Kopiark til grundbogens kapitler

Kopiark til grundbogens kapitler

KOPIARK 41 KULTURLANDSKABER Hvordan ser kulturlandskaber ud Lav din egen beskrivelse af, hvordan de følgende kulturlandskaber ser ud. Beskriv bl.a. menneskets påvirkning (det vil sige, hvordan mennesker har skabt disse landskaber) samt landskabets dyre- og planteliv. Agerland: Levende hegn: Grøftekant: Overdrev: Hede:

KOPIARK 42 KULTURLANDSKABER Levende hegn Find nogle levende hegn i nærheden af, hvor du bor. Lav en beskrivelse af dem. Begynd med at tegne et kort, som viser, hvordan hegnene er placeret i landskabet, for eksempel i forhold til markerne og verdenshjørnerne. Giv hvert hegn et nummer. Mål de enkelte hegns længde, bredde og højde. Hegn nr. 1: Længde: Bredde: Højde: Hegn nr. 2: Længde: Bredde: Højde: Hegn nr. 3: Længde: Bredde: Højde: Find ud af, hvilke træer og buske, der vokser i de enkelte hegn. Hegn nr. 1: Hegn nr. 2: Hegn nr. 3: Hvilken forskel er der på de forskellige hegn Så du nogle dyr i hegnene Hvilke Hegn nr. 1: Hegn nr. 2: Hegn nr. 3:

KOPIARK 43 KULTURLANDSKABER Planter i de levende hegn Her er nogle tegninger af almindelige planter fra levende hegn. Sæt det rigtige navn på tegningerne ved hjælp af en plantebog (flora). Navn: Navn: Navn: Navn: Navn: Navn: Navn: Navn: Navn: Læs mere om planterne i en plantebog og tag ud og find dem i nogle hegn.

KOPIARK 44 KULTURLANDSKABER Stengærder Mange steder i vores landskaber kan man stadig se gamle stengærder. Det er hegn af sten, som er stablet ovenpå hinanden. Stengærderne er vigtige levesteder for mange af kulturlandskabets dyr. Prøv at finde nogle stengærder i nærheden af hvor du bor. Mange af stengærderne i det åbne land er nu væk, men man kan ofte finde dem i skovene. Prøv at tegne et kort med stengærderne i dit område. Måske kan du ud fra det se, hvordan kulturlandskabet tidligere har været inddelt. Måske kan du også finde nogle gamle kort, der viser de gamle hegn. Prøv fx at søge på din regions hjemmeside. Det kan være svært at finde ud af, hvilke dyr der lever i et stengærde. Dyrene bliver let skræmt, når man går langs stengærdet. Derfor kan det være en god idé at sætte sig ned på et rart sted og vente på, at nogle dyr kommer frem. Hvor længe har du tålmodighed til at sidde og vente en halv time, en time eller Hvilke dyr så du

KOPIARK 45 (1) KULTURLANDSKABER Afgrøderne i kulturlandskabet 1 En dyrket mark består kun af én slags planter, nemlig den afgrøde, fx hvede, der dyrkes på marken. Det er en monokultur. Hvilke slags afgrøder kan du finde i nærheden af, hvor du bor Sæt kryds. Hvede Byg Rug Havre Majs Raps Sennep Sukkerroe Frøgræs

KOPIARK 45 (2) KULTURLANDSKABER Afgrøderne i kulturlandskabet 2 Kløver til frø Ært Kartoffel Gulerod Andet: Synes du, at der er stor variation i, hvilke afgrøder der findes på din egn

KOPIARK 46 KULTURLANDSKABER Hvor mange forskellige arter er der I nogle former for kulturlandskaber findes der kun få forskellige vilde planter (fx på marker). I andre (fx på enge) kan der være mange forskellige. I skal tælle antallet af forskellige planter i forskellige områder og prøve at sammenligne dem. Det letteste er at bruge en såkaldt Raunkjærcirkel. Det er et tøndebånd, som omkredser nøjagtig en kvadratmeter. Man lægger cirklen på jorden og kan så tælle, hvor mange forskellige arter af planter, der findes inden for cirklen. Lav cirkeloptællinger forskellige steder (dyrket mark, eng, skov mv.) og sammenlign. Hvor er der flest forskellige arter af planter Hvorfor er der nogle steder, hvor der kun findes ganske få arter af planter I kan bruge en plantebog (flora) og forsøge at sætte navn på planterne. Lav lister over arterne for hver cirkel.

KOPIARK 47 (1) KULTURLANDSKABER Humusindhold i jord 1 Humus er organiske stoffer i jorden. Det vil sige rester af blade, kviste og andre plantedele, som ikke er blevet nedbrudt. Humusindholdet i jorden har stor betydning for, hvilke dyr, der kan leve der. Jo mere humus der findes i jorden, jo flere dyr kan der også leve. I skal sammenligne humusindholdet (mængden af plantedele, som ikke er nedbrudt) i noget jord fra en dyrket mark (kulturlandskab) og et stykke natur (fx en skov). Saml en jordprøve fra en mark og en prøve fra naturen. Prøverne skal veje omkring 5 gram, og jorden skal være så tør som muligt. I skal bruge: En digel En bunsenbrænder En vægt Nu skal I bestemme humusindholdet i prøverne. Pas på! Tingene, I bruger, bliver meget varme, også i nogen tid efter opvarmningen.

KOPIARK 47 (2) KULTURLANDSKABER Humusindhold i jord 2 1. Vej en digel. 2. En af prøverne hældes i digelen.vej digelen med jord. Nu kan I beregne, hvor meget jordprøven vejer. 3, Sæt digelen med jordprøven ovenpå en bunsenbrænder og varm den op, så alt det organiske materiale forbrænder (udgløder). Stop et lille stykke tid efter, at prøven ikke længere ryger. 4. Når digelen er afkølet, vejes den sammen med jordprøven. Nu kan I beregne, hvor meget organisk stof (humus), der er forsvundet ved udglødningen. 5. Beregn til sidst, hvor mange procent af jorden, der består af humus. Den samme proces gentages med den anden jordprøve. Jordprøve fra mark: % humus Jordprøve fra natur: % humus Hvilken af jordprøverne indeholdt mest humus Hvorfor

KOPIARK 48 KULTURLANDSKABER Temperatur under forskellige forhold I skal undersøge, hvor meget temperaturen i det åbne land svinger sammenlignet med temperaturen inde i en skov. Mange skoler har måleapparatur (en datalogger), så man kan lave målinger et døgn igennem. Find et sted på åben mark og sæt temperaturføleren op her. Lav målinger i et døgn. Find et sted inde i en skov og sæt temperaturføleren op her. Lav målinger i et døgn. Målingerne de to steder skal laves under nogenlunde de samme vejrforhold. Det vil sige i en periode, hvor vejret er forholdsvis konstant. Resultaterne udskrives som en kurve eller kan ses som en kurve på en computer. Sammenlign de to sæt målinger. Hvorfor er der forskel på dem

KOPIARK 49 KULTURLANDSKABER Fugle i det åbne landskab Prøv ved hjælp af dyrebøger at besvare disse spørgsmål. Mange fugle har en sangpost. Det vil sige et sted, hvor hannen sidder og synger. Sangposten bruges af hannen, når den skal markere et territorium. Den sidder fx på en pind frit fremme, så alle kan se og høre den synge. Sanglærken, som lever i det åbne landskab, har svært ved at finde en pind eller noget at sidde på, mens den synger. Hvad bruger den som sangpost Mange rovfugle, fx musvågen, sidder på en udkigspost og holder øje med, om der dukker noget spiseligt op. I det åbne landskab er der ikke ret mange udkigsposter for tårnfalken. Hvad bruger den som udkigspost Agerhøne Sanglærke Engpiber Bomlærke Hvilken farve er den mest almindelige hos disse fugle fra agerlandet Sanglærke: Engpiber: Agerhøne: Bomlærke: Hvad er forklaringen Kender du et ord, som kort beskriver denne forklaring

KOPIARK 50 KULTURLANDSKABER Grøftekanter Grøftekanter kan være meget varierede voksesteder for planter og levesteder for dyr. Undersøg en grøftekant og forsøg at finde så mange planter og dyr som muligt. Brug en flora (plantebog) og bøger, der beskriver dyr i det åbne land. Sæt navne på så mange dyr og planter som muligt. Undersøgelsen skal foregå, før grøftekanten bliver slået, hvor alle planterne bliver skåret ned. De fleste grøftekanter bliver slået en gang om året, blandt andet af hensyn til trafiksikkerheden. Beskriv grøftekanten. Fortæl om fx bredden, om der er en flad vejrabat eller en dyb grøft, om der er en skrænt, om der står træer og buske og så videre: Hvilke planter fandt du Hvilke dyr fandt du

KOPIARK 51 KULTURLANDSKABER Heden Hvis I bor nær en hede, kan I lave en undersøgelse dér. Flere af de mest almindelige planter på heden vokser normalt ikke andre steder. Prøv om du kan finde ud af, hvilke planter der dominerer (er mest almindelige) på en hede. Brug en flora (plantebog). De mest almindelige planter, jeg fandt, er: Undersøg et område af heden på 25 meter x 25 meter. Hvor mange procent af området er dækket af de forskellige plantearter, du fandt Planteart: % Planteart: % Planteart: % Planteart: % Planteart: % Planteart: % Planteart: % Er der nogen af disse planter, som du vil kalde for dominerende (mest almindelige) Mange steder findes der også laver på heden. Fandt du nogen laver Hvad er en lav

KOPIARK 52 KULTURLANDSKABER Min forklaring på begrebet Min forklaring på begrebet kulturlandskab: Min forklaring på begrebet agerland: Min forklaring på begrebet monokultur: Min forklaring på begrebet levevilkår: Min forklaring på begrebet overdrev: Min forklaring på begrebet hede: Min forklaring på begrebet levende hegn: Min forklaring på begrebet brak: Min forklaring på begrebet spredningsvej: Skriv evt. videre på bagsiden af arket.

KOPIARK 53 KULTURLANDSKABER Tjek din viden Et kulturlandskab er et landskab a) med mange slotte og herregårde b) som er usædvanlig smukt c) som er kraftigt påvirket af mennesker Agerland er a) det dyrkede land b) en ø i Limfjorden c) et område med mange fugle Temperaturen i det åbne land a) svinger meget lidt b) svinger meget c) er altid lav Levende hegn a) forhindrer de vilde dyr i at sprede sig fra mark til mark b) forhindrer jorden i at fyge bort c) forhindrer, at plantesygdomme breder sig Man har fældet mange levende hegn, a) fordi de blev for gamle b) fordi hegnenes planter spredte deres frø ud på markerne c) fordi de var i vejen for maskinerne Overdrev er betegnelsen for et åbent område, hvor der ofte vokser a) meget græs b) mange træer c) meget korn Den almindeligste plante på heder er som regel a) anemone b) mælkebøtte c) lyng

KOPIARK 54 (1) ØKOLOGI Borreliose 1 Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Menneseker Ræv og mus Larve Nymfe Hudskifte Nymfe Larve Pindsvin og mus Beskriv borrelia-bakteriens livscyklus, og hvordan den hænger sammen med mus, rådyr og menneske Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig Hvilke økologiske forhold skal der være, for at mus kan trives og formere sig

KOPIARK 54 (2) ØKOLOGI Borreliose 2 Hvilke økologiske forhold skal der være, for at rådyr kan trives og formere sig Hvilke økologiske forhold skal der være, for at borrelia-bakterien kan trives og spredes Hvilke økologiske forhold kan forklare, hvorfor borrelia-infektioner hos mennesker er blevet mere almindelige i løbet af de sidste 15-20 år Hvilke forandringer i menneskenes adfærd kan være med til at forklare, hvorfor borrelia-infektioner er blevet mere almindelige i løbet af de sidste 15-20 år

KOPIARK 55 (1) ØKOLOGI Et økosystem 1 Et akvarium kan fungere som et lille økosystem. Hvordan tilføres energi til økosystemet Beskriv energiens flow (transport) gennem økosystemet:

KOPIARK 55 (2) ØKOLOGI Et økosystem 2 Hvordan forlader energien økosystemet Beskriv kulstofs kredsløb i økosystemet: Beskriv kvælstofs (nitrogens) kredsløb i økosystemet: Beskriv en fødekæde fra økosystemet: Beskriv en nedbryderfødekæde fra økosystemet: Beskriv, hvordan forholdene skal være i akvariet, hvis det skal være selvforsynende, altså hvis man ikke behøver at fodre fiskene:

KOPIARK 56 ØKOLOGI Energi i økosystemerne Energipyramide i et havøkosystem Kassernes størrelse viser mængden af energi i planter eller dyr på de fire trin i fødekæden. Den lysegrå viser den mængde af energi, som bruges til respiration (ånding). Den mørkegrå viser den mængde af energi, der går til nedbryderne. Den sorte del af kasserne er den del, der ædes af næste trin i energipyramiden. Respiration Større rovfisk Rovfisk, der æder smådyr Planteædere Alger og planter Til nedbryderne Hvorfra kommer energien i økosystemerne Hvordan omdannes lysenergien til energirige organiske forbindelser i planter Hvordan får planterne energi Hvordan får dyrene energi Hvad skal planterne bruge energi til Hvad skal dyrene bruge energi til Hvilken form for energi omdannes al energi til

KOPIARK 57 (1) ØKOLOGI Energitransport i en sø 1 Søen som økosystem Søen er et økosystem med nicher for forskellige planteædere og rovdyr. Planterne, som bruger sollyset som energikilde, har også forskellige nicher. Nogle har blade i vandoverfladen, andre planter fx alger, svæver i vandet. Energistrømme Flydebladsplanter Dyreplankton Rovfisk Planteplankton Bakterier og andre nedbrydere Fredfisk En sø er et eksempel på et økosystem. Beskriv energiens vej igennem økosystemet: Hvordan tilføres der energi til søens planter Hvordan kan energi forlade økosystemet

KOPIARK 57 (2) ØKOLOGI Energitransport i en sø 2 Hvornår udnyttes energien til bevægelse Hvornår udnyttes energien til vækst Hvornår er energien bundet i levende organiske forbindelser Hvornår er energien bundet i døde organiske forbindelser

KOPIARK 58 ØKOLOGI Energi fra Sol til dyr Dyr skal æde meget for at få den nødvendige føde. Energien i føden går til meget andet end dyrets vækst, og det er ofte meget lidt, der er tilbage til de næste led i fødekæden. Ydelse til næste led i fødekæden Giv en forklaring på, at der stadig er energi i dyrenes ekskrementer: Urin Eskrementer m.m. På hvilken måde er de dyr, der dør uden at blive ædt af et større rovdyr, til gavn for andre organismer i naturen 2. led 1. led Ædt af dyr Vækst Ædt af dyr Respiration Varme Urin Eskrementer m.m. Respiration Varme Respiration Døde plantedele til nedbrydere Tilgængelig føde: planter Vil pilen, der viser energiforbrug til respiration og varme, være stor eller lille hos et varmblodet dyr fx et pattedyr eller en fugl Giv en forklaring på det og beskriv hvorfor pattedyr og fugle trækker vejret så ofte:

KOPIARK 59 (1) ØKOLOGI Nedbryderfødekæde 1 Når dyr og planter dør, nedbrydes de til uorganiske stoffer. Rovmider, fløjlsmider Mosskorpioner Springhaler, pansermider m.fl. Rundorme Svampe Bakterier Flue- og myggelarver Døde plantedele Rødder Hvad er første led i en nedbryderfødekæde Hvilke organismer er de mest dominerende i andet led af en nedbryderfødekæde Hvilke organismer kan man finde i tredje led af en nedbryderfødekæde

KOPIARK 59 (2) ØKOLOGI Nedbryderfødekæde 2 Tegn selv en nedbryderfødekæde, som begynder på søens bund. Tegn en nedbryderfødekæde, som begynder i en død hare.

KOPIARK 60 ØKOLOGI Vandets kredsløb Sæt pile, der angiver vandets kredsløb, på tegningen. Giv pilene numre og beskriv, hvad der sker med vandet ved de enkelte pile: Hvornår befinder vandet sig i ikke-levende miljøer Hvornår befinder vandet sig i levende miljøer (planter og dyr) Hvor er der fare for, at vandet kan forurenes af menneskelig aktivitet

KOPIARK 61 (1) ØKOLOGI Kulstofs kredsløb 1 Kuldioxid i atmosfæren Forbrænding Planter Planteæder Rovdyr Grønne planter optager kuldioxid Dødt organisk stof nedbrydes af jordens bakterier og svampe til kuldioxid Fossile brændstoffer Dødt organisk stof Sæt pile, der angiver kulstoffets kredsløb, på tegningen. Giv pilene numre og beskriv, hvad der sker med kulstoffet ved de forskellige pile: Hvornår findes kulstoffet i ikke-levende miljøer Hvornår findes kulstoffet i levende miljøer (dyr og planter)

KOPIARK 61 (2) ØKOLOGI Kulstofs kredsløb 2 Hvilke kulstofdepoter har ikke været med i det økologiske kredsløb i mange millioner år Beskriv, hvordan kulstof i form af kuldioxid i luften kan ende som kulstofdepoter i form af kul og olie langt nede i jorden: Beskriv, hvordan kulstof i form af sukker i en sukkerroe kan ende som kuldioxid i luften:

KOPIARK 62 (1) ØKOLOGI Kvælstofs kredsløb 1 Sæt pile, som angiver kvælstofs kredsløb, på tegningen. Sæt numre på pilene og beskriv, hvad der sker med kvælstoffet ved pilene: Hvornår befinder kvælstoffet sig i ikke-levende miljøer, og hvad kalder man disse kvælstofforbindelser

KOPIARK 62 (2) ØKOLOGI Kvælstofs kredsløb 2 Hvornår befinder kvælstof sig i levende miljøer (dyr og planter) Nævn nogle stoffer i dyr og planter som indeholder meget kvælstof: Hvordan kan kvælstof forurene søer og have

KOPIARK 63 (1) ØKOLOGI En ond cirkel i søen 1 Uklart vand Hæmmer større vandplanter Stor algevækst Mange alger dør Hæmmer rovfisk Vandets ph hæves Iltmangel Fremmer skidtfisk Hæmmer dyreplankton Fosfor i vandmiljø Frigivelse af fosfor fra bundmiljø til vandmiljø Fosfor i bundmiljø Udledning af spildevand Flere alger Flere alger Søvandet bliver uklart Færre smådyr æder færre alger Døde alger synker til bunds Fosfor virker som gødning Lyset kan ikke nå bunden Flere småfisk æder flere smådyr Alger ophobes og rådner Fosfor frigives fra bunden Rovfiskene kan ikke se byttefiskene Ilten opbruges ved forrådnelse De kemiske forhold i bunden ændres

KOPIARK 63 (2) ØKOLOGI En ond cirkel i søen 2 Tegningen viser, hvad der sker i en sø, hvis der kommer for mange gødningstoffer ud i søen. Det kan være spildevand fra husholdninger eller gødning fra landmandens marker. Gødningstofferne (nitrat og fosfat) får de mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet, til at formere sig voldsomt. Vandet bliver uklart på grund af de mange alger, og lyset kan ikke nå de planter, der vokser på søens bund. Disse vandplanter dør. Det uklare vand gør det svært for rovfiskene at se og fange de mindre fisk. De mindre fisk æder især dyrplankton som fx dafnier og vandlopper. Når der bliver flere småfisk, bliver der ædt flere dafnier og vandlopper. Da det er dafnierne og vandlopperne, der æder mikroskopiske alger, er der tale om en ond cirkel. Der er fosfor bundet i mudderet på søens bund. Fosfor frigives til vandet, når der ingen ilt er, Når algerne dør, synker de ned på søens bund, hvor de rådner. Når de rådner, bruges ilt, og der frigives fosfor til vandet. Fosfor virker som gødning på algerne: Endnu en ond cirkel er sluttet. Hvilke følger har udledning af en stor mængde næringsstoffer i en sø Hvilke følger får det, at vandet bliver uklart Hvorfor bliver der flere og flere småfisk Hvorfor bliver der færre og færre algeædende smådyr Hvorfor bliver der flere og flere alger Hvilken virkning har de døde alger på søbunden Hvorfor frigives der fosfor fra søbunden Hvilken virkning har fosfor i vandet Hvorfor forsvinder ilten i søbunden

KOPIARK 64 (1) ØKOLOGI En god cirkel i søen 1 Klarere vand Fremmer større vandplanter Mindsker algevækst Færre alger dør Fremmer rovfisk Vandets ph nogenlunde konstant Begrænset iltmangel Fremmer dyreplankton Begrænset fosformængde i vandmiljø Mindsket frigivelse af fosfor fra bundmiljø til vandmiljø Mængden af skidtfisk reduceres via biomanipulation Fosfor i bundmiljø

KOPIARK 64 (2) ØKOLOGI En god cirkel i søen 2 Hvis skaden er sket, og søens vand er uklart af de mange alger, kan man forsøge at genoprette søens balance ved biomanipulation. Man fjerner en stor del af de småfisk, som æder dafnier og vandlopper. Når der er flere dafnier og vandlopper i søen, ædes en større del af de mikroskopiske alger, og søens vand bliver mere klart. Man fjerner ofte småfiskene ved at trække vod i søen. Beskriv et fødenet for de levende organismer i søen: Beskriv, hvor i fødenettet man har grebet ind: Hvilken følge har indgrebet for de smådyr, der æder alger Hvilke følger har indgrebet for algerne i søen Hvilke følger har indgrebet for de rovfisk, som jager ved hjælp af synet Hvilke følger har indgrebet for de større vandplanter, som vokser i søbunden Hvilke følger har indgrebet for søens sigtedybde, altså hvor dybt man kan se ned i en sø gennem vandet Hvilke følger har indgrebet for iltindholdet i søens bund Hvilke følger har indgrebet for søens indhold af fosfor

KOPIARK 65 ØKOLOGI Véd du det om økologi En fødekæde begynder med a) planter b) rovdyr c) planteædere Et fødenet er a) et net til fødefangst b) et net, som dyr bliver født i c) flere fødekæder, der knyttes sammen Energi omdannes til a) varme b) kuldioxid c) vand Borreliose er a) et dyr, der borer hul i træer b) en sygdom, der skyldes en bakterie c) en plante, der gror i moser En smal niche betyder a) at organismen kan leve i smalle sprækker b) at organismen er meget lille c) at organismen kræver nogle ganske bestemte forhold for at kunne trives Mennesket har a) en smal niche b) en bred niche c) ingen niche Planterne bruger a) ingen energi b) mindre energi end dyrene c) mere energi end dyrene I nedbryderfødekæder er a) bakterierne vigtige b) rovdyrene vigtige c) de grønne planter vigtige Planterne optager kulstof i form af a) kulstof fra dyrs ekskrementer b) kulstof i form af døde plantedele c) kulstof i form af kuldioxid fra luft og vand Kvælstof er det samme som a) natrium b) nitrogen c) neon Kvælstof indgår i a) protein b) kulhydrat c) fedt

300 250 KOPIARK 66 (1) ØKOLOGI Sammenhæng mellem mængden af bog og antallet af rødmus 1 Bog (kcal pr. m 2 ) 200 150 100 50 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 Antal mus pr. ha 70 60 50 40 30 20 10 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 På hvilken tid af året er der færrest rødmus På hvilken tid af året er der flest rødmus Hvilken forklaring kan der være på denne forskel Rødmus æder meget gerne bog. Hvilken sammenhæng er der mellem antallet af bog og antallet af rødmus i skoven

Sammenhæng mellem mængden af bog og antallet af rødmus 2 KOPIARK 66 (2) ØKOLOGI Bøgetræerne kaster ikke lige mange frø hvert år. Derfor de store forskelle i antallet af bog på skovbunden de forskellige år. Hvilke år har været oldenår Et oldenår er et år, hvor bøgetræerne har produceret rigtig mange bog. Hvilke andre dyr i skoven æder gerne bog Slå gerne op i en bog om dyr i skoven. Selv efter år med mange rødmus er antallet det følgende år på ca. 5 mus pr. hektar. Hvilke forklaringer kan der være på det Nogle år produceres næsten ingen bog. Hvilke fødemuligheder er der så for rødmusene

KOPIARK 67 ØKOLOGI Bænkebideres tilpasning I skal bruge Nogle lange, smalle foliebakker (kage-emballage) Køkkenrulle Sprit-tusch En plasticpose med is Lidt vand En 25w el-pære med ledning Karton til at lægge over bakkerne Et antal bænkebidere, 10 til hvert forsøg Stil forsøgene op som tegningen viser. I en bakke er der fugtig køkkenrulle i den ene ende og tør køkkenrulle i den anden. De to stykker køkkenrulle må ikke røre hinanden! I den anden bakke varmes den ene ende op af en el-pære, og den anden ende køles af isterninger i en plasticpose. I den tredje bakke er der lyst i den ene halvdel, mørkt i den anden. Sæt 10 bænkebidere ned i det midterste rum (rum 3) i hver bakke. Dæk bakkerne til (undtagen det halve af den tredje bakke) Vent 5-10 minutter. Se til forsøget. Hvilke rum er der flest bænkebidere i Gentag forsøget med nye bænkebidere. Hvad kan man konkludere om bænkebideres foretrukne opholdssteder med hensyn til: Kulde/varme Fugtighed/tørke Lys/skygge

KOPIARK 68 ØKOLOGI Hvor har melorme det bedst Melorme er larver af en bille, der kaldes for melskrubbe. Larverne kan leve af hvedeklid, havregryn og lidt æble eller gulerødder (også for at give lidt fugt). De kan holdes i en plasticspand med låg på. Der skal være huller i låget. Kulturen i spanden dækkes med en fugtig æggebakke, der er klippet til, så den passer ned i spanden. Man kan købe melorme i en dyrehandel. Man skal bruge Et antal store syltetøjsglas med låg. Der skal være huller i låget. Føde til melormene fx, hvedeklid, havregryn, korn, ris, agurk, gulerod, æble, brød osv. Eleverne indretter i grupper et hjem til deres melorme. Det går ud på, at dyrene trives så godt, at de udvikler sig til voksne biller og formerer sig. Hver gruppe får lige mange melorme, og dyrene passes bedst muligt med hensyn til foder og temperatur. De skal tilses og fodres et par gange om ugen. Hvordan har I indrettet jeres melormeglas Hvor mange melorme kom der ned i glasset Ved hvilken temperatur opbevarer I glasset Hvordan fodrer I jeres melorme Hvor mange dyr (voksne og larver) findes der i glasset efter 4 måneder Hvad kan I konkludere om den niche, som melskrubben er tilpasset til Prøv at bruge melorme til forsøget, der er beskrevet på kopiark 67 Bænkebideres tilpasning. Hvad kan I konkludere om forskelle på melormes og bænkebideres tilpasning Find links på Biologisystemet hjemmeside: www.bsb.gyldendal.dk.

KOPIARK 69 (1) ØKOLOGI Mange slags planteædere 1 For at løse denne opgave skal du bruge oplysninger om de dyr, som er nævnt i opgaven. Det kan være billeder af dyrene eller tekster om dyrene. Søg i leksikon, fagbøger om dyr eller på internettet. Strandsnegl Bladlus Tværsnit af raspetunge Tværsnit af bladlusens sugesnabel Egern Rådyr Planteædere har meget forskellige ernæringsmåde, alt efter hvilken slags planter, de lever af. Strandsneglen har raspetunge med små fine tænder, som den bruger til at gnave alger af fx sten og pæle med. Bladlusen lever af at suge plantesaft. Dens munddele er formet som en tynd snabel, som den stikker ind i planten. Egernet har skarpe mejselformede fortænder, der kan fx åbne nødder, og kindtænderne har hårde tyggeflader. Egernets tænder vokser hele livet. Rådyret lever af græs, urter og skudspidser fra træer og buske. Dets kindtænder er tilpasset til at knuse og male plantedelene. Desuden har rådyret drøvtyggermave, som gør fordøjelsen mere effektiv.

KOPIARK 69 (2) ØKOLOGI Mange slags planteædere 2 Beskriv andre dyrs tilpasninger til at leve af planteføde: Hest Hare Kamel Giraf Elefant Mosegris Du kan finde hjælp i fx opslagsbøger om dyr og på internetsider, der handler om dyr. Se link på Biologisystemet hjemmeside: www.bsb.gyldendal.dk

KOPIARK 70 (1) ØKOLOGI Rovfisk og byttedyr 1 Se på tegningen af akvariet. De to dafnie-arter æder encellede alger, ferskvandstangloppen æder plante- og dyredele i bunden af akvariet, moskitofisk æder mindre dyr. Kurven viser antallet af de to arter dafnier og antallet af ferskvandstanglopper i akvariet. Så kommer der moskitofisk ned i akvariet. Se hvad der sker. Antal individer Moskitofisk i akvariet Moskitofisk fjernes 700 600 500 400 Alonella (dafnie) Hyalella (ferskvandstangloppe) 300 200 Ceriodaphnia (dafnie) 100 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 Uger

KOPIARK 70 (2) ØKOLOGI Rovfisk og byttedyr 2 Hvad sker der med antallet af Cerio-dafnier, efter at moskitofiskene er kommet ned i akvariet Forklar hvorfor: Hvad sker der med antallet af Alonella-dafnier, efter at moskitofiskene er kommet ned i akvariet Forklar hvorfor: Hvad sker der med antallet af ferskvandstanglopper, efter at moskitofiskene er kommet ned i akvariet Forklar hvorfor:

KOPIARK 71 (1) ØKOLOGI Mange slags rovdyr 1 For at løse denne opgave skal du bruge oplysninger om de dyr, som er nævnt i opgaven. Det kan være billeder af dyrene eller tekster om dyrene. Søg i leksikon, fagbøger om dyr eller på internettet. Kvælerslange Guldsmedelarve Ræv Natravn Rovdyr er tilpasset den slags føde, de æder, og måden de fanger den på. Kvælerslangen holder sit bytte fast med tænderne og slynger sig omkring det og kvæler det. De elastiske kæber gør den i stand til at sluge et bytte, der er meget stort. Guldsmedelarven æder blandt andet vandinsekter, haletudser og fiskeyngel, som den fanger med sin mundtang. Ræven lister sig ind på sit bytte og overrumpler det. Dens tandsæt sætter den i stand til at dræbe byttet (hjørnetænderne) og klippe det i stykker (kindtænderne). Natravnen jager insekter i luften om natten. Dens åbne næb ligner næsten en fangstruse.

KOPIARK 71 (2) ØKOLOGI Mange slags rovdyr 2 Beskriv de fire dyrs fangstteknik og fortæl, hvordan deres krop er tilpasset til at fange og æde byttedyr. Kvælerslange Guldsmedelarve Ræv Natravn Beskriv andre rovdyrs fangstteknik og deres krops tilpasninger: Spidsmus Blæksprutte Rovbille Tårnfalk Natugle Spækhugger Edderkop Du kan finde hjælp i fx opslagsbøger om dyr og på internetsider, der handler om dyr. Se links på Biologisystemet hjemmeside: www.bsb.gyldendal.dk

KOPIARK 72 ØKOLOGI En harebestand gennem et år Årets killingebestand Efterårsbestand Næste forårsbestand Forårets ynglebestand Jagtudbytte Sommerdødelighed Killingedødelighed Vinterdødelighed Beskriv harebestanden ved vinterens slutning: Hvad sker der med harebestanden i løbet af forår og sommer Hvilke faktorer kan begrænse tilvæksten af harer Hvad sker der med harebestanden i løbet af efterår og vinter Hvad vil der ske i økosystemet, hvis harerne bliver meget talrige Hvilke metoder har menneskene til at regulere harebestande op eller ned Hvilket trin udgør harerne i fødepyramiden Nævn dyr, der udgør næste trin i fødepyramiden:

KOPIARK 73 ØKOLOGI Om vækst og artsdiversitet Sæt kryds Eksponentiel vækst er a) nul-vækst b) faldende vækst c) stærkt stigende vækst I en tropisk regnskov er der a) mange nicher b) få nicher c) ingen nicher I en dansk hvedemark er der a) mange nicher b) få nicher c) ingen nicher En organisme med en smal niche er a) en lille organisme b) kun lidt specialiseret c) meget specialiseret I et område med stor artsdiversitet lever der a) få arter b) mange arter c) kun store arter I en tropisk regnskov er der a) intet dødt organisk materiale b) lidt dødt organisk materiale c) meget dødt organisk materiale I en dansk skov er der a) intet dødt organisk materiale b) lidt dødt organisk materiale c) meget dødt organisk materiale Der er størst artsdiversitet i a) et gammelt overdrev b) en plantet bøgeskov c) en bygmark Der er størst artsdiversitet i a) en forurenet sø b) en ren sø c) en kunstig sø

KOPIARK 74 ØKOLOGI Min forklaring på begrebet Min forklaring på begrebet økologi: Min forklaring på begrebet energi: Min forklaring på begrebet organisme: Min forklaring på begrebet livscyklus: Min forklaring på begrebet niche: Min forklaring på begrebet økosystem: Min forklaring på begrebet organiske forbindelser: Min forklaring på begrebet uorganiske forbindelser: Min forklaring på begrebet nedbrydere: Skriv evt. videre på bagsiden på arket.

KOPIARK 75 ØKOLOGI Tjek din viden Økologi er a) læren om livet på øerne b) læren om de levende organismers samspil c) læren om øers tilblivelse Borreliose skyldes a) en bakterie-infektion b) vitaminmangel c) allergi over for flåter Skovflåten lever af a) plantesaft b) nektar c) blod En niche er a) det sted, et dyr sover b) et voksested under et træ c) de forhold, en plante eller et dyr lever under Et økosystem er a) et område, hvor de levende organismer er afhængige af hinanden b) et område med mange øer c) et område med usædvanlig mange dyr Energi i økosystemerne kommer fra a) uorganiske stoffer b) sollyset c) Jordens varme Energirige stoffer findes i a) planter og dyr b) varm luft c) havvand Nedbrydere lever af a) planternes rødder b) uorganisk stof c) dødt organisk stof Tørstof er a) stof, hvor vandet er fjernet b) stof, som ligger et tørt sted c) stof, som nemt tørrer ud Kulstof udgør a) ca. 10 % af levende organismers tørstof b) ca. 50 % af levende organismers tørstof c) ca. 90% af levende organismers tørstof En population er a) en populær dyregruppe b) en gruppe dyr eller planter af samme art c) en gruppe dyr eller planter uden for økosystemet Høj artsdiversitet findes i a) gamle økosystemer b) unge økosystemer c) økosystemer under vandet