Vejret var typisk november - dunkelt med væde hængende i luften.



Relaterede dokumenter
Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Den juni Opgaveark

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

til klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

Sag nr. 12/13699 Tobøl d

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport

Bilag 10. Side 1 af 8

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

- Om at tale sig til rette

HVALPEKØB. Lidt om avl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Jagttur den 16. maj 2012

Elcykel Testpendlerforløb

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Faktorer med indflydelse på skrigeri

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Formandsberetning i HBH 2015.

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?

Rødding Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Dukketeater til juleprogram.

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

1 Indholdsfortegnelse.

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

Viden, værdi og samspil

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

SVENDBORG JULI 4. AUGUST. Christiansminde

Formandens beretning ved generalforsamlingen d Der er sket rigtig mange ting siden sidste generalforsamling.

Evaluering Livsstil for familier

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Velkommen I dagpleje hos Idræts dagplejer Heidi Lehné

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

sundhed, hygiejne, ensartethed

Troværdig ekspertise i totalentreprise!

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

Beretning Generalforsamling den

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

storebror til tvillinger

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Tal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen

FLERE FORFATTERE. Stress BIBELSTUDIE LOHSE

Du er klog som en bog, Sofie!

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

BIT-evaluering efteråret 2013

Vi besøger farmor og farfar

Videreudvikling af malkesystem

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Til dig, der har besluttet aldrig at blive gammel!

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Individ og fællesskab

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier

ROYAL COPENhAgEN BUSINESS-TO-BUSINESS

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Axial Flow gnasker sig gennem høsten

At være pårørende til en dement

Udsigt til billigere mode på nettet

Sæsonens første træningsdag

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Transkript:

Blæsbjerg I/S Vejret var typisk november - dunkelt med væde hængende i luften. M&L er draget til Vestjylland, til Råsted lidt uden for Holstebro. Vi er kun ca. 10 km fra Nissum Fjord. Her møder vi landmandsfamilien Andersen. Kiss og Harald Andersen, der købte gården Store Blæsbjerg i 1964. Sønnen Poul Erik Andersen, der kom med som ejer i 1995, da man omdannede virksomheden til et I/S. Sønnen Ole Andersen og hans hustru Lene, der for et par år siden købte faderens andel, således gården i dag drives af den unge generation i fællesskab. Man er i øjeblikket i gang med et stort projekt, som naturligt påkalder sig opmærksomhed. Ikke kun M&L er "nysgerrig", gården har allerede været vært for en del interesserede besøgende. Der opføres en topmoderne løsdriftsstald til ca. 400 køer. Bl.a. dette skal vi høre lidt mere om, men også hvilke overvejelser og tanker man har gjort sig, både inden byggeriet kom i gang - og for fremtiden.

Harald, der er landmandssøn, købte som 24-årig gården i 1964. Dengang var gården på 71 ha. 4 køer og 6 grise -I 1964 var der 4 køer og 6 grise på gården, så der var da lidt at starte med, fortæller Harald. -Vi udvidede lidt efter lidt besætningen, både køer og grise. Det var dengang en fordel at have begge dele på gården. -I 1978 byggede vi den første løsdriftsstald - til 150 køer, og det er lidt forunderligt at tænke på, at den stald i 1978 næsten var ligeså voldsomt et projekt, som den mine sønner er ved at bygge nu i 2008 - til 400 køer. -Selve princippet i de to stalde er ens. Det drejer sig bl.a. om masser af luft, men det er klart - den nye storstald bliver topmoderne indrettet, både til glæde for dyrene og for os mennesker, fortæller Harald videre. Harald kommer også ind på, hvilken enorm udvikling der et sket siden han startede som landmand og frem til i dag. Det er både med hensyn til maskiner, metoder - og selvfølgelig hele strukturudviklingen frem mod større og større brug. -Jeg har altid ment, at også udviklingen indenfor landbruget "kommer" fra USA. Og her taler vi nu om besætninger på 1.000 og 2.000 køer! Kun malkekøer De to brødre, Poul Erik og Ole, besluttede for nogle år siden, at deres fremtid som landmænd skulle koncentreres om malkekøerne, så grisene blev "sat ud". -Når man har dyr på en gård, så er man "på" 365 dage om året, siger de samstemmende. -Det kræver meget arbejdskraft, og det er bl.a. dette, der fik os til at tænke i rationaliseringsbaner rent arbejdsmæssigt. I stedet for at udvide den gamle stald, så besluttede vi at bygge helt nyt, som når det står færdigt vil give store arbejdsmæssige fordele.

-Køerne bliver malket med robot, halmstrøelsen drysser automatisk ned fra loftet, køerne kommer til at ligge på bløde måtter, der etableres "take-care" områder til evt. "taber-køer", der laves et klovbeskæringsområde osv., fortæller brødrene, men du må hellere selv følge med ud i stalden og se! Flot byggeri Den nye løsdriftsstald på Blæsbjerg I/S bliver rigtig flot. Da M&L besøgte familien Andersen, var der gang i mange gøremål, for stalden står ikke helt færdig førend forhåbentlig midt i januar 2009. Indtil nu er alt forløbet efter planen, fortæller Ole på vor tur rundt. -Vi får meget gode faciliteter til både køer og mænd. Der etableres kantine, køkken, bade- og omklædningsrum m.m. -Og det er helt sikkert også nemmere at få de rette medarbejdere, når der er moderne forhold at arbejde under, mener Ole. -Stalden er nok ca. 170 meter lang, fortæller Poul Erik. Den er opdelt i sektioner, og der bliver sat 6 DeLaval robotmalkeanlæg ind. -Det faktum at køerne bliver malket med robotter giver mulighed for styring på mange måder. Hver ko får sin chip i halsbåndet, og der kan på computer indkodes hvor meget den enkelte ko skal have af kraftfoder, hvornår den skal have det, og dermed hvornår, den skal malkes, forklarer brødrene. -Robotten vil også bevirke, at vi som landmænd ikke nødvendigvis skal i stalden kl. 5.00 om morgenen, som det er tilfældet i dag! Køerne i den nye stald vil blive malket 2,8 gange i døgnet, og som Harald forklarede os, så giver det bedre både yver- og mælkesundhed, jo oftere køerne malkes. Som omtalt er der i den nye stald tænkt meget på dyrenes velfærd. Der bliver fire områder i stalden, hvor man kan afsondre og passe de køer, der evt. er lidt svage, efter en kælvning eller lignende. -Da en malkeko koster omkring 12.000 kr., forklarer Poul Erik, så kan det det jo absolut betale sig, også økonomisk, at forsøge at redde den. -Et andet vigtigt område i stalden bliver vort faste klovbeskæringsområde. Hvis ikke køernes klove er tiptop i orden, så har man et problem. Både er det synd for koen, men det forplanter sig også videre til regnskabets bundlinje, siger Poul Erik. For at holde klovene i orden kræves både et meget tørt miljø for dem at færdes på, samt den jævnlige klovbeskæring. Selve robotanlægget til malkningen er fra firmaet DeLaval. Robotmalkning I en folder om firmaets VMS automatiske malkesystem kan bl.a. læses:

Kombinationen af en moderne staldindretning med DeLaval's automatiske malkesystem ændrer køernes rytme. Køerne kan malke sig selv med DeLaval VMS når som helst dag eller nat, men hvordan de gør det, afhænger af staldens indretning. Hele stalden kan planlægges, så den hjælper køerne med at finde deres mest naturlige rytme, samtidig med det opfordrer dem til at besøge VMS'en hyppigt. Med VMS fås et system, der er udviklet, monteret og serviceret af én partner. Ingen usikkerhed om hvem der skal ringes til, hvis der er brug for assistance, og ingen forhandling med flere forskellige leverandører. DeLaval kan montere og servicere malkestationer, malkeudstyr, køleudstyr, inventar, madrasser, måtter, gødningsskrabere, foderudstyr, kalvefodringsautomater etc. Systemet arbejder således: For korrekt kirtelmalkning overvåger fire optiske mælkemålere mælkeydelse, tid, konduktivitetsniveauer og påvisning af evt. blod. Automatisk separation af mælk med unormale niveauer af blod eller konduktivitet. Den hurtige og smidige robotarm er fleksibel nok til at påsætte patter med 45º vinkler, hvilket reducerer antallet af udsætterkøer. En skridsikker gummimåtte og automatisk spuling hjælper til at holde malkeområdet rent. Rengøring, formalkning, stimulering og tørring kan justeres på ko niveau og er designet, så den respekterer retningslinierne for anbefalede malkerutiner. En pegeskærm på malkestationen giver nem kontrol med malkeprocessen. Og det giver mulighed for at oplære nye køer manuelt, under total komfort og sikkerhed. Sammen med en PDA gives der mulighed for at overvåge VMS'en inden for gårdens eget netværk. http://www.delaval.dk/ Som et puslespil Ja, siger Ole, det er som et stort puslespil at få sådan et mammut byggeri til at "klappe". Ikke nok med at vi bygger selve stalden, men vi har også fået etableret en helt ny og praktisk ensilageplads - for køerne skal jo have godt foder året rundt. Poul Erik og Ole fortæller, at der ligger et stort forarbejde med byggeriet, før det overhovedet kommer i gang. Der skal diverse godkendelser til, og hele byggeprocessen skal styres ret strikt, for at det ikke går galt. Det kræver masser af møder med alle de involverede parter. Der er mange personer involveret - arkitekt, rådgivere, banken (måske), entreprenører, byggefirmaer, firmaer der har leveret alt det indvendige som robotanlæg, staldsystemer, drikke- og foderfaciliteter m.m. samt medarbejderne - og familien selv. Hele projektet løber naturligvis op i millionklassen, men der er jo tale om en investering i fremtiden, en fremtid som familien tror på. -Vi har forsøgt at forberede os godt, siger brødrene, også til det fremtidige samarbejde. Bl.a. har vi fået foretaget en SWOT analyse, hvor det er os selv, der analyseres!

-Hvad vi hver især har af stærke sider, svage sider, hvad vi drømmer om m.m., så der ikke kommer "overraskelser" i vort nære samarbejde. Poul Erik og Ole har delt opgaverne mellem sig. Poul Erik tager sig primært af marken og Ole tager sig primært af stalden. Men - de hjælper naturligvis hinanden. Gården er placeret i et område, der støder op til et fredet hedeareal. Det gav lidt ekstra arbejde i forbindelse det store staldbyggeri, og de tilstødende to store gylletanke. For ikke at udlede for meget ammoniakdampe, er gylletankene monteret med et forsuringsanlæg, der sænker gyllens PH værdi. Forsuringsanlægget tilsætter svovl til gyllen, og beregninger viser, at fordampningen halveres. En livsstil -At drive en gård er en livsstil, siger senior Harald. -Da jeg i sin tid startede helt fra bunden må jeg sige, det er faktisk ikke noget at byde et menneske, og det er vigtigt for mine sønner ikke at bevæge sig i samme plovfure, som vi har gået i. De skal have lov til at komme fremad, og måske få et lettere arbejdsliv end det, jeg og min kone har haft. -Da jeg nåede mit mål, da stoppede jeg, og det er nu sønnernes tur, og jeg har stor respekt for deres virke og mod, fortæller Harald bl.a., og siger videre: -Og udviklingen mod lettere arbejdsvilkår i mark og stald, den stopper jo ikke med det der er opnået i år 2008. Den fremtidige udvikling vil bl.a. betyde, at der kan analyseres endnu mere i mælken, og at mange af de analyser, dem kan vi selv foretage. I fremtiden vil køerne nok heller ikke være nødt til at "gå med" de irriterende øremærker og store halsbånd, de vil blive chip-mærket, som man f.eks. gør i dag med hunde og katte. Alle arbejder med M&L slutter besøget hos familien Andersen i det store køkken/dagligstue hos Lene og Ole. Her er meget god plads til familiens børn, til medarbejderne, når der skal drikkes morgenkaffe m.m., til andre møder - ja, faktisk til alle familiens medlemmer. Mor Kiss laver morgenmad til alle på gården. Hun fodrer de små kalve, og hun er, og har hele tiden været, den vigtigste brik, siger Harald. Harald selv går også stadig til hånde, og kommer med gode råd, hvis det ønskes. Men han tager også af og til en tur med sin lastbil til Rumænien og Ukraine - med nødhjælp. Og Kiss og Harald er også parate til at passe børnebørnene. Lene, der er gift med Ole, laver regnskab, laver mad til folkene, skælder ud (siger Ole), hjælper til hvor der er brug for det, og giver gerne en hånd med ved malkningen. M&L træffer også Lene's far Bent, der går til hånde med at passe haven, slå græs - og så er der lige lidt arbejde i den nye stald for ham også.

Bent forklarer, at det har været meget interessant at følge det store byggeri - hver dag sker der noget nyt, og der er mange mennesker involveret i projektet. Gårdråd Poul Erik og Ole fortæller, at man på Blæsbjerg I/S har etableret et gårdråd. Et gårdråd er en forholdsvis ny "opfindelse" i landbruget. Det er Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i Skejby, der står bag ideen. Det er ikke meningen, at et gårdråd i den forstand har nogen direkte bestemmelsesret, men fungerer som et rådgivningsforum for den enkelte gård-ledelse. Poul Erik og Ole har i deres gårdråd en landbrugskonsulent (økonomi), en bankmand, en revisor samt et par private. Man mødes 4-6 gange om året, og det er i samspillet mellem gårdens ledelse og rådet - at det positive opstår. Dem, der står som ejere og som ledere af en given gård, de skal være klar til forandring og være parate til at modtage eventuel kritik fra gårdrådet, ellers er hensigten tabt på gulvet. Der bør nedskrives, hvad gårdrådets formål er, og fungerer et gårdråd perfekt, så kommer det løbende med input og rådgivning til virksomheden. Vil man vide mere om gårdråd - se f.eks. http://www.lr.dk/ -Vi driver i øjeblikket 310 ha i alt, fortæller de to brødre. På markerne dyrkes mest majs og græs samt korn på 60 ha. 20 ha dækker skov og eng. Et udbytte -Vor maskinpark er gennem årene blevet reduceret, og vi har bevidst valgt at udlicitere en del af markarbejdet, så vi får mere tid i stalden. Det er jo trods alt herfra vort udbytte skal genereres. -Vi har maskinstation til en del af opgaverne, f.eks. gyllekørsel. -Arbejdsmæssigt bliver der i den nye stald tale om mere overvågning end decideret fysisk arbejde. Som du allerede har fået at vide, så foregår f.eks. halmstrøelsen automatisk fra en hængebane i loftet. Og en robot vil også fremover klare at skrabe rent ved sengebåsene. Men det meste møg forsvinder jo "af sig selv" ned gennem spaltegulvene. M&L takker for denne gang. På trods af stor travlhed, og midt i et stort og omfattende byggeprojekt, havde familien alligevel overskud til at fortælle omverdenen om deres liv og virke i det vestjyske. Deres engagement fortjener ros - og de 200 køer, der står på fremmed stald og venter på at flytte ind i den nye omgivelser, kan glæde sig.

En dygtig familie og deres gode medarbejdere står parate til at byde indenfor i de nye "lokaler". -Du er velkommen igen, når vi indvier stalden den 12. januar 2009, får M&L at vide afslutningsvis - og ja, tak - vi vil gerne komme igen. Staldbyggeriet hos Blæsbjerg I/S er både interessant at høre om og spektakulært at se på - og der vil sikkert også i fremtiden komme mange på besøg med interesse i at se det nyeste indenfor dansk malkekvægproduktion. http://www.stor-blaesbjerg.dk/