Title Study Guide for Modul B7: Regulation og Kommunikation Author Modulbestyrer Kim Brøsen Version F15.5. Date 2015.17.02. Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studieguide... 2 2. Om modulet... 2 De tre spor... 2 Skema... 3 Underviserne... 3 Undervisningssekretær... 4 Modulbestyrer... 4 Undervisningslokaler... 5 Modulets varighed... 5 Lærebøger Bogindkøb... 5 3. Kompetencetermer... 6 Kompetencetermer medicin... 6 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer... 6 Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder:... 7 Kompetencetermer biomekanik... 7 4. Studieordningens mål for modulet... 8 Medicin... 8 Biomekanik... 10 5. Evaluering af modulet... 13 6. Ugeplaner... 13 Moduluge 1 (uge 6) Endogen kemisk signalering... 13 Moduluge 2 (uge 7) Endogen og exogen kemisk signalering... 15 Moduluge 3 (uge 8) Endogen kemisk signalering... 17 Moduluge 4 (uge 9) Endogen og exogen kemisk signalering... 19 Moduluge 5 (uge 10) Exogen kemisk signalering... 20 Moduluge 6 (uge 11) Kønsliv og reproduktion Male... 22 Moduluge 7 (uge 12) Kønsliv og reproduktion Female... 24 Moduluge 8 (uge 13) Kønsliv og reproduktion... 26 Ugeplaner (professionssporet for medicinstuderende)... 27 Ugeplaner (professionssporet for klinisk biomekanik)... 29 Ugeplaner (akademikersporet for klinisk biomekanik)... 29 7. Eksamen... 29 Appendix 1 særlige oplysninger om bogkøb... 31
1. Om studieguiden Formålet med denne studie-guide Studie-guiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet og forelæseren Ugens hold- og/eller gruppetimer med henvisning til aktiviteterne i disse timer. for at kunne deltage i undervisningen Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter Læringsmål. Disse beskrives ved hjælp af nogle kompetencetermer (se pkt.3) Venligst bemærk, at der er særlige afsnit for professionssporet, da indholdet er forskelligt for hhv. biomekanik- og medicinstuderende. 2. Om modulet De tre spor I dette modul lærer de studerende om de mekanismer, som muliggør kommunikation mellem de forskellige organer og at organernes funktion kan kontrolleres og afstemmes efter behov. De studerende lærer om konsekvenserne af svigt i disse hormonelle kommunikations- og kontrolmekanismer. Endvidere læres hvordan lægemidler eller andre stoffer kan påvirke organismen. Medicinstuderende fortsætter med færdighedstræning og objektiv undersøgelse samt udbygger kendskabet til den medicinske journal. Biomekanikstuderende tager fat på undersøgelse og behandling af ryggens led og muskler - herunder træning i optagelse af anamnese og objektiv undersøgelse. På dette modul er fokus på brystryggens led og muskler. Tillige vil de biomekanikstuderende få indblik i teorier og evidens for forskellige manuelle behandlingsteknikker. Biomedicinsporet (10 ECTS point) Biomedicinsporet giver dig indsigt i endokrine kirtlers opbygning, funktion og udvikling. Du lærer hvorledes disse organer enten syntetiserer hormoner eller påvirkes af hormoner. Du lærer også, hvordan lægemidler og andre fremmedstoffer 2
binder sig til molekylære targets i vævene og dermed ændrer cellernes og organernes funktion. Professionssporet medicin (5 ECTS point) På dette modul fortsættes kurset i objektiv undersøgelse (modul B4) med særlig fokus på almentilstand, hoved/hals, thorax og abdomen/rektum, samt hvordan disse undersøgelser journalføres. Professionssporet klinisk biomekanik (2 ECTS point) Der fokuseres i modul B7 specifikt på finmotorisk træning og manuelle behandlingsteknikker for biomekaniske funktionsforstyrrelser i lænd og bækken. Akademikersporet - medicin Der findes ikke et akademikerspor i modul B7. Akademikersporet klinisk biomekanik (2 ECTS point) I faget manuel behandling teori og evidens fokuseres der på indikationer for de mest almindelige manuelle behandlingsformer samt især deres virkningsmekanismer, effekt og evidens. Der er tillige fokus på at opnå kompetencer, der gør det muligt at vurdere, hvornår forskellige typer af manuel behandling er saglige og evidensbaserede behandlingsvalg. Skema Generelt Du finder dit eget skema på e-learn. der er derudover udarbejdet skema specifikt for modul 7 med tid, sted, tema, underviser og holdnummer. Vi beder dig om at du ikke deltager i undervisningen for andre hold eller grupper. Er undervisningslokalet overfyldt, kan underviser bede om at ikke-holdsatte forlader lokalet. Underviserne Biomedicinsporet I dette modul vil du bl.a. møde følgende: Kim Brøsen, professor, IST - Klinisk Farmakologi. E-mail: kbrosen@health.sdu.dk Jane Stubbe, lektor, IMM - Kardiovaskulær og Renal Forskning. E-mail: jstubbe@health.sdu.dk Henrik Dimke, Adjunkt, IMM - Kardiovaskulær og Renal Forskning. E-mail: hdimke@health.sdu.dk John Chemnitz, lektor, IMM Neurobiologisk Forskning. E-mail: jchemnitz@health.sdu.dk Henrik Thybo Christesen, overlæge, H.C. Andersen Børnehospital, OUH. E-mail: henrik.christesen@rsyd.dk Annette Møller Dall, akademisk medarbejder, IMM Neurobiologisk Forskning. E-mail: amdall@health.sdu.dk 3
Laszlo Hegedüs, professor, Endokrinologisk afd. M, OUH. E-mail: laszlo.hegedus@rsyd.dk Ulla Hedegaard, Ph.d.-stud., IST Klinisk Farmakologi. E-mail: uhedegaard@health.sdu.dk Per Damkier, overlæge, IST - Klinisk Farmakologi. E-mail: pdamkier@health.sdu.dk Boye L. Jensen, professor, IMM Kardiovaskulær og Renal Forskning. E-mail: bljensen@health.sdu.dk Kresten Rubeck Petersen, ledende overlæge, Gyn.-obstetrisk afd. D, OUH. E-mail: kresten.r.petersen@rsyd.dk Pernille Ravn, koordinerende klinisk lektor, Gyn.-obstetrisk afd. D, OUH. E-mail: pernille.ravn@rsyd.dk Vibeke Kramer Lysdal, afdelingslæge, Gyn.-obstetrisk afd. D, OUH E-mail: Vibeke.kramer.lysdal@rsyd.dk Jo De Mey, professor, IMM Kardiovaskulær og Renal Forskning. E-mail: jdemey@health.sdu.dk Tore Bjerregaard Stage, Cand Farm. Ph.d. stud., IST-Klinisk Farmakologi E-mail: tstage@health.sdu.dk Ph.d.-studerende og ældre studerende vil undervise i hold- og gruppetimer. Professionssporet (medicin) I dette modul vil du bl.a. møde følgende: Kasper Dalby, ekstern lektor, Laboratoriet for Kliniske Færdigheder. E-mail: kdalby@health.sdu.dk Professionssporet (biomekanik) Tovholder: Rie Toftgaard Castella. Videnskabelig assistent, Idræt og Biomekanik. E-mail: rctoftgaard@health.sdu.dk Akademikersporet (biomekanik) Tovholder: Lise Hestbæk, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik. E-mail: l.hestbaek@nikkb.dk Undervisningssekretær Kirsten Anette Jensen, IST Klinisk Farmakologi, Winsløwparken 19, 2. sal Tlf. 65 50 37 88; e-mail: kajensen@health.sdu.dk Træffes dagligt mellem kl. 10.00-12.00. Modulbestyrer Kim Brøsen, professor, IST - Klinisk Farmakologi. Tlf. 65 50 37 51; e-mail: kbrosen@health.sdu.dk Træffes efter aftale 4
Undervisningslokaler Undervisningen foregår i Winsløwparken nr. 17 og 19, i Klinikbygningen på OUH og på Campus. Oversigt over lokalerne kan du finde via dette link: http://sdu.dk/servicenavigation/left/vejviser/odense.aspx Undervisningen gives som forelæsninger F (alle studerende), holdtimer H (ca. 30 stud. pr. hold) eller gruppetimer G (ca. 10 stud. pr. gruppe). Færdighedstræningen er delt op i hold med ca. 25 stud. pr. hold. Computerøvelser foregår som gruppeundervisning i IT-studiesalen (UIT) på Campus. Modulets varighed Modul 7 begynder mandag i uge 6 og slutter i uge 13 med eksamen i uge 15. Se eksamensdatoer under Eksamen. Lærebøger Bogindkøb Biomedicinspor (medicin og biomekanik) Berne and Levy Physiology. B.M Koeppen and B.A. Stanton, 6. Udgave, opdaterede udgave 2010. Elsevier eller: Medical Physiology. W.F. Boron & E.L. Boulpaep. 2. Udgave 2009. Elsevier Saunders. eller: Medical Physiology. R.A. Rhoades & Bell D.A. 3. udgave 2009. Kluwer/Lippincott, Williams & Wilkins. eller: Medical Physiology. R.A. Rhoades & Bell D.A. 4. udgave 2012. Wolters Kluwer/Lippincott, Williams & Wilkins. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi. J. Rostgaard m.fl. 10. udgave 2006. Munksgaard. eller: Gray s Anatomy for Students. R. Drake et al. 2005. Elsevier. eller: Gray s Anatomy for Students. R. Drake et al. 2.udgave 2009. Elsevier. Langmans Embryologi (dansk oversættelse). T. W. Sadler. 2. udgave, 2. oplag 2006. Munksgaard. eller 3. udgave, 1. oplag 2010 Atlas der Anatomie des Menschen. F.H. Netter. 3. oplag 2003. Thieme (den tyske udgave med normal latinsk nomenklatur anbefales). Genesers histologi. A Brüel, E. I. Christensen, J. Tranum-Jensen; K. Qvortrup og F. Geneser. 1. oplag 2012. Munksgaard Basal og Klinisk Farmakologi., K. Brøsen & U. Simonsen, J.P. Kampmann & Steffen Thirstrup. 5. udgave 2014. FADLs Forlag. eller: Pharmacology. H.P. Rang, M.M. Dale, J.M. Ritter, P.K. Moore. 6 th Churchill Livingstone. eller 7 th Edition, 2011 Edition,2007. Medicin.dk 5
Professionsspor (medicin) Vejledninger på professionssporets hjemmeside. Professionsspor (biomekanik) Peterson DH., Bergmann, Chiropractic Technique: Principles and Procedures. 3rd Ed. Mosby 2011. ISBN 978-0-323-04969-6 Noter: Lægges ud på e-learn i forbindelse med undervisningen. Akademikersport (biomekanik) Anbefalede lærebøger diskuteres i første lektion. Noter: Lægges ud på e-learn i forbindelse med undervisningen. 3. Kompetencetermer Denne studieguide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne (dine kompetencer). Kompetencerne medicin inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer. Venligst bemærk at biomekaniks professionsspor bruger et andet sæt kompetencetermer. Kompetencetermer medicin Niveau 1 Niveau 2 Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Angive/ definere/karakterisere, klassificere, inddele/opdele, benævne, navngive Kendskab til Beskrive/ identificere/ diagnosticere Forklare/anvende/beregne/ redegøre for Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Deltage/assistere Udføre under vejledning (fx inspektion, palpation, perkussion, undersøgelse) Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt (fx inspektion, palpation, perkussion, undersøgelse) Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive/definere etc. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad man ser/ har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/beregne/redegøre for På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte 6
opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Niveau 1: Deltage/assistere På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer uden selvstændigt ansvar for den samlede opgaves varetagelse. Niveau 2: Udføre under vejledning (fx inspektion, palpation, perkussion og undersøgelse) På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person. Niveau 3: Udføre selvstændigt (palpation, perkussion, inspektion og objektiv undersøgelse) På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse etc. Kompetencetermer biomekanik Kompetencer Intellektuelle kompetencer: Beskrivelse Analytisk og abstrakt tænkning og ræsonnement. Videnssøgende attitude og evnen til at strukturerer ens egen læringsproces. Akademiske kompetencer: Specielle kompetencer indenfor et specifikt akademisk område og multidisciplinære kompetencer. Praksiskompetencer: Praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed. Niveau 1 Niveau 2 Intellektuelle og akademiske kompetencer Generelle verber: Angive Definere Beskrive Identificere Fagrelevante verber: Kendskab Reproducere Generelle verber: Forklare Anvende Redegøre for Beskrivelse På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags-)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse 7
Niveau 3 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Fagrelevante verber: Forstå og forklare Omsætte Fortolke Planlægge Optage Generelle verber: Analysere Diskutere Vurdere Fagrelevante verber: Overføre Afgøre Syntetisere Differentiere Praksiskompetencer Generelle verber: Deltage Assistere Fagrelevante verber: Reproducere viste færdigheder Generelle verber: Udføre under vejledning Fagrelevante verber: Anvende viste færdigheder Identificere eller lokalisere under vejledning Undersøge under vejledning Behandle under vejledning Generelle verber: Udføre selvstændigt Fagrelevante verber: Anvende og modificere viste færdigheder sikkert og let Identificere eller lokalisere selvstændigt Undersøge selvstændigt Behandle selvstændigt ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Beskrivelse På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel. På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person. På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc. 4. Studieordningens mål for modulet Medicin Mål 8
I dette modul lærer de studerende om de mekanismer som muliggør kommunikation mellem de forskellige organer og at organernes funktion kan kontrolleres og afstemmes efter behov. De studerende lærer om konsekvenserne af svigt i disse hormonelle kommunikations- og kontrolmekanismer. Endvidere læres hvordan lægemidler eller andre stoffer kan påvirke organismen. De studerende fortsætter med færdighedstræning i at udføre objektiv undersøgelse og udbygger kendskabet til den medicinske journal. Det biomedicinske spor (medicin) Den studerende kan: Beskrive principperne for hormoners syntese, transport og omsætning Forklare de molekylære mekanismer hvormed hormoner og relaterede molekyler regulerer celler samt organers funktion Beskrive de endokrine kirtlers opbygning, funktion og udvikling Beskrive kønsorganernes funktion, struktur og udvikling. Forklare hvilken betydning hormonelle ændringer har på kroppens funktion og opbygning i forskellige faser af livet Analysere hvorledes eksterne faktorer i miljø eller lægemidler kan påvirke kroppens hormonbalance Forklare grundlæggende principper for lægemidlers virkningsmekanisme Forklare manifestationer ved forstyrrelser af kroppens hormonbalance Beskrive metoder til vurdering af hormonbalance Redegøre for principper for hormonelle belastningsundersøgelser Prøveform: Sprog: Censur: Bedømmelse: Skriftlig eksamen, inkl. spot Dansk Ekstern censur Karakterskala Professionssporet (medicin) Den studerende kan: Ved brug af fantomer, figuranter og medstuderende foretage en objektiv undersøgelse af almen tilstand, hoved-hals, thorax og abdomen, samt journalføre undersøgelserne. Prøveform: Mini-OSCE Sprog: Dansk Censur: Intern censur Bedømmelse: Godkendt/ikke-godkendt Omfang: 15 ECTS points Undervisningsform: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde og praktiske øvelser Placering: 1. kvartal, 4. semester, 2. år for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når samlede mini-osce for B7 og B8 er bestået 9
Biomekanik Mål Målbeskrivelsen er ækvivalent til medicinernes (se ovenfor) med følgende tilføjelse: De studerende fortsætter med færdighedstræning nu med fokus på columna lumbalis samt bækkenet. De studerende lærer om teorierne bag manuel behandling i form af HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling samt om styrker og svagheder i evidensen for de nævnte behandlingers effekt på smertetilstande i columna og ekstremiteterne. Det biomedicinske spor Se mål for medicin ovenfor. Professionssporet B7 lænd og bækken Kompetencemål Intellektuelle og akademiske kompetencer At den studerende kan Forstå og forklare eksisterende rationaler for manuel behandling i lænd og bækken Anvende opnået viden fra: Bevægelse og arbejde (modul 4) og Observation og palpation (modul 4) og Bevægepalpation (modul 4), Manuel behandling: Teori og evidens (modul 7) i relation til behandling af lænd og bækken Beskrive begrebet professionel adfærd Praksiskompetencer At den studerende kan Anvende færdigheder fra Observation og palpation (modul 4) og Bevægepalpation (modul 4) i lænden Selvstændigt udføre finmotoriske øvelser og koordinationstræning Selvstændigt udføre manuel behandling Kommunikere tilstrækkeligt med en simuleret patient Udvise professionel adfærd i forhold til en simuleret patient, medstuderende og undervisere Kriterier Intellektuelle og akademiske kompetencer At den studerende kan Anvende viden om de eksisterende grundlæggende teorier omkring begreberne led dysfunktion og den vertebrale subluxations model Forstå og forklare assisted/resisted modellen for diversified manipulationsbehandling Redegøre for indikationerne for anvendelsen af de mest almindelige manipulations-teknikker Redegøre for proceduren for de mest almindelige manipulations-teknikker Redegøre for begrebet professionel adfærd, herunder bla.: ansvarlig adfærd, evnen til at forbedre sig, initiativ og social adfærd. Modtage råd, vejledning og konstruktiv kritik 10
Praksiskompetencer At den studerende kan Identificere normale og unormale bevægeundersøgelses-fund Placere en patient i den korrekte sideleje-position, der sikrer optimal patient stabilitet og komfort, samt gennemførelse af manipulationsbehandlinger i sideleje Selvstændigt udføre almindeligt anvendte manipulations-teknikker og for hver individuel manipulations-teknik kunne redegøre for: o Indikation o Rationale o Assisteret eller resisteret teknik o Patientens position o Behandlerens position o Det segmentelle kontaktpunkt o Behandlerens kontaktpunkt o Behandlerens kontakthånd o Behandlerens stabiliserings hånd o Vektor o Proceduren Instruerer en simuleret patient i proceduren i forbindelse med undersøgelse og behandling af lænden Kommunikere og interagere positivt med en simuleret patient, medstuderende og undervisere Udvise ansvarlig adfærd Omsætte vejledning og konstruktiv kritik til forbedret praksis Beskrivelse af karakterer Karakteren 12 - den fremragende præstation. Den studerende kan udføre en basal manuel behandling i lænd og bækken med optimal sikkerhed, flow og patientkontakt. Karakteren 02 - den tilstrækkelige præstation. Den studerende kan selvstændigt udføre en basal manuel behandling i lænd og bækken med tilstrækkelig sikkerhed til at ingen alvorlige fejl begås i forhold til en simuleret patient. Prøveform: Løbende evaluering, integreret OSCE Sprog: Dansk Censur: Intern, Ekstern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået, 7-trins karakterskala for deltagelse i professionssporet: Bevægelse og arbejde (modul 4), Observation og palpation (modul 4), Bevæge-palpation (modul 4) samt Teoretisk biomekanik 2 (modul 5) skal være bestået. Undervisere: Tovholder: Rie Toftgaard Castella Medundervisere: Anette Ravn Nørregaard, Charlotte Beck, Camilla Møller Jørgensen, Birgitte Eskelund 11
Akademikersporet Manuel behandling: Teori og evidens Kompetencemål Intellektuelle og akademiske kompetencer At den studerende kan Definere forskellige former for manuel behandling Redegøre for principperne bag den praktiske udførelse af de mest almindelige former for manuel behandling rette mod muskler, sener og led Redegøre for indikationer for anvendelse af de forskellige behandlinger Redegøre for virkningsmekanismer af manuelle behandlinger Redegøre for evidensen for anvendelse af manuelle behandlinger Fortolke evidensen for manuelle behandlinger i sammenhæng med evidensen for andre behandlingsformer og ingen behandling Selvstændigt anvende teoretisk viden om manuelle behandlingers indikation, virkningsmekanismer og effekt på kliniske problemstillinger Kriterier Intellektuelle og akademiske kompetencer At den studerende kan Redegøre for principperne bag den praktiske udførelse af high-velosity-lowamplitude (HVLA) manipulation, led mobilisering og manuel bløddelsbehandling Redegøre for indikationer for anvendelse af HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling Redegøre for mekaniske og neurologiske virkningsmekanismer af HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling Søge og fortolke videnskabelig litteratur omhandlende virkningsmekanismer af HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling og fortolke denne viden i relation til kliniske problemstillinger som rygsmerter, nakkesmerter og hovedpine Selvstændigt søge viden om effekten af HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling på kliniske problem-stillinger i columna og ekstremiteter Redegøre for hvilke ressourcer i form af litteraturstudier, guidelines og medicinsk teknologivurdering (MTV) rapporter, der kan anvendes til vurdering af indikationer for HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling Selvstændigt vurdere hvornår HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling er saglige og evidensbaserede behandlingsvalg Prøveform: Fremmøde Sprog: Dansk og engelsk Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået, Undervisere: Tovholder: Lise Hestbæk Medundervisere: Alice Kongsted, David Cassidy og eksterne undervisere. 12
5. Evaluering af modulet Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil blive justeret på baggrund af evalueringerne primært til glæde for de studerende, der kommer efter dig! Det er derfor vigtigt at alle studerende deltager i dette arbejde evalueringer udsendes via e-learn og er anonyme. Vi beder om at negativ kritik er konstruktiv kritik: Hvad foreslår du at gøre i stedet for det som ikke var godt. Vi vil gerne vide hvilke dele af undervisningen, der har fungeret godt, så husk også at nævne de områder, hvor du fik udbytte og blev stimuleret. 6. Ugeplaner Moduluge 1 (uge 6) Endogen kemisk signalering Forelæsning: Cellesignalering (2F) Tore Bjerregaard Stage For at et signal-molekyle kan fremkalde en effekt, skal det interagere med en molekylær målstruktur. De fleste målstrukturer er proteiner. De fremherskende typer af proteiner, som signal-molekyler interagerer med, omfatter receptorer, ionkanaler, enzymer og transportmolekyler. Principperne bag disses signaltransduktion vil blive gennemgået og sat i sammenhæng til lægemidlers virke, for at give en forståelse hvordan disse systemer fungerer under normale omstændigheder og hvordan lægemidler kan påvirke disse systemer molekylært. Basal & Klinisk Farmakologi, kapitel 1+2 eller Rang and Dale s Pharmacology, kapitel 3 Rang and Dale s Pharmacology 7 th Edition, kapitel 3 Forelæsning: Hypothalamus, hypofyse og vækst (2F) Jane Stubbe Den første halvdel vil dreje sig om det overordnede kontrol af det endokrine system og hypothalamus og adenohypofysens nøglerolle deri. Derefter fokuseres på et af hypofysens hormoner, væksthormon, og dets betydning for såvel vækst som stofskifteregulering. Desuden gennemgås en række andre hormoner af betydning for vækst. Til slut gives et kort overblik over neurohypofysens hormoner. Boron & Boulpaep. Medical Physiology, kapitel 47 s. 1015-8 og kapitel 48 Berne & Levy: kapitel 37 og kapitel 40 Rhoades & Bell. Medical Physiology, kapitel 31 Holdundervisning i de endokrine organers histologi (2H) John Chemnitz/Annette Møller Dall De to holdtimer bruges til gennemgang af hypofysen, binyren, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne. Der arbejdes med opgaver både inden for makroskopi og mikroskopi samt embryologi. Histologiundervisningen indeholder mikroskopi af udvalgte præparater. Der mikroskoperes individuelt, men præparaterne vil blive 13
gennemgået. Undervisningsmateriale, der skal medbringes til timerne, vil være tilgængeligt både som trykt hæfte (studenterboghandlen) og på e-learn. Geneser: side 499-503, 559-586 Drake et al. 2005: side 288-289, 327-329, 916-919 Drake et al. 2009: side 320-322, 365-366, 964-968 Rostgaard et al.: side 64-65, kapitel 13, side 310-313, 331-333 Langman 2. udg.: side 288-290, 355-358, 366-368, 433-436, 452-453 Langman 3. udg.: side 295-296, 354-356, 364-366, 400-402, 418-419 Holdundervisning i endokrinologi: hypothalamus, hypofyse og vækst (2H) Jane Stubbe De 2 holdtimer bruges til at arbejde videre med stoffet med baggrund i case-historier vedrørende endokrine forstyrrelser fx akromegali. Cases findes på e-learn Desuden genlæses relevante afsnit om disse sygdomme i lærebogen. Læringsmål moduluge 1 Signaltransduktion Redegøre for target-begrebet (receptorer, transportere, ionkanaler, enzymer, DNA, RNA) Redegøre for signaltransduktionspathways som efterfølger aktivering af de forskellige targetmolekyler. Have kendskab til vigtige kliniske eksempler på lægemidler, der angriber de forskellige typer af targets.. Generel endokrinologi Definere begreberne endokrin, exokrin, parakrin, autokrin og neuroendokrin kommunikation. Forklare princippet bag negativ feedback kontrol af hormonsekretion. Forklare princippet bag positiv feedforward kontrol af hormonsekretion. Hypothalamus og hypofyse Beskrive hypofysens lokalisation, topografi og udvikling samt redegøre for dens strukturelle relationer: neurale forbindelser og portale cirkulation. Diagnosticere og beskrive den lysmikroskopiske opbygning af hypofysen. Beskrive i hovedtræk den kemiske struktur og redegøre for funktion af de hypothalamiske hormoner. Beskrive i hovedtræk biosyntese, struktur og virkning af adenohypofysens hormoner. Angive for hvert af disse hormoner hvilke hypothalamiske hormoner, der kontrollerer deres sekretion. Beskrive negativ feedback kontrol af hormonsekretion fra adenohypofysen. Redegøre for vasopressins og oxytocins biosyntese, neuronal transport og sekretion. Den endokrine regulering af vækst Redegøre for ernæringens betydning for vækst og for vækstperioder. 14
Redegøre for væksthormonets sekretion, hypothalamisk regulering, virkninger samt virkningsmekanisme. Redegøre for betydningen af insulin-lignende vækstfaktorer og deres bindingsproteiner i regulering af vækst. Redegøre for andre hormoners betydning for vækst: thyreoidea-hormon, kønshormoner, kortisol og insulin. Beskrive dværgvækst og hypofysær kæmpevækst (akromegali). Gl. thyroidea og gll. parathyroideae Beskrive den makroskopiske opbygning af gl. thyroidea og gll. parathyroideae, relationer, kar- og nerveforsyning samt udvikling. Diagnosticere og beskrive den mikroskopiske opbygning af gl. thyroidea. og gll. parathyroideae. Gl. suprarenalis Beskrive den makroskopiske opbygning af gl. suprarenalis, relationer, kar- og nerveforsyning samt udvikling. Diagnosticere og beskrive den lysmikroskopiske opbygning af gl. suprarenalis. Moduluge 2 (uge 7) Endogen og exogen kemisk signalering Forelæsning: Farmakodynamik (1F) Tore Bjerregaard Stage Principperne bag de kvantitative aspekter af lægemidlers virkning og definition af essentielle begreber i farmakodynamik gennemgås. Basal & Klinisk Farmakologi, kapitel 1+2, eller Rang and Dale s Pharmacology, 6.th ed., kapitel 2 Rang & Dales Pharmacology 7 th Edition, kapitel 2 Forelæsning: Glandula thyroidea (1F) Jane Stubbe Syntese, oplagring og sekretion af thyroideahormoner forklares, desuden thyroideahormoners transport i blodet og konvertering i perifere væv. Den overordnede kontrol af gl. thyroideas hormonsekretion gennemgås, hermed gives et konkret eksempel på negative feedback kontrol. Der gives en kort oversigt over disse hormoners virkninger og symptomer ved hypo- og hyperthyroidisme (uddybes i den efterfølgende holdundervisning). Boron & Boulpaep. Medical Physiology, kapitel 49 Berne &Levy: kapitel 41 Rhoades & Bell. Medical Physiology, kapitel 32 Klinisk forelæsning: gl. thyroidea (2F) Laszlo Hegedüs 15
Epidemiologi, ætiologi, symptomer, diagnostik og behandling af de hyppigste thyroideasygdomme. Der tages udgangspunkt i 3 sygehistorier omhandlende atoksisk struma, for højt stofskifte og for lavt stofskifte. Holdundervisning i endokrinologi: gl. thyroidea (2H) Jane Stubbe De 2 holdtimer bruges til at arbejde videre med stoffet med baggrund i case-historier vedrørende hyper- og hypothyroidisme fx Graves sygdom, Hashimotos sygdom. Cases findes på e-learn Desuden genlæses relevante afsnit om disse sygdomme i lærebogen. Holdundervisning i endokrinologi: diagnostiske metoder (2H) Jane Stubbe Procedurer ved radioimmunoassay (RIA) gennemgås sammen med en kort gennemgang af enzyme linked immunosorbent assay (ELISA). Holdet diskuterer anvendelse af disse og andre metoder i differentialdiagnostikken af thyroideasygdomme dette i lyset af kendskab til feedback regulering. Læs afsnittet om radioimmunoassay i lærebogen: Boron & Boulpaep. Medical Physiology, kapitel 47 s. 1025-7 Rhoades & Bell 3. Udg.. Medical Physiology, kapitel 30 s. 590-593 Rhoades & Bell 4. Udg.. Medical Physiology, s. 598-600 Til jer der læser efter Berne and Levy: er det nødvendigt at supplere med ovenstående sider fra en af de øvrige lærebøger. Holdundervisning i farmakodynamik (regneøvelse) (2H) Tore Bjerregaard Stage Regneøvelsen illustrerer de matematiske modeller bag lægemidlers virke med et konkret eksempel på hjertemedicins virkning. Regneøvelsen (ligger på e-learn) og Basal & Klinisk Farmakologi, kapitel 1, eller Rang and Dale s Pharmacology, 7 th Edition, kapitel 2 Læringsmål moduluge 2 Farmakodynamik Angive definitionen på lægemiddel, farmakokinetik og farmakodynamik. Beskrive begrebet farmakodynamik. Redegøre for dosis-respons-begrebet herunder udregne og redegøre for farmakodynamiske parametre samt kende de forskellige overordnede typer af agonister. Redegøre for kompetitiv og non-kompetitiv hæmning af receptorer. Glandula thyroidea Redegøre for syntese, oplagring og sekretion af thyroxin og trijodthyronin samt regulering af thyreoideahormonsekretion. Redegøre for jodkoncentreringsmekanismen i gl. thyroidea. 16
Redegøre for transporten af thyroideahormoner i plasma, herunder proteinbundet jod versus frit thyreoideahormon. Beskrive og forklare metabolismen af thyreoideahormon, herunder konvertering af thyroxin til trijodthyronin og reverse T 3 i perifere væv. Beskrive den cellulære virkningsmekanisme for thyroideahormonerne. Redegøre for effekter af thyroideahormoner på stofskifte samt vækst og udvikling. Redegøre for årsager og konsekvenser af hypo- og hypersekretion af thyroideahormoner. Redegøre for opståen af en forstørret glandula thyroidea (struma) ved jodmangel. Beskrive gl. thyroideas klinik: undersøgelsesmetoder baseret på fysiologiske principper; herunder RIA og ELISA. Moduluge 3 (uge 8) Endogen kemisk signalering Forelæsning: Binyrer (2F) Jane Stubbe Det tages udgangspunkt i den overordnede kontrol af binyrebarken (hypothalamuspituitary-adrenal axis). Syntesen af steroidhormoner gennemgås i detaljer. Virkningen af binyrebarks hormoner gennemgås med hovedvægt på glucokortikoider og adrenale androgener idet mineralokortikoider vil blive omhandlet mere detaljeret på modul B8. Boron & Boulpaep. Medical Physiology, kapitel 50 Rhoades & Bell. Medical Physiology, kapitel 33 Berne & Levy: kapitel 42 (minus afsnittet med binyremarven s. 738-742) (Bemærk - forelæsningen ligger torsdag i uge 7) Forelæsning: Gl. parathyroidea og vitamin D (2F) Henrik Dimke Indledningsvis diskuteres organismens kalcium- og fosfat-depoter og deres omsætning via knogler, nyrer og tarmen. Syntesen og sekretionen af parathyreoideahormon (PTH) og dets relation til koncentrationen af kalcium i plasma diskuteres i forhold til begrebet autoregulation. Desuden gøres rede for syntese af 1,25-dihydroxycholecalciferol ud fra vitamin D. Virkningen af disse hormoner samt (meget kort) calcitonin vil blive gennemgået. Forskellige knoglesygdommene diskuteres i relation til den hormonale regulering af calcium- og fosfat-stofskiftet. Berne & Levy, Physiology, Kapitel 39 Boron & Boulpaep. Medical Physiology, kapitel 52 Rhoades & Bell. Medical Physiology, kapitel 35 (Bemærk at læringsmålene kræver en forståelse for signalvejen der regulerer PTH sekretionen, samt de regulerende mekanismer ansvarlige for transport af kalcium fra tarm, knogle og nyre. Disse dækkes ikke fuldstændigt i Rhoades & Bell. Supplementer derfor med Berne og Levy kapitel 39, for at dække læringsmålene på disse områder). (Bemærk - forelæsningen ligger torsdag i uge 7) Holdundervisning i endokrinologi: binyrer (2H) Jane Stubbe 17
De 2 holdtimer bruges til at arbejde videre med stoffet med baggrund i case-historier vedrørende endokrine forstyrrelser fx Addisons sygdom, Cushings syndrom. Cases findes på e-learn Desuden genlæses relevante afsnit om disse sygdomme i lærebogen. Holdundervisning i endokrinologi: gl. parathyroidea og vitamin D (2H) Henrik Dimke De 2 holdtimer bruges til at arbejde videre med stoffet med baggrund i case-historier vedrørende endokrine forstyrrelser fx D-vitamin mangel. Cases findes på e-learn Desuden genlæses relevante afsnit om disse sygdomme i lærebogen. Læringsmål moduluge 3 Binyrerne Redegøre for binyrebarkens struktur i relation til produktion af de forskellige steroidhormoner og redegøre for de vigtigste produkter fra hver zone. Redegøre i hovedtræk for struktur og biosyntese af binyrebarkens hormoner. Redegøre i hovedtræk for transport, omsætning og udskillelse af binyrebarkens hormoner, herunder for kortisol-bindende globulin. Beskrive den cellulære virkningsmekanisme for binyrebark-hormonerne. Redegøre i hovedtræk for virkningen af binyrebarkhormoner på kulhydrat-, protein og fedtstofskifte; permissiv virkning; relation til stress. Beskrive årsager til og konsekvenser af a) hypersekretion og b) hyposekretion af glucokorticoider og adrenale kønshormoner. Beskrive kort sekretion og betydning af aldosteron og renin-angiotensinsystemet (videreføres på næste modul). Hormonal regulering af kalcium- og fosfat-stofskiftet Redegøre for organismens kalcium- og fosfat-depoter og deres omsætning. Redegøre for knoglevævets dynamik: osteoblaster, osteocytter og osteoclaster. Redegøre for omsætningen af kalcium og fosfat i mave-tarmkanal og nyre. Redegøre for betydningen af en reguleret ekstracellulær kalciumkoncentration, herunder proteinbinding af Ca 2+ i plasma og betydningen af ph for plasma-ca 2+. Redegøre for syntese og sekretion af parathyreoideahormon og dets relation til koncentrationen af kalcium i plasma. Beskrive transduktionsmekanismen for gl. parathyroideas calcium-sensing receptor. Redegøre for virkninger af parathyreoideahormon på knogle, nyre og mavetarmkanal. Redegøre for vitamin D og biosyntesen af hydroxycholecalciferoler. Redegøre for hydroxycholecalciferolers virkningsmekanisme samt deres virkninger på knogle, nyre og mave-tarmkanal. Beskrive konsekvensen af vitamin D mangel. Redegøre kort for calcitonins cellulære oprindelse og sekretion; relation til koncentrationen af kalcium i plasma; virkninger. Karakterisere følgende knoglesygdommene: osteoporose, osteomalaci og engelsk syge. 18
Moduluge 4 (uge 9) Endogen og exogen kemisk signalering Forelæsning: ANS I (2F) Jo De Mey I forelæsningen repeteres principperne for den fysiologiske opbygning af det autonome nervesystem. Der gennemgås receptortyper, disses cellulære placering og den autonome neurotransmission. Forelæsningen vil foregå på engelsk. Basal & Klinisk Farmakologi, kapitel 6-7. Rang & Dale: Section 2. Chemical Mediators: 9. Chemical mediators and the autonomic nervous system 10. Cholinergic transmission (ANS I) + cholinergic and noradrenergic transmission - på forskellige organsystemer i section 3. Rang & Dale s Pharmacology 7 th Edition Chapter 12 Forelæsning: ANS II (2F) Jo De Mey I forelæsningen gennemgås kolinoceptor-aktiverende og -blokerende lægemidler. Desuden gennemgås opdeling af adrenoceptorne og lægemidler med virkning på adrenoceptorer. Forelæsningen vil foregå på engelsk. Basal & Klinisk Farmakologi, kapitel 7-8. Rang & Dale: Section 2. Chemical Mediators 9. Chemical mediators and the autonomic nervous system 11. Noradrenergic transmission (ANS II) + cholinergic and noradrenergic transmission - på forskellige organsystemer i section 3. Rang & Dale s, kapitel 13 og 14 Gruppeundervisning: Det autonome nervesystem (4G) (Boye L. Jensen) Tager udgangspunkt i programmet The Autonomic Nervous System. Læg mærke til, at der er to dele: Introduction og Blood Vessel Module. Materiale lægges på e-learn inden timerne. Læringsmål moduluge 4 Autonome nervesystem redegøre for den anatomiske og fysiologiske opbygning af det autonome nervesystem kunne redegøre for virkningsstederne og virkningerne for det autonome nervesystem redegøre for de vigtigste kemiske signalstoffer og receptortyper i det autonome nervesystem Redegøre for principperne ved farmakas påvirkninger af det autonome nervesystem 19
redegøre for inddelingen af lægemidler, der påvirker det autonome nervesystem, og for hver af hovedtyperne af disse have kendskab til virkemåde, virkningsmekanisme, virkninger, indikationer og kontraindikationer, samt bivirkninger Moduluge 5 (uge 10) Exogen kemisk signalering Forelæsning: Histamin og antihistaminer (1F) Ulla Hedegaard Histamin er en vigtig mediator i den allergiske type-i reaktion. Virkemekanismer og receptortyper vil blive gennemgået og sammenholdt med antihistaminers virkemekanismer, effekt og terapeutiske anvendelse. Basal & Klinisk Farmakologi, kapitel 11. Rang and Dale s Pharmacology, kapitel 13. Rang and Dale's Pharmacology, 7 th Edition, kapitel 17, p210-1 og kapitel 26 p332-4 og kapitel 29, p 362-3, 366 Forelæsning: Prostaglandiner thromboxan; syntese og effekter samt intervention (1F) Boye L. Jensen I forelæsningen gennemgås kort synteseveje for eicosanoider og der fokuseres på de fysiologisk og klinisk vigtigste effekter af prostanoider indenfor især urogenitalsystemet, ventrikelfunktion og kardiovaskulær homeostase. Basal & Klinisk Farmakologi, kapitel 16. Rang and Dale: Kapitel 13 (Eicosanoids). Rang and Dale's pharmacology, 7 th Edition, kapitel 17, 212-220 Forelæsning: Dopamin og serotonin-transmission (1F) Kim Brøsen Syntese og omsætning af dopamin og serotonin gennemgås, desuden diskuteres receptortyper, signaltransduktion og virkemåder. Farmakas forskellige angrebspunkter i syntese og omsætning af dopamin og serotonin gennemgås og der gives farmakaeksempler. Basal & Klinisk Farmakologi, kapitel 9 og 10, eller Rang and Dale s Pharmacology, kapitel 34. Rang and Dale's Pharmacology, 7 th Edition, kapitel 38, p463-8 (Bemærk - forelæsningen ligger fredag i uge 13) Forelæsning: Peptidmediatorer (1F) Morten Rix Hansen Gruppen af peptider og proteiner med virkning som signalstoffer er en meget stor og meget broget skare af substanser, som er dybt involveret i mangfoldige processer i organismen. Der vil blive givet eksempler på sådanne naturlige peptid ligander og eksempler på brug i farmakologien. Eksempelvis beskrives mulighederne for at påvirke renin-angiotensin-systemet farmakologisk. 20
Basal & Klinisk Farmakologi, kapitel 12. Rang and Dale s Pharmacology, kapitel 16 og 33. Rang and Dale's Pharmacology, 7 th Edition, kapitel 19 og kapitel 22, p270-71 + 273-78 Holdundervisning i ANS I (2H) Boye L. Jensen Opgaver findes på e-learn. Printes ud og medbringes til timerne. Det er en fordel at have sat sig ind i opgaverne hjemmefra. Baggrundsstof udgøres af kapitler i lærebøger og forelæsninger i ANS Opgaver, der tester opfyldelse af læringsmål. Case vedrørende botulisme. Lægges på e-learn inden timerne. Holdundervisning i ANS II (2H) Boye L. Jensen Opgaver findes på e-learn. Printes ud og medbringes til timerne. Det er en fordel at have sat sig ind i opgaverne hjemmefra. Baggrundsstof udgøres af kapitler i lærebøger og forelæsninger i ANS Case om hjerteinsufficiens/ forhøjet blodtryk, samt Opgaver der tester målopnåelse. Lægges på e-learn inden timerne. Læringsmål moduluge 5 Histamin og antihistaminer Redegøre for histaminsystemet. Redegøre for lægemidler, der påvirker histaminsystemet. Prostaglandiner Angive eicosanoiders kemiske opbygning. Redegøre i hovedtræk for syntesevej, receptorer og nomenklatur for prostaglandiner, thromboxan og leukotriener. Angive angrebspunkter og indikationer for farmaka som hæmmer eicosanoiders biosyntese. Angive at eicosanoider er stoffer som primært virker parakrint og autokrint. Redegøre for effekter af prostaglandiner, thromboxan og leukotriener i organismen herunder især hjerte-kar systemet, nyrer-urinveje og reproduktionsorganer samt betydning for inflammation. Redegøre for klinisk anvendelse af prostaglandiner. Dopamin-transmission Redegøre for dopamin som neurotransmitter. Redegøre for inddelingen af de lægemidler, der kan påvirke dopaminsystemet, herunder de enkelte stoftypers virkemåde, virkningsmekanisme, virkninger, indikationer og kontraindikationer samt vigtigste bivirkninger. 21
Serotonin-transmission Redegøre for serotonin som neurotransmitter. Redegøre for inddelingen af de lægemidler, der kan påvirke serotoninsystemet, herunder de enkelte stoftypers virkemåde, virkningsmekanisme, virkninger, indikationer og kontraindikationer samt vigtigste bivirkninger. Peptider og aminosyrer som mediatorer Redegøre for peptider og aminosyrer som kemiske signalstoffer, og hvorledes disses receptorer kan påvirkes af lægemidler. Moduluge 6 (uge 11) Kønsliv og reproduktion Male Forelæsning: Indre og ydre kønsorganer mand (2F) John Chemnitz Forelæsningen vil omhandle de makroskopiske forhold vedrørende de ydre og indre mandlige kønsorganer samt embryologi og anomalier. De mandlige kønsorganers histologi vil blive berørt ved forelæsningen, men den detaljerede gennemgang foregår ved holdundervisningen. Drake et al.: Gray s Anatomy for Students 2005, side 364-459 Drake et al. 2009, side 06-503 Rostgaard et al.: Hovedets, halsens og de indre organers anatomi, kap. 27 og 28 Geneser, kapitel 22, side 612-638 Langman 2. udg., kapitel 14 (urogenitalsystemets udvikling kan deles i to vidt forskellige organsystemer, urinorganerne og kønsorganerne). Embryologisk og anatomisk er de intimt forbundet, idet begge udvikles fra den intermediære mesoderm. Forelæsningen og de efterfølgende holdtimer vil fokusere på den relevante viden om kønsorganernes udvikling og anomalier. Urinorganernes udvikling og anomalier gennemgås på modul 8. Langman 3. udg., kap. 15 (Bemærk - forelæsningen ligger torsdag i uge 10) Forelæsning: Reproduktion mand (2F) Boye L. Jensen Forelæsningen vil omhandle aspekter af mandens reproduktionsfysiologi især den endokrine regulering af testis udvikling og funktion, syntesen af steroidhormoner, spermatogenese samt erektion og ejakulation. Boron & Boulpaep. Medical Physiology, kapitel 54 Rhoades & Bell. Medical Physiology, kapitel 36 Male reproductive system Holdundervisning i mandlige kønsorganer - indre og ydre (2H) John Chemnitz De to holdtimer bruges til at arbejde videre med emnet de mandlige kønsorganer ved hjælp af opgaver. Til holdundervisningen er der udarbejdet makroskopiske præparater, røntgenbilleder og scanninger. Digitalt billedmateriale og opgaver vil være tilgængeligt både som trykt hæfte (universitetets trykkeri) og på e-learn. 22
Opgaverne i den trykte form matcher den digitale udgave på e-learn. I forbindelse med holdundervisningen inddeles holdet i grupper, som får gennemgået præparater, røntgenbilleder og scanninger. Det anbefales, at man har arbejdet med opgaverne inden holdundervisningen, så tiden kan bruges på demonstration og afklaring af de mere vanskelige opgaver. Holdundervisning i de mandlige kønsorganers histologi (2H) Annette Møller Dall De to holdtimer bruges til gennemgang af de mandlige kønsorganers histologi. Histologiundervisningen indeholder individuel mikroskopi af udvalgte præparater, der efterfølgende vil blive gennemgået. Undervisningsmateriale, der skal medbringes til timerne, vil være tilgængeligt både som trykt hæfte (studenterboghandlen) og på e- learn. Holdundervisning i reproduktion mand samt prostaglandiner (2H) Boye L. Jensen I den første holdtime arbejdes der med opgaver relateret til mandlig reproduktion. I anden holdtime løses opgaver vedrørende cyclooxygenaser og prostaglandiner. Opgaver findes på e-learn. Printes ud og medbringes til timerne. Det er en fordel at have sat sig ind i opgaverne hjemmefra. Baggrundsstof er kapitler vedr. mandlig reproduktion i fysiologi-lærebøger og om prostanoider i farmakologi-lærebøger Læringsmål moduluge 6 Mandlige indre og ydre genitalia Beskrive de mandlige genitalias makroskopiske opbygning, topografi, peritonealforhold, relationer, kar- og nerveforsyning. Beskrive udviklingen af testes, de fraførende sædveje og accessoriske kønskirtler samt de vigtigste udviklingsanomalier. Diagnosticere og beskrive den mikroskopiske opbygning af testis, de fraførende sædveje, de accessoriske kønskirtler og penis. Redegøre for spermatogenesen, herunder de forskellige udviklingsstadier af spermiet. Mandens reproduktionsfysiologi Redegøre for den hormonale regulering af spermatogenese; Sertolicellernes rolle; semens sammensætning. Redegøre for hypothalamus-hypofyse-gonade aksen i testosteronsekretionens regulering, herunder feedback regulering. Redegøre for betydningen af androgen-bindende protein i testikelfunktion. Redegøre i hovedtræk for testosterons biosyntese samt hormonets transport og omsætning. Beskrive testosterons cellulære virkningsmekanisme. Redegøre for testosterons androgene og anaboliske effekter. Redegøre for erektions- og ejakulationsmekanismen herunder den nervøse regulering af disse processer. Beskrive årsager til og konsekvenser af a) hypersekretion og b) hyposekretion af testosteron. Redegøre for betydningen af testosteron, dihydrotestosteron, estradiol, og Müllerian inhibitory factor ved udviklingen af mandlige og kvindelige genitalia. 23
Moduluge 7 (uge 12) Kønsliv og reproduktion Female Forelæsning: Indre og ydre kønsorganer kvinde (2F) John Chemnitz Forelæsningen vil omhandle de makroskopiske forhold vedrørende de ydre og indre kvindelige kønsorganer samt embryologi og anomalier. Desuden gennemgås perineum. De kvindelige kønsorganers histologi vil blive berørt ved forelæsningen, men den detaljerede gennemgang foregår ved holdundervisningen. Drake et al. 2005: Gray s Anatomy for Students, side 364-459 Drake et al. 2009, side 406-503 Rostgaard et al.: Hovedets, halsens og de indre organers anatomi, kapitel 27, 29, 30 og 31 Geneser, kapitel 22, side 587-612, 638-654 Langman 2. udg., kapitel 14 Langman 3. udg., kapitel 15 Forelæsning: Reproduktion kvinde (2F) Henrik Dimke Forelæsningen lægger størst vægt på ovariets cyklus og endometriets cyklus samt disses hormonelle regulering. Desuden diskuteres samspillet mellem granulosa- og thecaceller ved ovariets hormonsyntese. Befrugtningen gennemgås i detaljer samt embryonets udvikling til og med etablering af placenta. Boron & Boulpaep. Medical Physiology, kapitel 55 og kapitel 56 frem til s. 1179 Rhoades & Bell. Medical Physiology, kapitel 37 og kapitel 38 s. 705-713. Rhoades & Bell. Medical Physiology 4. udgave, kapitel 37 og kapitel 38 s. 712-716. Berne & Levy, Physiology, Kapitel 43 + Kapitel 40 (side 717-719) Holdundervisning i de kvindelige kønsorganer - indre og ydre (2H) John Chemnitz De to holdtimer bruges til at arbejde videre med emnet de kvindelige kønsorganer ved hjælp af opgaver. Holdtimerne foregår som beskrevet under holdundervisning i mandlige kønsorganer. Holdundervisning i de kvindelige kønsorganers histologi (2H) Annette Møller Dall De to holdtimer bruges til gennemgang af de kvindelige kønsorganers og placentas histologi. Undervisningen indeholder individuel mikroskopi af udvalgte præparater, der efterfølgende vil blive gennemgået. Undervisningsmateriale, der skal medbringes til timerne, vil være tilgængeligt både som trykt hæfte (studenterboghandlen) og på e-learn. Holdundervisning i reproduktion kvinde (2H) Henrik Dimke 24
De 2 holdtimer bruges til at arbejde videre med stoffet med baggrund i case-historier vedrørende endokrine forstyrrelser fx hypothalamisk amenoré; polycystisk ovariesyndrom. Cases findes på e-learn Desuden genlæses relevante afsnit om disse sygdomme i lærebogen. Læringsmål moduluge 7 Kvindelige indre og ydre genitalier og placenta Beskrive de kvindelige genitalias makroskopiske opbygning, topografi, peritonealforhold, relationer, kar- og nerveforsyning. Beskrive udviklingen af ovariet, tuba uterina, uterus og vagina samt redegøre for de væsentligste udviklingsanomalier. Diagnosticere og beskrive den mikroskopiske opbygning af ovariet, æggelederen og uterus. Diagnosticere og beskrive ægcellens udvikling herunder de forskellige follikelstadier. Diagnosticere og beskrive endometriets strukturelle ændringer (proliferations-, sekretions- og menstruationsfase) Beskrive udviklingen af fosterhinder og placenta. Kvindens reproduktionsfysiologi Redegøre for hypothalamus-hypofyse-gonade aksen i forhold til ovariefunktionen. Redegøre for hormonale ændringer i forbindelse med menstruationscyklus. Redegøre for østrogeners og progesterons syntese i ovariet, herunder den hormonale regulering og samspillet mellem theca- og granulosaceller. Beskrive østrogenernes og progesterons cellulære virkningsmekanisme. Redegøre for funktionelle ændringer i endometriet under menstruationscyklus. Beskrive ændringer i legemstemperatur under menstruationscyklus. Redegøre for østrogeners og progesterons virkninger på sekundære kønskarakterer og adfærd. Angive betydningen af det gule legemes produktion af progesteron og østrogen for graviditetens bevarelse. Graviditet, befrugtning og implantation Redegøre for fertilisering, tubal transport af ægget og implantation. Redegøre for placentas hormonproduktion; herunder beskrive choriongonadotropins rolle for graviditetens bevarelse. Redegøre for graviditetsdiagnosen. Redegøre for placentas funktion i stofudveksling mellem mor og foster. Fødsel og diegivning Redegøre for hormonale forhold, der forbereder livmoderen, symfysen og mælkekirtlerne før fødslen og redegøre for hormoners rolle under fødselsforløbet. Karakterisere mælkesekretion og -ejektion og gør rede for den hormonale regulering af disse processer. Angive betydningen af en fortsat diegivning for opretholdelsen af prolaktinsekretionen og dermed for bevarelsen af mælkesekretionen. 25