Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen



Relaterede dokumenter
Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Kompost Den økologiske kolonihave

Dit haveaffald sådan gør du!

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

DRÆBERSNEGLEN - den iberiske skovsnegl eller spanske skovsnegl - latin: Arion lusitanicus

Natur og naturfænomener

Foto: CT SkadedyrsService

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hold dine frugttræer sunde

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

ROTTER PÅ DIN EjENDOm

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Grundbegreber om naturens økologi

Forårsplanter i skoven

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Fakta om Tomatdyrkning

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

Sådan kæmmer du lus ud af håret

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Besøg biotopen Heden

Så dine egne tomatplanter

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Fugle i Guldager Plantage

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

Huskeregler for god køkkenhygiejne

den levende legeplads

Missionsprojekt 2016 Skattejagt

Når skraldet skal fjernes

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Tid til haven. Havetips uge 43

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Lidt om honningbiernes levevis

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

Strandsvingel til frøavl

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Nu er de her! for år ets på visit

Økologisk Havekursus 2018

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Quiz og byt Spættet Sæl

Haveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder.

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have.

Højeste spaghettitårn

Natur Ansgar Anlæg. Alléer

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Information om råger og rågekolonier i byer

Økologisk Havekursus Allerød 2019

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

Kløverstier Brøndbyøster

Efterårsstemningen spreder sig i DUS SYD

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

Gør dig nogle overvejelser, inden

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

Hvordan er det gået til?

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Aktiviteter klasse

Transkript:

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ

Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem Frankrig og Spanien syd for Pyrenæerne. Her holder tørre og hede somre sneglebestanden nede, og teorien er, at Pyrenæerne har forhindret sneglene i at kravle nordpå til et mere velegnet klima. Sneglene er sandsynligvis kommet til Danmark som blind passager sammen med planter og jord importeret syd fra. Klimaet i Danmark med kølige, fugtige somre og lune vintre er ideelt for sneglene. Dræbersneglen blev første gang registreret i Danmark i 1991, men den er efterhånden blevet et stort problem mange steder i landet, hvor den kan optræde i tusindtal. Sneglen er haveejeres skræk, fordi den kan forekomme i store mængder og nærmest æder alt i haven. Sit dramatiske navn dræbersneglen har den sandsynligvis fået på grund af sin aggressive adfærd; den æder alle planter på sin vej selv blade på træerne kan den fortære. Ligger der en halvdød snegl på vejen, spiser den også den. Snegle betragtes normalt som nyttedyr, der er vigtige for nedbrydningen og omsætningen af dødt organisk materiale. Men da dræbersnegle ofte forekommer i et meget stort antal, kan de forårsage store skader både i haver og på afgrøder, og de betragtes derfor som skadedyr. Beskrivelse Dræbersnegl er en nøgen snegl - det vil sige uden hus. Den er i slægt med de velkendte røde og sorte skovsnegle. Den kan blive op til 10 15 cm lang.

Unge dræbersnegle Dræbersneglen er oftest ensfarvet mørkebrun eller brunrød. Den brune farve kan variere fra mørkebrun til lysebrun. Der er også set orange eksemplarer. De unge snegle er fra lyse til over i det grålige og kan have tydelige mørke bånd på siden. De nyklækkede unger er hvide som for mange andre snegles vedkommende. Sneglene formerer sig og lægger æg, når de er ca. 5 uger gamle. Sneglene er hermafroditter, og det betyder, at alle snegle lægger æg. Sneglen lægger æggene i et hulrum i jorden, i kompost, ved rodhalsen af planter, i affaldsbunker eller under nogle blade. Æggene ligger i en klump med 20-30 æg sammen, de er runde og omkring 2-4 mm store. De er først glasklare men bliver efter nogle dage mælkehvide. De klækkes efter 2-4 uger. De voksne snegle dør i løbet af efteråret. De nyudklækkede, små snegle graver sig ned i jorden, hvor de overvintrer. De kan således hurtigt begynde deres forplantning, når de kommer frem i foråret. Dræbersnegle har brug for høj luftfugtighed for at trives. Kølige, våde somre er derfor ideelle, og under sådanne gode betingelser kan en snegl lægge mellem 300 og 400 æg på et år. Tørre, hede somre og kolde vintre med megen barfrost vil udrydde en del snegle. Sneglene er mest aktive om natten og efter regnvejr. Om dagen gemmer de sig i hulrum i jorden, under blade og på andre fugtige og mørke steder med tæt vegetation. Sneglene æder alt: kimplanter, blade, urter, døde dyr, ekskrementer osv. Sneglens livret er dog duftende planter som løgplanter, krydderurter, tagetes og duftende stauder.

Sort skovsnegl Kældersnegl Plettet gråsnegl Andre snegle Dræbersneglens udseende kan variere meget, og derfor kan den let forveksles med andre sneglearter. Den kan dog med lidt øvelse kendes fra en række af de andre sneglearter i Danmark. Nøgne snegle har åndehul på højre side, bagest på skjoldet. På skovsnegle sidder åndehullet meget nærmere hovedet end på de øvrige nøgne snegle. Nogle af de nøgne snegle har desuden en såkaldt køl, en slags finne, bagest på kroppen. Det har ingen af skovsneglene, enden på deres kroppe er afrundet.

Naturlige fjender Udover mennesket har dræbersneglen ikke mange naturlige fjender i Danmark. Der findes dog nogle nyttedyr, for eksempel fugle, padder, løbebiller og pindsvin. Hvis disse gives gode livsbetingelser i haven, kan de hjælpe til med at holde antallet af snegle nede, og det er både spændende og hyggeligt at have pindsvin i haven. Hos Dyreværnsforeningen Pindsvinevennerne i Danmark (www. pindsvin.dk) kan man finde oplysninger om, hvordan haven gøres pindsvinevenlig. Forholdsregler mod sneglen Ingen steder, hvor dræbersneglen har etableret sig, er den blevet udryddet. Man skal nok indstille sig på, at det kan være svært at komme den helt til livs. Derimod kan man gøre meget for at holde sneglene nede, så køkkenhaven ikke bliver et festmåltid for sneglene - men derimod for familien selv. Hvis man ikke har sneglen i sin have, er der ingen grund til at iværksætte specielle forholdsregler; man skal blot passe på, man ikke bringer sneglen med ind i haven. Man skal især være opmærksom på at undersøge nye planter og rødder for snegle og snegleæg. Æg og unge snegle kan findes i jorden omkring rodsystemet. Rødderne kan evt. skylles, men husk at opsamle vandet, hvis der skulle være snegleæg.

Tag sneglene i opløbet Lug ofte og sørg for områder med åben jord. Dette gør det sværere for sneglene at bevæge sig rundt. Vanding bør ske direkte på planterne om morgenen, da aftenvanding giver sneglene rigtig gode betingelser. Har man snegle, bør man undlade flisbunddække eller udlægning af halm. Fjern svampe og nedfaldsfrugt. De snegle, der klækket i efteråret, samt snegleæg overvinter gerne i de huller, der opstår ved efterårsgravningen. Her ligger de beskyttet af jordens varme. Udsæt derfor gravningen, til æglægningen er ophørt. Det kan være så sent som i november afhængelig af temperaturen eller efter de første nætters frost. Når du graver sent, blotlægger du snegle og æg. Derved vil de blive spist, tørre ud eller blive ødelagt af nattefrosten. Ved tidlig forårsgravning får du også unger og æg frem, med de samme fordele. Eller brug håndkultivator og rive i haven. Det holder jordoverfladen jævn uden huller. Fortæl dine naboer det, hvis du har dræbersnegle, så de også kan være opmærksomme og hjælpe til med bekæmpelsen.

Fjern sneglenes skjulesteder Fjern blade og rådnende plantedele fra haven. Fjern brædder og redskaber langs husmure og garager. Åbne kompostbunker bør være overskuelige, og de skal tjekkes dagligt for snegle. En anden mulighed er at samle haveaffaldet i en sort plastiksæk og lægge det i solen i 14 dage, inden indholdet hældes over i den åbne kompost. I en lukket kompostbeholder dræbes snegle og æg, når der opnås god varmeudvikling under komposteringen. Tjek eventuelt det øverste lag i beholderen for snegle. Bekæmpelse Indsamling Da sneglene er nataktive, er det bedst at samle dem ind sent om aftenen, når duggen er faldet, eller tidligt om morgenen. For at lette indsamlingen kan man starte med at lede ved deres yndlingsopholdssteder, for eksempel i kvasbunker, og ellers hvor der er fugtigt. Læg eventuelt nogle store rabarberblade eller nogle sorte sække ud i haven med lokkemad under. Det kan for eksempel være rådden frugt, våd hunde- eller kattemad eller kaffegrums. Tidligt næste morgen vendes sækken eller bladene, og sneglene fjernes og aflives. Husk at bruge handsker ved indsamling, da sneglenes slim kan indeholde colibakterier.

Aflivning Når sneglene er indsamlet, skal de aflives hurtigt og humant. Klip eller hak sneglen over lige bag hovedet. Da døde snegle tiltrækker andre snegle, bør alle snegledele samles i en pose, der bindes for og puttes i skraldespanden. Saml små portioner snegle ad gangen i en spand og hæld spilkogende vand over dem. Husk at bruge handsker ved indsamling og håndtering af sneglene. Aflivning med salt eller salmiakspiritus er en pinefuld død for sneglen, der har en meget følsom glidesål. Kemisk bekæmpelse Brug aldrig sneglegift, da det går ud over tudser og frøer, der blandt andet lever af snegleæg. Desuden er det umuligt at udrydde snegle ved hjælp af gift; der vil altid dukke nye op. Ferramol Sneglestop Ferramol Sneglestop er et biologisk nedbrydeligt sneglemiddel, baseret på 1% jernfosfat. Ferramol er blåfarvede sneglekorn, der enten strøs ud på jorden på de angrebne arealer eller lægges i en sneglefælde eller i et sneglespyd. Ferramol er godkendt til brug på økologiske brug. Ved udstrøning på jorden dræber Ferramol også andre snegle, som kan gøre stor nytte i haven.

Sneglefælde Sneglefælde og spyd Sneglefælden og spyd har den fordel, at sneglemidlet ikke udvaskes i regnvejr. Sneglespyd kan købes i havecentre. 3-5 fælder placeres rundt om i haven på sneglenes tilholdssteder. Sneglene kravler ind i fælden og spiser sneglekornene, derefter kravler de hen under buske og anden vegetation og dør. Husk at holde dåserne fyldt med Ferramol. Du kan selv lave sneglefælder Tag for eksempel bunden af en tobaksdåse. Find en gammel træplade eller lignende, som er cirka 4 5 cm bredere end dåsen. Søm to små lister á 1 cm tykkelse på pladen. Bank træpladen ned ovenover dåsen med et langt søm. Der skal være så lille afstand mellem plade og dåse for, at dræbersneglene lige akkurat kan kravle ind, mens vinbjergsneglene forhindres i at kunne. Dåsen fyldes med Ferramol Sneglestop.

Afskrækning og forhindringer Sneglene bryder sig ikke om at glide hen over ru eller kantede overflader som for eksempel grannåle, knuste muslingeskaller eller savsmuld, der lægges i et 5 cm tykt og 1/2 meter bredt lag. Salt Brug aldrig salt i haven; salt ødelægger jorden, fordi det bindes i jorden og gør den uegnet til at dyrke planter i. Sneglehegn Sneglehegn kan være en god mulighed rundt om begrænsede arealer som for eksempel en køkkenhave. Sneglehegnet laves af galvaniseret jernblik. Det laves med et knæk som et 1-tal med en 45-55 vinkel mod ydersiden og er 30 cm højt, heraf 10 cm nedgravet. Knækket skal være 6 cm langt. Sneglene kan ikke mestre denne stejle vinkel. Skulle det lykkes de mindste, kan det forhindres med en stribe brun sæbe oppe i knækket. Hjørnet er vigtigt, da der ellers opstår en indgang, ligesom der ikke må vokse græsstrå op og danne en bro. Bedst er det at have en sti udenom. Snegleslim Dræbersneglen er meget slimet. Slimen er sej og kan være svær at vaske af. Man bør ikke spise grøntsager eller urter med snegleslim på, da slimen kan indeholde mange bakterier.

Kilder: www.nyttedyr.dk www.skovognatur.dk www.havenyt.dk www.pindsvin.dk www.snegleforum.dk Grøn Viden nr. 124, 1999 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Dansk Jordbrugsforskning. Foto: Pindsvinet er fotograferet af Pindsvinevennerne i Danmark Sneglehegn om køkkenhave

Besøg os i Sund By Butikken og få en snak om: giftfri ukrudtsbekæmpelse bekæmpelse af dræbersnegle giftfri skadedyrsbekæmpelse kompostering og brug af kompost Vi sælger kompostbeholdere, ormekulturer og andet tilbehør. Layout&Tryk: Grafisk CH175-2010 Trykt på Svanemærkdet papir Køb en redekasse til din have i Sund By Butikken og nyd fuglelivet sommeren igennem. Havens småfugle bekæmper effektivt skadevoldende insekter og larver. Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsenssundby.dk www.horsenskommune.dk TEKNIK OG MILJØ