;>A >*^" " i « )7432784. 1 Hl3. rr^ 5«, r-r. ^-o-:-'-- f- M\-'^4 ^-"r

)7432784 2 X-Wt >*^" ;>A " i «- rr^ 1 Hl3 1761 w 1 5«, r-r m i H^ ^-o-:-'-- f- M\-'^4 ^-"r

.leeelx. j^dttb lltn t>ilb. gortixdtng af idrluftt af brn d^^qlbrnhallhf r^ociliaubrl (i. I]rt\rl). 1869.

m

ngen?0?anb i ^ele ^jøbentjatn tar i fm Zit) tncre fiffer at træffe ^aa ibolfcen ^tjer 9J?orgcn, enb gamle Slørgen focbt), fort)eni>ærenbe rot^ferer, nu Ciapitalift meb en ret anfelig ^nbtctgt. ^ilfoe^-iincj fovnøier, fic^er et gammelt )rb, fem i»or uftabige 3:ib^alber fun l}<xx faaet en altfor ftor og ubbrebt Sanb^eb garn* mel 53ane biber bebft, bet tar 3orgen SfoDbt}^ 53alg= fprog. $ang Sit? I;at)be ftebfe tjæret regelmæ^figt, fcio ba ^an i^ar meget t^ngre cg i fulb 2>irffenibcb; nu, ^aa be gamle 3^age, gjcrbe I}an en J'crretning af enl^cer (Bmaating og tar en prægtig gammel 3tiiMiaffc, fom bog netop t?cb fine regelnux^^fige 53anev l}clbt i'ioet frifft og unbgif Sebe. an^ ^vialibedg^eb i imgtige 51nliggenber ft\irebc imiblcrtib ganffc til be Jori^ent^ ninger, fom l;an^ ']3nnftligl;eb i ^maating ihifte. an nøb i l)oi rab fine 'idiebborgere^ SXiUib, tjaobe ofte meb S ve ffilt fig fra fommunale tcrt) og t^ar meget øm otjer fit gobe 9taiMt cg 3ii}gtc. Tevfcr tar ^an ogfaa ^-amilicm^ Crafcl cg fcloffvcocn i^clrgifti^manl) i be (Stribigbeber, fom nu og ba fnnbe t^ccffe 9iore blanbt SJicblcmmcrne af I;ani^ cibtforgvenetc 3la:gt. ^an i^ar?aoi^ærge for fin afbobe "i^vcbcvfon, (ilniftian @fot)bt)^3 (5nfe, isucn, cg l;ccv iwngcn, om ih'ivct enb

t>ar nc! faa {)aarbt, gi! I^an ftn Zoux o»er 35clbcn til Sflen (S!c»Bt) aavb ubenfor S^en for at fec tit Ijtnheé Sebrift, (gtoberiet. (Sn f(ar cg folb 5lpvi(ntorgen gif ^an ba ben bante @ang unber 55clben enbnu Blabløfe ^rcecr cg ftreb mob ben jtar^e S3inb, ber l^a^be baabe 53intereng ^nlbe og ^^oraareti^ 3:i5rf)eb i fig. gan!na 3^ebe j^xah fen om fin trii?eltge ^^erfon og gif raff til, mebens ]^an røbaarebe.^inber Blomftvebe enbmere unber SSin* bene ublibe ^jærtegn; men : }fub]elig fornam!)an en ^aanb paa fin (gfulber, ftanbfebe cg tenbte fig om. ^^ cbmcrgen, fjære dancehiraab!" ubbrøb ^an fmilenbe cg lagbe $otebet tilbage, fem om 9J?øbet ooerraffebe l^am faare Behageligt; faa tibtig ube ibag? Xtt er ettere iffe Ttxt^ S5ane." '^t Bebrageriffe olftraaler/' fi^arebe dancetli^ raab elmer^ ffare cg muntre (Stemme, Icffebe mig ub. 3eg t3entebe juft iffe at træffe feli^e 55aargubinben cg \:)tnt^ 3;:erner, unge, ffjønne, fcmmerflæbte S^amer t)erc :pe ^aa S^clben, men beg BeUer iffe at faae en faa ubtib 9)?obtageIfe af Suften^ tilbe (Sønner. at}be jeg iffe truffet en?ibelfe fammerat i 5}em, faa tilbe jeg angret, at jeg iffe Biet? nebe i aben." t^rif!?uft er funb, dancelliraab!" fagbe ben arnle meb 55ægt, ifær cm 9J?crgenen." i^riff?uft, jo jeg taffer! 9?ei ceeb S^e f)t?ab, min fjære gr. roéferer! Blicer bette længe teb, faa \)a\>z in al Ubfigt tif at femme tit at løbe )i^aa (gføiter i Sfflai 3D?aaneb. 9lcrb?clen er t)ift ifærb meb at fh)tte, i I)t}ilfen 31nlebning jeg BaaBer, at 5llmanaffen B(it?er cmrebigeret. Sr bet iffe l^armeligt i (Sfinbpeltg

at liuffe, at ci aocrete ben 21be idlaxt^ læfte i %U mamtkw: govaar bec3vnter? eommcr bet [19 fer ^jøbeu^aimi^ æruærbi^e Cbjevcatcrium at ']Oxt "'l^ubli-!um faa ffammeli^t bag St^fetV' Obfercatorict? Xet er jo 53crt)erre, Xc gaaer irette nieb; men," oebblet) ben amle cg løftebe 3tcf= fen, fee paa Xrceerue! 53(abfnepperne cve i^auffe tt^tfe cg grønne; ^Xlmanaffen t)ar 9iet." $e(mer fnigte meb Øinene Øroéjererené "fegepinb og fagbe \aa meb et pint, ircnif! Smtil: Xet maa tære et fpecielt galanteri af 53clben«2:ræer, forbi Cbjcrcatcriet er fu}ttet t)ercp." a, bal" loe 3ørgen 3fcubt), Xe er en [ter ^aømager." 5)en (kompliment fanbt Reimer iffe «et)ag i.. )an nax»i^jelig noget ^nbet cg 9)tere, enb en 3pa5a:ager; men bet»ar bog iffe forfte ang, ^an ^atbe erfaret, at en iibprccget umorift maa finbe fig i at fætte fin 53ærbigt)eb fem 9JJenneffe til. efinbpelt^ i ^pril 2}?aaneb," uebblet ben @am(e, ibet tjan tog fin atten ^^lar t^ngre ^ibelfe^^fammerat unber 'illrmen, cg ci^enifjobet 'imraplui, formobentlig til at bruge fom ii^inbffjævm? Te tænfer fer meget ^aa Tere^? ^elbreb, min gebe (Sancelliraab! 3cg, fem gaaer i mit ette cg trebfinbtmi^ucnbc ^^lar, tilbc t)at?e gt)lbigere ^21arfag bcrtil; men jeg tan figc Tem, Ijtcraf bet femmer bet er, ferbi Xt er ^^^cbcrftenb! 9iig* tigncf er jeg, &\it bebre bet! fem gammel barnløi? (Snfcmanb nu i famme S!aar, fem Te; men min falig ^onc piuebe i fin Xib alle '"^H'bcvii^cnbeni^ffer grnntigt ub af mig."

^araptuien tuner beiftgt," ftåre te Reimer cg flog ten op. Xt maa ^ifte -Tern, min gcbe (lancehiraab!" fa^fce 3crgen (S!ct>6t) 09 ffjcetebe til ben o^^jlagnc fara^iui. 3a, 09 late min 2:i(fommenbe l^clbe 'iparaplmen!",,^t fee en DJ^anb, ter iffe f)ar f^ibt fit ^a{\>^ trebfinfcéttjcenbe %ax," cebbiec ben amu tienft^néløft, og uben et graat $aar i oi:ebet at gaae cg!rt)bc fammen bag en -Paratlui fi}!" uftat* e(mer^ fine, betægelige 2lnfigt træf ub* tr^fte id?i^5^ag, cg {>ané I^fe S3Iif Ufo gnat^ent. 3)cg fattebe f)an ftg ^urtigt cg fagbe: '^^rcpcvj btab tænfte ^e paa, ba jeg fem? 3eg tunbe jee bet paa Xm^ @ang cg Saber, at Xnté S^anfer arbeibebe ftccrft." Xt ^ax et ffar^t ibiif," ftarebe dørgen SfctjSt); bet femmer af, at Xt i fin Xtb gjcrbe Xjenefte»eb politiet." Xtn (Ecmpliment fcrmilbebe.gelmer. ^an oax en funbffasérig -D^anb, fem trcbé fine Smbebéforret* ninger fem (Sontcirc^ef l^atbe fcrftaaet at tinbe 3^ib til ali^crlige Stubier, en ffar^ 2^ænfer, fem mere enb een @ang meb '^^ennen cg faare ^elbigt ^at?be taget litcel i ben cffentlige S^ebat. an l^acbe en leccnbc Sanbig fer ^eeft eg ^enft, cg beg l^atbe 53ibenffaben xitppt en Siger, '^ecr f)an i!fe f)at)be tjæret meb fin "ipioto feit fagt, ban tar en 2}?anb, fulbt ruftet meb aanbelige 53aaben, bcer lette cg muntre ban rb enb funbe falbe, eg ban mente felt at tære en gile* fcf, ber fra fit c^^ciebe (Stabe rcligt funbe fee neb

^aa SJJæn^^ten^ 3^aarffaber; men bog jmigrcbc $en* tt^bningen til l^oné praftiffc ^irfjomfjeb l)ani niere, enb al 9?oeé cter aanbelivje?}crtrin ; t^i 53eiMbftt)eben cm felt) en ringe anblini3en^ 33ebrift t^æcer et 9J?enneffe3 (Se(t)fo(cI(e og fniigrev Ijan^ gcrfcengeligtjcb niere, enb aanbelige Xriumfer. 2)iaaffee/' ftjarebe ban beffebent, men jeg fer* maacbc beg iffe at gjette, ^i^ab Xt tcenfte ^^aa." (5n fiin?d?aabe at fritte mig ub )^aa/' fagbe dørgen fotobt}; men 3)e ffal faac Xtxt9 9^t)«gjerrig^ l^eb tilfrebéftiflet. 3eg tænfte paa (Sflen cg (jenbe«ufalige ^tanb ja, lab e^ \)aciht, at @ub auigeuel for Ci^rifti bt^rebare ^lob^ (2ft)Ib ^ar taget bam til 9Jaabe; men felt) gjerbe l)an (Sit til, at b^ns Sjccl!unbe fare lige neb i eloebe. 3bag er bet netcp fire "^lar, fiben Ijan bøde." Reimer«^tif bler> felbt eg 'i}a\\9 Wuu ireniff. Jpimmerige og ^eli^ebe, ^relfe cg ^^crtabclfe i^are ftærfe Orb, ber (jatjbe en ube^gelig, tirrenbe ^lang for ^an«5ren. 3^en d^riftetige Tlcxwi fatte ban 1)^x1, men ben cl;riftelige ^ree^lccre i^r fer ):)am intet anbet, enb 3)aarffab. 3}en gebe gamle Spib^berger, ber gif teb ^an«(sibc, og \}\^cx\\ Ijan falbte [in!i^en, i\rr beg altfor ulogiff en joel til, at b^^" negenfinbe b^^'^^ ncblabt fig til at bn^bc en?anbfe meb b^'"; "i^" bertil fem, at feti>e ^b^^^^^t, Slien cg ^enbes ufalige 9}^inb, \)ai>'ct en tji«3nterctsfe fer b^^'"- "IP^" ^'"^H attfaa og lob ben amle fare fort. (5r bet iffe en aabe," i^ebbleo 3orgen 3fe\>bt^, at ftaffek^ (^bviftian, et faa i>el cplccrt eg lci>enbc nngt ^l^icnneffe, i gebc Cmftænbigbcber eg lutfcligt

8 gift, at i)an, figer jeg, ftra^- ta i)an fif 9^aabigl;et) et er fin egen cg fm.^cne^5 ^crmne cg ben ffjønnc 33ebrift, ftt^rtebe fig i Utftætelfer cg øbete fine "penge, fin Xib cg fit gelbveb i 3t)ircbrøbreS og (^fjøgen? eelffab?" (Sn meget bebvøtelig aabe/' ftarebe.reimer, ifær ^m han cirfelig»ar It^ffelig gift." 3ffe U}ffelig gift?" ubbvøb dørgen 2fc»bt^, gres $e(mer i 5{rmen cg f)clbt ^ani en ^len nb fra fig, @ub^3bøb, 9}^anb, Xt ceeb jo iffe felt), :^øab 2)c ftger! 53iié mig et fjønnere, behageligere, mere fer* nuftigt fruentimmer, enb SQen! 3ngen 9}?anb i!^e(e ^cngeny ^jøben{)atn tar bebre gift, enb S^riftian, ben S^øgenigt! ub tilgite mig, men bet maa jeg falbc ^am, fem '^an nu ligger meb 8fam i fin @rat), t>ar \)an enb ti @ange min Sreberføn." Xt mi^ferftaaer mig," ftarebe elmer, meb (Sæbtjane føgenbe efter Crb, jeg mente biet at bc unge SiSgtefelf muligtiig itk ^elbt af '^inanbcn; $ar* tiet biet) nof laøet af ^crælbrene eller, bet»i( ftge, l^m! familien ønffebe tzt." gerætbrene tåre, '^tab Reimer iffe ftraj ^ujtebe, bengang paa begge Siber bøbe, alene d^riftian ^fct* bt)é 2}?cber unbtagen, fem førft ^aret efter luffebe fine 5ine. gun cg Cnfel førgen batbe latet 'ipartiet, og en germobning cm (SagenS (Sammenhæng paatrængtc ftg Reimer, ba ban biet ben mørfe 9?øbme \>aa Sørgen (Bfetbt)^ Slaf^n taer.?atet?" ubbrøb ben amie ^ibfigt, ber biet 3ntet latet teb bet '^^arti; men Xefnaffer, fem Xt l}ax l)ørt til," tebblet i)an roligere, fer ^ti bc Zo

iffe l)clbt af t)inanbeii, jvia i\ir tet Xjcectcné SCcerf. "i 3artiet x>ax i entjuer.g)euieenbe (t^e, min 5^i'^i^J ^cr t>ar Un^bom, en laffer T'crfon cg tromme paa begge (Siber ^i^ab ^cffer [fnlbc bcv tære iueien fer, at be Xo \o fnnbe ()c(bt af t)inanben, naar be bare i)a'otz tinet?" elnier fmitebe oter benne Cpfattelje af v^jærlig* ^eb cg ccgtejtaklig?t}tfc. Xa^ mig bet iffe ilbe ep," fagbe l;an, men ^-xu (Sfotbl) bar»irfelig flabet af fin 9??anb meb en nuxrftcerbig Sinb^rc. 3;eg er bange fer, at ^nn ()Cver til be fromme, libenffabi^iøfe, jeg ^atbe nær fagt fclbe Ctinber, ber iffe fnnne elffe, ibetminbfte iffc fem jeg cpf atter Crbet." (Slien fclb je p\.}t, (nnr (}cnbe! let fiille SSanb ^ar ben bi^be runt; men Xe faae ^enbe iffe t>eb!^enbe 9}ianb^ 3i;ge(eie, Ijtcr ftærft l)un tar n^ftct tcb 8t)net af fjan^ (Slenbigbeb cg teb at ^ore be angrenbe Orb, ber fem fer feent; ^un pleicbe tjam faa trcfaft, fem cm ban I)atbc tæret et idjonfter paa en 2(5gtemanb, cg @nb telfigne l^enbe berfer! cg faa l^atbe jeg efter ^an^ Xøb tentet, at bet tilbc bletet til ben bare rccmmelfe cg Slenbigt^cb meb ^enbc; men ber feitebe jeg tibt; cg ben fatning, buu ^ar tiift, cg fem Xe lafter, ben prifer jeg. Xer fab ^im fem en nng (Snfe, fun 20 %ax, meb en fter '-Bebrift; be i^lefte i ^enbe^^ etifling tilbe cnffct at blite ben qtit; men bet tai ferbnnbet meb ftert lab i ^ni eg $aft at realifcre (Sienbemmen eg Støberiet, eg bet gjerbe jeg bcnbe, fem bet tar min 3fi)lbigbeb, cp = mærffcm paci, cg faa git ^nn ftra^- mebigt inb paa at

" 10 fcrtfoette ben ftcre ^uui?f)clbning, cg nu l^ar ^un faaet en 3ntere fe fer 5(ffairerne, fom ^øilig f)ar glæbet mig." Reimer funbe iffe fee rettere, enb at ben am(eé (Sfilbring ganffe befræftebe f)an C^jfattelfe af (gflen (Sfci?bt}é ^arafteer, men tjan l^at)be fine runbe tit iffe at fige t)am altfor ibrigt imob; ^au 'oax i bet for l^am fjelbne 2:ilfælbe, at l^an fc(t) ønftebe ai faae Uret; men l^an i^ilbe iffe Hotte fig cg røbe bette fit lf)emme* lige ^nffe..^an tang ba og I^ttebe.. tilft^netabenbe ligegi^ibig, ti( ben amte, fom»ebsieo: 3^et gaaer forbaufenbe gobt meb 33ebriften. <Sanbt ncf, l)un bar en ubmcerfet bijgtig i8efti}rer i $ara(b (Btxøm g en fortræffelig Ci?er6efti?rer i fin ^aijdcerge," faibt.reimer fmilenbe inb. lljaa, naa," fi\irebe dørgen fotst), jeg bit iffe t)ate [tørre ^re, enb ber tilf emmer mig; jeg er nceri>eb at troe, at bet gobt funbe gaae uben Saø*»ærgen. Xen (Stien I^ar forbaufet mig: men jeg fan iffe rigtig blite f(cg )^cia ^enbe. 3^et fan ba umuligt t>ære Benbei??j?ening, faa ung cg fjøn en Snfe bun er, at ^enfibbe aiit fine 3^age fom (Snfe og iffe br^bc fig om 5tnbet, enb fti^re fin 53ebrift; bet ^ar tjetter albrig tjæret min 5Diening, at ^un ffulbe be^olbe ben i?cengben; bet maa ganffe fomme an paa, t)\)itfcn tag^ 5D?anb t}un gifter fig meb; gifte fig igjen ffat cg maa ^un; men ^un tjar, metlem c fagt, atlerebe foræret to ^urøe bort. 3eg ^r en gcrnemmelfe af, at 9?cget bar ^un bag 5ret; t)tab er ttt egenttig, bun cil?"

11 3cg ffal iffe funne [ige bet/' ft^arebe $elmcr ^urttgt og fortegent; men nu maa jeg tirfetig );iaa (iontoiret/' *jpaa Sontoiret Htotfen ^alt) ti?" ubbrøb ben amte og foretog fin 9)nbring maneuore, ibet ^an greb $etmer i 5tnnen og ^otbt ^am ub fra fig, fem for ret at tage t;am i Øiefijn; naa ben t)ar gob! 9^ei, fem meb mig! Sab d gjøre (5ttcn en titte ierorgen:ifit; naar jeg!^ ar 3^- em unber ^rmen, bticer jeg bob* Bett toetfommen." getmer gjorbe Snbcenbinger, men gat) bog efter og tob fig tjortføre af fin utogiffe, men prattiffe gamte S3en, ber ^at>be et gcbt reb paa ben Honft, altib at faae fin 33ittie. 3)er tar enbnu et ^h}tk tit ben nærmefte Diebgang, og be gif nu»ibere ^enab ii^clben i bi^b 2:auS^eb. 9?et en Tlaw't) for Gtten, tænfte førgen '3foi4t), mebens t^an fatte 8toffen faft i 3crben teb t)oert 6fribt; gobt gjerte, retffaffcn titbunb«, tjøn!l!)?anb i ben bebfte 2ttber; gobt 2ei>ebrøb og tibt formue oeb (Siben af; ingen ung gufentaft, fom t>it renbe '^srnben mob 53æggen; ^r for længe fiben tøbet ornene af fig, nl)ber ftor og toet fortjent '2tgtelfe af fine 9Jieb* borgere og refpeftere«for fin ITtjgtig^eb af fine dnu beb^brøbre. 3afob otertager ^ebriften; ^ar ^^cuvge tit at tøfe Sften ub, og bet er paci ^iben, at ^an fætter ^oben unber eget Sorb. (Stten btit?er dancetliraabis* frue, fører et fmuft.^»»^^ ^)S ijj''^* ^aniitien i*(sre! 9JJebeni^ gamte førgen i fine egne S^anfer faa ftjønt og nemt bragte '^llt i ^-Kigtigbcb, gjf jenftaubeu for bette tathe '^Irrangcment teb t^am? 3itc, faa ep*

12 tagen af fine Xanfer, at l^an næften glemte fin Sefc* fageré D^ceroærelfe. O, 3t)agt)eb, aue øbelige^ fæflebs?ofc! tænftc!^an. t}cr(ebeé er bette egentlig fommet oter mig? gar traalerne fra (Stien (Bfoubt^g fmuffe 25ine fmeltet bet -Pantfer, ber nu i faa mange ^ar trcfaft fjar be* ffjærmet mit fjerte, etter t)ar '2(nbre fra førft af inb* gildet mig bet? ^tte benbes Slægtninge og flere af mine ibenner ønffe oé forenebe; toeb enf)t3er $?eilig^eb føre be oé fammen cg, fem t>eb gejeri, btitjer ffjøn (Stien attib min Scrbbame. 3nbtagenbe er!^un, uagtet ]^un ingen Jatenter ^ar; jeg t)ar albrig t)o6 tjenbe bc* mærfet ncgen fcerbete^ anbé t;t3erfen for ^oefi, ^onfl etter SDtufif; ^un ft^nger itfe, men ^un t)ar en btøb, cetftingenbe (Stemme; jeg t)ar albrig l^ørt nogen aanb* rig 33emærfning fra ^enbeé ffjønne Sæber, men t)etter atbrig nogen -Tum^eb. gun tater iffe meget, men ^enbeé 33æfen er blibt og tjnbefuibt; ber er ' ^3oefi og 5)nbe Deb ^enbe blotte 9Zæn?æretfe. gun er rolig og felobet)erffet, altfor rolig. 3eg fan iffe gjennemffue ^ence; t)oor tibet fjenber jeg iffe til ^enbeé aratteer^ og Jem)3erament fanbe 33effaffen^eb? 5Seeb jeg, ^tjitfc Suuer ber fan ffjute fig unber bette rolige 33æfen, fom Unberftrømme i bet bi^be 53anb? 3eg er 25 Uax ælbre, enb ^un o, (^uftai^ getmer, cær nu ingen 3^aare! ^aft iffe tiete Xin?io filofofi ooerborb for en fmuf Coinbet^ Sft^tb! gortab iffe bet fiffre Stabe, ^oorfra Xu ^ibtil faa rolig ^ar feet neb paa ben øorige 9)?enneffet)ebg 3^aarffaSer, men t>ær en a)?anb og ftaae faft!

13 al^be 3crgeii Sfcvbi; funnet Iccfe i $elnicr^ fjerte i bette )kh[\t, tilbe ^an»iftncf bictct meget befl^mret for fine t)e(mente 'i}>ianev tit.reimer«cg (51* leii^ 33ebfte; $e(mer Sljæv(igl;eb Ocgt^nbte, fcni ^jccr* lig^eb næften altib begi^nber t)cé ben mcbne?d?anb, frt)gtfomt, betænfcligt, uf (art, ftanbfet af egenfjærlige 33itanfer^. )cemffc. Su ftævf Vibcn[!ab fan ligefiiltt t?oj:e op beraf; fiberen er faa langt fra at tære en inbring, at?ibenffal>erne tt?ertimob, naar be femme i ben mobne ^Iber, fcrl)c(be fig til Ungbcmmen^ Viben* ffaber, fem en ftærf ^torm til en ^afteimnb; cg ^»ab 5l1cgffab, Srfaring cg (Stoicisme angaaer, ba (Si Smogen famjen er fan fiffert, fom ben i^fe!*) 9^ei, l^aijbe Sden 6Ict tittet, ba Ijatbe elmer fcrmcbenttig aflerebe tceret fangen. enbe ^clbfinbig* ^eb {jatbe tæret en bebre 3^æm^er, enb al l^am? i'it^= filcfcfi; men naar {)an l;ctmobigt mente, at et Xilbub fra '^an^ (Sibe tilbe tære nc! til at gjore 3agen tlar; naar ban flet iffe tcg 9Jtnligl}ebcn af et 9?ei fra l)en* beå (gibe meb i 33eregning, iffe ttitlebe cm, at bun jc nc! tilbe femme til at elffe Ijam, om l^an gjcrbe l)enbe ben ^ve at tilbt)be ^enbc fin ^aanb cg fit 9iatn, men fun ttitlebe cm, l^tcrtibt ^un cter^ctebct tar iftanb til at elffe ba ffnlbe l^anv^ C?ine fnart paa en cterraffenbe 93taabe blitc aabncbe. Xctenbc, fem cm l^an fn^gtcbc en 3narc, nccr* mebe ban fig (SQcn i3fctbiv^ fmnffc cg anfeligc GViarb. ^Mnbfelig ftanbjebe l)an, lagbc fin, ^aanb paa 3t>rgcn 8fotbi)fi ^2lrm cg fagbc: ') ^affpfiue.

14 X^x falber mig )3}DQtt inb! De ]a^u før, at at bet ibag er Tere^ ^roberføn^^ Xøbébag; er bet ^a^l'enbe at gjøre (Snfen en 53ifit ^^aa en faa altcrlig Xao,?" ^Icia," fcarebe 3iørgen 3fct:6i) flegmatiff, guffer l^un 3^atoen, faa er ^un fagtené forfn^t og trænger netc^ til at cpmuntreé; l^uffer I)un ben tffe, faa er bet jo lige febt." 3^et oar ber bog nogen Sogi! i; e(mer finilebe cg gi! meb; ^an l^atjbe ganffe gjen^unbet fin gatning, cg an 5Infigt ftf bet Ubtrt)!, fom ttt ^leiebe at an* tage, naar ^ibeté Onift tænbte^ i ^an^ frugtbare fjerne. 3tra^* ba be traabte inb i '^^orten, cifte ber fig i ^erfi^eftic et 2m\, ber i dørgen (B!ot)bt)e S5ine t?ar fulbfcmmen bagligbag^, men fom.reimer faae ^aa meb et ganffe anbet 33tif. 3 aarben5 33aggrunb ftob 5ernftøberiet 8e* ftt^rer, ^i'^'^^ Strøm, cmgicen af en rup^e '3[rBeibere. an ft)nte at fcrflare bem Dicget, cg be tljttebe opmærffomt til. an f)adbe en 33cg i aanben, men faae i bette Øieblif opab, fom cm l^an tar ft)t felfat meb at løfe et -problem euer gjøre en 33eregning. '^r* beiberne (^cbe i forffjeflige, mere euer minbre eienbom* melige (Stillinger omfring ^am, taufe og meb 5inenc fæftebe paa ^an 2(aft)n, mebens be i^entebe paa ^ø - ningen af 3 }ørg maalet. Xe beberffebes aabenbart '2i(Ie af ben famme 3:anfe, og bet oar benne Cmftcenbig^eb, ber bcibt bere^5 fraftige Stiffelfer i fulbfcm^ men 9?o.

15 ci?ebfi9iiven, 53efti)reren idx\ fængflete fcc^ ifær. ^an^ fraftige, vanfe Sfitfetfe vagebe ep cter te anbrc; ^>an ^nficjt«^^rofil toifte regelmceéfi^c, ffjønnc, ^armcniffe linier; janten ]t)ntes no^et lat, ^^^æfen tar filut boiet, 9}?unben t?elbannet, ^agen libt fremftaacnbe og ftøbt i en faft germ. Xtl uiørfc $aar bølgebe rigt frem unber vitten, ^nfigt^fartjen tar 6Ieg, be brune 5ine ^at)be et enevgiff, men neget tungfinbigt Ubtri)f, og kæberne fl;nte«mere titbøielige til at fer«ftærfe bette tungfinbige *^^ræg tjeb et tift bittert Xrcef, enb til at fcrmilbe bet i>eb at (mile. ^Infigt^trætfene«bløbe linier Icbe ingen ZMi'oi cm, at \)an i\ir en?[ranb i ben fraftigfte Ungbcm, men Ubtn}ffet tafte ben gcreftifling, at I)an tiblig l)at?tc prøvet 9)?cbgang. 3)en ^ele ruppe, fem $etnier cpfattebe meb øi>et 5lonftfanb, ftcb );^aa rænbfen af gabrifen^ <SIagfft;gge, men beh;fte^ fcrci^en af ^prilfctens tiare?t). (Sn goranbring af 3)ragterne cg Cmgioelferne, tcenhe l^an, cg bet htnbe blit?e et ^erligt Xableau; ber er ^Icii'o til et 9Jia(eri i benne ruppe..g^i\ib men min geniale 33en 9f. i?ilbe gjøre nb beraf, em l;an faae bet? (Sn nøgen ( tranbbreb eg bet brufenbe $ar> i DJcer^eben, eg t?i t)ai>e en rnppe giffcre nei, bebrc en 8tare i^ifinger meb bere^^ $øtbing eller ftutle ti feranbre 3cenen til en gløbenbe Crfen eg paa runb af ^cgen eg bet tungfinbige, fi\xrmeriffc 53lif gjøve ci^ebfiguvcn til en prccbitcnbe i^hinf paa 5^crv^ = tegenens Tib cg bau^^ lilbcvcre til antagtige Mcrvfarcrc?

16 tab tøter 3^e efter, min gcbe danceuiravib?" fpurgte Sorgen (SfctSt^, fem ijar Qaact fcrub, ber er en fcrbømt ^ræ! i ben %>ort. Xix femmer @C(en!" Reimer faac op cg ble» (Slien cg l^enbe^ (Søfter, 9)?arie Øftru^, taer; be tom fra acen cg nærmebe ftg fra ben mcbfatte tbé ben ru^t^e, fem Reimer l^acbe ftuberet faa nøie. (Sflen gif langfcmt, fem bet flæbte f)enbe l^øie, ftjtbige <Sfi!feIfe bebft; men gor^ l^clbene i benne anfeltge Sfiffelfe care beg faa ffjønnc cg i)enbee @ang faa let, at iffe engang elmer6 ffar^e SBIif funbe finbe 9?cget at ubfætte. un bar et l^mbt.^fæbe ct^er ^ccebet cg '^atobe fnt^ttet bet unrer agen; bet car et fnutlt -pcrtrait i en fimpet, flcebelig ^ammc; men Reimer fcrmaaebe iffe "^er at ancenbe fit Stubium be blobe, flint fcrmebe Xxat, bet Blibe, ftraalenbe ^lif fra bi^fe flare Brune 25ine, bet mørfe, fi}ibige aar cg ben ualminbelige ffjønne, friffe 5lnfigt farijc frembragte et Jctalinbtrt)!, ^cer ang paant) faa frifft cg ftcerft, at bet (ammebe l^anå ^ritif. 5lrBeiberne ru^pe c^iøfte fig, ba ben unge?^rue nærmebe fig; aralb Strøm gif f)enbe et -par 3fribt imøbe eg bilfte l^enbe meget ærbøbigt, næften t^bmt^gt. enbe 5ine fif fcrøget?ic, cg l^enbes inber blu * febe libt, ba l^un talte tit!^am; elmer fif bet 3nb^ trtif af benne litle Scene, at bun gac ^am en Urette* fættelfe, cg ben enbnu ærbøbigere ^i^k"^ ^bormeb ben unge 33eftt)rer fjernebe fig, ft)nte^ iffe at mcbfige benne Cpfattelfe. Sn uatminbelig fjøn ung 2yianb, benne Strøm,'' fagbe elmer til Sfeøbt),,,men man fan fee paa barn,

17 at \}cin \)a\- tjent fig op fra ncbcn af; ^an bærer tcg latemærfet paa [in ^anbe." 53ift itu," f»arebe (Bfotobt), f)er t)ar albrig tæret Sfater i benne 33ebrift; ti Se^anble tcre golf fom 9)^ennejter." 9D?en jtamcrne tåre nu ganffe nær, cg (SUcné hofter 9J?arie, fem Mct l)atbe omfattet Crbet 8(atcr'', ubbrøb, ligefem be mcbte^: 2)cr er ba ingen Stater brubt nb?" ^a, f)a, l]al" loe Onfel 3orgen; nei, bet tar ( ance(iiraaben, ber fagbe, at!^an fmber, at (^trcm ligner en '^la'cc." 53ift ifte mi," faibt elmer {)nrtigt inb,,,jeg fagbe, at ^an bærer (itatemærfet paa fin panbe, ^tor* meb jeg blot mente, at ^am? 53æfen er af ben %xt erinbrer cm, ai ban altib I^ar tæret i en tjenenbe etiaing." dlaa faviban!" fagbe 3)?arie Iigegt)Ibig, men GU len taug. Reimer I)atbe fun \>t^kt en flum ^[liixi meb nfet^ ^rue cg t;entenbte [ig berfcr nu til bcnbe, ibet t?an fagbe: 3)et tar altfaa ^\ia en 9}?aabe en (Icmpliment, nemlig fcrfaatibt fem et minbre beffcbent 5>æfen iffc tilbe ^^at^fe fig for en 9}?anb i ^ani? 3tiUing I)tab mener 3)e, fjærc?vru (^fctbt)?'' 5}icbcni^ Onfel 3t>rgen ubbrcb: gcbt flarct i en fnctcr i>cnbing!'' bætebe GKcn c^ctebet cg faac paa ipclmcr meb et ftcit cg I}armfnlbt 53lif; men bet flufic^ bnrtigt fem et S!\)n; tjun flcg CTinenc til ^crbcn, l}enbe^.^linber bluvfcbc, cg ba l^un atter faac ep, 9

18 fmilte l^un ubfcrbrenbe cg ftirrebe et ^ie6li! ufracentt 53il danceuiraaben ith trcebe inbenfor?" fpuvgte l^un berpaa meb et ceremonielt titte.^nij, cg gelmer, favitet jern be Slnbre, fulgte Cpfcrbringen, ^an tern* meltg fcvt? irret cg tanfefulb. 3^ et tar if!e førftc ang, at Stten (Sft?t?6t) ^acbe Bragt ^m en (Bmnlt ub a[ fatning teb et 33ttf, et (Smiil etter uuentet 2^auéf)eb, i?ig^eb meb ben ftumme (Scene, ber n^iig l^at^be ccerraffet i)am; cg benne ^^attif gat: t)enbe en Cterlegen^eb ccer ^m, mec bet litslige cg fnafjcmmc ^Sæfen, fem tirrebe Bam. )un ftjnteå at bemærfe l^anå gcrftemtj)eb, ba be tåre fcmne inb i 3tuen, fcrbcb^* Blebe fin ^ofiigbeb fem 53ærtinbe, talte meb ftcrre Sio cg mere, enb bet ettere tar i)enbeé 35ane, men uben at bet h}ffebe l^enbe at fcrmilbe t)am, etter Bringe ^m i Stemning. $an t^ifte fig temmelig crbfnap cg fagbe iffe en enefte 53ittig]^eb, et fiffert ^i^egn );^aa, at f)an car i baarltgt Sune; cg bet t^arebe iffe længe, tnben ^an tcg 5lff!eb cg gif. ^ort efter fcriob (gtten^ <^ø\ttx 55ærerfet, cg Cn!et dørgen cg (Stten Btete alene. 3^en am(e faae fig cm i (SttenS ^ijggelige Xag* ligftue, fmaan^nnebe, trcmmebe meb fingrene paa S3crbet, ftirrebe paa (Stten, fcrt fagt gat? atte 2^egtt ^aa, at f)an i fin (SgenffaS af familiens gotjeb og Stten?at>t?cErge i ben Bebfte cg t?e(idittigfte enfigt»ilbe Begaae en etter anben S^li^gjerning. (Sn uatminbetig t^affer 9)^anb, ben Reimer!" fagbe ^an omfiber.

19 SDfeget tjaffer/' ft?arebe (fllcn folbfinfcigt, uten at fee ep fra [it (2t)tøi. Oietffafieu tittnmb^," tebblcio Ciifel 3or9cn nieb @ftertrt)f; fovftaubig, folib cg bog ccermaabe munter og morfom." 3a, meget morjom/' gjeutcg (SUen. 9}?en ingen ^ap^, enbffjonbt fjan er en fjon 2)?anb; ^au ^ar joube funbffaber." 3a/' foarebe Stien og faae op, ^an er ncf l^jemme i a\it 55ibenfTal)er, unbtagen i een." $t)ab er bet fer een?" At^eelegieu." jt^eologien ^i^ab ffutbe I^an meb ben?.^an er jo 3urift.'',, an ftuberer ^-itofofi,.^onft^ifterie, 9?aturoiteu< ffaberne; \}o.n famler 3aa 9)taterier, Urter, fjetbnc (Stene, eg t)an t)ar et 3;:eleffcp tit at figge ^Stjerner meb ^tab ffat en 3urift meb alt bet?" et er nu I;ang Sl^ft, Gtten! $an ^ar "dlaat til at more fig bermeb, og bet er ba auetiber bebrc, cnb at brioe op og neb ab øftergabe efler lobe i Xiooti." Øanffe inft, Cufel! men itfe (?etre, enb at gaac i ^irfe." Onfel 3orgen trommebe (3^enera(marfcl> meb jvin = ørene. 3)er løber faa mange ^fjclmcr i ^virfc, GUen!" fagbe ^an. 5^cftotærre, bet tor jeg oel itfe ganffc bcnegtc; bog troer jeg, at flere 3ficlmcr Mioe bcrfva."

20 berfcr ncf tære gubfr^gtig paa fin 5Sii^." X^et f)ører tel tf fe til Umuligl^ebcrne/' fagbe (SHen tucenbe. (5n gcb mcvatff 55anbel er ben fanbe runb*»olb for SitetS?t)ffe/' fagbe ben amle meb Bcetjet 'Stemme, cg/' t>ebbte» ^an, en Smule robere i ^ctebet, bet paffer fig iffe for fruentimmer at bif^utere om 9?eIigionen; men bet»ar neto^ bet, 5^u gjorbe forteben ^o 3et ^erfen. oab clmer treer, eller iffe treer, bet maa Mioe ^ané Sag; fommer iffe o oeb." Xet f)ar Xu 9?et i," ftarebe SUen l^urtigt; bet t^ebfcmmer atlerminbft mig.'' m!" brummebe ben @amle; fem faa iffe ticre meb ben ^^a^5fiar, at Xn iffe fan libe $elmer, forbi ^an iffe gaaer i ^irfe." 3eg i^ar albrig fagt, at jeg f)ar Droget imob l^am," fagbe (Slien finbigt; ber er meget cbt og Slffucerbigt t>eb ben 2)?anb; cg faa er ^an faaban en gcb, gammel 33en af gamilien; jeg fan t;uffe l^am, fra jeg tvir ganffe lice." $ctmer er en )Dlant i fin bebfte ^Iber,'' foarebe Cnfel Sorgen barfft; raff cg rorig, ranf fem en @ran, iffe et graat $aar i $oi:ebet." Hen taug og ft^ebe meget l^urtigt. or nu, SHen," ubbrob ben amle og reifte fig; XvL er jo ingen ung Xo, ber t>i( tahe Son* tenancen og to6e ub af Stuen, forbi jeg gjor 3)ig et ligefremt S^orgt^maal. 4^u er, @ub fijetpe cé! en Bebrøoet Snfe, ber Bar ^rooet, Boab?ioet gioer; men

21 3)u ev for ung til at fibbe aa(ebeé( Ijen; jeg intbc gjerne t^ifce 3)ig i at)n, inben jeg luffer mine Cine; l^tis nu Reimer fricbe til Xig,»ilbe Tu faa cg* faa git)e \)am en 51 urt)?" (5r bet et frieri?" fpurgte GLIen ()urtigt cg fattet og lob t)etoiet fi)nfe i 3fjobet; gaaer Xu (5ancelliraaben S^rinbe?" 53ift iffe, min Iut!" "t?arebe ben am(e, fem nu toar gaaet ben til benbe cg flappebe l^enbe tenligt paa ^inben; men man fan jo fee meb et l^alot Øie, at i)an ^ax!dig tjær, cg Ijan frier faamænb ncf tilftbft, naar Xu blot iffe er altfor fraftobenbe mob l)am. 2)et!^ar gjort baabe @ine cg (Sara meget beft)mrebe, at 3)u l^ar t?iift to faa gcbe 'Jilbub fra Xig, fem tiaa, (ab os nu iffe mere røre op i bet! 3ngeii af o fjenber nogen bravere 9}ianb, enb uftac Reimer, og bet er i aue enfeenber et fornuftigt og paéjcnbe ^arti. 3)er t)il bliue ftor læbe i i^amilien, cm ter blitjer et '']3arti af jer Zo naa, fcar iffe ih'cget flraj:! men tocnf nu fornuftigt ot^er, cm elmer iffe auigei^el ffulbe inxre ben 9icttc!'' (SQen buu^febe fem en 9tcfe, ba ben (Svimle niffenbe og fmilenbe bob l^cnbc (5,H^bmcrgcn cg gif fin S3ei. 3}en 9iettc! (5(len blei^ fibbenbc meb fclbcbc $ænber cg banfenbe -ipjerte og tænfte \>cici, bin^m ben 9?ette egentlig i\"ir, $un forcftiflcbe fig Onfcl 3cr* øcui? cg Xanternei^ ^crbittrclic cg ben ftorc ^orargclfc trinbt om i vskxgtcn, naar eller cm bet fem for!j)agen! un b^^^^be een ang, i fin tibligc UngDcm og aanbelige Itnn^nbigbebi^albcr, faftet fit.fjerte for

22 gøfcberne af benne 9)?cIo(^ ^amiliei^ihien, et Cffer, ber {et funbe 'i^a'ot gjcrt Bele l^enbe Sit) \aa føvgetiqt, [cm en 33anbring gjennem et^ennaé S^al. 5)øben l^atbe gjort ^enbe fri, cg nu ^atjbe '^un faft befluttet, at f)i3i!^un ncgenfinbe igjen o^gat) fin Seltjftænbig^eb, ba titbe ^un ene cg atenc følge fit eget gjerteé 3)rtft. un B^cbe i tre lange 5lar cfte Bittert faaet at føle, at uben ^jcerligl^eb er en uftru Scb cfte i!fe ftort Betre, enb en (glacinbeé, cg l^enbeé ult^ffelige S@gte* fceueé! Ubffeielfer l)atbe inbgitet ^enbe en bt^b, ocer* bret>en, men fcrflarlig a^hstitlib til?d?ænbene ^roffab. enbe forgetige Sitoéerfaring Ijatjbe forgiftet mange 2)ieBIiffe fer!^enbe, fem ettere!unbe tjæret It)!felige cg glabe, men ben l)a^'i>t tillige tjæret B^nbe en 5lb* tarfet mob enl^t:er f^riftelfe. i^ortiben^ mørfe (Sr* inbringer gjcrbe B^i^^^^ 33cefen cfte fcibt cg tilbage* Bclbenbe, men be ^t^be tiblig mcbnet B^i^^^^ ^\(zl cg labet (^riftettg 5llccr flaae bijbe 9?øbber i \)tntt9 gjerte. Unber B^nbe^ n(t)ffelige 2 gteffab cplitebe intet 53arn!^enbe iem. 3)^angen liften, mebenå ^enbe Wlan'o færbebeg, B"»^ ^i^ps iffe ()t3or, cg mebené Ijun fab og tjentebe paa l^an^ gjemfomft meb ^ngft cg Spcenbing, føgte :^un 2røft i ^øgerncs 33cg og i Brænbenbe Søn. ^(ere af "i^zntt^ UngbomS* tcuinber raabebe!)enbe til at glemme fine orger i 5lbfprebelfer og lalbte ^tn'i^t et gængebctoeb cg en 2:aaBe, naar l)un iffe bilbe følge bem paa beres muntre farter. ^e forftobe iffe at»urbere ben i^rcmbeb, l)t)crmeb :^un Bab for fin Ægtefælle, iftebet* for at forbanbe l)am, eller ben (Ejæléfttjrfe, B^^i^n^^^ ^un Bar fit ^cr, iffe \)tutx ben ømmeligbebgfølelfe,

23 ber forbøb fienbe at t?ife fii^ i 53erten, ffjonbt gift, bog font en (2nfe. ^?cben^ tjcnbct^ 3)?anb Ictcbc, bar I;un albrig \>aa benne 9}kabe t;ans Sfjænbfcl til 8fue, cg efterat t^an tar bøb, betarebe t)un trcfaft mange førgelige emmeligl;eber. $un ^adbe iffe benne OJ^orgen glemt, at bet tar ben Ult^ffeligeS 3)øbébag, ber cpranbt, men Cntel dørgen ^latbe rigtignof iffe o }muntret l^enbe, fom ^>an agtebe men bog forjaget ade (Sft^gger, ber reifte [ig fra raten paa benne 3^ag cg faaet IjenbeS fjerte til at ftuhne af aah, ^^ortentning cg i^rtjgt. jder tar een 2)^rnb, ^un ftclebe paa, ^ti^?værb l^un nøie l^atbc fulgt i fejten Ucix, cg '^ti^?t)ffe, cm ]^an f)atbe nogen, fra førft af tar l^enbe^ 53cErf. un tcenfte tilbage i ^ortiben og faae bet tejicnbe 33i[Ieb, fom tar fammentætet meb l^enbes (Srinbringer lige fra ^enbe nienbe %ax. un faae en fattig, ^^jaltet -Treng, tjti«^iaft)n tar I;unlt cg blegt, cg l^tiis certige 33tit teb beti? bl}be Sørgmobigt^eb rørte I^cnbeiS jerte, tigge teb l^enbe^ gaber^ ^Tør..g"" ^^'^i^^tcg ^am, ba t)an!cm tgjen cg fif Jeiligljeb til at fce et 33etiit^ ^^a?c?riigs ]^eb '^c^^ f)am, fom cterraffebe Bente..^Jun gif i forbøn for l^am, cg bcrtcb broget I)an ep af Glcnbig* bebcut^ X\}h. ^an font i ^enbe«i^aber^ 33røb, cg fra benne 5}ag af l^atbc ^an uben '?lfbn>bclfc tjent familien..f)nn minbcbee i;am, fom l;an tengang tar, i gote, men grotc 5?Iceber, cg l^tcrlcbe^ ^n teb ben fraftige J-øbe og bet tirffcmme \*it gratctiii? nbtiflebe fig til ben manbige og ffjønnc 3tiffclfe, l^an nu tar. un minbebe^ ^am? 'IrcfTab cg bi}bc ^afncmmclig^eb,

24 naunltg ntob l^enbe; ^oortebe^!^an 25tne (t^fte af @(æbe, naax l^un hat t}am om at ^aat et ^rinbe etter becife ^enbe en Sjenefte. un t)ai}be enbnu ben 3^ag i 3^ag en n^betig titte ^^uffeccgn af Xræ, fem t?av et ^^Irbeibe af ^an fnitbe cg fcnftfcerbige $ænber. un t)at^be efte iagttaget tian'å g-cerb, fevbi bet laae ^enbe paa fjerte, at ^n gjcrbe ^enbe^3 5tnbefating ^re. $un t)ai}be Beunbret ^an utrættetige ^-(ib, {)an5 ftrenge 9?etffaffen!^eb cg meb Otcebe feet, at næften :^cert ( fribt fremab paa ^anen t?ar en nt)!2eir ot>er en ffræffetig 33arnbcm^ 9J?inber. <f)un l^at)be feet, at l^an t>ar en 9J?anb, ber iffe taaltt nogen ^rænfetfe, etter gcruretteife; ^n funbe tære fun att* for ømffinbet cg nøiefeenbe i ^ager, ber berørte l)an^ ^re, fer fireng og mistcenifcm mob ben finitte 5lr* Beiber, forben ijan egen Sigemanb, ftott og fraftøtenbe mob fine Ocermcenb; tjan car fun t^bmt^g i fit g-or^ l^otb tit et enefte idcenneffe tit tjenbe. an Sittebe t)ai3be ftebfe tecet i en rcg af ^enbeå fjerte, men førft nu t)ar bet t)enbe fulbfommen!tart, t)t3ilfen ^^tab ber titfom bet. gørft nu øar l^un paa bet ^ene meb, at t)un for l^ang <3fi)tb, om bet gjcrbes fcrnøbent, turbe Brljbe meb tjete 53evben; men l^un t)aøbe i 9}?obgangen (Sfote ert)øerøet fig ^efinbigtieb og 55iiébom ncf tit at inbfee, at et ftigt 58rub l^elft maatte unbgaaes. 5^en førfte og ftørfte 53anffetigt)eb t:ar ogfaa af en ganffe anben, enbnu mere ^intig og eienbommetig ^rt. ^cortebe^ jtutbe t)un faae ^am, ber fftjtbte ^enbc ^tt cg t:ar i Benbe^ 33røb, tit at t)æøe fme Øine til -^enbe? gtere maatræf af t)am t)aøbc øiftnof tabet

25 l)ent>e læfc i f)an^ -Sj^vtc, men bette tar ffeet uben i)an^ ^ibenbe o^ il^iuie. ^Qun ^atjbe et ipar (^ange talt meb ^am em ^lan^^ S'^i^tib, om Ijané 9)?cber, ber cav bob i (Sfjceubjcl, cm l)anét ii(t)ffeni5e, fcrt^iltebe (Søfter, ^t>em ijan betragtebe fem ubftort af Samfunbet, og paa ^oem ^an fun tæiifte meb ben bt)be[te ^jertefercj. un cibfte, at Ijan albriij car femmen til Stunbffab cm, fjcem bev car ^an«^abcr; at l)an»ar femmen til 33crben ]>aa Jobfeléftiftclfen eoi, inben ^an fif fit d)riftne ))la^n, blecen mærfet meb et 92ummer..J)un»ibfte fun altfor gebt, at ^eabes borgerftelte Slæcjt iffe faae po,.\, ^»ab aralb 3tvom t)ar, men f)t>oraf l;an»ar femmen; at ^an nu Cv3 ^a ^at)be maattet boie ''gbmt^cjelfev, fem meb tjanå naturlige (Sebfølelfe og ben 5)annelfe, ^i?ilfen ^an fer f^ørflc ^Telen»eb egen '^Inftvengelfc eg meb bcnnbringeccerbig Ub^olben^eb ^aube erl)t?ert>et fig, maatte tcere bobbelt pinlige; eg ^nn l^atbe en '2lnelfc em, at ^an ene og alene fer ^enbe^ 3ft)lb l;aebe bøiet fig cg ub* l^otbt bem. un fcrftcb 33ittevl)eben i ^ant^ æble fjerte tilbnnb^; l^un begreb, l}i\ib ber maatte røre fig i ben?[ranb ^jæl, fem, fremih^^en fra 3amfunbet3 ^^ariafafte eg nebtt)ngct af fine OuTrmeftc^ 3fia:nbfcl, fjccmpebe for at innbe faft j^-eb i be bebre 3titlcDe«og 2i}ffeligere«trebS. $un følte bt)bt Ijani^ 53ærb, bclte i fit ftifle 3inb ^ant^ i^ibelfer cg l)atbc ftebfe ftræbt at linbre bem, faa cibt bet ftcb i Ijenbct^ IWigt; men ^an l^atbe i fit gcrbclb til l)cnbc imift en Xil* bagebclbenl)cb cg jviinfelclfc, ber imftnef l^xccbc bam enbnn l)øiere i l)cnbev^ Cinc, men fem gjcrbe l^enbc

26 bet faare tanffeli^t, H^ og qtjutbelig fom ^un felc "cax, at bringe bet til en govflaring imeccm bem. cg nu, ba ^)enbe Slægtninge trængte paa l^enbe og ffroemmebe ^enbe op, nu Brob f)enbeg ^jcer* ligl^eb, ber l^aobe groet en langfcm og fiffer ^æjt, frem cg ubfclbebe fm rige Slomft ; iffe i lifligt olffin, men i (Storm aabnebe ben fit føbtbuftenbe "Sæger. (Slaoemærfet paa f)ané "^anbe!" ubbrob bun.g fprang o^; oeb @ub, tjar bet ber, jeg ffutbe toiffe bet ub; men bet er ber iffe, og bet Jiar albrig»æret ber!" 3)et banfebe paa Scoren; bet tar ^aml $un ^t>be glemt, at bet»ar $?ooerbag og ben Jime, ba l^an )j(eiebe at femme for at tale meb l^enbe om %x^ beiberne cg beve familier, fem bun efter!)an rjiaab cg '^(noiiéning unberftottebe. an gao benbe Seret* ning om golfenes Dpførfet i Sobet af Ugen, og ]^»ab l^an i^aobe erfaret om tere^ 2;;rang, inben fjun be* ftemte, (}oab ^un tntbe gjore for ^oer (Snfelt. $cnbe Sinb oar bog nu i et altfor ftcerft C?ror til, at bun rcligt funbe forbanbfe meb ^am; f)un fatte fig, greb en og, og ba ban traabte inb, bab!^un '^am femme igjen cm en ^time. $an buffebe og fjernebe fig, ibet f)an meb (Stubfen bemærfebe benbe^- (Stemmeé Sfjeloen cg bet ømme Ubtri^f i ^enbeé ftraalenbe S^ine. Xtttt 33Iif gif l^am lige inb i (Sjælen cg breo Slebet til l)an^ fjerte..^un mente oe( 3ntet bermeb, l^un tcenfte fiffert paa en 3Inben, enb ^am; fiun l^aobc ne^pe nogen %\ki\z cm, boer mange fiaarbe ^ampe, I)an batbe beftaaet; btab bet oilbe fige, baglig at

27 t)cere i ^enbes ^^ccrl^eb, fee (jente, ja enbocj tale nieb Ijeiibe i (Snrum, at ^at?e tiifiube (^unfticje Siebliffe, fom mangen 33eifer t?ilbe ini^nnbt I)am, cg tidige tibe, at!nu l^ans unberorbnebe Stilling fftjlbtes benne?t)tte, og at bcr t>ar et, fom ()an mente, nooerftigeligt J^jelb mellem (icnbe, 9?igfoI!g SBarn, o^fobt meb Ømijeb og o))bragcn meb Cml)U, ^un, fom ligefra fin?^ob 'e( ha'oti oæret beimvet for ^attigbommené Glenbigbeb og ^riftetfer, fom fnn fjenbte biefe og SDienneffenci^ movalffe GIcnbig'tjeb paa anben.g)aanb, l;un meb be U)fe 53arn' bom^minber og l^am, ber t?av fommen af 5^^^^^^^ SBævmc, og i l^oi^ (Srinbring«?ønfammer mange morfc S3iflebev bifte fig, og mange fæle Sfiffelfer frao- (ebe om. %ox et %ax fibcn oav I)an femmen tit fulb 53ctoibftbeb om fin istihing^s fanbe 9iatnr; ^an følte mere og mere fin egen Soag^eb og fn^gtcbe bet Cieblif, ba ben funbe ot)errumple ()am og ban belønne fin in^igjørerinbe meb, l;oab ber i b^nbe^ C^ine maatte toere ^ræfljeb og Utafnemmelig^eb. %t, bet tilbe ocl fun forffræffe og fortørne '^enbe, om bnn fit at oibe, at l)an baobe elffet I;enbe ligefra ben Tag, ba l)an fom en efleoeaart^ 5)reng faae lienbe førfte @ang, og \:}cn< be barnlige, rene Sjæl h)fte nb af b^nbe^ SDine, fom l}oilcbc ^Ma l)am i l;anv^ IK^felljeb meb inbcrlig 3)?cb* Iibenl;eb; at benne Hjcerligl)cb oar to^-ct i *?(arcnc5 S^øh, oo^-ct meb l)am felo cg bleoen Gt meb bani? inberjte 5?ccfen; at ben baobe l)clbt l;am o)>pe, brctct bam frem, lebet \)cim fem en!lar Stjerne i ben mørfe ^Uii, friet b^^"^ f'^i* ^3vcoc [yeiltrin cg \)K:V^i \)^\\\ renere, enb bc '^leftc.

28 Zxczt af dampen tar ^cin gaaet til ^enfce cg l^atbe 6cgjæret [in ^2(fffeb; l^an ^acfce ciftnof»entct ^nttenbinger, men iffe faa beftemt en 'D^cbftanb, font ber fra benbes 3ibe mobte ^atn. ^un f^urgte barn om 5larfagen til benne!^any ui?entebe Seflutning at toille Qaat ub af en Slægte ^røb, fem l^an ]^at)be tjent i faa mange 2Iar meb en 3;:rcf!aB cg ^i^gtigljeb, fem bet fcrefcm l^enbe altib cav btetjen ^aaffjønnet. an ftob ber fcriegen og lebte efter Orb. 3)a trængte!^un inb paa ^am og hab ham blice; ^un fcreftihebc ^am ibanffeiigf)ebcn i at faae en Sefti^rer, paa f)cem l^un funbe ftole, erinbrebe bam om, l^oab ^n gobt t^ibfte, at ]^enbe gormue^cmftcenbigl^eber teb ^enbcs 9}^anb^ 2)øb ^at?be ciift fig at»ære i en førgelig Uorben, omtalte meb i?arm Zat, ^r>ab l^ang bijgtigc, fraftige og retffafne ^eftt^relfe auerebc ^ai?be ubrettet tit f)enbe ^ebfte cg fpurgte i)am, cm bet iffe, naar 5I(t fem til 2l(t, bog»ar l^am cg iffe i)enbe8 faberlige ii3en cg Saocærge, b^^em l^un f!t)(bte, at ^un tit benne j^ag l^acbe funnet inbfrie a\l^ fine gcr^tigtelfer? an følte fig Befeiret og (ccebe at c^^ft^lbe ^enbe 33egjce* ring cg btice; t^i, fem en 53ii^3manb *) figer: aøe core gernuftftutninger enbe beg meb, at J)i gice efter for gølelfen; eg ba ^an \:)a^te nbtatt fit 3a, cg l^un ra!te bam fm l^cibe aanb tit Zat, ba t)aobe t)enbe^ (Stemme cæret becceget, cg ^enbe^3 elffelige '2tafl)n ^t3be l^act et Ubtrt^f, ciftnof neget roligere, men bog af famme %xt, fem bet, ber ibag ecerraffebe bam. gan grublebe berooer cg falbte fig felt? en 5!;aare,

29 men tænftc bog nceften iffe paa 5(ntet, intti( Zimen bar ubløbcn, og ^an igjen ftcb for ^enbe. un»ar meget bleg, ba l}ar\ fom, men ft)nte8 rolig og fattet. Xt afgjcrbc paa fæbt)an(ig 53iiS Jor* retningerne, niaaffee libt hurtigere, enb eueré. $an reifte fig for at gaae. Xroer 3^e iffe/' fpurgte I^un tilfibft, at be flefte af oore ^(rbeibere ere tilfrebfe? 8æt Tern, tjære ^en! og lab o tale tibt meb I}inanben bercm." jære S3en! gor fcrfte @ang ^at^be f)un tiltalt l}ani fom?igemanb, cg l^enbcs bløbe (Stemme førte bi^fe )rb, paa t)enbe?æber og ^entjenbte tit ^am faa betijbning^futbe, til ^an fjerte«5(lierl)euigfte; be fcengflebe!^am faa uimobftaaeligt, fom om l^nn ^ai^be berørt l^am meb fin aanb for at Ijotbe ^am tilbage un faac neb og blabebe i fin 9?egnffabSbcg, men ber»are ^enbe 3:anfer iffe. $an bleto taer, at l)enbe^ $aanb ffjebebe; l^enbe^ 53arm fteg og fanf, og oi^er l^enbeig Træf tar ber Droget, fem tanffeligt kbcr fig beffrite. $enbet^ Øine^^ ftraalenbe 2\)^»ar bcetfet cg funbe 3ntet røbe, men ber»ar (Sjæl i ]^»er af I;cnbe^ fine XxccU bløbe linier. (5n 'I^ialer»i(be ne^pe tnnnet gjengice bet meb gav»er; tnn en ^iflcb^ l;nggcr, ber nbmci^^icr fcl»c gormcn,»ilbe fovmaact at faft()oibe bet..^an blc» ftaacnbc, fafttrlulct cg tog iffe ^iuab^ paa ben 'S'tcl ligecucrfcr benbc, fom I)an nt)lig ba»be fcrlabt. %{{ gaacr faa gcbt," ccbblc» bun tø»cnbc cg faac op meb et taareblænbet 5Blif cg et h^ft 'Smiil,,,fec, bet er gølgcn af, at Ti iffe forlob mig!"

30 (Sii^ itk tet, ^rue!'' tt?arebe fjan, fem cm ^n talte i 3^romme, fiig i!fe bet!" forretningen gaaer fremab meb ^jæmpeffribt," ijebblet? l^un, cg min 53e(færb er [iffret; men )^xbe'u berne^ ^elcæve tittager meb ben, og Xereé 2:t)gtig^eb og 3ft>er ubretter mere, (angt mere, for en '^eet Sfarc fattige, ftrcebfomme 9}?ennef!er, enb min (Smule ob* gjøren^eb; ja, jeg t?i(be t^el enbogfaa ofte gjøre 3fabc øeb ben, ]^t?ié Xt iffe øetlebebe mig." n^^^ 3i*5t: fun min $Iigt," fcarebe t^an meb en titfjcempet fatning, jom lignebe ^u(bc; jo," føiebe l^an til i en oarmere 5^cne, bog libt tit ~ jeg af^^ betaler, faa t>ibt jeg formaaer, min Xa!nemmeligf)eb * gjelb til 3)em." jden jelb er forlængft ubflettet," fagbe ^un og faae atter op; jeg er Bange for, at e felø egentlig er af famme 9D?ening. 3^et Sebrøøer mig ai fee, at 4^e, ber gjør faa meget for 5lnbreg?t)ffe, er bet enefte iffe lt)ffelige 9}?enneffe i bette uug. 5)e er iffe tilfreb^ i Xere StiUing, iffe fanbt?" ^jære i^xnt," føarebe ban ^eftigt, jeg er I^ffe^ ligere l^er, enb jeg øilbe øcere noget anbet teb, meget I^ffeligere," føiebe l^an ^)nrtigt til, enb jeg»ar, ba jeg tjente 3)ere fatig ^aber." øorfor l^ci^zx Xt 3)em ba faa tjaarbnaffet affpærret, l^øorfor tilbringer Xt l^øer liften i bebrøøc* lig Sr^'cm^eb paa 3^ere 35cerelfe, uben anbet 8el!ab, enb 3^ere 33øger; fjøorfor f!t)er Xt min øfter og mig, ifcer naar»i ^aøe 33eføg? 2)et ftaaer 3)em jo frit for at beeltage i øore fmaa felffabelige læber men tarcelige ere be rigtignof."

31 $aii faae op c^ fmiltc bittert. 3 [ine c^ne!j:anfer cpfaftebe \)an bet Spor^^maal, cm t?el en enefte af ^enbcs Slægtninge nogcnfinbe ^at}be neb(abt fig til at fenbe ^am en 3nb6i)belfe, og om ^an ifte 'oax ganffe ube(nffet fra ben SirebS, i ^t)i(fen (;un nøb fine feiffabelige læber ubenfor fit eget un6? (Sen ang om klaret nøb ^an ben ^re at fibbe tilbcrb«]^o rosfereren, fjenbes ^atjtcergc og paa en 9}iaabe l^an«principal, i benne gamle gerres Øine en ftor unftscioiisning mob et 33arn fra aben, fem $^^'^^t> (Strøm. uffer 3^e," fagbe ^an førgmobigt, ben Xag for felten ^ar fiben, ba jeg fom i pjatter til Xere gaberé!dør og mobtog ben førftc 53elgjerning af 2)creS gaanb en ^(miéfe?" om om bet»ar igaar!" ftarebe ^nn 6ct?æget. 3)ereg (ægtninge og 53enner ^uffe bet cnbnn bebre!'' fagbe t;an meb et mørft ^iit. 2ah o9 tale om ben 3:ib," ubbrøb {)un litligt; bet oar It)ffelige Tage for mig og hk\i ogfaa til bet obe for Xem." 33i^felig, jeg føler bet meb bt)b ^afncmmeligtjeb, og bog blio iffe creb paa mig berfor jeg ^ar ^ai^t ^iebliffe, ba jeg næften ønffcbe, ^i Xt l^at^bc hittet 4^øren for mig cg labet mig gaae, fem jeg i\u-." 3eg fcrftaaer bet;" foarcbc bnn cg faae barn freibigt inb i Cict. Tct ^nuib^s/' tebblei^ l)an cg bætebc' ftclt fut ']>anbc, fem bcngang imubclbcbe mig, fkxbcr tcb mig enbnn. Tanncbe, h}fteligc, glabe 'ilienneffcr, fem tjcnbe min jyortib, fce bet cnbnn; mine ni)c iluxber

32 ere fun 'pjalter i beres Øtnc, og tffe engang en lang 5larræ!!eg Sroffab i O^fl^tbclfcn af mine pligter eflcr ntin @rltg^eb, jeg rcfev mig iffe beraf, men jeg ijilbe!un fige, at 3ntet fan faae bcm til ai glemme, at min 3}?Dber ftjal cg at min S(5fter o, lab d iffe tale cm l^enbe!" un faae pcia f)am, iffe meb et miøbiiligenbe ^lif, men meb Saarer i ftne fmuffe IZ^ine. 9}?iéfcrftaae mig iffe", i?ebble» fian vøbmenbe; 3ngen be^anbler mig meb i^oragt; Sngen, fem ^r ^røi^et ber^jaa een @ang, bil»ot?e bet en @ang tit; men til bet, man fatber bet gobe etffab, fan Sfntet aabne mig øren, unbtagen" føiebe l^an bittert fmi* lenbe til, bet ffulbe bære, at jeg engang banbt bet ftore Sob i lotteriet!" (SKen fab meb aanben unber ^inben cg faae neb for fig, fom f)un grnbtebe; ba faae ^un o^, røb* mebe cg fagbe. ere øfler ~ lab c tate cm f)enbe! un bar engang et t^nbigt ^arn; jeg guffer ^enbe gcbt." an rt^ftebe ^aa gccebet cg tilfaftebe Stien et meget figenbe,^iif. $ccr er ^un?" 3eg beeb bet iffe," fcarebe ^an meb et <Suf. 53i maa fee at finbe benbe frelfe ^enbe." i^ortabt!" fcarebe fjan cg Icftebe afcifenbe aan* ten. 9^aar jeg tænfer rcligt ccer min (gtifling," fagbe f)an efter en ^aufe meb et fmerteligt 33fif, fom gif eaen gjennem Sjælen, men bet fcrmaaer jeg fjelben faa inbfeer jeg, at ben efter ^erbens ang iffe fan cære anberlebes etler bebre; jeg, ber l^abbe

" 33 en i'aaban 9J?obev, og om Ijav en faaban 3ø[ter, jeg fan iffe tæve gobe cg agtoærbige 2)?enneffer^ Cm* gang^tjen." fortabt/' gjentcg Gden, fem cm ^un iffe I;acbe ^øvt ^(nbet, enb bette trøfteimoje Ovb, c, [iig iffe bet! (See at finbe l^enbe! (5r ^un falben cg elenbig, jtg til fcrføge ai c^n'eife l;ente, er t;un fijg cg tvcengenbe, jeg til ^dpt, trofte cg ^leic l;enbe, jeg Win @ub, f^rue! Xe teeb iffe feli\ l;tab S)e figev." ^f3cg figer bet meb fulb 33et?ibft^eb cg mener bet af mit ganffe. )jerte." Xt er fjærlig cg gnbfrt^gtig ja, Xt titbc maaffee, cm bet ellert t:ar muligt gjøve bet for nh ( fl}ib Xe imlbe gjore bet 3amme mcb enl)i>er " aralb faae ep, cg bet 53lif, ber h}fte f;am imobe, fprebte meb @t atle 2;int?Ien 3:aager; bet i>ar, fem cm ^>arabifct5 "pcrte plubfelig aabnebe fig, cg (Sten^ ^aoe innfebe ^am mcb fine 9?efert^ Shb?; fem cm jnblenbe 2^oner uaaebe I;an^ 25re cg i:eb bcre^^ illang t?afte l;am af en bi)b klummer eg fcijcg en fæl 3^røm. lemmenbe ^It, nttn I;enbe, ben faa Kxnge cg faa trcfaft ciffebe, iffe fig felc mægtig cg beg ftærfere cg fig fctc mere lig, enb ncgenfinbe, fiben l^an faae ita* geni? 2\}^}, laae l;an i^eb bcnbci^ isøbber eg bebætfebc meb ^X)^ l;enbei^ trefaftc eg fjvxriige.^^aanb, ben enefte l;cr paa forben, fem fermaacbe at føre barn fra 3fl)g* gernet^ 3)al tit h}fere cg bebre ^gnc..j^un ba^tcbe bam ep til fig, cg inben bcre^^ 5[>a:ber møbtcv^, tii;ffcbc ^nn bet førfte ^^«paa I;antS '^\rnbe. 3

34 ^unflente fem 3tjertteffub, men fcvttavi^e (om be, ere flt^e JiebIiffe. Xoo^ fu^ste intet Wløxh paci fer ^m, ba f)an atter oar alene, 09 2:agen )3rcfaiffe jerning ftillebe [ine gerbringer til ^am. Sntet tar tritiett fer Barn mere, 3ntet trættenbe ;!f)an faae paa ^tt meb anbre S^ine. @aarben tene bleee tit flø*ict ^ Btøb Orønfeær unber ^ané gøbber, eg raaf^urijene«ct?ibber løb i ^n Øren fem jublenbe?ærfefang; gasriffcn^ late $nuå ^øinebe fig tit en.^irfe, ben ftærtebe 3fcrfteen Hei? til et f >iirfrenet Xaarn, be forte ^affelcene tit ^^tttere meb brcenbenbe ^Ijerter. 5?e( maatte ^an gamte 53en eg tre 9)?ebbiet^er, Scfum (Spelt, naar ^an benne Xag iagttog fin unge, men ettere faa Sefinbige gorefatteå gcerb, rt}rte Setænfetigt paa ^ooebet cg ferftare fig bette Scerft^n paa fin 53ii«. 2}?en ba ^un atter t^ar atene, ba 53tobet igjen ruttebe tangfemt igjennem ]^enbe^5 ^Xarer, eg ^un fer* maaebe at tcenfe, ba melbte fig ben Xanfe ftraj:, at ^t?er l^øit enb ^un eg ^enbe^3 53en i beres i^^*ter 3u6et føtte ftg ^oet?et ot:er ^erbenå Dem, faa gif beg 5tlt i benne famme 53erben fin t>ante @ang, eg Tom* men citbe i bette Xitfætbe iffe falbe minbre fmaalig og fritiff ub, enb etteres, fnarere cnbnn mere ubarm= biertig, fcrbi ^enbe^ 53atg t>itbe ot^erraffe enbogfaa ^enbeå 9^xrmefte eg ffuffe %\it. i3em eg l^tab er 53erben? ri6 ben, om Xn fan! Snart er ben tangt borte fra Din 5Irnc, og Du fjenber ben iffe, fnart fibber ben t?eb Din 8ibe i en af Dine.^jcere^ Sfiffetfe og tater ub af t)an3 etter benbea 'H^unb, ja, inben Du toenfer berpaa, er ben i Dit eget ^j^^"^^ ^i ^^^ ^^^i^ ^v]"^?æ6er. Snart er

35!Du en iijocnipe cg 33cvbcn en Xtcrg, jern!du mener at l)a\}c unbcr Xin ^cb, fnart fpræcicr Xu i tene arn, fangen jern en nfelig i^u^i. [(en faae i 5(anben truenbe 3fiffelfer fer fig ben ot^evraffebe og tjvebe Cnfel 3ovgen, ben i fin i^or* argetfc folbe og fpi^bige Xante (5)ine, ben gobe for* ftræffebe Xante Sara, l)un fom, abtaret teb fine egne bittre SicSerfaringer, altib meb i^rt^gt cg 33etocnfeIigbeb faae unge (Slffenbe begi^nbe beres 33ane cg en Ijeel fare af 8øbffenbebørn og fjernere 33ef(oegtebe, uben at tale cm ^^amitiens il^mgangt^frebs, ade raabe i et (I(;or ^ar 3 t;ørt ^ift^-'i^ie" nieb (Stien cg ^enbe«33efti)rer? at l}un fnnbe neb(abe fig faa bt}bt! nei, nu l^ar jeg albrig fjenbt SO^igcn! " om bet ettere cilbe blitze bertcb, cg ber iffe t)ilbe (t)be enbnu mere ffærente Xoner fra 33agt>abffelfen^ ftcre 3tcrnitlctfc. $aratb fnffebe, forti Ijcin i\ir utcn (S (ægt cg gorbintelfer l)cr i 55erben, (SKcn futfete, forbi begge Xele omfpvxntte (;cnte jlmu Sægcvnev^ arn 3foueni8 f(i)gtenbe i^itbt; men l^enbev^ iyo(e(fe ocb at tænfe ber* ;:aa inrr iffe grt;gt for l^enbe fc(t>, men i^rtigt for ^am, fcv be ^rænfetfer, ber i^entcbc l)am; t^an tar iffe faa gcbt t>æbnet imob bem, fem ^nn, ()an ben Cuerfete cg ^Ringcagtebe; ()an meb Statcniærfet paa fin 'ij.vinbe*', t)i(be fmertetigt fole fig faaret ceb ctbvert 3tif, ftolt og fiintfotenbe fom \)an \.\\x. ^'ocxk'ccv' jtuibe l^nii i>ocrne cm t^anis g^rcb? v^fnlbe be brt)bc meb al ocbtaget (2tif cg gii^e 5)erben en gcb Xag, etter ffnltc be briftigt gaae i (2fccri3i(ben?.^}m\ oitbc ftra^- anfti((e en *in-oiv..y^nn gif op til fin 3oftcr 'JJunie, ten blitc cg foicligc D^iaric, meb 3*

^ 36 ]^t)em l^un nu i fire '^ar ^at)be ført et rcligt cg \tfh fcugt amiit), for at labe ^enbe bibc, l^t>ab ber»ar ffeet. 3^et gi! enbnu tærre, enb l^uu!f)ai3bc frt^gtet; ben Mibe (Søfter blec førft fcrffræffet eg faa treb, og 2t)fønffningen qtalteé i l^enteg Sefti^vtelfe cioer at tcenfe fig fiele familiens (S!uffelfc og ^arnie; men ba ben fem bagefter, m-agebe (Stien ben. Xtt t?ar (SUenS %ii{, 53rangfiben af I)enbe Bebfte (Sgenffaber, at bet faibt '^enbe ligefaa fioært at glemme en ^rccnfelfe, fem l^un trefaft erinbrebe enbt>er ^jærligtjeb^bet^ii^ning, eb ba ben førfte d:erraffel e t^ar ferøunbet, øifte øfter 9}Zarie ingen ^øifinbet Ijærlig^eb; f)un mis* bifligebe Sflen^ Salg, eg førft feent glemte Stien, at l^enbeé enefte (gøfter ^øbe føigtet ^enbe i t)enbe Siø8 meeft fritiffe 5iebtlf. 9Jt'eb oprørt Sinb gif (Stien titbage tit ftt eget Særetfe eg Inifebe fig inbe. $un øilbe tænfe i ^o oøer fin Stilling, men formaaebe bet iffe. i^ørft ba l^enbeå beflemte fjerte l^aøbe faaet Snft i en øarm Søn tit ^enbe (5)nb cg gretfer, fem ber atter ^reb cg Iar!^eb i benbeå 8jæt. 33ønnen Crb ftøb let fra Ijcnbe^ jerte friffc ^itber; t^i ffjønbt ung af ^ar, tar l^un beg gammel i ben cnft at bebe. Uttjtfen ^aøbe øæret ^enbeé $?ære* mefter eg l^æøet!^enbe 33arnbcm8 uftare 9?ørelfer til StrcenS futbe cg ftcerfe 33eoibft^eb. 3^agIig bragte nbs (5ngte Sub fra l^enbe tit @nh Slørene, men l^øafc be fracøen bragte neb tit ^enbe, bet funbe t;øer= fen fee etler t)øre cg øar beg ftærfere, enb atle benne 33crbenS 9J?agter. 3^et er en Jroft at øibe, at ^t?or mange ^jertefitber ber enb ere ubtørrete, cg t)øor

37 nian^e Sjcete ber cnb erc f(i5te cg tummc, naav bet gjcetfcer at ^æt?e fig tit ub i ^-Bon, faa ffeer tcg tet, fcni nu t)ccnbte (5Ucn, tufiube cg atter tufinbc @angc l^ter 2;ime ^aa benne fi^nbige 3orb, faa tift foni ber gices en Retlig cg u t)n(ig Stivfe, cg SBonnen fer bene 5Børn er fom Sit)et3 "^^ul^flag. nn taffebe nb af fin inberfte (Sjæl fer ben bt)be ^jærtig^ebé(i}tfc, fem t?ar Heoen ^cnbe tit 3^eel og bab ^am cm 53ii^bcm cg 53efinbig^eb til Ijtevt (Bfribt, tiun ffnlbe gjore paa ben fnetjre 3ti, ber laa fer t;enbe. 3Q?eb bebre 9Jccb ffreb ^un nn tit ben pinlige jerning at unberrette fine nærmefte Slægtninge om fin ^-orlotelfc og begt)nbte felufolgelig meb Cnfel dørgen. gun calgte at gjore bet ffriftligt cg tciebe l^oert Orb noie, inben Ijun nebffreo bet. Scenen i l^enbes 33teo t?ar l^jertelig, men beg appckerebe \)\in meeft tit ^an3 gerftanb cg tifte ^am bet gernuftige i tjenbe«5^alg. 3ngen tdtanb tar bebre ftiffet til at»ære cu 5^brif=(Sierinbe^.g)nu^'bcnb, enb $aralb 3trcm, 3fngen formaaebe bebre at fiffre tjenbe^ Stilling i>eb ben jdl)gtigl;cb cg ' \ialibelig^cb, fem ban nn i en ^æffe af '2lar t;at?be aflagt '].H-ot?er \\\a, cg fem inrr mere»ærb, enb en iiapital. nn tilftcb aabcnl^jertigt, at benne 33cregning iffe ^aobe Icbct l^enbe ; l;un rilbe ægte l^am, fcrbi l;nn elffebc bam cg tjan gjcngjclbtc l)enbci3 t^olelfer, men ligcfnlrt fcrbcltt bet fig jc, fem l^nn ci^enfcr l;aobc ffrei^et. Ten fjcrrc Cnfcl Bergen tilbe iffe fnnne ncgte bet; men l^nn imbftc gebt, at l^enbet^ i^alg iffe lnl^e guxbe bam, ja, bet imlbc maaffce enbogfaa fertornc bam. 3nberligt bab bnn bam cm iffe

38 at fcr^afte (tg nieb [in S^om, nten tifc l^enbc Cter* bæreul^eb. $un t?ar fiffer paa, at ben 3)a9 ncf i?i(be femme, ba ^an cg aqe f)enbeå ^jcere maatte fanbe, at f)un ^a»be gjcrt»bet bebfte ^aiq cg fianblet»iift, til 3^rcbå fer, at f)un felt? ingen ^ortjenefte l^a^be beraf. (Seent ]>aa Giftenen fenbte ^un ben @amle bette 33ret3, ibet ^enbes gjcrte banfcbe af ^cri^entning efter, l^cilfet Scar ben ncefte 2)ag tjilbe bringe, gun gjorbe fig 3nbbilbninger cm Ubfalbet, ibet ^un minbebe^ mange Sei^ijer paa }nfel 3ørgenå gcbe ierte; l^un f)aabebe, at naar biet ben førfte gibfigf)eb fif ^et) til at nbrafe, toilbc l^an iffe fcrftøbe ^enbe af fit jerte, blot forbi l^un l)at)be balgt en anben 9}ianb, enb ben, '^an 'f)ai?bc ubpeget til f^enbe. 9}?eb ^orfcet fenbte f)un fjant 33ret?et om aftenen; f)un inbfie tilfælbigi^iis, at l^an»ar ub* buben; ^an inibe førft faae bet t?eb fin gjemfomft og iffe ftra^' funne ile til l^enbe; naar l^an ^i?be fe»ct paa t^tt, t)t(be ^an ncf bømme rcligere. (8ta!fel SUen! genbe Sret? gjcrbe baabe ^en* bci? ^erftanb cg fjenbe^ fjerte ^re, cg beg tjar.al l;enre Cml^u cg 9JZoie tci? 53alget af Crbcne ganffc f^itbt. 3ørgen 3fct)b^å 3inb tcir iffe af ben 5frt, at»el»algte Crb gjerbe ft^nberligt 3nbtn}f paa bet; ^n faae meb ubønl^ørlig Stvengljeb paa ^jenbsgjerningen fek\ S^en ^ibfige gamle Cnfel førgen cg 33efin* bigfjeb! 3)en mt^nbige, raabelt^ftne -patriarf og oerbcerenbeb, naar man mcbfatte fig f}an 55iflie cg!ri)bfebe IjanS ^>(aner, fcrnemmelig i et ^amilieanfig-- genbe, cg naar f)an ^atbe ubtcenft og befluttet, bcab l^an mente tjente 53ebfemmenbe bebft!!

39 $an tæfte 33ret)et nieb ben [tøvfte Oterraffclje 09 govbittrclfc. Svia ftævtt 'ocix 3nbtrt}ffet, at ^an«sinb^bei^ccgclje nccften ganffe fcvjeg Søtneu fra IjauS 5ine fer i)teftcn of 9iatten. ^-ørft ^cnab -Dlcrcjenen fif ^n fig et lide 33Iunb, men!cin fnart paa 33enene cg, ilbe iwpa^ af ben gjennenioaagebc ^j?at, cp^ibjet»eb en i flere jl^imer næret 09 ftebfe ftigenbe 53rebe, fom.iffe ^atobe fnnnet faae?uft, ftob f)an for Gtlen, ligefcm!^un traabte ub fra fit otoefammer. (BX)\\it af l;enbe, l^enbes fjcere, fmuffe ^Inftgt, l;ti ^inber bln^febe ligefaa frifft cg hh), fem ba l}un fer otte 5Iar fiben førfte @ang gat? fm Xxo bcrt, l^enbes ftvaatenbe 33(i!, ber U}fte af?t)!fe cg S^m^eb, ben fjocvlige, næften barnlige 9J?aabe, t^i^crpaa l;nn!cm ben til l)am cg faae op til ^am, fem cm l;an I^ai^be roeret ^enbee egen inrfelige gaber bet ubrcttebe i bet førfte )ieblif fer en Teel, l}cab bet ffrecne Crb iffe l;at>be formaaet. jten amle ffammebe fig ei^er fin 33rebc cg tilbagel^clbt i negle 9}tinntter bc bibfige Crb, fom ^an I^at^be l^att paa?æben, ba l)an fem; men ba (Sflen bcgi^nbte at tale eg fpnrgte, em ^an (;acbc faaet l^enbes 53ret3 et ci^crfløbigt 3pørg!8maat, faa tift fem t)aret fteb ffrei^et i l}i^er ^inie af I^an^ bhu^fenbe?lnfigt ba ffammebe l^an fig bcftct?ærrc crcr fm førfte ( t?agl)eb, cg nn brøb 8tcrmen M ctcr (EflenS ci>eb, fem beg iffe bøicbe fig, men b^^^^c fug meb 3teltbeb; fnn biet l;cnbc^^ itinb blegere cg blegere, meben^^ ben ferbittrebe gamle 2}(anb, trcbs fme 68 "iuar i bette C^ieblif ligcjaa ntilregnelig fem en tirret $nud, vafebc fert. -ri)bt trccngte l;ant^ grnfemme Crb

40 fom fer^iftebe ^'lu inb i ]^enbe-3 fjerte, og en \}aaxh ^amp fcftebe bet l^cnbe til fin Xih at glemme, bt^ab ber t benne ult^ffetige Stunb Biet? fagt: Xen!Iiggerunge, ber fom til oé i pjalter og Met) ffæbet, føbet cg optugtet i^eb ccr.djeblibenbeb, bet 8(egfrebBarn, {)ti^3 9)?ober bøbe i gor!6ebringe^'^u[et og ^t)i (løfter tt)i! jeg t)it if!e røre t>eb (2far< net og [ige, ^t^ab ^un er ben frceffe arf, fem nu i fe^-tcn %ax ^ax mæbffet ftg teb tort Srøb, cg '^tjem ti tifte en ^Jillib, fem jeg nu feer, at ^an )paa bet 9?ebrigfte ^ax bebraget!f)an ffal Xjæiolen annamme mig it'fe, tar ^an enb faa bt^gtig fom ti af os, \)ø\tt grugten af 5^in faltg g^aberé ^træbfem^eb; ^n ffat iffe ftbbe cg Brebe [ig tet? benne '^Irne fem 3^in $uu ' bcnb og bette girma $ot:eb;'f)an ffal iffe Iø6e af meb 3^ig, gamilien^g etcitbeb cg %^xvft) cg gite Xig fit forsanbebe 9Zaon (SCen, Stien! h'oox funbe 3^u f^iae o3 bet "i^ub^? 53eb ^'oilk Xlcz^tU ^cnfter t?ar l^an befnceret cg fcricffet 2)ig?" C 5ørgen, førgen! 3^u fiæberltge, Bjerten^gobe 2)?anb, ber ^ter 9}?orgen af et oprigtigt erte bab 3^it i^abercor og fjelben negtebe en Jigger en ^llmi^fe, ^^u, fom gjorbe ^^^ig til af Xin 5}?etfærbig^eb cg '3anb* brul^eb, l^oor funbe Xn befmitte!dine?æber meb flige uc^riilelige Crb cg faa '^aarbl^jertet brt^be (Staøen oøer en 2)?anb, ber meb albrig føigtenbe ^^roffab, førft blot for gøbe og flæber, faa for en ringe?øn 5)ag ub og XaQ inb i fejten lange ^ar baøbe flibt cg ftæbt og offret 5^in»Slægt ftn bebfte Ungbcm^5fraft?

" 41 fq'oo, fom fi(^cr ti( fut 53rcfcer, Xit Xaaxcl jtal cceve [fi}ibt9 til $c(oeteé 3lb'' = ;; ja, 35rcbe er Xiccce^* ten«33arn cg ^abcr til 9)?orb. 53cl)C\3ebe«ber 8Dar paa flicj Xi(ta(eV GUen folte, ot ben fortjente bet iffe, men fer ben a^amk DJ^tnbiS ^t)ibe. )aar«8ti)(b, eg ibct ()un jelo nn mintcbe^ ^n8 forbum^ @ob{)eb imcb I)enbe i U(i){fent^ Xvigc, ft)arebe t)nn, men nied bobbleg tinb cg nben en Xaarc i 2)iet: %i intet 9J^enneffe, nben af Xig/' jagbe t)un, tilbe jeg taalt flige ffammelige Crb cg Ijort bent tilenbe. Siig mig naar ftjal $aralb Strøm? naar greb '^n ^ant i en?øgn? naar faae Xn t}am bcrufet? naar ^anblebe ^an anberlebev^, enb jom en 3}?anb af 2@re? og naar faae Xn mig tee mig fem en $lane? uff paa, ^tem X\i taler til cg l^tem Xn bommer!" 3)u er et j^'vuentimmer /' fagbe Cnfel 3orgen raat, fjertet er lobet af nieb Tig; Tn Un iffe mere ffjelnc Sort fra $t?ibt; I)an er en inbbilbff, l)ct>en ^arl, font t?il tilocir^^. 3cg bel)ouer ^^Mnebob iffe at fpørge cm, l}tcrfcr l;an til l)ate Tig! men at Xu, ^Dem mere enb en l^æbcrlig idtanb, fem Tn gai> ^obc- )pa9, l)cffi)lbte fer at ihxrc ftclt eg fra:fen 3cg er ftclt cg frocfen/' falbt (Slien inb mcb et vsmiil; )aralb er ben æblefte cg be^ftc ^IWmb, jeg fjenber." 9ici, bet er fcmplct CVtlffab!" feer ten (>\\m{t op. (Stien, (Slien! Xn ffal engang femme til at fan^c, l)i\ib l;am angaacr, at SGblct beg altib fmagcr af *) SWottti. 5, 22.

42 Snoben; men je^»ii abt>are ig, men bet enbnu er Sit; lab 3^tn S^aarffab fcrblii^e en gemmeligljeb, iubtit 3^u faaer funimet 3^ig, fortæl bet tffe " (Bmiit. $er er^ntet at ffiule," fagbe SHen meb et!ctbt 'Ba.Oi li^, fem 3^u l^ar rebet!" raabte Dn!e( Sergen, (Stitnafte, fem 3^u er!" ticnaffe rsar jeg i!fe/' fi^arebe Hen, bengang 9J?obcr eg 3^u etjertalte mig tit at tage S^riftian. ee, bet i\ir en 9}lanb, femmen af gcbe ^orcetbrc, l^an lecebe i $æber eg ibelftanb; l^an ^t)be 3ngen, {)an bel^øj^ebe ai ffamme fig i^eb,!)an biet) ^leiet eg tugtet fra fin tibligfte 53arnbom cg i>ar fine gerælbreé ^CLO^h cg læbe og ^tab bragte bcin iffe otjer mit ooeb! 3;;nngt, at jeg ffal minbe 3)ig berem, men 2)u l^ar fe(c fcrfft)(tt bet. 3^engang ftolebe jeg )>aa 5lnbre cg biet? bittert ffuffet, nu til jeg næft ub fun ftolc )pcla mig felt?." 2)et tjar 9^et! Tt\ t?ar 9?et! ^aft efarn ^aa in egen SRanb i lians rat) cg git? mig 8!t^lben for l)an 53anart; bet manglebe fun!" 2)en arnle fagbe bette meb blegnenbe ^inb og et ilbet^avftenbe 53lif. aa tang!^an eg biet? ftaaenbe et Øieblif, fem i bt^be 3!:anfer. jør, '^t?ab 2:u l^ii, Saen!" ubbrøb l}an enbelig roligt cg!olbt eg faae e ); jeg ffal iffe genere 2;;ig! ^ra imergen af er jeg iffe mere 5^in ^at?t?cerge; bet er bebft, ben nl)e $erre ftraj faaer D^egimentet, og jeg fan tcenfe mig, at 3 iffe tøi>e meb Srt;llu)??et; men jeg blit?er ']3inebøb iffe 2)in ^orlct?er! 3lloerben ffal

43 t)ibe, at bet iffe er meb min gcbe 53inie, Xu femmer til at l^ebbe (SUeu Strom -- fi)!" (Baa gif l^au, 0^3 ba Xoren l;atbe luffet fig efter l^am, fanf (SUeu cm paa en 8tel cg braft i vaab.,g)uu»ar eu CiMube, og beubes fjerte maatte l}atc?uft; meu fuavt gjenoanbt ^un fiu gatuiug, toenfte flart ci^er [in tanffclige StiOinv] cg fem fjnrtigt ti( en 33eflutning. jennem Onfel Sorgen^ )3hinb l;acbc {}un faaet familiens 3)cm. 3)et»ar fcteflart, at ben @amte iffe cilbe gjemme )j>aa fin 23rebe; l)an tar cel atlerebe paa 53eien til [in (Søfter, Xante @ine cg fjenbes 9}?anb rc^ferer SeS^erfen; ber i>i(be fnart et gamilieraab famle fig, og en ^anftraale blitje ubf(t)nget mcb f}enbc8 gci^eb; bet»ar at fvl)gte, at 2:ante Oine felo imfbc fcrfi)nbe l^enbe Sanbutten. ^crargelfen tilbe inben faa 3)age ubbrebe fig til l^ele 5^ii"itien cg naae en beti}belig $øice; og [aa[om 93iitninbel]c iffe tar nogen albeles ufjenbt gølelje i (giccgtcn, cg nacntig flere af ben^ i)ngre qinnbclige 5Dteb(emmer, ber b^erfen i ^fjøn* beb eller 5'>^'i»u<^^^'^"M"t^"C"^iii^}^^<^^' fnni'c maale [ig mcb (SOen., l)acce labet l}enbc føle, ^l^ab ber fnn l)aløt ffjnlte fig bag fagre Crb cg nbi^crte^ ofligbeb, faa fi}ntct^ bet (Stien, at f)un atlerebe bøvtc 53agtalelfen l;tiffc i ^regene..g)un fem fnart ^^la bet 9icnc meb, at alt (Serc* mcnicl maatte cpgitets.,f)nn fnnbe iffe paaførc \\n $jcrtcn^t>en ben ^i^ibelfe at løbe 3pibi^rcb paa en imfit* runbe; l)nn imlbe iffe engang melbc fin (^crlcoelfe; men beg burbc bun nnbgaac ^^llt, fem fnnbe gire i23ag* talelfen ^J?æring. ^i>cr friftenbc bet cnb i\u- at gite

44 53crben en ijob 2)ag, fnart at jtutte jagten i at Stil* ^eb, ni}be ^i^ebebrobåbagene paa en liue 9?etfe og bcr* teb unbbimge [tg ^^clfå (2!o er cg fatffe ^tjfønffninger, faa inbfaae f)un ftra^* bet?etfinbige i benne %^[an. 2)et t)ar tffe bet, ^enbe^ 5Sen trængte tit, men tt>ert* imcb til en befocftet cg anertjenbt Stilling t Sam* funbet. iu\ beftiittebe, faa tibt bet ftob til ^enbe, at fcvffaffe ^am ben; ^lun»ilbe cptage ^ara 3en meb ^ele Slægten cg tcinge ben tit at bøie fig, uben at ^nn fetc hob tit.verfet; bet ffutbe ba tife fig, t)t:em ber fnnbe t)ctbe tængft nb. un t?ar temmetig fiffer paa ibetminbfte at '^aoe een ^loieret, cg bet t>ar l^enbe^ i^after Sara, fem tjaobc i^æret gift meb rcéferer 3e^perfen 53rcber; f^i begge familier,!^cnbe afbøbe SQ?anb^ cg l^enbe^ egen, tave i et '^ar Stcegtteb»eb iftermaat mangfctbigt btanbebe, faa at ben Stamtacte, cm ben»ar blecen ubarbeibet, citbe btetet et inbniftet 5Iftfti?ffe. Sara Seéperfen t?ar (Snfe cg etebe en fmuf titte aarb "^attanben 9)?iit fra ^jøben^acn, fem ^enbe^ Søn beftt^rebe, cg ^»or t)un tecebe meb t)am cg to ngifte 3?øttre i jecn 53etftanb; 'men '^un fnnbe iffc affee ben ^Jnbtcegt cm Sommeren at teie ^æretfer ub, ^titfet bog iffe attib tt)ffebe^, ba 2)rétet)gaarb laae i en rigtignc! frugtbar, men ffcotøg Dg tibet ffjøn (Sgn. @tten beftuttebe i ben titftnnbenbe Sommer at t>cere gafter SaraS Seier cg jeft, fnarejl mutigt at fti^ttc berub cg eftertabe fit $jem cg fin 33ebrift i fin gortctebeå ibaretægt. "-li^aa 5r^tci?gaarb Ditbe t}un forbetmefte tcere i ^^reb, fnnbe ber mobtage SBeføg af fin 5Sen cg nt)be mange li)ffetige age meb fjam, men ba benbeé Stægtninge af cg tit fem berub,

45 tunbe bet iffc falbcé nci]en feig J^Iu^t. Xvertinicc t)i(be Sara Sc^perfenfi ^gtoævbic^l^eb cg ben ^2(n)ee(]e, ^un baabc Deb [it uplettcbe dhj^tt og fin ^illbev nob i (Slægten, tæve en ^Borgen fcv, at SOen^ (2ag rav gcb, og h)fteligt>ii5 uar ben am(e ben af ^enbeé ^J^cevmefte, ]^»em t;un ^atjbe meeft fjcer og ganffe ft^mpat^iferebe meb. un tøidcbe iffe en Xinie meb at ubfove fin 33c* flutning. ^pnn fenbtc 33nb eftcv avalb cg unbevvettebe \}an\ \aa ffaanfcmt, fem mnligt, cm Cnfet 3ørgeng 9J?cvgenbeføg og ^an ii3vebe ctjer ^-ovlcceljen; ()nn fovbcvebte (;am paa, at Støvftc^Mvten af familien tilbe t)æve imob "ifavtiet, og at bet bevfcv tilbe i:æve bebjt at gioe 2^ib cg Ija'oz 2:aa(mobig(;eb, inbtil ben føvftc )i^evvaffel c og 53vebe f)ai>be fat fig. "" inbimebe ^am i fin ^^(an cg gjcvbe l)am befjenbt meb fme (Svnnbe, cg t)un blev) ftva^- i>aev, I;inltet pinligt Snbtvi)! feb l)enbes ffaanfcmme Stilbring af bcves fanbe (Stilling gjcvbe paa Ijam. 3 fin føvfte IcebeS 9?uu8 I^atbe ^an ganffe glemt baabe Sovgen 3fci4t) cg Ijele (5flcni3 3lægt; men nn, ba l^an nfcmmel e ble» epfviffet, fovftob l^an fun altfor gobt SagevneS Stilling, cg l)nn læfte Z'o'wil oo^ Wi^mc'c i l}ani^ ocvlige 33lif. l^jicb fjcerlige db og gcvfiffving cm fin Xvcfaftljeb bevcugebe I}un I)am, og ba ban itfe gcbt fnnbc ']?lnbct, cnb labe l;cnbc vaabc i ben 3ag, gjcvbe ^an ingen 3nb* tenbing, men ftclcbe paa l)cnbct^ itlcgffab; beg ftivvebc l)an cftev l;cnbc, ba l}nn fjmte, fem cm ^an fvi^gtcbe, at l}an albvig mevc tilbc gjcnfce bcnbe. Onbon 'liften oav Gflcn tilbage, cg l^umibct^ giccbe«ftvaatcnbe imi* tifte barn ftva^-, at 'Jllt tav gaaet efter Onffe. (Manffe nben iiamp tav bet itfe lebct af, men

46 SHen ^atbe 9?j3i^[en til fin?}afier fjerte, og ben gamfe g^after ^acbc et ^øit 9}?eb. gun befluttebe at tjte ava(by cg (Sflen^ ^jcevlig^eb fin 33ef!t)ttelie cg tage c^ami^en ep meb bete familien, felt? mcb ben uccertinbelige dørgen 3fct}bt). ara(b følte beg iffe nogen ctevocettes @Iæbe oeb at fiøre cm bet gunftigc Ubfalb af SUen^S 9?eife, t^i ^ru @ine Se^l^evfen l)adbc unber ^enbe'8 ^ratdcerelje gjceftet Støberiet cg i ^cv6i* gaaenbe forføgt at fnufe ^am meb et af fine ftclteftc 33Iiffe. imb (SUen^ løfter bernceft berettebe om 5:anten 5?ifit cg orebe Ublabelfer, befræftebe ahe du Itné t^ormobninger og gjcrbe ^enbe enbnu mere tilfrebs meb fit 2:ag^?oærf. t:cr rapfcbet eu Xame ^^ru ^ama enb er, faa car Slien bog femmen fcrft tit Øvv^teto^ gaarb og t)at3be tjunbet ben bvaoe gafteré gjerte, inbcn tabberen fif brtj^^pet [in @ift i ^enbe 5re. Søftrene ffilte^ beftotjoerre meb ^ulbe. Tlax'it 'i)a^tt iffe 3}?cb tit at tage ^arti nteb (Sflen mcb næften bete gamitien cg bette besnben i fit gjerte ben«gcravgelfe. 5tt (Stten funbe fcretræ!fe garalb Strøm for faa fiin en 'Dknb fem nftat) $e(mer, t)ar l^enbe en aabe. gun t>ar felc fovmuenbe og uafhængig cg fnnbe tære, "^ocr '^un tilbe; t)un tog 'i^a tit ^ante @ine cg gif ganffe cter i gjenbens Seier. @Cten, ber fremfer 3ttt i nogen ^lib ønffebe greb, tar ret titfrebs meb, at Søfter 9[)?arie fpeibenbe Stifte iffe ffutbc oegte paa ^enbe cg t)enbe^ jerten^fj[ær i beres gri= fteb, cg dørgen Sfot)6ij8 Btobige gornærmetfer l^acbc beg faaet faa megen cnb Sæb i benbe^ Sjette, at t)un temmetig (igegt)(big faae fin enefte Søfter fortabe ^en* be.5uuv5.

47 9hi ^ate ti negle (i)tfeli9c Tage iteiite, fjccrc ^aralb!" fagbe l;im ti( l)am ten nctfte Xa^ teb "ilfffeben. 'Det biber, cm @ub t)i(, en ^erlig Sommer. 33cvt meb at 33ittert)eb cg ^Jiii^nicb! 55i fec«altl'aa 3aa?øocrbag, men Xn ffal I^øre fva mig ftjr/' aa reifte (}nn; bet toar cm 9J?anbagen. Ugen fneg fig fovgeligt I;en for [jam, fem btco alene tilbage, uben Xrøft cg uben en 53en, for '^i>em t^an funbe nbøfe fit fjerte. 9hi, ba Qllen t?ar Sorte, begreb t)an førft ret, at ^un \)ax ^an^s l^iussct; ^(t biet? øbe cg mørft i aarben; ^an gif mii^mcbig omfring meb ben bebrøoetigc 33ct}ibft^eb, at ijan t)at^be fcrbretjet t)enbe fra ^enbes $jem cg ^aabraget benbe bete l^enbes gamiliei^ ^'rebe. g^'^'ff" 9J?arie5 33crtfli}tning, cg ben gamle roéferer^ Ubebtitjetfe fagbe ^am tt^beligt ncf 33ef!eb cm, l;ocr(ebe^ (Sagerne ftcbe. ^tt ^tab ber ]^eb Sfctjbt;, 3te^^erfen, I3[trnp t)c(bt fig borte fra gabriffen, og ^an toar tilmcbe, fem cm l^an flcb i 33egreb meb at titrane fig S^niilic"^ tci^iigc (E'ienbcm; men ^an IjaDbe bog ben Trøft, at ingen»^ormafteligbeb fra \)ans 3ibe t^aobe fremfalbt benne.^rifit^. Qllen t)aobe feti> imflet bet faalebe^"; ja, meb g^t^b tænftc ^an paa ben Stnnb, ba berc.f^jerter cg barber førfte C^ang møbtet^; t;an ftjønnebe, bi>cr bi)b eg ftvxr! ben.qia:rlig* ]^cb maatte t\xre, fem baobe fevmaact at nebbn^bc Sfranfen imellem bem, cg ban tænftc meb glab ^c= unbving paa ben v^imnbelige Xaft, binnmcb biin baobc affløvet fit.^jjcvte fer l)am. in'l angrebc bet bani en Snuile, at l^an^^ Xilbagebelbenl)cb bai^bc tininget benbc tit at gjøre bet føvfte Sfvirt; men maaffce beg benne Cmftccnbig()eb bibreg Sit til, at bcnbcv^ Ire v^ia \}.u\9

48 ienfjcertig^eb»av \aci ftcevf; ber "cax itu ftjgge af 2^t>bt {)o ^enbe om, at l^an elffebe f)enbe for i^cnbes egen Sft^Ib, cg ^un ftjnte^ at Icefe i Ijang fjerte nieb en (Bitkxi)ei> og tlarf^nett>eb, fom tt)bebe paa lang Øtelfc. i^rebagen fom, cg l^an tænfte akevebe ^aa at Brl)be 5lftalen cg inbfinbe fig en 2)ag for tiblig ^aa 5r (e»gaavb, ba l)an faae en ^axi!cmme vibenbe inb ab perten; felt? fab l^an paa en ^rbeibt^(;eft, men førte en ubmærfet ffjøn, fulbt cpfablet og meb et fplinterni^t 2)æ!fen ^rt^bet fort Øiibel^eft i?eb 2:øUen. karlen fteg af og førte nbeni^ibere ^eftene t)en til (Stalbbøren..^aralb, fem '^aøbe iagttaget!^am fra 53inbuet, løb nu ub til l;am cg raabte l;am an. 8to ), min gcbesjjanbl" fagbe l^an, 3 er for* feert paa bet; i^t ^clbe iffe jæfteri ^er i aarben." jarlen faae fmibffenbe til!^am, fnap^^ebe fin graf le op cg lialebe en 33rei)taffe frem, 5llt meb ftor inbig'^eb. $ilfen fra 3)ere grue," fagbe!^an, og I;er er et S5re» tit 2)em." 9^u gjenfjenbte.^^^'^^^ karlen, fom før Ijatbe»æret i Støberiet, tog imob Srei^et meb gobt!^i?!let ^tclig'^eb og fagbe: ar 3 faa fmulfe ^efte paa Ør^^letgaarb? $i>or f!al 3)u l)en meb ben, ten er jo fulbt c :fablet?" "^aa bet ^a'cl" fi?arebe karlen, ibct l^an meb ftor inbig^eb fclbebe S3ret?taffen fammen cg ftaf ben i bommen igjen; ber er iffe faaban et 33æft i l)ele )r leø 23i); meb gortoø at træffe inb i talben?

49 iden 33rurte tunbe ncf ija^t et litle gcber Se^ct>, mcn^ jeg beforger mine ^rinber i 53t)en." 53ær faa geb," ftjarebe Ajaralb hurtigt; 9tøg(cn fibbcr i ^atrefiften;" cg faa ilebe t)an inb );>aa fit 5SccreI)'e meb SBrctet, bet \øx]ie, han ncgcnfinbe fif fra [in (Slftebc^ $aanb.!jil r. aralb Strøm/' ftob ber ffretet uben^ ^aa meb ijenbe^ fmii!fe, ti^beligc aanbf!rift..5au ft^sfebe iffe 33reoet, men betragtebe bet meb en i^clelfe, ber meget lignebe S@refrt)gt. ani? ftclte.fjerte tar i ^jærlig^cb i)bmt)gt fem et 33arnv^; ^ané 33arnbcmt^ 2)Jørfe og Ifian^^ Ungbcmg tan>e(igc Iccber l)a\}tt gitet ]^an Sjcel en 9^oifcmbeb, fem fpaaebe gcbt for (filene?i)ffe..^an aabnebe 33rct}et langfcmt, men læfte bet ^urtigt. ^jære $ara(b! 3eg glæbcr mig nfigcltgt til imorgen; men ha\ Xu tænft paa, bi^ortebeé Xu imorgen cg frembele^ til femme til Or^?Iet>gaarb? Xin 3amiMttigl)ebt^= fnlbljeb til fagtent^ forbl^te Xig at labe ik'erten cfler gril^ gjøre bisfe (S^tratenre, og jeg troer beller i!fe, ai bere^ ftite, gamle 33een tilbe funne bringe 2)ig I)nrtigt eg bc'^ageligt l^crnb, uben at tale em (Søren ^ubffv^ retfærbige 5>rebe, om ti gjcrbe et fligt Snbgreb i Ijcin^ 9iettigbebcr. 3aa tilte Xn tel gaae be ^altanben 'IViil og femme ircct bertil? men, bter gjernc jeg enb terrcbe 2tcbcn af Tin *'!J>anbc, ifær naar Xu. fer min v2fi}lb l^atbe gaaet ben lange il^ei, faa ønfter jeg beg bcflerc min ii.^en friff eg nuinter bertil, og jeg til i "^o^ngben iffc nøiev^ meb at fee barn fnn een OVmg om Ugen. 4

50 "^tzx Bar 9?oi3et meb tit Xiq, en gcb 53en '^aa fire 33een, fom t}t( gite 5: in glugt 53inger. ^eg {)ar bø6t ben ^3(ia^\ ^^eer ^ar felt) fiobt 2tja^* og tth benne $anbel ciifi ftor @ni(bt)eb, l^tjcrfor jeg beber tig 6ei>CEvte Ijam 6rat?t: cg fcrfmaae iffe ^^jaj: fe(\3, en?5ceftenégat:c fra 5)tn Sdén. P. S. uff at tage ^J^ingene meb! gafter ara og be 5{nbre ^ilfe og glæbe fig ti( at fee Iiig.?t)ffeage ara(b! Xen ncefte 9J?orgen tiblig førte 5iia^- t)am banbfenbe nb af 53tjen, cg ba tjan gat) ben Jøiferne, fløi bet tjcetige X^v affteb, fem om ^t)tterené Utaatmobigl^eb {)at}be eleftriferet bet. 9J?aaffee ^ai)bc ^Ija^' forftaaet, {)t)ab (goen 2)agen før l^at^be ^tjiffet ben i IZ5ret, mebené ben aab ^røb af!)enbe^3 aanb: t}ær ra^ imorgen, ^ja^-! f(t)i3 fem en gug( og Tu maa iffe fnuble!" ^^t^tteren gjorbe iffe bet æble,»el tilrebne 3)br 3fam; han I^abbe før fibbet paa en v5efte^ ring, men albrig {)at}be 1^an brømt om et $erreribt, fom bette. Sn gcb fjalt? 2ime, efterat %ia^ oax ble* j?en truffet nb af Stalben, reb ara(b inb?aa Ør^Iei^gaarb, og fort efter iaat Slien, bluéfenbe fem en >Rofe, teb \)an ^rt)ft. 9}?eben3 be Slffenbe nøbe bere ^th meb en grt)b, fom t:ilbe ]^aoe cæret meget froenfenbc for (gllen orebe Slægtninge, om be l^at^be funnet iagttage ben, ubfpanbt ber fig en temmelig '^eftig 33reøfejbe meoem ØriSletjgaarb^ (Sierinbe cg l)ele ben øørige g^mtlie. (Stien øibfte bet, men fertroebigebe iffe aralb bermeb. 4)et anebe bam fun tibet, naar ban )iiaa 9^t)ggen af

: 51 %\a^ feer forbi bet gaaenbe -Poftbub, at "ipcfttaffen tvir fulb af fjefticje 33e6reibe(fcr fra Cnfet 3or9en, fpubic^c ^ørg^maat 013 giftige.g)enti)bninger tit ^an erfcmft fra Xante 0)ine cg en gcb Xofié ^S labber og 33ag? talelfe fra abffittige anbre af (^amiliené 3)?eb(emmer, ^»em (SdenS flcge 3:i(6agetcg til ^^after 8araS gæft= ning i ^øi rab ^atjbe opbragt. ^axa 3e^pevfenv^ t)ar tåre meget forte og libet tilfrebéftitlenbe. -Sft'c et enefte af alle bisfe l)eftige eller niafferebe ^Ingreb bragte benne i^ærbige gamle Xame ub af j^atnmg, cg netop berfor Dafte l)enbe ^rete ftcr gorbittrelfe. 5{unbc ber tcenfe^ noget, i betragtning af Cmftæncigl)eberne mere.^rænfenbe, enb fclgcnbe 'J)ttring i t)enbe!o Star til Cnfel 3orgen $oortil alt bet (Sfriteri, fjcere (Sfotbt)? Xu fjcnber jo 33eien ^erub; fom og fee felt! Xu til i ^aralb 8trøm og (SQeu finbe bet elfftærbigftc og M- fetigftc %^ax ^^orlctebe unber i^clen, og Xu til fnart glemme Xin 5>rebe/' 5tf be tibenbe 8jæle, Slien batbe efterlabt i $0= tebftaben, tåre fornemmelig to ^øift beflagelfe^tærbige dørgen Sfotbt) cg OHiftat $^tmer. ':)iu tåre be Tpaa en altorligere 5Dtaabe bletne \?ibelfei?fammerater, men faare libet ffiffebc til at trøfte t)inaubcn, cg ber biet l)eucr iffe ^eiligbeb bertil, ba Reimer albelc^^ fcr= ftanbt fra lyamilicn^^ Cmraabc, itte tiftc fig noget teb, l)tor ber fnnbc ta;rc [vare for at træffe Qtlen isfctbt) cg gicrbe natnlig gamle 3lctbt) ftcr 3crg teb fin t)aarbnaffebe i^tenncffcffi^beb. Xa bænbte bet, omtrent en Uge efter isucnn^ gerlotelfe, at be mcbte^^ taa inctbcn iajcn, et albele^^ 4*

62 uforubfcet 2;tIfcElbe. dørgen!oi)bi) UBrtoccr!, l^ans regelmce^ftge baglige Sit), 'oax»eb ^an8 (Sinbéoprør femmen en (Smule i Uorben. 3)a l^an iffe mere faae ti( <Stø6ertet, fpabfevebe ^an ^euer i!!c ^t>er Wlox^tn paa 53olben, tt)i benne 55anbrtng maatte førgeltgt minbc ham cm ben inbtraabte ^oranbring. 5)enne 9JJcrgen ^atbe!^an '^clbt fig hjemme og faaet et Sejøg af fin»eger 3eé))erfen, ber i ^øi @rab ^at)be op^ibfct ^m; t^i 3^ante (Sine I;at)be :pubfet fin 3)tanb ^aa!^am i ben «)^^U9t ^* erinbre l)am om ^an 'pligter fom (SHené Saoøcerge. $an ^aøbe trobs fin S^rubfel ith formeligt frafagt fig bette øerø, og nu bleø bet fore= ftiuet t)am, at l)an uagtet bet, ber øar f!eet, iffe burbe l^olbe fig tilbage. Stien øar jo nu fraøcerenbe og beéuben altfor forftt^rret i ^oøebet af ^jcerligl^eb til at ^aøe anb for forretningerne og tit at ubøoe nogen* fom^etft kontrol. et øar ^aa t)øie 2:ib, at!^an engang faae tit (Støberiet, og Ubøoetfen af benne *J)3Iigt bteø ffilbret bam fem en, rigtignof iffe behagelig, men l^øift æbelmobig anbling. $aralb Strøm burbe bog tibe, at enbnu l^aøbe l^an iffe (Stieng gormue i?om=^ men og funbe iffe ffalte og oatte meb l^enbes (Sienbom, fem l^an øitbe. Onfet dørgen gif i ^celben. ^aa en for l^am ufæboantig 2^ib,.Sloffen tre om (Sftermibbagen, oanbrebe l^an ba t)enab bolten, foregøglenbe fig felo, at tette oar en 9JJartt?rgang og nebbt^éfenbe enl^oer ^^or* nemmeife af, at ^an gif 5abet og eoneng SiSrinbe. ^^Mubfelig faae l)an ben længe faonebe (Suftao 5^^^^^ for fig men af, ^oor foranbret! er toar intet (Smiit pao.?æben og intet ^ibet limt i 25iet. $an

53 6emærfebe iffc engang fin gamle 53en, coer (eb maaffec faalebeg. top!" raabte 3ørgen 2tciohi} cg ftiqete fig iucien for ben gh)gtenbe. 51^! er bet Xzm, -Ipr. roéferer!" fagbe Reimer l)urtigt og forlegent; unbfft)(b mig ibag ftor Iratl^ ^eb i 3J?inifteriet jeg ^r iffe i flere Xage tvnffet frif!!?uft " ^om, tab o«følgeé ab et liue 3ti)ffe!" fagbe ben amle, i^enbte cm cg ftaf fin %xn\ inb untcr Reimer«, ber meb et Suf fanbt fig i fm 3fje6ne. 3eg ^r følt ft^ær l^ængfel efter at tale meb Xem, min gcbe (lancecliraab! to @ange t)ar jeg fcrgjeteig»æret tjeb 3^ereé 3)ør 3>ngen til at hilfe ep cg 2;atjlen taget af i:)øren! Ctte cg ttjte trappetrin er ingen 8pøg for en 9}?anb i min 5Ilbcr, cg beg flarebe jeg bem to angc!" 3cg er meget tanffelig at træffe i benne lib, ifær i hjemmet." dlaa, lab nu bet»ære gcbt! ^^aa ^cnteiret t^ilbe jeg nøbig føge 2)em, faafcm jeg ønffebe at tale meb T)em unber fire Oine. $m! min fjære dancelliraab!'' tjebmet) ben amle i en bcbrøtelig lene,,,^tcrban ftaaer bet fig? 53i fif ^Mnebøb tibt^ncf at tibe, t)»ab l^un t>ilbe!" $nn l)cem*?" fpurgte gclmcr i en ffarp lene. $t) em? (SUcn natuvligtiii^! $ar Te ba iffe ^ørt om l)enbct^ g'^^vlcih^ie (5Hib l)jelpc ci?, fer gcrlotelfe bet er! nn Ijar fergabet fig i en fimpel l^arl, fer 'Jlnbct er eg bliinn-.»paralb 3trøni beg iffe."

! 54 dl aal \o, nu buffer jeg bet! 3eg l>ar ^ort ucgle be t)n&erli3e ;jrt)gter cm ^ru 3fctbi}; men jeg f)ar t-æret i ten rat c?tagen af forretninger, at jeg iffe ^ar funnet cffre mine Omgang^cenner ret mange X an fer." an bar taget fig tet nær, tænfte borgen (ifccb^; bet ftaaer f)am jc ffrecet i Slnftgtet, ftaffels iotant! men ^an inl berare 5Inftanten; meget fcrnuftigt af barn. (Slien, Slien, Xn bar meget paa 2)in (Sam* oittig^et @ib jeg t^ar ten gamle ""^.Mageaant Del qt?it, tænfte elmer; ^am fan jeg taffe for, at mit i^bmt^* genbe "^^eterlag er bletoet en offentlig emmelig'^eb. io?in egen i^ife ^efinbigl^eb, iffe at gjcre (SUen noget lilbub, gat^ner mig intet; te bate omtalt l)ente og mig paa en faaban DJ^aate, at man bcil»t:eié betragtete o fom iy'^i"l'^''-'ebe; git tet bele Slæng og 3crgen 3foi}bt? fornemmelig fab paa ^Blcf^^bjerg! idun fjære dancetliraab," fagbe jenftanben for Dette ucbriftelige ISnffe, gjcr nu iffe en D^ouerfule af Xere fjerte for en gammel 53en, fom mig! Xi»eet ta i etl)i3ert %alt, bt^eni jeg cg bele familien ønffcbe SQen til idzanb; men nu bar tet teftoi^ærre ciift fig, at bun iffe car en faatan idtanb tcert. leet 5^em ccer, at Xe flap! 3eg fer min '^^art Ijar taget mig 'l"lien^ ^auvu-t grumme ncer; tet til i^are en <Stunt, inten jeg fcrointer tet StotI" elmer3 ^31nftgtStroef bar til (ifue, l^oor meget l^an let i tenne 3fjæryilt, men bano 3elt^l)errebomme i^anbt 3eier ot?er ban o)?brufenbe ^eftigbet, og l^an ft>arebe met en Diclig^et, fom car en (^ilofof t^ærbig:

56 i'ab c^ iffe tale cm mig! Xet er nu et gauffe ørtefitøft (^^^ørgsmaal, cm i^vu 3foobt) cg jeg ^at^te ^aéfet for l^inanben, ^i?ie I)un tjai^be intlet tjace mig eller jeg l;enbe fer mit 33ebtcmmenbe tar (Hagen»irfelig iffe bragt p.aa bet 9?ene, jeg t^ar langtfra at»ære enig mcb mig feb i bet ''4^nnft men lab cé blot tale om be 9h)forIoi}ebe, cg ba maa jeg»ccre faa oprigtig at fige 2)em, at jeg finber 3)ereg S3rebe ubil* lig. 3 ^orretning^fager er bet 3)ere ^^ligt at raabe cg»eilebe ben unge 2;ame, bci Slægtning cg l'ato= i)(crge X't er; men i jerteanliggenbcr maa l;un hat^t ^0)0 til at raabe fig je(c, og I)un ev ba intet ^Barn længer.".gm!" foarebe ben amte!clb[inbigt, meget æbelmcdigt af 5jem at tage I^enbe^^ '.\n-ti, men bet er altfor fiint ubfpefulcrct cg femmer iffc fra fjertet. 3eg!an min Sjæt itfe tage mig mit ^^InfiMr faa let. Tt er fun vant tit at pa^fe \^acl 4^ em fe le cg Xereé ^rotcfoller; 3)e bar ingen ^creftitling cm, l)ccr meget 5^rl)beri bet gicer at l)ace en cibtf ergrenet (Slægt at raabe cg t)jelpe til 9iette; enbcer ^^abaife, ber blitcr begaaet i familien, fætter en ^Uit i\ia min egen SiSre faaban tænter jeg cg fan itfe tænfe anberlerei?." Ten (5\imle faae ep, greb Ajclmcr i :?lrmen og fagbe: ar 5)c feet Strøm i fin Cpbøielfe, cg btcr* ban l)an blærer fig paa ben ferte ^libcheft, GUcn bar foræret bam?",/jtei!" fcarebc,^>lnlcv mer et fugeligt Smiil. ^uci fcc ep, fev tor femmcv ban!"

56 9?eppe ):}a\>tc ^an uttait, for "^ja^ feer fovbi meb ben (t)ffe(i^e ibeilev paa fin O^i?^. 5}ct t^ar et fmuft St^n at fec ben ffjønne, fraftige unge 9)?anb paa bet tcetige 3^i^r; ben tæt fna >pebe graf fe tifte f)ant Sfif* felfe^^ i^ortrin paa bet e(bigfte, cg ^an fab frit og let i Sabbelen. 2:et Bittre cg morfe Srocf cm i)an3?æber tar fcrft^unben; ^an.^inber Muéfebe, cg ^an3 Sine fnnffebe en Såret meb en lyjeber t, en gløielécamé, et 3t)cerb ceb 3iben cg befpcrebe alt)* fiøtfer, cg ^an uilbe cæret en ffjcn cg tapper Gibber at fee til. $elmer f^arpe 33Iif faae bet, cg l^an fuffebe. St fmuft cg mantigt J)bre, tcenfte ^an, l^ar til auc iliber gjcrt et fiærfere >jnttrt)f paa Ctinbeljjerter, enb aanbelige gertrin. $an er beéuben i langt ^øtcrc @rab fmuf, enb jeg er aanbrig ~ men adigetel ^an ftaaer beg fcrmebenttig unber bet ilhoeau af Xan* nelfe, SUen idx^ cg l^enbeg Cmgang^freb«befinber fig paa i (ianbi^eb, ^oé ^enbe fe(» cpbagebe jeg albrig l>»erfen i 2:anfer, Crb eder?aber bet minbfte vitænf af (Simpell^cb bt^cr fnnbe bun ba fem 3fct)S^ n^iig fagbe gaae ^en cg fcrga6e fig i ben fimpie.^arl?'' "^laa, f)tab ft)ne Xe?" fpurgte borgen 3fct6i^. 1)er funbe Het>et en ubmærfet fmuf eftgarber af ham," ft^arebe Reimer meb et teeff 3mii(. 4)e figer D^cget!" ubh*cb ben @am(e i futb ^Itjor; gib ^effer f)at}be min 4^umbeb! 9)?ig fan Iban fornemmelig taffe for, at ber i fin ^ib 6(eo ftiuet for ^m; bare t?i bengang i)ar^tt labet i^am gaae!

57 (Saa ^Qt)be»i fcvmcbcnttig tjact en vinten 33eftt)rer, og ben!)c(e 'in-cftituticn tav Helgen unbgaaet." 3e9^ar tun talt faa Cvb meb ben un^je ^JJianb/' fagbe Reimer tanfcfuibt, ccj je^ ijax iffe ben rincjefte goreftitlin^ cm, {)ucr(ebe bettc fijocriii3l)eb^[crl}c(t Ejar ubfpunbet fig; men be fjenber barn jo \\u] mig engang er ^an en futtig iiirfegænger?" ^a, ja oift er ^an," ftarebe 2fct>bt) gnaoent, ibet f)an minbebeé (StlenS?)ttringer om $e(mer felo i bet tapitet. 5;roer 3}e ba/' fpurgte Reimer oibere, at <Sl)mpat!^i i religieu^ en eenbe l}ax braget bi^fe 2^0 tit t)inanben? ( n?)ttring af ^ru (Efoobt) engang, ba ti ^aobe en litle ^^ifput, falber mig netcp inb. 5lf ben maatte jeg formobe, at hun funbe tæve tiu bøielig til at ægte en ^nceft. Xet cterraffer mig berfor unegtelig, at bun \)ax talgt faa langt borte fra bet tbeologiffe g^it'iiltet.'',,33i^, oa^, min gobe (iancecliraab!* foarebe ^foobt); bette berfem^ i)ax faanuxnb iffe ^J^cget meb 9?eItgionen at beftillc; men [ibcn be flaaer paa ben Streng, faa tag mig iffe en lille 33emcevfning ilbe op. jdc b^h^be iffe [)a'ot nobig at oære faa fraftobenbe cg ^aaftaaelig i bet,'^ninft; bc ffnlbe nnbgaaet Xifput meb '^enbc naar bet iffe gjclber '^Inbet, enb fivfclige (Spørg^^maal, faa giocr jeg ^c{icxc grnentimmerne 9?et, enb jeg ffjenbei^ meb bem. Tet er en forbømt ^ib, oi leoer i; ber ftiffer en 53iinifter i enl}0cr (Efole* mefter, cg cnboer ung Zc^ fnaffer meb om bet, fem fan ocfbe 33ifpcn ^ooebbrub nof. ^aobe bc oiift Tern en Smule fciclig og (abet (Sflcn fnaffc "

58 Qtk fer D^Cvjet i 53erben," urbrot e(mer med b^6 ^øfcme paa fine.^tnfcer cg et funflente 53Iif,»ar bet eub ben ffjønnefte og bebfte Ctinbe nnber '3c(en, cffrer jeg min Ctoerbetii^ning!" borgen Sfccbt)»ar iffe ben 9)^anb, ber fermaaebe at tourbere benne 3(ag ^rlig^eb, ber iffe breiebe fig om utb cg ob^. an funbe iffe tilraabe f)e(mev: Xn ^ax ^et! Sab ig iffe oeb benne ^erfcené @ober,»ar bet enb et af be t)pperftc, fjobe til at»ære en $t)f(er! eørgetigt, at Xu er faa fofb, bebre, om Dn»ar»arm, men bet 53ærfte»ilbe bog»ære, om Xn»ar (nnfen! (5r bet faaban fat meb 3^em," fagbe tjan, faa frifte^ jeg tif at fige, at bet er gobt, at Xe cg (guen iffe fem fammen; jeg treer, at beher iffe l)un i)a»be ftuffet c^ for 5^ em." '2^er»ar bog en tvebie idzuiigbeb, fem ben @amle iffe tog meb i 29eregning, nemlig at SUen funbe ba»e bfibgjort bette felbe og»antro $jevte; bet ffeer bog ftunbom, faa»ift fem @ub ^eie ere mangfolbige, at ben jcrbiffe ^jærlig^eb bi^gger en 33ro o»er oælget ti( ben ^immelffe ^jærkgf)ets Sanb. SJZen Reimer»ar nu felbere, enb nogenfiube og følte ftg ftcerf i fit ^jerteé ^itter^eb. 3eg ^ar libt et D^eberlag," fagbe fian fmilenbe, og bør tilftaae bet. 3>eg»i( i Sanfen tilraabe ben lt;ffe(ige eeier^erre, ibet jeg gjør en inbianff ^øøbing^ Orb til mine, ba ban»ar b(e»en c»er»unbet af be»ibe Sberé @ub, fagbe ban ()v"ir»æret ftærfere, enb min @ub!"

69 3ørgen (2fo»bi) mente, bet imr et o^ott Xeg^n, at Reimer fuube [ige en ^ittigbeb, ri}ftete tvefaft I)ané! -ipaaiib c9 faa ftilteé fce; men bet i\ir faare langt fra, at ben Coevtjunbne følte ben filefefiffe 9?c i fit fjerte, fom ^an bar til Sfne..puer meget af ^am 3jæl^ SBitterl^eb ber ffret) [icj fra [fuffct ^jærligt)eb cg \)'ocx meget fra faaret ^crfængeligbcb, bet tjar ham ifte felo ftart. 2)cg ^amht ^iua ramt l)am bt)bt net..d^eb benne 5)aarffab»ar \)an9 Ungbcm enbelig affinitet, cg ^n»ar tilmcbe, fem cm lian i bi^3fe faa Xage car bleceu flere '2lar ælbre. 3ngen Tannbe ^aobe ncgenfinbe før gjcrt faa ftærft et 3nbtrt)f paa ^an fjerte, fem (Slien (Efet^bt^, eg ingen anben Ctinbe»ilbe i t^remtiben!unne nbflette bet. $an inbffret? fig ftuttelig fom 9Jiebtem af ^^eberft>enbene8 fafte (Stcf eg ^aabebe at gjeninnbe fin ^inbéro; men følte, at l^an, for at fjærbe fig, en fort 2;ib maatte unbbrage fig fine 35cnner8 fpeibenbe 33liffe og gamle 3fetbi)^ Gfterftræbclfer. Uben 33arfel eller parcel rt^ftcbe tjan 8tøtet af fme gøbbcr cg 'oax fnart, treb^ ben omtalte ftcre 1ratll?eb i 9}^inifteriet, meb fine iycrefattes!xillabelfe paa ibeien til fax'i^. 5!}?en gamle 3ørgen gif nu imbere alene fer at ubføre fin ferte '^aat)..f)an traf.f)arald Strøm i talbbøren i Stlen^ @aarb, l^tcr ban fteb cg faae paa, at *!!lja^' efter bet ffarpe 9iibt neb behørig ']3leic og fif fit (^'-'bcr. Ta ban borte (Vcbtvin, i^cnbtc l^an fig em eg fermaaebe iffe ganffc at ffjulc fin Ct^erraffelfe teb at fce (5l'lcni< Cnfcl cg fit ferbunu^ Cccr«= l)coeb fer fig. Teg fattcbc l)an fig bnrtigt cg bilfcbc ærbøbigt paa ben (3\imlc, bcr niffcbe eg teg faa

60 tarfcmt til fin at, fom cm ^an t?ar Bange [er at fcrfjule fig. 3)e ^ax tratit/' fagbe!^an meb et f^t^btgt (Smiil;!anf!ee jeg fcrfttjrrer?" %>aa ingen 9}?aabe, r. rcsferer!" ftarebe avalb ligefaa f)onigt, jeg er ganffe til S^ereé 2;ienefte.'' Orcgfereren tar atlerebe ^aa 53eien til (Støberiet, cg ara(b B(ei> nu 53ibne tit, l^toorlebcg ben @atn(e faae efter i aue.^rcge cg gjcrbe gctfene abffifligc )>ørgc>ntaai, iffe fem f)an elleré pleiebe, men meb en for 33eft^reren meget frcenfenbe maalig^eb og Wi^* t(en!fcml)eb. nbelig -oax ^an fcerbig og fagbe til ^aralb: Cm Zc faa fpnet^ faa oiae oi fee bøgerne efter cg toetle ^aéfebef)oibningen/' ararb ftubfebe cg Bleo en <SmuIe Bleg; bog foarebe ^an rctigt: 3eg trcebe rigtigncf, at rcéfereren feto ^ai)be frafagt.^em al kontrol meb (SHen^o 51 ff airer; men jeg!an gjøre ^}?ebe fer ^oer (gtiaing cg oil ith mcbfcette mig SJereé Ønffe." 2)ere grue/' fagbe ben amle en Smule røbere i 5tnfigtet, er nu fraocerenbe, cg S^e ^ar meget traølt meb at lære at ribe. -^eg ^ar berfor gcb 5(arfag tit at ønffe et tiue <^nbbti! i 5Iffairerne ang, ja iffe Blot jeg, men ftere af gamitien ønffe at Blioe Beroligebe i faa enfeenbe." 3)a ffat 2)e iffe i?ære gaaet forgjeoe^/' foarebc aratb Barff; occr faa gob at trcebe inbenfor!"

61 '^tt gjovce beii amle uben Cmftccnbi^^etev, cg nu 6egi)nbte et (5fterft)u nf ^JegnjTv^b^^bogernc cg ^a^fcn, fom Dilbe paffet fig ligcccevfcv en utro Jjcuer cucr ft>tgagtig patient. Uh oar i ben bebfte Crbcn, cg dørgen 8fo»bt^ maatte jc»ibe bet forub; t^i t)aidbe ^n fjeubt noget?qienneffe paa benne 3orb, i ^tis jerte efler Søger ^an atbrig t^acbe funbet (Htig, faa maatte bet»el tocere aralb 8trøm. cift ærgerlig ocer, at!f)au 3ntet l)at>be faaet fer fin Uleilig^eb og opirret t)eb ara(bg uferftt^rrelige ^clbblcbigt^cb, fmceffebe fjan.^'^^^^^cgen i, tcg 33ri[Ierne af ^Juxfen, reifte fig og fagbe: ^aa jeg 6ebe Ttm fer ^remtiben t)t:er?øt:erbag at!^at)e 33atlaucen opgjort; bet tager en forbømt Xib at fummere alt bet ep." 2)?eu nu i^ar aralbi^ 3laalmcbigl}eb titenbe. 3^effal iffe uleilige ^^^em oftere, r. ro^^ferer!" fagbe l^an, ibet en mørf 9iøbme fartebe l)an9 "^^anbe; jeg imlbe l^ai^e funbet mig i 2)?cget, cm jeg bcrteb funbe t?unbet Xere^ 5>ebitlie; men ben Sel}anbling, jeg ibag l)ar maattet bøie,»ifcr mig, at bet»i(bc tjoerc fpilbt Umage. 9}?in gorlocebc l^ar gitret mig ubegrænbfet t^^ulbmagt; jeg bel^øter iffe at aflægge 9tegnffab til 5lnbre, enb til ^enbe. Xog til jeg, af ^enfi^n til, l^øab jeg fra gortiben ffi^lber Xcm cg for at fpare Ijenbe en SSrgrelfe, labe bet bcr er ffcct ibag, blitze mellem o^." 3>a tnlbe Te min ^jctl bcinfe mig en fter Jjcncfte, om be imtbc fertællc l;cnbe bet. 3aa faaer jeg vel min ^Ifffeb paa graat ' 3apiir og fan blitc bettc bi^rbe* fulbc ';?(nfi\ir vn>it."

62 3^ermeb feer Sorgen efctbt} ub af J'oren cg efterlob $aralb nceften mere forbaufet, enb i^reb ct?er en Urtmeligbeb, fem fcrefcm at grænbfe tit 33aiU}ib. an»ibfte iffe, at ben amte tirfelig af ^nbre tjar Blet^en c^l^ibfet til bette l^abefulbe Sefcg, cg at be fibfte Orb berfcr t^are c^rt^ttgt mente; cg ligcfaa libt l)at}be!^an en Slnetfe cm be ^^(aner, <Sfc\:6i) og 3eé^erfen {)atobe lagt fer bet Xilfælbe, at SKen t?ar Bteten dancehiraabinbe elmer. Svante @ines (Søn, 5afc6, ffulbe jc '^a'ct (Støberiet for at faae ^obeu unber eget Scrb, et 5Irrangement fem 3e perfené tåre meget begjærligc efter at faae iftanb eg auerebe batbe aftalt ubførligt meb dørgen, ber tar fin (Søfterføn geb. ^ra førft af ear bet enbcgfaa ^aatoen!t at gjøre et $ar af 3afcB eg (SHen, men bet!em iffe til tiberc enb et ftille S^nffe, faa afgjort lagbe SHen fin Util^^ Bøielig'^eb mob ben nnge ilranb for Skagen. 3)a ^n nu i!fe funbe faae baabe (Snfen cg (Støberiet, faa ffulbe ban beg ibetminbfte bctte bet fibfte, rigtigncf fer rebe ']3enge, men );iaa Orunb af Svante @ine eg benbe^ 2J?anbé (Snilbbeb i gerretninger eg Cnfel 3ørgen fcrtft)nebe 'SelotiOib oilbe ber tæret al (Sanbfijnlig^eb for, at Hen ne^^e tilbe f^unbet Silfe teb ben.^^it^^'f- Ui^en altfaa at tibe, i boilfen rab gorlctelfen tar femmen Slægten >aatter og oprigtigt ønffenbe en gorfening, løb ^5^^^'^^'^ ^'^ ^ aarben efter @ro * feren, naaebe l^am teb 'il.^crten eg ftanbfebe bam..^jære $r. Sfecbt)!" fagbe f)an betceget, bet fan beg umulig tære Xereå 3}(entng ganffe at ftaae aanben af Slien, btem Xt altib bar beibt faa meget

63 af. 3eg fcrftaaer faa gott, at Xe ittc fan glcctc STcni ot?cr I)cnbe8 gcrlctoed'c meb miiv, jcc( ev felt) ligejavi foninbret fom glab ci^cr min ftcrc i't)ffe; jeg l)obmober mig itfe af, I)tab bev ingen ^^cvtjenefte er tcb. 2)6 ^)a»be vunb til at fole Xem ubeljagclig oi^evvaffct, men ^evregub, lab nu 9?aabe gaae for 9iet! 8fulle i>i oæve gobe 33ennev igjen? Xet ^Inbet forer jo tun til, at im forbittrc os ^'ii^et, ubcn at la(e om faubalen." 9}?cu Sorgen footn; fab attfor bi}l>t i ^pabeti^ $øl til, at I}an faa tet funbe fomme v^aa bet Xørc igjen. 3ftebetfor at rore^ t?eb ben $jertelig^eb, l)ocrmeb ^aralb talte eder i^eb Crbene^ æble?)bnu)gkb, c^nrrcbe«l^an enbmere Mot \}eb at l}ore $aralb (Strom talte \)ax\^ SBroberføn«@nte flet og ret (SUen". Stanbale!" raabtc ban meb et onbt 53Iif; gii> (gfleu l^enbe^ ^-æftemn-ing tilbage og \\\t fammen, faa er ber ingen (Sfanbale mere!" $aralb bleo ftaacnbe og faae bebrcoct efter ben uforfonlige gamle 'idianb, fom burtigt git fin ^c\, men følte i bet amme en ^aanb \\ia fin 5lrm cg faae gamle Oofum 8pelt for fig. ^cin i\n* ben ælbftc af ^rbeiberuc, l)at>be tjcubt aralb lige fra ben Xag, ba l^an fom en fattig 1^reng tom i Gllen«^-abcrfi S3røb og ofte beffi^ttet bam, bengang ban»ar (2fumvclffub cg (^l)nbebuf i, tufet. Tengang aralb ble» 53efinrer for Støberiet, b^i^be ban fulgt l)am, og ^'^aralb betragtebc ben trofafte gamle 9.^canb fem en gct, prøt?et 53en. 3cg l)ørte bet.f»cle," fagbe Scfum og tlappebe aralb paa 'i'lrmcn; men feer Tern albrig en 5^ittc

64 cm bet! -dørgen (S!cb6t^ \)ax aue fine 5^age tæret en nfcrnnftig, ftclt 93?anb; ber er -Sntet at ftille ep meb ^m. 3^e igtcre er X^m paa ))l.atkn, 3tr<3m, men iaa 5oi( jeg labe 3^em bibe, at 'oi Smaafol! ftaac meb 5^em; i}i er rebe til at!nt;tte D^cctjen for 3^em, naar bet ffat treere." Xat, 5iofum!'' ftarebe aralb tcnligt, men t!!e f^nberlig trøfiet; bette er en (gag, fem if!e flarc«meb ^^cetjer." ^egriseligt!" ftjarebe 3od)um cg niffebe; men Xt ffnibe bog tibe bet, cg man bt^ber, fem man '^ar! '^et fagbe jeg igaar til Søren/' t^ebbleid 3cfum meb en bt^bfinbig Wl'me, at naar jeg faabvin tænfer cter 33erben i^fabning og @ubg ^Regimente cg feer faa mange unberlige Silffiffelfer cg ^Sebrøtjelig'^eber, fem jeg iffe!an blitze ftcg paa for bet er i!fe faaban at figge 33or^erre i fortene! faa ffat bet bog t)oere fagt, at bette berfen^ forftaaer jeg grant! 3)et gicer 33allance i ^legnffabet, naar an beroppe bog engang gieer en fattig, cerlig 9)?anb, fem 2)em, S^!!e cg laber ^m femme til ^oi^eb cg ^re. 3^e fjenber ^attigfctfs Scb cg bere^ 3ceD cg '3fif, og 3)c t?t{ hii^t en mi(b erre, naar bet ele fcrft gaaer paa 5)ereé egen ^onto eg ^Infi^ar." fmilenbe. 3eg ijar altfaa baarb før?" fpurgte $aralb %a nei! bet figer jeg iffe," fearebe 3efum meb et fnu 33(if; ber ffal ffarp Sub til ffurtoebe cceber og en faft aanb til at føre 2;øi(erne. t^or ffulbe e fee paa 3)ereé errey eder ^rneé gorbeel, mente

" 66 je^; nu, ba Ternen er 6Icten Xcrc«^joereftc, faa gi'cr bet fagteii's eii litle t^oranbring, og cbt, 3cfum!" faibt.g)^^'^"*^^ i"^ ^B fl^ppft^c ben amle paa Sfulberen, jeg ffal ffrioe mig 3^in ^tboarfel bag I25ret/' 9^ci, ^aa bet?at), faaban t^ar bet iffe meent! 3cg inibe bareftené labe Xem cg?}ruen tibe, at ti!^at>e ffitlinget fanimen cg agte at gjtjre et lide @ilbe pao. Sønbag ()er i Støberiet, cm bet fan tilftebe^. t?ié ba gi^uen i^itbe infe c^ ben ^re at femme, cg ti funbe flinfe meb l^enbe og Xem )i>aa en I^ffalig gorlocelfc cg ønffe 3^em $elb cg?i}ffe i?^remtiben, faa titbe bet»ære cé ^Mt t\{ urimelig gcrnøielje. 93ring nu gruen bet 33ub og lab cs tibe S3ejfeb paa Søterbag!" Øamle 3cfum niffebe og blinfebe meb 25incne, og aralb jaae efter!^am, ba '^an gif, meb et Smiil, l^ccri ber tar en gob "il^ortion af ben gamle Sitterl^eb. gattigfctf maatte gjøre Xeflaraticuv^gilbet, om bcr ffulbe tære noget, cg Sfaalcn ffulbe briffe^, iffe i Sl^ampagne, men i Sroenbetiin! Xtt anebe fun libet ben ærlige 3cfum 3^^elt, l^tilfen ccr af mørfc Janfer l^an^ telmente Onbbt^belfe I;atbe taft bc^ grnen^ ^jærefte; men ben betirfebe, at QraIb inbticbe (SUcn i X'agen^ ^^''^"^^M"^^" ^0 g^'^^ffc nbøfte fit.f^jcrte fer f)enbe. ^m\ hk'o mere trcb, enb bcbrøtet, cter Cnfcl Sergent en)t^n^(øi?^eb cg ffrct bam ftraj- et formelt 33ret tit, fem bcfricbc barn fra ben griftclfe oftere at efterfec benbet^.qai?fcbel)clbning. $nn fif berimob Xaarer i Øinene teb at l^øre, l)tab 3ofum Spelt ^atbc fagt, cg bun mobtcg [solfcnct^ 3nbb^belfc paa ben 9)iaabe, 5

66 at l^un fetc 6(et) 53certinbe cg be jeftev. ilbet [tob og oterccerebe^ \ik Blot af aralb cg (Slien, men af O^after 8ara og ^enbe^ 33ørn, og be (^orlot^ebeé 8faat biet) bruffen, iffe i 53rænbet)iin, tnen i gcb $unfd). S^et l^acbe maaffee bceret bebre at labe bet»ære," fagbe <Sara ^ef^jerfen, ba be glabe fjørte ttlbage til IZ^rSteogaarb; nu bticer bet reent gatt meb be 5lnbre." ^JlacL," ftavebe (gflen, l^oié fjerte»ar 6(eoen meget for^ærbet imob t)enbe egen 8Icegt, bet gjør faamænb ^oerfen fra eker tit! Cn!e( dørgen l^ar ba t)iift, at f)an if!e bet)ø»er nogen goranlebning fra»or eibe for at h-æn!e oa. 53eb ub, ^^after! ffuhe»i be^nbleé fom Ubffub, jeg ffal»ife Cnfel og acie be 5lnbre, at oi funne unb»ære bem." 3)n er i l^in gobe 9?et," foarebe i^after (Sara finbigt; dørgen ^ar baaret fig fttjgt ab cg fan atbrig i gcig^eb forf^are bet; men alligevel fornemmer ieg bet IZ5ftru?f!e ^lob»el ftcerft i ^ine Crb;»i»are altib f)aarbe at faae 33ugt meb i»or 8Iægt og tilbøielige tit at gjemme ^aa 9?ag. 3^er maa f)itte paa ^aab;»i maa fee at faae en t^orfoning iftanb inten 33ri)tlu^pet, Saen!"»ab 3Særb f)ar ben," f^urgte Wzn, max ben fommer Blot for ^nftanben«ft)tb, og iffe er oprigtig meent?" 3a," fagbe ara Sefperfen fuffenbe, Onbt er fnart gjort, men feent Bobet!" Omtrent en 9}laaneb fenere, en flår fjær* fommerbag, reb ara(b ab ØrSleogaarb tit. ^Ija^ fulgte ben fjenbte ibei, og 9?t)tteren fab J)aa beng 5Ht^g i b^be Xanfer og uben at glæbe fig o»er bet muntre

67 (Solftin og ^e grønne 9}carter. Ggncn i\ir rigtigncf eenisformig cg libet inb6t)benbe. Xer rar iffe antre 2^rccer i Cniegnen af 25riMei\ ent te, ter ftcte i aterne, og iffe engang te»are anfeligc. Xen fretelige i-anb^bi) og ben ^oibe ^ir!e meb [ine taffebe (Saole, be grønne 9)?arfer og bfcmftrenbe (Snge, ^ift og I?er en lioe Xørtemofe euer en Xani, bet»ar et tarceligt Sanbjtab. Xog l^atbe man fra.gøiberne et i^ig tit acet, I)t?or be '^tibe (2eit tonebe frem. -3 ben fønbre Snbe af 53l)en laae ^Sara 3e!?perfené aarb, fem teb fit ^t}ntelige?)bre og fine t)øiere Xage fi)nte at gjøre ^orbring )i>aa at inxre noget niere, enb en flet og ret 58cnbegaarb. Xen Mei? ogfaa af 3ognetv ^Beboere falbet (5)aarben" og Sierinben ^yr"*^"/' ^i^oraf ffjøn* nebeé beggets ubeftribelige (forrang, iaa meget minbre beftribt, fom Ør^teo»ar et '^tnnejfcgn uben "inæfte^ gaarb. SUen elffebe iffe blot j^ruen, men ogfaa aarben, 53t)en og (Sgnen; tl)i oi>eralt cav ter o'ret og gril;eb fer omftreifenbe Xourifter. er fnnte \)m\ gaae trt;gt omfring, fortt}bet i fine egne Xanfer etter n^benbe fin SSen^ (Setffvib. Xer r*ar ingen ^are for at træffe nbtanbrebe 5ljøbenl)at)ncre leirebe i (^n-æ8fet meb SO^rbfnroe, eller at finte omftreifenbe fdialere meb Staffeli cg 3olffjærm, maaffee netop paa tet 3tet, ^»or ^aralb og Ijnn agtebe at bi^æle ; l)er tar I?un fiffer for.nnlige i)?øter meb mete Slægtninge og nt^^^gjerrigc Sefienbtc. Sønberne og bere^ ^olf i\"ire nn faa fortrolige meb et Si)n, fom albrig unblob at fvxngflc bcm, fuer at gii^e en lifle 3tantk<ning i 5lrbeibet, naar bet riftc fig. ^^lougmanben lob ^cftene pnfte, og G^røftc* 5*

68 frateren &\?ilefce \'acl 3^aben, naar Uja^ meb ftu ^Ijtter!cm tilft^ne paa Jcppen af ben jønbre Saffe jjeb 35eii?i eren. Xcx femmer ben unge i^xnté.^jærefte, ^leiebe be at jxge cg gjcrbe faa bere 33emærfninger crev ^eftené gcbffifte cg bømte af bene Ubfeenbe, cm ^ijttercn bat^be rebet ffra^t etler finbigt. I^et gorfte tar i heglen Xilfcetbet; cg naar ban faa ncermebe [ig (i\-iarben^ meb 53erberiéfe'33u(!e cg ^i:ibtjørn inb'^egnebe ^a^ot, ta feitebe t^t fjelben, at ben unge grue jc felt? ftob )f^cia øm\ cg t>iftebe meb fit ^cmmetørflæbe. Xenne Oang l^at^be aralb ffaanet 5Ija^-. 2)er tar iffe et caabt gaar ^aa ben. (Sn ItUe Suntetrat) Blec bog prøt?et tilfibft, ba ben ^tibe gane»aiebe fra '2(mor^ 53agttaarn; men bet fjatobe ingen rigtig Slrt. GUen ilebe neb til Saagen i:eb 55eien, en ^ar(, fem ftcb cg renfebe 5?eigrøften, tcg imcb ^ia^, cg be to (SIffenbe gif iffe iub i aten, men at en Sti ub i d')uxkii. ^aralbig %a]vin t>ar Blegt og bef^mret, Slien faae ^am fjcerfigt fpeibenbe inb i 2)iet. Snbelig ub= brøb ^un: Xn ^ar funbet ^enbel" ^av foarebe ban og trtjffebe b^nbeé %xm, fem binlebe i ban^. C'or cg f)0crlebea?'' 3 flørfte 9^øb, ft}g cg elenbig/' foarebe t;an unbcigenbe ; jeg bar lagt b^nbe inb )^aa greberif cfpital; af Xn min ub!" -$ang Smerte fif Suft i Javirer, cg (SHen t?ar rt^ftet i ftt 3nberfte»eb at fee ben rolige, ftcerfe S[J?anb faa coeroælbet. Xt tåre netop oeb en liue [iofranbfet

69 33anbin9, \om talbtc«ben forte 3: am, 09 teb t)ti«gvønflcebtc ^aut be \aa ofte før t)at}bc [ibbet. ler toge be ^Uabt^; ()un lac3be fin ^rm om t^an«^ai^ 09 lob [)an^ $Dt3eb Ijinle i>eb l^enbeé 33arm; en blebere ^otjebpube i Sorgeiu^ etuub ^aoe«ber itte for ^am, 03 ^)an følte Ijenbe^ trcfafte jerte banfe fi^ imøbe; men ^n ret) fig fuart lø^, fpvaug ep 09 [icb fer lienbc meb et mørtt 33tif. mtnv fa^be l)au l)efti9t, t)i l)ai>e Uret, 09 be 5lnbre ^ate 9?et. X'm nmi^ 53vebe er retfærbig, 2)ine eicc^tningeg gortrljbelje naturlig eg biuig. Slibrig ffat 3)u bære mit ffamplettebc S)Um albri^ " elbt, aralb!" falbt Glleu t)urti9t inb, tal i«e faa t^ilbt! ^Iflæg iffe en Gb, fem Xu bc^ maa brt^be, om Xn euer«l}ar mig fjær. gortæl mig Fitting roligt eg fornuftigt cg betjiit^ mig førft, at Cnfel 3ørgcn ^r 9tet; jeg er ni)«gjerrig efter at l)øre, ^terlcbec. -Du til bcere 5)ig ab meb bet." 3)en rolige 3:one, ^cori SUen talte cg t^enbe«tjcerligc miil, l)atbe i bette Øieblif ingen 2)Ugt ccer ^am. gortcehe Dig ^2llting!" ubbrøb t)an bittert. GUen, Sflen" Xn 'cec^ iffe, l)t^rb Tu beber cm. Du bar itfe fcct t)enbe i benbe«bi)be gornebrelfe. ^^llbrig glemmer jeg bet 3\}n, blitocr jeg cnb gammel og graa." Ijun 3eg»il fee bet!" fagbe (Ellen meb faft Stemme. ''tu? ^:>llbrig ffal Tu bcfmittc«af ben \*uft, inbaanbcr!".fivualb!" fagbe (Stien bi)bt røbmenbc, cnt)ihnd)rifteirr.innbc, ber l}ar et nvlcttct i)ii)gte, bcvmcbcr fig iffe, men tatfer (^Hib; bvab i>ar i^cl icg l)tab

70 tvive fvia mange Slubre Metne til, f)tié i?i i en unv^ '2(lber tåre bletne faftebe ub i ^erben uben 53ejTt^tteIie og t)atbe maattet }røte ]aa ftcre ^viftelfer, fem S)m ul^ffelige hefter buffebe unbev fer? ^n ffal Bringe mig til l^enbe ben 3^ag imcrgen." Gr bet Tin fafte Seflutning?" 3a, aralb!" (Baa maa 4^u tibe ^h," an Boiebe fig neb til ^enbe cg l)t?if!ebe fjenbc Droget i 2)ret; ^enbe afbøte j(5gtefcelle og ^n8 løfter? i)?at:ne 6Iete paa en ]'orge(ig SJ^aabe næonebe i forening. 3eg teeb bet," ftarebe SQen, en ^mule Blegere, men fulblcmmen rclig, cg jeg f)ar længe t^ibft bet." aralb ftubfebe cg fagbc: 9}ten be 5{nbre inbe bet cgfaa! (Sv faa iffe bere idiiétrc cg 53rebe retfærbig? an be git^e bercg 9)^inbe til, at Xu tager en aa foragtelig OcinbeS Prober til 2)?Qnb, en Ctinbe, ber ^r frænfet Dig faa bi)6t?" @ub t)je( }e o \" foarebe SUen bci^ebri^ftenbe, bet fcrmaaebe!^un iffe. an elffebe iffe mig og jeg iffe f>am. aa maa Xu cgfaa trce mig, naar jeg gi»er Xig ben gorfifhing, at t;t)erfen Cnfet 3i5rgen etter be ^nbre tibc bet; bet er min emme(igbeb. O, jeg ffulbe nc! nu l^atje faaet bet at ^ore, ^av>tt be»ibft bet! 9ki, be l^ate iffe engang ben Unbfft)tbning." ub tilgite Barn," t^ebblec Sfien efter nogle S'icbliffe^ 3:aut t)eb, fem nu l^oiter i fm @rai^! Cfte Bar jeg bebet for lf)an 3jceI; men f)an brøb fig iffe cm at t?inbe mit -5i^^"te cg traabte al 2fam unber

71 ^øbber. Xer er in^cn tocerre (^tampui pao. Tit 9^at>n, cnb )j>ao. \)an9, fem jc^ jc bæver. Tag bettc ^(ettcbc 9^at)n, ^vrralb, cg ubf(et bet!" un reifte [ig, cg $aratb trt^ffebe tjcnbe til [it S3rt)ft, mebeng ^un fif l'uft i Xaarer. (2aa gif be tjibeve i XauS^eb, (cengere Bort fra hjemmet cg fatte fig i?v} af et ganiinett Tige, Iji^crfra be funbe fce ub ctoer atet. (5n cilb 9?ofenSujt, fulb af buftenbc 9?cfer, feøiebe fine rene ct^er bem, fem om ben tilbe h)fe greb ct^er bereé ^jærtig^eb. ^laax 53inben rt^f^cbe bene rene, brt)^febc be l>iobe, Mut^fenbe 53Iabe neb ot>cr bem fom en troftenbe ilfen. greb og $aa6 fneg fig atter inb i $aralb.fjerte, cg t)an faae (50en inb i S5iet meb et imif, ber ftraatebe af.^jærligbeb og Xafnemmetigt^eb. (2ee at faae bet rette (2t)n pna 33effaffenl)eben af mine bt)bt ferncermcbc ^(ocgtninget^ 53rebe," fagbe Stien cmfiber. ^re cg 3fam i ben gcrftanb, Tu mener, tjar 3ntet at gjore meb ben. 3eg ffal let betife Tig bet. ^æt nn, at Tin ftaffeu^ 3ofter iffe t?ar vanæret cg n!i)ffelig, men en t)a:berlig.qcne i ringe ^aar, gift meb en af i^cre 5lrbeibere funbe l^un iffc berfcr treere en bdbig cg agtivxrbig.ucitc?'' 53ift funbe bun bet."?[ren troer Tn, at bet inlbe ffaffet Tig en ttibere ^1?ebtagc(fe \)o9 Cnfel Sorgen? Wx, bet tilbe, cm muligt, gjert @agen enbnn ihxrre. Tu tier cg famti)ffer! 93(cn I^imv^ l)un l^ai^bc l^ort til en aufcet cg rig gamilie, men beg ^att et flet ^t)gtc, uilbe faa iffe 'OJaiMi cg '].H'nge bocffct 3t)nbcrnet^ SJiangfolbigbeb?"

72 93?aaf!ee, (Sdenl tnen bet er \aa naturligt!" g ]aa uø]"e(t! Xu. teeb fagtené iffe, at min C(te* fater tar ejcuer cg førte en (Sanb^'iPram i.^anaten?" ^Iti/' ftarebe Oaralb meb et 3mii(; bet f)ar jeg albrig ^ørt 9?cget cm.'^ Xti er en frygtelig $emmeligbeb, fem ber albrig ]^entt)be til i gamilien." Cg bog gjør bet mig næften cnbt at ^øre, (gelen; et gammelt, ^cebertigt 9?atn er en gob ling." Saamcenb, naar Slet iffe.^at cg ))lit> følger Xifh og g^re." 2)in Clbefaber fan ba fcrreften ligefufbt f)ate tjæret en ærlig lo^anb.",,@ub ffal tibe, I)tab fjan tarl Ter (eter nc! enbnn nogle mi^ftiffe, fattige Slægtninge af c5, tom ^i a(tib ere Mecne f)o(bte fjernt fra; men jeg t)ar Cnfel dørgen miétcenft for, a^fxn i ^Stil{)eb unber* ftøtter bem." 3eg t^ilbe "gjøre ligefom ^anl" fagbc $ara(b Beflemt. Xn eeeb iffe, t}ab bet mi fige at ^ate raae, fattige, fim)3(e Slægtninge. Xu tater bercm meb et blinbt, fromt Soærmeri; i?eb nb! fif Xu!4:in 53tIIie og gat) 4)ig ilag meb be Slægtninge, ben l^aarbe, fæfc 53irfeligf)eb ffufbe fnart fjøle ben. (Baa længe 53erben ftaaer, cg l^torban faa SamfunbSfor^oIbene blite, t)if ber altib tjære øie og Sat>e, 9?ige cg i^attige, og bc toike albrig funne gaae i Spanb fammen.'' St?ært nof er bet,'' fbarebe Stten tanfefuibt; maaffee er jeg f)eller iffe faa ftærf og gob, fem jeg inbbilber mig; men mon bet iffe tar til be gattige Xxon, at tor ^erve cg ^relfer lob fig føbe i en 8ta(b

73 og ft3ø6e i cu ^xijhbt, tar bet iffe til te ftatfelo i^albneé Cl^rei^ning, at \)an ab titborb^ mcb 3t)nbeve og!j;oibere, cg ^tab maa in bt)bigc ^arifæere fole teb at tænfe ^aa, at l)an feb [ig nagle til.^crfet nietlem to $Røt)erc?" ^an, ben 9Jene, (Stærfc, ubbcmmcligc fiinte gjøre bet/' fagbe aralb cg tenbte fit 331if opat; oi niaa ofte fanbe, at ben 3teen er c^ for tung cg labe ben ligge." 9Zu tænfer 2)u paa mig cg iffe paa Tig felo," ubbrøb (Slien; ^u t)ilbe *)ære ben eibfte til at fft}be 33t)rberne fra 3)ig, og l)t)i bet car Xilfælbet, eller oi inbbilbte o at tnrbe frt)be i Sfjul bag ^^relferenis $øil)eb paa ben 9}?aabe, ba oilbe '2llt, ^cab ^an ^ar gjort for 08, tjcere fpilbt; men ^t?ab ber nn forlangco af mig, er oirfelig itfe oi^ermenneffeligt. I^in ftafteli3 8øftcr ^irften er mig^!j(cr trcb^ ^cnbe^ isrøbe, \a trænger netcp i (in bl^bc (5lenbigl)eb beftomere til mig; l^nn er Vin Søfter! 3fal l;nn libe, maaffee bøe uben Xrøft?" un faaer gob %'kk, (Sflen!" fagbe $aralb hc tæget. iffc." 3a, bet fan fjøbe^^ fer "isenge, men 5?iccrligbeb $nn gt)fer i^eb ben Xanfc at fcc Xig." nn f!al jnart Uxre at Uxnget^ efter mig, naar jeg gaaer fra l;enbe." $nn inl albrig fnnuc aabnc fit.f>icrtc fer Tig." ^un en Søfter tør l;øre, l^imb l^nn ^ar at lette fit fjerte fer, og fun en r.imnbc inl fnnnc for* ftaae bet."

74 O (SHen!" ubbrøb cgaralb cg tn^ffebe t)enbe bt^bt betjceget til fit Sri^ft. (SaalebeS fabe be en (?tunb, tæt omflt^ngebe, i StcfenBuffenS St^, nicbens ^^ærferne jublebe cmfving bem og fi)nte bem at bære bere«egne $jerter Subel eg 2^a! mob $imlen.,,3)et Blitoer meuem c!" fagbe aralb, ba be gif titbage tit aarben. WHsUtm 06 og gafter/' fcarebe Sllcn; I?un tecb 5llt cg fortjener, at t}i i!fe ffjule Droget for l^enbe." 3^ er fem Rafter felo bem imøbe cg ubtalte fm gorunbring otoer be (gtffenbes gtugt tit ^ar!^^, enbnu inben (Sifferen ^atbe fagt cbbag; l^enbes (Søn, en Iic glab ung 9}tanb cg aderebe garalbå trcfafte 33en, breo ^pcq meb bem, cg b^ns to i^øftre gaø.^^^^'f^ ben l^jertelige 53elfcmft!)ilfen, fem l^an fatte faa ftor Pvii paa, cg fem altib bleø l^am tit Xcd i bette gjeftfri, jecne.^nu^, ^t^cr ingen (formaliteter lagbe 9?iimfreft ]>aa Iceben^3 friffe ^(emfter; men be fclet^e 5ine t?aer, at neget ^Hocrligt ntaatte f)a»e ført bet (t)!feuge ^^ar nb t Snfcm^eben. 3)e faae f?ørgenbe pcia bem, men SHen fif fit miif igjen, foarebe bem muntert eg gif meb bem forub inb til bet t^entenbe ^affeserb. arafb bleo ba tilbage meb gafter Sara, fom fpurgte l^am, om ban ]^at)be fiaøt ncgen ni) SD?ob* gang, eller om ben orebe Onfef 3øvgen igjen baøbc fcrtræbiget l^am? aralb faae ben @amte inb i l^enbe^ ærlige, hlaat S^ine; bette rolige, mitbe 8Iif l^aobe befocerget mange (Storme i gamilien i be 70 5lar, ber bare gaaet I)en coer benbe^.^coeb; 'bet f)oibe aar bvibbc

75 niiftet [in naturlige (Vari)c t^eb (rcrgcr, (ocncje førenb ^idberen funbc blege bet; ber 'oax i ^enbes Orb cg S^æfcn fvia 9)?eget, ber niinbebc om (jenbee 33rober* batter, og ^enbes Sfjcbne r>ar begi^nbt, ligcfcm (5[Ien8, nieb et u(i}!feligt ^gteffab, men Ult^tfen l^atbe ifte faaet en brat (5nbe; ben ^atbe o^erletoet I?enbeé faure Ungbom i mange ^lar. ^aratb følte, at flcn l^ai^be 9^et; i}an turbe betroe ara Se^perfen, l^tab bet ffulbe t:ære, og l^an tør>ebe berfor iffc nieb at fi^vtæfle l;enbe l)ans SøfterS ffjænbfek^fuibe?ct?net^iøb, og at ^nn»ar gjenfunben. $an berettebe atle Cmftænbigl^eber teb bet førgeligc ^3jenfi)n uforbel^olbent og fpurgtc ben amic, om ban bnrbe foie GUcn i benbe^ IZ^nffe at beføge ben Uli^ffelige, pleie og trøfte ()cnte? jda l^un, fom bet i^ar Ijenbei^ 53ane, tænfte, inben ^nn talte, misforftob ara(b!^enbc Xau(?beb og ubbrøb:,,3ffe fanbt, fjære ^rn 3e^per)en, Xe ønffcr, at Gflen og jeg atbrig l^atbc feet binanben? ^.nxr nu oprigtig!" ^fit Ttm nu, (rtrøm!" fi\ircbe bnn met et (Smiil; jeg er altib oprigtig. 3a, i bet førftc!ie* blif, ba (SHen fortalte mig bet, ba ønffebc jeg bet; men iffe nu, ba jeg t)ar Kxrt at tjenbe Tem cg feet 3^em og Gtlen fammcn." T^ette (øb ret tilfrcbt^ftidenbe, men bog libt tørt. 3^en amle 'i^ol't^t iffe af a^ nbtale fine ^"^øtelfcr, cg I)un f!i>ebe ftærfc 8inbi^r^ftetfer. $un bavbe faact 5^of bcraf i fine Tage og toprt at ivxrne om *i^it>et^!orti\nigc.^ai^blif cg focngflc C'Hæbcm^ faa Solglimt.

76 Oprigtig.^jcerlig^eb/' fagte {)un, tan»el iffe fjøbeé fer bi^rt. 3^en er falben i SUené?cb, cg ^un niaa Betak ben«13riig. 3eg troer, at f)uu er en af be }^aa, fom!)ar.^raft bertil." 3a/' fagbe ^an, bt?erceb ^ar jeg fcrtjent en faa mageløs ^joerlig^eb, fom @ttené?" ^^aéfiar, min gcbe 55en! 3aaban '^^cget for^ tjener man iffe; man faaer bet nnbertiben netop, naar man mener iffe at ^jate fortjent bet, og bet ubebliter, naar man mener at cære auermeeft tærbig bertil. @ub, fom ftl)rer hjerterne, raaber cgfaa for bet." mob mig!" tcr uftgetig gcb l^ar nb ba iffe»ceret Xtt Ijax ^an, fjcere Strøm!" fagbe ben @amle i en mitbere Xone; mange ld?ænb maae miéunbe 3)em, og bet gjøre be ba ogfaa ærligt. 3eg er imiblertib bange for, at iffe en enefte af bem»ilbe tt)ic(e om bereé egen ^ortjenefte. Xt er ben enefte 93^anb, jeg fjenber, ^tem Steffen l^ar gjort ^bm^g; fee, bet er 5}ere ftørfte gortjenefte, min gobe Strøm!" ara(b følte fig faaret; ftraj tænfte f)an paa fin ufalige erfom)"t og ringe Stilling ; ben 53itter^cb ^at)be ftn D^ob bt)6t i ^an fjerte! (Sr e iffe fornøiet meb bet SfubSmaal?" fpurgte Sara Se^perfen meb et tungfinbigt Smiil; t^i f)un blet> ^itjnferne i l^ans '^\rnbe tjaer. Xat Xt @ub, 9)?anb! fom tugtebe 3^em tibligt t?eb 9D?obgang og l^aarb ^amp. 3)ere5 Siø begi^nbte i 3ammer og 9)tøife, nu ft)ne«5l(t at ffuoe i^enbe fig til 2\}^ og læbe er bet iffe faaban bebft? 2D?eb mange 9}^enneffer ffeer netop bet Cmbenbte."

77.^enbeS 2ræf btete ^laavbe, ba l)un jagte bette, men l^cnbc«(stemme ffjcltebe beg. ara(b fcrftob l)enbe, og mcb ben fine i^ølelfe, ber»ar ^am uaturlicj, iiiffebe ^an biet milbt tit ^enbe cg taug. $\)i^ nu/' i?eb61et I)un, ba bnn batbe fattet fig, (SUen '^acbe tjæret en ung, uerfaren *imge, fem bun i^ar, ba "^un giftebe fig førfte (^ang, faa funbe bcr i^æiet '^-are paafærbe, og ^5)6 maatte fee Tem i>el fer, ^tab Xt gjcrbe etter tiflcb ^enbc at gjore; men ^un er jo en (5nfe, ber ^ar profet bitter Sorg @ub t)elfigne l^enbco fjccre 5tnfigt, faa fporløft alt bet er gaaet!^en oi:er ^enbe! Xet t;ar Xe tnft atlerebe ffjønnet, at ^enbe 53ii^bcm er oter ^enbet^ ^(ber; Ult)!fen bar mobnet ^enbe, l^enbe^ G^ubi^frDgt er oprigtig og folib, cc[^ nu, ba (nm er bleoen idffelig, ub = tifter fig alt bet obe i I;enbe, faa bet er en i't)ft at mcerfe bet.!i'ag Xe l;enbe fnn meb tit ^^ pen imoraen! Xe ffal faae at fee, at f)un er ftær!, og at tjun til gjore en af bin^fe d^riftctige ^jccrligtjeb^gjerninger, fom iffe fatbe i ntjoert^?ob." 5hi tåre be teb ufet, d] (Stien ftob i Xoren. ^nn niffebe tit bem, fom om l^un tilbe fige naa, er Gben^ tife 9iaabflagning nu tilenbe? Xct blotte 8i)n af benbe tirfebc mere beroligenbe paa $^"^^"^'^1^/ enb alle ^Irgumenter; l;an fjenbte intet (2mii(, faa h)ft fom l)enbct^; intet ^^ccfen paa ben t)ele 3orb, bo8 btem '2llt i ben @rab fmit^s i^'reb, $armcni, gor* troftning..^un brcg l)am inb mcb i Stuen og fnart fab l;an tcb 53orbet blanbt glabc ^JienncfTer, ^i>or ^n fctt ftjntet^, at Ijan pa^^fcbe faa baarligt. Xet @Ia:-'

78 fceué c^ aa6eté ^^ee^aeabé, fom ^jærlig^efceni^ enicr l^atjbe opfort t ben fcrte Xit, ba l^an uforftt^rvet ^at)bc ni}bt [in ^t^ffe, oar atter fttjrtet fanunen tjeb Stjnet af!)an libenbe o^ oanoerebe løfter. (ghen læfte i )^ané fjerte cg tabe fee bet paa ^cin 33(if, naar bette mørfe 8i)n ijtftc fig; befto mere længteé ^un efter at bele Si^rDen meb f am og ftaae teb f)an Sibe i benne ^amp meb 9)?ørfetå SJtagter. eej Uger t>are forløbne fiben ^iin for $aralb og (^Hen faa Secægebe 9J?orgen, og uftat) $elmer»ar cenbt tilbage fra fin Ubentanb^reife, før ^eftemnielfen cg ^^cerfen trøftet etter forlænget. an»ar iffe af bc oterflabiffe 9kturer, ber glemme i ^erben^ Skummel, 'iilbrig \)a\^tt ^an tænft mere paa Hen, enb mebené f)an alene færbebe^ 6Unbt gremmebe. 3^et ft^nte^ næften, fem cm b^n ^jcerlig'^eb førft ret»ar brubt frem i bet ØieMif, ba ^an fif at»ibe, at (SUen for beftanbig»ar tabt for ^am; men gølelfen beraf CEng= ftebe I;am, og i)an ftræbte paa en'^oer DJ^aabe at l)ærbe fig. an^ faarebe gcrfcenge(igf)eb, fem ganffe»ifl fer en 4)eel fcranlebigebe ^ané?ibelfer, ^a»be bre»et t)am bort fra fin»ante Cmgang^frebé, men bog befanbt l^an fig ingenlnnbe»e(»eb fin Slffonbring. 0?eifen!^a»be iffe f»aret til ^an gor»entning; nu tcenfte l^an, at forretningerne^ Uaa, og.^cntoirti»et, fem lagbe 33aanb paa fjané jlib, bog»ilbe»ære bet»irffemfte io^ibbel til ganffe at glemme og fielbrebeé. gan faftebe fig ba o»er ^Irbeibet meb en faaban 3»er, at ^an kolleger begt^nbte at miétcenfe l^am for, at ]^an eftertragtebe en ntjiig lebig ble»en 3^epartementé* (f)ef poft.

79 3ffe teftcniintre ft;i^felfatteé< l)cim Janfer ftati^t af bet sspøri3^maai, ^uorlcbeé ben rcli^e GQen 3focbt) toar bleven grebet af en faa (^eftig l'ibenffab, cg ^cor^ (ebe^ ^m\, ^t?ié ^e(e ^æfen røbebe faa megen 3e(o= folelfe, ^a»be funnet fafte fine Øine paa en ^Ji'anb i aralb 3trøm^ unberorbnebe 3ti(ting..^an tibfte, at Otoinbel)jertet er en (55aabe, cg at l^jærlig^eb er ube^ regnelig; bet i^ar i bet ele en af I;anv( runbfætninger, itfe at forunbre fig ci>er ^JJcget i benne 53erben; men i bettc Xitfælbe, ba Ijan felc i>ar 'fart i 3agen, fa(bt bet l^am naturtiguiiiå oanffeligt at blite fin (Srnnbfætning tre. Unbertiben følte!^an fig greben, af en feberagtig Scengfel efter at fee be gcrlcuebe fammen cg iagttage (SUen; men ^an ^ai^bc ifte 9}?cb ti( at gjøre neget Sfribt fer at faae fut ^Jh^^gjerrig^ieb ti(freb^3ftillet. iljirffcm i fit (Smbebe *cg ubdcrtei^ tclig, bleo ^an 2^ag fer 1)ag mere bitter i n. an fagbe ibittig()eber, fem før, men (jans ^nb miftebe bet naturlige (^ebmebig^eb, cg ^an fanbt fccrbeles 33e^ag i etl^oert fræft 3nbfalb, fem I^aaner bet mcnneftelige Sit?8 2i}tk cg 2 gtef!abet3 $elligl)eb. Xet tar et farligt ^^enbepunft i ^an«sit); t^i naar et ^Unncffe finber fin!oi}ft i at lege meb bæmeniffc Xaiu fer, ba ftaaer I)an fer ^yalb. Ungbcmmenv^ ivumc ^atbe meb tjccrligtjeben l^jemføgt l;an«fjerte llng= bommens ^aarffaber eg Ubffcielfer funbe fulgt efter fem l;ani8 3fuffelfct^ bittrc i\-rugt. 3)a blco ban plubfelig»æffet ocb en ibcgit>en^eb, fem rt}ftebe l;am bi)bt. (Sn af bam^ ælbftc eg bcbfie icenncr bler> ramt af et 3lagtilfcclbe paa (>\ibcn cg imr blcihmi bragt paa grebrifi^, pct^pital. (Efterret*

80 ttingcn bercni gjorte et \aa meget ftcevfeve 3nbtr^! paa ^m, fom I^an l^atbe tubragt ben fcrcgaaenbc liften meb benne 53en, ber funb cg raf!»ar gaaet fra l;am. S)e fjatbe f?uft fammen ^aa en D^eftaura* ticn cg ^atbe berefter røget bereé (Eigarer i ^elrners $jem,!f)ccr be f)ai:be fcrbijbet fig i^ibenffabelige ( am* tater, ^e famftemmebe i alt 53æfent(igt. ^cr begge bi^fe retffafne 9)2oenb t>ar Sfiriftenbcmmené (SijangeUum fun en fmuf ^"^abel. 3ngen af bem følte ncgen ^rang tit gcrfcning»eb 9?aabe; be mente at t)ace en fretft @amtjttttgt)eb cg tæn!te, at 53ort)erre ncf tit fin 2^ib»itbe l^cncrere ben ^t^d, be traf paa ^an^ cb'^eb, ber naturtig»ii^5 i bette Jilfætbe»ar St meb ^anis ^^etfærbig'^eb. Xt»are begge i egen ^nbbilbning meget farffe Sjæte cg faare titfrebfe meb ben @ub, be ^a»be bannet efter bere egne ^Begreber. 2)e ub»iftebe ftcr Sfar^finbig^eb i at af^anbte be ftore!s?ørgi maat i», 3^øb cg ]^»ab ber»itbe femme efter 3)øben cg tatte bercm meb en (ginbérc, fem tcb fcrmcbc, at be i tang Xib maatte ^)ace ^ente»et bere^ Xage i ftcrt 5?etcære, uanfegtebe af Utt^ffe cg crg; men i at bere 53anfunbig^eb care be beg atøcrtige (Sjæte, ber»itbe bet @cbe, cg be fcrtjente attfaa ai blice»æffebe, faatebeé fem bet nu ffete. $etmer itebe tit $c ).ntatet, iffe btet bebrøcet/ men fcrfærbet. 9)?an f!utbe treet, at nu, ba Sitet iffe ^øbe faa ftcrt et 33ærb fer l^am, eg mebens t)an^ fjerte cfte»ar futbt af SBitter^eb, faa maatte ban»ære gebt ffiffet tit at fee Svøben i Svinene; men t»ertimob r^ftebeé l^ans 92er»er )i>aa bet (Stærfefte»eb at fee ben afmægtige, tibenbe 5Sen, ber beg ]^a»be

81 fm 33cioibft^cb cq funte fcrftaoe, ^tafc fcer 6(et3 fagt til ^am..fietnicr l)atbc inub(cvtib ingen Xrøft at bringe, cg l^ané ^aft)n vcbebc jaa tt^beligt bane 3fræf eg 33ebrøt?e(fe, at iffe engang bans 3?æri?æreli'c fnntc gjørc ben ^ibcnbe gcbt. anffe fi)g cm gjcrtet fcvlcb ^an St^geftuen og gif neb ab angen, men ftanbjebe cg cterteiebe, cm ^an ffulbc bringe 53enffabet bet Cffer at blite bc ben St)ge, maaffee 3)oenbe, cg afcente Ubfalbet. Xa ^ørte ban en bt}b (Stemme i bet 53ære(]'e, ubenfcr ^tié Tøx ^cin 'cax bteten ftaaenbc, ta(e tangfcmt cg ^øi= tibcligt. an faae, at Xøren ftcb )i>o.a.^lem, cg ban funbe l^ørc Iltert Crb. Xet»ar længe fiben, Ijan ]^at?bc l^ørt bet 33nbffab, ber nu faa utentet ramte '^an'? Øre, men ban funbe iffe tage fei( af, btab ber fcregif. (5n 3t)g mcbtcg (Saframentet, cg ^^itualeté Crb taftc Ivxnge fcrglemte, men fjære Grinbringer i e(mcrt 3jæl 'idiinber fra ban egen llngbcm, ba l^ant^ (^crælbre enbnu (ci^ebe cg ^an meb bent gif fm førfte cg [ibfte G^ang til (5^ub^ ^crb. Unber anbre Cmftænbigl^eber titbe ban cd biet rt^ftet paa ^otjcbct cg gaaet t^ibere; men i benne Stunb oar ban^^ 8inbt {igetægt fcrrt^ffet, cg ban fclte fig ceb en unberlig -Diagt braget til 3)øren, an faae inb gjcnnem (SprÆtfen cg blei^ et 2m taer, ber fif bam til at ftnbfe. \^igc fer bam, paa ben anben 3ibc af ten 3i}gci^ 3cng, ftcb Gllcn! ^er i\"ir b^crfcn 33cfi)mring eller '^Ingft at Icefc i Ijenbei^ 5.Mif; en imbnnbcrlig A"vcb cg,^larbcb lufte bam imøbc fra l)enbe\? fjane ^lafmi..fnn bclbt ben (3l;gev^ aanb i fin, cg ba ban fulgte 9ictningen cif

82 ^enceå 33(if, faldt ^an^3 S^ie paa febe Den St)^e^ ^ajt^n. 2'rceffene tave fine c^ ffjønne, men ffræffeug ffarpe. 3)øbené Wlctxk fab atlerebe paa bem men Sliffet - o, bette 53ltf glemte ^)an albrtg! Xt)6 (gjccteangft talte nb af bi^fe ftcre 25ine meb bereå ftjgelige (anbg; "^nger, ^it^cjt eg ^iiah ue^-iebe i bereé fpcenbte Ubtvt)!, mebeng be ufratjenbte pare ^ef; tebe paa @tlen ^af^n. $idor fjærligt og (ijft nat iffe bet 3mut cg bet 33U!, fem ftraalebe ben U(i)ffe= (tge imøbe berfva! t}itten ^trøft niaatte bet iffe t>oere i Xøben^ (Stunb at f)aoe et faabant Ua^ifxi for fig og fø(e Zxiftkt af ben fjcerlige aanb! ^lu bøiebe Stien etjebet ^enimob kræften, fem fteb paa benne 8ibe af (Sengen, eg ben (Si^ge t^enbte ^(iffet meb et (But mob ^m og It)ttebe nu opmcerffomt tit t)an^ Orb, mebens l^enbe^ 53Iif efter^aanben biet) milberc og»ibnebe om, at greb og gorfening fænfebe ftg i l)enbe^ fjerte. 5Seb iben af "kræften ftod $aralb (Strøm, "^tjié ^afi)n tjar blegt fom 9}?armor. etmer otert^cerebe!^ete ben Redige anbting, inbtil Crbet: '^menl ffræmmebe t>am op, cg l^an hurtigt fjernebe fig og itebe til fit $iem, fem ^an naaebe ftebfe meb bet St^n for Øie, fem I^an faa utjentet t)ar blecen 53ibne tit, og uben Srinbrtng cm 53eien, fem t)an '^aube tilbagelagt. 3^ en næfte 9}?ergen gif ^an igjen til.^espitatet cg ^atjbe ben læbe at erfare, at f)an^ fi)ge 5Sen»ar i 33ebrtng; men ^an nnblcb ceb benne Seiligl^eb iffe at fcri}øre fig om, '^cem ben ft^ge Ccinbe funbe t)cere,»eb ^t»i?eie t;an ^atjbe feet (Slien fot)bt) og $aralb (Strøm.?ccgen t:ibfte nøie Seffeb om ftaffel^ ^irften

83 StvømS formelige i'cdnetéløb, og jamtitigt met, at $e(mev fif at Difce, f)i>em ^un t?ar, biet ^an unbcrrettet cm, at I)un om 9?atten blifct oar benfcoet. Xtjht betæget l;ovte \)an fortællingen om Cftlené Mjær* lig^eb^gjerning mob fin?^or(ot?ebe u(t)ffelige 3ofter, ^oorlebes (SUen ijaobe pleiet og trøftet ^enbe cg i ben fibfte "Xit itu uar Deget fra (jenbe; cg ba l'ægen, iøcrigt meb al ^nerfjenbelfe af grn 3fotbt) 2:rofaft> l^eb og 5^i)gtig^eb fem 3i;gepleierffe, t^ttrebe ben 9}?ening, at f)un bog maaffee fjatbe breoet bet te( tibt meb ben aanbeltge 2;røft og trættet ben 5{fbøbe bermeb -- faa tog ge(mer ^enbe it>rigt i Joi^f^^i^ cg følte fig i famme ))l\x felt ooerraffet cg libt ffamfulb»eb, at ^an ligefom!^at?be talt mob ftn egen ter= becii^ning. Do. ^an gif, møbte f)an v [len felo. $un car bleg af ben gjennemtaagebe ))lat, og man faae );^aa ^enbes 25ine, at t^un l;acbe græbt. 5^or ganffe anbertebes falbt nu iffe bette 9)?øbe ub, enb etmer tibtigere ^at>be tænft [ig! an ^atbe foreftiflet fig ()enbc greben af en letfinbig (S(f!oo ruué og tjibftc nu, at ^enbes ^jærlig'^eb l^atbe gitet l^enbe.^raft til en af?ioeti^ fmerteligfte cg attcriigfte @jerninger, cg bet nnber Cmftcenbigt)eber, fom tel be Stejle cilbe reget tilbage for, -gan følte fig oibunberlig rolig cg niilbt jlcmt; t)an SIffct fi^ntct^ meb (5t i ben '^llocrt^baab, fem l)an^ fjerte benne 9?at i\rr blet>et luttret i, for= tanblct til oprigtig.f^øiagtelfc cg tarmt 53enf!ab. $»in rafte l}cnbe.f^aanbcn cg fagbe: (5^nb fti)rfe Tem, fjære isxu 3fotbt)! i biv^fe (1=^

84 tunge 3)age! 3eg toeeb, at be bar @cvg, cg at bet l^ar»æret en faare ali^crlig ^ib for 3)em/' Stien ftubfebe eter ben bjerteltge Xone, l^tocvi i)an talte, men I)un læfte i ^an ærlige 33Ii!, at Drbcne»are oprigtigt mente. Xat, fjære dancefliraab, for 3^ere l^eeltageife!" fcarebe l)uu bevæget; e maa troe, at jeg poa= ffjønner ben; tl)t bet t?tl blite fattigt meb Deeltagelfe teb ben ^aare, fom jeg fommer fra." 2)et fan jeg tænfe mig," foarebe ^an altor* ligt; jeg teeb, b^em ben ^fbøbe tjar, og jeg fan»urbere ben S^jcerlig^eb, X^ l^ar»iift '^enbe." 3a faa!" ubbrob SUen forunbret..^an jeg»ære 4^em eller 3}ereé ^crlo»ebe tit nogenfombelft jelp i bi^fe tunge ^age, ba er jeg tit itjenefte." etmerg Stemme fagbe bette meb nogen Ufiffer:= f)eb i S^onen. an fotte fin gamle 3»agt)eb»enbe titbage, og bet anebe bam, at \^an paa ben 53ei, l^an nu betraabte, 'oiitt faae mere, enb een ^amp at beftaae. Xat, t}jertelig Xaf!" f»arebe tjun tø»enbe; men jeg troer næften, at bet»itbe»ære for meget forlangt." 3a," fagbe ^etmer meb et tungfinbigt 3miit, ^e l^ar 53enner not og trænger»et itfe til mig." '4)eri tager Xe feit," foarebe (SCten røbmenbe; jeg ^r fat mine ftefte 33enner tit, fiben tige meget! 2)e maa btot ifte troe, at aratb og jeg ^r maah tit at ftøbe en 55en fra o l^jertetigt ffutbe bet gtæbe mig, om»i tør fatbe 3)em»or S3en. Der fommer bcin!"

85 3a, ber fom $aralb cg bleu tret^ [in Scvg baabe forunbret og forlegen ci?er bette 9J?øbc; men.reimer fovmaaebe, ^t?ab ber jo t?iftnof inlbe falbet aratb meb ^an^ ringere rab af X'annelfe cg 33erbenS' erfaring ulige tanffeligeve nemlig i bette pinlige Øieblif at»ælge be rette Crb cg ubtate bem faa l)jerteligt og belei^ent, at al ^orlegcnljeb forfoanbt. 9?cgle 3^age fenere, ba ftalfelé ^irften Strøm^ jcrbiffe Retninger ffulbe ftebe«til $oile, afgat) Xcget bet trøfte^løfe 3i}n af?igtognen meb fun een ^aretl) bagefter fig; men i benne fab, foruben $aralb og kræften uftao elmer. gor førfte ang i fit?iid fmagte $aralb ret 53enffabet^ <Søbme; thi t)ocr ringe en 53enffabt^bepti5ning bette enb tar i elmcr^ 25ine, faa t)anbt ben bog ^aralbé,g)jerte for bele?itet. Unberlige Manier rørte fig i be paafølgenbe lla^c i ^^drmx^ 3jæl. I^en bøenbe 3t}nberinbet fcrttiolebe 331if og bet frampagtige reb, btcrmeb l}un batbe t)olbt (Slien«aanb faft bette rt)ftenbe 2\)n barbe præget fig bt)bt i l)ani^ Srinbring og t?ifte fig ofte for ban Janfe; bet minbcbe l)am cm, btab ban nnber fit bel)agelige, fcrgfri, ubocrtet^ pletfri '^it baarbfjertet ^ai^be glemt at Xufinber af ban^? 33røbre og øftre oaanbebe fig i en mcralf! (Slenbigl)eb, fem bet nu forfcerbebe ^am at tænfe paa ; men tillige erinbrebe I}an (St og '^Inbct i fit eget l'iu, baabc fra I)au5 Ungbom og i ben feneftc X'it, fem maatte figc ^am, at 3pirerne til bet Cnbc laae friffc i bani^ eget.^jevte, cg at bet mere ffi)lbtev^ U^ffclige Cm = ftænbigl;ebcr, enb ^auis egen Jcrtjencfte, at bc i\uc

86 6Iet?ne Ijolbte nebe. an fartfæiffe (SeIt)retfcerbtgl^ebS ^^uftning braft fem (ar for albrig at l^eleé mere. SD?en bet anbet Stjn i)tfte fig cgfaa (Slien meb bet fremme, rene 53Uf og bet fjærlige (Smiil, faalebeg fom l)un ^acbe ftaaet teb ben Uli^!feUgc8 3^øb leie. $i}orfra ^at)be 3^røfterinben benne ijibunber* lige.^raft? t?or raabtjilb og afmægti.3 l^atjbe l^an tffe feli> ftaaet tjeb fin 55eng ^gefeie! t)il!en Xrøft eder ^raft fiai^be!^an $:it35anf!uelfe og ^n ^cre* ftiuing om et l^øiere 33æfen ffjænfet ^m, bengang 3::øbené (gngel hftebe fin!i?gge for l)an ^oh? $»ab ni^ttebe al ben formentlig logiffe og flare ZotxiU ning, naar ^["oti og fraften bog»ar ^aa ben (Sibc, l^t)or l^an Ijibttl hm t^aijbe feet ufornuftige Soærmere, cker "^øtft elffocerbige 2)aarer? 3)enne (Sammenligning»afte urolige og i^inlige 3^an!er l^oé ^m, men ffjænfebe ^am enbnu l^terfen.^larl^eb eucr f^reb; bog brog benne Uro!^ain ^en til bem, ]^t)or begge XtU tåre at ftnbe. ^ané 53eflut^ ning, at glemme fin Stjffeé gorlii^ og flutte fig til (Stien og $aralb, [tt^rfebeå. 3elt) om bet olbrig»ilbe lt)ffeg ^am at fomme til at troe, fom be, eller ganffe at ft)m >atl)ifere meb bem i SitetS cigtigfte ^n* liggenbe, faa funbe l)an bog umuligt ^nbet enb»inbe t?eb at erl)i>ert?e fig faa fjævlige cg æbelfinbebe 3Senner. ^cerbet mob 53erben Spot begat) ^an fig et ^ax 3rage fenere til Ør^letgaarb og forblev ber en l^eel Xag. gan traf garalb, faae (Stien og l)am fammen og ft! en f^oreflitting cm ben ømme ^jærltgl^eb og fulb* ftcenbige (gt^mpait)i, fom banbt bem tit l^inanben; men

87 fem I)an fer IZ^iebliffet var ftemt, um)cltt ijan benne ^^røde meb [tørre Sinb^rc, enb Ijan l)at)be i^entet. 3ffe beftcniinbre unbgit tjan i 5.3ev]i)nbelfen at DCEre alene meb bem cg bent)ttebe i'eiligljeben til at famtale nieb ben fcrftanbige ^certinbe, ber tar en gammel ^eninbe af ^am. un formaaebe iffe ganffe at ffjnie fin j^crunbring ot?er l)ane ^eføg cg ben gcbe gcrftaaelfe meuem l^am cg bet fcrloi^ebe -par. an mcerfebe bet, uagtet t)un naturligtiié iffe ubtalte fig bercm, cg berfcr lagbe t)an befto it?rigerc fin Teet* tagelfe fer ^aralb cg (SQen for 3)agen. Xette gac 5Inlebning til, at ben amlc gat? ^am en cmftctnbelig vsfitbring af bereå Stilling cg 8Iægten 33rebe ct?er ^ orbinbelfen. an biet? nu inbimet i be '^Maner, 3ør^ gen (Sfci^bt) l)ar)be pleiet baabe meb enfi}n til ten tibligeve ^aatænfte ^crbinbelfe meoem (Slien cg 3afcb Sefperfen eg meb enfi)n til Stoberiett^ Ct^erbragclfe til ben (Sibfte. $an blci> unberrcttet em, t)eer grct)t dørgen 3fci^bi) ^ai>be talt (Stien til i>cb beret^ fibftc uh)ffelige d)lct, cg bt-mlten.^rccntelfe ben (^' amle l)at?be tilføiet aralb t^eb bet ni^entcbe 33eføg Støbe* i riet. Teraf ffjønnebe l)an J^atett^ Stijrfe bc^ tn\ ene ^^art; men bet ferunbrebc bam meget at l}øre, ai bet cgfaa faac temmelig fert ub i (Sllent^ eget Jpjerte; at \)\in 3ntet t?ilbc l^øre cm ben Unbffi^lbning fer IjenbeS Cntel cg faberlige i^en, at bcnbcv^?^erlcrelfe tar femmen bag paa ben (^Vimlc fem en Ct?errumpling, cuer at ^cfpevfen^ fenere [tabig l)ai>be p"ftet til $lam= men..^pun imlbe 3ntct imbe cm ^ycrlcning, fcrcnb ^aralb^ frænfebe?(src bai^be faaet fulb Cpreiv^ning, cg ^eube Slccgtniuvjic ancrfjcnbtc barn fem bcvct^ ^vigc.

88 ^a iaa\" uirbrøb $e(mev, fem meb ftcr C^mærffciuBet) l)a^tt (tittet til ten gamle 2:ame^ cr= tælling; jeg troebe, at gru efotjbt) i^ar idiilb^ebeu cg gcrfcnlig^eben ie(t; '^tcrban forliger!^un bet meb fm dbriftenbcm, ber jc ftiflcr faa ftrenge ^^crbringer, ]^t)ab f^orfcnligl^eb angaaer, at bet enbcgfaa forlange^, at naar man I)ar faaet (Sn paa ben ene ^inb, faa ffa( man lægge ben anben til? 3a, jeg er faamænb iffe 9J?anben til at præbife for ^enbe men l^uab 2)e ^ar fortalt mig om ^enbeig Stemning, l^ar ^øilig fcrunbret mig." Win fjoere danceqiraab!'' ftarebe Sara 3efperfen finbigt; bet forefcmnier mig, at dbriftenbcmmen i en^ter enfeenbe ftilier be ftrengefte gci^tringer tit fine 53efjenbere. $t:or tar bet tænfeligt, at 53or $erre og grelfer funbe gaa )^acl 31ffcrb meb, ^cab ber er *2t)nb? men ber er Jilgioelfe )^acl rebe aanb for te geilenbe, ifær naar be iffe feile af onb 55itlie, men af naturlig 3i:agbeb; og l)er maa jeg fige brem ber ^ar 2fcen )(^aa, i:eeb l)ucr ben trt)lfer! (Sn [tær! ufcmmelfe i.^jærligbet, fem i.gab, i 53enffab, fom i gjenbffal\ bet er tor 31ægtv? Xt)t og geil; bet fliffer i ^lobet; tl^i fom (Stien er i bet $unft, faa oar og Bente^? falig gaber, og jeg ^ar tibt for= nummet, at famme ^lot rinber i mine ^21arer. Xt naturlige, mebfobte geil l^a'ot t>i Cnbt i?eb at blite qi^it; be følge cé, faa længe Sjælen er i bettc Xøt^ fené legeme, og ti maa ftebfe tære paa tor "ipoft." ^m\" lagte elmer efter et Øieblifé @ft r* tanfe; jeg fan bog iffe troe ^ilnbet, enb at ben fjære

89 ^ru <Sfoc6t) maa occre at faae i Xale i ten Sag. 9)?aa jeg prøte min i't^ffe?" ub tjelfigne 3)em, om ^e tjiu" ubbred Rafter ara; jo før t)i faae en (5nbe?aa krigen, befto bebrer^ ^ort efter faae e(nier ara(b og (Stien femme tilbage fra en pabfereteur og gif bem imøbe. an tiltalte bem muntert, omtrent fom ^an pleiebe at jpøge forbum. 'i3ln tjar (Stien ligefaa hjertelig og ligefrem imob l^am, fom ^un før ^at?be»iift fig tilbage^olbenbe og tæret )paa fin ^o\{. enbe æble fjerte tifte albrig ^alo 3:itlib, og $aralb følte fig i ^øi rab fcengflet af fin nt^e?5ené Xale og ibæfen cg anerfjenbte l)an5 oi^erlegne Xannelfe uben ^^orbeljolb; men begge unbgif be efter fæcleb«aftale ^(It, l)i}ab ber funbe føre til religieu'8 Xifpnt; tl)i be følte, at elmcr i altfor l^øi (^rab i\ir bereé Cøermanb i at fegte meb ^etjifer, og ^an fjenbte bere^^ 8inbelag, b^^i^ dltiu gionen angit, for gobt til, at benne berev^ Jilbage- ^olbenl)eb funbe blite mii^forftaaet. 5^e t?enbte paa $elmer^^ 53egjæring om, cg nu fulgte^ be ab ben gamle 53ei til Smiget meb!j)iofen= buffen og Ubfigten til Jpat^et. Xtx toge be 'l?labt^ og (Samtalen gif licligt, inbtil (Stien tilfælbigimii^ fem til at berøre l;enbe^^ og $aralb^^ ^-remtib^^plancr cg lob ffimte nogen Sængfel efter I^enbe^ gamle jem. Xa beni)ttebe $elmer ben gunftige?eiligl)cb, fem ^au længe Ijai^be luret paci og fpurgte: 9taar ffal 58ri}nnppct ftaae cm jeg tør tære faa næi3diié at fpørge ber cm?"

90 Xet er tf fe beftemt enbnu/' fimvebe viralb cg faae fcriegent tif Gflen; l^un biet) en 3mule blecj pc^ gat} fig tit at mt6l}anble en af ben ftaffelt^ 9^c]"enbuffi^ rene. 4)et fcref emmer mig/' t?ebblet? elmer, at benne ^bffillelfe, fem beg nep^e er ganffe frit^iflig, i Sængben maa falbe 2)em begge pinlig cg 2lja^- t>il prife ben 3}ag, ba Srt^UupSflcf ferne ringe; en trcfaft Iffcr er»irfelig en fanb 5^^replager." garalb Ic, men Sdené inber bluéfebe, og l^un rt^nfebc fme ^rt^n.?ab cf> fantafere en 3mutc og arrangere Sr^t* luppet/' fagbe $elmer;,,bet ffal fcrmcbentlig ftaae ^»er paa S)rS(et3gaarb men bt^em ffal t?oere 5^ere gorloijer, (Strøm?",,3eg f)vn- ingen fjenber iffe et 9)?enneffe, jeg fvin anmcbe bercm," fi:arebe ^aralb meb et melanfolff 8miit. 33agatel!" ubbrøb.gelmer; t:il STe tage til Skaffe meb mig, faa er jeg ganffe til ^^jeneftc." $ara(b robmebe, men tcg ben frcmrafte $aanb cg taffebe. Cg nu Xt, fjære grue?" fpurgte e(mer, ^tjem (SllenS t?ebl^clbenbe Jau^fjeb cg mørfe 9)hne gjcrbe libt ilbe tilmcbe; 3^e bar jo intet 53alg; ro^ferer (Efotjbt) maa naturligøiis føre 5^em til '2(tteret; men ^an er t?reb paa 3^ em l^t^ab ffutle ci finbe paa fer at faae!^am gcb igjen?" (SQen faae paa Reimer meb et ferffenbc 33Iif cg fagbe:

91 i^after Ijax (enfct Xem ub fer at ^^rcetifc?^or* fonlig^eb for oé, ctlcrg begriber jeg ifte '' t>or jeg!an t?ærc faa ubelifat? 3eg beunrrer jdereg Sfarpfinbigl^eb; tt?i en 3anitale meb ^ru Se««fperfen er rigtiv3nof ^oranlebuingen til min næ^t^ije Snbbtanbing, men bog maa jeg ærligt tilftaae, at jeg iffe fommer fom fjenbes efanbt. '^f egen fri 55illie og af ^enffab for!l:em og XereS gorlotcbe»ilbe jeg gjcrne gjøre 9Joget for at bilægge Striben og bringe 2)em ub af ben ubedragelige Stilling, bccri Te, rigtig= no! ganffe uben egen ^robe, er femmen." Uagtet (Stien burbe glcebet fig ot>er bette flaaenbe S3e»tiå \>aa, at ^dnnx fun nærebe en 53en!3 gc^^^^k^^ for ^enbe, følte l)un fig beg uioilfaarlig t)bmi}get teb ^né ^belmobigbeb. un tang eg beb fig i Sæben, men gelmer i^enbte fig til ^aralb og fpurgte: (Sr 3)c t)reb )j>aa (SH-oi^fereren?" %a mi," ft?arebe $aralb roligt, faamccnb er jeg ei; tjan er en brat) 9J?anb, men ^ar i benne 3 ag forioret fig, og bet er jo iffe rart fer en gammel SDJanb at tilftaae fin Uret."!Dct fan jeg libc!" ubbrøb $elmer; men Xe, fjoere gru Sfetjbi)'?" ff^^fl H ^^ ferlanger fermcbentlig, at jeg flat bebe Onfct em gerlabelfe, forbi l^an l)ar forftøbt mig og frænfet baabe ^aralb cg mig bøbeligt? Tet oilbe t)ære fmuft, mener Ve?" ^JJei," ftarebe Reimer, bet inlbe tære for meget ferlangt eg maaffee beg iffc gjøre 3agcn flår. I^e maa oife bercv^ for imilige Sinbelag i (5^jcrningen bet imlbe ivxrc fnuift, eg, em jeg tør gaac inb i

92 Xerc! egen Xanfegang c^rifteligt. Xt Sor bringe et Cffer." $l^i(fet Cffer?" (Støberiet/' etuberiet?!" 3a cg l^ele Xtxt aarb; fælg ben tit Qatoh Sefperfen lab familien ^ate ben bofcet Xtm et anbet 3teb, cg Xt, Strøm, i?i( tet cære 9)^anb fer at begt)nbe en nt) 55irffcml)eb paa egen aanb." ara(b ftubjebe, men Slien faae rcligt fmifenbe ]^aa etmer. Xtt tilbe tære en fcrfeert Sfagé (St)riftenbcm, min gcbe danceuiraab!" fagbe l^un, bet i?i(be iffe tære fcrfcniigt, men feigt. ^unbe Xe tirfelig billige, at jeg paa ben ^D^aabe fmigrebe ben Uretfærbig^eb og alle be cnbe ^ibenffaber, fem fiate cp^ibfet fig imcb aralb cg mig? at ti c >gat ter 53irffom^eb cg (eb alle be brate 2)cenneffer, ber arbeibe for o eg "^ate fluttet fig til 00, i Stiften? at ti bragte et iffe ringe Cffer i ^^^enge, biet fer at tære <)efperfen til 33e{)ag, fem albrig f)ar tiift mig nogen fanb eb^eb, og fem flet iffe trænge til mig? '4^er gite mange fremmebc 9}?enneffer, fom ere mig fjærere, enb faabanne Slægtninge. 9lei, fjære danceuiraab! Xe bar tirfelig iffe ret fat ^Tem inb i, ^tab Xt ber raaber til. $er gjelber bet fornemmelig min tilfemmenbe ^gtefætlcå ^re. gan ffat iffe fertræffe for en ronffclling, fem 3afcb, ber biet ffal fpille 9)?efter, ferbi l)an ^ebber 3efperfen. 9^ei, garalb ffal tære gerre ber, ^tor l^vtn længe nc! trædebe fem S^jffjer, nagtet \)an bebre fcrftaaer at ftt)re cg befale, enp 9?cgen af be 5lnbrc;

93 t)an ffal nij'oc?^rugten af ben utrættelige?}(ib og inagetøfe Xvoffab, t)i>ormefc \)ax\, cm Te in( imfce bet, iffe blot Ijax fcreftaaet min 53ebrift, men rettet min 33elfærb." Reimer fviae paa (51Ien^ ffjønue, bluéfenbe %a\\)n cg funflenbe 33(if meb et Suf..g)an onffebe [ig i aratbe Steb fer at blitje jenftanb for et iaa i>armt gcrfcar fra faa ffjønne i'ceber. $cab mener Tu, $aralb?" fpurgte QHcn fin It^ffeltge (Siffer, bcr til Zat for ^enbei^»arme Crb l^atobe grebet benbe^ aanb og i Stitl)eb tn}!fet ben. ^JJaar jeg [fat»ære oprigtig/' ftarete ^an, faa tiltalte (JancelliraabenS ^ot-flag mig, ibetminbfte i tet førfte Øieblif.'' ^ormobentlig tiltaler bet Tig ogfaa i bette Øie= blif," fagbe (Slien libt ftøbt;,,lab mig ba faae Tine runbe at»ibe.'' 3eg ^ar fnn een," ftarebe ^garalb,.,cg jeg l^aaber, at Xu iffe tager mig ben ilbe op; jeg ft}nei8, bet funbe»ære beiligt, om»i flap bort fra bet ele cg font til at le»e et 8teb, '^elft langt borte fra ^jøbenl^aon, for oi^ fel» og i ^reb." Ten (JHunb er gob og jeg forftaaer ben til* bunb," fagbe (Slien meb et bittert 3miil;,,Tn Ijar fanbelig ingen @rnnb til at elffe min 3 lægt." Ter»ar en Tib," fagbe ^^aralb røbmenbe, ba jeg»ilbe anfcet bet for en ftor 5(Src at femme i nærmere ^erørelfe meb alle Tine; jeg fuffebc berefter; men nn l}ar jeg ffiftet 3int. Tet forcf emmer mig, at Tu, fjærc (Slien! baårfaact faa ftor en lslff»ærbig^ ^cb for Tin ^\nt, \om cllen^ forbelev^ paa mange

94 9}^enneffer, cg at 3)ine (Slægtninge, ^aa Ør^tecgaarbé 33e6oere nær, l)at?e taget atte bet menneffeltge emt}t^ use^gelige SgenflaBer font beres *$art. 9Zaar jeg ^ar XiQ, \aa ^ax jeg bet 33ebfte af bet ele, feb om jeg ffulbe labe 3)tn (gienbom i tiffen og ot i!fc fi! en i}ib for ben.".^jcere grue, ^t?ab t?t( 3^e mere?'' ubbrøb gel* mer cg flog goenberne f ammen; ber l^ar Xt ^jær^ Itg^eb tit 2)em feb og $ab til bere familie i nøiefte forening, og bet bi)be Xtm meb et alanteri, fem man i t^or ^)rofaif!e Xib fjelben træffer li^aal men bet tjar fanbelig if!e min 9}^entng, fjære Strøm! og ^^e ftoigter dculeur ; Xe ubtalte 3^em før faa fmuft forf enligt." 3eg er tjeiet cg funben for let," ftjarebe aralb; jeg finber mig i min Sfjebne og ønf!er blot at for* træffe ^itjab fan 3)e forlange mere? men Hen bt(be jeg rigtignof gjerne i)ate meb mig!" (SUen faae noget fori?irret ub. Sr ben 3bee at ot^erlade Safob min (gienbom cirfeltg 2)ere«egen?" fpurgte f)un. %^aa ^re ja!" ftjarebe elmer meb gaanben ^aa fjertet. Xtn er iffe en ^(o Xime gammet, og intet 2}^ennef!e uben 3)e cg trom fjenber ben. 3)en fjære gru ^efperfen fatte mig inb i gcr^olbene, og jeg ffjonnefce ftraj:, at bette car en Ubcei; men bet forftaaer fig, er 33Iobetv3 9?øft ganffe fcrftummet ^o 3:em, faa blæfe meb gcrfoningen! X^t er gaaet mig, fom faa mange (Sntf)oufiafter. gcab bcr i mine Øine!un faae ub fom en 9)?t)retu4 ^r ciift fig at»ære et S3jerg. 3feg f)ar libt et ^Zeberlag og forfaatjibt for-

95 tjent tet, fom bet unci^telig er eu fciare (et (Sag at raabc ooer anbre j^clft^ ( ieudcni ecj ^^^^^h'^i^-" ^joerc (iancecliraab!" ubbrob SUen becceget, aa, ber ^ar oi gaftev!" $errerne faae op. anffc rigtig, ber tom 3ara 3efperfeu gaaenbe ^en iniob bem og niftebc atlerebe i?yraftanb til bem. t)or funbe 3)u»ibe, at in t?are ^er?" fpurgte (SKen (ibt ucidtgt, ba ben am(e tjar naaet ben til bem. 3^, 33orn!" ftjarebe ^nn cg fænfebe fin -i^ara* jol, jeg fan lige \aa [iffert tage Sber unber ^^cjen* bujten Deb Ubbiget, fom mine ^nber og ^"^ ^ ^atjremarfen." 'M, fjære gru 3fefper en!'^ ubbrøb Reimer, in eve fanbelig iffe faa lt)fteligt ft) fe(fatte, fom XereS ^nber, naar be fmaufe i hornet; ti fnæfte ^JJcbber, men bræffe!xcenberne paa bem." 3)e maa tjcere b^arbe", fi>arebe ben @amle, ibet bun laugfomt cg occrbigt bragte fig til Sæbe paa. en Øræétuc ligeotjerfor be '^nbre. 3fal jeg l)jclpe 3)em?" Æ)ian funbe ti)betigt læfe i (SfleuS ISiue, at l^un iffe cnffcbe t>ibcre gcrt^anbling, men $^^"^^^^ -^^"^^ cpflammebe«paani) t?eb eu faa mægtig '^U'liercti? %\u tomft, og ^an to»cbe iffe meb at fcctte 3ara :3cfper]'cn iub i bet inbtil nu i $)iofenbuff=3)iobet *i >atsjerebe. 9icget frt)gt(cmt ri)ftebe Ijan ub meb ben 2:ilftaaclje, at i^an l)a\)be unbfanget et *}>rcjeft, ber t?ilbc forbrite gru (Sfotbi) fra beubci^?>jcm ; men ncppe ^acbc ben

96 am(e fattet,!^tcrcm Jalen bveiebe [tg, førenb lf)un ubbrtjb: 3^, bet er jc ganffe fcrtræffeligt!" snen gjcrbe et lille ut^iuigt ^a\t nteb ^otoebet; men $ara(b fvtae Ut^Itgt c^. 3o mere jeg tcenfer berocer/' fagbe <Sara Se^ f^erfeit efter en litle ^^aufe, befto tt^beligere inbfeer jeg, at bet er bet ene ^ette. 3^e er tirfelig et tt^ft $o»cb, danceuiraab!" %a, jeg taffer!'' ftarebe gelmer ircniff og UU tebe )i^aa gatten; :^an fem ^(ubfetig til at tcenfe paa, at \)an Brugte fit Itjfe o»eb til gorbeet for en I^!fe* Ug SD^ebBeiler cg fif et liq'e 3;iI6agefarb af 33itter^eb. ^a," tebblei} ben @amle, bet er al ^re t)(erb, at Xt funbe finbe );^aa bet; men maaffee Te beg iffe feli^ tilfulre teeb, ^Dcr ficgt Xereiå -paafunb er." 2aa beler jeg 3fje6ne meb atle ftcre enier," fagbe Reimer, i ^t}iå '^>aafunb etter 53cerfer '^aneg^^rifere unbertiben c^^bage bt)b[inbige J^anfer, l^ocrcm ^utor fett) iffe bromte." 3eg fcrftaacr iffe, ^ifat> Xe ber figer", ftjarebe (Sara ^ef^erfen nait^t, men nu [fat jeg fcrftare Dem, l^t?ab jeg mente meb bet, jeg fagbe. (SUené aarb er jo, cm jeg faa maa fige, gamiliené 55ugge. 3 tre tægtteb ^ar en (Sfcr>Bt) eiet ben, baabe dørgen cg ine ere fobte ber, cg be fee paa ben, er jeg nærtoeb at troe, fom en Orci^e etter en (Sretinbe feer paa fit tam^uu." Sebre (Stamgaarb, fjære ^ru 3efperfen!" fatbt Reimer inb; Stam^uu^^ er et begreb, etter en 53e*

: 97 tcgnelfe )(>aa et Cicniplcj af Gienbomme, attfaa iffe 9?cget, man faaban fan fee paci." ^tu hti?" fpurgtc gafter f^ara (ibt ffarpt. 3)a ffulbc jeg bog mene, at.^uus cg aarb, bet fommer omtrent ub?aa(5t; men lab mig nu faae i'c ti( at tale ub! gørft i:ar bet en uanfelig ^jøbmanbs* gaarb ; men (2t)riftian (Sfct?6i) ben?(5(bre (SUené falig ^anbs Sebftefaber cg 3orgen cg @ine gaber, bt^ggebe ben efter bc ^Xiber brillant cm og anlagbc (Støbe* riet, fem er et af be ælbfte i iijobenbat?n. Xet t?ar neget 9?t)t og tort bengang, og Sfot^bt^erne bate atlc bere!5)agc toccret ftcltc af bet. 9hi forftaaer Te, at bet er bem en 5(arfag tit at bet?are bet fer gamilien, og bet t?il jo ffee, naar d^riftian Sfctbt)^ 5)atterføn, 3a!cb 3efperfen, faaer (Støberiet, tjtcrimob bet mcb (Stien, ber er en ^ftrup, ifær naar I}un nu fnart bliter gru Strøm, faa omtrent gaaer ub af gamilien. 3eg er temmelig fiffer \^aa, at '^ini^ (Sflen fan beqremme fig tit bet Dffer, faa t^it baabe førgen cg Oefperfen«tabe fig formitbe. 5;^ie ftitte, (Sften! 3eg feer ncf, at bet fcger i Tig. Cfferet er iffe faa ftcrt; (Støberiet føarcr iffe mere tit Tiben^ gorbringer, cm bet enb er ubt?ibet noget, og btab (S'iaarben angaaer,'' fluttebe ben amte meb et førgmobigt (Smiit, faa bar Xu, fjcere (Sflen! fanbctig iffe banbfet paa 9icfcr i ben cg bar ingen 5Iarfag tit at øuffe at btit^c bccnbc ber.'' Tenne 53cmærfuing gjorbc ( ilen for en fort Zib ftum, meben^s be ^nbre bebatterebe imbcrc; men cm = fiber fagbe f}un Tn glemmer rcent, fjcrre gafter! alt bet '^n-øt^l.

98 ber t>i( femme, naax anbelen f!at afftutte^3; faa toit (Sni^fieben ttjge i Stafet." ^a/' fi)arebc ben amle, bet gaaer nof, naax 3 tægge i^agen i SørgenS $aanb. Q ffutle faac at fee, at naar 5X(t femmer til ^((t, faa er f)an beg mere bebrøi?et, enb»reb. 3e perfen og @ine ^ibfe f)am ftabtgt ep, men naar nu be faae beres ^iflie meb aarben, f(aae be ftg nef til XaaU. S)et er attfor affl^eligt meb al ben it?, eg Sorgen eg ingen 5lnben maa fore :i:ig tit røeret, min lut!" O, gafter!" ubbrøb Sden, Xn ffulbe Hot l^ørt, ^t)er ffammeligt ^an cmtalte aralb, ba ^an fem tit mig, 9}?ergenen efter at jeg t)at?be ffretet tit t)am cg meibt :^am ter gorlctetfe. 3^et»ar eprørenbe! ^roer Xn, at '^an ncgenfinbe bliøer ^aralb gcb, etler at be '^nbre i?ille t>ife Bam ben '^gtetfe, tjan fertjener? t)ab er ben gcrfcning tcerb, ber maa fjø6e? 3eg t)cemme teb bet ele." 33rt)b S^ig iffe em mig, (SUen!" fagbe ^i^<jt^ roligt eg ftelt; er ub ellert meb mig, ba ffal jeg nol tære bem at agte mig paa ben SJlaabe, Xu mener, ett) bri^ber jeg mig iffe ftort om ^tab, men fer it'in (Sft)tb lagbe jeg gjerne utotæppe i aarben, cm Xn ønffebe bet. Sab mig faae frie $ænber, og Xn ffat fnart femme tit at fjøre i ^aret^!" Xtt bar iffe faaban, jeg mente bet," ftjarebc (SHen miéfernøiet. Samen Strøm traf bet attigecet paa et aar;" ubfcrøb gafter (Sara; fer faaban er, ub bebre o^, be ftefte 93tenneffer, at be tage $atten af fer tæberne og ^arett)en og iffe for 9}Janben fett?; men bet gjæt*

99 bcr bog itk ganffe cni3ørc}en; 3 maa iffe gjore ijam Uret, og feer er faamænb iffe 9?cget iteien, {)Oab 5Ig= telfen angaaer. an t)ar ftor ^Igtelfe for bcm, (Strøm, bet bar jeg t)ørt mere, enb een @ang af ^ans egen 9JJunb, ^t)or fttjgt ^an enb t)ar forløbet fig." Og i)^i^ jeg nu tjirfelig finter mig i at fnøre min 33i)Ibt cg forlabe mit jem, fom jeg er ucærbig tit at eie," fpurgte Gtten libt fpi)bigt, l)i^ab gjore oi faa, aralb?" "^et ffal jeg fige 2)ig," fcarebe $^^"^t^ lii^iigt; førft f)oibe t?i Sn^Uup, og naar jeg ^ar anbragt Xinc ""^^enge fiffert og gobt, forfaat>ibt be iffe blite ftaaenbe i aarben, faa reife ti ubentanb^. 3eg maa fee mig om i 5?erben for at blitze tit DJoget; jeg maa til (5ng= lanb for at ftuberc gaget --»ilbe Xu ^ate 9?cget imob at hoc i Senbon nogle 9)?aaneber? Xn fan ftclc ^aa, at bet t)i( hctak fig! Cg naar t>i femme tilbage, faa anlægger jeg felt) et (Støberi bet blider fcr= mobentlig iffe for ^laffelotnc og (Smaagob^ " Og enber fom 'DJiiQionair,'' fatbt Reimer inb; og ben 3)ag inl fomme, ba aoe i}i 3maafolf rite^ om en Onintation til Terev^ 3^inéer, cg $ru 3efperfen bcrinbe i 33t)en t^il føle bi)b 'finger cg roere faare h)ffelig, naar Te tilbi)ber bcnbe en '^Uabt^ i Terei^?oge i jl^catret jeg mener inrfelig, btab jeg figer, (Strøm! rt)nf iffe *i >anben faa biftert! ^nrr jeg blot faa \>\^ );>aa ^llting, fom paa bet, at Te meb Tcxc^ (5nergi cg ^jraftiffc Talent inl eiibe fem en rig cg anfect SOJanb; og intet 53ebre fan timci^ bet bøicre "i^ag i Samfunbct, enb naar en Dianb af bet æble 3tof, fem Te er

100 ffabt af, trænger ep i bet. Ttt er licjefcm naar 5?tobet fcrnt^eg i barerne paa et 9D?enneffe." Tet t?ar fmuft cg fanbt fagt, danceuiraab!" ubbrøb ^ara ^ef^erfeu; naa SCen, f)tab t?i( 3^u f aa? " (Slien faae ^aa.garatb, cg l^enbeé Øine ft^ibte^ nieb ^aarer. un folte 5(nger oter, at f)un beg, naar ^It fem til ^^It, iffe ^acbe fcrftaaet fit ^jertes S^en, eller curberet l^am paa ben rette?craabe. un l)ai)be ^att fer ringe Si^anfer cm ben fremabftrcebenbe 3)rtft, ber rørte fig l)c ham, cg ben ^raft, ber tar neblagt i ]^an (Stner ; ^nn ^at?be beg nbetibft tillagt fin egen Slægte ^nerfjenbelfe en utilbørlig ^ett}bning, fem cm ^an førft teb ben funbe blii^e iført ben ^gyøitibv^bragt, ber r^ilbe gjøre barn øærbig til at op' tage^ i (Samfunbet eg batjbe bun faa øæret ftert bebre enb be 51nbre? '3Diéfe Xanfer gac beiibe^ Stolt^^ ]^eb bene 53anefaar, eg l^øab ber før Ijatbe øceret <Stert t ^enbe Øine, bleø 3maat eg Ubeti)beligt; men i famme Øieblif nærebe l)un en lønlig ^ri^gt fer, at l^an, ^øi bet gi! 'tiam gebt, beg øilbe bliøe be* gjærlig efter benne ^erben^ S(Sre, cg l^øi^ l)an ærgjerrige jtrømmc ffuffebe^, ba inlbe Sfnffelfen blite bitter, gremtiben øifte, at ben fibfte ^eh)mring tar eøerfløbig, tbi $aralb5 btiftige geretagelfe^aanb ffulbe fnart ubfelbe fine Skinger fem en ^rn eg bcere Ijam frem ^aa en glugt, fem lob ^ele Stlen 3(ægt langt tilbage. (Sn 5lnelfe fagbe egfaa aherebe nu (Stien, at Reimer!^ai>be ftiuet aralb^ crcffe^ vigtigt. $un fenbte et lille ^refetiff 33Iif inb i gremtiben, cg faae, ibet ^un fuffebe, at 9J?eget muligøiis tilbe geftalte fig

101 auberlebes, eub t)uu ()a\:te fcreftitlet fig, cg at tet [titte, h^ffelige?it) i ()eube^ Sjs'"/ ()torcm l)un ^at)be brømt, fun tar l;enbe6 ^antafie«bøbfobte gcfter. Xcr \3i(be intet Snbtoc^ blioe og ingen 3u6el i aarten, men fun 53ebvoi^e(fe 6(anbt aue ^enbe^ i^oit, ber nt)(ig \aa g(abe l}acbe bvuffct paa en (t)ffe(ig»"^remtib fer $avatb cg t)enbe. $un ^acbe glæbet [ig tit at bæce ^ani i ^øifæbet ceb fin (Sibe cg \aac nu, at reite fun fer ^am t)i(be btice jom en 3tammel til at flacve I)øiere op paa; t}un cibfte iffe ret, cm ^un, ^ci5 benne ^nelfe ftabfceftebeé, ff u(be gtæbe fig berccer, etter grcebe ; men ^cab bun følte, fif ^'uft i følgenbc utoentebc Crb: anile -Sofum cil blice meget bebrocet!" cg l;un fmilte meb ^^aarer i 2)inene, ba ^un fagbe bet. )etmer faae ocerorbentlig nu)ftificeret nb, tl)i ^an oibfte maaffee fnap, at ben gamle "^Irbeiber, ^an nu cg ba l;acbe feet i (Stten^ (^aarb, ()eb 3cfnm, cg i intet galb fnnbe l)an fcreftitte fig, at et faa ringe ^I^ccfen fnnbe fpitte en cigtig 9?otte i J'^'ue 3fctbi)e! lanfer; men gafter 3ara fcrftcb (SUen, tl}i l)un tar nøie inbciet i bet fmnffe gcrt^clb mcttem benne cg l}cnbci^ Xi}enbe cg '^(rbeibere; ^un imbfte, at jvclfcnes 3.^cltærc cg Iilfveb^l;cb, uubertiben cgfaa bcrct^?jicra«litet, ftabig imr jenftanb fer (Stten«Oml;u; at tfim meb ftcr.sllcgffab cg elb t)acbe løft ben imnffeligc Opgace, l)un bai^be fat fig, at nbtnebe iftc Mct il>eu ftaub, men en bcbre ^^lauir blanm bcnbco Unbcvgicne, cg at bet fcrnemmelig i\rr benne alccrlige 3tvcebcn, ber paa faa i^clgiørcnbe en?diaate bacte beffjæftiget

102 l^enbeé 2;anfer ccj ubftjtbt l^enbeé Xit i f)enbe en* femme (Snfeftanb. Xtn @amle biet? rørt, f^i^ttebe fig ct?er toeb S)tget ^cés (SUen, tcg l^enbe om?it>et cg h}c^febe :^cnbe; ber* ]>aa gat) ^un elmer fulb ^crflaring, og!f)an fjørte meb ^toor paa ben, men for^olbt fig taus og ^enfan! i rublen. an tænfte ^aa Hen (Sfotjbt^, fem f)an f)aobe fjenbt ^enbe i gamle 2)age, bengang l^un car en unbfeltg og ttlbage^olbenbe ung $ige, l)t>tm!^an ooerfaae, cg ^ocrlebe^s ^un ija'ott m]t fig fenere i en mobnere 'Jtlber, naar ^an i felffabeltg Omgang!cm i 53erøretfe meb l)enbe aloorlig cg upaat?irfet, naar l^ans 33ib fpillebe, uben Xeeltagelfe for be aanbelige (Bii^n, fem oare bcins St)ft, og f)oorem ban bog et ^ar @ange ^tobe ubtalt fig. Xa i)aobe ^an ofte fpurgt fig feto, om ^un beg iffe oar en Smule aaube* Ug fløo og inbolent, og nu erfarebe ^an, at en Op* gat)e, ber ubfræoebe tffe blot ^arafteerfaft{)eb og Ub* bclben^eb, men Cmtanfe eg en i!!e ringe 9)(ennef!e* funbffab, ftabig ^atjbe ftj^^felfat :^enbe. an inbfaae fin geittagelfe og fif en bebre goreftitling om benbes 5Soerb, men tiflige et flarere 33Iif paa ben ftore ^^erffjetlig^eb mellem l^enbe og ^m fe(t> ^n meb fin jeone p^ bragetfe og ben praftiffe Sletning, ^enbcé Sit) ^atjbe taget ban meb fin ubprcegebe æftetiffe SanbS, hæ^ne 3mag cg enfibigt fpe!utatit}e, aanbelige Sit). ^" tænfte, at be igrunben iffe ^at?be en enefte Sntere^fe tilfceclebg, at Ijun t^ar fer moben og affinitet en ^a^ rafteer tit, at bet negenfinbe tjilbe funnet U)ffebe f)am at ftøbe ben om i en anben gcrm fcrt fagt, at

103 )is be oare bleone fovenebe, fa imlbe bet bletet en faare uttjffelicj ^orbinbelfe. Tiéfc 33etra3tninger»are mcv3et tekjjorente fer \)ciii9 SiubSro; men uagtet be inbe^clbt ncgen 3anbt)eb,»ave be bog "^odebfacjelig falffe; t^i l^cié GUené«rige fjerte»ar blcoen l)ang, ba»itbe ^un tjisfelig gjcrt bet til fit?it)g i?igtigfte Dpgate at lære at forftaae l^am cg følge ()am nieb fin 8t)nipatl?i, faa langt t)uu formaaebe; uben al S^oiol inlbe I;un ftanbfet paa et»ift ^^unft og maaffee, paa @runb af fin 2jcc(^ftt)rfe, braget l}am ocer til fig; ^un titbe iffe blot nicbtaget af ^m, men fetc ^atjt 9Joget at git>e, cg bet tilbe fiffert toiift fig ^t^ab l;an ogfaa i?^remtiben fif en gornemmetfe vif at ^enbe^^ naturlige @acer til at følge iiam \^aa \)an9 aanbelige 53eie»are langt bett^be* ligere, enb l^an nu fcreftitlebe fig. la ara 3efperfen l)a»be enbt fin ^-orflaring, tar bcr inbtvaabt en bi)b '^Hiufe, unber brilfen be alle fulgte berei? egne Xanfer; nu biet: Jau^^eben brnbt af ^aralb; foni fagbe: 53i \)itle iffe glemme be braoc 9)tenneffcr, ment^»i crc borte, Gtlen! 53i funne gobt inbrette bet faa= lebc^, at be, ber trænge til ci^, iffe t»itle fat?ne ct^ alt* fer meget; cg naar im i^enbc tilbage, faa funne in jc igjen tage bem af bem, fem t>ille følge ct^, i rcrt røb." &chi, aralb!" fagbe (SUcn meb et blibt 3mil, jeg imi fem Xu; lab 3afeb ba l^ate bele ^crligbeben og gib be m-ebe '^lanbcr i 3 lægten rille labe fig ferfoue i>eb Offeret!"

104 St muntert ^aft af ten milte '^litencinb rt)ftete i bet 3amme ircfenbuffené rene.,,(sn 3tcrm af 53ifalb f(ap fra be fmaa O^cfen* alfer," ubbrøb elmer cg faae ep; be ^ce tæret 53ibner til ^^aabftagningen cg glæbe fig ccer, at ^jær^ lig^eb og greb oanbt 3eier/' SHen faae paa e(mer meb et h)ft Sli!, og for forfte ang biet? fjan»aer, at et af ^ané Snbfalb 'i)a'dht tænbt en ftjmpat^etif! @ntft i ^enbeé jcel; men ^an fif iffe at tibe, at cgfaa $aralb ^atbe opfattet ^oefien i ^ané ^anfe. Cm ti faa blite nc! faa gamle/' fagbe ^an tit (SHen, ba be paa jemteien gif fammen et Stl)!fe foran be 5tnbre, faa maa ti l^erub og fibbe ^tert '^ar unber ben tjære 9?ofen6uff." djliii ta be fem f)jem, cterraffebeg be ^ICe minbre behageligt teb at forefinbe 33eføg; bet tar 9)^eblemmer af ben 25ftrupffe 3 lægt, og eøfter Wlaxk tar iblanbt bem. Xibligere l^atbe Stien netop onffet 81igt, for at {)enbeå Slægtninge funbe lære aralb nærmere at fjenbe og ^an berteb, fem l^un tjaawtc, tinbe bereé $jerter; men nu lagbe ^un minbre S5ægt berpaa, og I)un tar benne liften libet felffabelig fjernt. 3^og fornegtebe ^enbes fæbtanlige SeltSe^erffelfe [ig iffe, og bet glæbebe ^enbe bog at gjenfee fin Scfter, fem fem temmelig angerfulb cg fif en fjærlig 93?obtagelfe, men fem bog iffe fif Xeel i (Stlen^ gortrolig^eb. jefterne ^atbe tæret meget nt^^gjerrige efter at fee (SHen cg aralb Strøm fammen fom gcrlctebc; men be glemte næften bet h)ffe(ige ^ar af bare gor=

105 unt>rini3 ccer at finte Øuftao.g)e(mer \\-\a ^x^k'c^aaxt ; ^an I)at?be ^ifctit ifte Diift [i^ i be familier, ^ucr ^an cher«plciebe at»ære Øjeft, og be»ibftc iffe engang, at Ijan t>ar t^enbt titbage fra fin Ubenlanbéreije. j^er* unbringen gif ba fnart ocer tit 53rebe cocr ^ané enft)n løgf)eb, cg t^an maatte boie abffioige fpt^bige 33e* mcerfninger, t;im(fe ^an afparerebe, faa gobt ^an tunte..^an t}ar)be fcrubfeet ben (Stjær^ilb cg maatte jc igjen* nem ben før etter fenere. Xcg i^r bet gcbt for \)an^ 3inb^ro, at ^an iffe fnnbe ^ore, );^aa ^imlfen 93(aabe ^an gat) 8etffabet (Stof tit Unbert^ctbning )paa jem=»eien, ba bets 9)?ebtemmer ret funbe gii^e bercé jers ter i'nft. an 6(et) ptnbjelig ben ^ele (Stægt^ 3t)nbe' buf, og be ffar^e Xunger ^nbflettebe ^am ubarmhjertigt; førft forbi ^an iffe ^tbe funnet beflutte fig til at frie tit Gllen, uagtet ^ttte itetminbfte i et ^altt ^ar '^atjbe gaaet og i^entet paa, at bet ffulbe ffec, bernæft forbi ^an nn, ba GUen t?ar fcrtouet meb en ^nben, tiftebe fig nb tit Øn^Ieingaarb fer at gjøre Sour til ^enbe. 2)i«fe nl)efte Gfterretniuger fra Srélctjgaarb tar 3ørgen 8fot?bt)3 atlercte ifcri^eien faa oprørte 3inb for meget. ^DKxfte Xag^ '2lften fprang -Tørcn til rot^ferer ^efperfem^ Xagligftue ep, fem om bet car S3orea^s fett>, ber fem, og 3ørgcn ftcb fer fin (Svoger, Søfter og 9}iarie Øftrup mcb vxnbcrne i 3iben og et røbtblut^jenbe 'ijlnfigt, ibet ban bcilig forfa:rbebe et ij^ar af 53ørnene, te 3maapiger, fem i en ^rog af (Stuen i\ne beffjccftigebc mer at gjøre bere^^ Tufferv^ ^^Iftentoitette.

106 ar 3 t)øvt tet?" vaaste ban, ^anffe fcrpuftet af ben burtige an^; fjente 3 ben fibfte 3fanDaIe? ^In hax (SUen '^nnetøb faaet fi^ en ^jærefte til, l)a, Ba, ba! un i>vtb]erer cm paa S^r^Mei^^aarb meb Strøm teb ben ene 3ite cg $elmer ceb ben anben elmerl Ifører Xu, ^efl^erfen?" StcfDøt? er jeg itk," fcarebe en pibenbe 3temme l^enne fra Sceneftcten ceb 5?inbuet, ibet Serlingfte 2:ibenbe blec fænfet, og et gullabent 5Iaft^n meb et fnu 33Uf afflørebeé. Sceg gat cg igtcf, 3fccbt), cg fib net!" 53t ^ar faaet at tibe, at elmer ^r tiift fig paa 25rt^Iecgaarb, fem cm l^an car ffubt ep af 3or* ben, fer DJ^arie car met berute igaar," fagbe ros* fereren^ uftru, -jørgen? Søfter ine, men b^r ber cceret 3fantale, faa bar 9)^arie bebcitt ben fer ftn egen idiunb. 3cg fan fcrreften iffe fatte, at Xn giter feriere 3^ig faaban oter bet, dørgen? '^at diitn ffabe fig, fem bun tit; ^un er jc nu fem bøb. eg berte fer e^." Xante ine, en anfelig eg ferpufent Xame meb en meget friff ^(nfigt^farce cg fer fin ^^Iber fcerbele^ meberne og ungbcmmelig!iæbt, fagbe bette meb ftor S3cerbigbeb cg ^ulbe, ibet bun bet en Jraab eter, ber ^ng eet ttt 33rcberi, fem bun netcp arbei* bebe paa.,,3amen begribe 3 e(mer?" fpurgte dørgen, ibet ban fanf neb i en Stel eg tørrebe s^t?eben af ftn $anbe. v^jcere nfel!" urbrøc 3)?arie )ftrup, 2)u maa iffe trce al ben enaf, be %ntxt bar fortalt.

107 3eg mærfebe itk bet 9)?inbfte til, at e(mev gjcrbe (Soiir tit (Sden, cg felt) om i)an»itbc, ]aa fan Xu tære ti^ paa, at Stlcu iffe lob [icj 6i)bc bet." 2aa?" trebfebe Onfel ^øry^en; ij^oat fan man tæve tis paa, naax ber er Xale om et faa ejtratagant fruentimmer, fom GUen i;ar tiift [u] ai tære? men er bet ^øgn og 3naf, faa er -Reimer jo en %^jalt. tab ligner bet, at l}an løber berub og "^olber St)fct for ben SJJoSfiø, fom l^ar ftuffet fjam nb l>o GQen?" 3eSperfen, fom imibleitib l)atbe læft et 2ti)lfe tibere i Serlingffe, fcenlebe atter ^2ltifen, gneb fig )^aa -Ipagen og fagbe: ^J^ra, jo galere, jo bebre!.?ee af bet, fotst)! men brouitleer 2)ig nu ifte meb dancetliraaben! $an er en flog 9J?anb, fom jeg ^r al 9?efpelt for. fanffec enber bet meb, at ^an atligetel ftiffer (Strøm ub tilfibft, ^i, ^i, ^)i!" dørgen fotbi) burbe iffe leet af ben Xale: ^an burbe ^att en flarere goreftitling om fin >3tcger ipotitif, fom tar: albrig at brouitlere fig meb 9Jcgen og attib l;olbe fig en 33agbør aaben, ^tcrfor ^an ogfaa gjalbt for en meget bel^agelig cg omgængelig 9)?anb; l^tcrimcb 3ørgen, naar bet i et eller anbct ^ntiggenbe gjalbt om at rage i^aftanierne ub af 3lben, mere enb een @ang tar Meten ffnbt frem af fin t'lcge Steger. 3eSperfen l)atbe enbogfaa, ba lian for te 3)age fiben møbte $aralb paa GVibcn, beæret ^m meb en l)øflig $ilfcn; men 3ørgcn Ice atligetel faa afffi)eligt, at bet tluffcbe i t)am, l?tilfet betirfebe, at 9)?arie ^ftrup tog fit 5t)tøi cg forlob 3 tuen.

108 ^Betre at (ce, enb at grcebe/' fagbe (Søftcv (^Hne fclbblobigt; bet ta^er paa kræfterne at græmine fig i Xin 5t(ber, <)ørgen! og bevi ftiffer ^nuben, at 3)u igrunbcn er Itgefaa forgabet i (SHen, fom Xu altib l^ar»æret og enbnu ligefaa øm ot^er ^enbeé ^re, fom cm ^un tar itin egen 2^atter.' 3a/' ubbrøb 3ørgen, rørt oter fig fel'o, jeg '^ar tæret en O^aber for (SHen cg mente ^enbe bet gobt; men i!!e faa faare 'bat^be ^un forgabet fig i ben fim^te ^arl, ber ff^lber o ^3((t, lige inbtil (g fjorten, førenb %it ^ ^tab jeg f)ar gjort for fienbe, tar glemt og ligefom btceft bort. $un ^ar lønnet mig ftet; men forreften tjenber Xn ^enbe if f e, 5e^^perfen! naar Xn mener, at D^cgen, t?ar bet enb ^ifpen feb, fan ^roebife ben ricte nb af otebet paa ^enbe, at Strøm er et ibibunber af et 3D?anbfoIf; men e(mer maa jeg ^nfe cg (ee af; ^an gjør fig ti( ^lax." SSift gjør ban bet/' fagbe løfter (5)ine, men man \}ax feet faa galt før. ar Xn glemt ^^fesfor Q3roeme, ber beunbrebe falig Juliane, omenbffjønbt ^un i fin Xib ^at}be gitjet '^am to ^urte og forlængft car Itjffelig gift? beunbrebe benbe til!f)enbe^3 3^øbébag, figer jeg, ftabig fom i ^enbei^ $uu^ og tar tjel feet af fienbe^ 9J?anb, ber car altfor fornuftig, til at brt)be fig om ben ftaffel^ 3l^fe^foré alanteri. 2:et er bet, man falber ^latoneriff ^^jccrlig^eb, og ben (St^gbom gra^ferer f ommetiber!^oé lærbe ^clf, cg 5(^fe^foren tar lærb, trcbs dancetliraaben, fer cm bet faa \>ax 93?abam 5D^angor^ kogebog, faa ^atbe ^an (æft ben. gan (oefte ^Ut, ^toab ^an fif fat paa,?øfi og gaft men,!^cab jeg titbe fige boer t3reb jeg enb er

109 pci.i (Sanccfliraaten, faa maa jeg tcg ia'i^e barn, at Ijan attifc t)ar t)at)t et gcbt ')?t)iite; ban er iaamcrnt ingen T)cn 3uan; ban fcærmev te( bare cnifving (Sflen enbnu, fem en ftaffelé 5D?t)g, ber bar fcetct fine 53ini3er, og 8!am ffutbe bun bace, fem bun bnr be^nblet tjaml" ^laa," fagbe @ine ^uusbcnb bag fin ^t?i^, t)t maa beg ^uffe paa, at ( anceuiraaben flet iffe bar friet til (Slien cg altfaa iffe faaet en ^urt, enbfige te; l^an fan ba iffe gebt roere befjenbt at imfe fig i^reb; cg btab bet angaaer, at ban er bleten feet );>aa Or^Ietgaarb, faa maa bet i^ære ffeet teb et 3lilfæ(be.",,(St banbfat loierlig Xilfælbe, bet!" brnmmebc dørgen; men bet fan Xn t^ære t^i^g paa, ^e^perfen, cg ^u meb ine, at \)øxn jeg mere af ben ^oxt, faa ffvirer jeg til Sara cg beber beni'c faae 3trcm cg (Sllcn Kappet fammen jc før, je b^kere; fer f!al galt i^ocre, faa betlere gift, enb at femme i J^clfemunbc." ine t?ilbe l^ate bcmærfet, at falig Juliane je netep fem i ^etfemnnbe, ba bnn tar gift; men i bet Samme ringebe bet paa @angflcffen, cg Sara 3e^perfen tvaabte fcrt efter inb ab Tørcn. $t?i^ bun batbe fnnnet t^ctre 33ibnc til ben ntjlig førte Samtale cg børt natnlig fin St^egert^ cg Singerinbe^ Ubtalelfcr, t?ilbe bun paa en nbel)agetig 5)?aabe tære bletcn t^aa^ minbct om, ^\>ox ringe 5?a:rb ben faa meget eftertragtebe gerfoning, ibetminbfte fcv bero*? 3>ebfemmenbe, ^t?bc; men ^un fem je egf aa meeft fer førgen S!ot)bt^8 Sft)Ib. $an t>ar meb aflc fine Sfrcbelig^eber en trcfaft cg ocrlig Sjæl, eg ban lia'ot'c t?vxret benbc eu tre Støtte i 9)iebgangeni? Xage. 5iu ferbittrcbcé

110 f)an e^et 2xt> gaiiffe teb bet c^ftaaebe Srub tncb ^an^ 9)nbling, (SHen, cg bet!unbe cg maattc i!fe tebbibe. un fem ba fer at ffaffe ^am 9^o i ejceten, eg forft, naar bet i^av e^naaet, funbe SdenS 53vt)llupébag Hite geb eg glcebelig. 3^, bet er fanbeltg itcget 9?t)t at fee 3)tg!" ubbvob ine ^eåperfen, ibet bun reifte ftg cg gi! ftn 3tigerinbe tmcbe. %a ja/' i>arebe (Sara, femme 2:iber fee man mere, anbre Jiter minbre; geb 5(ften, -Seøperfen! cg ber I)ar jeg jc Sorgen naa gamle 33en, I^tcr ftaaer bet fig?" 3e ^erjen ^acbe ganffe lagt 5It>ifen tilfibe eg t>ar fmilcnbe tcb $aanben fer at tn)be fin St?igerinbe»el* femmen eg ffaffe benbe til Sæbe; men Sorgen biet) i fin 33rebe im?cnerenbe Ster^eb fibbenbe cg faftebc gnat)ent meb ct?ebet, ba Sara fla^^^ebe!)am ^aa (Sfulberen. 53en(ig $ilfen fra ghen!" fagbe ^un cg niffebe milbt, mebeng ^un, faat:e( fem be '3(nbre, toge $Iab8 cmfring 3^it3ané6crbet. 2:et er :^enbe, bet ^ar Bebet mig tage berinb eg tale meb (Sber, cg faa er bet ba grumme belbigt, at jeg træffer Sber fammen.'' 3^, bet er je meget fmigrenbe fer o!" ubbrøb ine fpi^bigt; fer lige fiben (SQen løb ftn 5Set ub tit 2:ig, ^ar bun jc teet fig, fem cm»i 5Inbre xttt ejifterebe." Sr bet fanbt," bufebe Sørgen ub, at elmer nu ^ceranben 2:ag løber ub tit Xig cg øimfer cmfring Sacn? cer fan en fernuftig ^ene, fem 3)u, (Sara, rclig fee paa, at faaban 9ieget gaaer fer ftg lige

111 for 3)in gjæfc? Xcitt kvfcn^ bfiter jc (ængcr, jo»ærre." *D?ei, nu [fa( bet jiift (i^e til at Mite gcbt ic^jcn, Sørejen! naar Xii bare inl l^ørc rcu^t paa mi^. Reimer tjar beføgt os en enefte Øang, cg ul)eltigt)ii«font 5ftvup«netop ben Xa^, t)an»ar ber. Seg Slet) fcld meget fovunbret ot)er tjan^ tomme, for jeg trcebe, ligefom 3, at t)an t)ar!)ee( fortti»iet oter, at ban gif tip af (goen; men bet maa bog iffe f)at?e l)at>t nogen rigtig %xt meb ben tjærligtieb; itetminbfte laber t)an ligcfaa rolig og fornøiet nu, fem ^an nogen lib {)ar tæret, og nu t?eeb jeg cgfaa, t)t)orban bet gif til, at ban og (SHen traf fammen ; f)an fortalte mig bet igaar ^fte^, inben t)an tog bort; bet tar );^aa greberifé ^ofpitat, ^t)cr t)an faae til en 53en af ^am, ber tar bleten ft)g, og h'oox Gtlcn og 2trøm en Xib lang gif og ^(eiebe hcin^ 3øfter, 'Strønu^ mener jeg; men bet er en bebrøtelig iftorie meb ^cnbe og for lang at fortæcle." I^et f)ar Xu min Sjcct 9tet i!" fagbe 3ørgen barff; en fæt iftorie meb bet tiberlige j^-ruentimmer; en rar ( t»igerinbe for Sden!" 55crl)erre t)ar i fin 53armbiertigl)eb taget benbe," fagbe ^cixa betægct; bun er baabc bøb og begraten, cg bet i\ir en tung lib for ftaffeti? (2trøm; men (Sacn flcb (;am bi, fem iffe ret 0?iange tilbc batc gjort i f)enbei^ Stilling cg.f^clmer ja, Ban fulgte faamænb ben ftaffet«efabuing til 3crben, fer eller«tar ber nof flet intet ^cku' blcten af, og teb ben?eiligf)eb tar bet, at 3trcm cg ban biet faa gcbc 53enncr."

" 112 3ie ^crfen og ine faae ocerorbentltg bumme nb, ba be ^ørte benne 33eretntng; bc Ijabbe en gotnemmelfe af, at bet i!fe fømmebe fig at gjøre ^lax af ben, men bere fjerter forbletje!otbe, og be forftob tffe, ^corfor Sara hkt> faa rørt ot^er bet. dørgen berimob ftubfebe, men om ber ogfaa rørte ftg 9Zoget i ^an jerte, faa qt)atte ^an bet og fagbe:,,9^aa, er t)un afoeten; bet er en @ub Si)!fe!" Qa," fagbe (Sara, ba t)un fi! en fmu! og d^riftelig 3:;øb, faa batje 'c'i tjel ^o'o tit at fige bet; men jeg glemmer jo reent mit ^rtnbe. $ør nn, førgen! bcttc ()erfcn!an itfe gaae i Sængben. (Sflen gjør rigttgno! t!fe noget glimrenbe '^axii, og jeg toar ^euer tffe felt> glab ooer ^enbes ^orlotelfe i 8egt)nbelfen; men Strøm er alligetel en Brat og bt)gttg 3}?anb; ^an fommer faamænb nof frem i 33erben.'' ^ol" ubsrøb ine, naar ^n førft faacr i^ingrc i SKen«$enge, faa fan ^n fagten!" ^laa ine!" fagbe Sara, Se^l^erf en fif faamænb ogfaa et gobt 9^t)gftøb t^eb bet, '^n bragte ^am; uben bet tjare 3 t}el BeHer iffe fcmne ret langt; men nu maae 5 bibe, at (Silen o )rigtigt ønffer at hii'ot. gobe SBenner meb (Sber igjen. un tjil glemme be ^arbe Orb, u lob falbe om Strøm, dørgen! og beber ig glemme, ^)t}ab f)un fan ^toe fagt til 3)in gor^ tørnelfe; ^un ^aber, at haabt 3)u oo. 3 5(nbre»iHe t)ife l^enbeé ^^orlotebe ben 5lgtelfe, ber tilfommer bam fom et retffaffent 9)^enneffe og iffe (abe ^am bet føle, at ^an bar tjæret i en tjenenbe Stilling obt, Sara, gobt!" faibt dørgen utaatmobigt tnb; jeg forftaaer ^(toqtjæbet 3?ife. (Slien t?il I)oIbe

" " 113 53n)tlup, cg (;ini fan bcc^ iffe gcbt»ære 6cfjenbt at Qaat tit 23vubeffam(en Deb ncgen anben Jorlocer«$aanb, cnb min " 3a toift, dørgen, men ^ør nu bare?ab mig tale ub! ^eg t>i( føie ^enbe beri, fer at ^un fan bliue jtitfcligt cg anftænbigt gift; men bcrfor maa ^un *!)3inebøb iffe t?ente, at killing ftray blioer, fem i gamte 2)age. i'ab cé førft fee, ^tjcrban (Strøm ffaber fig fem $erre ber, I^tcr han før t?ar Xjener; bet funbe jc ^ænbes, at faaban en [taffels %i}x Meto I)e»ebfi?immet af at f(i}tte fra 33agl)ufet ep i tabsdceretfernc i ^ooebbtjgningen; Sflen mener fagten^, at ferbi ^un t)ar faaet I)am ep paa en fjøn eft eg i en ni) 3abbe(, faa er ^an blecen en I)eel Øentleman; men bet fan I)»erfen abbelmageren eller (Sfræbberen gjøre ^am til; eg jeg er nu engang»ant til at fee f)am fpringe, naar jeg befaler, faa jeg til min (Sjæl cg (Salig^eb iffe buffe eg ftvabe fer ^am, cg "^Ici, ^førgen!" raabte (Sara, reifte fig eg greb ^am i 3lrmen, Tn er beg bet»ærfte gamle 58ruué^ l;ot)eb, jeg nogenfinbc falbte min 55en! $an»il iffe op i Stab^tjærelferne, min Sanbten naar Ijau t}il!.^an mi flet iffe mere l;aoc 'JJeget meb (Støberiet at bcftitle (gclen l>ar bcfluttct fig til at fælge ^ører 3)u?" 3lørgcn fab ber meb aaben 9)hnib cg cpfpilebc Oine, ine t^enbte ^ctjcbct raff, faa 3ilfcbaanbcnc paa ^apptn rav^lcbc, 3e^pcrfen, ber altib, naar ban fab, falbt fannncn, rettcbc fin frumme $)ii)g, eg han^ fmaa, matte Oine blct^c liflige. 8

114 (Strøm," cebblet) (Sara cg fatte fig igjen, t?it ^elft etablere ftg ^aa egen aanb, at fige, naar ^an f)ar»æret ubenlanbs 09 lært neget djltxt, enb t)an fan nu; SlTen følger tjam, cg be reife efter Srt^tlup^et cg Btii}e fagtens bcrte et l^altt ^2(arétib; men nu tcenhc (guen, at Xn, 3etf >erfen, {)ar ben gamle @aarb tjær, cg ^un ^ar f)ørt en gugl ft^nge cm, at Xn not funbe '^at^st^ft ti( at etablere 5afc6 i ben ^an ffal jo ogfaa ^atje ^r^hup taar, iffe fanbt? cg faa tcenfte ^un, at bet t)ilbe fcrnøte Sber '3lfle, cgfaa 3)tg Sørgen, at aarben blioer i familien, og berfcr giter {)un 3e perfen ^^crfjøbsret, cm lian»il ^»e ben, cg bet fan femme til anbet unber^aanben; i)øab figer Xu til bet, 3e ^erfen?" dørgen»ar aabensart c»errumplet cg rørt, @tne ibetminbfte otoerrum }let, men 3e^^erfen faae ^aa Sara meb et luunt og mistrciff ^lif.»ab jeg figer?" f^urgte ^an; aa, jeg er iffe faa ge»altig forlegen efter at blice (Sier af ben gamle ^aéfe; ben Scelgelt^ft er femmen lotlig plubfelig ocer gåen." (^amle ^aéfe!" ubbrøb (^ine forarget; ben fmuffe, folibe @aarb uben S3rift eller ^e»ne! ben fan faamænb ftaae i l^unbrebc ^ar enbnu; og faa glemmer u ncf, 3e^5perfen, at baabe 3ørgen og jeg og»ore ^orælbre meb ble»e føbte i ben, og at bet»ar ber, i ben blaa Stue, guffer 2)u ncf, at Xn friebe til mig; fi) ^u maa ffamme 2^ig noget!" Seéperfen l)a»be fcrgje»e blinfet meb Øinene til fin ^gte^løbeel, ber»ar altfor oprørt til at bliøe

115 et (Sigrtat i?aer, fem (;un bog eder«t?ar temmelig cant til at ref)3eftere. obt )rb igjen, mit ^aml" fagbe \)a\\ fmilenbe og ^ubfebe fin fpibfc 9Jcefe, men ti ^t»e oirfelig itfe ^aai) tit at labe fjertet iøht af meb cs cg fcette ipenge tit bare for at 3afo6é 33ørn funne b(it?e fobte i bet famme uu, ^»or beres 33ebftemcber faae 3)agen^ S^t}9, etter fanffee i ben Stue, IjMcx ^un cg jeg blece fortot^ebe, t)i, t)i, :^i! '^ti femmer naturligcii^ an paa, l^cormeget Hen fortanger for aarben, cg cm ^It i Støberiet er i behørig, gcb Stanb bet er en rum X'it fiben, jeg i^ar berube.'' ^Jka, 3e perfen!" fcarebe Sara, fem minbebe^ StlenS Spaabcm em be 53anffeligf)eber, ber cilbe opftaae t?eb anbelen, bet giuer fig nef. (SUen til iffc labe fig ffambt^be, men l^un tit fiube fig i 9time= lig'^eb. Strøm ønffer en Samtale meb 3)ig, 3ørgen, om Tn til ferunbe ^am ben; fer 2tien og tjan batc beftuttet at lægge Sagen i 3^in $aanb, cm ^u til betife bem ben (^obfjeb at tage fig af bem og føre ^ffairen h}ffeligt til @nbe for bem. Xt mene, at jou ^ax mere (Srfaring, og at bet til tære Xig, 3e^))erfen, bet;ageligft at fert^anble meb Sorgen/' 3^, faa min Sjæl til bet faa!" ubbrøb 3ev^pcrjen, greb fin Steger«aanb og tri}ffebe ben; bet ffal blite?øier, fan ti te.\ia tere gamle Xagc femme tit at flaac en, panbel cntnu af jammcn." dørgen l^atbe ferbelbt fig ganffe ftum, men bet ftob tt)beligt at Kxfe i l)vini^ ærlige 'Jlnfigt, at 35reben«og ^abet«fule 'Jlanber tåre ifærb meb at ferlabe l;ani8.fjerte, bter be nu en rum!iib l;atbe linjeret 8^-

116 faa fcelt. an fuffcbe, fom cm en (Steen 'oax falben!^am fra fjertet, flap^jebe Sara )aa 8!ulbercn og fagbe: (Sitg til (SHen, at jeg j!al ftaae ^enbc 6i nu, {om fcsr! ^morgen teb grofoftttb, om @ub i^u, flat jeg t)ære l^os (Sber og tab Strum bet cibe, at ^an møber berube i rette Xih," 3 be ^aafølgenbe 3)age ft! dørgen trat^tt og tei^ebe ep berteb, men ^i:i6 fian ^ai^be gtemt bet, faa fif l^an bet fnart at mærfe, at bet juft if!e»ar Søier at flaae en ^anbel af meb (St>oger Se^^^erfen. 3)er t?ar i!fe et $ul ^aa aarben etter i Støf^eriet, fom i!fe hux> nøie efterfeet og een @ang, ba S^e^^erfen senior fratlebe o^ ab en ftetl 2^ra)jpe til bet øtjerfte Soft i odebbt^gningen for at efterfee Skaget og gjøre et )t?erftag ot^er atte be 9?e^arationer, ben gamle ^a fe efter Ijan^ ^aaftanb næften overalt trængte tit, fatbt t;an og ^t?be nær brceffet $alfen; men l)ang t^aafcefutbe (2øn, ber "oax Beftemt til at f æi3be ^amilien^ ^re i ben gamle @aarb, o >fangebe fin cærbige ^aber i fine ^rme, men fta^ felt) iffe ganffe uffabt berfra; t^i ^an maatte Bøbe meb Xahd af en ^^anb og en 33ule i fin ntje forte ^at for ben Sefticn i at t^rage og grutte, fem ben amte )(^aa benne mtnbeocerbige 3)ag gac fin Stri^ing. anbelen Met> affinitet, men dørgen faae til fin ^ebrøt?etfe, at l^an l^atbe (abet fig )re8fe neb tit S}^inimum. ^jøbefnmmen btetj fun nogle faa 3^alere l^øiere, enb bet latoefte S3ub, fom Strøm l^adbe erftceret, at l^an og Stten funbe [orft^are at labe fig nøie meb, og Cnfel dørgen foor meb fæbt^anlig C^rigtig^eb paa, at Oe^^erfen ettere funbe i^ære en brao 9}?anb,

117 men i $anbel i?ar '^an ben t>crrftc 3øbc, bcr ncoicri' finbe traabte et "ipav Støtlev. 33ubet b(et appvcberet, tf)i baabe Sflen c(^ $avalb i^ave attfcv ^oifiufcebe til fer ncgte faa tiifinbe 3)aleré 8ft)tb at t?i((c fcrfti)rrc O^orfoningenS ffjønne 55cerf. 2}feb Xanfen beni^enbt ^er^aa tatfebe ara(b ben am(e for al ^ané U(eiligl)eb og ^aaftob, at $anbelcn i^ar gob enbba, ^tcri^eb f an gjorbe et ftcvt Stribt fvemab t 3øvgen 2fctbt)S unft. - 33n}Uuppet ftcb en ffjøn 3ulibag, cg ^?((t, t)tab ber!;eb (2fct?bt), )ftrup cg 3e perfen bicaancbe bet; t^i aralb cg GUen ^t?be fcrinben beqt^emniet [ig til at gjøre ben uunbgaaelige 53ifitrunbe cg altfaa 3ntet fcrfømt for at fcrfone be i^rebe ^amilieaanbcr.?(fligecel infte bet [ig, at bet enbnu iffe ganffe tar h)ffebe{i bcm; t\)[ 33rubegai^erne falbt, tdertimcb benne teltjatenbe (Slægte (2æbi^ane, temmelig tarveligt ub.!j)og tjibnebe en ihxgtig cg ftjcnt cifcleret 8øltt^eepcttc cm, at dørgen 8fot)bl}i^ fjerte»ar Dunbet. 3}en tange 9?æfte S5cgne, fem førte bet bele (Selffab til Hirfen, gat) Omegnens S3ebcere en glimrenbe ^-creftihing cm benne t?ibtfcrgrenebe Slccgti? ^^rugtbarl)eb cg '^Infeelfe. 2)er»ar iffe nogen gremmeb tilftebe, nnbtagen uftat? Jpelmer, ber tjctbt fit Crb cg (ebfagcbe ^aratb tit '2llteret, ben bclligc 3nbgang tit et nt)t, rigt 2i» fer benne, ligcfcm t;an Ijatbe fulgt l;an^^ ftattek^ (løfter til benbei^ fibftc. )tilcftcb. elmeri^ lhaf\}n»ar roligt, men banv^.fjerte banfebc bog l)urtigere, ba l)an faac bon fljiminc 53rub femme, i!fe en IJnfe lig, men en nng '^ngc i benbei? (rfjønbeb«cg Ungbcnu^ fulbe imcmftring..j)an\< ^lit»antictc

118 fra tjenbe til Srubgcmmen, cg 'i^an maatte tilftaae for ftg feb, at ber iffe i ben ^e(e, ftore g^erfamling»ar en enefte Sfiffelfe, ber i 2lbet og manbtg ^fjøn^eb funbe maale fig nteb aralb. 3^et ftob ffretjet )>aa i)an ^^anbe og i \)an ubtr^féfulbe 33Iif, at 33ruben meb D^ette»ar \)an. 2)a minbebeé $etmer for førftc @ang fine egne Orb til dørgen (Sfoi^bt^ om 3(ai:eniærfet paa araib (Btxøm^ $anbe. gan ftubfebe teb (grinbringen om bem, t^i nu funbe ^an iffe længere fee bette 9}?CErfe; $aralb bar ^ocebet ^oit fom en cebel, frisaaren 93?anb. ^jærlig^eben og Steffen ^at)be nu»iftno! bi* braget bereé til at ^cet^e ttt, men bog tar bet ftart nof, at ^an t)ar fcbt og baaren til en erre^ ^ob. elmer gjorbe ^am %\bio,i i fit fjerte, men bet anebe ^am fun libet, at af be mange ubetænffomme Crb, ^an meb fit rige Sune faa ofte ubflijngebe, ^ai^be bette fornemmelig cæret ffjebnefoangert, fom en lide ffjult gjeber fat Skærfet i 53et)oegelfe og ført be Iffenbe til 2J?aalet. 2)a *ipagten t^ar fluttet, blei: elmer greben af en fmertelig gøletfe, fom for 5iebliffet ganffe o»cr* t^celbebe l)am. Xtt ftraffebe ftg bog for ^am, at ^an, ]^enret)en af fin ^belmcbig^eb, l)acbe labet ftg frifte tit at fafte et ^lif inb i jærlig^eben^ og 2i)ffen blomfterfmt^ffebe 3:empet. 9?u luffebe!^em^tet gtjlbne $orte fig og lobe 'fiam blii^e ubenfor, fom en enfom 55anbrer i S^rfenen gorfagelfen^ golbe Sal^ara meb bene gløbenbe Sol, ben ffuffenbe (Signer, ben tarvelige Cafer og be mange Cffereå blegebe 53een.

119 ^n t)i(be bet hiit^t bcbbelt ft)ært at gtemme; l)at?be \)an ^raft til at fccjte (Striben tilenbe og feire? 3)en nccfte ^xø)oc fatbt ub tit et cnbnu ftøvre 9^eber(ag; t^i oeb 33ri)IIupSmaa(tibet fab I)an ftitle 09 crbfna^, fig felt> ganffc utig. ^en muntre Samtale«!;øirøftebe (S'^or (00 fun i ^ané 25ren fem 53ræn^ bingen«sarm fra en fjern tranbbreb..^an t;ai^be fun )ie for 33ruben, ber fab meuem be ^2(nbre fem en 2)ronning. tun altfor ffar 3t opfattebe \)an fine anb«ben qoinbelige 9)nbe og 55ærbigl)eb, ber tar Otter l^enbe«ffjønne (Sfiffelfe og ben fto(te og ømme @Iæbe, ber (i^fte ub af ^enbe«beitigc Øine, naar ^enbes 33Ii! I;»i(ebe ]>aa ^enbes ^gtefæue. 2)a 9}^aaltibet»ar I)oettet, og (Selffatct fprebte fig i id^arf og $at)e, t>aagnebe ^an fom af en Xrøm. an føgte Snfoml^eb og fanbt ben paa en lide ^øi i et bjørne af gatten. 2)er fab ^an );^aa en ^ccnf, ffjult af 33uffene og ftirrebe inb i 5lftenrøben, ibet ^n l^enfanf i (5HuMen. un faa 9}?enneffer er bet gitet at tænfc flart otter bet inbttiflebe ^^robtem fit eget 3eg. 'Jtogle fatte«bet paa Sttnen; be tænfe flet ifte, men ^anble efter utiare 3nbffi)belfer; Slubre mangle 33illien, og be fft^be en^tter 8elttprøttelfe fra fig fem en unøbtcnbig islage; ttar bet anberlebe«, ba ttitbe mangen ^^aarffab og (2t)nb iffe blitte bcgaaet og megen (2Ienbigt)cb fore* bi)gge«. 3)et ffvar >c 53(if, fom er en nøbttenbig 5Se= tingelfc for (Scltterfjenbelje, bet ttar Reimer gittct i en uatminbelig Q>)xat, og inuicn, fem t)ibti( l)attbe mang= let, tiujæmpcbe l)an fig i benne enfcmme Stunb, ter btett et 33enbe)5un!t i l;an«lutt. an faae, at ber

120»ar en 5^Ie i ^an fjerte, paa ^»i? $oteb ^n maatte fætte fin cet; '^an maatte fnufe ben, om tffe ben @ift ffutbe fdrbært)e ^n Sjæl. an Be9l)nbte at faae en '2(nelfe cm, at uben gnbbcmmelig ^iftanb feirer intet 9J^ennef!e i en faaban ^amp. $an trængte til benne ^iftanb, og i fin ))Ut ble» ^an brei^et tit at troe ^aa beng SDlnlig^eb. erren rafte l)am i benne ftihe 3;;tme fin $aanb, og '^an gres ben. gørft langfomt og grabetjiig tærte f)an tilfulbe at forftaae, l)t)ab ber tjar ffeet. '2)er fom berefter en 2;ib, ba l^an tænfte minbre!(art og Ijanblebe mere efter 3nbf!t)belfer, enb før. an»ar tilmobe fom om en uft^nlig $aanb lebebe t)am ab titbfomme (Stier, faa ^an traabte fiffert, :^cor l^an ettere»ilbe fnublet men til fin 3^ib Begreb f)an, at 33ef(utningen bog»ar ^auéi egen, ben fri 53inie aft,»eb t)»ilfen ^an greb ben tilbnbte aanb og ifle ftøbte ben bert. gor Øiebliffet fæn!ebe greb fig i t)an ierte, en greb, ber fem fem 9J?anna fra Rimten. $an følte, at fem ^an ^a»be feet Hen ibag, ben beilige, ftraa== tenbe 53rub, bet»ilbe f)an funne glemme; men fom l^an 'i)a'ohi feet I^enbe»eb t)nberinben øbéicie, meb bet rene, fromme 33(if og bet fjcertige miil paa Sæben, faalebeg»ilbe ^an minbes l^enbe til fm fibftc etunb. $(ub elig ^ørte ^an S^rin paa rce tør»tra?^3en ha^»eb fig, og ba f)an faae o 3, ftob (Sara 3e >erfen^ cer»oerbige Sfiffelfe for f)am. $un ^a»be t)ele 3)agen iagttaget I;am meb fjccrlig Seettagelfe og trobé ^an^ (Sel»be^erffelfe omfiber gjennemffnet f)am. $nn niffebe milbt til l^am og fatte fig»eb ^n ibe.

121 Xtt glocber mig at træffe Xem alene," fagte ()un; benne U;ftelige S^ag maa iffe Qaat tilenfce, uten at 2)e faaer Xat for bet (^obe, Xe ^ar cjjcrt. Xet er bog egentlig Xtm,»i fh)lbe, at ^It enbte faa gcbt, og at S3n)lln )é«bagen biet) faa It)^ og gfæbelig." 3o minbre t)i tale berom, befto bebre," ftarebe $elmer meb '^^loor; fee at glemme bet cg mig meb." 2)em meb?" 3ia! 3eg til betroe 3^em en emmelig^eb. Xer er bletjet mig tilbubt et (Smbebe langt fra ^jobeni;ai>n. Oaften l^ar jeg befluttet at tage bet." jten (Samle biet) ganffe ftum af Ci^erraft'elfe, men l^un ferftob ^am. an læfte i ^enbe^ 5BIif, at ^an oar gjennemffuet, og frtjgtebe et 25ieblif, at ^un cilbe faare I}am teb at ubtale bet; men i faa genfeenbe blei) 'ijan fnart beroliget. jdet gjor mig onbt," fagbe bun bci^ægct, at in ffuhe mifte em, cg bet til bebrcte (Stien cg tjenbeé 3)Janb oprigtigt." t)o teeb," fagbe l;an meb et h;ft vrmiil, til @nb og ti lete, ba tnnne ti maaffee fee^ igjen. Vab bem reife uben at ti^e bet! 2)e ^ate ingen trofafterc 53en paa 3orben, enb mig, bet!an 3)e ftole paa. Xcx fomme bc lab o5 gaae neb til bem!" 5}en gamle 5!crv^bragerinbe og ^an, fem ni}lig l)adbe betraabt ben tcrnefnlbe 3 ti, git be to \'i}tfelige imcbe. '.Jlfffcben^ 25ieblif ftnnbebe til, og be talte cm ben fcreftaacnbc SfiK^mii^fe. ^tor It) "t tar itfe (Sllenv^ S3lif cg l)tcr blibt lob itfe l^enbe«stemme, ba l)un tatfebc Reimer for al betiift 55enfTab ; cg ^aralb tænftc

122 ^aa (Sorgens Tao^t cg fin ftatfels eøfters 3ovbefcerb; ban tnjffebe fin S5en $aanb meb et becceget og tafnemmeligt jevte. I^en gamle Ccinbe, l))oi age fun funbe blice faa, og ben fraftige 9}^anb, ber efter menneffelig 33e* regning ^t^be et langt Sit) for fig begge ^t}be be fun fmagt ^jærlig^ebs Ccat, og be følte 'od acnet og beres jerter ^nfcml^eb ceb at fee ben $aabet lanbs, ber ftraalebe bem imøbe fra be?t)ffe(igeé 33Iiffe; men ^un I)aJ}be lang gjøelfe i fun at føge fm læbe i 5InbreS?t)ffe, cg l^an bcg^nbte aflerebe at fmage ben tnanbige gorfagelfes føbe Søn. an ffulbe fnart erfare, at @ub, fom Xamt) figer, er bem ncer, ^cié fjerter ere fønberfnufte, cg at ^n l^jel^er bem, ber ^t?e en nebflagen ^2lanb. an6 fjerte ffulbe i al bete (Snfom^eb blice fom et Zxo^, ber er plantet ceb 55anbbæffene, fom gitrer grugt i rette Xib, og :^ci Søt iffe cisner" tar ^lan ba minbre t^ffelig, enb be to 9)Zi unbte, l^t^em Sit>et Iceber, men ogfaa bete (Sorger og djløk, i rigere SD^aal centebe?

CHARLES LYNG.

CHARLES LYNG FORTÆLLING AF H. F. EWALD. Tlijffr m: Kjøbenhavn. GYLDENDALSKE BOC.HANDELS KORLAG (f. HEGEL * SON). r. R.EBES B(H;tHYKKKR1 ISS2.

Uet var en kold og klar Aften sidst i Februar Maaned med Barfrost og en skarp Vind. Solen var ved at gaae ned og kastede sin Glands over Raaholte By og det tarvelige Landskab omkring den, saa det Hele var saa kjont, som det paa denne barske Aarstid kunde blive. De landlige Vaaningers graae Straatage og veirslagne Mure og det fiirskaarne, rode Kirketaarn, som ragede op imellem dem med sit steile Tag og sine Trappegavle, fik rigeligt Guld at pynte sig med; og hist og her funklede en Vinduesrude som en Ædelsteen. Over det brune Krat nede ved Aaen gik der et Rosenskjær, og Torbollegaard, som med sin hoie Lade og de stive Popler langs Havegjerdet tegnede sig skarpt mod Horizonten oppe paa ]-5akken bagved Byen, fik ved Aftenroden en Glorie af Romantik over sig, der kun var laant Stads, og som Solen vilde tage med sig, naar den om lidt gik ned bag Hoiene i Vest. En Rytter, sc^n nu kom over Bakkekammen

. ad Landeveien fra den modsatte Side, S}'ntes at være af en anden Mening. Han standsede sin Hest, og idet han fæstede Blikket paa Gaarden, fik hans Øine Glands, og han kastede et Fingerk}'s tvert over Dalen t51 den, saa at den trods sin prosaiske Grimhed dog maatte være i Besiddelse af Noget, som havde fortryllet ham higen, der kjendte Niels Welde, thi det var den unore ]\Iands Navn, vilde tiltroet ham en saa extravagant og sværmerisk Handling, som at kaste et Fingerkys ud i Luften; det lignede ham slet ikke. Hans Færd i Livet havde hidtil givet ham Ord for at være en forstandig, praktisk ung Mand med et klart Blik paa de virkelige Forhold og en Villieskraft, som uden fantastiske Svinkeærinder fører en Mand til sit Maal. Dog modsagde hans Ydre ikke Forestillingen om Ridderlighed, tvertimod. Han var af Middelhøide, kraftigt b\gget og velskabt, og han sad stot og smukt paa Ryggen af det skjønne Dyr, han red, en kastaniebruun Hingst, som han havde givet det stolte Navn Mirza. Han havde et djær\'t, aabent og tiltalende Ansigt. Den korte, lige Næse var temmelig bred og Munden vel stor ; men den dækkedes af et smukt bruunt Mundskjæg, og hans Haar havde samme Farve og et smukt Fald. Han saae ud af sine graae Øjne med et klart og skarpt Blik ; men hans Smiil var meget vindende, og naar det ledsagedes

af et af hans hjertelige Haandtryk, indgod han baade Agtelse og S}mpathi. Hans Klædedragt var simpel og hensigtssvarende, men viste dog en god Smag. Den korte Jakke, de stramt siddende, brune Hjorteskindsbeenklæder og den fixe, lodne Hue klædte ham godt. Ridetoiet var flunkende nyt, og de smukke Ridestøvler med de blanke Sporer viste, at han ikke var uden Forfængelighed som Rytter. Der kunde ogsaa være Grund til at sporge ham, hvorfor han egentlig kom ridende. Jernbanen forte rigtignok ikke lige fra hans Hjem, Folgaard, til Raaholte; men trods Omveien kunde han dog gjort Reisen med den lidt hurtigere og i ethvert Fald bekvemmere. Formodentlig vilde han paa et saadant Sporgsmaal svaret, at han lano-t foretrak at vuesres i Sadlen paa R}'ggen af sin raske Hest med Guds frie Himmel over sit Hoved for at ry.stes i en lummer Jernbanekoupée med Fodvarmere. Sandt nok, han var en haardfor Ungersvend; men maaske der dog var lidt Forfængelighed med i Spillet. Han var vel ikke saa barnagtig, at han vilde glimre for sine B\esborn, thi Raaholte var hans Fodeby; og det var ham vel heller ikke om at gjore at give sin gamle Fader, Pastor emeritus Christian Welde og sin gode Moder, hvem hans Besøg nærmest gjaldt, en overdreven Forestilling om sin \^clhavcnhcd i sin nve Kjjcnskab som Pro-

8 prietair; han havde nemlig nylig kjobt og tiltraadt sin Eiendom. Derimod er det nok muligt, at det ikke var ganske uvigtigt i hans Øine at være stolt ridende, naar han under sit tilstundende Besog i Raaholte fartede op til sin Barndomsven paa Torbøllegaard, Christen Lund, og hans Søster Karen. Det var hende, Fingerkysset gjaldt, og hun holdt meget af smukke Heste; men dog burde Niels VVelde, der kj endte hende saa godt, vidst, at om hun ellers var ham god, saa vilde det ingen Forskjel gjore, enten han kom ridende som en Prinds, eller gaaende som en Stodder. Om hun ellers var ham god ja, det var det, han ikke rigtig vidste. Undertiden havde han meent ja, undertiden nei; men nu kom han for at faae Rede derpaa, og derfor var han bleven saa betagen, da han pludseligt fik Øie paa Torbollegaard, som laae der, forgyldt af Aftensolen, ikke ulig et fortryllet Slot med en Prindssesse, der kun kunde vindes ved en Kamp med Trolde, eller en Drage, der vogtede paa hende. Rigtignok gaves der i Virkeligheden ikke slige ydre Forhindringer, ikke engang en barsk Fader, eller Frænde; thi Karen Lund raadede frit for sit Valg, og hendes Broder var Niels Welde god; men der kunde være mindre haandgribelige Forhindringer, som vare værre. Han blev holdende nogle ØiebHkke oppe paa Bakken i dybe Tanker uden at bryde sig om den

; skarpe Vind, eller agte paa Mirza, der huggede med sit stolte Hoved, saa Skummet floi fra l^idslet, og derved tilkjendegav sin Utaalniodighed efter at komme afsted og naae Krybben i sit Xattekvarteer. Først da Klokken nede fra Raaholte Kirketaarn lod sin Tone hore for at ringe Solen ned, vækkedes Mirzas Herre af sin Grublen og tillod den at skride videre, skjondt kun i Fodgang. Niels Weldes Opvaagnen til fuld Bevidsthed var ikke behagelig. Den gamle Kirkeklokkes Tone var hæs og skrattende. Den skurrende Lyd drog hans Tanke ned til Byen og til alt det, der trods hans unge Alder, thi han var kun fem og tyve Aar gammel, havde forstyrret Li\'ets Harmoni for ham. Da han om Morgenen red ud fra Folgaard, havde han været hidsig 'efter at naa Reisens Maal men nu, da han nærmede sig det, tovede han. Hurtigt og forvirret foer en heel Deel Erindringer og Tanker gjennem hans Hoved, som vi, mens Mirza i Skridtgang tilbagelægger den sidste halve Miil til Raaholte, ville forsøge at fremstille mere ordnet og sammenhængende. Der var nu forst det, at hans Fader aldrig rigtigt havde kunnet forvinde den store Skuffelse, at hans eneste Son havde opgivet Studeringerne og var gaaet til Landvæsenet. Christian Welde havde væ-ret Præ^st i Raaholte i en lang Aarrække, indtil han for et Par Aar

lo siden havde taget sin Afsked og bygget sig det smukke lille Huus nede i Byen, hvor han nu boede med sin Hustru og sin Datter Ellen, og hvor han agtede at ende sine Dage. Hans Fader og hans Bedstefader havde ogsaa været Præster, og det var hans inderhge Ønske, at hans Søn skulde træde i sine Fædres Fodspor. Niels var heller ikke daarligt begavet, men han viste ikke fornoden Sands for aandelige Ting, og formodentlig bidrog hans V^enskab med den jevne Christen Lund og hans flittige Besøg i Ferierne paa Torbøllegaard meget til at føre ham bort fra Bøgerne, saa han forlod dem og gik til Plougen. Dette fjernede ham fra Faderen, der var en boglærd Mand og ingen Sympathi følte for Sønnens praktiske Livsgjerning. \^el kunde den Gamle ikke Andet end agte sin Søn for den Ihærdighed, hvormed denne havde forfulgt sit Maal nu i ni Aar, forst som Landvæsensele\-, derpaa som Forvalter, indtil han havde erhvervet sig et agtet Navn blandt Landmændene i Amtet og trods sin unge Alder ved et Par rige Veh'nderes Hjelp var bleven sat i Stand til at kjobe en smuk lille Eiendom og sætte Foden under eget Bord; men Niels Weldes Fader havde dog modtaget Efterretningen om dette Held temmelig koldsindigt og viist saa liden Begjærlighed efter at se Herhgheden paa Folgaard, at det havde krænket ham føleligt. Med en granske anderledes varm Interesse havde

den gamle Præst fulest sin Pleieson, Charles Lyng, paa hans krogede Livsbane: men han var ogsaa bleven ved Studeringerne; han havde dog drevet det til at tage Examen Artium, og saa ha\de han nylig skrevet en Novelle, som der var bleven gjort en heel Deel Væsen af i ]^ladene. Nu havde det imidlertid væ-ret en Akkord mellem Charles L}-ng og hans Pleiefader, at han skulde studere Thcologi, og paa den Konto fik han en rigelig aarlig Understøttelse af Præsten, som ikke var ganske uformuende. Man skulde altsaa synes, at den Gamle maatte flyve i P'lint over, at Charles havde svigtet Kouleur, og det saa meget mere, som Moralen i hans Aandsprodukt var af en meget tvivlsom Beskaffenhed; men denne Omstændighed indbragte ham kun en temmelig mild Straffeprædiken. Præ^stens æ-sthetiske Ghæde over hans Pleiesøns Bedrift var storre, end hans Betænkeligheder i Anledning af Bogens Moral. Hans kjodelige Son udtalte sig ved denne Leilighed mindre ærbødigt om ham, idet han sagde til sin Ven, Christen Lund: <. Fader er lige saa glad over Charles s Bog, som Moder blev, da den t)rkiske K\lling, hun havde faact fra Sognefogdens, lagde Æg. sit forste Det maatte jo gjore Niels lidt bitter, at det fremmede l^arn n^esten havde fortnungt ham af Faderens Hjerte og tilranet sig den storste l\art af den Kjærlighcd, der egentlig tilkom ham selv;

12 men der var andre Omstændigheder foruden denne, som nu næsten lod ham glemme, at Charles Lyng og han i Barndommen havde været gode Venner og Legekammerater. Det var ham derfor en Lettelse at vide, at Charles Lyng efter de sidste Efterretninger fra Raaholte nu maatte være i Kjobenhavn og gjorde sine Volter der, saa at deres Vei denne Gang ikke vilde krydses; men dog havde han en Fornemmelse af, at Legen mellem Charles og ham muligviis ikke var ganske til Ende. Med ham syslede alligevel fornemmelig hans Tanker nu, mens han langsomt red ned ad Raaholte til, og derfor er det bedst her at fortælle, hvor Charles Lyng var kommen fra, og hvorledes han blev Niels Weldes Pleiebroder. Lignelsen mellem Charles Lyng og den tyrkiske Kylling var ikke ueffen, skjøndt han rigtignok ikke var kommen fra saa pænt et Sted, som Sognefogdens. Huusmand Søren Lyng i Raaholte havde en stor Borneflok, og den Ældste, Datteren Clarie, var en meget smuk og velvoxen Pige. Hun kom til Kjobenhavn og blev Stuepige hos en anseet Familie. Folk troede, at det gik hende godt, da det pludseligt r>'gtedes, at hun paa Fødselsstiftelsen var nedkommen med en Son, og tre Dage efter var hun dod. Hendes Forældre reiste ind til Kjobenhavn og kom kort efter tilbage med Barnet, men, som

13 det viste sig, ganske uvidende om, hxeni der \ar dets Fader; alle deres Forsøg paa at opdage ham strandede. Stakkels Marie ha\de, hvilke hendes Bevæggrunde dertil end vare, i saa Henseende haardnakket bevaret Tausheden. Hun sagde i det Hele taget ikke mange Ord i den korte Tid, hun levede efter Barnets Fødsel; men da Barnet var meget svagt, begj ærede hun det døbt. Dette naaedes vel ikke, mens hun levede, men hun fik dog Tid til at.sige, at Drengen skulde hedde Charles, og hun foiede til: kald ham Charles Lyng I Han blev døbt et Par Timer, efter at hans Moder var død, og fik i Daaben det Navn, hun havde givet ham. Hendes Fader Søren var hende imidlertid alt Andet end taknemmelig, fordi hun saaledes havde adresseret Barnet til ham. Han sad jo i smaa Kaar med en stor Borneflok og blev derfor mere vred over denne uventede Tilvæxt til Familien, end bedrovet over Datterens Ulykke. Havde hun levet og selv kunnet forsørge sit Barn, fik det saa være og blev jo hendes Sag; men nu maatte han, Søren, betale Gildet, mens den Skurk af en Forforer gik fri; og saa var Ungen oven i Kjobet bleven p\ntet med hans ærlige Navn 1 Sørens Hustru \ar imidlertid en godhjertet Kvinde. Hun holdt Haanden over Barnet, saa længe det var lille; ja, hun foretrak næsten, lig

14 en anden Gjogemoder, det halvt fremmede Barnebarn for sine egne Børn, og hun havde dem dog smaa nok endnu. Hun troede ogsaa fuldt og fast, at der flod fornemt Blod i Drengens Aarer, og smigrede sig med det Haab, at hun engang vilde hoste Lønnen for al sin Omhu for ham; men hendes Forventning blev skuffet; og da Charles blev større og kom under Bedstefaderens Tugt, fik han en anden Konfekt, haarde Ord og Knubs ved enhver Leilighed og blev i det Hele taget behandlet som et Udskud. Skolelæreren i Raaholte, gamle Hansen, henledede sin Foresattes, Pastorens, Opmærksomhed paa dette sørgelige Forhold og fortalte oppe i Præstegaarden saa Meget om Drengens ualmindelige Begavelse, at baade Præsten og hans Hustru bleve bløde om Hjertet. Det endte da med, at de toge Charles Lyng til sig, og glad var Soren, at han blev ham kvit. Charles var dengang otte Aar gammel, Niels Welde ti, og hans Søster Ellen syv. De to Sødskende bleve o-lade over den nve Broder øer Legrekammerat og kom til at holde meget af ham, mens han paa sin Side mærkværdig hurtigt fandt sig til Rette i de forandrede og bedre Forhold. Han var en smuk Dreng med fine, karakteristiske Ansigtstræk. Den smalle Pande, den krumme Næse og noget fremstaaende Hage, de brune, ildfulde Oine og det sorte, krøllede Haar gav hans

Fysiognomi et ciendomn"icli<;t, sydlandsk Præ[( og gjorde ham til en mærkelig Fremtoning blandt Raaholtes blonde, rodkindede og blaaoiede Born. Han var livlig og indsmigrende i sit Væsen, og hans hurtige Nemme henr)kte hans Pleiefader. Da Niels og han vare sendte til Halsted for at gaae i Latinskolen der, var der altid en for den Forste bedrøvelig Forskjel mellem de Vidnesbj-rd, de bragte hjem med sig i Ferien, at sige hvad Præstationerne angik; thi med Hensyn til Opførslen stod Niels Welde med Palmer i Hænderne. Det varme Blod, der flod i Charles L)ngs Aarer, gav sig Vidnesbyrd allerede i Skolen baade ved Opsæ'tsighed mod Lærerne og andre Udskeielser. Han var een Gang nær bleven udviist af Skolen ; men Rektoren vilde nødigt- af med sin flinkeste Discipel. Han slap da med en Dragt Prygl, skikkede sig derefter og tog sin Examen Artium, mens Niels opgav PLvret for at gaae til Landvæsenet. Niels var fra forst af meget villig til at beundre sin Pleiebroder, der jo ogsaa med sine mange Talenter var et Vidunder i den lille Kreds i Raaholte. Han var et af disse alsidigt begavede Mennesker, som i det Mindste til en vis Grad kunne næsten Alt, hvad de ville. Han var et udmærket LæM'ehoved med en stæ-rk Hukommelse, han sang smukt, han skrev n\dclige \'crs og tegnede fortræffeligt. Dog var hans største Gave den forunderlige

floielsblode i6 Magt, han besad til at vinde ethvert Menneske, han kom i Berorelse med, især Kvinderne. Med Vennerne bristede det rigtignok ofte, men V^eninder fandt han alle Vegne, og de bleve ham i Reglen troe. Hvem vare de da i Raaholte? Netop de Piger, som vare Niels Welde kjærest. Forst hans egen Søster, som var forelsket i Charles Lyng til op over begge Øren: men hun var ikke smuk nok til at fængsle ham. Hendes sunde, friske Ansigt var blot tækkeligt, heiides ærlige, graae Øine ikke straalende og hendes Haar askefarvet uden gylden Glands. Saa var der Jensine Søgaard, Prokurator-Enkens Datter, en nydelig Pige, lille af Væxt, men velskabt og yndefuld. Hun havde meget smukke, brune Øine. Charles Lyng havde engang skrevet et Digt om dem og kaldt dem. Hun var en godhjertet Pige, men med et lystigt og let Sind, som kunde bragt hende i Fare. Dog s}-ntes hun nu at være vel h\'ttet; thi hun var nylig bleven forlovet med Christen Lund. Endelig hende, hvem Niels Welde elskede og allerede i flere Aar havde sat sin Hu til, Karen Lund. Mens Mirza for slappe Tøiler skridtede hen ad Veien, viste der sig for dens Herres indre Blik et Syn, som ganske lod ham glemme, hvor han var, og at ]\Iorket faldt saa stærkt paa, at der vilde været god ]\Iening i at ride til.

Han saae i Aanden for si^ den ranke, stolte J(jmrru med det faste, selvbevidste Blik i de smukke blaae Øine. Hun havde i sin Holdning en Værdighed, som man sjelden finder hos en Pige paa tyve Aar. Hun pleiede at være paa Post mod enhver Tilnærmelse. Uagtet der intet Umildt \'ar i hendes Aasyn, hendes Træ-k vare tvertimod blode, næsten barnlige og hendes Væsen var kvindeligt, havde hun dog altid indg}'dt ham Respekt. Havde han maaskee været altfor fr}'gtsom og var han i hendes Øine en Klodrian? Det faldt ham nu ind, idet han gjorde sig Rede for sit I-V^rhold til hende; thi vist var det, at Charles Lyng med sit dristige Væ\sen var kommen hende langt nærmere. Med et Suk maatte han tilstaae for sig selv, at det \ar lykkedes hans glimrende Pleiebroder nu og da ogsaa at drage hende indenfor sin Tryllekreds. Med Harme erindrede han Scener fra deres Sammenkomster, \ed hvilke han selv havde folt sig ganske tilovers; hvorledes Pigerne folte sig dragne til Charles Lyng og flokkedes om ham, med I^egjærlighed lyttede til hans Fortællinger, ikke kunde blive kjede af at hore hans Vers og morede sig over hans Tegninger. Ellens Oine hang ved hans Læber, mens han talte, Jensine fik snart Taarer i sine floielsblode Oine, snart loe hun som en Hachantinde, og selv den stolte og blye Karen kunde lade sig rive hen, Chnrles Lyng 2

saa at hun syntes Xiels ganske forvandlet og ikke var til at kjende igjen. Han hadede den Skizzebog, i hvilken Charles baade tegnede og kradsede sine Vers. At illustrere en Fortælling og skrive Noget om en Tegning, det faldt ham lige let. Dette dobbelte Talent havde sat ham i Stand til at levere smukke Bidrag til illustrerede Blade, hvorved han ikke tjente saa Lidt, hvad han ogsaa havde nødigt; thi han levede et flot Liv i Hovedstaden, saa at den Understøttelse, han fik af sin Pleiefader, ikke rækkede langt. I Skizzebogen vare de Alle og maatte derind, enten de vilde eller ei. Der var forst og fremmest et smukt lille Portrait af Karen Lund ; dernæst en Skizze af Jensine Søgaard i Bondepigedragt, som Charles havde benyttet til Vignet i en Almanak, en Ære, som for en Stund gjorde Pigebarnet reent fortumlet i Hovedet. Han flatterede gjerne Pigerne, men karrikerede Mændene. Xiels Welde var der i Skikkelse af en Hestepranger og Christen Lund, der maalte sine tre Alen og som Værnepligtig var bleven taget til Garden, var afbildet som en vældig Gardist, der skuldrer Gevær for en passerende hlle Lieutenant to Karrikaturer, som ved deres Satire ramte hver af de Paagjeldende paa et ømt Sted; thi Xiels var ikke fri for at være lidt prikken paa sin Ære som Gentleman; og Christen havde temmelig

: 19 uvilligt bragt FiL-drcnelandet det Offer at trække i Soldatertroien og mindedes sin Tjenestetid som en Ydmygelse, en Svaghed, der blev strængt dadlet af hans faderlige Ven, den gamle Præst, der kaldte Sligt et daarligt Tidernes Tegn. Men den værdige gamle Mand var saamænd heller ikke gaaet fri. Han var en svær Mand med et sundt, blomstrende Ansigt og en skaldet Isse. Skjondt han visselig var en Mand afaand, maatte han dog ogsaa give Kjodct, hvad det fordrede og maaske lidt til. Han havde en lækker Tunge og yndede et godt Bord. Nu havde Charles afbildet sin Velgjorer i Skikkelse af en jovial Capucinermunk, ridende paa et Æsel; men det var jo neppe hans Mening, at den Gamle skulde faae Kundskab om denne hans Kaadhed. Det skete imidlertid alligevel, thi Charles var tankelos og lod sin Skizzebog ligge og flyde alle Vegne. Det viste sig imidlertid, at den Gamle var mere fordomsfri end de Unge. Da Skizzebogen var falden i hans Hænider, og han havde opdaget Munken, gjenkj endte han strax sig selv og folte Snerten. Dog loe han af Billedet, viste det til sin Hustru og sagde See her, Stine, er det ikke skjont r Xaa, Charles har Ret; jeg har en.stærk Appetit og bliver for tyk. ; Men den gode Fru W'elde blev meget opbragt over sin Pleiesons Bedrift og kaldte ham et utak-

20 Hemmeligt Skarn, en fræk Knegt, hvem Ingen og Intet var helligt. Hendes kj odelige Son var af sin Moders ]Mening; men hendes Mand sagde blot med et Suk: csaa rig en Begavelse er en fr}'gtelig Fristelse og lokker det Dæmoniske frem i et Menneskehjerte. Dog er dette meest Fantasiens Spil; Charles holder af mig alligevel; han er ikke ond, skjondt han undertiden letsindigt lefler med det Onde. Han er nu i Ungdommens Gjæringstid; det sætter sig nok.» Men i hans egen Søns Øine var den Maade at tage Sagen paa utilgivelig Svaghed. Niels havde ikke sin Faders æsthetiske Tendentser eller hans Konstsands; hans moralske Følelse lod sig ikke bestikke af Charles Lyngs ghmrende Talenter; men derfor manglede det ham ogsaa paa Forstaaelse af det brogede Aandsliv, der rørte sig i en Natur, som hans begavede Pleiebroders, og derfor kom han let til det, som hans Fader havde Betænkelighed ved, idet han nemlig ganske brød Staven over Charles Lyng og hans Livsgjerning. Deri var der borneert Hovmod, om end hans Skinsyge tildeels undskyldte ham; men det var netop ad den Vei, at det nu lykkedes ham at faae Ro i Sindet. Det er utænkeligt, sagde han til sig selv, at en Pige med Karens Selvfølelse og i hendes uafhængige Stilling kan kaste sig hen til en literair

21 Vagabond som Charles Lyng, oven i Kjobet en HuLisniandsdatters uæi^te Barn! O^^ for Christen vilde det være en stor Krænkelse, om hun i^jorde et saa elendi[^t Parti. Jo, det var rigtif,niok smukt af \iels Welde at spekulere i sin Vens Bonde- og Pengestolthed, og det havde han saamænd ikke havt nodig. Mon han virkelig ønskede, at Karen Lund skulde tage ham af anden Aarsag, end for hans egen Skyld? Men med Christens Selvfølelse som Storbonde havde det sin Rigtighed. Han stammede fra Bonder, hans Fædre havde lige ned til hans P\ader været hæderlige og velstaaende Selveierbonder, og Christen sagde, at han var lige saa stolt af dem som nogen Adelsmand af sine Ahner; og derfor maatte en Beiler til hans Soster, som kom fra et lavere Lag i Samfundet, være ham imod. Dog var hans Stolthed ikke en Perle af det reneste Vand; thi ligesom allerede den Rigdom, et heldigt Gaardkjob havde forskaftet ham, hævede ham ud af hans Fædres mere beskedne Kaar og af hans Stand, saaledes viste ogsaa hans Livsvaner, at han havde den Ærgjerrighed i Blodet at arbeide sig op til de hoiere Samfundskla.sser. Ogsaa havde han forstaaet at erhverve sig nogen Dannelse, skjondt han deri stod langt tilbage for sin Soster. I lun var af Naturen aandeligt anlagt, skjøndt P^orholdene i Hjemmet og en mangelfuld Opdragelse havde hæ-mmet hendes Udvikling; men denne OmstæMidighcd havde tillige

hendes at 22 bevaret hendes Hjertes og hendes Aands barnhge Friskhed. Der var hos hende en lykkehg Forening af en hoiere Stræben og Sands for Livets materielle Anliggender. Hendes Kjærlighed til Poesi og Alt, hvad der var skjønt, gav hendes Tanker Flugt; men vant, som hun fra Barndommen af var til at at tage fat, tegnede hun dog til at blive en virk-, som og huslig Kvinde, og det faste Grundlag for hendes indre Liv, oprigtige Gudsfrygt, borgede for, at hun uden Famlen vilde vandre sin Bane gjennem Livet. Imidlertid gjorde Dobbeltheden i hendes Personlighed, den ideale Stræben, forenet med hendes praktiske Sands og dølget af hendes sunde og jevne \'æsen, det forklarligt, at begge hendes Beilere gjorde sig Haab om at vinde hende. Hun havde viist Charles Lyng en Sympathi, som oplivede hans Mod; men Niels Welde havde ogsaa ofte fornummet, hans Nærværelse var hende kjær, skjondt paa en ganske anden Maade. I Charles' Selskab blev hun livlig og meddelelig, Niels' Nærværelse lukkede ofte Munden paa hende og drev Blodet op i hendes Kinder; men dog var hendes Bedrøvelse, naar han forlod hende, aabenbar. Charles tænkte i sit aandelige Hovmod, at det var let at stikke en halvdannet Landjunker, som Niels Welde, ud, og at Kampen i Karen Lunds Hjerte blot stod mellem hendes Kjærlighed

23 til ham selv o^^ hendes Vvygt for ]^roderens og Samfundets Fordomme; mens Niels i sin Pleiebroders Courmageri saae en Anmasselse og en h'are for hendes Hjertefred. Selv bortseet fra hans egen Attraa, vilde det være en god Gjern ing at frie hende fra den elendige Tilværelse, der ventede hende som Charles L)'ngs Hustru ; men trods deres Fordomme elskede de hende dog begge af et oprigtigt Hjerte. Niels W'elde kom \'ed den Sel\-provelse, han nu anstillede, til det Resultat, at han havde været altfor fr}'gtsom og tilbageholdende og tovet for længe med at erklære sig. Han var ganske paa det Rene med, at Karen Lund ret var en Kone for ham, og han vilde have hende. Netop som han var kommen til den mandige Beslutning at gribe kjækt til og vinde Prisen, red han ind i Raaholte. Det var endnu ikke ganske morkt, netop i Aftenskumringen, som pleier at være en livlig Tid paa Dagen i en Landsb\-, naar Arbeiderne \ende tilbage fra deres Arbeide, og Bornene tumle sig i den sidste Leg, inden Morket dri\cr dem ind. Oven i Kjobet var det L(uerdag Aften, da Smaafolk pleie at have tra\lt med at gjore deres Indkjob for den kommende Uge hos Hokeren; men ikke desto mindre var Gaden tom, og Byen saae ud, som om den \ar uddod. Kroen. Gaatlen lostes for Niels W'elde, da han naaede

' <Ih 24 Det var en ganske ny Bygning, egentlig for stor og stadselig forraaholte; men i vor Tid med alle dens politiske Foreninger og Moder af forskjellig Art havde der dog viist sig at være Trang til et stort Forsamlingslokale. Niels VVelde saae nu, at den store Sal var oplyst, og at der stod en heel Stimmel Mennesker og saae indad Vinduerne; men da der lod Musik derinde, kunde det jo neppe være politiske Rumlerier, man havde for. De Bageste i Sværmen vendte sig om, da de horte Hestetrampen. Jens Nilen, en gammel Dagleier, var iblandt dem, og da han i mange Aar havde havt Arbeide hos Pastor Welde, først i Præstegaarden og nu i Pastorens Have, var han godt bekjendt med hans Søn. han. nei, Niels Welde, er det Dem!-> udbrød xhvad gaaer her for sig, Jensr» spurgte den unge Herre, idet han nikkede til Jens. «HeY er Kamerrie, v svarede Jens. «Ja saa!» udbrød Niels Welde.»Er her kommen Skuespillere til Raaholte?» «Paa det Lav nei,» svarede Jens, ''<det er natyrlig ham, Charles, der har stillet det an.» Charles Lyng i Raaholte det gav et Sæt i Niels Welde. Pudsig nok var ellers den vigtige Tone, hvori Jens Nilen.sagde dette: natyrlig ham, Charles; thi de Raaholte Bønder vare i Grunden stolte af Søren

25 Lyngs Dattersøn, især da det rygtedes, at han havde skrevet en B(-)g. De begyndte endogsaa at snakke om, at der vel engang kunde bhve en Rigsdagsmand af Charles, og det vilde være en Ære for Byen, thi naar Alt kom til Alt, var han dog en af deres Egne. Men Niels Welde var ikke i Humeur til at more sig over Noget. <Hvem, for F'anden,«.spurgte han barskt, < spiller Comedie med Charles Lyng her paa Kroen? > Ih nu, svaredejens, det gj ør han, Petersen, Skolelærerens Søn og saa Sognefogdens Datter, den kjonne Christiane og Jensine, Prokuratorens og Jomfru Karen fra Torbøllegaard og saa Jer' ^'g^w Søster, Ellen, hi, hi! Niels Welde saae ud,.som om han skulde tabe baade Næse og Mund. Men hvorfor i al Verden drive de det Gjogl, Jens? V spurgte han omsider. Jens bakkede for.st ivrigt af den lille Pibe, han havde i Munden, og som var nær ved at gaae ud, men da han havde faaet Dampen op, svarede han: <Ja, hor kuns nu! Det bræ-ndte jo forleden for Petronelle ude paa Overdrevet. Hun maatte rende derfra i den bare Særk med sine sex Rollinger; og de bjergede kun Livet. Saa.siger Charles, som lige var kommen herud fra Kjobenhavn: lad os spille Kamerrie og give Petronelle

26 Indtægten, saa kan hun faae Klæder paa Kroppen af sig og Ungerne og Noget at ligge paa og bide af; og saa satte han det strax i Værk; og de have gjort Prøver og spillet paa den Kamerrie i hele tre Dage baade tidlig og silde, saa her har været et farligt Styr paa Kroen. Naa,>; sluttede Jens, idet han gned sin Arm, (det var kjønt nok af Charles, det; omendskjondt der kunde være en Anden, som ogsaa er trængende, er det just ikke brændt for ham!» Niels Welde hørte ikke gamle Jens Nilens Tale til Ende. Han red lige ind i Reisestalden, gav Mirza til Staldkarlen og skyndte sig saa ind. Rigtignok blev han stoppet i Farten af Kromanden, som agerede Billetkasserer; men da han havde betalt Entréen, aabnedes Døren for ham, og han traadte ind i det Konstens Tempel, til hvilket hans geniale Pleiebroder havde omskabt den prosaiske Kro-Sal. Den var propfuld af Tilskuere, en ret behagelig Omstændighed for Niels Welde, der helst ubemærket vilde gjøre sine Iagttagelser. Han havde fra sin Plads i Baggrunden et godt Overblik over Salen og opdagede mange Bekj endte, baade Bønder oe Honoratiores fra Omes^nen; men hverken hans Forældre eller Christen Lund var der. Han var kommen i en Mellemakt. Det Teppe, der var trukket for den nederste Ende at Salen og adskilte Scenen fra Tilskuerpladsen, formente ham Indblikket i Aftenens Mysterier. H\'em

vilde han faae at seer Komedien var forbi, og der skulde gives- et Tableau, Mon hans Hjertes Dronning, den stolte Karen, vilde \'ise sig i en eller anden Forklædning? Det var hans Følelse grueligt imod at see hende paa Brædderne, fremstillet for Alles Blikke ligesom en T'igur i et Voxkabinct, men dog længtes han saare efter at skue hendes elskede Skikkelse. Endelig taug Musiken, Forhænget blev trukket til Side af en ingenlunde usynlig Maskinmester, og nu kunde Niels, om end kun i Aanden, sige: God Aften Karen! Tableauet var en Gjengivelse af det bekjendte Billede: Jakob hos Laban. Laban, det var unge Petersen, en velvoxen Seminarist, der havde Hoiden til at agere Patriark; Jakob, det var Charles L\'ng, Charles l\s levende med sine tindrende Øine og sit sorte krøllede Haar. Rachel blev givet af lille Jensine, som tog sig nydelig ud, og Lea, det var Karen. Hvor hun \ar deilig at see til som hun sad der i P\>rgrunden i det hvide Gevandt med et lyseblaat Klæ^de slynget om Livet, HæMiderne foldede i Skjødet og de klare Oine med det stolte Blik vendte mod Publikum. Tre Gange ble\' Forhænget trukket fra og atter for, og lige saa mange Gange nod Xiels Welde det skjonne S\n, men saa vilde han ikke see Mere og vendte sig for at gaae, uagtet der skulde gives to Tableauer endnu ; men i det Samme

28 blev der lagt en Haand paa hans Skulder, og da han dreiede sig om, blev han tiltalt af Povel Lassen, en flink ung Gaardmand i Raaholte, med hvem han som Dreng havde leget mangen god Leg. Xei see, Welde, er det Dem I sagde han. Det er et Stod, siden vi To saaes. Xaar kom De til.- Byen, med Forlov Lige nu, svarede Xiels; af Hesten og herind; jeg har ikke engang været oppe hos mine Forældre: jeg var nysgjerrig efter at see, hvad her gik for sig.; Ja. sagde Povel, De havde nok mindst ventet at komme paa Komedie her i Raaholte. Hvad synes De om St>'kket.- Spillede ikke Lyng og Froken Jensine de Forlovede brillant: Det tik jeg ikke at see, svarede Xiels; jeg kom forst nu til Tableauet. Saa gik De Pinedod Glip af noget Godt, : sagde Povel; det gik muntert; men Lyng var ellers lovlig fri, for han kyssede sin Kjæreste, det vil sige Christen Lunds, to Gange, og Proprietair Jensen siger, at det andet Kys staaer ikke i Komedien, det var en Tilgift, ha, ha I Xaada I ; udbrod Xiels Welde. Hvad mon Lund siger til den Spas r Han er i Kjobenhavn,- svarede Povel Lassen, ;og veed ikke en Smule af det Hele. Xiels Welde floitede paa en betegnende Maade ^

» 29 til Svar, i^ik ud for at scc til sin d}'rebare Mirza og- sk}'ndte sig derpaa op til sine Forældre. Han traf sin Fader siddende i sin Lænestol med et Teppe om Fødderne, hvilket tydede paa et lille Besøg af Podagraen. Den Gamle havde Brillerne paa Næsen og en Bog i Haanden; han skød Brillerne op og lagde Bogen fra sig, da Døren gik, og et Udtryk af ]\Iishag over at blive forstyrret i sin Læsning formørkede hans myndige Aasyn ; men da han saae, at det var hans Søn, veg Skyen bort, han rakte Niels Haanden og bød ham roligt og mildt Velkommen. Ikke saa hans Hustru; hun omfavnede sin Son, kyssede ham gjentagne Gange og lod Munden løbe af Glæde over at gjensee ham; og han fornam ret, at hans Moders runde, milde Ansigt med de livlige, blaae Øine, de friske Kinder, endnu næsten uden Rynker, det hvide Haar og den prægtige gammeldags Kappestrimmel, var for ham et af de kjæreste Syn paa Jorden. <Saa,: udbrød hun fortrydeligt, nu har Charles optaget Gjæ-stekamret, men hvis Du vil finde Dig i snever Leilighed, Niels Men Niels skjndte sig at svare: <xnei Tak, Moder I Jeg kan godt logere paa Kroen ølt vil oj^saa helst være der, hvor Mirza er, for at have lidt Oie med ham; husk paa, at han har kostet mig tolvhundrcde Kroner I <^Det er ogsaa kjedeligt, at vi ingen Stald have,v sagde den gamle Pastorinde. idet hun med

:! 30 et Suk mindedes de Herligheder oppe i Præstegaarden, som hun havde maattet forlade; men hun tilføiede livligt: ^Jeg maa ned paa Kroen i ^Morgen og see det deilige Dyr. > Hun var stolt af, at hendes Son havde kunnet overkomme at kjøbe saa kostbar en Hest og vidste, at den Handel ikke var et ødselt Indfald, men en Spekulation. Det faldt hende slet ikke ind, at Mirza kun var et Paaskud for hendes Søns Afslag, og at den gode Niels, om han havde turdet være ærlig, ikke vilde svaret: jeg vil helst være der, hvor Alirza er men: jeg vil helst være der, hvor Charles ikke er Han gav sig nu til at fortælle om sin Ankomst og Overraskelsen med Forestillingen paa Kroen. Hans Fader saae paa ham med et usikkert Blik, rettede paa Brillerne, rommede sig og sagde Ja., den Charles! Naa, Komedien bliver jo spillet i et smukt, veldædigt Øiemed, og Fru Søgaard har været til Stede ved alle Prøverne. Saa lode vi da Ellen gaae med til den Kommerts, uagtet Din Moder havde meget imod det. > Niels saae overrasket paa sin Fader. Det var noget Nyt for ham, at den Gamle spanderede en Forklaring paa ham og, om end kun indirekte, misbilligede et Indfald af sin YndHng, Charles Lyng. Han havde imidlertid brændt sig tilstrækkeligt

. Hans 31 der og andre Steder med, naar han sagde noget Nedsættende om sin Pleiebn>dcr. Han huskede, hvor opbragte baade hans Fader og Karen Lund engang vare blevne, da han i deres Paahør kaldte Charles: «en Bladneger.. Niels var en sindig ung Mand, der pleiede at bruge sin Forstand, og da han indsaae, at der Intet vilde opnaaes ved nu bagefter at fortælle sine Forældre, at der maaske dog havde vædret noget Ondartet ved Kommertsen, hvilket han i Følge Povel Lassens Fortælling om Kyssene maatte troe, saa foretrak han at tie. Plader var fornuftig nok til ikke at aftvinge ham noget Svar, forlod det farlige P2mne og gjorde en paaskjønnelsesværdig Anstrængelse for at vise Interesse for P^ølgaard og sin Sons Avlsbrug; mens hans Hustru med et Udtryk af Lettelse i sit Ansigt gav sig til at sysle med Teppet, som var faldet af hans P^odder. De agronomiske Sporgsmaal, den lærde Præst gjorde sin Søn, morede denne meget; thi de gave rigelige Beviser paa, hvilken stiv Theoretiker og siet Praktikus hans gode Fader var. Dog besvarede han Alt med sommelig Alvor, men gav sig derpaa til at fortælle om sin Eiendoms smukke Beliggenhed i L}- af vidtstrakte Skove, som rigtignok havde den P^eil, at de ikke hørte til Gaarden; om den kjønne Udsigt fra den Bakke, paa hvilken Gaarden laae, og om den blanke Aa, som flod gjennem hans prægtige Enge.

» 32 Det var en sanddru Beskrivelse af Landskabet, givet i jevne Ord uden noget poetisk S\-ing; men det glædede dog Præsten at see, at hans Son trods sin Fordybelse i Livets Prosa havde bevaret nogen Sands for Xaturens Skjonhed, mens Niels's IModer, da han derpaa fortalte om sin smukke Have, de gode Frugttræer og om sin Plan at anlægge Bistader, livligt udbrod: «:Naar vi faae Sommer, Christian, og Du er ^ rask, saa maae vi derhen og see det Altsammen I Dog kom der forst rigtigt Liv i den Gamles kloge Oine, da han fik at vide, at der var Noget paa Folgaard, som hans Son kaldte sit Bibliothek. Jeg har flere Boger end Du maaskee troer, Fader, sagde Niels, «og jeg har læst dem allesammen; thi jeg kjober kun de Boger, jeg vil læse. Nogle af dem kjender Du neppe og vilde vist finde dem meget kj edelige og dem, der falde i Din Smag, har Du formodenlig læst; men naar Du kommer til Folgaard, vil Du blandt de sidste finde nogle gamle Bekjendte, som jeg veed, at Du aldrig bh ver kjed af, for Exempel Homer, Virgil og Horats. Dem magter jeg rigtignok ikke mere, men jeg har bevaret dem og alle mine Skoleboger lige til den forste ABC. og Luthers lille Kathechismus, uden at tale om den smukke Bibel, Du gav mig til min Konfirmation, og som jeg er gode \>nner med, uagtet jeg ikke blev Præst.

: og sagde 33 Den Gamle saae mildt til sin Søn, sukkede <'Det Sidste, Du der sagde, glæder mig især; og hvor meget jeg end i sin Tid onskede, at Du skulde i Præ-stekjolen, saa mener jeg dog nu, at dette er bedre, end om det var gaaet Dig som dem, der netop fordi de skulde være Præ-ster, s\-cd Vingerne i Ilden og bleve Uvenner med den hellige Skrift. Niels forstod, at denne Bemærkning sigtede til Charles, der et Par Aar havde givet det Udseende af, at han studerede Theologi. Sammenligningen var til hans Fordeel, men han kunde ikke finde paa noget passende Sv^ar, thi hans Tanke var jo denne: Herregud, saa Charles har virkelig faaet den Gamle til at troe, at han havde taget saa alvorligt fat paa Theologien, at han kunde studere sig sin Tro fra! Da Niels gik, fulgte hans Moder ham ud i Forstuen, og sagde: klappede ham paa hans skj æggede Kind csdu \'ar rigtig snild og god i Aften baade ved det, Du sagde og det. Du ikke sagde. <Hvad mener Du, Moder r spurgte Niels, der saae ud, som om han ikke havde den bedste Samvittighed. «At det, Du fortalte om Dine Boger, svarede hans Moder, 'glædede Fader, og at det aabenbart var ham en stor Lettelse, at Du ikke sagde et ondt Ord om Charles. Charles Lynjr. "i

34 Da ere mine Tanker om ham dog ikke de bedste, som Du veed,> sagde Niels. floder. ]\Iine saamænd heller ikke,^> svarede hans <Men saa,» sagde Xiels, var det egentlig ikke ganske ærligt af mig at skjule dem.r. Hvad skulde Du ellers gribe til?>^ spurgte hans Moder. Uærlig vilde Du da ogsaa kun været, hvis Du havde sagt Noget, som Du ikke mente. Kunde jeg blot give mig selv den Roes, at jeg aldrig havde indladt mig paa det! Men Fader er meget vanskelig i denne Tid, saa jeg er nodt til at lavere.. Efter at hun saaledes havde lettet sit Hjerte for sin Son, saae hun paa ham med et straalende Blik og kyssede ham hjerteligt til Godnat. Det stod at læse i hendes Øine, hvor stolt hun var af ham, men hun var dog fornuftig nok til ikke at sige det. Da hun igjen kom ind til sin Mand, havde hun endnu Glandsen af denne stolte Moderglæde paa sit smukke gamle Ansigt. Han saae forskende paa hende og sagde derpaa med et sørgmodigt Smiil men i en Tone, der havde et Stænk af Bitterhed i sig: «Stine, jeg gjetter Dine Tanker!. -Mine Tanker, hvorom?> spurgte hun overrasket. «0m Niels,» svarede han. «Du glædede Dig over, at Dit kjodelige Barn gjor det fremmede til

- Saadan. 35 Skamme; jc^ Lustc Triumf i Dine Øine, da Niels fortalte os, at han har bevaret alle sine Boger. Det er godt, at jeg tor troc, at Xiel^ ikke kan vide, hvad Charles har gjort af sine, thi ellers maatte jeg mistjunke ham for at have sagt det blot for at hæve sig paa Charles' Bekostning.:^ Pastoren sigtede til den bedrøvelige Til.staaelse, Charles under dette sit Besøg havde aflagt om, at han havde fejet alle de kostbare Bøger, hans Pleiefader havde foræret ham, ud og brugt Pengene. <Men bedste Mand,-) svarede hans Hustru, idet hun gik hen til ham og klappede hans Haand, «skal jeg da være saa bedrøvet over Charles, at jeg slet ikke tør glæde mig over Niels? omtrent er det 'fat med mig, svarede han. «Min Glæde over Niels vendes til Sorg, fordi hans fornuftige Opførsel stiller Charles' Letsindighed i et endnu værre og skarpere Lys. Min eneste Trøst er den, at Charles er æ^lig; han lyver ikke. >^ -Saamænd,. svarede hans Hustru forbeholdent, thi hun fandt, at der var noget Frækt i denne Ærlighed. Dit Hjerte er bleven koldt imod ham, sagde Pa.storen i en bebreidende Tone. Da har jeg endnu ikke viist det i Gjerningen, svarede hans Hustru paa sin milde rolige ^laade, «hvad jeg end tænker; og om jeg nu i mit Hjerte

36 har takket Gud, fordi det ikke er vort eget Barn, der vanarter, er det en Synd i Dine Oiner>. Ja,» lod Svaret med stor Bestemthed, c Charles bor være vort Hjerte lige saa nær, som om han var vor kjødelige Son; thi vi have nu engang taget ham til os, vi have med Hensyn til ham lige overfor Vorherre det samme Ansvar, som om han var vort kjødelige Barn, thi han har ingen anden Tilflugt end os.>^ «Jeg troer dog, Christian, >. svarede hun bevæget, at Vorherre er lidt rimeligere end Du; thi Niels har jeg baaret under mit Hjerte og født ham med Smerte, men ikke Charles.) Ja, udbrod Pastoren, eder talte Moderen, men ikke den christne Kvinde! Charles trænger til os, Niels ikke.» Da troer jeg dog nok,>. svarede hans Hustru dristigt, <at Niels har Noget til Gode hos Dig, hvad Kjærlighed angaaer; og jeg vil for alle Tilfældes Skyld erindre Dig om det gamle Ord, som siger: stik anden Mands Barn i Barmen, det kryber ud gjennem Ærmet!>. Det kan Ens eget Barn ogsaa gjøre,>. svarede Præsten heftigt, men betvang sig og føiede mere sagtmodigt til: aiaa, Stine, der fik vi engang læst hinanden Texten, og det var vel ingen Skade til!>. Hans Hustru nikkede kjærligt til ham, men der var dog en Skjelm i hendes Øine; thi Erfaringen havde lært hende, hvor stor Risiko en

37 Hustru lobcr ved altid i saa Henseende at vilfe hævde Gjensidighedens Princip. Dog holdt hun som en ægte Kvinde endnu mere af sin Husbonde, fordi han var en Mand, der havde en Mening og en fast Vilje, og derfor lod hun sig heller ikke friste til at forfølge sin Seir videre. Niels gik imidlertid hen paa Kroen og søgte der strax Sengen. Han holdtes dog en Stund vaagen ved Allarmen nedenunder, hvor Selskabet efter Komedien morede sig med at dandse, og et Øieblik tæmikte han, at han muligt stod sig.selv i Lyset ved at holde sig derfra; men han vilde nu ikke have sit første Mode med Karen under al denne Vildskab, og det lykkedes ham da ogsaa tilsidst at falde i Søvn, skjøndt han hele Natten plagedes af urolige Dromme og ideligt saae Karen dandse forbi med Charles, paa hvem hun stirrede med et ømt Blik. Hvor stor hans Læ-ng.sel efter at faae Karen i Tale end var, tog han dog ikke den næste Morgen op til Torbollegaard, men gik til sine Forældre; thi han havde lovet sin Moder at følge med hende i Kirke. Paa Veien derop, ved Piledammen, traf han Charles, som stod der og tegnede; thi \>iret var blevet mildt og smukt og altsaa gunstigt for hans konstneriske Idræt. Saa, tæmikte Niels, der er han allerede paa Spil med sin fordømte l^lyant I Han laver for-

! 38 modentlig strax en n\- Karrikatur af mig og sætter mig ind i Prospektet. Naa, tænkte Charles, der kommer Niels Hvor han seer vigtig ud! Nu, da han er bleven Proprietair, bliver han da ikke til at komme nær. ^'God ^lorgen, Niels, sagde han saa i den lette, overlegne Tone, som var hans Pleiebroder særlig ubehagelig, og velkommen til Raaholte Det var da ellers et underligt Træf, at vi To saaledes skulde komme farende hertil næsten paa een Gang; men jeg kom forst til Mølle. Undskyld, at jeg kaprede den gode Gjesteseng oppe hos de Gamle! Hvorledes har Du sovet i Dynerne paa Kroen i Nat r Daarligt nok,» svarede Niels; der var et farligt Spektakel den ganske Nat; men det er jo Dig, der har været Mester for den Kommerts.s (Ja,x sagde Charles, idet han vedblev at tegne, det var en Sviir, baade Komedien og Ballet ovenpaa ; Hvorfor beærede Du os ikke med Din Nærværelse? Du kan troe, at Pigebornene vare muntre, især Karen Lund. Hun plejer jo ellers at holde svært paa sin Værdighed, men den blev reven af Pinden i Komedien. Intet er bedre skikket til at aabne Hjerterne, end et saadant fortiyllende Eventyr som en Dilettantforestilling, især Prøverne. Karen blev da ogsaa ganske sig selv, det vil sige, hun blev rigtig elskværdig og dandsede : med mig den halve Nat. Niels blev lidt bleg om Kind, mens han hørte

: 39 denne Beretning om Eventyret paa Kroen, i hvilket den stolte Karen i den Grad skulde have ladet sig bedaare af Charles, at hun, som denne sagde, ganske var bleven sig selv, det \il sige, hun havde ganske forglemt sig selv. Niels turde ikke benegte Muligheden deraf, thi han havde jo selv seet noget Lignende. Dog tvivlede han; men han gad ikke spilde et Ord paa Charles om den Ting. Han pegede paa Skizzebogen og spurgte i en barsk Tone: (.Hvad er det, Du staaer og tegner? «Den gamle Rønne derovre, ^ svarede Charles. Det var hans Barndomshjem, Soren L\ngs Huus, og Søren selv var afbildet staaende udenfor Doren i en skrævende Stilling og med sin Pibe i Munden, saaledes som han ofte havde været at see der i kvende Live; thi han var allerede for nogle Aar siden gaaet til sine Fædre. sagde Niels kastede et Blik paa Tegningen og <ssaa Du opfrisker Dine tidligste Barndomserindringer? Ja, for de ere saa rorende! svarede Charles i en ironisk Tone. 'Nei, min l^roer, denne grimme Hytte, som var et Hundehul at leve i, og hvor jeg doiede saa meget Ondt, væ^kker ingen blide Følelser i min Sjæh det svier i min Ryg. naar jeg seer paa den; men den ligger malerisk, og jeg kan bruge den til en \'ignet. Da Niels stod og saae hen for sig uden at

- 40 sige Noget, vedblev Charles at sladdre paa sin livlige Maade og sagde: -< Eller hvad om jeg gjemte den til en Prydelse for min Biografi, naar den engang bliver skreven? Saa sætte vi under: her fodtes Digteren Charles L}'ng. Vi slaae rigtignok saa Efterverdenen en lille Plade; men hvor ussel Hytten end er, saa er den dog mere respektabel og især mere romantisk end Fødselsstiftelsen. Har Du besogt Din Bedstemoder,) spurgte Niels pludseligt. Vel har jeg det,» svarede Charles. Jeg kommer lige derfra. ; Hun fortjener ogsaa, at Du erindrer hende, ^ sagde Niels; det var dog hende, der bjergede Dig i Din Barndom. <']r, svarede Charles, den Gamle blev overmaade rort ved at see mig og blankede mig af for den sidste Tikrone, jeg havde i min Pung; og saa havde jeg oven i Kjobet den Glæde at træffe min værdige Onkel, Mads Røgter.: Den Tikrone blev godt anvendt,; sagde Niels. Den Gamle trængte vel til den. Hun er jo ellers et retskaffent Menneske og Din Alorbroder med, saa Du behover ikke at skamme Dig ved dem. :» < Hvilken skjon og viis Tale! udbrød Charles. Hvor det maa være behageligt for et baade ved Fodselen og af Lykken saa begunstiget hidivid som Dig at prædike Moral for en Stymper som

mig! Men 41 nu skal jcj^ sige Dig Noget : Du tor ikke paasta.ie, at Du aldrig skulde have ringeagtet mig for min Iu)dseis Skyld, og derfor burde Du undsee Dig ved at komme med h}'kleriske Formaninger til finde mig. Niels blev rød i Hovedet og kunde ikke strax paa Svar. Det er ingen Spog,» vedblev Charles, idet han benyttede sin Sejr, at komme forkeert ind i Verden. Du har naturligviis aldrig gjort Dig den Uleilighed at sætte Dig ind i min Stilling, og Du er vel heller ikke i Stand til at forstaae mine Følelser. ) Niels sendte ham et hvast Blik og sagde: «Een Ting har jeg Pinedød ikke svært ved at skjønne, og det er, at det er Dig og ikke mig, Lykken har begunstiget; jeg har været min egen Lykkes Smed. Tak, udbrød Charles, fordi Du erindrer mig om de Velgjerninger, Din Slægt har beviist mig! Det behøvedes ellers ikke; jeg er ikke utaknemmelig; men dog er det netop disse Velgjerninger, der have gjort min Stilling dobbelt og falsk, og det er det. Du ikke kan eller ikke vil forstaae. Nei, det har Du Ret i, svarede Niels med et Smiil, det kan jeg min Sjæl ikke forstaae! Det er omtrent det Samme, som om en Mand, der var bleven putiet ud i Vandet af en Skurk, men blev reddet af en ^lenneskeven, vilde gjore

42 sin Redningsmand ansvarlig for, at hans Klæder vare blevne vaade.» «En uhyre træffende Lignelse,); sagde Charles, idet han gjorde et Par raske Strog med Blyanten,.men den halter dog slemt; thi jeg er Fader oprigtig taknemmelig for al hans Godhed imod mig og gjør ikke ham ansvarlig for nogen af mine indre Anfc^gtelser, men kun Samfundet, det uhyre agtværdige, kinesiske Samfund, der ikke bryder sig om, hvad en Mand er, men kun om, af hvem han er kommen ; i Uorden, som min og naar Papirerne ere stakkels Moders i var, den Grad saa naa, jeg vil blot sige, at en saa tvivlsom Extraction som min, nok kan genere en Mand, naar han bliver pudset op til at agere, hvad han dog aldrig rigtigt kan blive, en Gentleman. ). Det skulde jeg dog mene, at han kan,> svarede Niels. «Hvad Du skal bhve til i Verden, det afhænger af Dig selv; og jeg veed ikke af, at Samfundet har lagt Dig en Steen i Veien, tvertimod. Oprigtig talt, saa har jeg heller ikke for mærket noget til, at Din tvivlsomme Herkomst generede Dig. 'Ikke?/ spurgte Charles, idet han lukkede sin Skizzebog. Niels, der tænkte, at han dog maaskee havde været lidt vel barsk mod Charles, sagde i en \'enligere Tone: &Naa, Charles, det var Dig selv, der førte os

43 saa dybt ind i det ICmnc. Gaaer Du med i Kirke r Charles saae paa ham med et usikkert, flimrende l^lik o^ svarede: Xei! Je^^ vil ben>tte det c^fde \^eir til en lille Udflugt. Siic;- til de Gamle, at jeg ikke kommer til Frokost.; Saa gik han og kom heller ikke til Middag, h\'ad dog ikke forundrede hans Pleieforældre, der vare vante til hans Omstreifen. Niels gik saa i Kirke med sin Moder og sin Søster og blev hjemme til Middag. Han ben\ttede Leiligheden til at spørge Ellen ud om Komedien. ^Aa, det var yndigt,» sagde hun paa sin naive Maade. c Du kan troe, at Charles kunde sætte os i Trit, og selv spillede han magelo.st. Niels havde ikke \entet Andet end at hore Charles' Priis af stakkels Ellen. Han lod hende snakke en Stund og saae det af hendes blussende Kinder, at Event>'ret i Thalias Tempel havde opildnet hendes Hjertes Glød; men han vidste, at den bnendte omsonst, og han onskede at slukke den. Det passede nu saameget bedre i hans Kram, som det forte ham til det Punkt, der var Samtalens egentlige Maal. ^ Og Karen Lund morede sig vel ogsaa brillant,^ sagde han. <. Charles gjorde nok, som sædvanligt, dygtig Cour til liende Saa? spurgte Ellen med en kntnket Mine.

44 <Det saae jeg ikke Noget til. Hvoraf veed Du ellers det?) -Han fortalte mig i Morges,) svarede Niels, «at hun dandsede med ham den halve Nat.» Det er ikke sandt!) udbrød Ellen.»Han dandsede ligesaa meget med Jensine og) føiede hun sorgmodigt til, "dog een Dands med mig.» «Han er skudt i Karen, det er jeg vis paa,)> sagde Niels. "Da troer jeg saamænd ikke, at hun er skudt i ham,) svarede Ellen med Taarer i Øinene. Naa, Ellen,)) sagde Niels, «Charles gaaer Raden rundt. Han har nok været skudt i Eder Allesammen og holder Eder kun for Nar.^ Efter at han saaledes havde bedrøvet sin gode Søster til hendes eget Gavn, sagde han Farvel til sine Forældre og gik. Hjertet blev ham for trangt, han maatte op til TorbøUegaard. Charles' Praleri med Karen Lunds Elskværdighed imod ham forurolio;ede ham docf mere, end han havde villet tilstaae for sig selv, og han tænkte, at han havde begaaet en Dumhed ved at holde sig fra Ballet. Endelig var Leiligheden nu, da Karens Broder var fraværende, overmaade gunstig til at faae en Samtale med hende under fire Øine, og den vilde jo formodentlig blive afgj ørende for hans Fremtidslykke. Hans Hjerte bankede uroligt, da han red ud af Byen, men han gjenvandt snart Sindsligevægten, mens Mirza dandsede hen ad Veien med ham.

45 Paa Ryggen af sin Ilcst oc^ i PV^Ielsen af sin usvækkede Ungdomskraft foltc lian sit Mod voxe, især da Modsæ-tningen til ham, Charles Lyngs spinkle Skikkelse og hans sygelige, blaserede Ansigt, stadigt stod for hans Tanke, og Sammenligningen forhøiede hans Selvfølelse. Han havde Held med sig; thi da han red ind paa Gaardcn, stod Karen just paa Husets Steentrappe med K(jrn i sit Forklæ-de og gav sine Duer et Aftenfoder. Han hilste hende frejdigt, og der maa vel have væ-rct nogen kongelig Mandighed ved ham i det Oieblik, thi Karen blev rod i Kinderne \ed at see ham, lod Forkhedet falde og spildte de sidste Korn, mens Duerne, opskræmmede afmirza, surrede dem om Ørerne. Nei, er det Dem, Welde, udbrod hun med et usikkert Blik. Der viste sig ligesom et Blinkf)r i hendes prægtige Øine, men hun slog strax Skodderne for, idet hun saae ned for sig og gav sig til at børste nogle B\gstakke af, som hang i hendes Forklæde. i < Ja, her er jeg, Karen I udbrod en bevæget Tone. han naivt og <- Christen er ikke hjemme, sagde hun, idet hun fattede sig og saae paa ham med sin Dronningemine: ^ han er i Kjøbenhavn. Det veed jeg, svarede han, < og det er mig i dette Oieblik netop godt tilpas.

: hurtigt «46 Saa blev hun igjen rod i Kinderne og sagde 'Hvilket deiligt Dyr, De rider der!; Ja, ikke sandt, :^ udbrod Xiels glad. Kan De see paa ham, at han gik ni ]\Iile i Gaar? Han er et kongeligt Dyr, og derfor har jeg kaldet ham ^klirza, et persisk Ord, som betyder Kongesøn.) Xei, hvor De er bleven lærd!» svarede Karen, idet der viste sig en Skjelm i hendes Øine. '< Studerer De det persiske Sprog : Imidlertid var Staldkarlen kommen til. Xiels steg af Mirza, som blev trukken ind i Stalden, mens han selv fulgte Karen ind i den hyggelige, lave Dagligstue, hvor han saa ofte havde forestillet sig at skulle opleve det, som nu gik for sig. Han friede strax, uden Omsvob, og hun besvarede hans ligefremme Tilbud uden lang Toven med et Ja. Dog gav hun det paa en eiendommelig rolig og værdig Maade, der tog sig ud som Koldsindighed, og i det forste Oieblik virkede noget trykkende paa hendes Beiler. Hvis en Uindviet havde været Vidne til denne Frierscene, da kunde han været fristet til at tænke, at dette kun var en Pagt mellem Karen Lunds Prioritet i TorboUegaard og Folgaard; eller var det blot den i Slægten nedarvede, nationale Blyhed og Sommelighedsfolelse, som, maaskee noget

: men > 47 forstærket ved Karens personlige Stolthed gav, Vidnesbyrd om sig r Niels Welde tænkte intet af dette; derimod, at hun maaskee folte sig en Smule krænket over, at han havde tøvet saa længe med at frie; men hans Henrykkelse over det Ja, han havde faaet, forjog snart alle Bitanker af hans Hoved, og da han drog hende til sig og gav hende et Kys, fornam han, at hendes Hjerte var med. Hun blev endogsaa uventet stærkt bevæget, og det lod til, at hun havde Noget paa Sinde, som hun vilde betroe ham; men det blev ikke til Noget. Hun fattede sig hurtigt og spurgte: ' Siig mig engang, Niels, misbilliger Du, at jeg spillede Komedie? Dine Forældre syntes ikke rigtig derom; men Charles Her standsede hun og skiftede Farve. Niels saae lidt barskt paa hende, men tog sig i det og sagde «Naa, det var jo meget kjont af Charles, at han tænkte paa stakkels Petronella.«Saa fik hendes Oine Liv, og hun gav sin Fæstemand et varmt K)'s, men det smagte ham ikke fuldt saa godt som det forrige. Han saae, at han ha\'de truttet det Rette, men der kom dog lidt Bitterhed i hans Sind ved den Tanke: ikke et ondt Ord om Charles L\'ng, det er nok en underforstaaet, vigtig Paragraf i Forlovelseskontrakten! Hverken nu eller en rum Tid derefter kunde

48 han raade denne Gaade, som voldte ham Hovedbrud og Hjertevee paa een Gang. At Charles Lyng ved sine Talenter formaaede til en vis Grad at fængsle de unge Piger, i hvis eensformige Liv paa Landet han ofte havde bragt fornoielig Afvexling, det forstod han for saa vidt nok; men Karens Interesse for ham s}-ntes at gaae dybere. Dog, lige meget, tænkte han, Karen er nu min, og selv om Charles ved sine Konster har faaet noget Usundt op i hende, saa skal jeg nok faae Bugt dermed, blot at jeg farer med Lempe. De gode Præstefolk bleve meget glade, da Niels endnu samme Aften underrettede dem om, at han og Karen \'are blevne enige, og da han efter deres Ønske den næste Formiddag forte hende ned til dem, fik hun den kj ærligste Modtagelse. Niels" Moder sagde i Fortrolighed til ham: <'Du maa da ellers ikke troe, at jeg blev overrasket, nei snarere beroliget. Jeg har nemlig længe mærket, at Karen holdt af Dig, og det bekymrede mig, at Du ventede saa længe med at frie. Af Fornuft kan det da ikke have været, Niels, thi hun har jo Penge nok, saa I strax kunde giftet Eder og sat Bo, selv om Du ikke havde været Eier af Folgaard. Det var vel sagtens Stolthed.- ikke Du sandt r <^i\iaaskee,>.' vilde ikke skylde Din Kone Alting, svarede Niels usikkert og tovende.

». 49 <l hvert Fald er jec,^ nu behageligere og friere stillet lige overfor Christen. Det har Du Ret i,: svarede Pastorinden. < Christen er lidt egen i det Punkt. For at blive rigtig respecteret af ham, maa man cie Noget; men jeg troer dog, at han agter den Mand hoiest, der ved sin egen Dygtighed erhverver sig Velstand. Hvad derimod Karen selv angaaer, da kunde Du saamænd faaet hende paa hendes Konfirmationsdag med Alt, hvad hun eier; og hvis der nu var kommen en anden Frier og havde snappet hende bort lige for Næsen af Dig r Hun maatte jo troe, at Du ikke brod Dig om hende, saadan som Du nu har gaaet og betænkt Dig i hele fire Aar hvis Du da hele Tiden har været forelsket?> (Det har jeg,>. svarede Niels; -men, kjære Moder, for fire Aar siden var jeg jo næsten en Dreng og havde ikke Mod til at gifte mig.* «Du mener nok,> sagde Niels' Moder, ^ at Du ikke havde Mod til at frier (.Saamænd, svarede Niels, og naar jeg skal være ærlig, saa var min Courage egentlig heller ikke stor nu; thi jeg var ikke vis paa, at Karen holdt af mig. Jeg syntes, at hun var saa koldsindig imod mig og saa underlig forlegen i mit Selskab. Netop fordi hun holdt af Dig. sagde Pastorinden. «Jamen, udbrod Niels heftigt, hun var Charles Lyng- 4

altid ganske anderledes imodekommende mod Charles. -Ja, tænkte jeg det ikke nok I ; sagde Niels' ]Moder idet hun slog Hænderne sammen..der kunde Karen let ved sin Uforsigtighed gaaet hen og forspildt baade sin egen og Din Livslykke! Hun er ham god endnu, ]\Ioder,/ svarede Niels i en forknyt Tone, ;:det har jeg allerede mærket. Jeg kan ikke blive klog paa hende i det Punkt. <Ja, ja, sagde Pastorinden, saadan > gaaer det, naar man lever i en Ravnekrog som Raaholte. Karen har jo kun seet meget Lidt af Verden, og i sin Ensomhed har hun fyldt sit Hoved med en Masse Poesi. Charles er nu engang et stort Lys i hendes Øine, og han har kun altfor godt mærket det. At han har gjort stærkt Cour til Karen, det er visti men siden hun nu dog, kjære Niels, har taget Dig, saa veed Du jo, at det med Charles ikke har havt Noget at betyde. Han har nok formaaet at sætte hendes Fantasi en Smule i Bevægelse; men det har ikke noget med Hjertet eller hendes dybere Folelser at bestille. Niels folte sig beroliget ved denne Forklaring; men hans Moder følte sig ikke saa rolig, som hun lod. Hun havde med Forsæt indledet denne Samtale med sin Son : thi hun havde for en Tid næret Fr>'gt for, at det vilde lykkes Charles at fortrænge ham af Karens Hjerte, og hendes Holdning nu.

51 da Charles lykønskede de Forlovede, havde ikke huet hende. Hans Lykonskninf^ var falden meget stift og koldt ud, men Karen havde ikke blot modtaget den med Varme, men paa en besynderlig ydmyg Maade og seet saa bønligt paa ham, som om hun bad ham tilgive sig, hvad hun havde gjort; og Niels var bleven det vaer, det stod tydeligt at læse i hans Øine, og han havde derefter viist sig betænkelig kold mod sin Forlovede. Hvis Karens Aand virkelig ved hendes Omgang med Charles havde faaet en Flugt, paa hvilken den Mand, hun nu havde knyttet sig til, hverken kunde eller vilde følge hende,.saa vilde Lykken i deres Ægteskab blive tvivlsom; men hun var dog altfor solid en Karakteer til at der kunde være Tale om virkelig Letsindighed hos hende, og han var saa sindig og betænksom, at han forhaabentlig nok vilde vogte sig for Overilelser; og Karen maatte jo være bleven sin Ungdomskj ærlighed tro, siden hun havde taget ham. Den gode gamle Dame haabede altsaa, at det vilde jevne sig; men hun havde dog fundet det raadeligst at give sin Son en Haandsrækning og hjelpe ham lidt til Rette, hvorimod hun mente, at det vilde været misligt at sige Noget om den Sag til Karen selv. Udfaldet syntes at vise, at hun havde truffet det Rigtige. Niels gjenvandt sin Sindsligevægt, og at han folte sig tr}-g..saaes ogsaa deraf, at han

52 viste sig venlig mod Charles; og Karen havde nu ikke Øie for Andre end sin Kjæreste. Forlovelsen kunde ikke blive deklareret, for Christen Lund var kommen hjem, og hans Fraværelse varede en heel Uge endnu; men endelig kom han da, og Morgenen efter sin Hjemkomst tog han ned til Niels" Forældre. Baade Niels og Charles vare i Dagligstuen hos de Gamle da Christen kom. Præsten og Charles vare midt i en alvorlig Samtale, som tegnede til at blive ondartet; thi Charles var i disse Dage overmaade pirrehg, uagtet han ellers ikke besværede de Andre meget med sin Nærværelse, thi han streifede næsten hele Dagen om med sin Skitsebog, som just nu laae henne paa Bordet, og som han havde taget ned med sig for ogsaa denne Dag at gaae paa Vandring. Det \'ar netop denne ihærdige Arbeiden med Bl}-anten, som havde givet Anledning til Ordstriden mellem hans Pleiefader og ham, ikke fordi den Gamle lastede den, tvertimod. Han udtalte det som sin Overbeviisning, at det var i den Retning, Charles" Begavelse laae. * «Din Skizzebog, sagde han til ham, «indeholder Beviser paa større Talent end Din Novelle. Mit Raad til Dig er: bliv Maleri Men træf i hvert Fald et ^'alg og spred ikke Dine Kræfter i to Retninger, thi vedbliver Du dermed, vil Du ikke

53 drive det til noget Betydeligt i nogen af dem, men kun blive en Fusker i dem begge. > Uagtet nu Charles engang selv havde ladet den Yttring falde, at han kunde have Lyst til at blive Maler, tog han dog sin Pleiefader denne Tilretteviisning meget ilde op og udtalte sig saa indbildsk om sin Q.^^i:\\ Begavelse, at Pra^stcn udbrod : -<Du er ikke rigtig normal i denne Tid, Charles. Hvad stikker Dig? Vogt Dig for den Sygdom, som i vor Tid med dens i alle Retninger forcerede Liv ligger i Luften jeg mener Storhedsvanvid! I det Samme traadte Christen Lund ind og lukkede ved sin Tilsynekomst Munden paa den opbragte Charles. Christen traadte tungt, som han med sin store Legemsvægt pleiede, men lukkede Doren unødvendig haardt efter sig. Noget tor og mut var han altid i sit Væsen, men Niels havde dog ved denne Leilighed ventet Mere af håm, end det flygtige Haandtryk, han fik og de faa Ord: «glæ'der mig oprigtigt, Niels! > som han sagde uden at forandre en Mine, hvorpaa han gik hen til Niels' Fader, der var meget hjertelig og veltalende, saa han ikke behovede at sige Meget. xmen hvorfor tog De ikke Karen med, Lund.^> spurgte den Gamle. Saa kunde vi jo med det Samme deklareret Forlovelsen Niels Welde og Karen Agnete Lund! Lad os alligevel forelobigt

: 54 drikke et Glas paa de Nyforlovedes Velgaaende, Lund, og paa godt Venskab og Frændskab mellem os. Aa, kjære Stine, skaf os en Flaske Viin og Glas, lad det være Rhinskviin I Hans Hustru gik fornoiet for at hente \'inen; men der blev Intet af det paatænkte, improviserede Gilde. Mens Pastorinden var borte, gik Christen op og ned ad Gulvet, men standsede pludseligt ved Bordet, tog Charles" Skizzebog og aabnede den. Et lost Blad faldt ud af den, han tog det op og stod og stirrede paa det. Niels gik hen til ham og studsede, da han saae, hvad det var, Tegningen forestillede Charles selv og Jensine Søgaard. Him havde sine Arme om hans Hals og kyssede ham, mens hendes Øine straalede af Ømhed. Portraitligheden var, især for hendes \'edkommende stor og Skizzen udfort med Omhu. Det laae ikke for Christen Lund at blive bleg, men Niels havde aldrig seet ham saa lidt rod, som i dette Oieblik. Charles, som stod ved Vinduet og vendte Ryggen til, dreiede sig i det Samme om, studsede ved at see Christen Lund og Niels staae og kigge i hans Skizzebog, gik hurtigt hen til dem og sagde Aa, tor jeg bede Eder at holde Eders Næser fra mine Papirer 1 Christen havde strax lukket Bogen og smed

55 den pcia Bordet. Charles i^n-cb den og- sagde i en forceret livlig Tone: «Men det er sandelig nu paa Tiden, at jeg kommer afsted!, og saa gik han. Christen Lund stirrede efter ham med et ildevarslende l^lik og s)'ntes et Øieblik at betænke sig. <^Bryd Dig ikke om de Narrestreger af Charles,)/ sagde Niels; men i det Samme greb Christen sin Hat og foer ud efter Charles. Præsten havde ikke overværet denne Scene, thi han var gaaet ind paa sit Værelse for at hente Cigarer. Nu kom han, netop som Niels var i Fæ-rd med at gaae ud ad Doren og udbrod forundret: «Hvor er de Andre blevne af, Niels? <^Aa,» svarede Niels, Lund og Charles havde Noget at tale med hinanden om i Enrum; nu skal jeg gaae ud og hente dem.» Han skyndte sig saa ud paa Gaden, thi han var bange for, at der skulde skee en Ulykke. Christen blev ikke let hidsig, men naar det skete, kunde det komme over ham som en reen Bersærkegang, og saa gjorde hans store Legemskræfter ham farlig; han kunde let slaae Charles fordærvet; men saa galt blev det dog ikke. Niels kom akkurat tidsnok til at see Følgende: Christen tog Charles i Kraven med den ene Haand (^g rev Skizzebogcn fra ham med den anden; gav ham dcrpaa et Puf. saa han tumlede ned i Groften,

» 56 Og gik saa med Skizzebogen i Haanden ind i Fru Søgaards Huus, som laae kun faa Skridt derfra. Niels naaede derhen, just som Døren havde lukket sig efter Christen, og Charles var kravlet op af Grøften. Han stod og børstede Snavset af sine Klæder. '<Saa, > sagde Niels til ham, <der har Du gjort en Ulykke med Din fordømte Tegning! Det er hjerteløst af Dig at fæste saadan Noget paa Papiret; især da det naturligviis er en Løgn. Jensine Søgaard er ikke en letfærdig Pige, der kunde bære sig saadan ad, skjøndt det er uforsigtigt nok af hende, at hun indlod sig paa, om end i al Sømmelighed, at kysse Dig i Komedien. < Naturligviis,» svarede Charles med tirrende Koldsindighed, -< Tegningen er ikke Andet end et Studie, men det kan saadan et Fæ som Christen ikke begribe. Det var for Resten ikke min Mening, at Nogen skulde see den Tegning den var af en Feiltagelse bleven liggende i Skizzebogen.» ;< Farlige Studier de,-> svarede Niels, og en Feiltagelse, som kan komme stakkels Jensine dyrt at staae.) Mens de støde og mundhuggedes, kom Christen. Han slog Døren i efter sig med et Brag, gik hen til dem, kastede Skizzebogen til Charles, saa den fløi forbi ham ned i Grøften og gik derpaa sin Vei med Stormskridt, men ikke tilbage til Præstens.

: > 57 Han forlod Veien og slog ind paa en Sti, som over Markerne forte til Torbollegaard. han. Niels lob efter ham og standsede ham. "Hvad har Du nu 'J^jort, Christen r > spurgte Siaaet op med Jensine, naturligviis!. svarede Christen med et glubsk Blik. Det besørgede Du min Sjæl i en Fart, ^ sagde Niels rohgt. Naa, jeg seer, at Du dog har Forlovelsesringen paa Fingeren endnu... '<Den glemte jeg Pinedod at levere af, ^ svarede Christen, idet han gav sig til at stryge den af Fingeren. "VW Du gjore mig den Tjeneste at levere hende den og faae hendes?> Nei, min Sjæl om jeg vil, ^ svarede Niels, mens Christen sled i Ringen; men den vilde ikke af..der maa en Fiil til, v sagde Niels med et Smiil, «eller ogsaa maa Du spæge Dig; Du er bleven fed; men hor nu, Christen, bæ^ Dig ikke ad som en gal Mand ; sov forst paa det I Det er naturligviis Komediespillet, der egentlig har gjort Ulykken. Du vidste Besked om den Sag, da Du kom, ikke sandt?) vedblev Christen bekræftede det med et Nik, og Niels Jeg kunde strax see det paa Dit Ansigt. Naa, Christen, Jensine er et muntert Pigebarn, men det vidste Du jo, inden Du friede til hende. Hun er imidlertid alligevel en god Pige og

sagde 58 -Niels,» faldt Christen ind, <.jeg har længe havt en Anelse om, at hun ikke bryder sig jom mig. Jeg mærkede det allerede, da Charles var her sidst, i Julen. Hun har taget mig blot for mine Penges Skyld. Hun vil nok have de Silkekjoler og det Guldstads, jeg forærer hende, men Kys og Kjærtegn, dem vil hun helst have af Charles. c Vist ikke nei, - Dig alligevel. >; Niels; hun holder af «Ja, en Smule, X svarede Christen, c naar Charles ikke er her. Han er en reen Satan til at forhexe Fruentimmerne, Naar han kommer med sine Vers og sine Skizzer, blive de reent fortumlede- i Hovedet. Jeg vil give Dig et godt Raad, Niels pas Du blot paa Karen! Hun er ogsaa bleven lidt kullersk. Jeg havde en haard Dyst med hende angaaende Komedien, lige inden jeg gik herned, og Du skulde blot hort, hvor hidsigt hun forsvarede Charles Lyng.s «Aa,» sagde Niels, idet han gjorde sig stærk, «med Karen har det ingen Nød. Hun vidste jo heller ikke Noget om denne infame Tegning. ^ c Ja, det bliver nu Din Sag at komme til Rette m.ed hende, > svarede Christen; 'men Jensine og jeg, vi ere færdige med hinanden. Hun kommer min Sjæl ikke til at kjøre som Brud til Kirke i den n\-e \'ienen-ogn, jeg i Forgaars kjobte til hende i Kjobenhavn, den kan nu blive min Brudegave til Karen.)

» 59 «f Jamen sii^^ mic( dog, spurgte Niels, ' livad der forefaldt mellem Jensine og Dig? Hun værgede da vel for sin Ære og stemplede Charles som en Logner?. < Daarligt nok, svarede Christen. Da jeg viste hende Tegningen og spurgte hende, om det var gaaet saaledes til i Virkeligheden mellem Charles og hende, blev hun rød i Hovedet, sagde, at hun aldrig havde havt sine Arme om Charles Hals og aldrig kysset ham, uden for Alles Øine i Komedien. Hun indrømmede, at det var urigtigt, at hun uden min Tilladelse havde indladt sig paa at spille Komedie, bad mig tilgive hende og stak saa i at græde. Ja, der kan Du see, sagde Niels, < der var intet Ondt deri, blot Tankeløshed, og da det angrer hende, bor Du tilgive hende.* «Nei, Niels,:, svarede Christen, ^ havde hun havt en ganske reen Samvittighed, saa vilde hun følt sig krænket; men hun tiggede om Naade. Jeg har ingen Tillid til hende mere og vil ikke have hende til Kone; det sagde jeg hende, og derved bliver det.^ Saa gik han, og Niels holdt ikke paa ham. da han indsaae, at Stormen maatte rase ud, inden der blev Noget at udrette hos Christen; men denne vendte sig dog om og raabte til ham: ^Hils Dine Forældre og bed dem undskylde min Uhoflighed, at jeg gik uden Farvel. Du maa gjernc sige dem Grunden dertil, i

. 6o Xiels skjonnede, at der ikke var x-\ndet at gjore og haabede ogsaa, at det vilde være det Bedste: thi Christen havde dog megen Agtelse for hans gamle Fader, hvem det maaskee kunde lykkes at snakke ham til Rette. De Gamle bleve meget bedrøvede, da Niels nu kom og fortalte dem, hvad der var skeet, men dog især opbragte paa Charles. Ikke i lange Tider havde Xiels set sin Fader saa vred; men den Gamle erklærede dog strax, at tage Christen for, det vilde han ikke. Han var jo desuden ved sin Podagra lænket til Stuen og kunde ikke tage op til Torbollegaard, og Christen vilde neppe, saa opbragt han nu var, lade sig hente ned til Raaholte og hore paa Formaninger. <'Nei, sagde han, det er ^Monsieur Charles, jeg skal have fat paa. Han skal skrifte, og hvis han ikke vil gjore Afbigt, skal det komme ham dyrt at staae I > ]Qg haaber da,, sagde Pastorinden, at Jensine har reent Brod i Posen. Det er jeg aldeles overbevist om,» svarede Pastoren. Heller ikke tiltroer jeg Charles en saadan Sl>'ngelstreg, som at ville føre hende i Fristelse og til Fald; men der gjærer ganske vist noget Ondt i hans Hjerte, og han lefler dæmonisk i Tanken med Synden. «Ak, Christian,) udbrød hans Hustru, ;jeg er bange for, at han saamænd ikke altid har ladet det blive derved I >

6i Pastoren r}'stcdc blot uvilligt paa Hovedet til Svar, men sagde til sin Søn: -Gaa nu Niels! Jeg vil helst være alene med Charles i Dag. Tag op til TorbøUegaard, hold Christen med Selskab og snak godt for ham. Lad mig om Resten; inden Aften, t^enkcr jeg, skulle I høre fra mig.. Niels havde ikke Noget mod det y\rrangement. Han længtes meget efter at tale med Karen og nærede det Haab, at Charles nyeste Labanstreg vilde kurere hende for den sidste Re.st af hendes Sværmeri for hans geniale Pleiebroder. En Time efter var han paa TorbøUegaard, men Gjensynet med hans Hjertenskjær blev ikke frydefuldt og beredede ham en stor Skuffelse; thi det viste sig, at hun blot var opbragt paa sin Broder, fordi han havde været saa haardhjertet at slaae op med sin Kjæreste, men ikke en Smule vred paa Charles. «Christen og maaskee Du med, Niels, sagde hun, «I have et borneert Syn paa en Konstners Gjerning og forstaar ikke, at hans Fantasi maa have Lov til at tumle sig frit; deri er intet Ondt. Niels kunde ikke faae Andet ud af den Tale, end at enhver Digter og Konstner, i Særdeleshed Charles Lyng, i Karens Oine maatte være ophøiede Væsener, hævede over de moralske Hensyn, som bor lægge Baand paa almindelige Dødelige.

62» Det kogte altsaa en Smule i ham, men han blev dog sit fornuftige Forsæt, at fare med Lempe, tro. Han indsaae ogsaa, at den Heftighed, hvormed Karen tog Sagen, var forklarlig; thi Komediespillet var dog den oprindelige Aarsag til Ulykken, og da hun selv havde deeltaget i det og ikke gjort noget Forsøg paa at afholde Jensine Søgaard derfra, saa var hun paa en ]\Iaade ^Medskyldig. Dette hildede hendes Dom, og hun lod sig da af Trang til Selvforsvar henrive til Yderligheder oe sasrde mere, end hun egentlig mente og kunde staae ved. Han noiedes derfor med paa sin rolige Maade at sige: A Fader er af en anden ^Mening, end Du, og ham kan Du da ikke beskylde for, at han har et snervert Syn paa den Slags Ting, eller at han pleier at være streng mod Charles; men denne Gang har han ikke været i Tvivl om, at Sagen jo burde tages med Alvor, og han vil være det endnu mindre, naar han har seet Charles' s Produkt, den slemme Tegning. Du har ikke seet den, Karen, og derfor dommer Du Charles for mildt. Denne Bemærkning stoppede Karen i Farten og lukkede Munden paa hende. Xiels gav sig saa til at tale om andre Ting og var kjærlig imod hende, saa hun blev mild og god igjen, og de tilbragte nogle lykkelige Timer med hinanden. Christen forst}trede ikke Freden. Han saae rigtignok ud som en Tordensky, men han lukkede

63. næsten ikke Munden op, og Niels skjønnede, at det var klogest at lade ham skjotte sig selv. Saaledes naaedc de Aftenen. I Morkningen sade de alle Tre sammen i Dagligstuen, Niels og Karen i Sofaen, Christen i Gyngestolen henne ved Kakkelovnen med en Avis i Haanden og Piben dinglende ned til den ene Side; men han fik nok ikke megen Politik til Livs den Aften; thi uagtet det endnu var saa lyst, at han kunde see at læse, sad han og stirrede ind i Ilden. Det var ogsaa et prægtigt Baal af Knuder fra Torbølle-Skov, der brændte i Kakkelovnen, og Døren stod aaben. Det var en solid gammel Ovn fra anno 1750 med Sider saa tykke som Pantserplader og et uhyre Svæ'lg, i hvilket man uden Fare for at steges kunde kaste halve Favnestykker; thi den meste Varme fløi ud i Skorstenen; men netop paa Grund af den stærke Træk kunde man uden at udsætte sig for Rog lade Doren staae aaben og have Glæde af den prægtige Lysning ind i Stuen, som i Morkningen er saa fortryllende. Niels og Karen nod ret Aftenens Hygge. Ildens flagrende Skjær faldt over den rummelige lave Stue, de gammeldags, solide ^Nleubler, de grimme Skilderier i de klodsede Rammer, paa Christens Pibebræ'dt og Hjortegeviret, hvor hans Bosse og Jagttaske hang. Niels befandt sig altid ubeskrivehg vel i denne

. 64 hyggelige, gamle Stue med dens simple Bohave oe dobbelt nu, da han sad der med Karen ved sin Side, og han holdt Armen om hendes Liv, mens hendes Hoved fortroligt hvilede paa hans Skulder. Hans Ungdoms skjønneste Drom var nu bleven virkeliggjort, roligt kunde han see tilbage paa Fortiden med alle dens Anfegtelser; men der var ogsaa muntre Barndomserindringer fra den Tid, da Karens Forældre levede, og han som Dreng gjestede Torbollegaard, og nogle af dem havde han til Fælles med hende. De vare just i Færd med at opfriske nogle af disse glade Minder, da Hundene ude i Gaarden begyndte at gjoe, og da de bleve ved med den Concert, \-ilde Christen lige til at reise sig og gaae ud og see, hvad det var, da Doren gik op, og Charles traadte ind. S\-net af hans intelligente Ansigt med Ørnenæsen, det lille zirlige Mundskjæg under den, de mørke, funklende Øine og det lokkede Hovedhaar, havde aldri«- været Niels Welde mere ubehao-elio-t, end i dette Øieblik. Christen sprang op, saa Gyngestolen floi tilbage og stirrede paa den uventede Gjest, som om han var parat til alt Muligt, og selv Karen saae pinligt overrasket ud. Charles Lyngs Ansigtsfarve var aldrig meget frisk, men i dette Øieblik var han gulere i Ansigtet, end sædvanligt. Dog traadte han flot nok ind ad Doren, og hans Stemme lod lige saa klart

- Det vedblev ^ - C5 Og sikkert, som ellers, da han gik hen til Christen og med et Sideblik til Niels og Karen sagde: «Undskyld, jeg forstj'rrer nok, og naturligviis er jeg ikke Dig velkommen, Christen; men jeg har lovet den Gamle nede i Raaholte at gjore den Ulykke god igjen, som jeg horer at jeg, meget mod min Villie, har anrettet.. Niels saae til Karen og blev til sin Fortrydelse vaer, at hendes Øine hang ved Charles, og at hun saae ganske rort ud. Jeg haaber jo, - Charles, stadigt talende til Christen, «at det vil lykkes mig at gjengive Dig Brugen af Din Forstand. Jeg veed ikke, om det er nødvendigt <d.t jeg sværger med oprakte Fingre, eller det muligt er tilstrækkeligt, at jeg uden Edsformular og Ceremonier forsikkrer Dig, at der ikke har været nogen som helst hemmelig Forstaaelse mellem Din Kjæreste og mig.- Det Kys, jeg i Alles Paasyn gav hende i Komedien, kan da umuligt prostituere hende i noget fornuftigt Menneskes Øine, og (Du gav hende to,- raabte Christen med et gnistrende Blik. c Du seer, at jeg veed Besked; og hvad Du gjorde paa Scenen, vel sagtens ogsaa ved alle Prøverne, det kan Du ogsaa have gjort bag Coulisserne. Det er formodentlig en af disse Omfavnelser i Smug, Du har tegnet saa skjont af. er ikke sandt, Christen, udbrod Karen, c. Charles og Jensine vare ikke et Oieblik alene, hverken paa Prøverne, eller ved Forestillingen. Charles Lyng. 5

svarede» > 66 «Aa,. Christen uformildet, <her er saamænd Smuthuller nok til Stevnemøder her i Raaholte.;^ Xiels han var Charles rystede paa Hovedet, vendte sig til og spurgte: «Hvad synes Dur Skulde man ikke troe, at forr>'kt?> Ja, vist er Christen forkeert paa det,» svarede Xiels. Jensine holder altfor meget af ham og er altfor anstændig en Pige til, at hun har kunnet indlade sig paa ^^Men mig tiltroer Du nok de værste Hensigter,» faldt Charles hidsigt ind. Du og Christen, I holde naturligvis sammen og sætte Ondt for mig, det har I altid gjort. '^> 'Jkke altid, Charles,, sagde Niels. «Der var en Tid, da vi Alle holdt af Dig og gjerne vilde troe det Bedste om Dig; men det er rigtignok nu et Stød siden. Ja,: svarede Charles med et spydigt Smiil, fra det Øieblik af, at jeg vovede at emancipere mig og see Livet fra et andet Synspunkt, end det, som den her i Raaholte raadende Intelligents kunde blive klog paa, saa lyste I mig i Ban. Der er kun et eneste ^Menneske her i min Hjemstavn, som har kunnet forstaae migi i det Mindste,» føiede han til med usikker Stemme, bildte jeg mig det engang ind.» Karen blev purpurrod, da han sagde dette,

» 6; thi baade Niels o^^ Christen saae paa hende: de forstode altsaa, at Cliarles mente hende. ymen,» vedblev han, '< uagtet formodentlig Alt, hvad jeg har at sige, vil blive misforstaaet, vil jeg dog spørge Dig, Christen, om Du ikke kan begribe, at min Skizze.. som Du blev saa rasende over, ikke er Andet, end et Studie, en Fantasi, og at det ikke var min Mening at vise den til Nogen? '<Nei, ikke her i Raaholte,» svarede Christen barskt; '<men nok til Dine Venner i Kjobenhavn. Du har jo desuden een Gang for tegnet Jensine af og sat hende i en Bog, og Du kan gjore det en Gang endnu. > «Nei, det har jeg sandelig ikke i Sinde, ^ sagde Charles. Jeg tegnede blot den lille Elskovsscene i Komedien, lidt outreret, og det vilde ganske vist været forsigtigere af mig, om jeg havde givet Figurerne opdigtede Ansigtstræk; men seer Du, jeg er Realist, jeg holder mig altid saa nær til Virkeligheden, som muligt; uden det ingen sand Konst, hverken be.skrivende eller afbildende, og jeg følte derfor, at Skizzen vilde tabe i Liv og Sandhed, om jeg ikke holdt mig til den virkelige Situation men opfandt andre Figurer. Nu giver min Tegning, troer jeg nok, ret levende den Stemning, hvori Jensine Sogaard og jeg befandt os i det Øieblik, henrevne, som vi vare af Spillet, men heller ikke Andet. Forstaar De mig ikke nok, Karen?) spurgte han. 5*

» 68 ^saa jo, maaskee,!!; svarede Karen i en usikker Tone: men Christen foer op og sagde: Dine Spidsfindigheder hjelpe Dig ikke. Jeg forstaaer mig ikke meget paa Konst, det veed jeg nok; men der horer da ogsaa kun sund Menneskeforstand til at skjonne, at naar et Menneske, som Du, gaaer omkring blandt sine bedste Venner, aflurer dem deres Svagheder og ved Leilighed gjør Udbyttet i Penge, saa er han ikke bedre end en Spion og Forræder, enten det nu skeer med Pennen eller Bl}'anten; og Pennen er vel den værste. Du har jo selv pralet af, at Originalerne til flere af Figurerne i Din Novelle vandre lyslevende omkring..det forundrer mig ikke, at Du.seer Sagen paa den ]\Iaade,> svarede Charles; men tænk Dig dog lidt om 1 Din Holberg kan Du da i det IMindste næsten udenad; husk, hvad han maatte doie for sin T}xhonius, sin Jakob von Tyboe og flere af sine Figurer. ]\Ien med Urette, ^ sagde Christen. < Han kunde dog finde paa Xoget selv, men det er nok det, Digterne ikke mere kunne eller gide være over. «Tak for den sidste Indrømmelse, >. svarede Charles med et Smiil, uagtet det virkelig overraskede ham, at den jevne Christen Lund dog havde tænkt over et æsthetisk Sporgsmaal. <Jeg troer dog nok, at Poesien har vundet ved det, Du stempier som Magelighed, uagtet man skulde synes,

69 at de Di^^tcrc, der blive rolit,^ siddende i deres Stue for at hitte paa Noj^^et 0^,^ ikke see sig om i Verden, netop ere dovne Sinker. Jeg tager altsaa den Revselse, Du gav mig, til Indtægt som en Kompliment. Jeg er egentlig Digter og ikke Konstner, jeg > Hvad Du end er, > raabte Christen rasende, «jeg tænker begge Dele halvt og ingen af Delene til Gavns, saa gaaer Du paa forbudne Veie, og kan Din Gjerning ikke trives uden sligt Djævelskab, saa siger jeg: til Helvede med hele Stadsen! > Og med mig ogsaar. spurgte Charles, idet han lod see et tirrende Smiil. '<Skam Dig dog, Christen! ndbrod i det Samme Karen. Naa, > vedblev Charles, den Vei, Du saa venligt gav mig Anviisning paa, den skal nu i ethvert Fald min stakkels Tegning. Det er den bedste, jeg nogensinde har præsteret, sagde han, idet han tog Tegningen frem af sin Brystlomme, «men jeg har lovet Fader at oftve den i Dit Paasyn, og jeg maa holde mit Ord. vlad mig see den!- bad Karen resolut. Charles rakte hende d^w. Hun tog den, gik hen med den til \'induet, hvor det endnu var nogenlunde lyst, saae et Oieblik paa den. blev rod, rakte Charles den og sagde, idet hun med en bedrovet Mine saae ned for sig:

» De burde ikke tegnet den; smid den i Kakkelovnen! >. Denne lakoniske, men afgjørende Dom gjorde aabenbart et stærkere Indtryk paa Charles end Alt, hvad de Andre havde sagt. Han saae paa hende med et pinligt Udtr}"k i sit blege Ansigt. Hans Blik røbede en dybere Smerte end Sagen selv kunde fremkalde: og en Skjelven om Karens smukke, friske Læber viste, at uagtet hun havde været nødt til at fordomme hans Gjerning, havde hun dog Medfølelse for ham selv. Han sagde ikke et Ord, men gik hen til Kakkelovnen og kastede Tegningen i Ilden. Bladet krummede sig og fløi, halvt fortæret og baaren af den stærke Træk, op. Christen var, som han senere sagde til Niels, i det Øieblik til Mode, som om han saae Jensine i Charles Lyngs Arme fare til Helvede. «Saa,?; sagde Charles derpaa, c<nu er det gjort, og jeg haaber, at Du er tilfreds, Christen. Men Christen stod og stirrede paa ham uden at svare et Ord. «Jensine er reen som nyfalden Snee,» vedblev Charles; «men for Resten skal jeg ikke mere anfegte hendes Dyd. Jeg reiser i Morgen og befrier, vistnok for lang Tid, Raaholte for min farlige Nærværelse. Fader sagde til mig, at jeg alle Vegne, hvor jeg kommer hen, finder en Fornøielse i at gjore Pigerne fortumlede i Hovedet, men jeg

: -» 71 bilder mig ikke ind at være saa bedaarende, at jeg formaaer det. Jeg./ -Lad det nu være Nok, Charles!» sagde Xiels advarende. Men nu \'ar det Onde rigtig kommen op i Charles. «Med Din Tilladelse, Niels, >. sagde han, idet hans Øine funklede, «vil jeg dog sige et Par Ord endnu. Jeg ønsker til Afsked at give Pigerne her i Raaholte al mulig Opreisning og det meest glimrende Skudsmaal for D}'d og Fornuftighed. De holde nok af at more sig, men de indlade sig saamænd ikke dybere med en Stodder som mig. De af dem, som Intet have, forstaae at kapre Mænd, som kunne forgylde dem, og de, der have Noget, fole sig magnetisk draget til Mænd, som bringe Mere; og saa gaae de glade til den Undertr}-kkelse, I kalde Ægteskab. «Nu vil jeg ikke hore Mere,^ sagde Karen opbragt og gik hurtigt ud af Stuen. sagde Charles saae efter hende, drog et Suk og «Altsaa, Christen, tag Du blot Jensine til Naade igjen! Du kan være temmelig sikker paa i hende at faae saa underdanig og ynkelig en Livsledsagerinde som Du kan onske Dig; og jeg ønsker Dig, Niels, samme Held med Dine Bestræbelser i den Retning! Saa dreiede han sig om paa Hælen og gik. Christen saae efter ham, oij da han var borte,

»» 72 kastede han et St>^kke Brænde paa Ilden, sig selv i Gyngestolen og sagde: Han er en topmaalt Slyngel! Ja, svarede Niels, for Oieblikket er han i det Mindste kommen slemt paa Kant med Tilværelsen; men nu blive vi ham jo kvit, og det glæder jeg mig ikke mindst over; thi det er naturligvis mig, han er jaloux paa. Han er forelsket i Karen, det er tydeligt nok og under Trykket af en ulykkelig Kjærlighed kan jo et Menneske nok tabe Hovedet. «Xaturligviis, >> sagde Christen, han vilde gjerne havt Fingre i Karens Penge ; Andet var det ikke. Gudskeelov, at Du kom og friede hende for at falde i den Snare! Gid vi aldrig havde seet ham for vore Oine, Niels! Gid Din Fader havde ladet ham blive i sine Træskoe og under gamle Sørens Tugt; saa var han vel bleven en flink Malersvend, eller saadan Noget, og det vilde saamænd ogsaa været bedre for ham selv.» Karen kom i det Samme tilbage og hørte Christens Bemærkning. Hun saae ikke mere vred ud og sagde: «Nei, Christen, stakkels Charles vilde gaaet til Grunde i en saa ynkelig Stilling; han er skabt til noget Større. Med Guds Hjelp finder han sig nok til Rette, og Din Fader, Niels, kan endnu faae Ære af ham..' «Saa Du har allerede forvundet Din Vrede

73 over hans Uforskammethed r^ spurgte Christen spydigt. Du blev hurtigt god igjen.. 'Ja,» svarede Karen, «]cg kan dog ikke Andet end have Medlidenhed med ham. Han blev fæl og ond for, men Du var ogsaa haard imod ham, Christen! Han er paa Afveie, er jeg bange for; meti et Menneske med hans Fantasi har ogsaa Anfegtelser at kjæmpe med, som Du sagtens ikke har nogen Forestilling om.» «Men det har Du.^^ spurgte Christen og saae Karen skarpt i Øinene. «Saa har han vel sagtens udost sit Hjerte for Dig, og Du har været dum nok til at hore paa ham? Jo, det er ikke svært at skjonne, hvor han har sine indbildske Nykker fra! I Fruentimmer have gjort ham endnu værre end han er af Naturen. I have forkjælet ham, men Ingen af Eder er kommen ganske uskadt fra den Leg.>p «Maa jeg være fri for Dine næn-gaaende Bemærkninger, > udbrod Karen, idet hun blev bleg og hendes Øine skode Lyn. Naa, godt Ord igjen,? sagde Christen. Jeg mener jo blot, at Charles har taget Dig ved Næsen og kun ladet Dig see den skjonneste Side af Medaillen. Jeg antager nemlig, at han ikke har fortalt Dig Noget om sine ydre Anfegtelser, som, det kan jeg forsikkre Dig, ikke have vætet smaa. Jeg hk Adskilligt at vide om ham i Kjobenhavn. Han har fort et letsindigt, udsvæ^vende Liv i den sidste Tid, hvad Du bor vide, for at Du ikke skal

. ; sagde» 74 prostituere Dig ved at tage ham altfor varmt i Forsvar. Karen saae forst ud, som om hun nok var i Stand til at give Svar paa den Tiltale, men det blev ikke til mere end et stolt Kast med Hovedet, hvorpaa hun opbragt gik sin Vei, og lod sig til Niels" Bedrøvelse ikke mere see den Aften. Han ben}-ttede saa Tiden til at tage Christen under Behandling, hvilket ikke var noget let Arbeide. «Du maa give Jensine Opreisning og forlige Dig med hende, >. han til ham; <der er ingen Spørgsmaal om, at Du har gjort hende Uret.:. «Kan nok være,» svarede Christen; <det har vel ikke været saa slemt som jeg troede; men hun har dog der spillet mig et Puds, som jeg har Ondt ved at glemme. Betænk dog, Niels, at hun som forlovet Pige i sin Kjærestes Fraværelse og uden hans Tilladelse indlod sig paa at give en Elskerinderolle og kysse et andet Mandfolk. <Ja,: svarede Niels, < det var tankeløst; men siig mig engang, Christen, holder Du ikke mere af hende r <Jo, det veed Gud, at jeg gjør,>; svarede Christen, idet det haarde Udtryk i hans ærlige Ansigt formildedes, og hans Stemme lød lidt usikker. «Jeg har hende mere kjær end Du maaskee troer. Mit Hjerte er ikke som en Fyrsvamp,

»» 75 der fænger ved den forste Gnist. Langsomt er det kommen over mig med den Kjærlighed, men tilsidst blev jeg ogsaa for Alvor varm og glemte de Betænkeligheder, jeg fra forst af havde, fordi jeg var bange for, at vi ikke rigtigt passede til hinanden; ikke fordi jeg jo nok,;, vedblev han med Selvfølelse, 'kan maale mig med hende i Dannelse; jeg har læst ti Gange saa meget som hun og veed meget mere; men hun er nu engang en fiin og }'ndig Pige og noget behagesyg, hun lægger Vægt paa det Ydre, og jeg er nu engang slet ikke noget kjont Mandfolk og forstaaer mig ikke paa Anstand og Moder. «Passiar,>. sagde Niels, «Du er en kjon Karl, for Du ligner Karen. «Aa, Karen er jo slet ikke kjon,>. sagde Christen naivt, men tog sig i det og foiede til: «nien hun er jo kun min Soster; Du seer naturligviis med andre Øine paa hende, siden hun er Din Kjæreste.» ^<Ja, heldigviis,)^ sagde Niels og loe; men hvad vilde Du sige mere om Jensine r <At,» svarede Christen, da jeg nu havde forlovet mig med hende, saa viste jeg hende naturligviis fuld Tillid; og see saa, hvorledes hun bar sig ad! Er hun ikke solid, Niels, saa vil vort Ægteskab blive ulykkeligt. Jeg har tabt Tilliden til hende, det er Sagen. <Men hun er solid alligevel,^ sagde Niels; <rhun er ikke blot en yndig Pige, men hun har

76 god Forstand, og Du skal nok see, at naar hun forst er gift, vil hun blive en flink Kone og fornuftig Huusmoder.;> X Fornuftig! ; udbrod Christen. Jeg tænkte i ^lorges en heel Deel over Fruentimmerne, Niels, og gik dem alle igjennem, som jeg kj ender. Der gives ikke et eneste fornuftigt Fruentimmer; de maa behandles som ufornuftige Væsener, og det er Pokkers brydsomt. Saa kom jeg til det Resultat, at jeg gjorde klogest i slet ikke at gifte mig.. ]\Ien saa burde Du Pinedod heller ikke forlovet Dig,: sagde Xiels. «0g saa glemmer Du reent, at vi Mandfolk da heller ikke ere fuldkomne og have vor Part af Ufornuft, som kan give vore Kjærester eller Hustruer nok at trækkes med.;> "Det mener Du slet ikke, sagde Christen. «Raisoneer bare ikke saadan, for saa kommer Du under Toflen I ^ Ikke mere end jeg selv har godt af, >> svarede Niels, skjondt just ikke i nogen sikker Tone; men vi maa i ethvert Fald tage hinanden som vi ere, med vore Dyder og Feil. Tag Du nu blot Jensine, hold af hende og hyt hende I Forstøder Du hende, er hun maaskee ruineret for Livstid, og Du vil bagefter angre Din Haardhed. Gaae til hende den Dag i Morgen, giv hende et Kys og lad saa det være glemt. Lektionen har været droi: hun vil nok vare sig bedre for Fremtiden. Du maa gjore det, Christen- det er mit be-

stemte Raad til Dig, og jeg er vis paa, at det er et godt. V Christen Lund liavde megen Respekt for sin Barndomsvens og tilkommende Svogers Mening; thi Niels Welde var, som han senere sagde til Jensine, det fornuftigste Menneske, han nogensinde havde kjendt. Christen fulgte altsaa hans Raad, forligte sig med sin Kjcureste og sk}'ndte sig saa med at bjerge hende. Deres Bryllup stod allerede en IMaaned efter, og det blev saa dog Jensine, der kom til at age som Brud til Kirke i den n)e Wienervogn. Christen fik ingen Grund til at angre sit Valg og havde ikke Andet at udsætte paa hende, end at hun, fordi hun var saa fiin og >'ndig og forstod sig saa godt paa Anstand og IModer, blev ham en temmelig d}'r Kone. For Niels og Karen blev hun en trofast \'eninde, og allerede paa Bryllupsdagen fik Niels et Beviis paa, hvor varmt hun folte for ham. Efter Maaltidet og inden hun skulde kjore til Torbøllegaard med sin Mand, passede hun sit Snit til at sige ham et Par Ord i Enrum. Nydelig var hun i sin l^rudedragt, og L\'kkens Glands straalede ud fra hendes floielsblode Oine. Ihin havde Taarer i dem, da hun greb Niels' riaand, tr}kkedc den og sagde: <vtak, Weldc, jeg skal aldrig glemme Dem det!»

» For 78 c Hvilket: spurgte Niels beskedent, skjondt han naturligviis strax gjettede, hvad hun mente. At De fik Christen god igjen, > svarede hun. «Uden Dem havde jeg vel ikke staaet her i Brudedragt, men vilde for hele mit øvrige Liv siddet i en Krog som Askepot. A'ist ikke nei,^ sagde Niels. Det Hele var jo ikke Andet end en Misforstaaelse af Christen; det vilde saamænd for eller senere j evnet sig af sig selv.. Gud veed, hvad det vilde,-, svarede Jensine og gjorde et lille knibsk Kast med sit smukke Hoved. J det Mindste sagde han reent ud til mig: idu kan takke Niels Welde for, at Alt er bleven godt imellem os igjen.,' at «Ja, det ligner ham,» sagde Niels. : dække Tilbagetoget og redde sin Værdighed, skod han mig frem; men han var dog umaadelig glad, da han var kommen ud af Klemmen, og Alt var bleven godt igjen..> Ja, Gudskeelov, svarede Jensine bevæget, men dog med en Smule Skjelmeri i sine smukke Øinei han holdt naturlio-viis hele Tiden af mier alligevel, hvor opbragt han end var; men vred til Gavns var han og godt opsat paa at forhærde sit Hjerte og gjore os begge To ulykkelige. Jeg havde baaret mig tankeløst ad, det veed jeg godt; men Andet var det ikke. Den Lektion, jeg fik, og som jeg tildeels kan takke Charles Lyngs afskyehge Tegning for, var vel drøi. Naa, kjære

79 Welde, det er ikke smij^rende for mig, at Deres Mellemkomst behøvedes; men det var desto værre Tilfældet, > sluttede hun med et lille Suk, '<og- saa følte jeg Trang til at sige Dem det og takke Dem. ' Vi ere imidlertid gaaede for langt frem i Tiden og maa tilbage til Charles Lyng, som den Aften paa Torbøllegaard, da den skjebnesvangre Skizze blev offret og paa Karen Lunds Bud kastet i Ilden, havde erklæret, at han vilde ryste Støvet af sine Fødder og den næste Dag forlade Raaholte, men som dog ikke kom afsted strax. Hans Pleiefader holdt paa ham, thi Charles' sidste Bedrift havde voldet ham større Bekymring end han lod sig mærke med. Han havde en pinlig Følelse af, at han ikke altid i Forholdet til sin Pleiesøn havde viist fornøden Fasthed, og at hans egen Kjærlighed til Poesi og Konst havde gjort ham altfor overbærende og uagtsom, saa at han havde tabt det store INLaal af Syne, at bevare den christne Tro, som han selv havde vakt i den Unges Hjerte, reen og stærk. Eller havde den maaskee aldrig været der r Troen og de Forpligtelser, den paalægger, ere jo dog, tænkte han, det stærkeste Værn mod det Onde, der gives. Vel vidste han, at han ikke uden Videre turde sætte Vantro og Umoralitet i Forbindelse med hinanden; thi han havde dog kjendt nogle Mennesker, hvem han maatte kalde Fritænkere, men i hvis Hjerter Lovens Bud vare

men! 8o dybt indskrevne, mens Andre, der bekjendte med Læberne, dog svigtede i Gjerningen Charles -, Lyng horte ikke til de Naturer, hvem en stærk Pligtfølelse holder fra Synd. Han havde uden Tvivl lyttet til de fristende Røster, som sige til Menneskene: afkast alle Baand! Nyd Livet, mens Du har det ; med Døden er Alt forbi Den Sag maatte han nærmere undersøge, den laae ham tungt paa Sinde. Han betragtede det som en uafviselig Pligt at give sin Pleieson en Advarsel og haabede, at det dog paa Grund af Charles' Kjærlighed til ham, om hvilken han ikke tvivlede, skulde l)'kkes ham at drage hans Sjæl bort fra Afgrundens Rand. Han bankede da paa den Unges Hjertedør, og da den oplodes, viste det sig, at Charles dog ikke var naaet frem til Himmelstormernes forreste Rækker. Han vovede i det Mindste ikke aabenbart at fornegte og sige: der er ingen Gud! Dette gav i det første Øieblik hans Pleiefader nogen Trøst- men den forringedes rigtignok i Samtalens Løb ved den Uklarhed og Lunkenhed i Forholdet til Livets vigtigste Spørgsmaal, som Charles' Udtalelser røbede; og med dialektisk Færdighed smuttede han den Gamle af Hænderne, hver Gang denne troede, at han havde faaet ham fat. «Ak, Charles,;, udbrød han tilsidst, idet han anvendte Apostlen Paulus' Ord, <gid Du var kold eller varm, men Du er hverken kold eller varm!^) Dog føiede han ikke Slutningsordet til: Du er

lunken, jeg vil spye Dig ud af min Mund - thi forstøde ham vilde han jo ikke. Han opgav da Kampen paa Troens høiere Omraade som frugtesløs og indskrænkede den til det moralske. Charles raabte stadigt paa Naturlighed og Sandhed. Lad os dog blot,>^ sagde han, i Konsten som i Livet være naturlige og sande! (Ja,)/ svarede den Gamle, «saaledes l}'der jo i vore Dage Parolen, og h\'em vilde protestere mod den, hvis ^Meningen var en Fordømmelse af Hykleri og Løgn; men der stikker noget ganske Andet bagved; det er et Kampraab mod alle moralske Skranker og en Hidsen frem af vor fordærvede Naturs dyriske Drifter. Jeg haaber og troer, at de Færreste af dem, der vedkjende sig dette Program, ere sig dets yderste Konsekventser bevidste, eller vove at handle uden Sky efter det; thi det Menneske, der giver sig de naturlige Instinkter i Vold og mener, at ubunden Livsnydelse er tilladt, stiller sig jo i Klasse med Dyrene. Jeg siger ikke, at Du gjor det, Charles; men der er dog i Din Novelle en Tendents, der peger i den Retning, skjondt den er tilsløret. Jeg haaber, at den ikke har været Dig klart bevidst; men det bor jeg sige Dig, at ingen af de Mennesker her i Raaholte, der have Dig kjæ-r og hvem Du br\der Dig om, ville uden Undseelse kunne tænke paa denne Art Naturlighed og Sandhed, til hvilken, Charles Lynjr. 6

82 som jeg frygter, Din Tilboielighed drager Dig. Ogsaa vi Andre ere kun skrobelige Mennesker, ikke Engle; men det troer jeg dog at turde sige, at der paa den Fane, vi folge, staaer skrevet; Aand og Sandhed. -> '<Naa,> svarede Charles med et overlegent Smiil, jeg troer dog nok, at jeg kan gaae med i Processionen. 1 de Aandloses Rækker skal Du aldrig finde mig, og usand har jeg aldrig været. > Ja, sagde Præsten, -Farveblindhed er en slem Feil. En af os maa have den; vi see paa den samme Gjenstand; jeg siger, at den er gron, mens Du paastaaer, at den er rod. ]\Ied andre Ord, kjære Charles, enten nu jeg eller Du har Ret, saa er jeg bange for, at der er en Forskjel paa vore aandelige See-Organer, som gjor Enighed mellem os umulig; men det er ikke rigtigt gaaet op for Dig endnu. Jeg er dog bange for, at den Dag vil komme, da jeg maa tilraabe Dig Luthers Ord: Du hast einen anderen Geist als wir», og vore aandehge Veie ville skilles. Da nodsages Du dog til at forlade Processionen ; er Du ikke bange for, at Hjerterne da ville gaae samme Vei som Aanderne, hvert til sin Side, og vilde det ikke bedrove Digr- Den Tale gjorde ikke saa stærkt et Indtryk paa Charles som hans Pleiefader havde ventet; han sad og saae hen for sig med et morkt Blik og gav forst ingen Svar. Der var i disse Dage kommen en Bitterhed i hans Hjerte, hvorom den Gamle intet vidste. Karen Lund kunde fortalt ham Noget

83 om det, om hans strandede Ilaab om Kjrurlighed og Lykke. Havde Charles" Pleiefader havt Xoglen til hans nuværende Sindstilstand, vilde han vel have taget lempeligere paa ham og ikke peget paa Skilleveien; stakkels Charles havde allerede faaet et Stød henimod den, og uagtet det var den Gamles Hensigt kjærligt at række ham Haanden, blev Virkningen ganske den modsatte. Han var nemlig nu bleven vakt til at tæ-nke dybere over Forholdet til sin Pleiefader og den hele Kreds, til hvilken han var bleven kn)ttet, og Resultatet kunde i hans nuvæn-ende Sindsstemning ikke blive et ydmygt: pcccavi, men et Suk efter Frihed. Dog var der endnu Xoget i hans Hjerte, som afholdt ham fra at kappe Anker og stikke i rum So, og det var af blandet Natur, deels virkelig Kjærlighed til hans gamle Velgjører, deels Frygt for Fremtiden. Hans Usikkerhed saaes i paa hans Stemme, da han svarede: hans Gine og kjendtes «Naa, kjære Fader, naar Sandheden skal siges, saa er der \el Ingen her i Raaholte, der vilde blive bedrovet, om de aldrig mere saae mig for deres Øine, undtagen Du. V Hvilken Snak, Charles, udbrod Præsten. «-Du har vædret meget for hele vor lille Kreds, og den Tid ligger ikke fjern, da der ikke hos nogen af os var noget Skaar i vore kjærlige 6*

! Lad 84 Følelser for Dig. Hvis det nu er bleven anderledes, saa er det Din egen Skyld. Smiil. <]\IenerDur spurgte Charles med et sygeligt Ja, det mener jeg, svarede Præsten: -men jeg vil ikke rippe op i det, der nylig er passeret, og Du har jo desuden gjort Afbigt derfor. 'C Men kun for at være Dig til Villie og for at afbetale paa min Taknemmehghedsgjæld til Dig,^ sagde Charles heftigt. Det gjor mig ondt at hore, svarede den Gamle: men det mener Du vist ikke. Hvad jeg vilde sige Dig, er dette: Du forskjonnede engang Livet for os Alle og gav det et rigere Indhold, især for Dine Jevnaldrende. Du var en ^Modvægt mod Livets materielle Side, der saa let faaer Overtaget i en lille Kreds paa Landet. Du var, mener jeg, kaldet til at holde Idealet oppe og det for en større Kreds end vor; men Du har svigtet Dit Kald og er bleven Dig selv utro. Vogt Dig, kjære Charles 1 Hold Dit Hjerte reent I ikke Din i\iusa bhve til en Skjøge og Dit Parnas en Dyrehavsbakke Da Charles taug og sad og saae grublende hen for sig, vedblev den Gamle og sagde: Tæm Dine Lidenskaber, kjære Charles 1 Ellers vil Din Stræben efter Naturlighed og Sandhed give et bedrøveligt og haandgribeligt Resultat: et ødelagt Helbred. Jeg veed, at Du i det sidst forløbne Aar har stormet løs paa det. Siger Du

85 ikke Stop, saa vil Dit stakkels Legemes Forkrænkelighed snart tvinge Dig dertil. Husk Herrens Viisdomsord : hvo der behersker sig selv er større end den, der indtager en Stad ja større paa ethvert Omraade, ogsaa sundere og stærkere; og selv om jeg ikke skulde have vundet Andet ved vor Samtale i Dag, end at Du nu vil bruge Din Forstand og tage Reeb i Seilene, saa har jeg ikke talt forgjeves. > Men det stod at Læse i Charles's Øine, at han folte sig hoilig krænket. Ogsaa dette blev nu kun et nyt Stod, der drev ham hen til Skilleveien. Han brusede ikke op; han svarede ikke et Ord; men han tænkte: jeg vil være min egen Herre; jeg vil leve efter mit eget Hoved og ikke have nødigt at staae Nogen til Ansvar for mine Handlinger! Det var unegtelig en stor Beslutning af en ung Mand i Charles Lyngs hjelpelose Stilling; thi Betingelsen var jo den: han maatte ernære sig selv. Saa kom det da, som hans Pleiemoder havde forudsagt: det fremmede Barn var i Færd med at kr>-bc ud af Ærmet. Men stor blev Præstens Forundring, da Charles den næste Dag forkyndte ham sin Beslutning. Han havde ikke ventet sig et saadant Beviis paa Mandicfhed os: troede heller ikke, at det var det, men blot en Drengestreg, store Ord, som ikke vilde blive indfriede. Imidlertid kunde der ingen Tvivl væ^e om,

» 86 at Charles i øieblikket mente det alvorligt og tiltroede sig Kraft til at kunne staae paa egne Been. Han gjorde dernæst Meddelelsen paa en sømmelig Maade, uden Trods, og idet han udtr}''kkeligt hævdede, at Meningen fra hans Side ikke var noget Brud. chvad jeg skylder Dig, kjære Fader,» sagde han, (cskal jeg aldrig glemme; men nu bør jeg ikke længere tære paa Din Pung. c Det lyder baade skjønt og storladent,) svarede den Gamle; «man skulde næsten troe, at Du havde taget Din Embedsexamen og faaet et Præstekald, eller vundet i Lotteriet. Maa jeg spørge Dig, om Du vil doe af Sult?» 'Det har ingen Fare,>; svarede Charles i en sikker Tone. Jeg tjener mere, end Du veed af; jeg bjerger mig nok. Og naar der saa stoder Noget til, og Du bliver syg?^. spurgte den Gamle. ^<Naa,» svarede Charles, det er da ikke værdt at jeg lader mig kyse af, hvad der kan ramme Enhver, og hvad Mange, der have endnu ringere Hjelpekilder, end jeg, komme over. Gjør Dig ingen overdrevne Bekymringer for min Skyld! Jeg haaber dernæst, kjære Fader, at naar dette Mellemværende er fjernet, og vi staae paa en klar Fod med hinanden, saa vil alle Rivninger undgaaes, og vi ville netop blive bedre Venner. «Pølsesnak!-, udbrod Præsten, i hvis Hjerte Vreden kom op. <cdu taler om Dit Forhold til

87 mig, som om vi blot havde vjl-ret Omgangsvenner. Seer det saadan ud i Dit Hjerte, at Du ikke mener at kunne tage flere Velgjerningcr af min Haand, saa har Du lagt en Kloft imellem os, som det ikke vil blive let at slaae Bro o\'er: men jeg forstaaer nok, hvad der ligger bagved Dine Fraser. Du \il unddrage Dig min Kontrol og have Din Frihed: godt. Du skal faae den!:^ Men hvor resolut dette end lod, saa \ar den gode Pastor W'elde dog tvivlraadig og bekymret i sit Hjerte. For forste Gang tyede han i et vigtigt Anliggende til sin Søn og bad ham om at give sig et Raad. Han kunde henvendt sig til en Ringere; thi skjondt Niels Welde ikke var aandeligt anlagt og stod dybt under sin Fader i Viden, saa var han dog hans Overmand, naar det gjaldt at tage en Beslutning. Han tog Sagen praktisk ; thi da han en Stund i Taushed havde hørt paa sin Faders Beretning om, hvad der var passeret mellem Charles og ham, og paa de mange Stemningsudbrud, den Gamle i sin Vaande fremkom med, sagde han: < Det var som Pokker! Pia, ha, nu kan jeg gjette, hvad Charles i Morges vilde oppe hos Sognefogdens 1 Og nu fortalte han, at da han gik forbi Sognefogdens Gaard, havde han seet Jens Sørensen og Charles komme ud af Porten. Hvad Charles sagde til Sognefogden, kunde han ikke hore, men meget

» 88 tydeligt, hvad den brave Mand svarede med sin stærke Rost, idet han klappede Charles paa Skulderen ikke!. Gamle. og sagde: vkeer Dem ikke om det, Lyng! Det haster '<0g hvor vil Du hen med det?) spurgte den :Ih,:> svarede Niels, -Charles har naturligviis været oppe hos Sognefogden og slaaet ham en lille Plade. Jens Sørensen er en god Mand, og Charles har altid havt en hoi Stjerne hos ham; og seer Du, Fader, da Charles havde faaet Hdt Penge paa Lommen, saa fik han Kourage til at sige Dig op. V At Xiels gjettede rigtigt, viste sig siden; men Charles betalte dog sin Gjeld som en ærhg Mand. Det lyder saamænd hoist sandsynligt, -> sagde Præsten. :;Der see vi strax hele Ynkeligheden!) «Ja,» svarede Niels, han maatte jo være belavet paa det Værste, og han var naturligvis i Vinden, Stakkel. Til Christen og mig kunde han ikke gaae nu, og,r^ føiede Niels til med et Smiil, z han har desuden været hos os for ; men han havde ikke en Skilling i Lommen. I det Mindste sagde han forleden til mig, at han havde givet gamle tiåren sin sidste Tikrone. <^; Herregud, havde han det, >> udbrod Præsten bevæget. -Ja, Hjertet er dog godt alligevel; men hvad skal jeg nu gjore ved ham, Niels r Jeg har

89 et stort Ansvar i den Sag. Det er mig, der har draget Charles frem fra et ubemærket Liv i Uvidenhed og i smaa Kaar; jeg har fort liam hen til Kundskabens Kilder og op paa Livets Hoider. Slipper jeg Taget, saa gaaer han formodentlig i Vadsken. Kan jeg forsvare ganske at slaae Haanden af hamr. Det bliver Du jo, i det Mindste i Øicblikket nodt til, svarede Niels; «tvinge ham kan Du jo ikke; men Du skal ikke lade ham gaae tomhændet. Giv ham nogle hundrede Kroner til ae bjerge sig med, indtil han opnaaer et eller andet Erhverv. Han talte jo forleden om, at han havde Haab om at faae en fast Ansættelse ved et Blad. Han kan saamænd mageligt tjene sit Brød, naar han blot vil sætte Tæring efter Næring; men naar Du har gjort det, Fader, saa synes jeg, at Du har Din Samvittighed fri.) Det mente Niels's Fader nu ikke, men skjonnede dog, at den Middelvei, hans Son anviste ham, var den rette. Han gjorde altsaa Charles et saadant Tilbud, og Charles modtog det uden Indvending og med Taknemmelighed. Det lettede aabenbart en Steen fra hans Hjerte, og han viste sig den sidste Dag, han var hos sine Pleieforældre, fra sin bedste Side, var elskværdig mod de Gamle, men tillige saa livlig og oprømt, at de jo nok mælkede, at han ghudede sig til at slippe bort. Han lovede at skrive til dem, men de fornam, at det ikke var

90 hans Hensigt saa snart at gjeste Raaholte, om han ellers nogensinde gjorde det. «Det skulde da være, at han kom i Nod,>; sagde Præsten til sin Hustru. «Naa, Christian., svarede hun, i saa Fald skal vort Huus naturligviis staae ham aabent.» Thi nu, da det kom til Stykket, blev hun dog blod om Hjertet ved Tanken om Skilsmissen. Hun havde dog villigt aabnet sin Moderfavn for det fattige og forkuede Barn, da hendes Mand en Dag nu snart for femten Aar siden kom ind i Stuen til hende med Charles ved Haanden og spøgefuldt sagde til hende: «Her har jeg en Søn til Dig, Stine! Ham kommer Du nemt til, og jeg haaber, at Du vil faae Glæde af ham. Det havde hun selv en Stund troet og faaet ham kjær, indtil det Dæmoniske i hans Natur brod frem og vendte hendes Hjerte fra ham; men nu gik hun i Rette med sig selv og kom til det Resultat, at hendes Christenkj ærlighed dog maaske havde været lunken i Sammenligning med hendes Ægtefælles. Nu var Sagernes Stilling rigtignok saaledes, at hun maatte opgive ethvert Forsøg paa at drage ham til sig igjen; men hun viste ham dog Kjærhghed i Gjerningen, idet hun for sidste Gang omhyggeligt eftersaae hans Toi og medgav ham en Kasse med Fødevarer. Tilsidst sagde hun til ham:

9' ]c<^ kan nok forstaae, at det nu maa falde Di<( svært at komme med no^^en Bon til Fader; men skulde Du komme i nogen Forlegenhed, saa skriv til mig!» «Tak, kiære Moder, svarede han venligt, men afvisende; ^ men saa skulde det gaae haardt til; det er min faste Beslutning ikke mere at falde Eder til Byrde.. Der ventede ham imidlertid en Anfegtelse endnu. Da han inden Frokosten, som skulde være Afskedsmaaltidet, gik ude i Haven, traf han Ellen. Ogsaa hun havde søgt Ensomhed derude. I lun havde et Shavl om sit Hoved og var bleg; men den Kulde, som tog Farven af hendes Kinder, kom indefra. Det sørgmodige Udtr}'k i hendes Øine gjorde hende i dette Øieblik smukkere, end hun længe var forekommet Charles at være, og den næsten udvidskede Erindring om, at han engang i sin tidlige Ungdom havde leget Kjæreste med hende, levede op hos ham. Det havde nu ikke været Andet, end Barnestreger fra hans Side; men hvis der ellers var noget Sandt i Niels's Beskyldning imod ham, at han havde gaaet Raden rundt, saa var det vist, at han havde beg}'ndt med Ellen. Samvittigheden slog ham, og han sagde venligt til hende: <^Det gkæder mig, kjæ-re Ellen, at jeg traf Dig alene herude;.saa kan jeg sige Dig Farvel og takke Diir for al Din Godhed imod miii-

92 sgud, hvor det er sorgeligt, Charles,» sagde hun, -at Du er bleven Uvenner med Fader! Moder siger, at vi maaskee aldrig mere faae Dig at see.^> s Det er en Misforstaaelse af ]\Ioder, :< svarede Charles; «der er ikke Andet i Veien, end at jeg ikke længere vil trække paa Faders Pung men ernære mig selv.> «Jo, der er!) sagde Ellen og blev rød. Du mener vel den tossede Historie med Jensine?)) spurgte Charles. ;Det er en reen Misforstaaelse; jeg har slet ikke gjort Cour til Jensine; jeg har aldrig brudt mig en Smule om hende.) Ellen saae paa ham med et frygtsomt, spørgende og omt Blik. Han forstod det stumme Sporgsmaal har Du da heller ikke brudt Dig om mig? Han drog hende til sig, gav hende et Kys, der fra hans Side var broderligt nok og sagde: «Det gjør mig ondt, at vi skulle skilles, Ellen! Du var altid god imod mig. Skriv til mig engang, naar Du har Lvst, saa skal ieo- svare Die.» i\ien den koldsindige Tone, i hvilken disse venhge Ord bleve sagte, berøvede dem deres Værdi. Ellen skrev aldrig til ham, uden i Tankerne, og det var Breve, som hun undertiden bluedes ved, og som kostede hende mange Taarer. Charles reiste da, og det lod næsten til, at at han for bestandig havde sagt sine Pleieforældre og Raaholte Farvel; thi i hele to Aar holdt han sig derfra, og i den Tid kom der kun eet Brev

93 fra ham, en Maancd efter at han var reist. Det var meget kortfattet og gav kun den Underretning om ham selv, at lian havde faaet den ønskede Ansættelse. Det fik de da ogsaa Vidnesbyrd om paa Tryk, na\nlig ved en ny Novelle i det paagjeldende Blads FcLiilleton, som ikke blev dem til Glæde; thi deels var Aanden her den samme, som i den forrige, deels bar den tydelige Spor af at være et Hastværksarbeide. Det var klart, at stakkels Charles nu skrev for at leve. Hans Pleiefader nøiedes da heller ikke med at følge ham paa de aandelige Veie; han tabte ham i ingen Henseende af Syne. En "-ammel Ven af ham i Hovedstaden, der o var saaledes stillet, at han let kunde skaffe sig Underretning om Charles, lod paa Opfordring jevnligt høre fra sig. Han skrev omtrent et Aar efter Charles's Bortreise Følgende: Den unge Mand lever et flot Liv, og enten han nu tjener Pengene, eller han laaner dem, saa s)'nes han altid at have Nok af dem. Han er meget afholdt i sin Kreds som en begavet og elskværdig Yngling og har mange \^enner. der ikke have noget Ondt at sige om ham, uden det, at han er væ^st imod sig selv. Jeg var sammen med ham forleden i et Middagsselskab hos Consul Hansens, og jeg maa destovæ'rre tilstaae, at hans Udseende og \'æsen stadfæstede hans \'enners Udsagn. Han saae daarlig ud og teede sig saa

: 94 excentrisk, at jeg fandt mig foranlediget til at spørge Doctor Jensen, som sad ved Siden af mig: hvad mener Du om Lyng: Er hans Tilstand normal :» Hvortil han svarede: Ja, den Fyr har alle Seil oppe; han overanstrenger sin Hjerne det halve Døgn og svirer det andet halve.» «Men sover han da slet ikke?;) spurgte jeg. ^<Jo, ; svarede Doktoren, 'lidt om Morgenen, naar vi Andre staae op.:^ Da Pastor Welde havde læst denne anskuelige Beskrivelse af Charles's Liv, sagde han til sin Hustru Det er gaaet, som jeg frygtede, eller egentlig endnu værre. Han* er kun ble\'en sit Program altfor tro, men Kræfterne have ikke svaret til det. Han har fulgt Naturens Bud og vil snart komme til at betale sin Gjeld til den i en tidlig Grav. v Saa satte han sig hen og skrev et venligt Brev til Charles, som ikke indeholdt nogen Dadel eller Formaning, men kun en venlig Indbydelse til at komme til Raaholte og forfriske sig lidt ved et Ophold paa Landet: men Svaret blev et Afslag, idet Charles skrev, at det var ham umuligt at komme, da han havde lovet sig bort til en god Ven af sig og skulde tilbringe sin Ferie hos dennes Forældre paa en Herregaard i Jylland. Saa hørte de en rum Tid Intet om ham, fordi Pastor Weldes Ven og Korrespondent var reist til Italien: men Bogtrykkersværten i Avisen viste, at han var i Live osf fremdeles virkede med sin Pen,

95 indtil hans Novelle en skjtjn Da^c^ stoppede midt i et Kapitel, og da Pastoren erkyndigede sig om Aarsagen hos Bladets Redaktcur, fik han den Besked, at Charles laae paa sine Gjerningcr med Svindsot. Netop, da Pastoren havde faaet denne sorgelige Efterretning, kom Niels og Karen, som allerede i over et Aar havde været lykkelige Ægtefolk, i et Besøg paa Torbollegaard, og da de saae ned til de Gamle, fandt de dem meget bevægede. Han skal ikke døe blandt P>emmede, udbrod Præsten; vi maae see at faae ham herud, om det da er muligt. Var Niels ikke kommen, vilde den Gamle sikkert selv strax reist ind til Byen; men nu blev han forskaanet for en Strabads, som neppe vilde bekommet ham godt; thi Karen, der ikke s}-ntes mindre rystet ved Efterretningen om Charles's haabløse Tilstand, end hendes Svigerfader, sagde strax: '< Niels, reis Du derind og see, hvordan vor stakkels Ven har det. Niels erklærede sig villig dertil, og reiste med det første Tog, mens Karen forblev hos Lunds paa Torbollegaard. Charles havde sit Logi i Hjertet af Hovedstaden, en lille, smukt meubleret Ungkarleleilighed med en stor Rigdom af Skilderier paa \\æggene, hvoriblandt et anseeligt P^otografi af ham selv. Alt tydede paa Overdaad og Uorden, og selv var han, som han sad huuloiet og hostende og krøb

» 90 sammen i sin Lænestol, en sorgelig Modsætning til sit Portrait, som Fotografen havde flatteret ved et flint Anstrøg af Farve og derved givet hans Ansigt en Sundhedens Glod, som forlængst var vegen fra det. Siddende saaledes og i Færd med at slubbre varm Havresuppe i sig, overraskedes han høiligt og, som det lod, ingenlunde behageligt ved, at Niels Welde traadte ind ad Døren. Synet af hans kraftige Skikkelse, hans sunde Ansigt med dets Præg af indre Harmoni og rohg Livslykke, det varme Haandtr}-k og de venlige Ord, hvormed Niels hilste ham, overvældede ham. Der viste sig to røde Pletter paa hans blege, indfaldne Kinder, og han fik et Anfald af Hoste. Da det var overstaaet, sagde Niels: <^Naa, det er dog over min Forventning, Charles, at jeg har truffet Dig oven Senge. Ikke Andet, end en stærk Forkjolelse,>^ sagde Charles og saae til ham med et sky Blik; cnaar det bliver lidt varmere i Veiret, vil jeg hurtigt komme mig. Oprigtig talt,- svarede Niels, csaa seer Du ikke ud, som om Din Sygdom skulde være en reen Bagatel. Du har levet lidt for rask, ikke sandt? Det var en anden Tak, end den, hvormed hans muntre \^enner i Byen pleiede at oplive og trøste ham, naar de besøgte ham. Niels var og blev dog sig selv lig, plump og hensynsløs. vaa, jeg forstaaer, sagde Charles med et

> 97 spydigt Smiil; -mit Rygte er naaet til Raaliolte og voxet som en Snebolt paa Veien. Ja, \i.st har jeg nydt Livet og moret mig, om det kan fornoie Dig, at jeg tilstaaer det. Synet af Charles i hans lidende Tilstand havde gjort et stærkt Indtryk paa Niels, hvis Hjerte trods hans rolige Væsen af Naturen var blodt. Han glemte Alt, hvad der tidligere havde været Charles og ham imellem og fik Bugt med den Modvil lie, hans Pleiebroders hele Tænkemaade og Levevis indgød ham ; men hans gode Villie kom ikke til Udslag i følsomme Ord. Med sin sædvanlige Forstandighed overvcicdc han, Inad han skulde sige og gjore for at bjerge sin Pleiebroder. Hans Svar kom da til at l)-de saaledes: «Nei, fornøieligt er det ikke, at Du maa tilstaae det; men det er til Dit eget Gavn. at Du skjonner, hvad der har væ-ret den egentlige Aarsag til Din Sygdom; thi.saa indseer Du og.saa, hvordan Kuren bor være: et roligt og maadeholdende Lixog derfor <Ja vist, ja vist! faldt Charles ind; det har Du fuldkommen Ret i! Og lad mig saa hore, hvorledes de Gamle i Raaholte leve.' <'De leve vel, Charles,, svarede Niels; <?.jeg vilde netop sagt, at jeg ikke blot bringer Dig en kjærlig Hilsen fra dem, men at det er dem, der har sendt mig hertil. Jeg er kommen ene og alene foj- Din Sk\-ld og for paa de Gamles \xgne at indbyde Dig til at besøge dem, hvis Du kan taale Charles Lyiiir ;

» 98 Reisen. Det skulde Du gjore; Du vil sikkert have godt af Landluften og ved det rolige Liv hos de Gamle hurtigere komme til Kræfter. «Jeg reise til Raaholte,» udbrød Charles heftigt, -;nei, hvad skulde jeg dog der.'» Men han tog sig i det og tilfoiede: «Gud bevares, det er uhyre elskværdigt af de Gamle; jeg er dem taknemmelig for den venlige Indbydelse; men det vil blive en daarlig Fornøielse for dem at faae saadant et Kadaver, som jeg for Øieblikket er, i Huset. Jeg vilde plage dem grueligt med min Hoste. Xei, den Misgjerning vil jeg dog ikke begaae imod dem, og Doktor Jensen giver mig desuden neppe Lov til at reise.) «Lad os spørge ham ad, ^> sagde Niels. «Hvad Fader og Moder angaaer, saa bestille de ikke Andet, end at tænke paa Dig og tale om Dig, saa jeg er vis paa, at det vil være en Beroligelse for dem at faae Dig hjem; og, Charles, det er dog nok værdt, at gjøre Noget for at bjerge Livet.-. Gud veed, hvad det er,s svarede Charles i en bitter Tone. «Med et Legeme som mit er det ikke meget værdt, Niels! Naa, Veien fører os jo Alle, enten den nu bliver kortere eller længere, til det samme Maal : det sorte Hul i Jorden. Nogle ville helst trække Pinen ud saa længe, som muligt, Andre synes bedre om at gjøre Reisen i en Fart og mere muntert; til de sidste og Viseste hører nu jeg.::

-! 99 Saadan Noget siger man, ^ svarede Niels, MTien man mener det ikke. ^ Og saa overgik Niels sig selv, idet han kom med et poetisk Citat, nemlig af. J. Hansens prægtige Vise om Olger Danske; men det var ogsaa hans Yndlingsdigt og efter hans Mening noget af det Ypperste, den danske Digtekonst har frembragt: '(Husk, > sagde han, hvordan det gik Bonden, vor gamle Ven i Visen, da han tabte Modet og ønskede Ende paa Legen Bonden storker i Mulde Huen sidder paa Skak; Furen lober ham ud og ind Han pløier til Sommerbrak : «See til de visne Rødder Over den skabede Høi Piner det ikke Livet snart af Mig og de stakkels Øg\ Gid jeg var Kragen derhenne! Naa! Ak! her oven paa Jorden Her er kun Slæb og Slid!«see, see! Vil I hid! Mæled Bonden saa saare, Mæled i Hu saa mod; See! da neied han sig med Et Jorden brast for hans Fod. Nat faldt over hans Oie; Kinden stod lioit i Brand Er her end slemt heroppe. Vi blive, saa længe vi kan!»

100 Udtrykket i Charles" s Oine formildedes, da Niels saaledes opfriskede en af Erindringerne fra deres Barndom, fra den Tid, da der virkelig havde været Sympathi imellem dem. 'Det var lykkelige Dage, Xiels, sagde han med et sorgmodigt Smiil, da vi streifede om sammen over de gronne ]\Iarker ved Raaholte og flaaede vore Buxer og undertiden Skindet med, naar vi banede os \'ei gjennem de tætteste Steder i Tjørnekrattet nede ved Aaen. Ja, svarede Niels, c det var det! Det kunne vi nu ikke gjore om igjen; men reis alligevel hjem med mig. Alene det, at see de gronne ]\Iarker igjen, vil gjore Dig godt, om Du end nu er nodt til at gaae smukt sindigt paa de banede \^eie. Hvor t}-deligt, sagde Charles, som om han slet ikke havde hort, hvad Niels sagde, ^erindrer jeg ikke den Aften, da Du sprang op paa Kjæmpehoien paa Peer Mikkelsens Mark og reciterede: Bonden storker i [Nluldel Du var saa greben af Digtet, at Du, som Du siden tilstod, næsten indbildte Dig, at Jorden brast for Din Fod, og at Du skulde ned under Tuen til Olger Danske, mens jeg stod nede paa Marken og gjorde Nar af Dig. Hvem skulde deno-ano- tænkt, at der vilde bhve en vel næret Proprietair af Dig, og at jeg skulde blive en Pennehelt og Blæksmorer, thi Andet er jeg vel ikke i Dine Øine: <.Naa, Charles, > svarede Niels, c Du arbeider

loi jo paa Din Viis o^ tjener nu Dit Brød, det maa jeg jo respektere. ^ Det var altid en Indrømmelse, >> udbrod Charles; og jeg kan tage den til Indtægt, Niels! Jeg har arbeidet, indtil min Hjerne snurrede som et Hjul, og jeg troede, at jeg skulde blive gal. Det er ikke Fornøielserne saa meget som Arbeidet, der har slaaet mig i Gulvet.. Jeg tvivler ikke om, at Du har været flittig, > svarede Niels venligt. Nu maa Du være fornuftig og tage Reb i Seilene; mindre af begge Dele, Charles, baade Arbeide og Fornoielse! > ;<Du er lykkelig, Niels, ^ sagde Charles med et melankolsk Smiil. Du er ikke en Leiesvend, men Din egen Herre; i hvert Fald er Du ikke en Slave af Pennen og det fordømte Blækhuus; ja Bonden bag sin Ploug har Herredage mod os, der skulle leve af Pennen! <Der er Noget i det, svarede Niels. Smid da Pennen og lob fra Blæ-khuset! Reis med mig til Raaholte, hvis da Doktoren giver Dig Lov dertil. ;> <Nei,> sagde Charles med et sky Blik; -det bliver der nok intet af. ^> v;naa, >.svarede Niels, Du kan jo tænke over Sagen. Jeg bliver her et Par Dage. Siden jeg nu er hor, er det bedst, at jeg benytter Leiligheden til med det Samme at besorge nogle Ærinder. I Overmorgen seer jeg herop igjen. Do": folte Niels sis: et Oieblik fristet til at

s 102 opgive Ævret. Det var jo en egen Sag at node Charles til at reise hjem, og det var jo heller ikke sagt, at Opholdet i Raaholte vilde blive ham til Gavn. Hvordan han end sad i det, muligviis i Gjeld,_saa lod det dog ikke til, at der i Øieblikket var nogen Nod paa Færde; og endelig var Niels ikke glad ved den Tanke, at hans Forældres Fred paa de gamle Dage skulde forst}tres ved Charles' Nærværelse; men han kom dog slutteligt til det Resultat, at han vilde svigte det Paalæg, hans Fader havde givet ham, og ikke handle i den Gamles Aand, om han tog Sagen saa lunkent. Han gik altsaa til Doktor Jensen, udspurgte ham om Charles" s Tilstand og lod ham vide, i hvad Ærinde han selv var kommen til Byen. Jeg frygter rigtignok for, ^> svarede Doktoren, «at stakkels Lyng er bankerot. Hans Bryst har aldrig været stærkt, og han har trukket altfor store Vexler paa sit Helbred. Imidlertid, man skal ingen Ting forsværge; han er jo ung; et Ophold paa Landet, god fed Melk og omhyggelig Pleie kan dog maaskee hjelpe paa ham, naar Sommeren blot bliver mild. Der er ikke Noget i Veien for, at han kan taale Reisen. Jeg skal tale med ham og see at faae ham afsted.. Da Niels anden Dagen efter kom op til Charles, kunde han strax see det paa hans Ansigt, at Doktoren havde holdt sit Lofte og været hos ham. Han saae ophidset ud og besvarede hans Godmorgen i en usikker Tone.

103 ''Naa,>/ spurgte Niels, hvad bli\er det saa til? Reiser Du med mig?. «Tu l'a voulu, George Dandu!>. svarede Charles. < Hvorfor pudsede Du Doktoren paa mig? Jeg har givet ham Haanden paa, at jeg vil reise; altsaa faaer Du alligevel mit ubehagelige Selskab paa Hjemveien. "Det var ret! svarede Niels. ' Du vil neppe komme til at fortryde det.» <.Hm!v sagde Charles. Jeg har ellers en Fornemmelse af, at et nyt Kursus i Theologi ikke vil hjelpe synderligt paa mit Helbred.;. «Hvad mener Du med det?;,.spurgte Niels. <;Den Gamle vil naturligviis have mig til Raaholte for at omvende mig og redde min Sjæl.;^ svarede Charles. <-Det har han ikke sagt et Ord om, sagde Niels; men om han nu ogsaa tog Dig for og katekiserede Dig en Smule, saa doer Du da ikke af det.; «Aa nei, det har Du vel ogsaa Ret i, svarede Charles. Fader taler desuden saa smukt: det var mig altid en æsthetisk N)delse at hore ham i Kirken.* Ja,- sagde Niels, <det kan jeg nok tænke mig, at Du ikke fik Andet ud af det; men hor nu, Charles, for at tale alvorligt, Dodcn har dog banket paa Din Dor og givet Dig en Advarsel. Jeg haaber, at Du slipper med det. men i Dit Sted vilde jeg dog opgjore mit Regnskab.^

; I04 Jeg gjorde det, da det kneb, Niels, ^> svarede Charles, at sige paa min egen Maneer.) «Naa,» sagde Niels, det er dog bedre, end slet ikke. 5 ^<Det vilde Fader ikke sige, > svarede Charles. Det var en fæl Nat den, Niels; men da Morgenen gryede, og jeg trak Veiret friere, saa trostede jeg mig med Bellmann; han er min Yndlingsprædikant Drick ur ditt glass, se doden på dig vantar, Slipar sitt sværd och vid din troskel står. Blif ej forskrackt, han blott på grafdorn glantar Står den igen, kanske an pa ett år. Movitz, din lungsot. den drar dig i grafven.... Knapp nu octaven Stam dina strångar, sjung om lifvets vår.«han sang dette Vers af Bellmans Elegi med svag Rost og fik derpaa et voldsomt Anfald af Hoste. Niels saae meget angerfuld ud og sagde: Nu er det bedst, at jeg gaaer: Du kan ikke taale at tale saa meget.. Aa hvad, svarede Charles, da han igjen havde faaet Veiret, «en Smule Hoste mere eller mindre gjor ikke stort til Sagen. Siig mig engang,^ spurgte han, idet der gik en svag Rodme over hans blege Kinder, hvordan lever Karen?> ;: Rigtig godt, svarede Niels. Hun er paa Torbollegaard i disse Dage. Du vil faae hende at see, naar vi komme til Raaholte.:>

Charles sad et Øicblik og stirrede hen for sig, idet Udtrykket vexlede i hans mørke Øine og røbede de skiftende Tankers Uro. <Naa, / sagde han omsider, Ingen undgaaer sin Skjebne! Tilbage til Raaholte skal jeg nu, og det er jo muligt, at det bliver til Liv. Af Raaholte-Jordens Fedme er jeg kommen, Niels I Den gav min stakkels Moders Legeme den Sundhed og Skjønhed, de røde Kinder, de klare Øine og de runde Arme, om hvilke Bedstemoder saa ofte talte i gamle Dage, og som bedaarede min Fader, hvem han nu var, saa jeg blev til. Af denne Jords Saft har jeg næret mig og er trivedes i Opvæxten. Tænkeli^^^t er det vel, at mit Le$jeme kan gjenfødes, naar det soger tilbage til sit Udspring det sagde jeg til Doktoren, Niels I -Og hvad svarede han paa detr spurgte Niels. Han svarede, vedblev Charles, at jeg var meget klogere, end han, og at det var dumt af ham, at han ikke havde kunnet hitte paa at sige det; det vil sige, han gjorde Nar af mig; men saa foiede han til: De glemte to Elementer, som De trivedes af i Opvæxten Luften og saa Deres Pleieforældres Kjærlighed og trofaste Omhu. Jorden er god, Melken fed og Luften reen andre Steder, end i Raaholte; men KjæTlighed finder De kun der. > Det Sidste sagde Charles med et bittert Smiil. og Niels var.saa fornuftig at tie stille. ^Naa, V udbrod Charles efter et Oicbliks Taus-

io6 hed, ;den sidte Akt af Dramaet: Charles Lyng i Raaholte, bhver maaskee ikke lang. «Jo,v sagde Niels, «;Du forstaaer rigtignok at troste Dig! ]\len kom nu forst til Raaholte, saa skal Du see, at de Gamle dog forstaae Konsten bedre 1 - Reisen gik godt, thi \'eiret var mildt og smukt. De kom til Raaholte seent om Aftenen, Klokken gik til Elleve. De havde ikke meldt deres Ankomst, og derfor var der Ingen til at byde dem velkommen paa Kroen, hvor den Dagvogn, der havde bragt dem dertil fra Jernbanestationen, holdt for. De efterlode Bagagen paa en lille Vadsæk nær, som Niels bar, og saa gik de sammen op ad Gaden. Det var en deilig Aften i ^^lai IMaaned. Himlen hvælvede sig blank og stjerneklar over deres Hoveder, de gronne Buske og Hægebærtræets hvide Blomster, som de kunde skimte, sendte deres sode Duft ud til dem fra Gjerderne, og Frøernes Kvækken lod muntert nede fra Piledammen. ;Hvor jeg trækker Veiret let her,- sagde Charles, idet han standsede; og hvilken forunderlig Stilhed mod al den Larm, jeg nu saa længe har været vant til 1 Og der have vi den gamle, alvorlige Kammerat, Kirken, der staaer paa sin Post nu snart paa det sjette hundrede Aar og i al den Tid neppe engang har skiftet Kjole, som gamle Hansen pleiede at sige. Hvor saadan en

. I o; Landsby dog er en underlig lille Verden for sig, Niels! Det havde jeg aldrig tænkt mig, at Raaholte kunde gjøre et saa høitideligt Indtr\k paa mig naar bare Frøerne vilde holde deres Mund!» Just det, jeg lige vilde bede Dig om,> svarede Niels. <; Natteluften er neppe god for Dig. Kom nu!>^ ;Deres Passiar,;^ vedblev Charles, idet de gik videre, «spolerer det Høitidelige og river mig ud af Illusionen, Niels! Den minder mig om, at i denne Afkrog er der lige saa lidt Fred, som i den store By, snarere mindre. Der kan man leve og døe, uden at en Kat gjøer ad Fn ; men her er man som et mærket og kjendt Faar. Under alle disse Straatage, der see saa fredelige ud, slumre Nysgjerrigheden, Sladdren, Bagtalelsen, Niels! I Morgen ville Alle have travlt med stakkels Charles Lyng. der vender tilbage til sin Hjemstavn som en skibbruden Mand. <.Nu er Du strax i Havn,» sagde Niels. Der er Lys i Stuen; de Gamle ere oppe endnu. Saa gik de ind, og ^Modtagelsen var saa kjærlig, at det næsten blev Charles for meget. «Da det var overstaaet, sagde Præsten: «Du er bleven lidt smal om Kinderne, Charles; men vi skulle nok faae Sul paa dem igjen! «Ja, kom nu ind og faae Noget at leve af, sagde hans Hustru, idet hun lukkede Doren op til Spisestuen

los ]\Ian skulde næsten troe, > udbrod Niels, da han saae det rigt besatte Aftensbord, i at Du har ventet os i Aften. ^> xjeg begyndte dermed i Gaar,> svarede Xiels' Moder og foiede til: -jeg har en god, afdampet, varm Seng til Dig, Charles I Og Ellen vartede ham op ved Bordet. Glæden over hans Tilbagekomst var hos hende større end Bedrovelsen over hans elendige Tilstand. Nu, da han trængte til Pleie, vilde han ikke lobe sin Vei og streife omkring, men blive i hendes Nærhed; og hun tænkte med Fr}'d paa den Lyksalighed at pleie ham. Han derimod havde aabenbart ingen Anelse om, at hans Pleiesøsters Hjerte endnu slog saa varmt for ham, og at hendes Tanker under hans lange Fraværelse uafladeligt havde dreiet sig om ham; men saaledes forholdt det sig dog; thi den Kj ærlighed, der ikke besvares og derved henvises til Drømmenes Rige, kan i et reent, trofast Pigehjerte voxe op til en sand Afgudsdyrkelse, leve længe og brænde som den evige Ild paa Altret i Vestas Tempel. Da Niels ved ]\Iidnatstide alene gik ad Markstien ad Torbollegaard til, følte han sig vel til ]\lode. Han var sig bevidst, at han havde gjort en god Gjerning; hans Deeltagelse for Charles var oprigtig, og der var i hans Hjerte kommen noget af den gramle varme, broderlicre Følelse fra deres lykkelige Barndomstid.

Dæ'mp 109 Denne Harmoni i hans Indre vilde neppe bleven forstyrret, hvis ikke de Væsener ha\de været, om hvilke Christen Lund paastod, at de vare blottede for al Fornuft. Karens Deeltagelse for Charles ^av sig nemlig til Kjende paa en Maade, der maatte vække gamle, bittre Erindringer hos ham. Hun noicdes ikke med den korte Fortælling om Reisen til Kjobenhavn og Charles's Hjemkomst, som Niels gav til Bedste ved Kaffebordet den næste Morgen, men spurgte ham noie ud og viste lige saa stor Bek}'mring for Charles, som om han havde vædret hendes kjødelige Broder. Jensine var nu bleven klogere, eller i det Mindste forsigtigere. Der var vel nok endnu i hendes Hjerte en Rest af hendes romantiske Sværmeri for Charles Lyng fra hendes første Ungdomstid, og hun blev blod om Hjertet ved at hore, at hans Tilstand formodentlig var haablos, men hun noicdes med at tale og spørge med Oinene. Din Iver lidt, Karen, sagde hun til sin Svigerinde, da de vare blevne alene. Gammelt Nag ruster lige saa lidt, som gammel Kjærh'ghed. Niels har været lige saa jaloux paa Charles, som Christen. Jeg kunde see det paa hans Ansigt før, at Din overvæ-ttes store Deeltagelse for Patienten gjorde et ubehageligt Indtn'k paa ham. Ih, jeg troer Du, \il I udbrod Karen i en knenket Tone. ^ Skulde vore MæMid væme skinsyge paa det stakkels, s}-ge Mennesker

.» : IIO «Ja, ja,) svarede Jensine, «jeg mente blot, at det ikke var af Veien at give Dig en lille Advarsel. Husk paa Fortiden, Karen! Vi gjorde os dog i vore Pigedage skyldige i nogle Daarskaber, som nu vilde være utilgivelige. <;Nei tvertimod,. sagde Karen heftigt; «nu ere vi sikkre paa ikke at blive misforstaaede, Jensine; men for Resten,.^ tilføiede hun efter et Øiebliks Toven, veed jeg ikke af, at jeg har gjort mig skyldig i nogen somhelst Daarskab, hverken dengang eller nu. Siig hellere Din ^Mening paa en tydeligere ]\Iaade,» sagde Jensine, idet hun blev Hdt rød i Kinderne. Det var mig og ikke Dig, der skulde havt Advarslen r Da Karen ikke gav noget Svar, sagde Jensine ^;Naa, kjære Karen, den der tier, bekræfter. Ganske vist var det mig, der brændte mig, ikke Dig; men brændt Barn skyer Ilden. Lad mig derfor sige Dig, at om Du end ikke dengang begik nogen egentlig Letsindighed, saa synes Du mig godt opsat paa at indhente det Forsømte og gjøre det nu.r> Et stolt Kast med Hovedet var Karens hele Svar. Hun taalte aldrig Irettesættelser og var vel ogsaa ved hendes Ægtefælles Selvbeherskelse og Føiehghed bleven forvænnet. Hun var ikke og kunde aldrig blive, hvad Charles havde spaaet om Jensine, en underdanig, ynkelig Livsledsagerinde, og det gav hun strax et Beviis paa.

. III Da ncmlil,^ Xicls o^ Christen nu kom op fra Gaarden, hvor de ha\de c^jort en Runde gjennem Staldene, spurgte hun sin Broder, om hun kunde faae en Vogn, da hun gjerne vilde ned til Raaholte. Christen saae til Niels og spurgte: ^ Skal det være strax? 'Jeg vil ikke til Raaholte, svarede Xiels. 'Har Du noget Ærinde dernede, Karen? Jeg vil sige Farvel til de Gamle; det bliver vel ved Bestemmelsen, at vi reise i Morgen? og da Niels bekræftede det med et Nik, sagde hun: <naa og saa vil jeg sige Goddag til Charles og see, hvordan han har det. Tag med mig derned, Niels! > <:Nei, ) svarede Niels, jeg sagde Farvel med det Samme i Gaar Aftes, og hvad Charles angaaer, saa antager jeg, at han trænger til Ro. Passiar, see ham.. Jeg skal ikke trætte ham ved nogen lang ^' svarede Karen, men jeg vil dog gjerne -Vær saa artig, svarede Niels roligt; tag Du kun derned og hils fra mig!> Da Karen var kjort, gik Niels og Christen sammen i Haven. <Saa, > sagde Christen, -ikke saa snart er Charles kommen tilbage til Raaholte, for det gamle Spil begynder igjen. Fruentimmerne faae travlt og tænke kun paa ham. >

112 Smiil. Jensine da ikke, svarede Xiels med et eget 'Xei,» sagde Christen, < hun dyede sig, men jeg kunde godt see det paa hendes Øine, at hun gjerne vilde været med.:: <-Hvis hun havde bedet Dig derom,) spurgte Niels, <(vilde Du saa sagt nei?:..min Sjæl vilde jeg saa,:. svarede Christen; <ijeg beundrer Din Taalmodighed, XielsI:. ;Nei, det gjor Du vel egentlig ikke,» sagde Niels; c men jeg mener nu, at Strenghed kun vilde gjøre Ondt værre. Charles har nu engang en hlle Plads i Karens Hjerte; der er ikke Noget at gjøre ved, og nu er han da uskadelig. Stakkel!) Christen skottede til Niels og mente at kunne see paa hans Ansigt, at slet saa sagtmodig og rolig, som han lod, var han dog ikke i sit Indre. cnaa, sagde Christen saa, c det kan gjerne være, at Du tager Sagen paa den rigtige Maade, siden Karen nu engang er, som hun er. Det har naturligviis heller ikke egentlig Noget at betyde; men Karen burde tage mere Hensyn til Dig og ikke være saa jappet. )> Naa, nu reise vi jo hjem i Morgen,- svarede Niels. Da Karen kom tilbage, var hun meget alvorsfuld og bevæget. (Jeg skal hilse Dig fra Charles,;, sagde hun. «Jeg talte kun et Oieblik med ham hvor han seer elendig ud, Niels I Han lever bestemt ikke.

1 1 Han var meget mat efter Reisen og sagde ikke meget, men bad mig dog hilse Dig og takke Dig hjerteligt, fordi Du var saa god imod ham og omhyggelig for ham paa Reisen. Han glemte i Gaar at takke Dig, sagde han, og derfor bad han mig gjøre det. Niels følte sig lidt skamfuld. Burde han ikke unde sin stakkels Pleiebroder den Smule Deeltagelse, Karen havde vii.st ham? Han besluttede at forjage al Mistænksomhed af sit Hjerte; det anede ham ikke, at hans Taalmodighed senere skulde blive sat paa en langt haardere Prøve. De reiste saa den næste Dag hjem, og det varede to Maaneder, inden de igjen kom til Torbøllegaard. De havde imidlertid i Mellemtiden jevnligt hørt fra Raaholte. Karen forte en ivrig Brevvexling med Ellen, og Niels var saa optaget af sit Landvæsen, at han ikke brød sig om at læse alle disse snakkesalige Breve, men Karen heste nu og da Brudstykker af dem for ham. De bragte stedse daarligere Efterretninger fra Charles; thi lige saa smukt og varmt Eoraaret havde været, lige saa kold og vaad blev Sommeren. Hans Bryst var igjen bleven haardt angrebet, og han laae nu i Sengen. Just ved denne Tid havde Niels ventet et Besøg af sin S\oger og Svigerinde med deres lille Son; men da Barnet var ble\et forkjolet, og hans Moder ikke vilde tage fra den Lille, saa skrev nu Chiulcs Lyng. g

114» Christen og bad Niels og Karen om at komme til Torbollegaard, for at de dog kunde sees engang, inden den travle Hosttid begyndte. Karen gik strax ivrigt ind derpaa, og det lykkedes hende ogsaa at formaae Niels til at modtage Indbydelsen. Dagen efter at de vare komne til Torbøllegaard, toge de ned til Raaholte, og Christen og Jensine gjorde dem Følgeskab. De saae Alle op til Charles, som nu formodentlig for Resten af sit Liv, havde lagt Beslag paa den gode Seng i sine Pleieforældres Gjestekammer. De fandt ham sørgeligt forandret, men dog nu ikke meget lidende. Humeuret var lyst, og han var mild og god. De bleve Alle bevægede ved at see ham, endogsaa Christen. Da de kjorte hjem, sagde han: «Nu huer Charles mig min Sjæl bedre, end nogensinde i hans Velmagtsdage. For saa vidt var Alt vel; men allerede anden Dagen efter tog Karen igjen derned, denne Gang alene, og saa blev det til, at hun næsten hver Dag i de to Uger, at Besøget paa TorbøUegaard varede, fartede ned til Raaholte, og kunde hun ingen Vogn faae, saa gik hun. Kun et Par Gange gjorde Jensine hende Selskab, og Niels, som i Begyndelsen havde ledsaget hende, blev tilsidst kjed deraf og holdt sig hjemme. Karen lagde ikke Dølgsmaal paa Hensigten

115 med sine daf^ligc Besøg i Sygehuset. Hun havde strax efter det første Besøg sagt til Niels: <Vi maa gjøre Noget for at oplive og troste stakkels Charles paa det Sidste. Ellen siger, at Tiden falder ham skrækkelig lang. Jeg har tilbudt at komme saa ofte jeg kan-, sidde en Timestid eller to hos ham og læse hoit for ham. Vil Du ikke være med til det?;> '< Charles har ikke bedet mig derom, > svarede Niels. «Der vilde ikke være Noget i, at jeg gjorde det, naturligviis ikke; men det er ikke passende, at Du sidder i Timeviis ved hans Seng. > «Men Ellen gjør det,» sagde Karen, og mon det ikke snarere er endnu mere upassende for hende? Saadan noget Snerperi, Niels, bor ikke afholde mig fra at gjore en Kjærlighedsgjerning. Det er desuden en Lettelse baade for Din gamle Moder og Ellen, at jeg løser dem lidt af. Saaledes blev Niels slaaet af Marken den Gang; men omsider blev det ham dog for meget, og han tæ-nkte paa lige frem at forbyde sin Hustru hver Dag at løbe ned til Raaholte; men han talte dog først med sin Moder om Sagen. Ja vist,»»sagde den Gamle, jeg synes heller ikke rigtigt derom, og jeg har.sagt det til Karen, men Ulykken er, at r\ader holder med hende. Ja saa, udbrod Niels..Tingen er, vedblev hans Moder, at Fader nu engang troer, at Karen har saadan en god hidflydelse paa Charles og større Magt over ham, 8*

»» ii6 end noget andet Menneske. Hun har religieuse Samtaler med ham og -. «Naasaadan,» udbrød Niels. ^ Karen indbilder sig, at hun kan omvende ham! Det burde da ellers være Faders Sag. Ja vist, Niels,:, svarede den Gamle, ^ men strax den første Gang, da Fader gav sig til at tale med Charles om Døden og Dommen, blev Munden lukket paa ham. Charles vilde ikke høre ham. Han tog Faders Haand og sagde kjærligt til ham: Kjære Fader, at Du tog mig elendige Skabning til Dig, og at Moder gjestfrit aabnede sin Dør for Sygdom og maaskee Død, det er den bedste Prædiken, der nogensinde er bleven holdt for mig. Du kan ikke sige Noget til mig, der vil gjøre mere Indtryk paa mig, end denne Eders Kjærlighedsgjerning. «Men saa burde han ogsaa have Lov til at være i Fred, sagde Niels indigneret; med Fader derom. c; jeg vil tale Han udførte strax sit Forsæt og gik ind til den Gamle, der sad i sin Stue ved sine Bøger, men saae hurtigt op, thi Niels havde aabnet Døren med et raskt Tag. Hans Fader skjønnede ved det første Blik paa hans Ansigt, at han var i en ophidset Sindsstemning, et Tilfælde, som meget sjeldent var indtruffet med Niels, men dog et Par Gancre, øer den Gamle erindrede, at da havde Anfaldene ogsaa været ondartede. Som en fornuftig Fader og ægte Filosof dæk-

svarede sagde 117 kede Pastoren sig med sit Skjold, Sagtmodighed, og hørte rohgt paa Niels's Beretning om den Samtale, han nylig havde havt med sin Moder. Jeg kan ikke negte, sagde Niels tilsidst, at dette forarger mig; man kan dog ikke tvinge et Menneske til at troe, og det har sandelig heller ikke været Herrens Mening, Fader I Hvad der nærmer sig til Vold, er uchristeligt. Charles's Svar til Dig, da Du vilde formane ham, var kjærligt og viser, at hans Sindelag er godt. Du har gjort Din Skyldighed, og det sommer sig dog virkelig ikke for Karen at agere Præst. Charles maa have Lov til at doe i P>ed.: «Men, kj ære Niels, ;.^ den Gamle, her er jo slet ikke Tale om Vold. Det er Charles s eget inderlige Ønske, at Karen skal see til ham: hendes Besøg ere ham til stor Glæde og Trost, og hun præ-diker sandelig ikke for ham. Have de talt med hinanden om aandelige Ting, saa er det skeet efter hans eget Ønske, og Karen har sikkert taget varsomt paa ham, som kun en Kvinde formaaer det; og Din Hustru er en meget forstandig Kvinde. > Ikke i dette Tilfælde, Niels heftigt. ^Jeg bliver nu nodt til at sige Dig, hvorledes det har sig med Charles. Han har været dødeligt forelsket i Karen og er det vel endnu. Det er ham en Glæde at see hende, naturligviis, men den Glæde forer saamænd ikke til Himlen; den binder hans Hjerte end stætkere til Jorden. Han gaaer sagtens

. svarede» ii8 ind paa at tale med hende om hvad det skal være blot for at holde paa hende og saa «Men, kjære Niels,» udbrod den Gamle, c er Du virkelig jaloux paa den stakkels døende Charles r ^Xei jeg er ikke,>; svarede Niels, <skjondt det ikke vilde være underligt, om jeg var det. Jeg har havt Anledning nok til at spørge mig selv, om Karens Hjerte virkelig heelt er mit, om ikke Halvparten tilhører Charles; ja jeg er bange for, at i denne Tid slaaer det kun for ham.>^ cja,: sagde Niels's Fader, som en kjærlig Søsters for en stakkels lidende og vildfarende Broder, der trænger til hende. Det gjør han sandelig. Du sagde for, at hans Sindelag var godt, og at hans Svar til mig var kjærligt. Saamænd, men i mine Tanker var det dooo meest en behændig Afviisning. Hvad han attraaer, det er at gaae tankelos og ligegyldig i Døden.. *Ja, det har Karen rigtignok forpurret for ham,:; udbrød Niels i en spydig Tone. <(Lidenskaben er oppe i ham igjen og hjelper ham godt afsted til Maalet. Jeg saae det paa hans glødende Blik, da jeg forleden var inde hos ham med Karen, og han næsten ikke havde Øinene fra hende. >. cjeg haaber, Du tager feil,. den Gamle, skjondt i en mindre sikker Tone. ^Sygdommen gav hans Blik den Glød, ikke Elskov. <;Men jeg er aldeles vis paa, at jeg ikke tager

119 feil,» sagde Niels energisk, og derfor mener jeg, at der maa gjores en Ende paa Sagen. Ja,v sagde Niels's Fader, Du kan jo forb\de Din Kone at besøge Charles. Gjor det da; jeg skal ikke blande mig deri. f'men det er netop det, jeg ønsker, at Du skal. Fader, og det er Grunden til, at jeg har talt med Dig nu,: svarede Niels. ^Jeg har hidtil faret med Lempe, thi jeg hader Strid og heftige Scener. Nødigt vil jeg sige Noget, som kunde gjøre Karen bitter imod mig. Jeg har desuden ingen Magt over hende i denne Sag. Hendes Sværmeri for Charles har altid været mig en Gaade, og nu er Galskaben heelt voxet mig over Hovedet; men det har Du nogen Skyld i, kjære Fader! Gjor Din Uret god igjen ved at sige til hende, at hun bør holde sig herfra, fordi Charles trænger til Ro, og hendes Besøg ophidser ham. Du kan lukke Doren for hende, og naar Afviisningen kommer fra Dig, maa hun bøie sig.» <.Det kan jeg ikke gjøre, > svarede den Gamle, cthi jeg har selv opmuntret hende til at gaae til Charles. Jeg tænkte, at Guds Aand har mange og underlige Veie. og jeg mener endnu, at den Kjærlighed til Karen, Du tillægger ham, luttret gjennem Lidelse og med Doden for Gie har kunnet være en.saadan; men det er jo muligt, at jeg har taget feil; jeg veed det ikke. Jeg mener derfor, at jeg ikke bør skride ind. Tag Du selv den Bestemmelse, Du- ansecr for den rette. Jeg skal ikke

I20 modsætte mig den og ophidse Din Hustru til Ulydighed mod dig; men jeg vil dog sige saa meget, at paa hende kan Du trygt stole; der har ikke været og vil Art hos hende. ^ ikke blive Fare for Utroskab af nogen Niels stod og stirrede hen for sig uden at svare et Ord. Saa dreiede han sig om paa Hælen, sagde kort Farvel og gik sin Vei. Paa Hjemveien til Torbollegaard modte han Karen, der nu agtede sig ned til Raaholte. Skjon og frisk saae hans Hustru ud, men hendes Oine havde det sværmeriske Udtryk, han ikke led. Har Du været i Raaholte? ; spurgte hun forundret; jeg troede, at Du var ude i ^Marken med Christen. Xu gider Du vel ikke vende om og gjore mig Følgeskab: Xei,>:' svarede X"iels, og der var en barsk Klang i det Xei, som fik hende til at studse. Sjeldent eller aldrig havde han seet saa koldt paa hende, som i dette Øieblik. fast <^]\Ien hvad er der i Veien, Xielsr: spurgte hun. Han fattede sig og sagde i en roligere, men Tone: i ]^Iorgen. <'Siig Farvel dernede, Karen I Vi. reise hjem Allerede i Morgen?» udbrod Karen. Bestemmelsen var jo forst paa Tirsdag.. Men jeg har forandret den, > svarede han kort, vendte sig fra hende og gik hurtigt sin

: 121 Vei, mens luin et Oicblik blev staaende og saae efter liam. Hvis Niels var bleven oc( havde talt lige saa aabent til sin Hustru, som til sine Forældre, vilde det formodentlig allerede nu kommen til en Forklaring, som forst senere paafulgte; men den vilde neppe endt med Forstaaelse. Nu blev Munden lukket paa. dem for længere Tid. Karen følte sig dybt krænket, og da Niels ikke mere tog Charles's Navn i sin Mund, gav han hende ingen Leilighed til at udtale sig; men hun var for stolt til at soge den. Den samme stærke Selvstændighedsfolelse forbod hende imidlertid ogsaa at blotte sig for Andre og robe sin Fortrydelse. Hun sagde derfor ganske rohgt til sin Svigermoder, som tog imod hende i Doren Jeg modte Nieis paa Veien; han talte om at reise i Morgen; men det vil jeg dog see at faae forpurret.).^ Pa.storinden vidste imidlertid fuld Besked, thi hendes Mand havde strax fortalt hende, hvad der var passeret mellem Niels og ham. Det skulde Du dog helst lade være, svarede Niels's Moder paa sin milde og rolige Maade. Niels er kjed af at være her, og han maa jo ogsaa nu hjem og passe sin Host.«Et Kast med Hovedet var det eneste Svar, Karen gav den Gamle. Saa gik hun ind til Ellen, de fulgtes ad op til Charles, hvor de blev i næsten

122 to Timer. Ellen pleiede ellers at gaae sin Vei, men denne Gang blev hun haardnakket paa sin Post, enten hun nu gjorde det af Qg^n Drift, eller hendes Moder havde paalagt hende det. Karen læste hoit for Charles og passiarede med ham, skjøndt hun meest forte Ordet, og han laae og hørte paa hende, mens han saae hende ind i Øinene. Hans Humeur var godt; han talte endogsaa om snart at staae op. «Kommer Du igjen i Morgen: spurgte han Karen, da hun gik.! cjeg veed det ikke rigtigt,-- svarede hun tøvende, maaskee > Hun trykkede hjerteligt hans Haand, og hun havde Taarer i Øinene, da hun vendte sig i Døren og med et Smiil nikkede til ham. Nede i Dagligstuen sad Pastoren. Karen gik hen til ham, han tog hendes Haand mellem begge sine, saae mildt paa hende og sagde: Morgen.: «Naa, Karen, jeg hører, at I reise allerede i <Ja,.v svarede Karen spydigt, c det lader til, at min strenge Ægteherre har sat sig det i Hovedet.. Og saa er der ikke Noget at gjore ved den Sag, Karen!>^ sagde Pastoren mildt, men bestemt. c. Mener Du virkelig detr» spurgte Karen overrasket. ]a.,. svarede han og nikkede. Jeg saae

123 gjcrnc, cit Du blev her lidt endnu. Dine Besog have v.eret nii^ til stor Ghede, det \eed Du, og stakkels Charles til Trøst, ja niaaskee til noget endnu bedre; men Du bør ikke sætte Dig op mod Din Mand.v sidste Pastorinden kom i det Samme og hørte de Ord. 'Nei for Guds Sk}'ld, Karen, >. sagde hun, «gjør endelig ikke det! Oprigtig talt troer jeg heller ikke, at Charles mere taaler de lange Visiter. Doktoren slog ogsaa derpaa i Gaar og sagde, at han trængte til Ro. / «Naar jeg seer mig rigtigt for,; udbrod Karen, idet hendes Kinder blussede af Vrede, saa har jeg begaaet en Misgjerning \'ed at see til Charles og forkortet hans Liv.> «Vist ikkel.v sagde Pastoren. cvæt nu fornuftig, kjæm-e Karen! Lad ikke Hidsigheden lobe af med Dig! nok,» '<Aa, jeg er saamænd ganske rolig og kold svarede hun. Saa tog hun sig sammen, sagde venligt Farvel til de Gamle og gik, idet de saae efter hende med et bekymret Blik. Gjensynet mellem hende og Niels lob imidlertid fredeligt af. Hun lod ikke et Ord falde om sit sidste Be.søg i Raaholte, og han spurgte hende ikke om Noget. Da han mærkede, at hun ingen Indvendinger gjorde mod at reise hjem, glattedes hans Ansigt, og hun bar ingen Fortrydelse til

124 Skue; men dog var ingen af dem hyggelig til Mode; der var kommen lige som en Skillevæg imellem dem, og saaledes vedblev det at være i den første Tid, efter at de vare komne hjem. Dog nærmede de sig efterhaanden igjen til hinanden, og Travlheden i Hostens Tid, hans i Marken og hendes i Huset, optog dem begge paa en gavnlig Maade. Saaledes gik en Maaned, og i den Tid kom der kun eet Brev fra Ellen. Karen blev bevæget, da hun læste det, det saae Niels nok, men hans Forespørgsel om, hvorledes det stod til i Raaholte, lod saa kjølig, at hun ikke svarede Andet, end det ene Ord: ;daarligt», og med den Besked lod han sig nøie. Men saa kom Dødsbudskabet i et bevæget Brev til Niels selv fra hans Fader. «Charles sov stille hen,» skrev den Gamle; «Gud gav ham i sin Naade en blid Død. Hvad den kjære, stakkels Dreng egentlig tænkte ved at gaae herfra, vide vi jo ikke saa nøie; men han lod dog et Par Ord falde nogle Dage før han dode, af hvilke jeg kunde skjonne, at Et holdt han fast til det Sidste og kunde han ikke shppe Haabet om et Liv efter dette og om et Gjensyn hisset med dem, han har elsket her paa Jorden; og i det Haab er der Kjærlighed dermed faaer jeg trøste mig, der altid vilde hans sande Vel og har bedet saa mangen varm Bøn for hans Sjæl. Han bad samme Dag, den sidste, da hans Hoved

: 125 var klart, Moder om at bringe Kder sit Farvel o^ takke Karen for hendes store Godhed imod ham..^ Da Karen havde læst disse Ord, brode Taarerne frem; men Synet af disse Taarer forhærdede Niels's Hjerte. Sidst i Brevet stod der: «I komme da vel til Begravelsen: Den skal være paa Fredag. >^ Da Niels imidlertid forholdt sig taus og ikke sagde et Ord om at tage til Raaholte, brod Karen Isen og spurgte ham, om det ikke var hans Hensigt at følge Charles til Jorden? 'Nei,;. svarede han roligt men bestemt; <fdet kan der jo ikke være Tale om, det maa Du da kunne indsee. Vi kunne ikke gjore Touren paa mindre, end tre Dage, og hvorledes skulde jeg, som ingen Forvalter har, kunne forsvare at reise min Vei just nu, da Veiret klarer op, og vi niaae sætte al Kraft paa at bjerge vort stakkels Korn? Karen kunde ikke negte, at denne Grund til at blive ved Hjemmet var gv'ldig og god; men hun følte sig krænket over, at han ikke havde værdiget hende nogen Forklaring, saa at hun havde væ^et ncklt til at fravriste ham den. Han foiede imidlertid til «Men Du kan jo undværes; har Du L\-st til at tage derned til l^egra\elsen, saa vær saa godlx Det tæ-nkte Karen \irkelig ogsaa i det forste Oieblik paa at gjore; men hun fornam kun altfor

» 126 tydeligt, at Tilladelsen blev given blot med Munden og ikke med Hjertet, saa at hun dog gjorde sig Betænkeligheder ved at benytte sig af den. Flere Gange tænkte hun paa at udtale sig for ham om sit Forhold til Charles, og et lille kjærligt Ord af ham vilde været Nok til at bringe hende paa Gled; men det udeblev, og hans Holdning var mere stram og afvisende i disse Dage, end nogensinde for. Saa tænkte hun da, at de vel begge stode sig bedst ved, at hun taug. Han vilde maaskee ikke forstaae hende i denne Sag, om hun ogsaa fortalte Alting; i det Mindste ikke i dette ØiebHk. Hun lod ham da blot vide, at hun ikke vilde svigte ham i Hostens travle Tid og altsaa blev hjemme. Hun tog kun den lille Hevn at tilføie: Jeg bilder mig nemlig ind, at jeg alligevel ikke kan undværes. Men det var hun berettiget til at sige; thi hun var en saa dygtig og fortræffelig Huusmoder, at hun i sin Livsgjerning stod fuldkomment paa Høide med sin Ægtefælle. Hans Bedrift og hendes Huus vare mønsterværdige ; de elskede begge deres Hjem, og de vare jo dragne derind fra først af i KjærHgheds Fryd og med Forventning om en lykkehg Fremtid; men der skal jo altid være Noget i Veien i denne Verden; der er, som et gammelt Ord siger, aldrig saa jevn en Traad, der kan jo løbe en Kurre paa. Dog nu, da Forstyrreren af deres Hjertefred,

127 Charles Lyng, var bortr>kket af de Levendes Tal og gjemt i den sorte Jord, skulde man jo troe, at deres Livstraad maatte glattes. Dog var det ikke Tilfældet; thi Charles spøgede som en Gjenganger i Brevene fra Raaholte. Hvad der stod i Ellens Breve til Karen, det fik Niels ikke at vide; men han kunde slutte sig til det af det, hans Moder skrev til ham selv om hende. Blot jeg kunde bringe Ellen til Fornuft, i» stod der i Brevet. Hun er bleven heelt tungsindig, siden Charles døde og valfarter hver Dag til hans Grav som til et helligt Sted. Mon Karens Hu stod til en saadan Valfart r Hun lod ikke et Ord falde om Sligt, men hun formaaede dog ikke at dolge sin Glæde, da den 4de September oprandt. Det var nemlig den gamle Pastors Fødselsdag, paa hvilken de aldrig svigtede. De skulde altsaa nu omsider en Gang igjen til Raaholte. Den 3 die holdt Vognen, der skulde kjore dem til Jernbanestationen, for Doren. Xiels sad allerede i den og undrede sig over, hvor Karen blev af, thi hun pleiede at være af de Præcise. Endelig kom hun, med en Potteplante i sin Favn. Det var hendes Vndling, en deilig, lyserod Rose i fuld Blomst. Selv saae hun saa frisk og blomstrende ud, at Xiels gjorde den Bemærkning, at Rosen ikke bcskjæmmede hende det vil sige, det tæuikte han kun i sit stille Sind. Han sagde

128 aldrig sin Kone Komplimenter, og det var et stort Tab for hende; thi han tænkte ofte smukke Ting om hende, hvilke han gjemte i sit Indre som altfor straalende Smykker, der let, om de kom for Dagen, kunde gjore hende forfængelig. Han var af Naturen en Hader af al sod Tale, og de Erfaringer, han havde havt Leilighed til at gjøre med Hensyn til Kvindernes Ufornuft, havde gjort ham endnu mere karrig paa smukke Ord. Dog ere disse, naar de komme fra Hjertet, ikke falske, og naar hans Hustru navnlig i den sidste Tid havde havt den Fornemmelse, at deres Liv havde nogen Lighed med en Ismark under en skyet Himmel, og hun havde sukket efter en Solstraale, saa var det ikke til at undres over. Hun havde imidlertid alligevel den Tro, at der var friske Vaarspirer under Isdækket, naar det blot kunde lykkes hende at lokke dem frem; men hvis hun havde Sligt i Sinde, saa syntes rigtignok det, der nu kom for Dagen, alt andet end skikket til at bryde Isskorpen om hendes Ægtefælles Hjerte. Niels vilde tage imod Urtepotten, mens hun steg op i Vognen, men hun slap den ikke. Hun kom vel op med den, satte sig ved hans Side, og saa kjorte de. «Naa,^^ sagde Niels, da devare komne udenfor Gaarden, Fader vil blive gladl Rosen er naturligviis til ham? Karen tovede lidt med Svaret. Endelig kom det.

: 129 c Fader, >> sagde hun, 'nei, hvad skulde han med den? Han har jo saa mange Roser, og vi have jo en god Foræring til ham. Jeg vil plante den paa Charles's Grav. Naa saadan,;v udbrod Niels, og saa sagde han ikke mange flere Ord til hende paa Resten af Touren til Jernbanestationen, og i Koupéen traf de Bekj endte, saa den tr}'kkende Taushed aflostes af en almindelig, livlig Samtale. Dog tænkte Niels stadigt paa Rosen og dens Bestemmelse; han udfegtede Striden med sig selv. Han tænkte, at dette forhaabentlig var den sidste Daarskab. Naar det var overstaaet, saa vilde han vel faae Fred, og det omsider være forbi, hvad han paa sit Ridt til Raaholte for to Aar siden havde kaldet: Legen mellem ham og Charles Lyng. Han lod da heller ikke mærke nogen Fortrydelse, da Karen den næste Morgen, som de reiste sig fra Kaffebordet paa Torbollegaard, sagde til ham Har Du Noget imod at kjore lidt tidligt, Niels, og lægge Veien om ad Kirkegaardenr De agtede sig nemlig ned til de Gamle allerede til Frokost, mens Christen og Jensine forst vilde komme til Middag. Karens IMik var kj ærligt og den Tone, i hvilken hun talte, mere bonlig og }'dmyg, end det ellers var hendes Vane. Det faldt da Niels lettere at sige Ja. Chnrles Lyng. 9

130 Hun belønnede ham med et Kys, og kort efter kjorte de ad Raaholte til med Rosen og Jensines lille Havespade i Vognen. De holdt for ved Kirkegaarden, stege ud der og lode Vognen kjore tilbage til TorboUegaard. Derpaa gik de ind i de Dodes Have og op til Famihegravstedet, hvor to smaa Sødskende af Niels, som vare døde for mange Aar siden, hvilede; Charles Lyng var bleven jordet ved Siden af dem. Det var en deilig stille og solklar Morgen, saa straalende, som vi kun have den i Septemxber. Raaholte Kirkegaard er rigt beplantet og ligner en Have; den stærke Xattedug hang endnu i Træernes og Buskenes Blade, som glimrede i Solen, og der var saa tyst, at selv Niels, der kom uviuig, følte sig greben af Morgenens Skjønhed og Stedets hoitidelige Fred. Dog var dette kun et flygtigt Indtryk, thi da han kom op til Stedet og saae Charles's Grav, undslap der ham det Udbrud: været heri; Naa, man kan rigtignok see, at Ellen har Graven prangede nemlig af Blom^ster; men der var rigtignok ikke blandt dem saa deilig en Blomst, som den, der nu blev plantet midt imellem dens ringere Søstre. Da det var gjort, satte Karen sig paa den Bænk, der var anbragt paa det rummelige Gravsted under en smuk Hængebirk, og saae hen for

» 131 sig med et bcv.l-get l^lik; men paa Niels Weldcs Aasyn var der ingen Rorelse at skue. Han saae ud, som om han folte en ikke ganske christelig Tilfredshed ved den Tanke, at Charles Lyng nu laae der, vel gjemt i Jorden, mens Karen og han selv vare over den. ^ Niels, X- sagde Karen, og han foer sammen ved Lyden af hendes Stemme, husker Du det smukke Digt, Charles engang skrev til Din Faders Fødselsdag og sendte ham fra Kjobenhavn? Niels nikkede blot til Svar. Jeg er vis paa,.> vedblev Karen, at den gode Gamle i denne Morgenstund har læst det. Jeg veed, at han har gjort det hvert Aar, siden han fik det. Det har været ham en stor Trøst i de tunge Tider, da Charles gjorde ham Sorg. Det første Vers er i al sin Simpelhed saa hjerteligt og saa yndigt.) Og saa fremsagde hun det. Foden er bunden til denne Plet, Men Tanken som Fuglen har Vinge. Flyv da, Du Tankefugl, saa let Og lad Dine Toner klinge! Syng for den Ciamle din bedste Sang, Tolk ham mit Hjertes dybe Trang, Hans Fostersons Tak Du ham bringe Ja,> sagde Niels efter et øiebliks Taushed, «Charles s krev smukke Vers. V Men dette Vers, > sagde Karen, * 9 er mere

» 132 end smukt; det er et sandt Udtr}'k af en af han: Hjertes dybeste og stærkeste Følelser, hans Kjær Hghed til Din Fader og hans Taknemmelighec imod ham.) «Karens, svarede Niels roligt, men med Alvor, cnaar et Menneskes Handlinger ikke svare til han«ord, da blive de sidste mig modbydelige og jc skjonnere de ere, desto mere.» Karen sad et Øiebhk stum- derpaa reiste hun sig, tog Niels's Haand, drog ham hen til sig paa Bænken, og sagde: Sid lidt her hos mig, kjære Niels og lad os engang tale oprigtigt med hinanden! Jeg har længtes meget derefter, men jeg turde ikke be gynde derpaa. Vi vare nu engang komne forkerte paa det, og det er muligt, at jeg ikke har baaret mig ganske rigtigt ad.» Niels saae overrasket paa hende. «Det faldt mig ind, ligesom jeg satte min Fod her paa Kirkegaarden, at her var Stedet og nu var Øieblikket kommen, da jeg burde sige Dig Alting; men jeg havde jo givet Charles et bestemt Løfte om at tie og endnu paa Sygeleiet erindrede han mig derom men <.Hvad er det, Karen?;, spurgte Niels utaalmodigt. <Ikke Andet,» svarede hun, ^end at Charles friede til mig for Du, og at jeg gav ham en Kurv. - <Ja saa,x udbrod Niels forundret.

133 Og naar Du nu vccd det, Xicls, saa vil Du bedre kunne forstaae min Medfølelse for ham, tilføiede hun. «Oprigtigt talt nei, > svarede Niels, thi den var noget ganske Andet, end Medlidenhed. 'Saamænd,» sagde Karen, den var Noget desforuden. Jeg har altid beundret ham; hvor rigt var hans Aand ikke udstyret af Guds Faderhaand; han var et Geni, Niels!v «Jeg kan ikke have nogen Mening derom, Karen,» svarede Niels utaalmodigt; «men i saa Fald var han et forlorent; han misbrugte de Gaver, Gud havde givet ham./ :<Ja,» svarede Karen med et Suk, han kom skrækkeligt paa Afveie, og tungt har den Tanke hvilet paa mit Sind, at jeg maaskee kunde have reddet ham, men saa maatte jeg have elsket ham, og det kunde jeg ikke. «Nei,» sagde Niels med et Smiil, der ikke rigtigt huede hans Hustru, det maa jeg jo troe skjondt ja, jeg mener, at Du beundrede ham i den Grad og lod ham saa tydeligt mærke det, at det er begribeligt, at han troede, det var Kjærlighed. V cja, ' svarede Karen, det er sorgeligt, saa svært det falder Mændene at troe paa, at vi Kvinder kunne næ-ro rene X'enskabsfolelser for dem. Jeg troede engang Niels, at i det Mindste Du var en af disse sjeldne, der formaaede det. hoisindede og forstandige Mæ*nd,

: 134 (Saa har Du troet,: sagde Niels, -at jeg var koldere, end jeg er. Jeg maatte ikke have holdt meget af Dig Karen, hvis jeg havde taget mig Sagen let, saadan som Du bar Dig ad. Naar Venskabet bliver saa varmt, som Dit Venskab for Charles var, saa veed man ikke, hvad man skal troe.. <Dog var det kun \^enskab, udbrod Karen. «Men et \'enskab af en farlig Art, Karen, svarede Xiels heftigt. Mangen ]\Iand har bittert maattet angre, at han i et Tilfælde som dette viste en Ligegyldighed, som Du kalder Høisindethed, og mangen Kvinde har dyrt maattet betale sin Forvovenhed, naar hun ikke holdt sig indenfor sit Kjons rette IMine Grændser.» Karen blev bleg og svarede med sin stolteste 'Jeg har Intet at angre, Xiels!» 'Da tilstod Du dog selv for, sagde Xiels, <at Du ikke havde baaret Dig rigtigt ad.>; Ja, for saa vidt som jeg har tiet og ikke aabnet mit Hjerte for Dig; m.en jeg var bange for, at Du ikke vilde kunne forstaae mig.» cxei, udbrod X'iels heftigt, Du vidste, at jeg vilde misbillige Din Opforsel. Du vilde gjort klogere i, at lade den Sag hvile, Karen 1 Du maatte hellere gjemt den ligesaa sikkert og dybt, som Charles ligger gjemt der i Jorden. Du burde betænkt, hvad Du dog veed, at Charles lige fra

135 den Dag af, da han oc,^ jeg lærte Dig at kjende, har været mig en Torn i Hjertet; Du burde læ^gt de Saar, det har faaet, hellere end at slæbe Blomster til Charles's Grav og pynte den. Og saa reiste han sig for at gaae; men hun greb hans Haand, drog ham igjen ned til sig og sagde i stor Sindsbevægelse: Kjære Niels, gaae ikke fra mig i \^redel Hør mig taalmodigt et Øieblik endnu I Jeg har betænkt det Altsammen, og det er jo netop mit inderlige Ønske, at vi skulle komme til Forstaaelse og Alt blive godt imellem os.» Han satte sig med et Suk, slog Armene over Kors og stirrede hen for sig med et morkt Blik, mens Karen sagde: «Jeg har aldrig kunnet forstaae, at Du for Alvor kunde væ^re skinsyg paa Charles. Du maa dog indrømme, at hvis jeg havde været forelsket i ham, saa vilde jeg sandelig ikke nu siddet her som Din Kone. Du lod mig længe sidde og vente og gav ham saa god Leilighed, som han kunde ønske sig, til at vinde mit Hjerte; og han forsømte den da heller ikke, men jeg lod ham tydeligt mærke, at han kunde spare sig al Uleilighed i saa Henseende, og jeg fik en Anledning dertil, som jeg ikke forsømte, nemlig dengang han havde foræret mig sin Novelle og vilde hore min Mening om den. Den sagde jeg ham da ogsaa droit nok. Jeg sagde ham reent ud, at det var

talte ) 1^.6 en fæl Bog, som jeg kun havde havt Bedrøvelse af; og det kyste ham da fra mig for en Stund; men saa kom vi jo sammen igjen i Anledning af Komedien. <Ja, ^> sagde Niels, der fik han Eder Alle fat, og stakkels Jensine havde nær kommen til at bøde med sit Livs Lykke derfor,^ Og dog var det uskyldige Loier, Niels, > svarede Karen. ^<Har der rørt sig noget Ondt i Charles' s Hjerte, saa mærkede vi sandelig ikke Noget dertil. Jeg har aldrig seet ham saa elskværdig, og det er endnu min Tro, at han aldrig har været nærmere ved at end netop i de Dage.. blive et godt Menneske, Alt t>^dede paa det ^Iodsatte,» sagde Niels. «Ja, hor nu videre,» sagde Karen. ^^Jeg var venlig imod ham, og vi vare jo Alle muntre paa Prøverne, saa det kan jo nok være, at han har misforstaaet min Ligefremhed som en Tilnærmelse; nok at han Dagen efter Forestillingen kom og friede til mig. Han kom om imorgenen og Du om Aftenen, saa jeg fik to Tilbud paa een Dag.) Naa, tænkte Niels, han gik altsaa derop lige fra Piledammen, hvor vi skiltes! Det var til den Udflugt, han benyttede det gode Veir! «]Men han kom først Niels,) vedblev Karen, <og han sin Sag saa vel, at det lykkedes > ham at faae mig til at hore paa ham.

137 'Ja, han gjorde vist sine Sager mere snildt,- end jeg, > bemærkede Niels tc^rt. '<Nei Niels, V svarede Karen med stor Bestemthed, havde Du seet og hort ham, saa vilde Du ikke tænkt, at der var Beregning med i Spillet; thi da han havde gjort mig sit Tilbud, og jeg havde viist ham af, udbrød han : jeg veed godt, at jeg ikke er Dem værd. Jeg har været paa Afveie og ikke fort noget smukt og godt Liv hidtil, men det skal blive anderledes, hvis De vil være min Hustru. De kan frelse mig Karen, De og ingen Anden!> <0g havde Du bonhort ham Karen, ' sagde Niels, saa vilde Du dog ikke frelst ham, men kun kommen til at dele hans Elendighed. <Ja, det veed kun Gud, > svarede Karen, men det fornam jeg og er jeg ganske vis paa, at hvad han der sagde, det kom som et Nodraab fra hans Hjerte; og det rorte mig. Jeg vil ærligt tilstaae Dig, at havde jeg ikke elsket Dig, som jeg gjor og ikke havt en sikker Fornemmelse af, at Du dog tilsidst vilde komme, saa kunde jeg maaske taget ham af MedUdenhed; men nu sagde jeg til ham, at da jeg ikke elskede ham, saa kunde jeg ikke blive det for ham, som han indbildte sig, saa at det, selv uden Hensyn til mig, var til hans eget Gavn, at jeg sagde Nei. Han maatte være en Mand og frelse sig selv; men Deeltagelse og Venskab skulde han hnde hos mig, saa længe han ikke ved sin Opforsel gjorde mig det umuligt at

13^ vise ham becro-e Dele. Fortvivlet si^ik han fra mig, og saa var det. at han i sin ophidsede Sinds- - tilstand tegnede den st\-gge Tegning. -Og det har han betroet Dig, da Du sad ved hans Seng spurgte.^- Niels. < Han skriftede maaskee alle sine Synder for Digr Karen blev rod, og hendes Oine funklede; men hun tog sig i det og svarede sagtmodigt: «Du kjender mig vel nok til at vide. at det kunde der ikke være Tale om. I hvert Fald kj endte Charles mig for godt til at byde mig Noget af den Sort. Kun en eneste Gang berorte han Fortiden, sagde, at hvis han ikke dengang havde været saa fort\-ivlet, vilde han ikke gjort sig skyldig i den Streg og bad mig tillige aldrig omtale, hvad der var passeret mellem ham og mig. Karen taug et Øieblik og sagde derpaa: <;Skjøndt jeg ikke kan gjore for det, Niels, saa var det dog mig, der stedte ham tilbage i Elendigheden. Derfor har jeg havt inderlig Medlidenhed med ham, og derfor har jeg, uagtet jeg udsatte mig for at blive miskjendt af Dig. staaet ham bi paa det Sidste og gjort, hvad jeg kunde, for at drage hans Sjæl op af Dybet og nærmere til Himlen. Maaskee lykkedes det mig ikke, kun Gud veed det; men jeg angrer ikke, hvad jeg har gjort, og jeg skammer mig ikke ved at tilstaae, at jeg beder for hans Sjæl.- Da Niels blev siddende stum, udbrod hun:

139 ' Kjære Ven! Kan do^ ikke Du, det hkkeli^^^e Menneske, Du er og altid har været, i Fred med Din Gud og Dig selv mægtig, faae Bugt med Dit Nag og tænke med et kjærligt og forsonligt Sind paa Din stakkels Pleiebroderr Han agtede Dig lioit, Niels, og han holdt af Dig. lui af de sidste Gange, jeg var hos ham, talte han saa hjerteligt og smukt om Dig, o, gid Du kunde tænke kjærligt og overbærende paa haml Du har dog egentligt ikke havt Noget at bebreide ham, og har jeg sat Din Taalmodighed vel haardt paa Prøve, saa glem det nu og tilgiv mig! Nu maa Du dog kunne forstaae mig?;. Men det lod ikke til, at Niels kunde det, thi han bevarede haardnakket Tausheden. Da udbrod hun i sin Vaande: «Aa, kjære Niels, siig dog et Ord! Hvad det end er. Du sidder der og tænker, saa lad mig faae det, er det end aldrig saa slemt!: «Godt,> sagde han endelig det skal Du! Jeg sad og spurgte mig selv, hvad der egentlig var bedst, at væ're Din Mand eller Din Venr Jeg tæ-nkte hvis jeg nu dodc, mon Karen da vilde fælde saa mange Taarer over mig, som hun har fældet over Charles Lyngr Mon hun vilde valfarte til min Grav og plante Roser paa den og holde saa skjonnc Taler over mig, der intet Geni er og aldrig har skrc\'ct et eneste Vers, som det, jeg har hørt paa i Dag? \^ilde hun bede for min Sjæl og«

; Men nu slog 140 Karen sine Arme om hans Hals, lukkede hans Mund med et langt Kys og sagde saa, idet hun saae ham ind i Øinene: :<Nei, Niels, nei! Det vilde jeg aldrig kunne gjøre, om Gud tog Dig fra mig. Jeg vilde ikke bede for Din Sjæl, som jeg har bedet for stakkels Charles's, thi det vilde ikke være nødvendigt, og det vilde være mig umuligt at holde Taler ved Din Grav, thi min Sorg vilde gjøre mig stum.;> Niels skjonnede Forskjellen, Isskorpen om hans Hjerte smeltede, og der sænkede sig Fred i hans Sjæl. Han drog sin Hustru til sig, tog hendes Haand i sin, og saaledes bleve de nogle Øieblikke siddende kjærligt hos hinanden, mens Solstraalerne kastede deres Glands over den blomstersmykkede Grav, Duften fra Roserne paa Karens Træ slog dem i Møde, og en lille Fugl, en Efternøler blandt Skovens Sangere, sad oppe i Hængebirkens Top og kviddrede sin Morgensang for dem. < Karen,» sagde Niels tilsidst, «havde Charles levet og været hos os i Dag, kunde jeg i Kjærlighed rakt ham Haanden. > :;Gud skee Tak,» svarede hun, «nu er der Fred ved stakkels Charles's Grav.» <0g i vore Hjerter, Karen,» føiede han til; jeg skal aldrig glemme denne Stund!;^ Nei, det var hun vis paa, at han aldrig vilde

141 thi hvad der rørte sij^ i hans trofaste Hjerte, det var ikke som Skum paa Ifølge. Da de i,nk derfra, lod Fiij^dens Kviddren som en Jubelsang i deres Øren. De usk>ldige Toner tolkede bedre end Ord, deres Tak til Gud for hans store Gave til dem, den d\-be Kjærlighed, som gjennemstrømmede deres Hjerter, og som var en Afglands af hans Væsen.

PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

^^,>*Tri r^.mt. fvfti/'^-.s* ^- -{^^ixm M^ W fsæmm^ ^m^^smm^-^ : JCt#«^^ ^^h. o