Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil Paamiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012

Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i 2014. Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risage 2

Indhold 1. Politisk system og lokal administration... 5 1.1 Politisk system... 5 1.2 Lokal administration... 5 2. Historik... 7 2.1 Historiske rids... 7 2.2 Mærkedage... 7 3. Geografi og klima... 8 3.1 Geografi... 8 3.2 Klima... 9 4. Befolkning... 10 4.1 Alder og køn... 10 4.2 Bosætningsmønster... 11 4.3 Forsørgerbyrde... 12 4.4 Arbejdsstyrke... 12 5. Husstandsindkomst... 13 6. Infrastruktur... 13 6.1 Transportanlæg... 13 6.1.1 Transportmidler... 15 6.2 Tekniske anlæg... 16 6.3 Byggeanlæg... 16 6.4 Kommunikation og medier... 17 7. Boligforhold... 18 7.1 Antal og type af bolig... 18 7.2 Sanitetsforhold... 18 7.3 Gennemsnitlig husstand... 19 7.4 Boligventelister... 19 7.5 Hjemløse... 19 8. Uddannelse... 20 8.1 Folkeskole... 20 8.1.1 Elevtal... 20 8.1.2 Specialundervisning... 21 8.1.3 Karakterer... 22 8.2 Efterskole og AFS-forløb... 24 8.2.1 Efterskole... 24 8.2.2 AFS-forløb... 25 8.3 Forberedelsesuddannelse... 25 8.3.1 Piareersarfik... 25 8.3.2 Piorsaavik... 26 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse... 26 8.5 Videregående uddannelse... 27 9. Erhverv... 28 9.1 Offentlige institutioner... 28 9.2 Erhvervsvirksomheder... 28 9.2.1 Turisme... 28 3

9.3 Beskæftigelse... 29 10. Sociale forhold... 30 10.1 Fritids- og foreningsliv... 30 10.2 Børn og unge... 31 10.2.1 Institutioner og tilbud... 31 10.2.2 Anbragte børn... 31 10.3 Ældreforsorg... 31 10.4 Handicapforsorg... 32 10.4.1 Antal af personer med handicap og handicaptyper... 32 10.4.2 Institutioner og tilbud... 33 10.4.3 Anbragte med handicap... 33 10.5 Sociale ydelser... 33 10.5.1 Arbejdsløshed... 34 11. Kriminalitet... 36 12. Sundhedssektor... 37 12.1 Faciliteter indenfor sundhedssektoren... 37 12.2 Befolkningssundhed... 38 12.3 Alkohol... 38 12.3.1 Alkoholforbrug... 38 12.3.2 Misbrugsbehandling... 38 12.4 Selvmord... 39 13. Afsluttende... 40 14. Litteratur og kilder... 40 15. Bilag... 42 4

1. Politisk system og lokal administration 1.1 Politisk system Der er tre repræsentanter fra Paamiut i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygden Arsuk, der hører til Paamiut, har sin egen bygdebestyrelse med tre medlemmer, hvoraf den ene er formand. 1.2 Lokal administration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i borgmestersekretariatet i Nuuk. Ligeledes hører afdelingslederen i Ivittuut under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i borgmestersekretariatet i Nuuk. Figur 1. Organisationsplan for borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq 5

De øvrige administrative ledere i Paamiut referer til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for deres respektive forvaltninger. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Paamiut til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under direktøren for Velfærdsforvaltningen. Figur 2. Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooqs administration Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 6

2. Historik 2.1 Historiske rids Paamiut er den sydligste af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og den eneste af kommunens byer udover hovedstanden på vestkysten (www.sermersooq.gl). Paamiut er også den sydligste by i åbentvandsområdet på Grønlands vestkyst. Indtil kommunesammenlægningerne i 2009, var Paamiut en selvstændig kommune med bygden Arsuk under sig. Bygderne Narsalik (syd for Paamiut på en ø udfor Isfjorden Sermilik) og Avigait (nord for Paamiut ved mundingen af Qassit) er nedlagt på grund af fraflytning i takt med torskens forsvinden. Avigait lukkede i 1984 og den sidste mand fraflyttede Narsalik i 1997 (www.denstoredanske.dk). Byens grønlandske navn betyder de der bor ved mundingen og afspejler beliggenheden ved udløbet af Kuannersooq-fjorden (www.sermersooq.gl). Det tidligere danske, og ikke længere benyttet, navn for byen er Frederikshåb. Der menes at have boet mennesker i Paamiut-området siden cirka år 1500 før vor tidsregning (www.wikipedia.org). Paamiut blev anlagt i 1742 af købmand Jacob Severin i forbindelse med koloniseringen. Han navngav stedet Frederikshåb efter den senere Frederik VI. De første år efter Severins ankomst kunne forsyningerne ikke komme frem på grund af storisen, og man var nær ved at opgive stedet. Efterhånden gav hval- og sælfangsten dog et udbytte, som skabte fremgang for byen (www.denstoredanske.dk). I forbindelse med udviklingsplanen G-60, vurderede man fra centralt hold, at Paamiut rummede store udviklingsmuligheder, og byen blev valgt som hovedbosted for befolkningen i området. Indbyggertallet steg derved kraftigt i perioden, da folk fra mindre bosteder blev flyttet til Paamiut. (http://www.denstoredanske.dk). Det skete bl.a. på baggrund af en stor fremgang i torskefiskeriet i området 1950'erne. I 1967 opførtes et af landets største forarbejdningsanlæg til torsk, som på det tidspunkt også var et af Nordatlantens største anlæg. Da torskebestanden gik tilbage og næsten forsvandt i 1980érne ramte det derfor byen hårdt (www.denstoredanske.dk). 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Byen er grundlagt i 1742 og har 275 års jubilæum i 2017. Kirken er bygget i 1909 og har 125 års jubilæum i 2034. Skolen er indviet 5. september 1926 og har 100 års jubilæum i 2026. Lufthavnen åbnede 1. december 2007 og har 10 års jubilæum i 2017. 7

3. Geografi og klima 3.1 Geografi Paamiut ligger i det sydlige Grønland, ca. 170 km syd for Nuuk. Byen ligger på en halvø i et lavlandsområde med bløde forholdsvis lave (600-800 meter) afrundede fjelde og med en udsigt til indlandsbjerge. Sioraq, som ligger nord for Paamiut, er en af de få gletsjere i Vestgrønland, der fra Indlandsisen når helt ud til kysten. Den er knap 10 km bred, men breder sig nær kysten ud i en 25 km bred islobe. Foran isranden er der aflejret store mængder grus og sand (www.denstoredanske.dk). Fra den lange sandstrand er der udsigt til en elefantfodslignende isblink på Indlandsisen. Om sommeren er Sioraq et yndet udflugtssted for Paamiuts borgere (www.greenland.com). Gletsjeren Nigerlikasik i Kvanefjord syd for Paamiut er ligeledes en yndet sejltur for byens borgere. Bræen rejser sig 20-30 meter op ad havet. I bunden af fjorden kan der om sommeren blive ganske lunt, og der er meget frodigt med blandt andet rododendron og mandshøjt pilekrat (www.greenland-guide.gl). Paamiut er også kendt som havørnenes land, da Grønlands største forekomst af havørne findes her (Turen går til Grønland). Ved indsejlingen til Paamiut ligger et gammelt skibsvrag. Det er fiskerbåden Greenland Star, som grundsejlede i 1984 (Greenland and The Arctic). 8

3.2 Klima Januar måned er den koldeste måned med en gennemsnitlig middeltemperatur på -6,6 grader, og en middeltemperatur på 5,6 grader i den varmeste måned, juli. August er den måned, hvor der gennemsnitlig falder mest nedbør, 92 millimeter, mens der i april og maj falder mindst nedbør, 58 millimeter (www.dmi.gl). Paamiut ligger for sydligt til at have egentlig midnatssol og mørketid (Turen går til Grønland). Tæt tåge er et af Paamiuts særkender. Det skyldes gletsjeren Sioraq, som skaber nordlige vinde og skiftevis varm og kold luft. Tågen er dog aftaget de senere år, og mange mener, at årsagen er klimaforandringer (www.greenland.com). En sløjfe af golfstrømmen er årsag til, at havet ved Paamiut er sejlbart hele vinteren (www.wikipedia.org). I modsætning til havisen øst for Grønland, dannes langt størstedelen af havisen vest for Grønland lokalt i løbet af vinteren. Derfor vil man i de vestgrønlandske farvande også sjældent kunne observere mere end nogle få typer havis ad gangen. Som i alle havområder omkring Grønland forekommer isbjerge året rundt (www.dmi.gl). Isbjerge, der løsriver sig på Grønlands østkyst og fortsætter op langs vestkysten, ankommer normalt til Paamiut om efteråret (www.wikipedia.org). 9

4. Befolkning 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Paamiut fordelt på alder og køn, 2000-2011 År 2000 2002 2004 2006 2008 2009 2010 2011 Køn K M K M K M K M K M K M K M K M Alder 0-4 92 91 86 83 75 73 61 70 56 66 41 68 49 72 47 69 5-9 84 86 78 76 84 83 80 84 70 70 67 68 58 59 53 57 10-14 84 70 88 74 91 75 81 71 74 69 76 68 71 67 68 69 15-19 63 82 50 69 71 61 70 62 76 66 55 72 59 58 54 55 20-24 48 52 50 63 53 69 42 65 44 56 59 61 49 56 49 56 25-29 33 33 41 41 46 53 40 59 47 58 46 60 53 65 53 67 30-34 85 95 62 61 45 56 36 37 34 43 34 48 32 48 32 51 35-39 80 106 81 109 85 99 65 79 44 59 32 40 26 33 26 33 40-44 62 85 69 97 75 90 83 99 70 90 65 91 62 78 50 63 45-49 61 82 57 72 51 79 63 88 69 86 70 87 63 88 73 92 50-54 47 60 42 63 52 66 53 75 46 77 50 65 53 68 56 75 55-59 47 61 42 76 47 66 43 63 35 53 40 59 38 72 37 60 60-64 29 41 32 39 33 42 36 55 47 65 45 64 42 44 39 46 65-69 23 28 28 28 24 35 29 30 26 29 29 29 33 41 31 40 70-74 29 16 22 19 21 20 16 24 22 25 19 24 17 21 21 22 75+ 25 0 28 8 26 10 31 12 28 15 33 14 28 16 29 16 I alt 892 988 856 978 879 977 829 973 788 927 761 918 733 886 718 871 I alt 1880 1834 1856 1802 1576 1679 1619 1589 Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken juli 2011 Befolkningstallet i Paamiut er faldet støt de sidste 10 år. Tallet er faldet 15,5 % fra 2000 til 2011. Til sammenligning er befolkningstallet i Nuuk i samme periode steget med cirka 22,1 %. Der er en nogenlunde konstant, men mindre overvægt af mænd i Paamiut. 10

4.2 Bosætningsmønster Flertallet af Paamiuts fraflyttere flytter ud af landet, mens nogle flytter til Kommune Kujalleq og få flytter til Nuuk. Ingen ser ud til at flytte til Østkysten. Den forholdsvis begrænsede tilflytning, der sker til Paamiut, er fra Østkysten og Qaasuitsup Kommunia. Figur 3. Bosætnings- og flyttemønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011. 11

4.3 Forsørgerbyrde Figur 4. Forsørgerbyrden, Paamiut 2011 Oversigt over 0-14 årige samt 65+ årige i Paamiut 600 507 485 481 400 447 405 376 363 200 0 121 133 136 142 145 156 159 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 0-14 år 65+ år Antallet af børn under 14 år i Paamiut er faldende, mens antallet af ældre er stigende. Der er 363 børn i alderen 0-14 år, og der er 159 ældre over 65 år i 2011. Det vil sige, at børn under 15 år udgør 22,8 % og alderspensionister udgør 10 % af den samlede befolkning i Paamiut. 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Arbejdsstyrken, Paamiut 2011 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 179 165 169 172 162 163 168 155 151 157 157 157 150 148 58,7 61,8 63,4 65,1 63,9 64,6 64,6 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2011 Antal mænd Antal kvinder Samlet procendel af indbyggerne Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle 15-62-årige i årene 2000-2008, da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de fyldte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de 15-64-årige fra 2010. Arbejdsstyrken i Paamiut i 2011 er 1067 personer, hvilket vil sige 67,1 % af byens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Paamiut har været nogenlunde stabil de sidste 8 år. Der er lidt flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke. 12

5. Husstandsindkomst Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, 2002-2009 2002 2004 2006 2008 2009* Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Nuuk 384.836 285.219 441.931 302.293 427.881 316.255 433.406 331.253 458.872 348.364 Paamiut 192.750 164.706 220.670 181.517 238.998 201.920 257.645 211.607 257.195 217.408 Tasiilaq 289.342 229.929 291.439 228.427 284.038 235.187 276.924 231.640 300.761 254.192 Itt 253.114 204.824 249.795 202.014 272.582 222.842 290.527 240.370 307.672 255.583 Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for 2010 I tabellen over gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst fremgår det, at begge har været stigende fra 2002 og frem til og med 2008. I 2009 er den skattepligtige indkomst faldet lidt, mens den disponible indkomst fortsat er stigende. Paamiut er den af kommunens fire byer, som har lavest gennemsnitlig husstandsindkomst. Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom), der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgangen til Paamiut sker via fly, passagerbåde og forsyningsskibe. Tabel 3. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli 2010. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der skibsanløb i Paamiut hele året. 13

Godstransport til og fra Paamiut foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Der anløber et forsyningsskib til Paamiut ca. én gang ugentligt. Royal Arctic Line A/S er også havnemyndighed i Paamiut. Royal Arctic Havneservice beskæftiger 12 medarbejdere i Paamiut. Havneservice står for serviceydelser til skibe, virksomheder, institutioner, myndigheder og private, blandt andet losning og lastning af skibe, håndtering og opbevaring af gods, levering af vand og el på havneområdet samt udlejning af mandskab og materiel. Havnen råder over en moderne maskinpark af gaffeltrucks, traktorer, mobilkraner og containertrucks til løsning af en lang række håndteringsopgaver (Royal Arctic Line). Paamiut har også en fritidshavn med flere pontonbroer. Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Paamiut kan man komme syd eller nord over én gang i ugen, til både Nuuk og Qaqortoq tager sejlturen ca. 15 timer. Billigste billetter, afhængigt af sæson, koster kr. 850-1.110,- til Nuuk og kr. 895-1.185,- til Qaqortoq (Arctic Umiaq Line). Air Greenland har afgange fra Paamiut til Nuuk tirsdage og lørdage november til og med marts og i sommermånederne onsdag og lørdag. Der er afgange til Narsarsuaq onsdag og lørdag hele året. Der flyves fra Nuuk videre til Kangerlussuaq i vinget fly, og fra Narsarsuaq videre til Narsaq og Qaqortoq med helikopter. Det tager cirka 50 minutter at flyve til Nuuk. Et priseksempel på en af de billige rejser mellem Paamiut og Nuuk med Air Greenland er tur/retur kr. 2.542,- (Air Greenland). Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere oplysninger vedrørende yderligere transportanlæg, men arbejder på fremover at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Paamiut. 14

6.1.1 Transportmidler Tabel 4. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Firmabil 2.006 14 39 3 1 Privat bil 1.449 32 28 20 12 Varebil 575 8 20 2 - Lastbil 162 2 3 0 - Taxa 86 2 2 0 0 Udrykningskøretøj 77 2 1 0 - Bus 41 0 1 - - Motorcykel 1 0 0 0 - Hundespand 0 0 45,9 33 0 I alt køretøjer 4.397 60 94 25 13 Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec. 2011. & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug. 2011. Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets art. Note 2: Der er registreret Ca. 30 ATV'ere i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand. Af tabellen ovenfor fremgår det, at der i Paamiut 60 køretøjer. Heraf to taxaer. Der er ingen offentlig bus. Halvdelen af bilerne er firmabiler. Sammenholder man antallet af firmabiler og private biler med antallet af boliger, svarer det til, at 4 % af husstandene har bil. Da Paamiut geografisk ligger syd for polarcirklen, findes der ingen slædehunde i byen. 15

6.2 Tekniske anlæg Nukissiorfiit forestår energiforsyningen i Paamiut. Byen har et kraft/varmeværk, som forsyner befolkningen med el, vand og fjernvarme. I Paamiut er der følgende affaldsordninger: Tabel 5. Affaldsordninger Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, affaldsrapport juli 2010 I Paamiut er der ikke etableret forbrændingsanlæg, så alt brændbart affald, inklusiv dagrenovation, bortskaffes til dumpen. Sanitært spildevand udledes til havet (Anlægs- og Miljøforvaltningen). 6.3 Byggeanlæg Paamiut har ingen broer, tunneller eller lignende. 16

6.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser og blade fås i Paamiut. Byen har ikke sit eget ugeblad eller lignende. KNR dækker Paamiut med både radio og tv, men Paamiut har også sin egen lokalradio. Biblioteket i Paamiut findes på skolen. Paamiut har ingen internetcafé. Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier. Figur 6. Internet og mobiltelefoner Internet og mobiltelefoner i Kommuenqarfik Sermersooq, januar 2011 Ivittuut Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk 57 102 351 77 258 241 2306 1641 4185 17333 0 5000 10000 15000 20000 Mobil Tusass+GSM ADSL Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli + august 2011 Af figuren fremgår det, at der i Paamiut er 241, der har et ADSL-abonnement, og 1.641 der har et mobilabonnement. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,03 mobiltelefon per person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har ca. en femtedel af husstandene (22,4 %) internet. 17

7. Boligforhold 7.1 Antal og type af bolig Tabel 6. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, 2000-2010 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Nuuk 5107 5428 5671 5873 6136 6455 Paamiut 1067 1067 1067 1067 1067 1075 Tasiilaq 968 973 1027 1065 1065 1105 Ittoqqortoormiit 217 221 225 229 229 229 Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011 Tabellen herover viser, at antallet af boliger har været stabilt i perioden 2000-2010, dog med en lille stigning i antallet 2010, således at der er 1075 boliger i Paamiut. Sammenligner man med Nuuk og Tasiilaq, står boligbyggeriet i Paamiut stille. Det har ikke været muligt at klarlægge hvilke boligtyper, der er repræsenteret i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at der selvstyret i 2011 ejede 500 boliger i Paamiut og kommunen 21 (Boligstrategi, Faktarapport byer; April 2011, COWI). 7.2 Sanitetsforhold Tabel 7. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank 126 32 0 115 Tørkloset 87 191 Septiktank 6 0 Vaskeri 1 1 1 Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit, 2011 I Paamiut har alle bolig indlagt vand og el. 32 boliger (3 %) har vandtank og 87 boliger (8 %) har tørkloset. Det er langt færre end i Ittoqqortoormiit, der også er langt mindre befolket. Seks boliger har septiktank. Der er et vaskeri i byen for dem, som ikke har mulighed for at vaske hjemme. Tabellen er ikke fuldført for Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. 18

7.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 8. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, 2000-2010 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 -bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0,2 0 0 0 Kilde: Grønlands Statistik, 2011 Husstandens størrelse har ligget stabilt lige under to personer pr. bolig i Paamiut i perioden 2000-2010. 7.4 Boligventelister Tabel 9. Ventelister ved INI A/S og ISERIT A/S, juli 2011 Størrelse 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums 5-rums Huslejerestance Boligselskab By INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT Nuuk 262 305 671 745 535 762 324 497 119 250? 139 Paamiut 37 3 53 29 44 7 19 5 3 0? 19 Tasiilaq 1 26 10 93 17 69 4 26 0 7? 49 Ittoqqortoormiit 0 2 0 6 1 14 0 10 0 1? 12 I alt i byerne 300 336 734 873 597 852 347 538 122 258? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S I Paamiut er der 200 på venteliste ved INI og ISERIT, hvilet ikke stemmer overens med, at mange boligblokke i byen står tomme. Der er 19, der bor i restancebolig ved ISERIT. INI har desværre ikke en lignende opgørelse over restanceboliger. 7.5 Hjemløse I 2010 var der 133 hjemløse i Paamiut (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Det har ikke været muligt at få tallene fra 2011 fra forvaltningen. Antallet af hjemløse i Paamiut er næsten lige så højt som i Nuuk, hvor der i 2010 var 143 hjemløse. Samme år var der 32 hjemløse i Tasiilaq, der indbyggermæssigt er på størrelse med Paamiut. Der er ikke en varmestue for hjemløse i Paamiut. Der er ikke taget hensyn til, at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 19

8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Der er én folkeskole i Paamiut, Atuarfik Tuiisaq. Skolen blev bygget i 1926 og er siden udvidet 4-5 gange, sidst i 1969 (www.tuiisaq.gl). 8.1.1 Elevtal Tabel 10. Oversigt over antal elever i folkeskolerne, 2000-2011 2000/2001 2002/2003 2004/2005 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 Nuuk 2520 2513 2613 2420 2118 2049 - NIF 1 0 0 0 48 117 149 Paamiut 351 335 336 323 254 250 Tasiilaq 386 445 430 474 445 448 Ittoqqortoormiit 137 148 144 125 93 93 Ivittuut 10 14 12 12 17 14 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. 1 Nuuk Internationale Friskole (privatskole) Skolen havde i skoleåret 2010/2011 250 elever. Tallet er det laveste i perioden 2000-2010, hvilket nok hænger sammen med det faldende befolkningstal i byen. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var en lærernormering i Tasiilaq på 34. Der var ansat 20 folkeskolelærere og 16 timelærere, det vil sige der var en lærerdækning med uddannede lærere på 58,8 %. 20

7 Figur. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i 8.-10. klasse 60 56 50 48 40 41 43 30 30 27 20 10 12 14 14 12 12 12 8 5 0 4 0 0 0 Nuuk Paamiut Tasiilaq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. Frem til skoleåret 2006/2007 blev elever, der skulle starte i 8. klasse, flyttet fra bygdeskolerne i Arsuk og Kangillinnguit til skolen i Paamiut. De boede enten på elevhjem eller hos familie. Fra skoleåret 2006/2007 blev skolehjemmet i Paamiut dog nedlagt, og skolen i Arsuk udvidet til også at undervise eleverne fra 8.-10. klasse. 8.1.2 Specialundervisning Tabel 11. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 ASU % af det samlede elevtal VSU % af det samlede elevtal ASU % af det samlede elevtal VSU % af det samlede elevtal ASU % af det samlede elevtal VSU % af det samlede elevtal Nuuk 33 1,4 142 5,9 799 37,7 144 6,8 1156 56,4 124 6,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq 111 23,4 44 9,3 114 25,6 55 12,4 116 25,9 43 1,6 Itt. 0 0,0 13 10,4 11 11,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. ASU = alm. specialundervisning, VSU = vidtgående specialundervisning Antallet af elever, der modtager specialundervisning er stigende. I skoleåret 2010/2011 modtog 8,4 % af eleverne i folkeskolen i Paamiut almindelig specialundervisning, mens 3,6 % modtog vidtgående specialundervisning og dermed heller ikke fik en afgangseksamen, i alt 12 %. I forhold til kommunens andre byer, er specialundervisningstallene for Paamiut lave. MISI Nuuk, har siden januar 2012 varetaget Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Vidtgående Specialundervisning (VSP) for Paamiut, Arsuk, Ivittuut og Ittoqqortoormiit, De blev tidligere betjent af PPR-Syd, Qaqortoq. 21

Tabel 12. Specialundervisernes uddannelse, Paamiut 2000-2011 2000/2001 2002/2003 2004/2005 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU Uddannede lærere 5 5 3 5 2 4 2 0 3 0 2 0 - med supplerende specialpædagogisk uddannelse - - - - 0 0 0 0 0 1 0 1 Forskolelærere - 1 1 1 0 0 1 1 1 0 0 0 Ikke læreruddannede 2 2 2 1 2 4 2 2 0 3 0 3 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. ASU = alm. Specialundervisning, VSU = vidtgående specialundervisning Af ovenstående tabel ses det, at det er vanskeligt at rekruttere personale med særlige kompetencer inden for specialområdet i Paamiut. Der var i skoleåret 2010/2011 to uddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning, mens der var tre ikke læreruddannede og én uddannet lærer med særlige kompetencer, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning. 8.1.3 Karakterer Tabel 13. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, 2000-2010 By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/2010 - * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Karakterniveauet i Paamiut ligger lige omkring karakterniveauet i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Almen linje ligger generelt under niveauet i Nuuk, mens udvidet linje er lige under eller det samme som i Nuuk. Niveauet i skoleåret 2008/2009 er det laveste siden år 2000. 22

Tabel 14. Antal der afslutter folkeskolen År By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk I alt 2002 almen 3 19 14 58 94 udvidet 10 12 13 104 139 I alt 13 31 27 162 233 2004 almen 9 40 13 60 122 udvidet 8 15 9 102 134 I alt 17 55 22 162 256 2006 almen 6 34 11 45 96 udvidet 13 11 8 103 135 I alt 19 45 19 148 231 2008 almen 3 43 9 72 127 udvidet 3 18 12 89 122 I alt 6 61 21 161 249 2010-5 55 24 192 275 Kilde: Specialkørsel fra Inerisaaviks database, Departement for Uddannelse og Forskning, IIN juni 2011 Note: Fra og med skoleåret 2009/2010 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje. Antallet af elever i Paamiut, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 19 og 27 i årrækken 2002-2010. Inerisaavik inddeler eleverne i 3 kategorier: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12) Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder Tabel 15. Elevprofiler for Paamiut 2010-2011 2010 2011 Antal Procent Antal Procent Stærke 1 4 1 4 Gode 17 71 14 56 Svage 6 25 10 40 I alt 24 100 25 100 Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Antallet af gode elever er gået ned både i antal og i procent. Det modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af svage elever. Antallet af stærke elever er konstant. Over halvdelen af afgangseleverne i Paamiut ligger i midtergruppen, som gode elever. Kun en enkelt hører til blandt de stærke elever. En høj procentdel er svage elever. Tabel 16. Elevprofiler for Paamiut fordelt på køn 2011 Piger Drenge I alt Stærke 0 1 1 Gode 10 4 14 Svage 5 5 10 I alt 15 10 25 Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 23