NOTAT Natur Naturdatabasen og forvaltningsgrundlag for opgaven efter 1.1.07. Af Pia Færch, Chefkonsulent, Kontoret for Teknik og Miljø KL. Data i naturdatabasen Når kommunerne efter 1. januar 2007 får brug for at hente informationer vedr. natur kan de hentes i Danmarks Naturdata - den fælles offentlige naturdatabase. Naturdatabasen er en nyudviklet fælles offentlig database, hvor amternes og statens data og informationer vedr. natur er samlet. Det drejer sig om data om terrestisk natur fra dels det nationale overvågningsprogram for vand og natur - NOVANA, dels den decentrale(regionale) vand og naturovervågning - DEVANO, samt de basisanalyser amterne har gennemført efter Miljømålsloven i NATURA 2000 områderne og data vedr. 3 områder. Den 18. december 2006 Version 1.0 Jnr 0 0 Sagsid Ref PAH pah@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/6 Data, især vedr. 3 områderne, har amterne delvist håndteret i individuelle systemer eller ikke haft digitalt. Der er således tale om en forbedring af det samlede forvaltningsgrundlag på naturdataområdet. Sikringen af naturdata er kommet sent i gang og har været en stor opgave. Derfor vil der i første omgang alene være tale om, at der bliver læseadgang til disse data. Fra 1. april 2007 bliver det muligt at ajourføre data i naturdatabasen. Data vedr. 3 områder forefindes desværre ikke digitalt fra alle amter. I nedenstående tabel fremgår fra hvilke amter, der forventes at være data om 3 områder tilgængelige i digitaliseret form i naturdatabasen fra 1. januar eller i løbet af januar for de amter (markeret med *), der først har afleveret data til naturdatabasen medio december. Derudover vil der fra samtlige amter være yderligere materiale vedr. naturforvaltningen i sikringsmiljøet for amtsdata
på miljøområdet, og for de amter, hvor der ikke er digitaliserede data i naturdatabasen, vil disse også være i sikringsmiljøet. Myndighed Frederiksborg Amt * Fyns Amt * Ribe Amt * Ringkøbing Amt * Vejle Amt * Vestsjællands Amt Viborg Amt * Århus Amt * Nordjyllands Amt * Roskilde Amt * Sønderjyllands Amt Københavns Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Data om 3 områder Hovedparten af naturdata har været samlet i ét system i de pågældende amter, hvilket har været et godt udgangspunkt for konvertering til naturdatabasen. For at kunne samle data i et fælles system har det været nødvendigt at ensarte detaljeringsniveauet i data, fx måden at beskrive et areals tilgroning. Originaldata er lagt på filserveren for øvrige data. Har færre naturdata på digital form og/eller har dem i et antal småsystemer. Har prioriteret at aflevere ud fra et væsentlighedskriterie. Øvrige data er lagt på filserveren. Har kun få data og de er ikke på en form, der umiddelbart er egnet til konvertering. Data er i stedet lagt på filserveren. Har ikke konverteret data til naturdatabasen på nuværende tidspunkt. Forventes at ske i 2007. Har meget få data, der ikke er lagt ind i naturdatabasen på indeværende tidspunkt. Naturdata fra overvågningsprogrammerne og fra basisanalyserne vil være tilstede i naturdatabasen i løbet af januar 2007 for hele landet. KL anbefaler, at man i kommunerne primo 2007 danner sig et overblik over status for naturdata i det relevante amt, både hvad angår data i naturdatabasen og naturdata i øvrige data. Amterne er fra det fællesoffentlige projekt opfordret til at lægge eventuelle data, der er skabt efter amtet har afleveret data til naturdatabasen, på de sager, de er indsamlet i relation til. Disse data vil så indgå som grundlag for afgørelser i de ikke afsluttede sager, der overdrages til kommu- 2
nerne. Kommunerne anbefales at lægge disse data ind i naturdatabasen, når det bliver muligt efter 1. april 2007. Adgang til naturdata Naturdatabasen tilgås via Danmarks Miljøportal. Indtil april 2007 vil der alene være adgang til data for myndighederne og det er altså nødvendigt at logge ind via brugerstyringen på Danmarks Miljøportal I bilag 1 er der gengivet skærmdumps fra udkast til naturdatabasen. Det skal understreges at der er tale om et udkast og at siderne kan komme til at se anderledes ud. Samtidig skal det pointeres at der alene er tale om skærmdumps for visning af data. Data i naturdatabasen kan enten søges frem via en tematisk GIS visning / en konfliktsøgning i GIS eller ved søgning direkte i databasen. Ved søgning i databasen er inddeles søgningerne efter, aktiviteter, naturtyper, arter eller efter en bestemt periode. Når man har fået et søgeresultat frem, som man gerne vil gemme, kan dette gøres på mange forskellige måder. Resultatet kan vises i på flere forskellige måder i systemet og eksporteres til brug i fx Excel. 3
Udkast, der viser Eksempel fra Danmarks Miljøportals natur-del Hvem skaber fremover data til naturdatabasen Hovedparten af de data, der fremover skal lægges i naturdatabasen vil blive skabt i forbindelse med den naturovervågning, som staten har ansvaret for og kommunerne vil primært blive brugere af disse data i forbindelse med løsning af opgaver i det åbne land. Kommunerne kommer hovedsagligt til at skabe naturdata ved besigtigelser, hvor tilstanden på en given lokalitet eller område skal vurderes og beskrives i forbindelse med en konkret sag. Det kan f.eks. dreje sig om en 3 sag, hvor der søges om dispensation fra forbudet mod ændring af tilstanden af beskyttede naturtyper, f.eks. ansøgning om ændret anvendelse af det pågældende areal. Besigtigelse vil også være aktuel i forbindelse med 3. parts anmeldelser af aktiviteter eller hvis forvaltningen bliver opmærksom på aktiviteter, som kræver en vurdering i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Når kommunerne producerer naturdata skal disse i henhold til dataansvarsaftalen lægges i naturdatabasen, for at sikre at andre myndigheder ikke 4
i anden sammenhæng foretager myndighedsafgørelser eller laver planlægning uden at have kendskab til disse informationer. Ved at anvende naturdatabasen sikres også, at data er tilgængelige på en form, der kan anvendes af andre. Udkast til eksempel på søgning i kort Feltskemaer Der er i forbindelse med arbejdet med naturdatabasen udarbejdet et nyt fagligt værktøj, der stilles til rådighed for de kommunale sagsbehandlere, når de skal vurdere og registrere de konkrete naturarealer. Værktøjet består af vedlagte udkast til skemaer (se bilag 1 nedenfor), som kan benyttes ved besigtigelse af naturarealer. I skemaerne stedfæstes den aktuelle lokalitet og det er muligt at beskrive dels de strukturelle forhold på arealer (vegetationshøjde mv.) og dels de plantearter, der er på stedet. Metoden ligner den, der er anvendt i NOVANA kortlægningen. Det er frivilligt at anvende skemaerne til besigtigelser, og der er ikke krav om, at man skal indberette alle felter fra skemaerne til den fælles naturdatabase. KL anbefaler dog, at man anvender metodikken og så blot anvender de dele af skemaerne kommunen finder relevant i det enkelte tilfælde, idet 5
det giver en god rettesnor for, hvad det kan være relevant at hole øje med ved en besigtigelse og fordi det gør det let at indberette data til naturdatabasen. Den fællesoffentlige naturdatabase er indrettet, så samtlige felter i skemaerne kan tastes ind. I naturdatabasen vil et antal grundlæggende oplysninger dog altid skulle angives, fx geografisk stedfæstelse, tidspunkt for registreringen, m.fl., da det er en forudsætning for at data efterfølgende vil kunne fremsøges i systemet. Der vil også været er tekstfelt, hvor bemærkninger, vurderinger og kommentarer som ikke umiddelbart passer ind i naturdatabasen kan angives. Indmeldelse af naturdata Indmeldelse af data i naturdatabasen kommer indtil videre til at foregå ved en manuel indtastning via Internettet. Der arbejdes på at etablere snitflader til databaserne, så det bliver muligt for eventuelle leverandører af itsystemer til den kommunale naturforvaltning at integrere adgang og ajourføring af databaserne til disse løsninger, men der er ikke sat dato for, hvornår dette er klar. 6