Kjellerup Kommune Maj 2004
indholdsfortegnelse 1.indledning 1. indledning s. 2 2. geografi sk afgrænsning s. 3 3. byplanmæssige principper for midtbyen s. 4 4. Designkoncept for: - belægning s. 7 - belysning s. 9 - udstyr s. 11 - beplantning s. 13 5. produktguide: - belægning s. 16 - belysning s. 18 - udstyr s. 23 - beplantning s. 31 Designmanualen er et redskab. Dens formål er at udstikke retningslinier for designet i det offentlige rum i Kjellerup Midtby. Arbejdet med manualen er afstedkommet af fl ere større anlægs- og byggeprojekter i midtbyen. Blandt andet etablering af en ny busterminal på Kjelleruphallens forplads, et nyt bibliotek og aktivitetscenter i tilknytningen til skolen samt omlægning af pladsen foran Kjelleruphallen. Designmanualen er Kjellerup Kommunes værktøj til at styre kvaliteten af det offentlige byrums design. Manualen er et helhedsorienteret værktøj, der virker på tværs af den mere traditionelle kommune- og lokalplanlægning. Opbygningen af manualen tager udgangspunkt i en afgrænsning og defi nering af de offentlige rum i midtbyen, der leder frem til en række principielle overvejelser og koncepter for den fremtidige indretning af byens rum. Arbejdet med designmanualen skal ses som en naturlig viderebearbejdning af den allerede udarbejdede byarkitektoniske analyse af Kjellerup by, som er en del af helhedsplanen for Kjellerup. Designmanualen indeholder desuden en konkretisering af de principielle retningslinier i form af produktkataloger under temaerne: Belægning Belysning Udstyr Beplantning Det er målet med designmanualen at skabe et redskab, der kan styre den fremtidige omdannelse af byrummene i Kjellerup på en hensigtsmæssig måde der understøtter byens mange kvaliteter. 2 Designmanualen er udarbejdet af Kjellerup Kommune i samarbejde med Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS og Sven Allan Jensen as
2.geografisk afgrænsning Kjellerup midtbys bystruktur fremstår meget klar og entydig med sin stramme gridstuktur. Det naturlige bymæssige midtpunkt er stadig området ved Torvet og det gamle landevejskryds fra 1857 mellem vejene, Vestergade-Østergade og Nørregade-Søndergade. Landevejskrydset blev starten på bydannelsen og Chistopher Krabbes byplan fra 1891 blev grundlaget for de næste mange års byudvikling. Designmanualen dækker et område i Kjellerup Midtby. Området afgrænses mod nord af Vestergade og Østergade, mod syd ved Skolegade og Brogade, og mod øst af Krabbesgade. Den vestlige afgrænsning udgøres af Kjelleruphallen og Kjellerup Skole. Området indeholder de mest centrale byrum i Kjellerup både de velafgrænsede og afklarede byrum ved Torvet og Tinghuset, og de mere opløste og udefi nerede som eksempelvis parkeringpladserne bag Fakta og Brugsen. Vestergade Østergade Krabbesvej 3 Inden for den vestlige del af området ved skolen og på Kjelleruphallens forplads er fl ere projekter under planlægning. Store projekter som i den nærmeste fremtid vil blive realiseret, og som vil betyde en markant ændring af bybilledet. Det drejer sig om et nyt bibliotek- og aktivitetshus i tilknytning til skolen, omlægning af forpladsen ved Kjelleruphallen og en ny busterminal. Skolevangen Søndergade De nye projekter er så langt i deres planlægning, at de er tegnet med på det grundkort der bruges i manualen, da de er med til at defi nere de rammer designmanualen er underlagt.
3.byplanmæssige principper Handelsbyen omkring krydset og service og kultur i periferien af bymidten Den oprindelige byplan er stort set blevet respekteret og idag har byen en meget klar og veldefi neret bystruktur, som det er vigtigt at respektere og styrke ved kommende byomdannelser. 3 4 Ombygninger af midtbyens offentlige rum, forbindelser og sammenhænge skal med belægning, belysning, beplantning og byudstyr forstærke oplevelsen af bystrukturen. 2 Kulturområdet og handelsområdet»sys«sammen omkring Skolevangen Det er vigtigt, at der skabes naturlige forbindelse mellem byens forskellige rum. Skolevangen, der er en del af den oprindelige gridstruktur, er tiltænkt en ny rolle som et byelement der sammenbinder de forskellige funktioner i byen - visuelt og funktionelt. Skolevangen kan ses som det sted i byen, hvor man går fra et mere serviceorienteret og rekreativt præget område med større offentlige bygninger, over til den mere service- og shoppingorienterede del af Kjellerup midtby. 1 I delområder og i overgange er der»pauser«der giver byen karakter og variation På den ene side af Skolevangen i område 1, ligger den nye rutebilterminal, Kjellerup Hallen og det nye Kjellerup Bibliotek og
3. byplanmæssige princip- Aktivitetscenter som de offentlige rekreative omdrejningspunkter. Med gennemførelsen af de nye projekter sker der et skifte i områdets karakter. Område 2 indeholder service og handelsfunktioner. Området har samtidigt en ældre og mere prominent fremtoning end område 1. Belægningen og udstyret skifter mellem de to områder. Område 3 - øst for Søndergade indeholder handelsfunktioner, med Super Brugsen er den absolut største butik, parkering og boligfunktioner. I hvert delområder er der åbne arealer, i form af torve, pladser og parkering. Disse områder kan bearbejdes til at være karaktergivende elementer i hver delområde fx i form af belægninger (»gulvtæppe«), beplantning og ophold. Hvorfor et designkoncept? Designkonceptet for Kjellerup er udarbejdet for at sikre en fælles holdning til den fremtidige omdannelse af bymidten. Det er ønsket at udvikle byens rum ud fra fælles retningslinjer og målsætninger. Fastlæggelse af et nyt design for byens rum er med til at understøtte og tydeliggøre de forskellige byfunktioner i området. Det er samtidig være med til at sikre et let opfatteligt hierarki af de forskellige byrum, og dermed tydeliggøre strukturen i byen. Designkonceptet fastlægge retningslinier for hvert af byens typer af rum, så der skabes en klar og let opfattelig identitet knyttet til de forskellige byrum. Hermed skabes der gode oplevelser, når man færdes i byen enten som borger, handlende eller turist. Designkonceptet er fastlagt med en moderne tilgangsvinkel, men tager udgangspunkt i byens historie, byggeskik, bystruktur og byfunktioner. Byens rum har forskellige funktioner, udtryk og skala. Ambitionsniveauet og dermed økonomien er derfor også forskellige. Dette afspejler sig i anbefalingerne i designkonceptet, hvor der fx anvises økonomisk billige løsninger til nogle områder i byen, hvor det skønens hensigtsmæssigt. De økonomisk tunge områder er typisk de repræsentative områder tilknyttet offentlige servicefuntioner eller offentlige rum beregnet til ophold. Designmanualen fastlægger et ensartet designkoncept, med mulighed for mangfoldighed og en vis variation i det fælles udtryk. 5
4. designkoncept Dette afsnit redegør for konceptet for de enkelte elementer som designmanualen omfatter. 6 1 2 Konceptet for hvert element er beskrevet så det dækker de forskellige typer af funktioner og byrum der fi ndes i midtbyen: 4 1: Større gader 2: Mindre gader 3: Stiforbindelser 4: Pladser 4 3 Designkonceptet er ikke statisk på den måde at der vælges et begrænset produktudvalg, men derimod anvises retningslinier for designet. Med tiden vil der komme nye produkter til som kan indpasses i designkonceptet.
koncept for belægning Området omkring de nye tiltag i midtbyen, såsom den planlagte busterminal og Kjellerup Bibliotek og Aktivitetscenter, indgår i byens sammenhæng, og er med til at understøtte den eksisterende bystruktur. Den arkitektoniske udformningen af de nye projekter er samtidig med til at udstikke retningeslinier for designkonceptet. dette område, evt. at man skifter de gyldne chaussésten ud med de rødlige chaussésten, som ligger ved Tinghuset. Ved krydset mellem Vestergade og Skolevangen skifter belægningen fra søsten over til mere gængse materialer som betonsten på fortorvet og asfalt på kørebanen. ningen, der er repræsentativ for Torvet. Man kan overveje en mere neutral farve i forbindelse med fl iser. For de øvrige mindre gader i midtbyen skal den eksisterende belægning videreføres og der skal anvendes en kombination af betonsten og granit. 7 Ved nye belægninger lægges der vægt på: a: holdbarhed b: minimal vedligeholdelse c: æstetisk udtryk d: tilpasning til byens funktioner Belægningskonceptet dækker fi re typer af funktioner og byrum der fi ndes i midtbyen: 1: Større gader Belægningen i Søndergade og Vestergade skal holde til en større trafi kmængde. Omkring Søndergade ligger belægningen i betonfl iser med søsten kantet med chaussésten i gyldne farver. Den gyldne farve fremstår kraftig mod byens typiske facader i rød tegl. Man kunne overveje en mere neutral farve i forbindelse med belægningsskifte i Konceptet skal bygge videre på det eksisterende. Fliser med søsten er karakteristisk for området omkring Torvet og dermed med til at skabe identitet. Dette fastholdes, men der kan også anvendes fl iser i neutrale grålige toner. 2: Mindre gader Belægningen i de mindre gader skal generelt holde til en mindre trafi kmængde. En stor del af trafi kken er parkeringssøgende til de store p-pladser. Endvidere er der en del trafi k til de nye funktioner vest for Skolevangen. De to gader i begge sider af Torvet skal forholde sig til de eksisterende belægninger på Torvet. Eventuelle nye belægninger skal viderefører materialevalget eller farvehold- 3: Stiforbindelser Stiforbindelserne giver for størsteparten adgang til de bagved liggende parkeringspladser. En enkelt stiforbindelse fører henover den kommende forplads til Kjelleruphallen. Belægningen består af fl iser i neutrale grålige toner eller fl iser med søsten. Konceptet for stiforbindelserne skal bygge videre på det eksisterende belægningsvalg eller en belægning der spiller godt sammen med den eksisterende på p-pladserne eller i de tilstødende byrum. Der skal fortrinsvis vælges lyse farver og anvendes en kombination af betonsten og granit. 4: Pladser Der tilstræbes en god holdbarhed af diverse nye belægninger i disse områder. Funktio- Belægningen ved Torvet er præget af gyldne betonfl iser med søsten i overfl aden, og bånd af granitchaussésten.
koncept for belægning nerne i områderne skifter mellem parkering, trafi kfunktioner, indgange til offentlige institutioner, pladser og rekreative områder. Torvet er det repræsentative rum der fortsat skal være en del af det naturlige midtpunkt i byen. De nye pladser ved Kjellerup Bibliotek bliver knudepunktet for en række vigtige offentlige institutioner, mens den eksisterende og kommende p-plads ved Fakta, får sin egen karakter og funktion. Torvet Torvet anvendes hovedsageligt til ophold og gående trafi k, samt parkering i området mod Søndergade og Skolevangen. De rødlige chaussésten passer tidsmæssigt godt til den periode Tinghuset blev opført, og det anbefales at man beholder dette udtryk i fremtiden. Bibliotekts området Udtrykket skal være moderne og elegant indpasset i den eksisterende midtby. Pladsen skal tilbyde ophold såvel som mere aktive rekreative faciliteter samt parkering. Ved Kjellerup Bibliotek og Aktivitetscenter kan der tilføjes unikke kendetegn såsom mønstre i belægningen, for at skabe en særlig stemming og understrege pladsens betydning som knudepunkt for en række vigtige offentlige institutioner i området. Området er velegnet til lidt mere eksperimenterende belægninger. På visse centrale steder, som f.eks ved den nye busterminal, anbefales en belægning med en stor holdbarhed og lav vedligeholdelsesgrad. Der skal vælges en farveholdning der arbejder godt sammen med både betonstenen og asfalt. P-pladser Belægningen skal holde til parkering og kørende trafi k og i mindre grad ophold. Der kan anvendes en kombination af asfalt, betonfl iser og granit. En mindre betonsten kan bruges til ophold, og skal harmonerer i skala med betonfl iser på tilstødende fortorve. Skolevangen Skolevangen kommer, med de nye tiltag i midtbyen, til at være central i anvendelsen af byens rum. Der bliver en intensiveret bevægelse over Skolevangen. Samtidigt vil der opstå nye funktioner i gadeforløbet. Intentionen er at få Skolevangen til at fremstå som det centrale bindeled mellem de forskellige dele af bymidten. Der skal anvendes en klar defi neret afgrænsning og kant mod de tilstødende rum for at hindre at byrummet bliver udfl ydende. For at understrege Skolevangens nye betydning, tilføjes ekstra designelementer for at markerer gadens nye identitet og som er med til at fremhæve aksen på trods af skiftende funktioner i gadeforløbet. Der skal anvendes en kombination af asfalt, betonfl i- ser og granit, der respekterer de forskellige rum som Skolevangen støder op til. Det anbefales: Ved ophold og lav hastighed (gående) anvendes der høj detaljering, ligesom der anvendes mindre fl iser. På pladser kan der vælges en kombination af mindre rektangulære og større kvadratiske fl iser. Øvrige steder skal der hovedsageligt anvendes større kvadratiske fl iser. Betonfl iser med søral og granit chaussésten skal også fremover være med til at give identitet til Torvet og den centrale del af strækningen Søndergade/Vestergade. 8
koncept for belysning Generelt er der i Kjellerup en offentlig belysning, der fuldt ud lever op til de grundlæggende krav om både trafi kal og social sikkerhed for alle trafi kanter, når der er mørkt. Men belysningen er udført med meget forskellige amaturer, og derfor ikke altid en forskønnelse af det offentlige fysiske miljø. En samlet plan for de offentlige rums belysning er derfor nødvendig for at sikre en samordning af indsatsen både anlægs- og driftsmæssigt. Det er vigtigt, at der ikke opstilles for mange forskellige typer standere, lamper og amaturer inden for det relativt begrænsede område som denne manual omfatter. Belysningskonceptet dækker fi re typer af funktioner der fi ndes i midtbyen: 1: Større gader Den store trafi k med relativ høj hastighed kører på Søndergade og Vestergade, hvor der skal være en belysning der sikrer god tilgængelighed og trafi kal sikkerhed. Lyskilderne bør placeres på høje og gerne karakterfulde master der understøtter gaderummenes funktion. Detaljeringsgraden på amaturerne behøver ikke at være så stor. 2: Mindre gader Der er en række mindre befærdede gader som leder trafi kken fra de større veje ind til parkeringspladser eller byfunktioner. De er hovedsageligt orienteret øst-vest. Belysningen skal foruden god tilgængelighed og trafi kal sikkerhed, medvirke til at skabe overblik og tryghed. Lyspunktshøjden på disse gader bør reduceres, for at understrege vejstrukturen i byen. Amaturerne kan være de samme som ved de større gader. 3: Stiforbindelser Belysningen på gang- og stiforbindelser til parkering og torve- og opholdsarealer bør skabe overblik og genkendelighed. Belysningen skal udformes så den knytter sig til de forskellige områder. Armaturer og standere bør hvor de indgår i pladser have høj kvalitet. Lyskilder bør placeres på lavere master der understøtter funktionen. Der bør suppleres med pullertbelysning eller punkt- og effektbelysning. Belysningen på gang- og stiforbindelser vil ofte give sig til udtryk som den ene side i det byrum de optræder i. 4: Pladser Pladserne er steder hvor man opholder sig i kortere eller længere tid, og hvor kvaliteten af belysningen spiller en særlig rolle. Det er vigtigt, at belysningen er varierende og med til at understrege byrummets form, og at lysniveauet nøje er tilpasset det enkelte rum. Belysningen bør etableres med en kombination af forskellige lyskilder. En særlig belysning af steder og forbindelser giver særlige oplevelser i den almindelige færdsel i byen. Torvet Torvet skal markere sig som et særligt sted i byen. Wegnerlamperne skal være med til at markere denne karakter. Der kan suppleres med punkt- og effektbelysning for at understrege sammenhængen mellem busterminalen og Østergade. Biblioteksområdet Ved forpladsen og busterminalen bør der anvendes amaturer med en høj detaljeringsgrad og kvalitet. Der skal ske en oplysning af Wegnerlamperne ved Torvet er med til at understrege pladsens betydning i byen, og giver områdets dets særlige karakter. 9
koncept for belysning rummets form, så bygningsfacaderne belysningsmæssigt er med til at danne rammen for byrummet. Belysningen skal understrege pladsens forskellige funktioner. For at belyse rummet kan amaturerne placeres på mellemhøje eller høje standere med en vis tyngde og karakter. Amaturerne kan være symmetriske eller asymmetriske i deres design og udformning. Punkt- og effektbelysning kan markere indgange til de tilstødende bygninger, eller linier på pladsen. På biblioteksområdet lægges der vægt på et højt kvalitetsniveau. Skolevangen Skolevangen har en speciel funktion idet den skal formidle overgangen mellem en række nye og gamle funktioner i midtbyen. Samtidig er gaden på strækninger både åben og lukket for kørende trafi k. Der skal etableres en sammenhængende belysning der skaber et homogent udtryk på langs. Der skal være mulighed for at etablere supplerende belysning og punkt- og effektbelysning i visse områder af gaden, for at markere forbindelser på tværs eller, i mindre grad, opholdsmuligheder i gaderummet. Belysningen bør medvirke til at skabe overblik og tryghed, og kan være et styrende element i den til tider åbne bystruktur langs Skolevangen. Armaturer og standere bør have høj detaljeringsgrad og udtrykke kvalitet. Ved Skolevangen skal der vælges et amatur, der understreger gadens sammenbindende funktion for midtbyen. Der skal anvendes markante amaturer og standere, med en vis højde placeret i et stramt linie i den østlige side af vejen. Der kan suppleres med effekt- og punktbelysning for at understrege forskellige funktioner langs vejen. Overgangene skal markere sig belysningsmæssigt i belægningen. P-pladser Parkeringspladsen ved Brugsen og den kommende ved Fakta skal belyses så pladsens udstrækning er tydelig og fremtræder stemningsfuld og overskuelig. Amaturerne skal placeres på lave eller mellemlave standere, og detaljeringsgraden behøves ikke at være så stor. Standerbelysningen kan suppleres med pullert- og effektbelysning. Lysfarver: Der fi ndes stor variation i lyskilder med forskellige egenskaber. Det anbefales at, der i midtbyen anvendes lyskilder med god kvalitet i farvegengivelsen, hvidt lys fx i form af metalhalogen el. lign. 10
koncept for udstyr Konceptet lægger op til at samordne udstyr med hensyn til materialer, overfl ader og farver. Udgangspunktet er en standardpalet hvortil et supplement med en højere fi nish kan tilføjes. Ved nyt byudstyr lægges der vægt på: a: holdbarhed b: minimal vedligeholdelse c: æstetisk udtryk d: tilpasning til byens funktioner Konceptet for byudstyr knytter sig ikke til de forskellige funktioner i så høj grad som belægning og belysning. Der skal vælges et basisudstyr der er gennemgående i midtbyen, og der skal vælges et udstyr med en høj kvalitet der kan anvendes på særlige steder for at markere og understrege funktioner og byrum. På pladsen ved Biblioteket åbnes der mulighed for at eksperimentere med byudstyrets design under hensyntagen til det samlede koncept. Målet er at skabe en klar opfattelig designlinie for møblering af byens rum, som er med til at understrege identiteten af de forskellige byrum. Elementerne der kan arbejdes med er form, materialer, struktur, overfl ade og farver. Form Cirkulære rør er stabile, retningsløse, økonomiske og ofte funktionelt velegnede til standere og master. Sammensatte former, f.eks. ovale, kryds og vinkelformede profi ler kan give en karakter- fuld udformning, men formen må gennemtænkes nøje i forhold til funktionen. Der kan dog ikke udelukkende argumenteres logisk i forhold til anvendelse af en bestemt form - også subjektive valg er afgørende. Der foreslås følgende: Master til belysning skilte ol. skal være runde og evt koniske. Udstyr i form af bænke, affaldsbeholdere, infotavler, læskærme og lignende kan udformes med fl adjern, vinkeljern eller sammensatte former, men ikke runde rør. Materialer Stålelementer Grundskala Ubehandlet: f.eks. riste, støbejernselementer og belægningskanter Galvanisering: - konstruktionsdele, belysningsmaster og standere, samt byinventar der skal optræde diskret i det byrummet. 11
koncept for udstyr Supplement - Pulverlakering - Gummibelægninger Ubehandlet træ Galvanisering 12 Aluminium - letmetal Grundskala - Ubehandlet kanter, skilteudstyr, armaturer Supplement - Pulverlakering - Gummibelægninger Træ Grundskala - Ubehandlet teak eller eg - til sæder Gummibelægning - Sortgrå Pulverlakering Standard: Sortgrå RAL 7021 Farver Farvemæssigt er udgangspunktet en skala med udgangspunkt i materialernes naturlige fremtræden. Dertil suppleres med neutrale nuancer samt en enkelt farve som kan anvendes i særlige sammenhænge. Ubehandlet jern Ubehandlet aluminium Special Sortrød RAL 3007
koncept for beplantning Kastanjetræer var tidligere udbredt i Kjellerup Designmanualen fokuserer på følgende beplantningskategorier: a. Bytræer b. Buske i byen c. Flytbar beplantning Manualen anlægger en linie for det grønne med væsentlige træer og buske. I praksis vil fl ere være relevante, og specielt for buske og stauder er mulighederne uanede, hvorfor der her kun gives et udsnit. Bytræer Bytræerne bringer det grønne ind i byen og giver gader og pladser karakter. Vigtigt er at skabe overensstemmelse mellem de enkelte træers størrelse, karakter og mulighederne for gunstig vækst og udvikling det pågældende sted. Derfor er følgende forhold vigtige forudsætninger ved plantevelg: Pladsforhold Plantebed Vindforhold Træets størrelse Skyggeforhold Nedfald af løv og andet Påvirkning af omgivelserne Osv Karakteristisk for Kjellerup bymidte er kastanjetræer, ved torvet og anvendelse af bøgepur. Denne karakter kan suppleres med lind som bytræ, der kan tilpasses mindre steder og beskæres. Endvidere foreslås spidsløn som giver et fi nt farvespil om efteråret. Det anbefales at: På særlige steder med god plads plantes kastanje Ved gader og pladser vælges træer som f.eks lind eller spidsløn. Buske Buskbeplantning kan anvendes i parker, rabatter og på restarealer i byen. Buske er velegenede, hvor der ikke er plads til træer, som afgrænsende og som lukkende beplantning. I klippet udgave kan buskene afgrænses præcist og begrænses i størrelse. Dette kan enten være som hække, pur eller som enkeltstående formklippede planter. Velegnede arter er her bøg, eg, navr, avnbøg og Bøgepur om sommeren Bøgepur ved Tinghuset om vinteren 13
koncept for beplantning taks. I Kjellerup fi ndes i dag en del bøgepur i midtbyen, et tema man bør videreføre. Omkring Tinghuset kunne man tænke sig, at de fi k lov til at komme op i højden, for at være med til at defi nerer rummet mod Skolevangen. Som et spændende alternativ til buske kan bruges store græsser, som f.eks bambus. hærværk. Samtidig kræves kunstvanding enten ved regelmæssig og intensiv vanding eller med vandingssystem indbygget i containere. Flytbar beplantning foreslåes ved bypladser, Torvet og langs Søndergade, evt. langs Vestergade. 14 Uklippede buske er med sin naturlige form mere driftvenlige. Det anbefales: Som hovedregel skal der anvendes buske, som ikke er for farverige og udviklede til havebrug, men ved Torvet kan man gøre en undtagelse Der anvendes robuste og vedligeholdelses venlige buske. Det anbefales: Relativ robusthed i plantevalg Farvevalg, hvor de skrappeste farver er bortvalgt Stauder frem for blomster Beplantning bygget op omkring forskellige temaer Fravalg af ophængte krukker fx i lysmaster og blomsteropstalter Enkle containere Eksempel på fl ytbar beplantning Flytbar beplantning Flytbar beplantning er beplantning i containere, krukker ol. Flytbar beplantning kan både være blomster, buske og mindre træer. Eksempel på bambus Den fl ytbare beplantning er placeret på offentlige steder, med fri tilgængelighed og samtidig med risiko for slitage og evt
5.produktguide I det følgende kapitel vises et udvalg af produkter valgt på baggrund af konceptovervejelserne. Produktguiden er vejledende, men viser en linie hvorfra fl ere kvalitetsniveauer kan udgå. 15 Følgende er vist i produkguiden: Belægning Belysning Udstyr Beplantning
belægning 16 Asfalt, standard, mørk Standard grå beton (Fliser: 62x80 el. 50x50 cm) Granitfl iser, standard, grå - som White Line - jetbrændt Betonsten Standard grå el. + 5% sort farve
belægning 17 Brosten og chaussesten Standard som mørk Portugisisk Special som rød Bohus Granitfl iser, special - som sort indisk basalt, jetbrændt Kantsten granit, mørkgrå portugisisk eller mørkgrå kinesisk - jetbrændt Kanter metallister evt stål/aluminium
belysning Standard vejbelysning 18 Stiforbindelser, mindre gader Speciel pladserbelysning Mindre gader, parkering Torvet
belysning 19 Vejbelysning Hafnia City, Phillips Vejbelysning Milewide, Phillips
belysning 20 Parklampe Bega 8208, mast 737 Parklampe Wegner
belysning 21 Parklampe Terminal, Louis Poulsen Parklampe Metronomis Cambrigde,Philips
belysning 22 Pullert Ortho, Inventarum Lysmast Orto, Inventarum el. Lampas L304, pulverlakeret el. galvaniseret Uplight Bega
udstyr 23 Bænk Ortho, Inventarum pulverlakeret el. galvaniseret Plint Ortho, Inventarum pulverlakeret el. galvanisere
udstyr 24 Affaldbeholder DSB Affaldbeholder Ortho, Inventarum
udstyr 25 Buslæ Ortho, Inventarum pulverlakeret el. galvaniseret
udstyr 26 Cykelstativ Ortho, Inventarum pulverlakeret el. galvaniseret Cykelstativ SHL21, Veksø pulverlakeret el. galvaniseret
udstyr 27 Trærist Mondrian, Zenzo støbejern
udstyr 28 Polysan linieafvanding pulverlakeret el. galvaniseret
udstyr 29 Pullert PL 4, Hitsa-hejls pulverlakeret el. galvaniseret Pullert granit, på tovet
beplantning 30 Træopbinding, enkel løsning til nyplantede bytræer Kastanje: Højde: 12-15m Løvfældende Hårdfør, men foretrækker sol
beplantning 31 Småbladet Lind: Højde: 15-25m Løvfældende Fyldigt træ med kegleformet krone Blomstrer i juli Hårdfør, men foretrækker sol Spidsløn: Højde: 20-30m Løvfældende Hurtigtvoksende
beplantning 32 Bøgepur som standard: Grønne blade Vokser i sol/skygge Beholder bladene om vinteren Egepur som specielt: Løvfældende Langtsom voksende Vokser på magre stenrige jorde
beplantning 33 Bambus (P.Nigra) som specielt: Tykstammet bambus Indtil 5m høj Trives på jord med pænt humusindhold Vokser i sol/ skygge Buksbom: Lav busk Runde stedsegrønne blade Vokser i sol/skygge Langtsomt voksende Formbar Blåregn: Slyngplante Småbladet Vokser i sol/skygge Blomstrer i maj/ juni/juli
sven allan jensen as by land trafik