Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede



Relaterede dokumenter
Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Kommer du bagud med dit arbejde?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Trivselsundersøgelse 2012

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Resultater: HR-afdelingen

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse April 2005

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

2. maj Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Stress på FTF-arbejdspladsen

62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %)

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

1: Stress. Februar 2013

Hovedresultater: Mobning

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.

Bilag 10. Side 1 af 8

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

1. Baggrund Det generelle psykiske arbejdsmiljø Samarbejde med kolleger Arbejdets organisering Kompetencer...

Psykiske belastninger i det offentlige og private

Stress og tilbagetrækning God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav...

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Faktaark om social kapital 2014

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

8: Social kapital. Februar 2014

Faktaark: Studieliv og stress

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

Stress og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Aftale om Forebyggelsesfonden

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

1. Generelle spørgsmål om dig og din tilknytning til den danske handelsflåde.

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Stresspolitik. 11. marts 2013

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Udbrændthed og brancheskift

Stress og psykisk arbejdsmiljø

Hedensted Kommune Totalrapport

Mobning blandt djøferne

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Magasin Projekt. redesign.indd :51:53

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

AMR: Ledelsesvanskeligheder er det største arbejdsmiljøproblem

Stress. - Hvad er særligt for det psykiske arbejdsmiljø på skoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Hovedresultater: Forandringer

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

SAMTALE OM KOST & MOTION

Mobning og sladder på arbejdspladsen

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Køn Krydset med: Hvad er dit hovedansættelsesområde? Erhvervsskole (EUD, AMU, TAMU mv.) Kvinde 29,2% (257) Mand 70,8% (623) I alt 100 % (880)

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Sammen om sundhed

Forældres muligheder for at passe syge børn

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Psykisk arbejdsmiljø

23. mart s Afdækning af Professionel Kapital 2015

Trivselsundersøgelse 2012

1 af 18 03/12/

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Transkript:

1 Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede Ansatte i relationsfag er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skaber en nedslidning af de ansatte, som føler, at de ikke kan leve op til de psykiske krav i deres arbejde, og som oftere rammes af stress. Det kunne tyde på, at de relationsfagene er dårligt organisatorisk og ledelsesmæssigt, da de ansatte blandt andet ikke føler, at alle bliver retfærdigt behandlet og har en bekymring for at blive forflyttet. Psykisk arbejdsmiljø i relationsfag Personer, der arbejder i relationsfag, omfatter blandt andet ansatte i sundhedssektoren, pædagoger, lærer og politibetjente. Det er altså personer, der i deres arbejde skaber relationer med andre mennesker. Derudover befinder relationsfagene sig typisk i den offentlige sektor. Tabel 1 viser tre forskellige indikatorer for psykisk arbejdsmiljø. Et plus illustrerer, at arbejdsbelastningen forekommer oftere for personer ansat i relationsfag end for andre grupper. Et minus illustrerer derimod, at arbejdsbelastningen forekommer sjældnere for personer ansat i relationsfag end for andre grupper. TABEL 1: INDIKATORER FOR PSYKISK ARBEJDSMILJØ Min arbejdsevne i forhold til psykiske krav Jeg er følelsesmæssigt berørt af mit arbejde Jeg tager stilling til andres problemer Tabel 1: Egne beregninger på surveyundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (NFA; 2012) KONTAKT FORFATTERE NOTAT CITAT Frank Skov, analysechef 41 77 45 78 fs@cevea.dk Frank Skov, analysechef Tema: Arbejdsmarked, arbejdsmiljø Publiceret d. 22022016 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea.

2 Ansatte i relationsfag oplever oftere, at deres arbejdsevne ikke lever op til psykiske krav på arbejdspladsen end personer, der ikke arbejder i relationsfag. De ansatte i relationsfag oplever derudover, at deres arbejde påvirker dem følelsesmæssigt, samt at de skal tage stilling til andre menneskers problemer oftere end personer, der ikke arbejder i relationsfag. Alle tre faktorer indikerer et hårdt psykisk arbejdsmiljø i relationsfag. Ansatte i relationsfag er mere stressede Ansatte i relationsfag er oftere stressede end personer, der ikke arbejder i relationsfag. Det bliver tydeligt, når vi kigger på forskellige indikatorer på stress. Stress giver sig typisk udslag i, at man føler sig slidt, træt eller har søvnproblemer 1. Ansatte i relationsfag oplever oftere end personer, der ikke arbejder i relationsfag, at deres arbejde tager energi fra privatlivet, at de føler sig udslidte, at de efter en typisk arbejdsdag er trætte, at de føler sig trætte i løbet af en dag samt, at de sjældent er udhvilede, når de vågner om morgenen. Det ses endvidere, at ansatte i relationsfag ofte har en usammenhængende søvn, da de oftere vågner op om natten og dernæst har svært ved at falde i søvn igen. Ansatte i relationsfag vurderer ligeledes deres helbred dårligere end ansatte i andre fag. Et dårligt selvvurderet helbred kan være et tegn på, at man føler sig nedslidt, hvilket både kan skyldes fysiske og psykiske forhold. Det tyder altså på, at ansatte i relationsfag er mere stressede og udsat for dårligere psykiske forhold end ansatte i andre fag. TABEL 2: TEGN PÅ STRESS Mit arbejde tager energi fra privatlivet Jeg føler mig udslidt Jeg føler mig træt efter en typisk arbejdsdag Jeg føler mig træt i løbet af dagen Jeg er ikke udhvilet når jeg vågner Jeg vågner i løbet af natten og har dernæst svært ved at falde i søvn igen 1 https://www.sundhed.dk/borger/sundhedogforebyggelse/livsstil/stress/

3 Jeg føler mig veloplagt og fuld af energi Jeg er fuld af energi Mit helbred Tabel 2: Egne beregninger på surveyundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (NFA; 2012) Vi ser da også, at personer i relationsfag oftere føler sig stressede. Men som det fremgår af nedenstående tabel, er det ikke er et hårdere tidspres, der nødvendigvis forsager stressniveauet i relationsfagene. Det tyder heller ikke på, at personer ansat i relationsfag arbejder i et højere arbejdstempo og oplever uventede opgaver, der sætter dem under pres, hyppigere end personer, der ikke arbejder i relationsfag. TABEL 3: STRESSNIVEAU Jeg føler mig stresset Jeg har tidsfrister, der er svære at holde Nødvendigt med et højt arbejdstempo i mit arbejde Jeg får uventede opgaver, der sætter mig under pres Tabel 3: Egne beregninger på surveyundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (NFA; 2012) Organisatoriske forhold har en betydning for arbejdsmiljø Der skal altså ledes andre steder for at finde årsagen til, at ansatte i relationsfag er mere stressede og føler, at deres arbejde er hårdt psykisk. En årsag kunne eksempelvis være, at ansatte i relationsfag oftere oplever modsatrettede krav i deres arbejde, som nedenstående tabel viser. Tabellen illustrerer de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på arbejdspladsen for ansatte i relationsfag. Et plus betyder, at arbejdsbelastningen forekommer oftere end for personer, der ikke arbejder i relationsfag. Et minus betyder, at arbejdsbelastningen forekommer sjældnere end for personer, der ikke arbejder i relationsfag.

4 Tabel 4 viser også, at ansatte i relationsfag, sammenlignet med ansatte i andre fag, har mindre indflydelse på deres arbejdsopgaver i forhold til, hvordan og hvordan de skal udføres. Dette mindsker fleksibiliteten og selvstædigheden hos de ansatte i relationsfag. Ifølge Arbejdstilsynet 2 kan dette ses som et belastende forhold. TABEL 4: ORGANISATORISKE OG LEDELSMÆSSIGE FORHOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Jeg får modsatrettede krav på arbejdet Jeg oplever skænderier på arbejdspladsen Jeg har indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver skal løses Jeg har indflydelse på, hvornår arbejdsopgaver skal løses Jeg samarbejder med mine kollegaer, når der opstår problemer, der kræver løsninger Min nærmeste leders engagerer sig i min faglige udvikling Jeg og mine kollegaer er involveret i beslutninger Der er en retfærdig behandling af alle medarbejdere på min arbejdsplads Jeg er bekymret for at blive arbejdsløs Jeg er bekymret for at blive forflyttet mod 2 Arbejdstilsynet: Håndbog om psykisk arbejdsmiljø (https://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/temapsykiskarbejdsmiljo/handbogompsykiskarbejdsmiljo.aspx )

5 min vilje Tabel 4: Egne beregninger på surveyundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (NFA; 2012) De modsatrettede krav samt den manglende indflydelse på egne arbejdsopgaver for ansatte i relationsfag kan give indtryk af, at årsagen til det dårlige psykiske arbejdsmiljø kan være af organisatorisk karakter. Det ses, at kollegaer samarbejder i relationsfagene, når der opstår problemer, som skal løses. Dette indikerer, at de ansatte rent faktisk samarbejder om at løse de problemer, der er, hvorfor de dårlige forhold måske kommer fra ledelsesniveau. Som det fremgår af tabellen oplever ansatte i relationsfag oftere skænderier på arbejdspladsen. Skænderier kan være et udtryk for en utilfredshed blandt de ansatte eller ledelsen. Disse frustrationer og skænderier kan blandt andet komme af en dårlig organisering og ledelse af arbejdet. Bekymring for at blive forflyttet Ses der på den nærmeste ledelse fremgår det, at ansatte i relationsfag i højere grad oplever, at deres nærmeste leder engagerer sig i de ansattes faglige udvikling. Derudover viser tallene, at ansatte i relationsfag bliver involveret i beslutninger oftere end i andre fag. Dette virker umiddelbart selvmodsigende i forhold til, at de ansatte ikke føler, at de har indflydelse på, hvornår og hvordan de løser deres arbejdsopgaver. Forklaringen kan måske være, at de ansatte tages med på råd i forhold til de arbejdsopgaver, hvor det er muligt, mens en stor del af arbejdsopgaverne i relationsfag er bestemt længere oppe i ledelsen. Ansatte i relationsfag oplever i mindre grad end ansatte i andre fag, at alle medarbejdere bliver retfærdigt behandlet. Det er klart, at en sådan oplevelse vil medvirke til en dårlig stemning på arbejdspladsen, hvilket påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt. Det ses endvidere i tabel 4, at ansatte i relationsfag i mindre grad er bekymret for at blive arbejdsløse. De er derimod mere bekymrede for at blive forflyttet mod deres vilje. Bekymringen for at blive forflyttet kan ligeledes bidrage til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Ovenstående resultater tyder altså på, at ansatte i relationsfag generelt arbejder i et dårligere arbejdsmiljø sammenlignet med ansatte i andre fag. Det dårlige arbejdsmiljø stammer dels fra det psykiske pres, der kan opstå, når man arbejder med mennesker. Men det dårlige arbejdsmiljø synes også at opstå som en konsekvens af, at fagene er organisatorisk og ledelsesmæssigt dårligt indrettet, idet de ansatte ikke føler, at de har indflydelse på deres arbejdsopgaver samt er bekymret for at blive forflyttet.

6 SÅDAN HAR VI BEREGNET TALLENE Regressionerne er kørt på baggrund af data kommer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i deres spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark fra 2012. Relationsfag er en dummyvariabel, der er lavet på baggrund af DISCO koder. Dermed sammenlignes relationsfag med alle andre fag, der indgår i datasættet. Relationsfag omfatter: læger, sygeplejersker, jordmødre, undervisning og pædagogisk arbejde på grundskole og før grundskoleniveau, specialundervisning af både børn og voksne, specialpædagogiskarbejde, assisterende arbejde inden for sundhedssektoren, børneomsorgsarbejde, omsorgsarbejde i sundhedssektoren, politiarbejde samt fængselsbetjente.