STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING August 2015
Indholdsfortegnelse 1. De formelle rammer for en skriftlig opgave... 3 1.1 Normalside... 3 1.2 Omfang... 3 1.3 Skrifttype... 3 1.4 Opsætning... 3 1.5 Indholdsfortegnelse... 3 2. Opbygning og indholdselementer i en skriftlig opgave... 4 2.1 Opbygning... 4 2.2 Indholdselementer... 4 2.3 God skik, når der skrives opgaver... 5 3. Henvisninger i teksten... 6 3.1 Ved 1 forfatter... 6 3.2 Op til 3 forfattere... 6 3.3 Flere end 3 forfattere... 7 3.4 Hvis der er flere kilder af den/de samme forfattere, som er udgivet i samme år... 7 3.5 Brug af flere kilder til at underbygge det samme afsnit... 7 3.6 Brug af Ibid. om henvisninger til den samme kilde flere gange i træk... 7 3.7 Henvisninger til et bidrag eller et kapitel fra en antologi (en redigeret bog)... 8 3.8 Henvisninger til websider eller elektroniske dokumenter... 8 3.9 Direkte citater... 9 3.10 Brug af tabeller, illustrationer og lignende... 10 3.11 Afsluttende bemærkninger omkring henvisninger... 10 4. Litteraturliste... 11 4.1 Ved bøger... 11 4.2 Ved kapitler/afsnit i redigerede bøger/antologier... 12 4.3 Ved artikler i et tidsskrift... 13 4.4 Ved artikler fra en avis... 13 4.5 Ved elektroniske kilder... 13 4.6 Henvisning til personlig kommunikation (e-mails, telefonsamtaler, interviews etc.)... 14 4.7 Ved film... 14 4.8 Ved TV og radio-udsendelser... 14 4.9 Ved statistik... 15 4.10 Ved love... 15 4.11 Hvis der er flere kilder af den/de samme forfattere, som er udgivet i samme år... 16 4.12 Andre kategorier af kilder... 16 4.13 Hvis der mangles oplysninger om kilden... 17 Side 2 af 17
1. De formelle rammer for en skriftlig opgave 1.1 Normalside: En normalside er defineret som 2400 tegn inklusiv mellemrum. Vær opmærksom på, at hvis man indsætter tabeller eller billeder, vil sideantallet vokse, uden at omfanget i antal tegn følger, og således fylder en opgave på 24 000 tegn ikke nødvendigvis 10 sider. 1.2 Omfang: Opgavens omfang oplyses i antal tegn (evt. sider) af underviseren og anføres i antal tegn på opgavens forside. Omfanget er inklusiv noter, men eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. 1.3 Skrifttype: Der skal vælges en letlæselig og overskuelig skrifttype. Det er oplagt at vælge Times New Roman eller Arial skriftstørrelse 12. 1.4 Opsætning: Opgaven opsættes læsevenligt med tydelig markering af afsnit. Se eventuelt Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray (2006): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur, s. 376-380. 1.5 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelsen, der placeres først i opgaven, skal give et tydeligt og klart overblik over opgaven. En god indholdsfortegnelse angiver strukturen på opgaven. Der angives titel og sidenummer på de enkelte kapitler. Side 3 af 17
2. Opbygning og indholdselementer i en skriftlig opgave 2.1 Opbygning: En opgaves opbygning afhænger til dels af emne, omfang og art. Dette aftales nærmere med underviseren. Man kan dog give nogle retningslinjer. Se eventuelt Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray (2012.): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur, s. 260-261. 2.2 Indholdselementer: Ved nogle opgaver (f.eks. BA) er de nedenstående punkter dog obligatoriske. Forside med navn, titel, årgang, dato, vejleders navn samt antal tegn. Resumé der ganske kort angiver emne, problemformulering, metode, indhold, resultater og konklusion. Resuméet skal kunne læses selvstændigt. Indholdsfortegnelse, se ovenfor. Indledning med en kort begrundelse af hvorfor emnet er relevant og en kort berøring af, hvad der skal arbejdes med i opgaven. I indledningen skal man ikke begynde at redegøre for eller diskutere. Problemformulering, det vil sige en afgrænsning og præcisering af de(t) spørgsmål, som skal belyses eller afklares i opgaven. Vær konkret og præcis, eftersom problemformuleringen er et spørgsmål om, hvad opgaven skal være svar på! Metodebeskrivelse, hvor det beskrives, hvilke metoder og arbejdsredskaber, man vil anvende i opgaven, og hvorfor man har valgt disse. Altså en beskrivelse af, hvordan man når fra spørgsmål til svar. Her er også en præsentation af den teori, der bruges og evt. en beskrivelse af målgruppe (eks. 2-årige vuggestuebørn). Undersøgelse, analyse, resultaterne og en diskussion af disse. Dette er hoveddelen i opgaven og tager form efter indholdet. Konklusion, som sammenfatter opgavens resultater og fremstår som en konsekvens af opgaven. Besvarer problemformuleringen. Side 4 af 17
Evt. perspektivering med svar på hvad svarene kan bruges til, hvilken betydning de har og hvilke konsekvenser de får? Litteraturliste, se nedenfor. Evt. bilag, som er dokumentation og baggrund for selve opgavens tekst. Det kan f.eks. dreje sig om beskrivelse, evt. uddrag af behandlings-/undervisningsprocedurer, interviewguide, spørgeskema, opsummeringer af data, særlige oplysninger fra f.eks. en hjemmeside eller andet. Der er ikke et krav om bilag, og de kan principielt ikke forventes læst, men en velvalgt bilagsdokumentation styrker kvaliteten i opgaven. 2.3 God skik, når der skrives opgaver: Når der skrives opgaver, skal man arbejde på en sådan måde, at andre kan efterprøve ens arbejde. Det skal være gennemskueligt, på hvilket grundlag man skriver, som man gør. Det betyder, at hvis man refererer andres tankegang, skal denne refereres loyalt, og der skal anføres litteraturhenvisning. Direkte citater markeres med anførselstegn og litteraturhenvisning. Benytter man udenlandsk litteratur, skal man være omhyggelig, hvis man oversætter sætninger eller afsnit til dansk, og oversættelsen skal ledsages af en note, der fortæller, at det er egen oversættelse. Også her skal der anføres litteraturhenvisning. Reglerne om citater og henvisninger gælder som sagt også, hvis man henter materiale på internettet. Husk på, at der ikke går skår af ens pointer eller formuleringer, fordi de er hentet andetsteds. Og det forventes ikke, at man selv opfinder alle teorierne. Men uanset, om man er studerende på 1. år eller forsker, skal man oplyse, hvor man har guldkornene fra. Med mindre, naturligvis, at de er ens egne. Side 5 af 17
3. Henvisninger i teksten Hver gang man bruger noget fra en kilde i sin opgave, skal der henvises til kilden. Hovedformålet med dette er at give læseren mulighed for at kunne genfinde de kilder, som er brugt i opgaven samt undgå snyd og plagiering. Således skal henvisningerne hjælpe læseren til hurtigt at kunne identificere kilderne i teksten, og til at kunne lokalisere kilderne via litteraturlisten. Det er derfor vigtigt, at alle de henvisninger, man har lavet i teksten, også findes i litteraturlisten - og vice versa. Henvisningerne i teksten skal være anført på en klar og konsekvent måde hele opgaven igennem. Dette kan gøres i flere udformninger: 3.1 Ved 1 forfatter: Når man henviser til en kilde med 1 forfatter anføres forfatternavn sammen med udgivelsesår hver gang, der henvises til kilden. I det nedenstående gives en række eksempler på forskellige måder at henvise på: I selve teksten indskrives udgivelsesåret for den anvendte kilde i parentes umiddelbart efter forfatterens navn. Eksempel: Rienecker og Jørgensen (2000) fremhæver, at henvisninger skal være konsekvente. Hvis forfatternavnet ikke optræder i teksten skal henvisningen bestå af en parentes med navnet efterfulgt af komma og udgivelsesåret. Eksempel: Henvisninger skal være konsekvente (Rienecker, 2000). Nogle faggrupper anvender også sidetalsangivelse ved alle henvisninger. Dette er som nævnt hos Rienecker og Jørgensen (2006, s.380) normalt ikke nødvendigt og er ikke et krav på PMU. Dette gælder kun ved citater fra en kilde (se nedenfor, i afsnit 3.9). 3.2 Op til 3 forfattere: Når man henviser til en kilde med 2 eller 3 forfattere anføres alle forfatternavnene og udgivelsesåret hver gang, der henvises til kilden. Eksempel med 2 forfattere - når forfatternavnene bruges i selve teksten: Kvale og Brinkmann (2009) forklarer, at det er interviewspersonens livsverden, der er i fokus i det kvalitative forskningsinterview. Eksempel med 3 forfattere - når forfatternavnene bruges i selve teksten: Ryan, Huta og Deci (2008) mener, at der er mange måder at forstå velværebegrebet på Side 6 af 17
Eksempel med 2 forfattere - når forfatternavnene sættes i parentes i teksten: I det kvalitative forskningsinterview er det interviewpersonernes livsverden, der er i fokus (Kvale & Brinkmann, 2009). Eksempel med 3 forfattere - når forfatternavnene sættes i parentes i teksten: Således er der mange måder at forstå velværebegrebet på (Ryan, Huta & Deci, 2008). 3.3 Flere end 3 forfattere: Er kilden skrevet af flere end 3 forfattere, skrives førstnævnte forfatter efterfulgt af et m.fl. i teksten. Eksempler på dette: Ifølge Péscali m.fl. (2003) er moderne uddannelsestænkning I moderne uddannelsestænkning arbejder man tværfagligt og i projekter (Péscali m.fl., 2009) 3.4 Hvis der er flere kilder af den/de samme forfattere, som er udgivet i samme år: Hvis man henviser til forskellige kilde af den samme forfatter, der er udgivet i det samme år, nummereres referencerne med hhv. a, b, c (etc.) for at kunne kende forskel på kilderne i teksten. Eksempler på dette: Eide og Eide (2007a) fokuserer på kommunikation og kommunikationsfærdigheder set i forhold til sygeplejefaget og andre sundhedsfag Kommunikationsmodellerne er karakteriseret ved (Eide & Eide, 2007b). Husk også at nummerere referencerne med præcis de samme bogstaver (a, b, c) i litteraturlisten se evt. eksemplet på litteraturliste i afsnit 4.11. 3.5 Brug af flere kilder til at underbygge det samme afsnit: Henviser man til flere kilder for at underbygge det samme afsnit, indsættes kilderne i alfabetisk rækkefølge inde i den samme parentes - og adskilles med et semikolon. Eksempel: Den hermeneutiske cirkel er et begreb, der bruges til at karakterisere (Gilje & Grimen, 2002; Pahuus, 1995; Sandholm, 2006). 3.6 Brug af ibid. om henvisninger til den samme kilde flere gang i træk: Henvises der flere gange i træk til den samme kilde, kan man nøjes med at skrive ibid. efter man den første gang har anført kilden med forfatternavn(e) og udgivelsesår. Ibid er latin og Side 7 af 17
betyder på dansk sammesteds, hvilket således er et udtryk for, at det, man henviser til, står i samme værk, som man ovenfor lige har nævnt. Vær dog forsigtigt med at bruge ibid., hvis du sidder og arbejder med et dokument, hvor du retter meget og/eller løbende bytter rundt på afsnittene man kan nemt komme til at skrive ibid. og således henvise til den ovenstående kilde, som lige pludselig er en anden, fordi man har byttet rundt på sætningerne/afsnittene i det foregående. Eksempel på brug af ibid.: Diskussionen af, hvad velvære er, og hvad, der konstituerer det gode liv, er spørgsmål, som har optaget mennesket gennem mange tusinde år (Ryan & Deci, 2001). Det er en debat, som kan spores inden for religiøse, filosofiske, spirituelle såvel som psykologiske retninger, hvor der findes utallige forskellige perspektiver og forståelser af, hvad velvære er [ ] Begrebet fik imidlertid fornyet interesse omkring årtusindeskiftet, da bølgen af positiv psykologi opstod (ibid.). 3.7 Henvisning til et bidrag eller kapitel fra en antologi (en redigeret bog): Hvis man henviser til et specifikt bidrag eller kapitel fra en antologi/en redigeret bog, angives den forfatter i teksthenvisningen, som har skrevet bidraget/kapitlet. Det vil sige, man skal altid kreditere den pågældende forfatter, som har skrevet den specifikke tekst. Eksempel: Illeris (2001) beskriver forskellige former for læring I litteraturlisten angives bidraget fra antologien (se desuden afsnittet om litteraturliste) således: Illeris, Knud (2001): Læring. I: Bruun, Birgit og Knudsen, Anne (reds.) Moderne psykologi temaer. Værløse, Billesøe og Baltzer, s. 158-181. 3.8 Henvisning til websider eller elektroniske dokumenter: Når man i sin tekst henviser til websider eller andre elektroniske dokumenter, refererer man til ophavet af websiden ligesom ved andre typer af publikationer. Eksempel: Dette beskrives som nogle af de etiske dilemmaer, man kan stå overfor som fysioterapeut (Holten, 2011). Websiden angives desuden i litteraturlisten med den specifikke URL/webadresse således: Side 8 af 17
Holten, N. (2008, 20. februar): Etik. Lokaliseret d. 23. november 2011 på: http://fysio.dk/fafo/etik/ Hvis man i sin tekst overordnet omtaler en hel webside, kan man nøjes med at skrive websidens adresse i en parentes i teksten, og undlade at notere referencen i litteraturlisten. Eksempel: NIOSH er en omfattende amerikansk statslig arbejdsmiljøportal (www.cdc.gov/niosh/). 3.9 Direkte citater: Man kan bruge citater på mange måder i en skriftlig opgave citater skal dog være få og velvalgte (Rienecker & Jørgensen, 2012, s. 192). Som tommelfingerregel bruges citater kun, når den præcise ordlyd er vigtig dvs. når hvordan noget er skrevet, er ligeså vigtigt som hvad, der er skrevet (ibid., s. 191). Hvis man bruger et direkte citat fra en kilde, skal man sørge for, at det er gengivet 100 % ordret og samtidig at citatet er markeret tydeligt, så det adskiller sig fra anden tekst. Derudover skal kilden samt sidetallet (vigtigt!) også altid nævnes. 3.9.1 Brug af korte citater: Korte citater på under én linje kursiveres og sættes i citationstegn i den løbende tekst. Eksempel: Hos Furedi (2002, s. 19) er der ingen tvivl om, at velmente råd er blevet en pestilens i forældres liv. 3.9.2 Brug af længere citater: Længere citater (på mere end én linje) udskilles fra den løbende tekst ved at skrives i en anden typografi eller ved indryk eller linjeoverspring både før og efter citatet. Eksempel: Dette kan beskrives på følgende måde: At indskrænke børns udendørs aktiviteter har forudsigelige konsekvenser for deres udvikling, og en stillesiddende livsstil er uundgåeligt skadeligt for deres helbred. (Furedi, 2002, s. 37). Hvis man vælger at henvise til forfatteren, inden man citerer, er det i så fald kun nødvendigt at henvise til sidetallet i parentesen efter citatet. Eksempel: Side 9 af 17
Furedi (2002) beskriver det på følgende måde: At indskrænke børns udendørs aktiviteter har forudsigelige konsekvenser for deres udvikling, og en stillesiddende livsstil er uundgåeligt skadeligt for deres helbred. (s. 37). Hvis noget i citatet udelades markeres det med [ ] på det udeladtes plads. Eksempel: Selvrefleksivitet dreier seg om en spesifikt menneskelig egenskap: å kunne forholde seg til seg selv [ ] Vi kan altså ha synspunkter på vårt selv, og vi kan gjøre vårt selv til genstand for vurdering. (Schibbye, 2002, s. 77) 3.10 Brug af tabeller, illustrationer og lignende: Tabeller, illustrationer og lignende gengives/henvises til, som om de var skriftlige citater. Det vil sige, der skal tydeligt gøres opmærksom på, hvilken kilde det er hentet fra samt en beskrivelse af indholdet. Eksempel: Figur A: Illustration af de seks dimensioner af psykologisk velvære og deres teoretiske fundament, ifølge Ryff & Singer (2008). Figuren er hentet fra artiklen af Ryff & Singer, 2008, s. 20, figur 1. 3.11 Afsluttende bemærkning omkring henvisninger: Nogle faggrupper og tidsskrifter anbefaler en henvisningsmåde, hvor der i teksten indføjes fortløbende nummerering og litteraturlisten da opstilles i denne nummererede rækkefølge. Her er kravene til oplysningerne i litteraturlisten de samme som ved den alfabetiske rækkefølge. Denne henvisningsmåde anbefales ikke ved PMU, men kan ikke siges at være forkert. Side 10 af 17
4. Litteraturliste Det skal fremgå af litteraturlisten, der anbringes til sidst i opgaven, hvilken litteratur opgaven bygger på. Listen skal opstilles i alfabetisk orden (efter forfatterens efternavn, fornavn, udgivelsesår) og være overskueligt opbygget og så præcis, at læseren (let) kan finde de respektive kilder. Alfabetisér listen efter reglen Intet kommer før noget. F.eks. skal Brown, June Reagan, stå før Browning, Andy Smith. Nedenfor er opstillet eksempler på, hvordan forskellige slags kilder korrekt anføres i litteraturlisten. Hvis der ønskes flere eksempler, se eventuelt Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2012): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur, s. 201-206. 4.1 Ved bøger: Ved bøger angives: forfatter(e), udgivelsesår, titel, udgave (hvis der er tale om andet end 1. udgave), udgivelsessted (dvs. by) samt forlag. Oplag har ingen betydning og skal ikke med. Bemærk endvidere, at udgivelsesåret henviser til den anvendte bog. Det, at en bog er oversat, er ikke en relevant oplysning. 4.1.1 Når der er én forfatter til en bog: Her skrives kilden således: Hansen, Finn Thorbjørn (2000): Den sokratiske dialoggruppe et værktøj til værdiafklaring. København, Gyldendal. 4.1.2 Når der er op til tre forfattere: Her ordnes materialet under den førstnævnte forfatter og de andre kommer bagefter. Eksempler: Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2012): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Saugstad, Tone & Mach-Zagal, Ruth (2003): Sundhedspædagogik for praktikere. København, Munksgaard Danmark. Side 11 af 17
4.1.3 Flere end 3 forfattere: Her skrives kun den første forfatter eller redaktør, hvorefter der skrives m.fl.. Eksempler: Bang-Larsen, Bodil m.fl. (2005): Rummelighed og konsekvens. Vejle, Kroghs Forlag. Køppe, Simo m.fl. (2004): Kroppen i psyken. København, Hans Reitzels Forlag. 4.1.4 Hvis der ingen forfatter eller redaktør er: Her anføres kilden således: Sundhedsstyrelsen (2006): Sundhedsstyrelsen: Sundhed i pædagogisk praksis. København, Sundhedsstyrelsens Publikationer. 4.2 Ved kapitler/afsnit i redigerede bøger/antologier: Ved kapitler/afsnit i redigerede bøger/antologier skal også start- og slutsidetallet angives, ligesom forfatteres navn, titlen på den bog, som kapitlet/uddraget er hentet i, og udgivelsesår skal anføres. Således noteres bidrag fra en antologi/kapitler fra bøger efter følgende standard: Bidragets forfatterefternavn, fornavnene, udgivelsesår. Bidragets titel: Undertitel. I: Antologiens forfatter eller redaktør (red.), Antologiens titel (evt. udgave, bidragets sidetal). Udgivelsessted, forlag. De præcise sidetal. Eksempel på dette: Guldager, Jens (2008): Kausalitet forskellige måder at forklare på. I: Ejrnæs, Morten & Jens Guldager: Helhedssyn og forklaring. København, Akademisk Forlag, s. 21-77. 4.2.1 Når der er tale om en redigeret bog med én redaktør/forfatter: Her skrives (red.) efter forfatternavnet. Eksempler: Niklasson, Grit (red.) (2006): Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. København, Forlaget Frydenlund. Storgaard, Lene Brok (red.) (2003): Skriftlighed i læreruddannelsen. København, Unge Pædagoger. Side 12 af 17
4.2.2 Når der er tale om en redigeret bog med flere redaktører/forfattere: Her skrives (reds.) efter forfatternavnene (hvis der er over tre, så skriv m.fl. ligesom ved en almindelig bog). Eksempel: Akasha, Ea Suzannne, Poulsen, Bodil Hjort & Rasmussen, Helle Nørgaard (reds.) (2002): Et godt hvil. Kropsbevidsthed og velvære. København, Forlaget for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. 4.3 Ved artikler i et tidsskrift: Her anføres kilden således: Kristensen, Dagmar Møller (2007): Empati & grænser. I: Afspændingspædagogen nr.1, s. 19-23. 4.4 Ved artikler fra en avis: Her anføres kilden således: Rasmussen, Ole: Manden i midten, Politikken, 13. oktober 1996. 2 sektion, s. 2. 4.5 Ved elektroniske kilder: Opgives der materiale, der er hentet på internettet, skal den pågældende netadresse og datoen for anvendelsen angives. Her følger forskellige eksempler på anførelse af diverse elektroniske kilder i litteraturlisten: Henvises der til en pdf-fil hentet på internettet anføres kilden således: Hansen, Thomas Lind (2005): Forskellige personlighedsorganisationers udtryk i kroppen, Psykiatriens Forskningsenhed, Viborg Amt (pdf-fil.). Internet: http://www.ffy.dk/graphics/pdffiler/nyheder/thomaslindhansenrokforskningsprojekt2005.pdf, (hentet den 23.4.2009). Henvises der til et online dokument anføres kilden således: Skov, A. (2000): Referér korrekt! Danmarks Biblioteksskole. Fundet den 6. december 2004. http://www.db.dk/bib/tutorials/referencer/default.htm. Henvises der til en artikel i et onlineopslagsværk anføres kilden således: Jørgensen, Majken (2004): Kim Fupz Aakeson. I: Forfatterweb. Fundet den 1. november 2004. https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/forfatter/publish.php?linknavn=aakeson01. Henvises der til en artikel i en netpublikation (eksempelvis en net-avis) anføres kilden således: Aarsland, Line (2004): Ringe hjælp til socialt udsatte børn. I: Politiken.dk 17. november 2004. http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=345481. Side 13 af 17
Henvises der til en artikel i et elektronisk tidsskrift anføres kilden således: Moustgaard, Ulrikke (2004): Utilpassede unge. I: Faktalink. Fundet den 4. november 2004. https://skoda.emu.dk/skodacgi/faktalink/publish.php?linknavn=util&phpsessid=286f87bb8fdf819f7e8484ec0e9d5439 Henvises der til et afsnit på en hjemmeside anføres kilden således: Århus Kommune: Flygtninge og indvandrere. Fundet på Århus Kommunes hjemmeside 1. november 2004. http://aarhuskommune.dk/portal/borger/flygtninge_indvandrere. 4.6 Henvisning til personlig kommunikation (e-mails, telefonsamtaler, interviews etc.): Når man henviser til personlig kommunikation såsom e-mails, telefonsamtaler og interviews, som ikke kan genfindes af andre, skal man henvise til materialet i teksten, men undlade at notere materialet i litteraturlisten (ifølge American Psychological Association, 2010, s. 179). Eksempler på dette: Inger Schrøder (e-mail, 12. november, 2009) bekræftede at... Stefan Hermann (interview, 25. september, 2009) mener ikke at Bemærk, at interviews, breve og mails kan evt. vedlægges som bilag. 4.7 Ved film: De oplysninger, der skal med i en beskrivelse, når kilden er en film, er: Ophav (kan f.eks. være tilrettelægger eller instruktør), hvis det er at finde i filmen eller på originalomslaget, udgivelsesår, titel, udgivelsessted, forlag/udgivende produktionsselskab, længde og udgivelsesmedium (f.eks. DVD eller VHS). Eksempel på dette: Heinesen, Jakob og Reinholt Jensen, Jakob (1998): Usynlig smerte. Haderslev, Det danske videoværksted. 43 min. (VHS). 4.8 Ved Tv og radio-udsendelser: De oplysninger, der skal med i en beskrivelse, når kilden er en tv/radio-udsendelse, er: Titel, årstal, tv/radio-kanal, dato, sendetidspunkt og omfang. Eksempel på dette: Børn bag tremmer (2002): TV2. 28. juli. kl. 20.00-21.00. 60 min. Side 14 af 17
4.9 Ved statistik: De oplysninger, der skal med i en beskrivelse, når kilden er statistik, er: Titel, værtspublikation (med hvad der måtte høre til af nummer), dato, udgivelsessted og forlag. Hvis statistikken er opbygget ud fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks Hjemmeside skrives dette - og statistikken navngives, så man tydeligt kan se, hvilke tabeller den er dannet ud fra, og statistikken vedlægges opgaven. Eksempler på dette: Den sociale ressourceopgørelse marts 2000. I: Sociale forhold, sundhed og retsvæsen nr. 13, 2. juli 2001. Statistiske efterretninger. København: Danmarks Statistik. Børnestatistik. I: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 530 december 2004. København: Danmarks Statistik. Forældrebetaling. I: Statistisk tiårsoversigt 2004. København: Danmarks statistik. Ungdomskriminalitet fordelt efter landsdel og type af kriminalitet 1995-2005. Opbygget ud fra Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmeside d. 14 januar 2006. 4.10 Ved love: De oplysninger, der skal med i en beskrivelse, når kilden er en lovtekst (love, bekendtgørelser, cirkulærer, skrivelser, vejledninger m.v.), er: Titel, nummer og dato + evt. kapitler og paragraffer. Det er ikke nødvendigt at anføre, hvor man har lovteksten fra (f.eks. Retsinformation eller Lovtidende), da lovtekster ikke kan forekomme i flere udgaver. Eksempler : Bekendtgørelse af lov om social service, nr. 708 af 29. juni 2004. Bekendtgørelse af lov om musik, nr 1001 af 29. november 2003. Kapitel 2 a (Musikskoler). 3b. Vejledning om den sociale indsats for de mest udsatte voksne sindslidende stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse m.fl., nr. 45 af 10 marts 1998. Side 15 af 17
4.11 Hvis der er flere kilder af den/de samme forfattere, som er udgivet i samme år: Hvis man henviser til forskellige kilde af den samme forfatter, der er udgivet i det samme år, nummereres referencerne med hhv. a, b, c (etc.) for at kunne kende forskel på kilderne i teksten. Eksempler på dette: Eide, H., & Eide, T. (2007a): Kommunikasjon i relasjoner: Samhandling, konflitkløsning, etikk. 2. reviderte og utvidede utgave. Oslo, Gyldendal Akademisk. Eide, H., & Eide, T. (2007b): Kommunikation i praksis: Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Århus, Klim. Husk, at nummerere referencerne med præcis de samme bogstaver (a, b, c ) i litteraturlisten. 4.12 Andre kategorier af kilder Være opmærksom på, at ikke alle uddannelsesinstitutioner tillader, at man henviser til alle disse andre kategorier. 4.12.1 Ved foredrag: Foredrag eller andre oplæg henviser man til ved at nævne: Oplægsholder, dato, titel, sted og oplæggets form. Eksempel: Karsten Tuft (13. januar 2006): Leg. Århus, Jydsk Pædagog-Seminarium (Foredrag). Er oplægget ikke båndet, og man alligevel ønsker at henvise dertil, skal det, man refererer, angives med noten frit gengivet fra. 4.12.2 Ved digte: Eksempel: Andersen, Benny (1999): Symfoni. I: Samlede digte. København, Borgen, s. 197-198. 4.12.3 Ved sangtekster: Henvises der til en sang hentet fra en sangbog anføres kilden således: Berlin, Irving (1919): A pretty girl is like a melody. I: Lystige viser 4 (1963). København, Politikens Forlag, s. 7. Henvises der til en sang hentet fra et cover på en cd anføres kilden således: Brandt, Steffen (1988): Kys det nu (det satans liv). På: Nærmest lykkelig. Side 16 af 17
4.13 Hvis der mangles oplysninger om kilden: Hvis kilden er uden årstal skrives u.å. Hvis der ikke er opgivet noget udgivelsessted skrives u.s. Eksempel: Sundhedsstyrelsen (u.å.): MTV om ondt i ryggen. Lokaliseret d. 23. november 2009 på: http://www.sst.dk/planlaegning%20og%20kvalitet/medicinsk%20teknologivurdering%20mtv /Nationale%20MTVer/NATIONAL_Projekt_ryg.aspx Side 17 af 17