IKAST KIRKE April 2009
ved du at: Kalender Gudstjenester: Ved du? at selve ordet konfirmation betyder bekræftelse. Det er først og fremmest Gud, der kommer og bekræfter konfirmanden i, at Guds løfte fra dåbens stund står ved magt. Konfirmanden må tro og hvile i, at han og hun er Guds barn. Ved at modtage konfirmationsvelsignelsen siger konfirmanden ja tak til Guds løfte. Humoren er en af de hurtigste, mest direkte og umiddelbare kontaktveje mellem mennesker. Har du én gang grinet sammen med nogen, er der straks skabt en samhørighed. Lone de Neergaard Ved du? at man ved dåb bliver medlem af folkekirken og dermed af fællesskabet i den kristne menighed. Jesus har befalet menigheden at døbe og oplære i den kristne tro jf. Mattæus-evangeliet 28,18-20. Han lover også, at han vil være med os alle dage indtil verdens ende. Måned Ikast Kirke Ikast Østre Kirke April: Onsdag 1. 18.45 JPG Kvart i syv - musik og tanker før søndagen Søndag 5. 10.00 KAV 8.30 KB Skærtors. 9. 10.00 KB 19.30 JPG Langfred. 10. 10.00 JPG 8.30 KAV Påskedag 12. 10.00 KAV 8.30 KB 2. påsked. 13. 10.00 KB Søndag 19. 10.00 JPG 8.30 KB Søndag 26. 10.00 KAV 8.30 JPG Onsdag 29. 19.30 KAV overhøring Maj: Søndag 3. 11.00 KAV konfirmation 10.00 KB Tirsdag 5. 19.30 KB overhøring Onsdag 6. 19.30 JPG overhøring Fredag 8. 9.00 KB konfirmation 10.00 KAV 11.00 KB konfirmation Søndag 10. 9.00 JPG konfirmation 10.00 KAV 11.00 JPG konfirmation Søndag 17. 10.00 KB 8.30 KAV Torsdag 21. 10.00 KAV 8.30 KB Søndag 24. 10.00 KB Pinsedag 31. 10.00 KB 8.30 KAV Juni: 2. pinsedag 1. 10.00 KB torvegudstjeneste Søndag 7. 10.00 KAV 8.30 NJN Søndag 14. 10.00 SSJ og KAV 8.30 KB Søndag 21. 10.00 JPG 8.30 KAV Søndag 28. 10.00 KB 8.30 JPG Juli: Søndag 5. 10.00 KAV 8.30 KB Søndag 12. 10.00 KB 8.30 HK Søndag 19. 10.00 KB Søndag 26. 10.00 JPG August: Søndag 2. 10.00 KAV 8.30 JPG Søndag 9. 10.00 JPG 8.30 KAV KB = Kai Bohsen KAV = Karin A.Vestergaard JPG = Jens Peter Garne NJN= Niels Jørgen Nielsen HK= Herluf Kortegaard - SSJ= Søren Skov Johansen Kirkebladets forside og indhold Forsidebilledet er denne gang en påskelilje, der som en trompet blæser opstandelsesbudskabet ud over verden. Noget af bladets indhold er derfor også koncentreret omkring påsken, som er kirkens vigtigste højtid. Ellers er temaet bøn. Der fokuseres på bøn som en livline mellem Gud og det enkelte menneske, og der gives eksempler på forskellige slags bønner. Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen
Påskemorgen stod du op, du kan ikke bindes, gravens sten er ikke nok, og døden overvindes. Hver gang at jeg syns jeg ku helt la vær at være, står du her med livets nu, Jesus, du min Herre! Steen Kaalø mod til at leve Påske er den ældste kristne højtid. Selve ordet påske betyder udfrielse eller forbigang og kan føres ca. 3000 år tilbage til dengang, da jøderne blev udfriet fra slaveriet i Ægypten. Kong Farao ville ikke lade folket rejse, og derfor kom de ti plager. Inden den sidste og tiende plage fik jøderne besked på, at de skulle slagte et lam og smøre blodet på dørkarmene ind til deres huse. De skulle spise bitre urter og usyret brød. De skulle fejre påske og være parate til at bryde op. I de hjem, hvor blodet var smurt på dørstolpen, gik dødens engel forbi. Derfor betyder ordet påske forbigang. Denne forståelse knytter Jesus til ved, da han skærtorsdag aften 1000 år senere indstifter den kristne nadver. Nu er Jesus blevet det nye påskelam, der skal slagtes. Derfor er det stadig vigtigt for den kristne menighed at spise hans legeme (brød) og drikke hans blod (vinen), som vi gør det ved nadveren. Påske betyder stadig forbigang. Det, der skete i Jerusalem for 2000 år siden, har fået en meget omfattende betydning for hele menneskeheden. Vi vil se på yderligere to vigtige forhold. Jesus blev korsfæstet. Lange søm presses igennem håndled og fødder. Kroppens vægt gør, at den dømte kvæles til døde, når kroppen ikke længere kan holde sig oppe. Da han hang på korset, var han helt og holdent menneske. Han mærkede, hvordan det er at blive forrådt af sine nærmeste venner. Han følte smerten ved sømmene og åndenøden lige så meget, som ethvert andet menneske ville have gjort. Samtidig var det også Gud, som lod sig hænge op på korset, og som selv mærkede døden. Påsken er en højtid, som fortæller, at smerte, lidelse og død er virkelighed i menneskers liv. Men det slutter ikke med kors og død. Jesus opstod påskemorgen. Han besejrede døden. Derfor handler påske ikke bare om lidelse og smerte, men mest af alt om liv, kærlighed og sejr. Det havde disciplene svært ved at forbinde noget med, da de langfredag i ly af mørket lagde Jesus ind i en grav, som de rullede en stor sten for. De troede, at mørket og døden var kommet for at blive. De var fortvivlede, og alt håb havde forladt dem. De forstod ikke, at Gud kunne lade sig slå ihjel af det onde uden at slå igen på os, som gør det onde. Men påskemorgen, da kvinderne kom ud for at se til graven, var den tom. I første omgang blev de meget bange. For hvad var der nu sket? Var liget blevet stjålet eller hvad? Snart efter viste Jesus sig for dem, og de blev fyldt med tro på, at verden påskemorgen var blevet fyldt med håb og glæde for undertrykte og ulykkelige mennesker. Hurtigt gik det fra mund til mund vi har set Herren, han lever! Opstandelsestroen er det vigtigste i kristendommen, og den har båret menneskers trøst, håb og livsmod lige siden. Det er troen på, at Jesu opstandelse også skal være vores opstandelse, som gør, at kirkeklokkerne ringer søndag efter søndag. Ved søndagens gudstjeneste fejres opstandelsens fest. Denne tro giver mod, håb og glæde til hverdagslivet. Og det er den samme tro, der forener os, når vi indhyllet i sorg tager afsked med en af vore kære. Da er det ordene om, at vi er genfødt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, der bærer og giver os mod til igen at leve. Vi ønsker hinanden glædelig påske, når vi forlader kirken påskedag. Det burde vi faktisk gøre hver kirkedag, fordi vi i kirken altid fejrer Jesu Kristi sejr over død og grav for vores skyld. Som han opstod, skal vi opstå, synger vi med Grundtvig. Derfor: Glædelig påske! Kai Bohsen
Kære Gud... Bøn er det kristne menneskes åndedræt har én sagt. Bøn er en slags livline mellem Gud og det enkelte menneske. Samtalen med Gud er med til at holde troen levende. Derfor har mennesker til alle tider bedt til Gud. Jesus lærte sine disciple at bede og gav dem fadervor som eksempel. Disse to sider handler om bøn. Der siges noget generelt om bøn, og der vises forskellige eksempler på, hvad bøn kan være Når vi beder sammen med mini-konfirmanderne, er de ikke bange for at bede Gud om konkrete ting, både i stort og småt, de beder med største selvfølgelighed om, at Gud vil gøre deres bedstemor rask, og om Gud vil passe på deres hamster. De har en sund og barnlig tro på, at Gud vil hjælpe dem med deres problemer. For de fleste sker det desværre, at denne barnlige tillid til Gud før eller siden får et knæk, når man oplever, at vi langt fra altid lige får, det vi beder om. Vi kan måske godt forstå, vi ikke kan vinde fem millioner i lotto, men det er mere end svært at forstå, at Gud ikke vil gøre sådan, at mor og far holder sammen og genvinder kærligheden i ægteskabet, det er svært at forstå, Gud ikke gør mit barn rask, når jeg og mange andre har bedt om det, og det i stedet for helbredelse ender med, at forældre må bære deres barn til graven. Det er en barsk påmindelse om, at bønnen ikke er en genvej til let liv uden modgang. Men det skal ikke få os til at opgive at bede. For selvom vi ikke altid får det, vi beder om, siger Jesus: Bed, så skal der gives jer. Med andre ord påstår Jesus, at Gud altid svarer på vores bønner: Det tror vi som kirke er sandt, men Gud kan svare på forskellig vis. Gud kan svare ved at opfylde vores bøn. Jeg tror på, Gud er underets Gud - også i 2009. Gud kan svare på vores bønner ved, at vi kan se, andre muligheder åbner sig for os. Gud kan også svare ved at sige nej til vores bønner, nogle gange kan vi efterfølgende se, det var godt, det gik sådan. Andre gange må vi leve med spørgsmålene, og der får vi forhåbentlig lov at erfare, at Gud kan svare på bøn ved at hjælpe os med at bære smerterne og sorgen over, at livet ikke altid former sig, som vi håber. Som en far sagde mange år efter, han havde mistet sit barn: Jeg har aldrig lært at forstå, hvorfor vi skulle miste lille Margit, men jeg har lært at leve med det. Det er vigtigt at understrege, at bøn ikke er en præstation, hvor Gud belønner de mest flittige, men at Gud svarer på alle bønner på den måde, han vil! Bønnen rokker heller ikke ved det faktum, at Gud er almægtig, og tiderne er i hans hånd. Tværtimod kan bøn hjælpe os med at åbne vore øjne for begge dele. Bøn handler mere om, at vi lader os påvirke af Gud end omvendt. Bøn handler om, at vi lader os fylde af Guds sindelag, af Guds hjerte. Et af bønnens største privilegier er, at vi har én, vi altid kan komme til, Guds skulder er altid fri. En far har altid tid til sine børn, når barnet har brug sin far, sådan burde det i hvert fald være med os jordiske fædre, og sådan er det med vores far i himlen.
Kære Gud, Mange gange har jeg måttet tage afsked med mennesker, der stod mig nær. Nu er jeg forladt og alene. Lad mig mærke din nærhed, min Gud. Bøn for gammel og ensom Bøn kan have mange udtryk, men kristen Himmelske Far! Gør mit sind åbent for den dag, som nu kommer til mig, så jeg ikke frygter de opgaver og udfordringer, jeg skal møde, men stoler på din trofasthed og tager imod dagen som en gave fra dig. bøn udspringer af det faktum, at Gud er vores kærlige far, der elsker os og vil os det bedste. Forbøn: hvor vi beder for et andet menneske, der har det svært. Takkebøn: hvor vi takker Gud for, at vi får lov at leve, og alt det gode han har givet os. Klagebøn: er at komme frem for Gud med sin fortvivlelse, bekymring og sorg og bede Gud om hjælp. Bøn om tilgivelse: er at erkende sin skyld og afmagt og derudfra bede Gud om tilgivelse. Stille meditativ bøn: er at fordybe sig i en næsten ordløs bøn, f.eks. ved at fokusere på et billede eller et bibelvers. Sidst, men ikke mindst er der verdens bedste bøn fadervor, som altid er god at bede i alle livets situationer.
opslagstavlen farvel og tak Pinsefest under åben himmel 1. juni 2. pinsedag... I lighed med sidste år indbydes der 2. pinsedag til friluftsgudstjeneste på Ikast Torv. I tilfælde af dårligt vejr holdes gudstjenesten i Ikast Kirke. Efter gudstjeneste og kirkekaffe begiver vi os ud på en kirkevandring med god tid til at få sig rørt, talt sammen og nyde naturen på den første sommerdag i hvert fald ifølge kalenderen. Sidste år gik turen mod nord med Faurholt Kirke som mål. I år vil ruten gå i en anden retning, og igen bliver der stoppesteder med forfriskning og fortælling. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage. Ikast Kirkes organist har opsagt sin stilling pr. 1. marts 2009. Menighedsrådet er meget kede af at skulle sige farvel til vores unge og meget dygtige organist. Martin Nipgaard Hansen kom nyuddannet her til kirken direkte fra konservatoriet. Martin har, siden han var barn, været meget betaget af orgelmusik, og derfor har han ønsket at skifte til en deltidsstilling i tre landsogne med mere tid til orgelkoncerter. Vi siger en stor tak til Martin og ønsker lykke og held med den fremtidige orgelkarriere. Ikast Kirkes Legestue For alle børn i førskolealderen ( 0 6 år) sammen med deres voksen. Man mødes i legestuen hver fredag fra kl. 9.30 11.30. Der er bibelfortælling, sang og leg og andre aktiviteter. Der serveres kaffe / te og saftevand til medbragte madpakker. Pris: 10 kr. pr. voksen pr. måned. Ingen tilmelding. Velkommen! Ikast Kirkes legestue glæder sig til at se jer alle!!
Britta s fortællehjørne Mor, mor, ved du hvad? Turen går til Samsø Fredag den 15. maj En lidt anderledes, men spændende tur, hvor vi vil bede jer om at tage madpakke og drikkevarer til frokost med hjemmefra. Pris for turen er kun 300 kr., og så får du: Bus Færgeoverfart Guidet rundtur Eftermiddagskaffe En to-retters menu Sidst, men ikke mindst, festligt samvær. Program for dagen Kl. 09.00 Afgang fra Ikast Kirkecenter Kl. 11.00 Afgang med færge fra Hov Kl. 12.00 6 timers guidet rundtur Kl. 18.00 Aftensmad på Stensbjerggård Kolby Kl. 20.00 Afgang fra Sælvig. Kl. 22.30 Hjemkomst til Ikast, godt trætte efter en forhåbentlig dejlig tur Tilmelding til Kirkekontoret tlf. 97 15 12 96 senest mandag d. 4. maj Mor, mor, ved du hvad? Jeg skal lave skuespil med børnehaven, og det handler om påske! og ved du hvad, jeg skal være? Nej, Jens, hvad skal du dog være? Jeg skal være èn af Jesu disciple. Men ved du hvad mor, faktisk så skal jeg sove i skuespillet. Skal du sove? Nåhh, nu tror jeg nok jeg ved, hvad du tænker på. Tænker du på dengang Jesus var rigtig bange, aftenen lige før han skulle dø? Ja, de voksne sagde noget om, at vennerne svigtede ham, da han var allermest ked af det. Ja, det er også rigtigt. Da han gik ind i en have for at være sig selv, bad han sine venner om at holde vagt, så han kunne sidde i ro. Og disciplene faldt faktisk i søvn. Jamen, det er jo lige det, jeg skal i skuespillet så! Men når disciplene faldt i søvn, hvad skete der så, mor? Jo, der skete det, at Jesus var i haven og bad til Gud om at blive fri for at dø, men samtidig sagde han også til Gud, at det måtte gå, som Gud mente. Så Jesus blev faktisk slået ihjel dagen efter korsfæstet. Jamen, mor, det er da en sørgelig historie. Tror du virkelig, det er det skuespil, vi skal spille? Ja, men Jens hør bare, historien er nemlig ikke slut endnu. Jeg er også sikker på, I skal have slutningen med i jeres skuespil. Jamen hvordan er slutningen da? Disciplene begravede ham i en klippehule. Og senere da vennerne kiggede ud til graven, - ligesom vi nogle gang kigger til farfars grav da var graven tom. Jesus var nemlig opstået fra de døde. Gud havde brugt sine stærke kræfter, så Jesus igen var blevet levende. Er du sikker på det, mor? Står det virkelig i Bibelen? Ja, Jens, det gør det! Men mor, havde det ikke været bedre, om Gud havde gjort det sådan, at Jesus slet ikke var død? Jesus beder godt nok til Gud om at slippe for det, men den bøn bliver ikke opfyldt. Sådan er det jo også for dig du får heller ikke altid, hvad du ønsker dig. Det gør far og jeg heller ikke. Det kan godt være ret irriterende nogle gange, synes du ikke? Joh, nogle gange. Selvom vi nogle gange bliver kede af det og skuffede, når vi ikke får det vi beder om, så kan det faktisk nogle gange blive godt alligevel. Det var trist for vennerne, at Jesus døde, men glæden var rigtig stor, da han opstod igen. Og disciplene fik virkelig set, at Gud kan noget helt fantastisk. Ved du hvad, mor, tror du ikke, farmor og mormor har lyst til at komme i kirken og se, når jeg skal spille skuespillet. Go` ide Jens ta og ring til dem. Det bliver de glade for, og jeg tror, de gerne vil komme. Hils dem! Britta Hald Vestergård
TRO ANNE LISBETH JEPSEN Nyvalgt medlem af Ikast Menighedsråd... Tror du på Gud? Ja, det gør jeg. For mig er det også sådan, at det ligeså meget er Gud, der tror på mig, at Han regner med mig, at Han er der - en tillid til og forvisning om Guds nærvær, ret uafhængig af, hvad jeg præsterer. Jeg kan ikke sige, at jeg har fem kg tro eller 50 kg tro. Hvad betyder kristentroen for dig? Kristendommen er den religion, der er i det samfund, jeg er vokset op i. I mit hjem var der bordbøn, og min mor var leder i søndagsskolen, så det har været en hel naturlig ting at være med i de frie kirkelige organisationer. Så de gammeltestamentlige fortællinger og ny testamentes lignelser og undere er en del af min bagage. Jeg kan huske, at jeg overvejede i puberteten, måske endda lidt ældre, hvordan kan de (ledere, præsten) bare sige, at kristendommen er det rigtige, som om de har patent på sandheden? De andre er vel også gode nok? Det har været mine rejser til andre kontinenter med andre religioner, der har givet klarhed over kristendommens væsen med tilgivelse, kærlighed, højtidernes betydning, her især påskens betydning. Da jeg sad i Kristendomsudvalget i KFUMs Idrætsforbund, skulle vi skrive om kristne grundord i organisationens blad. Jeg skulle skrive om nåde og tilgivelse. Det var en udfordring. Kristendommen betyder mest, når den får god plads, og jeg har brugt tid på at fordybe mig i Bibelen og teologisk litteratur. Kunsten og det at se, hvorledes kunstneren har tolket glimt fra kristendommen, er til stadighed en glæde for mig. Jesus skrev jo kun i sand, så det vidnesbyrd jeg kan møde, er jo genfortællinger og tolkninger. Hvordan bruger du bønnen i din dagligdag? Det er aftenbønnen, der har bedst plads. I perioder har der været pauser. Hvad betyder bøn for dig? Bønnen er stille eftertænksomhed. I gudstjenesten er bønnen væsentlig for mig. Fadervor er for mig den vigtigste bøn. Ofte har Frans af Assisis bøn, nogle af Taize-bønnerne eller Den Hellige Birgittas bøn været brugt. Af en ortodoks kvinde har jeg lært bønnen: Jesus Kristus, Guds søn Frelseren, forbarm dig over mig. Den har jeg brugt som bøn, sådan midt i altings travlhed. En hverdagsbøn... Fremtidige ønsker for kirken: At den bliver slidt, fordi mange mennesker finder hvile og ro, trøst og opmuntring, fællesskab i kirkerummet enten ved gudstjenester, begravelser eller besøg for selv at tænde et lys i lysgloben og i kirkerummets stilhed lade tanke og bøn få plads. At mennesker i en broget hverdag kan opleve betydningen af kirkens højtider: Jul, påske og pinse. At trosbekendelsen og fadervor må blive hvermandseje som en værdifuld skat. Adresser Sognepræst Kai Bohsen Rolighedsvej 10 tlf. 97 25 22 42 Kirkekontoret Kordegn Birthe Sandfeld Hansen Vikar Poul Borup Ikast Kirkecenter tlf. 97 15 12 96 Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf. 97 25 25 38 Organist Kontakt kirkekontoret tlf. 97 15 12 96 Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 tlf. 97 15 31 20 Kirketjener Simon Simonsen tlf. 51 50 44 16 2. kirketjener Annie Johansen tlf. 51 50 06 44 Sognemedhjælper Britta Hald Vestergård Ikast Kirkecenter tlf. 97 25 23 95 Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Merete Østergaard Ikast Kirkecenter tlf. 97 15 12 14 Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på www.ikastkirke.dk