MEDICINSKA TERAPIJA U LIJEČENJU RAKA

Patientinformation/Informacije za pacijente MEDICINSKA TERAPIJA U LIJEČENJU RAKA Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Dansk/Bosnisk/Kroatisk/Serbisk

Informacije za pacijente MEDICINSKA TERAPIJA U LIJEČENJU RAKA Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Dansk / Bosnisk / Kroatisk / Serbisk 3

MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING MEDICINSKA TERAPIJA U LIJEČENJU RAKA INDHOLD 06. Indledning 08. Husk at spørge 08. Behandling af kræft 12. Hvordan gives medicinsk kræftbehandling? 14. Hensyn til andre under behandlingen 14. Familie og venner 18. Sygemeldt eller på arbejde 18. Ferie i Danmark og udland 20. Mad og drikke 20. Motion 22. Rygning 22. Alkohol 22. Træthed 26. Udseende og kropsopfattelse 26. Seksualitet 26. Praktiserende læge 28. Psykolog 28. Socialrådgiver 28. Hjemmepleje 28. Tandlæge 30. Rehabilitering 30. Alternativ behandling 32. Second opinion 32. Kræftrådgivning 34. Nyttige hjemmesider SADRŽAJ 07. Uvod 09. Sjetite se pitati 09. Liječenje raka 13. Kako se daje medicinska terapija u liječenju raka 15. Obzir prema drugim osobama tokom trajanja terapije 15. Porodica/obitelj i prijatelji 19. Na bolovanju ili na poslu 19. Ferije u Danskoj ili inostranstvu/inozemstvu 21. Ishrana i piće 21. Fizička aktivnost 23. Pušenje 23. Alkohol 23. Umor 27. Izgled i doživljaj sopstvenog tijela 27. Seksualnost 27. Ljekar opšte/opće prakse 29. Psiholog 29. Socijalna radnica/socijalni radnik 29. Kućna njega 29. Zubar 31. Rekovalescencija/oporavak od bolesti 31. Alternativno liječenje 33. Dopunsko stručno mišljenje (second opinion) 33. Savjetovanje o bolesti raka 34. Korisne stranice na internetu 4 5

INDLEDNING Du har fået en kræftsygdom og skal derfor starte medicinsk kræftbehandling med enten drop eller tabletter. Behandlingen kan have en del bivirkninger. Dette hæfte giver dig nyttig viden om medicinsk kræftbehandling. Selvom du og din familie måske forbinder kræft med det at skulle dø, er det vigtigt, du ved, at mere end halvdelen af alle kræftpatienter i dag lever mange år efter at have fået deres sygdom. Det er derfor en god idé, du prøver at leve en normal aktiv hverdag med sund mad og motion. På den måde bevarer du dine kræfter og er parat til at leve det bedst mulige liv, når din behandling er afsluttet. Bagerst i dette hæfte lægger sygeplejersken nogle løsblade med en grundig forklaring om de bivirkninger, du eventuelt kan få af din behandling. UVOD Pošto ste oboljeli od raka, potrebno je započeti medicinsku terapiju u liječenju raka, putem bilo infuzije (drop), ili tableta. Samo liječenje uzrokuje niz propratnih posljedica. Ova brošura će Vam dati korisno znanje o medicinskoj terapiju u liječenju raka. Iako Vi i Vaša porodica/obitelj možda povezujete rak sa okolnošću da se od toga umire, važno je da znate, da danas više od polovine svih pacijenata od raka, živi dugo godina nakon što su dobili ovu bolest. Zbog toga je preporučljivo da pokušate živjeti jednan normalan, aktivan svakodnevni život, putem zdrave ishrane i fizičke aktivnosti. Na taj način ćete sačuvati svoju snagu, i bićete spremni živjeti najbolji mogući život, kada se liječenje završi. Na kraju ove brošure, medicinska sestra će umjetnuti tematske listove u kojima će biti temeljno objašnjene propratne posljedice/kontraindikacije, koje eventualno možete dobiti od svog liječenja. 6 7

HUSK AT SPØRGE Når man har fået en kræftsygdom, er det naturligt at have mange spørgsmål om både sygdommen, behandlingen og fremtiden. Hvis du kommer i tanke om noget, du gerne vil spørge om, så skriv det ned. Så husker du det bedre, næste gang du ser lægen eller sygeplejersken på afdelingen. Selvom du måske klarer dig godt på dansk i dagligdagen, kan det være en god idé at have en professionel tolk med til samtale, når det drejer sig om mere indviklede spørgsmål. Sygeplejersken kan hjælpe dig med at få kontakt til en tolk. Det er ikke en god idé at bruge hverken familie eller venner som tolk, med mindre det f.eks. drejer sig om behov for at få et glas vand eller noget mad. Børn og unge må kun i nødstilfælde bruges til at tolke for deres familie. SJETITE SE PITATI Kada se oboli od raka, prirodno je da se ima mnogo pitanja, kako o samoj bolesti, tako i o liječenju, i o budućnosti. U tom smislu, korisno je zapisati ako pomislite na nešto, a o čemu želite postaviti pitanje. Na taj način ćete se toga bolje sjetiti, kada slijedeći put na odjeljenju imate sastanak sa ljekarem ili medicinskom sestrom. Iako se u svojoj svakodnevnici možda dobro snalazite sa danskim jezikom, preporučljivo je imati profesionalnog prevodioca pri razgovoru, kada su u pitanju složena pitanja. Medicinska sestra Vam može pomoći oko uspostavljanja kontakta sa prevodiocem. Nije preporučljivo koristiti porodicu/obitelj ili prijatelje kao prevodioce, ukoliko se ne radi o npr. tome da se zatraži čaša vode ili nešto za jelo. Djeca i omladina se samo u nužnim situacijama mogu upotrijebiti kao prevodioci za svoju porodicu/obitelj. BEHANDLING AF KRÆFT Kræft behandles med operation, strålebehandling og/eller medicinsk kræftbehandling. Hvis kræftknuden er lille og ikke har bredt sig, kan en kirurg ofte fjerne det syge væv ved en operation. Hvis det ikke er muligt at fjerne alt det syge væv, vil du blive tilbudt strålebehandling eller medicinsk kræftbehandling. Nogle gange er det nødvendigt at give begge behandlinger. Formålet er at fjerne eller mindske udbredelsen af din kræftsygdom. Selvom kirurgen har fjernet alt det syge væv, kan du blive tilbudt strålebehandling eller medicinsk kræftbehandling for at forebygge, at kræftsygdommen vender tilbage. En kræftknude er opbygget af mange små kræftceller. Når man behandler kræftceller, vil de raske celler også rammes af strålerne eller medicinen. De raske celler er mere robuste end kræftceller og kan derfor bedre tåle påvirkninger af strålebehandling og medicinsk behandling. Kræftbehandling går ud på at ødelægge kræftceller uden samtidigt at ødelægge de raske celler. Medicinsk kræftbehandling består af behandling med kemoterapi, hormoner, antihormoner og biologisk behandling. Din læge og sygeplejerske vil nøje forklare dig, hvilken type behandling, du får. Samtidigt vil du blive oplyst om bivirkninger til behandlingen. Du skal dog være klar over, at de fleste patienter kun får enkelte af de mange bivirkninger, der bliver nævnt. LIJEČENJE OD RAKA Rak se liječi putem operacije, terapijom zračenja i/ili putem medicinske terapije. Ukoliko je tumor mali, i nije se proširio, hirurg je često u stanju ukloniti bolesno tkivo putem operacije. Ukoliko nije moguće ukloniti bolesno tkivo, ponudiće Vam se terapija zračenjem ili medicinska terapija. Ponekad je potrebno dati oba oblika liječenja, a cilj ovoga je ukloniti ili umanjiti širenje bolesti raka. Iako je hirurg uklonio čitavo bolesno tkivo, može Vam se ponuditi terapija zračenjem ili medicinska terapija, da bi se spriječilo da se bolest raka vrati. Tumor se sastoji od velikog broja ćelija/stanica raka. Kada se liječenje vrši u odnosu na ćelije/stanice raka, onda zračenje ili lijekovi utiču i na zdrave ćelije. Zdrave ćelije/stanice su, međutim, otpornije od ćelija/stanica raka, i zbor toga su bolje u stanju izdržati dejstvo terapije zračenjem ili medicinske terapije. Liječenje od raka se shodno tome svodi na to da se unište ćelije/stanice raka, a da se istovremeno ne unište zdrave ćelije/stanice. Medicinska terapija u liječenju od raka sastoji se u liječenju putem hemoterapije, hormona, antihormona, kao i biološkim tretmanom. Vaš ljekar i medicinska sestra će Vam precizno objasniti koji će oblik liječenja biti ponuđen Vama. Istovremeno dobićete informacije o propratnim posljedicama/kotraindikacijama vezanih za liječenja. Trebate, međutim, biti svjesni toga, da većina pacijenata dobije samo pojedine od mnogih propratnih posljedica koje se napominju. 8 9

Medicinska terapija u liječenju raka daje se bilo direktno u krvni sud, ili u obliku tableta. Medicinsk kræftbehandling gives enten direkte i en blodåre eller som tabletter. MODELFOTOS.

HVORDAN GIVES MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING? Medicinsk kræftbehandling gives enten direkte i en blodåre eller som tabletter. Når man giver behandlingen i en blodåre, kan det enten være i et drop eller gennem en pumpe. Dette afhænger af, om behandlingen skal gives over kort eller lang tid. Et drop er en pose med væske, hvor man har tilsat medicin mod din kræftsygdom. Der lægges et tyndt plastikrør i en blodåre, enten på håndryggen eller på underarmen. Posen forbindes via en slange til plastikrøret. Normalt vil du ikke kunne mærke ubehag, når medicinen løber ind i åren. Hvis du skulle få smerter eller svie omkring plastikrøret, skal du straks sige det til sygeplejersken. En pumpe er et lille apparat, som indeholder medicin mod din kræftsygdom. Der lægges også her et tyndt plastikrør i en blodåre. Pumpen sørger for, at medicinen via en slange løber ganske langsomt ind i blodåren. Hvis du skal have en pumpe med hjem, vil du og din familie få en grundig vejledning af sygeplejersken, så I ved, hvordan pumpen fungerer. Hvis du skal have medicinsk kræftbehandling gennem lang tid, eller hvis dine blodårer er meget tynde, kan det være en fordel for dig at få indopereret et lidt tykkere og blødere plastikrør i en stor blodåre. Plastikrøret bliver liggende, så længe du er i medicinsk kræftbehandling. Hvis din medicinske kræftbehandling består af tabletter, vil du få en grundig vejledning og få tabletterne med hjem. Medicinsk kræftbehandling gives oftest ambulant. Hvis behandlingen gives over flere dage, vil du som regel blive indlagt. KAKO SE DAJE MEDICINSKA TERAPIJA U LIJEČENJU RAKA Medicinska terapija u liječenju raka daje se bilo direktno u krvni sud, ili u obliku tableta. Kada se liječenje vrši putem ubrizgavanja u krvni sud, to može biti u obliku infuzije (drop) ili preko jedne pumpe. Način zavisi od toga, da li će se terapija davati na kratko, ili dugo vrijeme. Drop je jedna kesa sa tečnošću, u koju je unesen lijek protiv Vaše bolesti raka. Tanka plastična cijevčica se unese u krvni sud, na šaci, ili na ruci, u području ispod lakta. Kesa se preko jednog crijeva povezuje sa plastičnom cijevčicom. Obično nećete osjetiti neprijatnost, kada lijek teče u krvni sud. Ako dobijete bol ili žiganje u području plastične cijevčice, to trebate odmah saopštiti medicinskoj sestri. Pumpa je mali aparat, koji sadrži lijek protiv Vaše bolesti raka. I u ovom slučaju se unese tanka plastična cijevčica u krvni sud. Pumpa osigurava da lijek preko plastičnog crijeva teče potpuno lagano u krvni sud. Ako dobijete pumpu na korišćenje kod kuće, i Vi i Vaša porodica/obitelj ćete dobiti temeljne instrukcije od strane medicinske sestre, kako bi znali kako pumpa funkcioniše. Ako medicinsku terapiju protiv raka trebate dobijati tokom duže vremena, ili ako su Vam krvni sudovi/vene mnogo tanke, preporučljivo je ugraditi malo deblju i mekšu cijevčicu u veći krvni sud. Ovakva plastična cijevčica ostaje u krvnom sudu, sve dok primate medicinsku terapiju protiv raka. Ako se Vaša medicinska terapija u liječenju raka sastoji od tableta, dobićete, u tom slučaju, temeljne instrukcije, a tablete ćete ponijeti sa sobom kući. Medicinska terapija protiv raka se najčešće daje ambulantno. Ako se terapija daje preko više dana, onda ćete, po pravilu, ostati u bolnici/biti hospitalizovani. 12 13

HENSYN TIL ANDRE UNDER BEHANDLINGEN Når du får medicinsk kræftbehandling, kan der i op til fem døgn efter behandlingen være små rester af medicin i opkast, urin, afføring og sved. Mængden af medicinrester er så lille, at det ikke er farligt for din familie og venner. Du kan derfor have normal fysisk kontakt med alle i din familie. Vi anbefaler dog følgende: Hvis der f.eks. kommer opkast, urin eller afføring på gulvet, tørres dette op med papir, som skylles ud i toilettet. Bagefter vaskes der grundigt med vand og sæbe. Tøj og sengetøj vaskes som sædvanligt. FAMILIE OG VENNER Det er vigtigt at vide, at kræft ikke smitter. Selvom du er syg og får behandling, forhindrer det dig ikke i at være sammen med familie og venner. Du har brug for al den omsorg og støtte, du kan få. Du vil måske opleve, at din familie og venner ikke kender særlig meget til kræft og kræftbehandling, og at de derfor er bange for at gøre eller sige noget forkert. Det kan også være svært for dem at vide, hvordan de bedst kan støtte dig. Det er vigtigt, at du er åben om dine tanker og omkring dine behov for støtte, hensyntagen og omsorg. Mange er glade for at blive bedt om at hjælpe med konkrete ting som for eksempel at købe ind eller lave god nærende mad til dig. Børn oplever meget tydeligt, hvis forældrene er bange eller kede af det. Selvom du ikke siger noget, ved de godt, at der er noget galt. Det er derfor bedre at tale med sine børn om sygdommen, så de ikke føler sig udenfor. Spørg sygeplejersken til råds, hvis du er usikker på, hvordan du skal gribe det an. Det kan være svært at finde overskuddet til at være forælder, når man selv eller ens ægtefælle er syg. Derfor kan det være en god idé at inddrage andre voksne, som børnene har et godt forhold til. Disse voksne kan hjælpe med både praktiske ting og med børnenes følelsesmæssige reaktioner. Dine nære familiemedlemmer kan også have brug for at tale om deres usikkerhed og bekymring. Hvis der er brug for hjælp til at få taget hul på emnet, vil sygeplejersken kunne give dig brugbare råd. En anden mulighed er at søge råd hos en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger. OBZIR PREMA DRUGIMA TOKOM LIJEČENJA Kada primate medicinsku terapiju u liječenju raka, sve do pet dana nakon terapije, može ostati manjih ostataka lijeka, u onome što se povrati, u mokraći, stolici i znoju. Količina ostataka od lijeka je, ipak, tako mala, da to ne predstavlja opasnost po Vašu porodicu/obitelj i prijatelje. Shodno tome, možete imati normalan fizički kontant sa svima u Vašoj porodici/obitelji. Ipak, preporučujemo slijedeće: Ako povratite na pod, ili ako bude tragova mokraće ili stolice na podu, to se treba obrisati sa papirom, koji se zatim baci u toalet. Nakon toga, pod se treba temeljno oprati sa vodom i sapunom. Odjeća i posteljina peru se kao i obično. PORODICA/OBITELJ I PRIJATELJI Važno je znati, da rak nije zarazna bolest. Iako ste bolesni, i primate terapiju, to Vas ne treba spriječiti u tome da budete zajedno sa porodicom/obitelji i prijateljima. Potrebna Vam je sva njega i podrška koju možete dobiti. Može se desiti da doživite da Vaša porodica/obitelji i prijatelji ne znaju mnogo o bolesti raka, kao i terapiji protiv nje, i da se zbog toga plaše da urade ili kažu nešto pogrešno. Njima može, takođe, biti teško da znaju, kako Vam na najbolji način mogu pružiti podršku. Važno je da budete otvoreni oko svojih misli i briga, kao i oko Vaših potreba vezanih za podršku, obzir i njegu. Mnoge ćete oraspoložiti, ako ih zamolite da pomognu oko konkretnih stvari, kao kupovine, ili oko spremanja dobrog i hranljivog obroka za Vas. Djeca opaze veoma jasno kada su im roditelji uplašeni ili tužni. Iako im ništa i ne kažete, oni znaju da stvari nisu kakve trebaju biti, i zbog toga je bolje razgovarati sa djecom o bolesti, nasuprot tome da se isključe iz nje. Pitajte medicinsku sestru za savjet, ako ne znate kako se prema ovome treba postaviti. Takođe, može biti teško naći snagu potrebnu da se bude roditelj, kada ste Vi sami ili Vaš supružnik/supružnica bolestan/bolesna. Zbog ovoga je dobro u tok stvari uključiti i druge odrasle, prema kojima djeca imaju dobar odnos. Oni mogu pomoći i oko praktičnih stvari, kao i oko emotivnih reakcija od strane djece. Vašim bliskim članovima porodice/obitelji je, takođe, potrebno razgovarati o svojoj nesigurnosti i brigama. Ako je potrebna pomoć da se započne razgovor na ovu temu, medicinska sestra će Vam dati korisne savjete. Druga mogućnost može biti da potražite savjet od jednog od savjetnika pri Orgarnizaciji za Borbu Protiv Raka (Kræftens Bekæmpelse). 14 15

Važno je znati, da rak nije zarazna bolest. Iako ste bolesni, i primate terapiju, to Vas ne treba spriječiti u tome da budete zajedno sa porodicom/obitelji i prijateljima. Potrebna Vam je sva njega i podrška koju možete dobiti. Det er vigtigt at vide, at kræft ikke smitter. Selvom du er syg og får behandling, forhindrer det dig ikke i at være sammen med familie og venner. Du har brug for al den omsorg og støtte, du kan få. MODELFOTO.

SYGEMELDT ELLER PÅ ARBEJDE Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe sit arbejde som sædvanligt. Mange kræftpatienter må derfor være sygemeldt i kortere eller længere tid. Hvis du er sygemeldt, siger lovgivningen, at jobcentret i din kommune skal holde kontakt med dig i dit sygdomsforløb. Jobcentret og din arbejdsgiver kan evt. hjælpe dig med, at du i en periode arbejder på nedsat tid. Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge eller kontanthjælp. Har du som følge af din kræftsygdom spørgsmål om dit arbejde eller din økonomiske situation, kan du få råd og vejledning hos afdelingens socialrådgiver. Du kan også få hjælp af din sagsbehandler i kommunen. FERIE I DANMARK OG UDLAND Skal du på ferie, vil afdelingens personale forsøge at planlægge dine behandlinger så du har mulighed for at rejse. Holder du ferie i Danmark, vil det efter aftale være muligt at få taget blodprøver på nærmeste sygehus, hvis dette er nødvendigt. Hvis du får taget blodprøver i dit hjemland, skal du være opmærksom på, at du ikke altid kan sammenligne resultatet med svaret fra dine blodprøver taget i Danmark. Resultater af prøver bliver nemlig ikke angivet i samme måleenhed i alle lande. Hvis du overvejer en udlandsrejse, skal du altid spørge din læge, om det er forsvarligt at rejse. Det er vigtigt, din forsikring er i orden, inden du rejser. Hvis du ikke er ordentligt forsikret, kan en rejse let ruinere dig, hvis uheldet er ude. Udgifter til hospitalsophold i udlandet og hjemtransport kan være meget dyrt. Forsikringsreglerne kan være lidt komplicerede, og det er derfor meget vigtigt, at du eller din familie sætter jer grundigt ind i reglerne. Du kan få forklaret reglerne ved at ringe til SOS International på tlf. 7010 5058. NA BOLOVANJU ILI NA POSLU Kako bolest a tako i liječenje mogu otežati stvari oko toga da se bude/ostane na radnom mjestu, kao pod običnim okolnostima. Mnogi pacijenti od raka, shodno tome, moraju biti na bolovanju u dužim ili kraćim periodima. Zakoni nalažu da je, ako ste na bolovanju, Centar za zapošljavanje u Vašoj opštini/općini, dužan održavati kontakt sa Vama, u toku trajanja Vaše bolesti. Centar za zapošljavanje, kao i Vaš poslodavac Vam eventualno mogu pomoći oko toga, da u jednom periodu radite na skraćeno radno vrijeme. Neki pacijenti primaju platu tokom trajanja bolesti, dok drugi primaju primanja za ljude na bolovanju (sygedagpenge) ili socijalnu pomoć (kontanthjælp). Ukoliko zbog svoje bolesti imate pitanja vezana za Vaš posao, ili ekonomsku situaciju, o tome možete dobiti savjete kod socijalnog radnika/radnice pri odjeljenju. Takođe, pomoć se može dobiti i od svog socijalnog radnika/radnice pri opštini/općini. FERIJE U DANSKOJ I INOSTRANSTVU/INOZEMSTVU Ako idete na odmor, osoblje odjeljenja će pokušati da napravi odgovarajući plan liječenja, tako da imate mogućnost da otputujete. Ukoliko iskorišćavate svoj odmor u Danskoj, biće ukoliko je to potrebno, po dogovoru, moguće ići na analize krvi pri drugoj najbližoj bolnici. Ako idete na analize krvi u svojoj domovini, trebate voditi računa o tome da se ne mogu uvijek uporediti rezultati testa u inostranstvu/inozemstvu sa istima u Danskoj. Rezultati testova u različitim zemljama, ne iskazuju se u istim mjernim jedinicama. Ako razmišljate o putovanju u inostranstvo/inozemstvo, treba uvijek pitati svog ljekara oko toga da li je to preporučljivo. Važno je, takođe, da Vam je osiguranje u redu, prije nego što otputujete. Ako nemate odgovarajuće osiguranje, može Vam, u ekonomskom smislu, jako naškoditi okolnost da dođe do neke nesreće. Troškovi boravka u bolnicama i transporta kući mogu biti veoma visoki. Pravila vezana za osiguranje mogu biti komplikovana, i stoga je veoma važno da ih Vi i Vaša porodica/obitelj dobro ispitate. Pravila Vam se eventualno mogu objasniti i ako telefonirate organizaciji SOS International na broj 7010 5058. 18 19

MAD OG DRIKKE Når du får medicinsk kræftbehandling, kan din appetit og lyst til mad blive mindre. Du kan også opleve, at maden lugter og smager anderledes, end den plejer. Når behandlingen er overstået, vender appetitten tilbage, og maden smager igen som før. Kroppen har under sygdom og behandling behov for ekstra energi, og det er derfor vigtigt, at du får tilstrækkeligt med kalorier og proteiner. Du kan få råd og vejledning om sund og nærende mad hos afdelingens sygeplejersker eller hos diætisten. Hvis man har dårlig appetit, hjælper det at spise sammen med andre, og det er også en god idé at spise små, hyppige måltider. Forsøg at skabe ro og en god stemning - så får du måske mere lyst til mad. Vi anbefaler også, at du tager en vitaminpille hver dag. Du kan i perioder have brug for, at andre tilbereder maden til dig. Tal med din familie eller venner om dette, og også om, hvordan de i det hele taget kan støtte dig, når din appetit er lille. MOTION Vi anbefaler, at du både under og efter din kræftbehandling bevæger dig mindst 30 min. hver dag. Det kan enten være en gåtur i hurtigt tempo, cykling, træning i motionscenter, dans eller lignende. Du kan f.eks. gå en tur i hurtigt tempo på 15 min. om formiddagen og senere på dagen danse 15 min. Det er en god ide at dyrke motion sammen med familie eller venner, da alle mennesker bør bevæge sig 30 min. dagligt. Motion er samtidigt den mest effektive forebyggelse mod diabetes og hjerte-karsygdom. Symptomer som træthed, kvalme, angst og depression bliver mindre, hvis man bevæger sig dagligt. Motion forbedrer også muskelstyrke og livskvalitet hos patienter med kræft. Hvis du er træt, så prøv alligevel at tvinge dig selv til at komme ud hver dag, selvom det er koldt, regner eller blæser. Du vil føle dig bedre tilpas bagefter. Har du smerter eller problemer med at bevæge dig, kan du få vejledning eller behandling af en fysioterapeut. Dette kræver som regel en henvisning fra din praktiserende læge. Du skal selv betale en del af denne behandling. ISHRANA I PIĆE Vaš apetit i želja za hranom mogu opasti kada primate medicinsku terapiju u liječenju raka. Možete, takođe, doživjeti da hrana ima drugačiji miris i ukus. Kada se terapija okonča, apetit će se vratiti, a i hrana će imati isti ukus kao i ranije. Tijelo ima potrebu za dodatnom energijom tokom trajanja bolesti i terapije, i stoga je važno unositi dovoljno kalorija i proteina. Od medicinske sestre pri odjeljenju, ili od dijetiste, možete dobiti savjete o zdravoj i hranljivoj ishrani. Ako se ima loš apetit, može biti od pomoći da se jede u društvu drugih, i dobro je jesti manje obilne, ali češće obroke. Pokušajte, takođe, stvoriti mirnu i dobru atmosferu, i onda ćete možda dobiti i povećanu želju za jelom. Pored toga, preporučujemo i da svakog dana uzmete vitaminsku pilulu. U nekim periodima, imaćete potrebu za tim da Vam drugi pripremaju obroke. Razgovarajte o tome sa porodicom/obitelji i prijateljima, kao i tome kako Vam uopšte mogu pružati podršku, kada imate slab apetit. FIZIČKA AKTIVNOST/KRETANJE Preporučujemo da se, kako tokom, a tako i nakon terapije protiv raka, krećete najmanje 30 minuta svakog dana. To može biti šetnja u brzom tempu, vožnja biciklom, trening u centru za fizičku aktivnost, plesanje i slično. Možete se, na primjer, jednom prošetati brzim tempom u trajanju od 15 minuta tokom prijepodneva, i kasnije u toku dana plesati 15 minuta. Poželjno je vršiti fizičke aktivnosti zajedno sa porodicom/obitelji i prijateljima, pošto se svi trebaju kretati 30 minuta dnevno. Fizička aktivnost je, istovremeno, najefikasnije sredstvo za spriječavanja šećerne bolesti, kao i bolesti srca i krvnih sudova. Simptomi kao umor, mučnina, strah i depresija bivaju manji, ako se čovjek svakodnevno kreće. Kretanje poboljšava i snagu mišića, kao i kvalitet života kod pacijenata od raka. Iako ste umorni, ipak pokušajte sebe natjerati da izađete napolje svakog dana, bez obzira da li je hladno, ili pada kiša ili duva vjetar, jer ćete se nakon toga bolje osjećati. Ako imate bolove ili probleme pri kretanju, možete u odnosu na to dobiti savjete i liječenje od strane fizioterapeuta. Ovo po pravilu zahtjeva da dobijete uput od strane Vašeg ljekara opšte/opće prakse, i da sami djelimično učestvujete u plaćanju usluge. 20 21

RYGNING Hvis du ryger, er det aldrig for sent at stoppe. Man ved, at rygestop forbedrer helbredet og forebygger hjerte-karsygdom. Samtidigt mindskes risikoen for opståen af en ny kræftsygdom senere i livet. Du kan få hjælp til rygestop. Tal med lægen eller sygeplejersken om det. ALKOHOL Når du er i behandling, kan du godt drikke spiritus, øl eller vin i små mængder. Men der er også enkelte behandlinger, hvor man ikke samtidigt tåler alkohol. Spørg din læge eller sygeplejerske til råds om dette. Alkohol i store mængder øger risikoen for at få infektioner. TRÆTHED Mange får en særlig form for træthed i forbindelse med operation og anden behandling for kræft. Denne træthed adskiller sig fra almindelig træthed ved, at der ikke altid er en sammenhæng mellem, hvor meget du laver, og hvor træt du bliver. Hvile og søvn hjælper heller ikke lige så meget, som man ville forvente. Du skal alligevel prøve at hvile et par gange i løbet af dagen. Trætheden kan have mange årsager. Det kan dreje sig om bivirkninger til behandlingen (se løsbladene bagerst i hæftet), men også om bekymringer, angst og usikkerhed for fremtiden. Når behandlingen er slut, vil trætheden aftage, men det er forskelligt, hvor lang tid der går, før den er væk. Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du er træt gennem lang tid. Det kan være, du skal have taget ekstra blodprøver. Det kan også være, at det bedste råd til dig er at dyrke motion 30 min. hver dag. PUŠENJE Ako pušite, nikada sa tim nije kasno prestati. Poznato je da prestanak pušenja poboljšava zdravlje i spriječava bolesti srca i krvnih sudova. Istovremeno, prestanak pušenja smanjuje i rizik nastanka nove bolesti od raka, kasnije u životu. Oko prestanka pušenja Vam se može pružiti pomoć. Razgovarajte o tome sa svojim ljekarem i medicinskom sestrom. ALKOHOL Dok traje terapija, dozvoljeno Vam je u malim količinam piti alkoholna pića, pivo i vino. Međutim, ima pojedinih terapija, u okviru kojih nije dozvoljeno unositi alkohol. U vezi toga, upitajte svog ljekara ili medicinsku sestru za savjet. Alkohol u većim količinama povećava rizik dobijanja infekcija. UMOR Mnogi osjete jedan poseban vid umora vezano za operaciju ili drugi oblik terapije protiv raka. Ovaj se umor razlikuje od običnog umora u tome da nema uvijek uzročnoposlijedične veze između toga šta radite, i koliko se od toga umorite. Odmaranje i san, takođe, ne pomažu toliko koliko bi se moglo očekivati. Međutim, i pored toga, trebate pokušati da se odmorite par puta u toku dana. Za umor može biti mnogo razloga. Može biti riječ o propratnim posljedicama liječenja (vidi tematske listove na kraju brošure), ali i o brigama, strahu i nesigurnosti vezanoj za budućnost. Kada se terapija završi, umor će se smanjiti, iako je, međutim, različito je od osobe do osobe, koliko će vremena proći, dok on ne nestane. Razgovarajte sa svojim doktorom ili medicinskom sestrom, u slučaju da ste umorni tokom dužeg perioda vremena. U tom slučaju će možda biti potrebno napraviti dopunske analize krvi, ili će najbolji savjet biti da se krećete/vršite fizičku aktivost 30 minuta svakog dana. 22 23

Ako pušite, nikada sa tim nije kasno prestati. Poznato je da prestanak pušenja poboljšava zdravlje i spriječava bolesti srca i krvnih sudova. Istovremeno, prestanak pušenja smanjuje i rizik nastanka nove bolesti od raka, kasnije u životu. Hvis du ryger, er det aldrig for sent at stoppe. Man ved, at rygestop forbedrer helbredet og forebygger hjerte-karsygdom. Samtidigt mindskes risikoen for opståen af en ny kræftsygdom senere i livet. 24 25

UDSEENDE OG KROPSOPFATTELSE Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende. Hvis du bliver opereret og f.eks. får fjernet et bryst, vil det naturligvis ændre din opfattelse af din egen krop. Det er forskelligt, hvor meget en sådan ændring påvirker den enkelte. De fleste accepterer med tiden den ændrede krop. Hvis du har brug for at tale om det, kan du søge hjælp hos personalet. Mange har også glæde af at tale med andre patienter i samme situation. Medicinsk kræftbehandling kan også give midlertidige ændringer af dit udseende. For mange er det svært at forestille sig at tabe håret. Det er derfor vigtigt at vide, at håret altid kommer igen, selvom det kan tage lidt tid. Andre midlertidige ændringer kan f.eks. være vægtøgning eller vægttab. SEKSUALITET Kræft kan påvirke samlivet. Hvis det bliver et problem for jer, er det vigtigt, at du og din ægtefælle kan tale sammen om det. Behovet for nærvær, ømhed og kropskontakt vokser ofte i forbindelse med alvorlig sygdom, og mange vil få brug for et ekstra knus. Behandling og træthed kan påvirke dig, så du mister lysten til sex. Hvis I har brug for det, kan I altid få støtte og vejledning hos afdelingens personale eller hos jeres praktiserende læge. PRAKTISERENDE LÆGE Vi anbefaler, at du jævnligt taler med din praktiserende læge om din behandling på hospitalet. Hvis du ønsker det, vil din læge få besked om din sygdom fra hospitalet, så du ikke selv skal videregive al information. IZGLED I DOŽIVLJAJ SOPSTVENOG TIJELA Kako sama bolest, a tako i liječenje mogu promijeniti Vaš izgled. Ako budete operisani i npr. Vam se ukloni dojka, prirodno je da će to uticati na promjenu doživljaja sopstvenog tijela. Različito je koliko jedna takva promjena utiče na pojedinca. Većina vremenom prihvati promjenjeno tijelo. Ako imate potrebu da o tome razgovarate, možete se za pomoć obratiti osoblju. Mnogima, takođe, pomogne i kada razgovaraju sa drugim pacijentima, koji su u istoj situaciji. Medicinska terapija u liječenju raka može dovesti i do privremenih promjena Vašeg izgleda. Većini je teško zamisliti kako je kada opadne kosa, i zbog toga je važno znati da će kosa uvijek ponovo narasti, iako je za to potrebno malo vremena. Druge privremene promjene su npr. dobijanje ili gubljenje na težini. SEKSUALNOST Rak može uticati na intimni život. Važno je da, ako to za Vas postane problem, o tome razgovarate sa svojim supružnikom/svojom supružnicom. Potreba za intimnošću, nježnošću i fizičkim kontaktom često raste u vezi sa ozbiljnom bolešću, i svi će osjetiti potrebu za zagrljajem više. Terapija i umor mogu uticati na Vas, u smislu da izgubite želju za seksom. Ako za tim imate potrebu, uvijek ste dobrodošli potražiti dobar savjet kod osoblja odjeljenja, ili kod svog ljekara opšte/opće prakse. LJEKAR OPŠTE/OPĆE PRAKSE Preporučujemo Vam da redovno razgovarate sa svojim ljekarem opšte/opće prakse, vezano za Vaše liječenje u bolnici. Ukoliko to želite, Vaš ljekar će dobiti informacije o Vašoj bolesti iz bolnice, tako da ne morate sami prenositi sve informacije. 26 27

PSYKOLOG At få kræft er for de fleste en så belastende oplevelse, at der er et stort behov for information, støtte og hjælp. Ofte er der hjælp at hente hos familie, venner og kolleger. Nogle kan også have behov for at få støtte fra en psykolog. Både du og din nærmeste familie har ret til psykologhjælp med tilskud fra den offentlige sygesikring. Dette betyder, at du selv skal betale en del af regningen. Du kan få en henvisning til psykolog gennem din praktiserende læge. Det er vigtigt, du spørger din læge, om du selv skal betale for tolkning af samtalerne. SOCIALRÅDGIVER Næsten alle hospitaler har ansat en socialrådgiver, som kan hjælpe dig med sociale og økonomiske spørgsmål. Hospitalets socialrådgiver tager sig kun af problemer, som er opstået i forbindelse med din kræftsygdom. Hospitalet vil altid samarbejde med din sagsbehandler i kommunen. HJEMMEPLEJE I alle landets kommuner kan man få hjemmepleje, hvis man har behov for det. Sygeplejersken på afdelingen eller din praktiserende læge kan hjælpe dig med dette. Hjemmeplejen tilbyder at løse forskellige praktiske opgaver i hjemmet. Personalet er også uddannet til at yde støtte og vejledning i forbindelse med sygdom og kan derfor være til stor hjælp for både dig og din familie. TANDLÆGE Medicinsk kræftbehandling giver sjældent tandskader. Nogle kan dog opleve, at der kommer huller i tænderne, eller at gamle plomber falder ud. Du bør derfor altid kontakte din egen tandlæge for at få lavet en grundig undersøgelse af tænder og tandkød, inden kræftbehandlingen går i gang. Hvis du har fået lavet en undersøgelse inden behandlingen, og der opstår alvorlige tandproblemer under eller efter behandlingen, kan du søge kommunen om tilskud til at betale tandlægeregningen. Det er din tandlæge, der skal skrive ansøgningen til kommunen. PSIHOLOG Za većinu bolovati od raka predstavlja tako težak doživljaj, da postoji velika potreba za informacijama, podrškom i pomoću. Često se pomoć može dobiti od porodice/obitelji, prijatelja i kolega. Nekim osoboma potrebna je, međutim, i pomoć od psihologa. I Vi i Vaši najbliži članovi porodice imaju pravo na pomoć od psihologa, uz novčanu pomoć od strane javnog zdravstvenog osiguranja, što znači da ćete sami trebati učestvovati u plaćanju jednog dijela računa. Uput za psihologa možete dobiti od svog ljekara opšte/opće prakse. Važno je, takođe, pitati svog ljekara, da li sami trebate platiti za tumačenje vezano za razgovore. SOCIJALNA RADNICA / SOCIJALNI RADNIK Skoro sve bolnice imaju jednu socijalnu radnicu/socijalnog radnika, koja/koji Vam može pomoći vezano za socijalna i ekonomska pitanja. Socijalna radnica/socijalni radnik pri bolnici bavi se samo problemima koji su nastali u vezi Vaše bolesti od raka. Bolnica će uvijek sarađivati sa socijalnim radnikom/radnicom u Vašoj opštini/općini. KUĆNA NJEGA U svim opštinama/općinama u zemlji, može se dobiti pomoć vezana za kućnu njegu, ukoliko se za tim ima potreba. Medicinska sestra na odjeljenju kao i Vaš ljekar opšte/opće prakse, mogu Vam oko toga pomoći. Opštinsko/općinsko odjeljenje za kućnu pomoć/kućnu njegu nudi pomoć oko rješavanja različitih praktičnih zadataka u Vašem domu. Njihovo osoblje je obrazovano za pružanje podrške i savjeta u odnosu na bolest, i u tom smislu mogu biti od velike pomoći i za Vas, i za Vašu porodicu/obitelj. ZUBAR Medicinska terapija u liječenju raka rijetko dovodi do oštećenja zuba. Međutim, neki mogu doživjeti da dobiju rupe u zubima, ili da stare plombe ispadnu. Zbog toga se uvijek trebate obratiti svom zubaru, kako bi se izvršilo temeljno ispitivanje Vaših zuba i desni, prije nego se započne sa terapijom protiv raka. Ako ste izvršili pomenuti pregled prije početka liječenja, i ukoliko nastanu ozbiljni problemi vezani za zube, možete od svoje opštine/općine zatražiti novčanu pomoć za plaćanje računa kod zubara. U tom slučaju, Vaš zubar treba napisati molbu opštini/općini. 28 29

REHABILITERING Nogle kommuner og hospitaler tilbyder rehabiliteringsforløb. Rehabilitering betyder at genetablere en tilstand altså at komme tilbage til noget, der var før. Måske bliver dit liv ikke, som det var, før sygdommen opstod. Nu handler det måske mere om at leve det liv, du gerne vil og samtidigt har mulighed for, efter du har fået din kræftsygdom. Et rehabiliteringsforløb kan hjælpe dig og din familie med at få hverdagen til at fungere bedst muligt, selvom du er syg og får behandling. REKOVALESCENCIJA / OPORAVAK NAKON BOLESTI Neke opštine/općine i bolnice nude programe oporavka nakon bolesti. Rekovalescencija znači da se reetablira stanje, u smislu povratka na nešto kako je bilo ranije. Vaš život možda neće biti onakav kakav je bio prije nastanka bolesti. Međutim, sada je možda važnije živjeti život kakav želite, i za koji imate mogućnost, nakon što se oboljelo od raka. Program oporavka može Vama i Vašoj porodici/obitelji pomoći da svakodnevni život funkcioniše na najbolji mogući način, iako ste bolesni i dobijate terapiju. ALTERNATIV BEHANDLING Det er forskelligt fra land til land, hvad man regner for at være alternativ behandling. I Danmark tænker man på alternativ behandling som en behandling, man ikke får tilbudt i det danske sundhedsvæsen. Alternativ behandling er mange forskellige ting. Det kan være en ændring af den daglige kost eller forskellige præparater, man skal spise eller drikke. Det kan også være kropsbehandlinger, f.eks. massage, akupunktur eller zoneterapi. Nogle benytter sig også af åndelige teknikker, f.eks. healing. Valg af alternativ behandling er forskelligt fra kultur til kultur. Danmark er f.eks. et af de lande, hvor anvendelse af zoneterapi er meget udbredt. Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske på hospitalet, hvis du modtager nogen form for alternativ behandling enten i Danmark eller i dit hjemland. ALTERNATIVNO LIJEČENJE Od zemlje do zemlje zavisi šta se smatra alternativnim liječenjem. U Danskoj se alternativno liječenje smatra liječenjem koje se ne nudi u/pri danskom zdravstvenom sistemu. Alternativno liječenje mogu biti različite stvari. To može biti promjena Vaše svakodnevne ishrane, ili to mogu biti različiti preparati, koji se jedu ili piju. Tu se može raditi i o tretmanima vezanim za tijelo, kao npr. masaža, akupunktura ili zonska terapija. Neki primijenjuju spiritualne tehnike kao npr. healing. Izbor alternativnog liječenja zavisi od kulturnog podneblja. Danska je npr. jedna od zemalja, u kojoj je primjena zonske terapije veoma raširena. Važno je da obavijestite svog ljekara ili medicinsku sestru u bolnici, ako dobijate neki oblik alternativnog liječenja, bilo u Danskoj, ili u Vašoj domovini. 30 31

SECOND OPINION Hvis hospitalet på et tidspunkt ikke har flere behandlingstilbud til dig, kan du måske få behandling et andet sted i Danmark. Det kan også være, der et tilbud i udlandet. Efter aftale med lægen på hospitalet kan din journal blive vurderet af kræfteksperter, som udgør det såkaldte second opinion panel. Dette panel rådgiver din henvisende afdeling om, hvorvidt man alligevel kan tilbyde dig endnu en behandling. Nærmere oplysninger om second opinion ordningen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sundhedsstyrelsen.dk KRÆFTRÅDGIVNING Både du og din familie kan have behov for at tale med en professionel rådgiver, og her kan en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger være en mulighed. Du kan møde op alene eller tage et familiemedlem med. Rådgivningen i Kræftens Bekæmpelse er gratis. Hvis du er dansktalende, kan du få en individuel samtale og måske indgå i en gruppe for patienter eller pårørende. Hvis du har brug for tolk, kan du kun tilbydes en individuel samtale. Du skal selv betale for tolkningen eller ansøge kommunen om betaling. Igennem kræftrådgivningerne kan du også komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. Du kan også ringe til Kræftlinjen, som er en gratis telefonrådgivning. Her kan du få støtte og generel information om behandling, bivirkninger, kost og sociale rettigheder. Rådgivningen foregår på dansk. Kræftlinjen har tlf. 8030 1030. Du kan læse mere om Kræftens Bekæmpelses rådgivninger og tilbud på www.cancer.dk DODATNO STRUČNO MIŠLJENJE/ SECOND OPINION Napparsimmaviup piffissap ilaani allanik katsorsaanissamik ilinnut neqeruutissaqanngikkuni, ko Vaša bolnica u jednom trenutku nema više ponuda za Vas, vezano za liječenje, možda ćete moći da dobijete liječenje na nekom drugom mjestu u Danskoj, ili može postojati ponuda za liječenje u inostranstvu/inozemstvu. Na osnovu dogovora sa Vašim ljekarem u bolnici, Vaš medicinski/bolnički žurnal može biti ocijenjen od strane stručnjaka za bolest raka, koji su članovi komisije za takozvano dodatno stručno mišljenje (second opinion). Ova komisija pruža savjete Vašem odjeljenju u bolnici, koje Vas je uputilo, vezano za to, da li Vam se, ipak, može ponuditi još jedno liječenje. Konkretnije informacije vezane za sistem dodatnog stručnog mišljenja mogu se pronaći na internet stranici Direktorijata za zdravstvena pitanja (Sundhedsstyrelsen), www.sundhedsstyrelsen.dk SAVJETODAVSTVO O BOLESTI RAKA I vi i Vaša porodica/obitelj možete imati potrebu za razgovorom sa profesionalnim savjetnikom, i u ovom smislu, mogućnost može biti neko od savjetodavnih rješenja, koje nudi organizacija za borbu protiv raka - Kræftens Bekæmpelse. Dobrodošli ste ovdje doći sam/ sama, ili povesti člana porodice/obitelji sa sobom. Savjetovanje pri ovoj organizaciji je besplatno. Ako govorite danski jezik, možete dobiti lični razgovor, i možda stupiti u grupu za pacijente ili članove porodice/obitelji. Ako imate potrebu za tumačem, onda Vam se samo može ponuditi lični razgovor. U odnosu na ovo trebate sami platiti za tumačenje, ili zamoliti svoju opštinu/općinu za pomoć oko plaćanja. Preko savjetodavstva o bolesti raka možete doći i u kontakt sa volonterima, osobama koje pružaju podršku, a koje su same bile izložene bolesti raka. Imate mogućnost i telefonirati Liniji za rak (Kræftlinjen) koja nudi besplatne savjete preko telefona. Preko njih možete dobiti podršku, kao i opšte/opće informacije o liječenju, propratnim posljedicama liječenja, ishrani i socijalnim pravima. Savjeti se pružaju na danskom jeziku. Broj telefona za Kræftlinjen je 8030 1030 O savjetodavnim tijelima i ponudama u okviru organizacije za borbu protiv raka Kræftens Bekæmpelse možete čitati na internet stranici www.cancer.dk 32 33

KORISNE INTERNET STRANICE /NYTTIGE HJEMMESIDER Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Sundhedscenter for Kræftramte www.kraeftcenter-kbh.dk Sammenslutningen af kræftafdelinger i Østdanmark (SKA) www.skaccd.org Sundhedsstyrelsen www.sundhedsstyrelsen.dk Medicinsk kræftbehandling 2009 Udgivet af Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) i Østdanmark i samarbejde med Sundhedscenter for Kræftramte, og med støtte fra Trygfonden. Isbnnr / 978-87-92612-05-2 Pjecen er udarbejdet af SKA og kulturelt tilrettet af Sundhedscenter for Kræftramte ved læge Jette Vibe-Petersen, sygeplejerske Gitte Iversen og kommunikationsmedarbejder Line Wadum. Oversættelse / Social-Medicinsk Tolkeservice A/S Foto / Anne-Mie Dreves s. 10, 11, 25, Kenn Kold s. 16, Colourbox s. 24 Tryk / www.holmbergs.com Pjecen er udgivet på arabisk, bosnisk / kroatisk / serbisk, grønlandsk, somali, tyrkisk og urdu. Pjecen kan bestilles hos SKA på mail: hanne.skovfoged@rh.regionh.dk www.skaccd.org www.kraeftcenter-kbh.dk Layout / All the Way to Paris 34

Patientinformation RØDE BLODLEGEMER Informacije za pacijente CRVENE KRVNE ĆELIJE/ ERITROCITI I kroppens knogler findes knoglemarv. I denne dannes blodceller, som er røde og hvide blodlegemer, samt blodplader. Det meste kemoterapi påvirker knoglemarven, så dens evne til at danne blod celler i perioder nedsættes. Herved falder antallet af blodceller i blodet. Hvis antallet af røde blodlegemer er for lavt, kan du få symptomer på blodmangel. Dette kan være træthed, svimmelhed, åndenød, hjertebanken eller susen for ørerne. Kontakt afdelingen, hvis du har en af de nævnte symptomer. Hvis din blodprocent er meget lav, eller du har mange symptomer, vil du få blodtransfusion. Det betyder, at du får blod gennem et drop. Du kan godt få behandling, selvom din blodprocent er lav. U kostima tijela nalazi se kičmena moždina. U njoj se stvaraju krvne ćelije, odnosno crvena i bijela krvna tijela, kao i krvne pločice. Većina vidova hemoterapije utiče na kičmenu moždinu, u smislu da se njena sposobnost stvaranja krvnih ćelija u periodima smanjuje. Ovim putem opada broj krvnih ćelija u krvi. Ukoliko je broj crvenih krvnih ćelija suviše nizak, možete dobiti simptome anemije. Oni mogu biti umor, vrtoglavica, nedostatak daha, lupanje srca, ili zujanje u ušima. Obratite se odjeljenju, ako dobijete jedan od navedenih simptoma. Ako Vam je hemoglobin veoma nizak, ili imate mnogo simptoma/poteškoća, onda ćete dobiti transfuziju krvi, što znači da ćete primiti krv intravenozno. Iako Vam je hemoglobin nizak, može se nastaviti sa terapijom. Bosnisk/Kroatisk/Serbisk

Patientinformation HVIDE BLODLEGEMER Informacije za pacijente BIJELE KRVNE ĆELIJE/ LEUKOCITI I kroppens knogler findes knoglemarv. I denne dannes blodceller, som er røde og hvide blodlegemer, samt blodplader. Det meste kemoterapi påvirker knoglemarven, så dens evne til at danne blod celler i perioder nedsættes. Herved falder antallet af blodceller i blodet. Hvide blodlegemer udgør en vigtig del af kroppens immunforsvar. Hvis antallet af hvide blodlegemer er lavt, vil modstandskraften over for infektioner være nedsat. Feber og kulderystelser vil ofte være tegn på, at du har en infektion. Inden din næste behandling skal antallet af hvide blodlegemer være normalt. Hvis antallet er for lavt, må behandlingen udsættes som regel en uge. DET KAN DU SELV GØRE Selvom du er i behandling, må du godt være sammen med familie og venner. Undgå tæt kontakt med mennesker, der er forkølede eller har en anden infektion. Spørg lægen, om du skal vaccineres mod influenza. Vær omhyggelig med hygiejnen. Tag helst et bad hver dag. Vask hænder ofte det gælder både dig selv og dem, du bor sammen med. Drik mindst 2 liter væske dagligt. Det nedsætter risikoen for blærebetændelse. Kvinder med menstruation bør benytte hygiejnebind frem for tampon. KONTAKT ALTID AFDELINGEN, HVIS DU FÅR FEBER OVER 38,5. DU KAN RINGE HELE DØGNET. U kostima tijela nalazi se kičmena moždina. U njoj se stvaraju krvne ćelije, odnosno crvena i bijela krvna tijela, kao i krvne pločice. Većina vidova hemoterapije utiče na kičmenu moždinu, u smislu da se njena sposobnost stvaranja krvnih ćelija u periodima smanjuje. Ovim putem opada broj krvnih ćelija u krvi. Bijele krvne ćelije su važan dio imunog sistema tijela. Ako je broj bijelih krvnih ćelija nizak, onda će i otpornost prema infekcijama biti snižena. Često su groznica/povišena temperatura, kao i drhtanje od hladnoće, znak toga da imate neku infekciju. Prije Vaše slijedeće terapije, broj bijelih krvnih ćelija mora biti normalan. Ako je njihov broj suviše nizak, terapija se mora odložiti po pravilu za sedmicu dana. VODITE RAČUNA O SLIJEDEĆEM Iako ste pod terapijom, možete biti zajedno sa porodicom i prijatejima. Izbjegavajte blizak kontakt sa onima koji su prehlađeni, ili imaju neku infekciju. Pitajte svog ljekara da li trebate dobiti vakcinu protiv gripa. Budite temeljiti oko higjene. Kupajte se po mogućstvu svakog dana. Često perite ruke, a to se odnosi i na Vas, i na one sa kojima zajedno živite. Pijte najmanje 2 litra vode dnevno. To smanjuje rizik zapaljenja mokraćne bešike. Žene koje menstruiraju trebaju upotrebljavati higjenske uloške a ne tampon. OBAVEZNO SE OBRATITE ODJELJENJU AKO IMATE TEMPERATURU VEĆU OD 38,5. MOŽETE TELEFONIRATI 24 SATA DNEVNO. Bosnisk/Kroatisk/Serbisk