ODDEREN I ÅRHUS AMT ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JUNI 2003

ODDEREN I ÅRHUS AMT ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JUNI 2003

Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2003 Titel: Redaktion: Registreringer: Layout: Illustr./fotos: Emneord: Odderen i Århus amt Lasse Werling, Jens Muff Hansen, Naturplan Feltregistrering for Århus Amt i 1998-99: Konsulent Jørgen Terp Laursen Gerda Skytte Århus Amt. Hvor andet er nævnt den respektive tegner/fotograf Omslagsfoto af odder: Chr. A. Jensen Odder, spredningskorridorer, spærringer, faunapassager ISBN: 87-7906-260-1 Oplag: 750 Sidetal: 28 Tryk: T0-kort: Århus Amts Trykkeri, trykt på miljøpapir Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata, Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen Rapporten kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside www.aaa.dk/nm Henvendelse vedr. rapporten: Ring direkte til Natur og Miljø på tlf. 89 44 67 74

ODDEREN I ÅRHUS AMT

INDHOLD ODDEREN ER PÅ VEJ FREM 3 ET LIV I DET SKJULTE 4 Udseende 4 Levevis 4 Unger hele året 5 Genetik 5 HVORFOR BEVARE ODDEREN? 7 Et tegn på god naturkvalitet 7 Bedre naturoplevelse 7 National og international forpligtelse 7 DEN NATIONALE FORVALTNINGSPLAN FOR ODDER 8 En fælles linie 8 Regional handling 8 ODDERENS UDBREDELSE I EUROPA OG DANMARK 10 En sårbar art 10 I langsom fremgang 11 VI KAN LEVE MED ODDEREN! 24 Dambrug 24 Fiskeri og jagt 24 I ODDERENS FODSPOR 25 Fortsat overvågning 25 Alle kan hjælpe med at registrere oddere 25 Feltbestemmelse af odder og spor efter odder 26 Indsendelse af oplysninger 26 OPLYSNINGSSKEMA 27 PRAKTISKE OPLYSNINGER 28 Tilskud og støtte 28 Vedligeholdelse af vandløb 28 Tilladelser til ændringer af naturforholdene 28 Adresser 28 Læs mere om odderen 28 VEDLAGT Oplysningsskema Kort med odderens udbredelse i Århus amt REGISTRERING AF ODDER I ÅRHUS AMT 12 Undersøgelse i 1996 12 Undersøgelse i 1998-1999 12 Bekræfter fremgang 12 Hvad har amtet at byde på? 12 Odderens spredningsveje 13 SPREDNINGSKORRIDORER 14 Amtets udpegning af spredningskorridorer 14 Øget indhold af natur 16 og bedre kvalitet af vandløb 17 Muligheder for støtte og tilskud 17 VMP II projekter 17 FAUNAPASSAGER 18 Nye faunapassager i Århus amt 18 Hvorfor er det nødvendigt med faunapassager? 18 Sorte pletter 19 Den bedste løsning 20 og den næstbedste 21 Virkning af faunapassager 21 ANDRE FORHOLD, SOM HAR BETYDNING FOR ODDEREN 22 Fiskeruser 22 Ruser skal have stoprist eller spærrenet 22 Forstyrrelser 23 Sundhedstilstand 23 2 Odderen i Århus amt

ODDEREN ER PÅ VEJ FREM Århus Amt vil gøre en indsats, så odderen igen får gode muligheder for at leve inden for amtets grænser. For få år siden var der kun oddere tilbage i de nordvestlige dele af Jylland, men nu er odderen igen ved at øge i antal og sprede sig. Inden for de sidste 10 år er odderen registreret i et lille antal flere steder i Århus amt, og meget tyder på, at den igen lever fast og yngler nogle steder. Men Århus Amt har ikke kun interesse i at sikre livskraftige bestande af dette spændende dyr inden for amtets egne grænser. Århus Amt har også et stort ansvar for, at odderen kan sprede sig til nye dele af landet, hvor den hører naturligt hjemme. Odderens spredning til den sydlige del af Jylland og videre mod Nordtyskland og øerne skal for en stor del ske gennem Århus amt. Dette hæfte handler om odderen og dens forekomst i Århus amt, og om den indsats som skal til, for at odderen bedre kan etablere sig og sprede sig inden for amtets grænser. Oplysningerne i hæftet bygger mest på registre ringer udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 1996 og af Århus Amt i 1998-1999. I afsnittet om spredningskorridorer er der forslag til, hvordan private lodsejere selv kan skabe et godt miljø for odderen. I nogle områder kan man søge om støtte til miljøvenligt landbrug eller til andre naturforbedringer, som kan gavne odderen. Amtet gør selv meget for odderen og andre dyrearter primært ved at forbedre og anlægge nye faunapassager. Kvaliteten af amtets vandløb er mange steder så god, at der igen kan leve oddere i og langs med dem. Der er også mange søer og kyststrækninger i Århus amt, som er egnet til odderen. Foto: Chr. A. Jensen Der er stor interesse for odderen i befolkningen. Alle, som har lyst, kan hjælpe med til at samle oplysninger om odderens videre udbredelse i amtet som supplement til amtets overvågning. Sidst i hæftet er det beskrevet, hvordan man kan kende odderen i felten og selv bestemme spor efter odderen. Der findes der også et skema, der kan bruges til at indsende oplysninger. Det vedlagte kort viser odderens kendte og sandsynlige udbredelse i Århus amt. Odderen i Århus amt 3

ET LIV I DET SKJULTE Odderen lader sig sjældent se men hvis den gør, er det for de fl este mennesker en oplevelse for livet. Tegning: Jens O. Christensen Pelsen er korthåret, mens knurhårene er lange, så den kan føle sig frem på bunden og mærke byttet. Nye undersøgelser tyder på, at odderen også kan lugte sig frem til fiskene under vandet. Synet er også godt, den kan blandt andet se om natten. Odderen behøver et stort område med vandløb, søer eller kyster med mange fisk for at overleve. Derudover skal der være et højt indhold af andre naturtyper, for eksempel vandhuller, moser og våde enge. Salten Å er et godt oddervandløb med mange skjulesteder og en god fiskebestand. Udseende Odderen er et ret stort dyr, større end de fleste mennesker forestiller sig. Hannen kan blive op mod 130 cm lang og veje op til 13 kg, mens hunnen er noget mindre. Pelsen er mørkebrun, ofte med en lys hagesmæk på brystet, og halen er kraftig og tyk nær kroppen. Odderen er tilpasset livet i vand. Kroppen er strømlinet, hovedet er fladt med højtliggende øjne og snude, og den har små ører, der kan lukkes, når den dykker. Selv når den løber eller går afsted på landjorden, har den vuggende bevægelser, som om den arbejder sig vej gennem vandet. Den odderart, vi har i Danmark, er den europæiske odder Lutra lutra. Der lever andre arter rundt om i verden, blandt andet havoddderen langs Nordamerikas vestkyst. Levevis Odderen foretrækker uforstyrrede områder med snoede vandløb, søer, rørskove, våde enge, moser, vandhuller og andre udyrkede områder, hvor den kan søge føde og skjule sig. Herhjemme er odderen som regel nataktiv, måske fordi den førhen blev jaget. Andre steder, for eksempel i Skotland, er odderen ofte dagsaktiv. De danske oddere lever typisk langs store vandløb, som er mere end en meter dybe, og hvor der er mange fisk. Et vandløb behøver ikke at være helt rent for at tiltrække odderen, det er mere vigtigt, at der er en stor tæthed af fisk og et højt indhold af naturområder i de nærmeste omgivelser langs vandløbet. Odderen kan også leve i salt- og brakvand, og den færdes gerne langs kysten. I Århus amt er den for eksempel kendt fra Grund Fjord og Randers Fjord. Odderen har brug for plads med en god sammenhæng mellem naturområderne. Hver han skal normalt have mere end 15 km vandløb eller søbred til sin rådighed for at finde føde nok en hun væsentligt mindre. Derfor er der aldrig en tæt bestand af oddere. Selvom der er langt mellem odderne, kommunikerer de effektivt med hinanden. Når de bevæger sig rundt, markerer de deres territorium ved at afsætte ekskrementer som duftmarkeringer på højtliggende steder. Markeringerne placeres især langs vandløb gerne ved broer, på sten og store trærødder og på steder, hvor to vandløb mødes. Ud over at afmærke territorier tjener markeringerne til, at kønsmodne dyr kan finde sammen og danne par. 4 Odderen i Århus amt

Odderen befinder sig højt i fødekæden, som andre rovdyr. Cirka 80 procent af føden er fisk, især mindre fisk på 10-20 cm s længde. Den spiser også krebs og krabber samt padder, fugle og småpattedyr, som den finder på enge eller i vandhuller og moser. I alt skal en voksen odder have 1-1,5 kg føde om dagen. Unger hele året Odderen kan føde unger på alle tider af året, men de fleste unger fødes om sommeren eller i sensommeren, hvor der er godt med fisk. Hannerne er kun sammen med hunnerne i parringstiden det vil sige omkring en uge ad gangen. Hunnerne lever sammen med ungerne og holder især til ved søer, hvor der er roligt og bedre skjulesteder end langs vandløb. Kuldet fødes et beskyttet sted, og det består som regel af to eller tre unger. Ved fødslen vejer ungerne cirka 100 gram. Når de er en måned gamle, åbnes øjnene. Efter to måneder kommer de med moderen ud på småture, og efter cirka tre måneder begynder de at svømme. Unge oddere har en forholdsvis stor dødelighed, mens de voksne dyr kan blive omkring 10 år gamle. Omsætningen i odderbestanden er langsom. Derfor er en odderbestand meget følsom over for unaturlige dødsfald som for eksempel trafikdrab eller drukning i ruser især blandt de voksne hunner. oddere, som ikke har ændret sig. Årsagen kan være stigende grad af indavl i den danske bestand. Undersøgelser af danske odderes DNA tilbage i tiden fra dyr opbevaret på museer tyder dog på, at en lav genetisk variation også kan være et delvist naturligt fænomen, så selvom den danske bestand er lille, er risikoen for indavl formentlig ikke stor. Odderens yndlingsspise! Tegning: Vladimír Zadrazil Genetik Teoretisk set skal der mindst være 500 voksne oddere i en bestand for at opretholde tilstrækkelig genetisk variation til, at arten kan tilpasse sig ændringer i miljøet. Det svarer til en totalbestand på mindst 1200 til 1600 dyr. Det samlede antal oddere i Danmark blev i 1996 anslået til cirka 400 dyr eller kun 25-30% af det antal, der som minimum skal til for at sikre arten effektivt mod indavl. De danske odderes kranier er mindre i dag end i 1950 erne, og kranieudviklingen er anderledes i dag end førhen i modsætning til de tyske Odderen i Århus amt Odderunge. Odderne skal have mulighed for at bevæge sig naturligt omkring over store afstande for at sikre tilstrækkelig udveksling af gener, så der ikke sker indavl. Foto: Aksel Bo Madsen 5

HVORFOR BEVARE ODDEREN? Når odderen er til stede er det et tegn på, at der er gode livsvilkår for mange andre dyr og planter. Tegning: Steen Langvad, Naturhistorisk Museum, Århus Odderen er et kvalitetsbarometer for naturen Uforstyrret natur med levesteder for mange arter, der er følsomme over for forstyrrelser Afvekslende ådalsnatur med flere forskellige våde naturtyper med levesteder for mange forskellige arter Gode natursammenhænge. Naturområderne hænger helt eller delvis sammen, så spredningsmuligheder for mange arter er gode God og sund fiskebestand Vådområder med gode forhold for padder Et tegn på god naturkvalitet Odderen stiller store krav til sit levested. Derfor kan man gå ud fra, at mange andre arter dyr også trives i et område, hvor odderen har det godt. Odderen er med andre ord et barometer en indikator for god naturkvalitet, og det er en vigtig grund til at følge dens udvikling nøje. Er odderen tilstede, kan man gå ud fra, at mange betydningsfulde natur- og miljøforhold er i orden. Samtidig er odderen en vigtig nøgleart. Det vil sige en art, som betyder meget for andre arter i økosystemet. Odderen er for eksempel med til at opretholde en sund fiskebestand ved at tage svækkede fisk, som kan sprede sygdom. Bedre naturoplevelse For mange mennesker er det en kvalitet at vide, at odderen igen kan trives i det fri i Danmark at det ikke kun er et dyr, som kan opleves i zoologiske haver. Den giver en positiv fornemmelse af, at der stadig er plads til den vilde naturs dyr i Danmark. Kanosejlere på Gudenåen ved Resenbro. Det ville være spændende, hvis en odder dukkede frem... Kun få mennesker vil selv komme til at se en odder i det fri. Men bevidstheden om, at den er der og chancen for måske at møde den, hvor lille chancen end er kan være med til at forbedre oplevelsen ved at færdes i naturen. 6 Odderen i Århus amt

National og international forpligtelse Indsatsen for odderen i Århus amt bidrager til, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser over for denne art både nationalt og internationalt. Odderen er med på den danske rødliste og på den globale rødliste over truede dyrearter. Odderen er også nævnt i EF-habitatdirektivet som en af de arter, EU s medlemslande skal udpege særlige bevaringsområder for, og som en art, der skal beskyttes mod forstyrrelse, jagt og indfangning i hele sit udbredelsesområde. Desuden er odderen med på Bern-konventionens liste over dyr, der kræver streng beskyttelse. 7 af de EF-habitatområder, der ligger i Århus amt, er blandt andet udpeget af hensyn til odderen. Det drejer sig om Gudenåen, Salten Ådal, Sepstrup Sande, Silkeborgskovene, Skals Å med Odderen er på Rødlisten og optaget i EF-habitatdirektivet. Rødlisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. EF-Habitatdirektivet skal være med til at bevare og genoprette vores natur. Det sker bl.a. gennem oprettelse af EF-habitatområder og beskyttelse af sjældne arter. Fussing Sø, Stubbe Sø og Kastbjerg Å. Der må ikke ske ændringer af disse områder, som forringer livsvilkårene for odderen og de andre arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Stubbe Sø Stubbe Sø på Djursland er EF-habitatområde. I grundlaget for udpegningen af Stubbe Sø som EF-habitatområde indgår bl.a. hensyn til odderen. Formålet med EF-habitatområderne er at skabe et europæisk net af naturområder af høj kvalitet og med velegnede levesteder for truede arter det såkaldte natura-2000-netværk. Odderen i Århus amt 7

DEN NATIONALE FORVALTNINGSPLAN Grund Fjord Allingåbro Gjesing Nørager Assentoft Auning Ørum Område 11 Lime Alling Å Vejle Å Pindstrup Ryomgård Nimtofte Nimtofte Å Voldum Rosenholm Å Ryom Å Hadsten Hadbjerg Mørke Kær Mørke Ryom Å Kolind Lilleå Hornslet Korup Å De 20 nationale interesseområder for odder i Danmark. Tre af områderne ligger helt eller delvist i Århus amt. Lilleå Hinnerup Spørring Å Mejlby Ugelbølle RØNDE Feldballe Tirstrup Stubbe Sø Område 9 Område 12 En fælles linie Glenstrup Sø Kastbjerg Å MARIAGER gkær Alling Sø Alling Å Gudenåen Grauballe Voel Resenbro SILKEBORG Linå Gjern Sorring Låsby Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en national forvaltningsplan for odderen, som indeholder en samlet strategi for arbejdet med at sikre odderen i Danmark. Som det centrale i planen er der udpeget 20 nationale interesseområder for odder. 19 af områderne ligger i Jylland, heraf tre helt eller delvist i Århus amt. Ifølge forvaltningsplanen opfordres amterne til at gøre en særlig indsats for at bevare eller forbedre vilkårene for odderen i interesseområderne. Skals Å Fårup Bjerregrav Mose Fussingsø Asferg Kousted Å Øster Bjerregrav Råsted THEM Salten Langsø Julsø Salten Å Knudsø Ravnsø RY Mossø Regional handling Overordnet gælder det om at bevare odderens gode levemuligheder i områderne og at gennemføre projekter, som beskytter odderen yderligere og forbedrer dens muligheder for at overleve og sprede sig i landskabet. Nørreå Gudenå Nationale odder-interesseområder i Århus amt. Område 9: Skals Å, Fussing Sø, Bjerregrav Mose, Glenstrup Sø Område 11: Grund Fjord, Alling Å, Rosenholm Å, Mørke Kær, Vejle Å, Ryom Å, Stubbe Sø Område 12: Gudenåen, Alling Å, Alling Sø, Mossø, Salten Å, Salten Langsø, skovområde syd for Silkeborg 8 Odderen i Århus amt

FOR ODDER I denne forbindelse er udpegning af spredningskorridorer og etablering af faunapassager ved trafikerede veje nogle af amternes vigtigste opgaver. Desuden kan amterne hjælpe med til at forbedre odderens levesteder, oplyse om brug af stopriste og løse konflikter, som eventuelt kan opstå for eksempel i forbindelse med dambrug, hvis der forhåbentlig bliver flere oddere. Fra område 11 Alling Å ved Sjellebro Holdningen over for odderen er generelt positiv hos de fleste mennesker. Det øger mulighederne for at private lodsejere, der har jord langs vandløb og søer, vil være med til at sikre gode livsvilkår og fortsat fremgang for odderen. Odderen kan sikres fortsat fremgang, for eksempel gennem: Etablering og sikring af spredningskorridorer med et højt indhold af vådområder og andre naturtyper og med god sammenhæng mellem naturområderne Etablering af effektive faunapassager ved trafikerede veje Brug af stopriste i fiskeruser, så odderne ikke drukner Regulering af forstyrrelser i områder, som er særligt vigtige for oddere Forebyggelse af konflikter med oddere, for eksempel ved dambrug Skånsom vedligeholdelse af vandløb Fra område 12 Salten Å og Salten Langsø Fra område 9 Bjerregrav Mose Odderen i Århus amt 9

ODDERENS UDBREDELSE I EUROPA En sårbar art Odderen findes naturligt i store dele af Europa, men de fleste steder er den gået kraftigt tilbage både i antal og udbredelse Dyrenes Beskyttelse og Verdensnaturfonden indledte i 1984 et projekt, som gik ud på at redde odderen fra at blive udryddet i Danmark primært ved at få indført brug af stopriste i fiskeruser, så antallet af druknede oddere i fiskeruserne kunne bringes ned. Dengang var der kun nogle få hundrede individer tilbage i det nordvestlige Jylland og de nærmeste bestande uden for dette område Odderens udbredelse i fandtes i det nordlige Tyskland mere end 175 Europa i 1998. I dag er km borte. På grund af det lille antal dyr og den odderen kun ret almindelig ved Nordnorges og Skotlands isolerede forekomst blev den danske bestand kyster. regnet for meget sårbar over for udryddelse og De nærmeste områder med indavl. faste bestande uden for Danmark findes i det nordlige og østlige Tyskland. Animal Conservation (2003) 6, 1-10 Foto: Chr. A. Jensen Almindelig Sjælden Ikke til stede Ukendt 10 Odderen i Århus amt

OG DANMARK 1984-1986 1991 Odderens udbredelse i Danmark fra 1984 til 2000. (Madsen og Nielsen 1986), (Madsen et al. 1992), (Hammershøj et al. 1996) (Pihl et al. 2000) Jylland Jylland Sjælland Sjælland Fyn Fyn I langsom fremgang 1996 I dag har odderne fået bedre betingelser i Danmark, og de er igen langsomt ved at øges i antal og udbredelse. Væsentligt for odderens fortsatte fremgang er, at der bliver skabt gode spredningskorridorer med et højt naturindhold og effektive faunapassager. De fleste rusefiskere bruger i dag lovpligtige stopriste, og etablering af faunapassager ved veje er taget til de seneste år, så færre oddere disse steder dræbes i trafi kken. Desuden er skånsom vedligeholdelse af vandløb og etablering af nye naturområder med til at forbedre odderens muligheder for at finde føde og skjulesteder. Jylland Fyn Sjælland Fremgangen ses også i Århus amt, som ligger tæt på odderens vigtigste kerneområder i Nordvestjylland og langs vandløbene, der løber til Limfjorden. Inden for de sidste 10 år er odderen registreret et stigende antal steder i Århus amt og det ser ud til, at den er ved at etablere sig fast på nogle af de bedste lokaliteter, blandt andet i Gudenåsystemet omkring Ry, i Bjerregrav Mose ved Skals Å og i Mørke Mose ved Hornslet. Kortbilaget bagest i rapporten viser odderens kendte udbredelse i amtet og angiver, hvor odderen sandsynligvis også findes. Jylland Fyn Sjælland 2000 Odderen i Århus amt 11

REGISTRERING AF ODDER I ÅRHUS AMT Registrering af odder, iværksat af Århus Amt på 183 lokaliteter i 1998-1999, fordelt med 135 DMU-lokaliteter og 48 Århus amts-lokaliteter. Der blev fundet positive tegn på forekomst af odder på i alt 57 lokaliteter. Undersøgte DMU-lokaliteter Odder registreret på 47 lokaliteter Undersøgte, supplerende Århus amt-lokaliteter Odder registreret på 10 lokaliteter Undersøgelser af odderens forekomst og viden om dens udbredelse er et vigtigt grundlag for at sikre odderen fortsat fremgang i amtet. Registreringerne kan bruges til at finde ud af, hvor odderen trives, og hvordan dens muligheder er for at sprede sig til nye steder i amtet. Dermed kan denne viden bruges til at planlægge og prioritere den indsats, der er brug for. Undersøgelse i 1996 Odderens forekomst i Århus amt blev undersøgt af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 1996, som led i en landsdækkende registrering. Ved undersøgelsen blev der fundet positive tegn på odder 23 steder i amtet, primært i den nordlige del og på Djursland samt enkelte steder mod vest i Gudenåsystemet. Undersøgelse i 1998-1999 I 1998-99 gennemførte Århus Amt en ny registrering af odderen. Et vigtigt formål var mere finmasket at kortlægge odderens videre Randers Mellerup Voer Tammestrup Hevringholm udbredelse i amtet på baggrund af undersøgelsen i 1996, og at finde frem til de vigtigste odderlokaliteter i amtet. Der blev ledt efter tegn på odder de samme steder som ved DMU s undersøgelse i 1996. Desuden blev der undersøgt 48 ekstra lokaliteter, så det samlede antal kom op på 183. Udvidelsen af lokaliteterne skete for at få en mere jævn fordeling af registreringerne langs amtets vandløb. Bekræfter fremgang Registreringen i 1998-99 tyder, at odderen fortsætter med at sprede sig i amtet, selvom bestanden stadig er lille. Andelen af positive registreringer på de samme lokaliteter, som blev undersøgt af DMU i 1996, var steget fra 17 % til 36 %. Det svarer til en fordobling på 2-3 år. Odderen har især spredt sig i den nordvestlige og sydvestlige del af amtet og på Djursland. Hovedudbredelsen er i dag området mellem Mariager Fjord og Randers Fjord samt Djursland og Midtjylland, mens positive fund i 1998-99 stadig manglede i den sydøstlige del af amtet. Siden undersøgelsen er odderen registreret flere steder umiddelbart vest for Århus bl.a. i Tåstrup Sø og i Lyngbygård Å og på det nordlige Djursland og ved Kolindsund. Det ser altså ud til, at den positive udvikling fortsætter med yderligere spredning af odderen. Registreringerne sker mest ved at man søger efter fodspor eller ekskrementer fra odderen, og registreringerne foregår kun én gang per undersøgelse. De giver derfor kun et øjebliksbillede af, hvor odderne findes og siger ikke nødvendigvis noget om, hvor godt odderne trives, hvor mange der er, og om de har slået sig ned for at yngle. Oplysningerne om odderens udbredelse i Århus amt er samlet på udbredelseskortet, der er vedlagt rapporten. 12 Odderen i Århus amt

Hvad har amtet at byde på? Kvalitetsvurdering af lokaliteter som odderlevested langs forskellige vandløb i 1998-99 viste, at de største vandløb generelt er bedre for odderen end de små. På 88% af de lokaliteter, hvor der blev fundet spor efter odder, blev kvaliteten vurderet som»særdeles god«. Dette bekræfter, at odderen stiller store krav til sine omgivelser. Der skal mere end et godt vandløb eller en god sø til, før odderen slår sig ned. Der skal også være et rigt indhold af andre naturtyper i nærheden for eksempel våde enge, moser og vandhuller. Gudenåsystemet, Kastbjerg Å og Skals Å er særligt gode med mange lokaliteter, der allerede i dag svarer til de krav, som odderen stiller til sine omgivelser. Odderen har store muligheder for at slå sig permanent ned langs disse åer. De kan sandsynligvis blive nye værdifulde kerneområder for odderen i Århus amt især hvis mængden af natur i ådalene forbedres yderligere gennem etablering af flere vådområder og lignende. Odderens spredningsveje At odderen igen findes i Århus amt hænger sammen med, at der er kommet oddere ind fra naboamterne, og at forholdene er blevet bedre for de få oddere, som eventuelt hele tiden har levet i det skjulte inden for amtets grænser. Der er især gode muligheder for, at odderne kan komme ind i Århus amt fra Viborg amt gennem Skals Å systemet. I Nordjyllands amt og i Ringkøbing amt er der stadig kun få oddere tæt ved Århus amt, men der kan ske udveksling langs Karup Å og Skygge Å. Århus amt ligger på ruten for odderens spredning til den sydlige og østlige del af Jylland og herfra videre til øerne. Derfor er det vigtigt, at Århus Amt gør sit til at forbedre odderens spredningsmuligheder. I 1998 blev der fundet spor efter odder seks steder i Vejle amt, heraf fem i tilknytning til Gudenåsystemet. Der er stor sandsynlighed for at indvandringen til Vejle amt er sket fra Århus amt. Odderen i Århus amt Antal lokaliteter Særdeles god God Moderat Ringe Kastbjerg Å 5 2 Skals Å 3 Kåtbæk 1 1 Kousted Å 2 1 Tvede Å 1 1 Gudenå 8 5 Alling Å 1 4 1 1 Kolindsund 2 4 5 Lilleå 2 2 Granslev Å 1 1 Gjern Å 1 1 Lyngbygård Å 1 5 En effektiv spredning af odderen videre fra Århus amt vil i sidste ende muliggøre en forbindelse til de resterende bestande i det nordlige Tyskland og dermed betyde en større sikkerhed for, at den lille danske bestand ikke bliver indavlet. Vurdering af lokaliteternes potentielle værdi for odderen langs udvalgte vandløb, ved registreringerne i 1998-99. En lokalitet opnår betegnelsen»særdeles god«, hvis der er tale om et naturpræget vandløb med mange snoninger, sten, væltede træstammer o.l. og hvis der er et rigt indhold af våde enge, moser, pilekrat, vandhuller og andre naturområder tæt på vandløbet. Betegnelsen»ringe«beskriver et kunstigt præget vandløb med udrettet strømrende og få naturområder tæt på vandløbet. Faunapassage ved Spørring Å s krydsning med Den jyske Motorvej. Århus amt ligger centralt på ruten for odderens videre spredning til den sydlige og østlige del af Danmark. Med tiden kan der skabes forbindelse med de resterende bestande i Nordtyskland. Derfor er det vigtigt både nationalt og internationalt at Århus Amt er med til at forbedre odderens livsvilkår og spredningsmuligheder. 13