3Fs krav/ønsker vedr. social dumping op til folketingsvalget, 2015 For 3F er den fortsatte kamp imod social dumping afgørende for at forsvare den danske model på arbejdsmarkedet og medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Den nuværende regering har i perioden 2011-2015 gennemført en lang række positive initiativer, så myndighedernes indsats (SKAT, Arbejdstilsyn, politi, RUT-register, diverse regelsæt) er kommet op i gear efter adskillige års laden stå til under det tidligere VKOflertal, trods stigende problemer med social dumping på det danske arbejdsmarked. I årene 2012-2015 har et flertal i Folketinget (S, SF, Enhedslisten og De Radikale) afsat og brugt godt 430 mio. kr. på den forstærkede indsats imod social dumping. De fire partier har også afsat 245 mio. kr. til indsatsen i de kommende år. Denne indsats vil være afhængig af, hvad flertallet i det nyvalgte Folketing beslutter sig for. Op til valget har 3Fs ledelse fastlagt forbundets yderligere krav og ønsker til et nyt Folketing udover at fastholde de initiativer og bevillinger, som allerede er i gang og afsat. Der er tale om flere forskellige tiltag, fordi udfordringerne i forhold til social dumping varierer, alt efter hvilken branche og hvilken del af arbejdsmarkedet, forbundets medlemmer arbejder inden for. 3Fs krav og ønsker til folketingskandidaterne er: Statens stærke indsats mod social dumping skal sikres permanent Med finanslovene for 2012, 2013, 2014 og 2015 er der løbende blevet skruet op for kontrol og anden myndighedsindsats, når det gælder statens indsats mod social dumping. Samtidig arbejdes der med stadigt stærkere koordinering mellem: Arbejdstilsynet, SKAT, politiet (inklusiv Rigspolitiets tre nye tungvognscentre) og andre berørte myndigheder. De midler, som er afsat til en styrket myndigheds- og kontrolindsats, og de indsatsområder, som er prioriteret, skal videreføres, intensiveres og gøres permanent. Bilag 1: Oversigt over diverse bevillinger og bevillingernes udløb Forpligtende indsats mod social dumping for kommuner og Regioner Offentlige myndigheder har et ansvar for at sikre, at udbud ikke indgås på et grundlag, som kan føre til social dumping. Kommuner og regioner bruger i stigende grad arbejdsklausuler, men ikke alle udbudte opgaver og områder er sikret mod social dumping. 3Fs undersøgelse dokumenterer, at halvdelen (49 procent) af kommunerne ikke anvender arbejdsklausuler på alle de fem undersøgte områder, samt at det halter gevaldigt med kommuner og regioners kontrol af og sanktionsmuligheder over for entreprenører og leverandørers overholdelse af arbejdsklausuler 1. 1 3Fs undersøgelse fra nov. 2014 viser, at godt halvdelen af de kommuner, som anvender arbejdsklausuler, anvender dem på alle områder. 89% af kommunerne anvender arbejdsklausuler på bygge- og anlægsområdet mens blot 56% anvender arbejdsklausuler inden for Teknisk Service. Det er blot 65 % af de kommunerne der anvender klausluer, som altid anvender arbejdsklausuler på bygge- og anlægsområdet. Der er derfor fortsat et stort potentiale for at indføre arbejdsklausuler på flere områder, ligesom hyppigheden for anvendelsen skal øges. Men ikke mindst halter det alvorligt med kommuner og regioners kontrol. Undersøgelsen viser, at halvdelen af kommunerne kun sjældent eller aldrig gennemfører kontrol og tilsyn med, at klausulerne overholdes, og der er gode muligheder for at sikre sig flere sanktionsværktøjer i arbejdsklausulerne fra påtaler, dagbøder, stop for betaling, opsigelse eller i helt grove tilfælde ophævelse af kontrakten med øjeblikkelig virkning. Ifølge undersøgelsen anvender regionerne og tre ud af fire kommuner kædeansvar i forbindelse med arbejdsklausuler og krav om danske løn- og arbejdsvilkår. Læs hele undersøgelsen her: http://underbetalt.dk/~/media/files/temaer_3f_dk/www_underbetalt_dk/3f_rapport_final_v5 Se undersøgelsesresulter for hver enkelt kommune/region via danmarkskortet her: www.underbetalt.dk 1
Kommuner og regioner skal forpligtes til altid at bruge stærke arbejdsklausuler, udføre hyppig kontrol og råde over skrappe sanktionsmuligheder, der bringes i anvendelse ved brud på klausulen. Regeringen må derfor sikre bindende og forpligtende aftaler med KL og Regionerne, der dels sikrer, at kommuner og regioner altid på alle udbudte områder anvender arbejdsklausuler, som indeholder principperne i ILO 94, og et kædeansvar med et egentligt hæftelsesansvar 2. Dels må Regeringen sikre, at kommuner og regioner forpligter sig på at udføre kontrol heraf og sikre sig, at flere forskellige sanktionsredskaber kan tages i anvendelse ved brud på arbejdsklausulen. Disse forpligtelser for kommuner og regioner skal også gælde, når vikarbureauer anvendes, ligesom myndighederne skal sikre, at selvejende institutioner tilslutter sig disse forpligtelser i driftsoverenskomsten med myndigheden. Kommuner og regioners forpligtelse skal ligeledes omfatte deres eventuelle engagement i offentlig-private partnerskaber/samarbejder osv., hvor tendensen pt. er, at der typisk kun anvendes klausuler i selve byggefasen ikke i aftalerne om de efterfølgende 20 25 års drift og vedligehold. Offentlig indkøbspolitik skal ligestilles med udbudspolitik i forhold til arbejdsklausuler, så det sikres, at ansatte, der beskæftiges som led i en ydelse til kommunen/regionen arbejder under ordnede forhold. Grove brud på arbejdsklausuler skal føre til: - afvisning fra deltagelse i fremtidige udbud i en fler-årig periode, som det fornylig bl.a. er sket i Svendborg kommune, og - offentliggørelse af de blacklistede virksomheder, også med oplysning om ejerforhold mht. de blacklistede virksomheder. Strengere straffe og større bøder Lovovertrædelser skal straffes hårdere: - Bødeniveauet for strafbare forseelser inden for social dumping skal gennemgås kritisk og sættes markant op, så bødestørrelsen reelt har en præventiv virkning. - Gentagne lovovertrædelser skal kunne føre til fratagelse af retten til at drive selvstændig virksomhed. Misbrug skal bekæmpes - endnu stærkere indsats mod fup-firmaer, svindel og spekulative selskabskonstruktioner Mulighederne for at føre effektiv kontrol med udstationerende virksomheder skal styrkes, og det skal sikres, at fordringer også kan inddrives på tværs af grænserne. 2 I Økonomiaftalen for 2014 (indgået juni 2013) mellem regeringen og KL forpligtede kommunerne sig til at styrke indsatsen mod social dumping ved at udbrede brugen af arbejdsklausuler samt oftere at anvende uddannelsesklausuler. Formuleringen i aftalen er, at arbejdsklausuler skal anvendes i alle kommunale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægskontrakter samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Samtidig skal kommunerne fremover overveje at bruge sociale klausuler indeholdende krav om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud. Se kommuneaftalen her: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/06/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for- 2014/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/aftale%20om%20kommunernes%20økonomi%20for%202014.pdf 2
Der er behov for endnu stærkere kontrol og bekæmpelse af svindlen, hvor almindelige ansættelsesforhold pakkes ind i entreprisekontrakter, arbejdsudleje og arme & ben -firmaer (med én ansat), hvormed man undslår sig normal skattebetaling og omgår overenskomsternes bestemmelser. Med de gennemførte ændringer af det såkaldte styresignal vedr. arbejdsudleje, er der åbnet op for en øget anvendelse af entrepriseaftaler. Ved entrepriseaftaler er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at opkræve skat, og entrepriseaftalerne anvendes ofte til en systematisk omgåelse af gældende overenskomster og har ført til massiv social dumping inden for f.eks. gartnerisektoren, ligesom der er konstateret en øget anvendelse af såkaldte arme & ben -firmaer inden for byggeriet. Styresignalet vedr. arbejdsudleje skal ændres, så det sikres, at anvendelsen af entrepriseaftaler ikke fører til social dumping og overenskomstomgåelse. Stop for muligheden af hvidvask gennem skifte af CVR-nummer Det skal fortsat være nemt at starte egen virksomhed i Danmark. Men spekulation i skiftende (skuffe)selskaber inden for visse brancher ødelægger den danske models muligheder for at tegne overenskomst og bekæmpe social dumping. Det skal der sættes ind over for. Hvis en faglig organisation har rejst krav om overenskomst og indgivet konfliktvarsel, så skal det ikke være muligt for en underleverandør at løbe fra konfliktvarslet ved at erklære sig konkurs og derefter starte ny virksomhed, der fortsætter, hvor det lukkede firma slap. Store dele af arbejdsmarkedet er belastet af underleverandørkontrakter, der udelukkende har til hensigt at omgås overenskomsten. I den danske lovgivning er det meget let for en virksomhed at oprette nyt cvr-nr. og dermed tømme et krav om overenskomstdækning i den oprindelige virksomhed for indhold. Muligheden for hvidvask ved cvr-skift skal stoppes. Der må skabes vilkår, som svarer til dem, der gælder for konkursryttere, så der ved personsammenfald i det oprindelige og nye selskab også er ansvarssammenfald ved krav om overenskomst. Kompleksiteten ved at løse problemet er angiveligt stort, men muligheden for spekulation i at skifte selskab som tyve skifter flugtbil må kunne løses, hvis der er politisk vilje til at gribe ind og besværliggøre og helst forhindre muligheden for misbrug. Stop for spekulative ansættelsesformer Atypiske ansættelsesformer er ofte et dækplaster for social dumping. Derfor er der behov for en endnu skrappere skattepolitik, der lukker smuthuller for social dumping: Enhver skattemæssig begunstigelse af ordninger for udleje af arbejdskraft skal fjernes. Indlejet arbejdskraft skal ligestilles med øvrige ansatte. Vikarer Virksomheder skal forpligtiges til i deres regnskab at oplyse om alle forhold, hvor virksomheden har brugt arbejdskraft og specifikt de arbejdsforhold, hvor der ikke er direkte ansættelse i virksomheden eller anden indleje af arbejdskraft. 3
Loven om afskedigelser i større omfang skal ændres, så loven omfatter vikarer. Oplysningspligten om vikarer overfor tillidsrepræsentanter skal styrkes i vikarloven. EU's udbudsdirektiv er et stærkt værktøj mod social dumping Offentlige myndigheder skal i langt højere grad anvende EU s udbudsdirektivers muligheder for at indarbejde arbejds- og andre sociale klausuler i deres udbudsmaterialer, ligesom der skal sikres effektiv kontrol og opfølgning på klausulernes overholdelse. Offentlige myndigheder har en forpligtelse til at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår og bør sikre, at dette også er tilfældet, når opgaver udbydes. Manglende efterlevelse af klausulernes overholdelse skal føre til afvisning fra deltagelse i fremtidige udbud i en fler-årig periode. Stop for social dumping via udnyttelse af unge udlændinge og misbrug af uddannelsessystemet Inden for landbrug og gartneri er den sociale dumping ofte systematiseret. Landbrugspraktikanter har gennem mange år været anvendt som underbetalt arbejdskraft med horrible arbejdsforhold og lønninger, der svarer til SU. Erhvervsskolerne kan nogle steder meddele om hold inden for det grønne område helt uden danske elever. Kontrollen med landbrugspraktikanter skal derfor styrkes generelt. Omgåelse af reglerne om landsbrugspraktikanter skal kunne føre til fratagelse af muligheden for at beskæftige praktikanter. Erhvervsskolernes optagelse af udenlandske elever skal granskes og vurderes kritisk. RUT-registret skal udbygges og forbedres Der skal indføres skærpede regler for udenlandske virksomheders forhåndsregistreringer og skærpet bødestraf for manglende efterlevelse. Udstationerende virksomheder skal anmelde sig til denne kontrolmyndighed otte dage før en opgave påbegyndes. Der skal være en reel sanktion overfor bygherrer i sager om udenlandske firmaers manglende registrering i RUT-registret. Oplysningerne i RUT-registret skal nyttiggøres yderligere, ved at parterne på arbejdsmarkedet får dybere adgang hertil, således at parterne gives en reel mulighed for at organisere udenlandske firmaer og ansatte. Udenlandske virksomheder skal afgive flere obligatoriske oplysninger i RUT-registret, så virksomheden ikke kan oprettes i RUT-registret, førend disse grundoplysninger er indtastet. Hvis centrale virksomhedsoplysninger ikke er i overensstemmelse med den europæiske moms- /skatte-database http://ec.europa.eu/taxation_customs/vies/?locale=da, skal virksomheden ikke kunne oprettes i RUT-registret. 4
Utallige udenlandske virksomheder, der er registeret i RUT, er enten fiktive altså overhovedet ikke etableret i hjemlandet eller gået konkurs i hjemlandet for mange år siden. Derved undslår mange udenlandske virksomheder at betale skat i Danmark og i hjemlandet, ligesom det har vist sig umuligt at inddrive beløb fra fagretslige domme, fordi virksomhederne enten forsvinder eller aldrig har eksisteret. I forbindelse med RUT-registreringen skal der stilles krav om som forudsætning for, at virksomheden lovligt kan påbegynde sin aktivitet i Danmark at virksomheden afleverer dokumentation for: - at virksomheden er korrekt oprettet og registreret i hjemlandet, og - at virksomheden har aktivitet i hjemlandet, som krævet i udstationeringsdirektivet. Sikre midler til den bedste nummerplade-scanning og kontrol Der pågår forsøg med automatisk nummerpladegenkendelse. Når forsøgene afsluttes i foråret 2015, skal der sikres midler til, at det bedste nummerpladescanningssystem tages i brug. Det vil styrke politiets muligheder for at afsløre ulovlig godskørsel i form af ulovlig cabotage, systematisk cabotage-kørsel på kant med EU s regler samt kørselsmønstre, der på anden vis virker mistænkelige. Effektmåling og løbende evaluering af indsatsen mod social dumping Der skal sikres en løbende, samlet og langt mere klar effektmåling af de forskellige indsatser mod social dumping, hvor de forskellige involverede myndigheder bidrager med oplysninger om følgende: - Overblik over, hvad midlerne på finansloven konkret bruges til. - Overblik over effekt af såvel planlagte razziaer/kontrolaktioner som løbende indsats. Dels i form af opgørelser over kontrollerede virksomheder og enkeltpersoner. Dels i form af tal for inddrevne midler mv. (særligt bøder, skat samt påbud fra Arbejdstilsynet) - Løbende evalueringer af indsatsen (best practise) og forslag til forbedringer af indsatsen og opstramninger af regler mv. Det kunne for eksempel ske ved udgivelse af kvartalsvise oversigter og en samlet årsrapport, der ud over tal og evalueringer indeholder råd og ideer til, hvordan indsatsen kan styrkes såvel indenfor rammerne af de vedtagne budgetter, som med på forslag til eventuel ekstra indsats og vurdering af effekt heraf. 5