Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 2 2004
Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 2 2004 Arbejdstilsynet Oktober 2004 ISBNnr. 87-7534-560-9
Indledning...2 1. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv...3 1.1. Rapportens formål og indhold...3 1.2 Typiske hændelser ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner...3 1.3 Henvisninger vedr. forebyggelse af ulykker...3 2. Udvikling, alvorlighed, incidens mv....5 3. Fordelingen på skadetype og legemsdel...5 4. Fordelingen på brancher...6 5. Fordelingen på faggrupper...9 6. Fordeling på alder og køn...11 7. Ulykkernes fordeling på maskintyper...12 7.1. Ulykker med flis- og kvashugger, hakkemaskiner mv...13 7.2 Ulykker ved blande-, røre- og æltemaskiner mv...15 7.3 Ulykker ved presse-, stansemaskiner, excenter mv....16 7.4. Ulykker ved valse- og oprullemaskiner...18 7.5 Ulykker ved støbe- og formemaskiner mv...19 7. 6. Ulykker ved fræse- og høvlemaskiner...22 7.7. Ulykker ved slibe- og filemaskiner mv...24 7. 8. Ulykker ved bore- og drejemaskiner mv...25 7. 9. Ulykker ved rund- og båndsave mv...27 7.10. Ulykker ved skære- og stikkmaskiner mv...29 7.11. Ulykker ved vask- og opvaskemaskiner mv....31 7.12. Ulykker ved lime og lakmaskiner mv...32 7.13. Ulykker ved lodde- og svejsemaskiner...34 7.14. Ulykker ved spinde- og spolemaskiner mv...35 7.15. Ulykker ved tappe- og fyldemaskiner mv....37 7.16. Ulykker ved pakkemaskiner mv....38 7.17. Ulykker ved automatisk styrede maskinanlæg...40 8. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for 49 brancher...43 8.1. Ulykker med de forskellige maskintyper inden for 49 brancher...43 1
Indledning Arbejdstilsynet har på baggrund af de anmeldte arbejdsulykker i perioden 1994-2002 analyseret de ulykker, der er sket i forbindelse med brug af en stationær arbejdsmaskine. Sådanne ulykker udgør 6% af alle anmeldte ulykker. Formålet med analysen er dels at få kortlagt, hvilke maskiner der sker ulykker ved, hvad det er, der sker, og hvilke skader det har resulteret i, dels at afdække risikoområderne og fortælle historien om de ulykker, der sker mange af. En sådan viden kan anvendes til at målrette forebyggelsen og ikke mindst den tekniske forebyggelse. Arbejdstilsynet 2
1. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv. Rapporten indeholder en analyse af anmeldte ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv. i perioden 1994-2002. Der er i gennemsnit sket ca. 2900 ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv. (fremover omtalt som stationære arbejdsmaskiner) i perioden 1994-2002, hvilket udgør 6% af samtlige anmeldte ulykker. Der er desuden i samme periode sket 16 dødsulykker med stationære arbejdsmaskiner, hvilket udgør 2% alle anmeldte dødsulykker i perioden. 1.1. Rapportens formål og indhold Formålet med rapporten er at kortlægge de ulykkeshændelser, som gentager sig hyppigst, med henblik på at forebygge ulykkerne. Kapitel 2-6 beskriver ulykkernes alvorlighed, udvikling, konsekvenser og deres fordeling på brancher, faggrupper, alder og køn. Kapitel 7 indeholder en kortlægning af ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på maskintyper. Kortlægningen præciserer de ulykkeshændelser, der har ført til ulykkerne, og de skader, de har resulteret i. Gennemgangen er begrænset til kun at omfatte de oplysninger, som er anført i ulykkesanmeldelserne. Kapitel 8 indeholder en kortlægning af ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper. 1.2 Typiske hændelser ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner Når det drejer sig om ulykker med stationære arbejdsmaskiner, viser det sig, at det er hensigtsmæssigt, at en kortlægning heraf dels tager udgangspunkt i den maskintype, som den skadelidte arbejdede med på ulykkestidspunktet, dels i den type hændelse, som har forårsaget ulykken. Gruppen af stationære arbejdsmaskiner, som er behandlet i denne rapport, omfatter 17 undergrupper af maskintyper. Det drejer sig om et bredt udsnit af skære-, stikke-, save-, trykke-, bore-, presse-, hakkemaskiner mv. Der er tale om farlige arbejdsmaskiner, og det er ofte meget alvorligt, når den skadelidte får en legemsdel klemt eller fanget i maskinen. De fleste ulykker med stationære arbejdsmaskiner sker nemlig i forbindelse med betjening af maskinen på grund af dårlig sikkerhed, manglende vedligeholdelse af arbejdsmaskinen eller en uhensigtsmæssigt adfærd hos den skadelidte på ulykkestidspunktet. Det er derfor vigtigt, at man i det forebyggende arbejde fokuserer på tre forhold: teknisk sikkerhed, vedligeholdelse og adfærd. 71% af ulykkerne med stationære arbejdsmaskiner sker i forbindelse med, at den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen. Andre typiske hændelser er, at den skadelidte hænger fast i noget, hvilket tegner sig for 22% af ulykkeshændelserne. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner, selv om de kun udgør en lille andel af alle anmeldte ulykker, medfører de ofte alvorlige skader. 50% af alle amputationer af finger eller fingre og 46% af alle amputationer af hånd og håndled i perioden 1994-2002 er sket ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner. 1.3 Henvisninger vedr. forebyggelse af ulykker Nedenfor følger en oversigt over henvisninger til de relevante bekendtgørelser, vejledninger og standarder med krav til indretning og arbejdesudførelse. Generelle henvisninger for CE-mærkede maskiner At-bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561/94, kap. 2, med senere ændring, bekendtgørelse nr. 669/95 om ændring af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler 3
At-bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler nr. 1109/92 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 670/95 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse nr. 832/98 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelse nr. 727/04 om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler (Brug af stilladser, stiger og rapelling ) At-vejledning B.1.2 om CE-mærkede maskiner A- og B-standarder, herunder bl.a. DS/EN 292-1: Maskinsikkerhed. Grundbegreber. Generelle principper for design. Del 1: Grundlæggende terminologi. Metodik DS/EN 292-2: Maskinsikkerhed. Grundlæggende begreber, generelle principper for projektering, konstruktion og udformning. Del 2: Tekniske principper og specifikationer DS/EN ISO 12100-1: Maskinsikkerhed - Grundlæggende begreber og generelle principper for projektering, konstruktion og udformning - Del 1: Grundlæggende terminologi og metodik DS/EN ISO 12100-2: Maskinsikkerhed - Grundlæggende begreber og generelle principper for projektering, konstruktion og udformning - Del 2: Tekniske principper DS/EN 294:Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsafstande, Beskyttelse af hænder og arme DS/EN 349: Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsaftstande. Beskyttelse af kroppen DS/EN 811:Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsaftstande. Beskyttelse af ben DS/EN 999: Maskinsikkerhed-Placering af beskyttelselsesanordninger under hensyntagen legemsdeles bevægelseshastigheder DS/EN 418: Maskinsikkerhed. Nødstopfunktion og nødstopudstyr DS/EN 953: Maskinsikkerhed Beskyttelsesskærme- Generelle krav til konstruktion og fremstilling af faste og bevælige beskyttelsesskærme DS/EN 954: Maskinsikkerhed. Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer. Del 100: Vejledning i brug og anvendelse af EN 954-1:1996 DS/EN 1050: Maskinsikkerhed. Principper for risikovurdering DS/EN 1088: Maskinsikkerhed. Tvangskoblingsanordninger i forbindelse med afskærmninger. Konstruktionsprincipper og udvælgelse Generelle henvisninger for ikke CE-mærkede maskiner (ældre maskiner): At-bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561/94, kap. 3, med senere ændring, bekendtgørelse nr. 831/98 om ændring af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler At-bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler nr. 1109/92 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 670/95 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse nr. 832/98 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelse nr. 727/04 om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler (Brug af stilladser, stiger og rapelling ) At-vejledning B.1.3 om maskiner og maskinanlæg At-anvisning 2.2.0.3 om automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg Detailhenvisninger til At materialer og standarder for de enkelte maskintyper findes i de relevante afsnit om ulykker ved de forskellige maskintyper. Henvisningerne er ikke nødvendigvis udtømmende, men er udtryk for det mest relevante materiale i relation til de pågældende ulykker / maskintyper. 4
2. Udvikling, alvorlighed, incidens mv. Tabel 1. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner i perioden 1994-2002 fordelt på ulykkesår. 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt 3151 3390 3125 3109 3001 2766 2827 2547 2061 25977 Tabellen viser, at der er tale om en jævn fordeling af de anmeldte ulykker fra 1994-1998, mens der fra 1998 ses en faldende tendens i antallet af anmeldte ulykker. Tallene for 2002 er endnu ikke fuldt registreret og vil formentlig stige i antal ved opdatering. Fordelingen af ulykker med stationære maskiner i forhold til deres alvorlighed er vist i tabel 2. Tabel 2. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære maskiner fordelt på ulykkernes alvor. Død Alvorlige Andre I alt 16 4469 21492 25977 Der sker årligt i gennemsnit ca. 2 dødsulykker og 500 andre alvorlige ulykker, dvs. amputationer, knoglebrud og skader på omfattende dele af legemet. Blandt samtlige anmeldte alvorlige ulykker udgør alvorlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner 9%. Imidlertid får ulykkeshændelser, der anmeldes i forbindelse med stationære arbejdsmaskiner, relativt ofte alvorlige konsekvenser. For samtlige ulykker gælder det, at ca. 10% har alvorlige konsekvenser, mens tallet for ulykker med stationære arbejdsmaskiner er 17%. 3. Fordelingen på skadetype og legemsdel Fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner i forhold til skadetype og legemsdel er vist i tabel 3 sammen med en angivelse af deres procentandel af alle ulykker for hver skadetype. Tabel 3. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære maskiner arbejds-maskiner fordelt på skadetype og legemsdel samt ulykkernes procentandel af samtlige anmeldte ulykker i perioden. Skadetypen Antal Pct. af alle Alle ulykker Død 16 1,8 649 Amputation af finger, fingre 1512 50 3023 Amputation af håndled, hånd 11 46 24 Amputation af nedre ekstremiteter 0 132 Amputation af andre kropsdele 14 14 102 Knoglebrud på øvre ekstremiteter 2686 11 23402 Knoglebrud på nedre ekstremiteter 156 1 12832 Knoglebrud på andre kropsdele 62 1 4492 Forstuvning af øvre ekstremiteter 1760 5 38984 Forstuvning af nedre ekstremiteter 198 0,4 54904 Forstuvning af ryg og rygrad 182 0,3 70812 Forstuvning af andre kropsdele 61 1 8218 Sårskade på finger, fingre 10406 19 53801 Sårskade på håndled, hånd 1519 11 14215 Sårskade på nedre ekstremiteter 206 2 10378 Sårskade på andre kropsdele 1838 7 27378 Termisk skade 599 7 8117 Bløddelsskade på øvre ekstremiteter 2441 14 17939 Bløddelsskade på nedre ekstremiteter 304 2 16157 5
Tabel 3. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære maskiner arbejds-maskiner fordelt på skadetype og legemsdel samt ulykkernes procentandel af samtlige anmeldte ulykker i perioden. Bløddelsskade på andre kropsdele 332 2 19116 Ætsning 183 6 3312 Forgiftning 115 4 2630 Uoplyst og andet 1371 3 47476 I alt 25972 6 438093 Som nævnt udgør ulykker med stationære arbejdsmaskiner 6% af alle anmeldte ulykker, og kun 2 % af dødsulykkerne sker med stationære arbejdsmaskiner. Til gengæld sker 50% af alle amputationer af fingre og 46% af alle amputation af hånd og håndled ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner. 4. Fordelingen på brancher Tabel 4 viser fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for de 49 brancher. Tabellen viser samtidig, hvilken procentandel ulykkerne med stationære arbejdsmaskiner udgør i forhold til samtlige ulykker inden for de 49 brancher og den gennemsnitlige incidens pr. 1000 beskæftigede inden for branchegrupperne. Tabel 4. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper med en angivelse af deres procentandel af samtlige ulykker inden for 49 brancher samt den gennemsnitlige incidens pr. 1000 beskæftigede inden for hver branche. Branchegrupper Antal Pct. af alle Incidens Alle ulykker Metal-, stålværker og støberier 310 11 5,6 2724 Fremstilling af transportmidler 893 14 7,0 6182 Skibsværfter 191 2 2,4 9636 El- og varmeforsyning 69 2 0,6 2943 Jern- og metalvareindustri 2896 16 6,4 18581 Maskinindustri 2883 14 4,6 21061 El- og elektronikindustri 568 14 1,9 4198 Autobranchen 51 3 0,3 1683 Jord-, beton- og belægning 424 2 0,9 17547 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 788 8 1,9 9883 Færdiggørelsesarbejde 28 1 0,2 2002 Isolering og installation 277 3 0,7 11056 Trykkerier og udgivervirksomhed 327 15 0,8 2167 Papir- og papvarer samt bogbinding 680 22 7,5 3023 Engroshandel 693 5 0,5 14670 Transport af gods 153 1 0,2 26386 Transport af passagerer 75 1 0,1 14613 Brandvæsen og redningskorps 7 0 0,1 4278 Tekstil, beklædning og læder 494 20 2,8 2466 Træ- og møbelindustri 3635 27 10,0 13319 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 1225 17 5,6 7001 Sten, ler og glas 542 8 3,8 7122 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 325 16 2,2 2054 Kemisk industri 304 9 2,2 3482 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 176 9 2,3 1869 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 100 5 0,9 1903 Kontor og administration 626 2 0,2 25922 Butikker 143 3 0,1 5283 Supermarkeder og varehuse 446 6 0,6 7797 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 40 2 0,7 2212 6
Tabel 4. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper med en angivelse af deres procentandel af samtlige ulykker inden for 49 brancher samt den gennemsnitlige incidens pr. 1000 beskæftigede inden for hver branche. Personlig pleje og anden service 17 1 0,1 1134 Rengøring, vaskerier og renserier 233 4 0,6 6371 Telekommunikation 5 0 0,0 1855 Militær og politi 159 2 0,3 7592 Hotel og restauration 292 5 0,4 6481 Kultur mv. 59 1 0,1 4145 Svine- og kreaturslagterier 1111 5 6,4 22967 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 765 12 7,1 6497 Konserves og drikkevarer mv. 565 9 4,7 6489 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 857 14 3,2 6236 Mejeriprodukter og margarine 464 11 4,4 4087 Landbrug 124 3 0,2 4750 Gartneri og skovbrug 128 3 0,7 3962 Sygehuse 162 1 0,2 14765 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 684 1 0,4 48881 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 78 0 0,1 17602 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm. 20 1 0,0 2093 Undervisning og forskning 749 5 0,4 15715 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 5 3 0,1 172 Uoplyst 131 4 1,1 3236 I alt 25977 6 1,1 438093 Fordelingen af ulykkerne med stationære arbejdsmaskiner på branchegrupper og alvorlighed er vist i tabel 5. Tabel 5. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor Branchegrupper Død Alvorlige Andre I alt Metal-, stålværker og støberier 63 247 310 Fremstilling af transportmidler 1 95 797 893 Skibsværfter 25 166 191 El- og varmeforsyning 6 63 69 Jern- og metalvareindustri 1 522 2373 2896 Maskinindustri 3 546 2334 2883 El- og elektronikindustri 86 482 568 Autobranchen 16 35 51 Jord-, beton- og belægning 1 98 325 424 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 205 583 788 Færdiggørelsesarbejde 9 19 28 Isolering og installation 70 207 277 Trykkerier og udgivervirksomhed 53 274 327 Papir- og papvarer samt bogbinding 130 550 680 Engroshandel 1 157 535 693 Transport af gods 1 23 129 153 Transport af passagerer 9 66 75 Brandvæsen og redningskorps 1 6 7 Tekstil, beklædning og læder 1 62 431 494 Træ- og møbelindustri 3 718 2914 3635 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 207 1018 1225 Sten, ler og glas 1 109 432 542 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 56 269 325 7
Tabel 5. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor Kemisk industri 47 257 304 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 34 142 176 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 12 88 100 Kontor og administration 1 112 513 626 Butikker 27 116 143 Supermarkeder og varehuse 40 406 446 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 8 32 40 Personlig pleje og anden service 8 9 17 Rengøring, vaskerier og renserier 27 206 233 Telekommunikation 5 5 Militær og politi 24 135 159 Hotel og restauration 24 268 292 Kultur mv. 9 50 59 Svine- og kreaturslagterier 101 1010 1111 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 82 683 765 Konserves og drikkevarer mv. 79 486 565 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 1 135 721 857 Mejeriprodukter og margarine 65 399 464 Landbrug 1 56 67 124 Gartneri og skovbrug 33 95 128 Sygehuse 17 145 162 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 63 621 684 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 13 65 78 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm. 5 15 20 Undervisning og forskning 149 600 749 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 5 5 Uoplyst 33 98 131 I alt 16 4469 21492 25977 De brancher, hvor der sker flest ulykker med stationære arbejdsmaskiner, er træ- og møbelindustri, papir-, papvarer og bogbinding samt tekstil, beklædning og læder. De brancher, hvor procentandelen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner er højere end gennemsnittet (over 10%), er træ- og møbelindustri, papir- og papvarer samt bogbinding, tekstil, beklædning og læder, plast, gummi, asfalt og mineralolie, jern- og metalindustri, trykkerier og udgivervirksomhed, maskinindustri, el- og elektronikindustri, fremstilling og transportmidler samt metal-, stålværker og støberier. Bedømt ud fra incidens er det højeste antal af ulykker med stationære arbejdsmaskiner at finde i branchegrupperne tekstil, beklædning og læder, papir- og papvarer og bogbinding, fjerkræslagterier, fiskeog foderfabrikker samt fremstilling af transportmidler. De 16 dødsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordeler sig på 12 brancher, mens de andre alvorlige ulykker især sker inden for branchegrupperne træ- og møbelindustri, maskinindustri, jern- og metalvareindustri, murer-, snedker- og tømrerforretninger samt plast, gummi, asfalt og mineralolie. 8
5. Fordelingen på faggrupper Fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner efter faggrupper (DISCO 3. ciffer) er vist i tabel 6 sammen med en angivelse af, hvilken procentandel disse ulykker udgør af samtlige anmeldte ulykker. Tabel 6. Anmeldte ulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på faggrupper ( DISCO 3. ciffer) og den procentandel ulykkerne udgør i forhold til samtlige anmeldte ulykker. Faggrupper Antal Pct. af alle Alle ulykker Militært arbejde 4 0,3 1415 Ledelse øverste plan i virksomhed, organisation, offentlige sektor 0 0 12 Ledelse i offentlig administration og interesseorganisation 0 0 140 Ledelse i store og mellemstore virksomhed 53 2,3 2345 Ledelse af små virksomheder 14 0,9 1616 Arbejde - viden på højeste niveau 0 0 25 Arbejde indenfor tekniske videnskaber 19 2 875 Forskning, anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab 4 0,2 1605 Undervisning folkeskole, erhvervsskole mm 131 2 7148 Anvend/viden/forskning samfundsvidenskab 3 0,2 1429 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 4 3 118 Teknisk arbejde indenfor ikke biologiske emner 230 4 6337 Teknikerarbejde indenfor biologiske emner 34 0,4 8860 Undervisnings- og omsorgsarbejde 61 0,5 13395 Salgs-, finansierings-, forretningsservice, administrationsarbejde mv. 66 1 6988 Kontorarbejde i øvrigt 1 1,3 78 Internt kontorarbejde 261 1 21596 Kontorarbejde med kundebetjening 3 0,2 1555 Salgs- og servicearbejde 1 3 33 Servicearbejde 675 1 65209 Salgsarbejde 187 4 5127 Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde 0 7 Arbejde indenfor landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri 146 2 6780 Håndværk 314 9 3442 Beskæftiget med råstofudvinding, bygningshåndværk 1798 5 33114 Metal- og maskinarbejde 5893 11 53314 Præcisionshåndværk, grafiskarbejde o.lign. 445 24 1853 Håndværksarbejde i øvrigt 1885 18 10449 Proces-, maskinoperatør., betjening og overvågning af maskiner i øvrigt 220 12 1799 Arbejde med stationære procesanlæg 1243 14 8899 Maskinoperatørarbejde 9194 14 63969 Betjening af transportmaskiner o.lig. 144 0,6 25713 Arbejde i øvrigt 435 4,6 9504 Beskæftiget med salg og service 901 3 29525 Medhjælp landbrug, gartneri, fiskeri 142 3 4204 Faggrupper i øvrigt 1215 4 34308 Andet, uoplyst 251 5 5307 I alt 25977 6 438093 De faggrupper, der har anmeldt flest ulykker med stationære arbejdsmaskiner, er maskinoperatørarbejde, metal- og maskinarbejde, håndværksarbejde i øvrigt, beskæftigede med råstofudvinding, bygningshåndværk samt faggrupper i øvrigt. 9
De faggrupper, hvor procentandelen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner er højere end gennemsnittet (over 10%), er præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l., håndværksarbejde i øvrigt, arbejde med stationære procesanlæg og maskinoperatørarbejde, proces- og maskinoperatørarbejde, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt samt metal- og maskinarbejde. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for hver faggruppe fordelt på ulykkernes alvor er vist i tabel 7. Tabel 7. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på faggrupper ( DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor Faggrupper Død Alvorlige Andre I alt Militært arbejde 4 4 Ledelse i store og mellemstore virksomhed 2 22 29 53 Ledelse af små virksomheder 1 5 8 14 Arbejde indenfor tekniske videnskaber 7 12 19 Forskning, anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab 4 4 Undervisning folkeskole, erhvervsskole mm 37 94 131 Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskaberne 3 3 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 2 2 4 Teknisk arbejde indenfor ikke biologiske emner 44 186 230 Teknikerarbejde inden for biologiske emner 6 28 34 Undervisnings- og omsorgsarbejde 14 47 61 Salgs-, finans-, forretningsservice, administrativt arbejde 21 45 66 Kontorarbejde i øvrigt 1 1 Internt kontorarbejde 40 221 261 Kontorarbejde med kundebetjening 1 2 3 Salgs- og servicearbejde 1 1 Servicearbejde 33 642 675 Salgsarbejde 13 174 187 Arbejde indenfor landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri 45 101 146 Håndværk 66 248 314 Beskæftiget med råstofudvinding, bygningshåndværk 428 1370 1798 Metal- og maskinarbejde 2 1070 4821 5893 Præcisionshåndværk, grafiskarbejde o.l. 85 360 445 Håndværksarbejde i øvrigt 2 336 1547 1885 Proces-, maskinoperatør., betjening og overvågning af maskiner i øvrigt 39 181 220 Arbejde med stationære procesanlæg 1 214 1028 1243 Maskinoperatørarbejde 6 1450 7738 9194 Betjening af transportmaskiner o.l. 29 115 144 Arbejde i øvrigt 83 352 435 Beskæftiget med salg og service 65 836 901 Medhjælp landbrug, gartneri, fiskeri5 45 97 142 Faggrupper i øvrigt 1 206 1008 1215 Andet, uoplyst 1 63 187 251 I alt 16 4469 21492 25977 Dødsulykkerne med stationære arbejdsmaskiner sker inden for faggrupperne maskinoperatørarbejde, håndværksarbejde i øvrigt, metal- og maskinarbejde, ledelse i store og mellemstore virksomheder, ledelse i små virksomheder, arbejde med stationære procesanlæg, faggrupper i øvrigt samt uoplyste grupper. De andre alvorlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner sker især inden for maskinoperatørarbejde og metal- og maskinarbejde. 10
6. Fordeling på alder og køn Fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner i forhold til aldersgrupper og skadernes alvor er vist i tabel 8. Den ene tabel indeholder oplysninger om antallet af ulykker med stationære arbejdsmaskiner i perioden 1994-2002, og den anden tabel viser den procentandel, som ulykker med stationære arbejdsmaskiner udgør af samtlige anmeldte ulykker i perioden. Tabel 8. Anmeldte ulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på aldersgrupper og ulykkernes alvor. Tabellen til venstre viser ulykkerne i antal og tabellen til højre viser ulykkerne i procent af alle anmeldte ulykker inden for hver aldersgruppe. Alders grupper Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Død Alvorlige Andre I alt Alders grupper Pct. af alle Død Alvorlige Andre 0-9 år 2 2 0-9 år 0 11 0 7 10-12 år 1 2 3 10-12 år 0 5 6 5 13-14 år 10 9 19 13-14 år 0 8 3 5 15 år 8 30 38 15 år 0 8 5 6 16-17 år 105 396 501 16-17 år 0 16 10 11 18-24 år 4 829 4858 5691 18-24 år 8 14 8 9 25-29 år 597 3259 3856 25-29 år 0 12 6 7 30-34 år 623 3092 3715 30-34 år 0 11 6 6 35-39 år 1 537 2599 3137 35-39 år 1 10 5 5 40-44 år 2 451 2188 2641 40-44 år 3 8 5 5 45-49 år 2 472 1907 2381 45-49 år 2 8 4 5 50-54 år 437 1660 2097 50-54 år 0 7 4 5 55-59 år 1 284 1192 1477 55-59 år 2 6 4 5 60-64 år 5 85 261 351 60-64 år 10 6 4 5 65-69 år 1 16 30 47 65-69 år 5 4 4 4 70-74 år 6 5 11 70-74 år 0 6 4 4 75 + år 6 4 10 75 + år 0 6 1 2 I alt 16 4469 21492 25977 I alt 2 9 6 6 I alt Tabellen viser, at der sker flest ulykker med stationære arbejdsmaskiner blandt 18-54-årige. Dødsulykkerne sker blandt aldersgruppen 18-24, 35-49 og 55-69 år, mens de andre alvorlige ulykker rammer 18-54-årige hårdest. Tabel 9 viser fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner på køn og ulykkernes alvor. Tabel 9. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på køn og ulykkernes alvor. Køn Død Alvorlige Andre I alt Kvinder 2 826 5596 6424 Mænd 14 3643 15896 19553 Sum 16 4469 21492 25977 Tabellen viser, at 87% af dødsulykkerne og 77% af de alvorlige ulykker overgår mænd. 11
7. Ulykkernes fordeling på maskintyper Stationære arbejdsmaskiner dækker over et bredt udsnit af maskiner og maskinanlæg. Tabel 10 viser, at ulykker med stationære maskiner fordeler sig meget forskelligt på de forskellige maskingrupper, når det gælder ulykkernes antal og alvor. I det følgende analyseres ulykkerne i de respektive maskingrupper. Gennemgangen af ulykker med den enkelte maskintype tager udgangspunkt i den maskine, som den afvigende hændelse er sket ved. Analysen af ulykker i den enkelte maskingruppe viser ligeledes, at selv inden for den enkelte maskingruppe er der store variationer med hensyn til ulykkernes fordeling på den enkelte specifikke maskintype, når det gælder ulykkernes antal og alvor. Gennemgangen af ulykker inden den enkelte maskingruppe belyser følgende forhold: - Handlingen lige før ulykken sker - Hændelsen som får ulykken til at ske - Måden skaden sker på - Ulykkens konsekvenser - Konkrete eksempler på ulykker - Henvisninger til At-vejledninger, bekendtgørelser og standarder Tabel 10. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på grupper af maskintyper og skadetype. Maskintyper Død Amputation Forstuvning Knoglebrud mv. Skadetype Sårskade Termiskskade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Hakkemaskiner, flis- og kvashugger, knuse- kværne- og krækkemaskiner 79 98 48 279 4 99 1 43 651 Blande- ælte- og røremaskiner til cement, beton og fødevarer og 2 25 69 59 164 4 55 26 2 31 437 sandblæser Presse- og stansemaskiner, excenter- og krumtappresse, foderog fødevarepressere og trykbænke 3 185 515 235 1169 19 395 1 5 110 2637 Koldvalsemaskiner, valsebukkemaskiner, papirvalsemaskiner, oprullemaskiner for plast, tagpap 41 116 68 275 7 104 23 634 mv. Faldhammer og hammerbearbejdende maskiner 1 7 4 14 8 5 39 Støbe- og formemaskiner til cement, plast og metal, rørstampere og sandformer- og 25 61 52 162 128 73 14 8 24 547 kærnemaskiner Høvle- shape, og stikkemaskiner, afrettere, og fræs- og stappemaskiner 1 244 152 74 1146 4 115 3 2 57 1798 Slibe- file- og pudsemaskiner 34 77 70 983 8 84 3 1 74 1334 Radial- standser- og koordinatboremaskiner, gevindskæremaskiner og drejebænk til jern, metal 2 85 420 314 1514 11 241 2 4 104 2697 og træforarbejdning. Rundsave og båndsave til træ, metal og fødevarer 2 431 300 102 2590 3 197 1 2 105 3733 Pålægs- og brødskæremaskiner, grøntsags-snittere, klippe- og skæremaskiner til træ, papir, 1 77 104 86 2089 10 143 2 2 57 2571 plast, læder mv., Arbejdsmaskiner til vask, rensning og rengøring 6 42 65 174 54 82 39 24 33 519 Male-, lak- og trykkemaskiner, kantlimemaskiner, rotations- og 45 94 84 321 20 134 18 10 47 773 Andet I alt 12
Tabel 10. Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 med stationære arbejdsmaskiner fordelt på grupper af maskintyper og skadetype. trykpresser, fotokopimaskiner mv. Varmeruller, mulder, strygeruller, vridemaskiner, koldruller, tørretumler 1 4 10 8 7 10 9 49 mv. Svejse-, lodde-, og limemaskiner 17 50 45 270 126 75 7 16 292 898 Nagle-, nitte-, sømme-, hæfte-, og stiftemaskjner 5 12 6 53 12 2 90 Spinde- og spolemaskiner, vævestole, trækkebænke og 14 42 56 224 7 57 1 2 17 420 viklemaskiner, symaskiner mv. Tappe-, fylde- og lukkemaskiner for væske i flasker, dåser, sække 17 43 47 191 22 73 12 5 15 425 og poser, æsker og kasser m.v. Indpaknings-, omsnørings-, kartonrejse-, etiketterings- stemplings- 56 187 242 622 59 397 7 3 80 1653 og mærkninksmas-kiner Industrirobotter, automatisk styrede maskinanlæg, førerløse trucks, automatisk transport- og 1 11 52 40 193 7 57 5 1 24 391 læssesystemer mv. Andet, uoplyst 3 144 459 494 1528 99 666 41 28 219 3681 I alt 16 1542 2904 2201 13969 599 3077 183 115 1371 25977 7.1. Ulykker med flis- og kvashugger, hakkemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter flis- og kvashugger, knuse-, kværne- og brække-maskiner, hakkemaskiner og maskiner til sønderdeling. Der er registreret i alt 651 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 3% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 11. Udviklingen i antallet af ulykker ved flis- og kvashugger, hakkemaskiner mv. Maskintyper 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt Maskiner til sønderdeling UNA* 5 1 3 4 7 8 4 9 6 47 Hakkemaskiner 24 19 23 19 20 21 22 7 17 172 Knuse-, kværne- og brækkemaskiner 9 12 11 13 8 9 8 12 8 90 Flis- og kvashuggere 24 27 28 22 40 26 48 33 15 263 Maskiner til sønderdeling IAN* 10 7 7 9 5 6 14 13 8 79 I alt 72 66 72 67 80 70 96 74 54 651 Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af flis- og kvashugger (263) og hakkemaskiner (172), og de fleste af ulykkerne med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af eller håndtering af maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 480 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening eller håndtering af maskinen og maskinanlægget, lige før ulykken sker. Ved 102 af ulykkerne er der tale om anden håndtering af maskinen og ved 25 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen. 13
Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 443 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 133 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidtes legemsdel bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 51 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der * ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder Måden skaden sker på 228 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte få en legemsdel klemt eller mast i maskinen. I 212 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande, og i 160 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse. 369 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at maskiner og maskindele rammer skadelidte, og ved 81 af ulykkerne bliver skadelidte ramt af enkeltelementer. I 111 af tilfældene er der tale om at den skadelidte bliver ramt af biologiske materialer som grene, kvas mv. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre, som tegner sig for 174 af ulykkerne. Dernæst forekommer 89 skader med knoglebrud efterfulgt af 76 skader med amputation af en eller flere fingre. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe værst ud over fingre med 391 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 66 tilfælde, øjnene med 40 tilfælde og hoved undtaget øje og hjernemasse med 36 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler I forbindelse med rensning af et plastværn åbner skadelidte maskinen. I bunden af den, er der placeret en magnet og denne løsner sig og falder ud af maskinen. Magneten rammer den skadelidtes storetå. Skadelidte får lukket knoglebrud. Skadelidte er ved at spænde kniven på en hurtighakker. Da han holder nøglen samtidig med at han slår med hammeren, kommer han til at skubbe til sikkerhedsskærmen, som falder ned. Skadelidtes venstre arm rammer skraberen, og han får en flænge i armen. Skadelidte er et øjeblik tilskuer ved en kollegas betjening af hydraulisk horisontal trækløver. Efter kløvningen med kløvemaskinen, falder de kløvede træstykker til hver sin side. Ved faldet rammer det ene stykke skadelidtes ben. Skadelidte får knoglebrud. I forbindelse med montering af lynhakkerknive falder den ene kniv ned over skadelidtes finger. Skadelidte mister en finger. Relevante standarder Træ DS/EN 13683: Havebrugsmaskiner - Komposthakker til haveaffald - Sikkerhed DS/EN 609-1: Landbrugs- og skovbrugsmaskiner. Brændekløvere. Sikkerhed. Del 1: Kilekløvere DS/EN 609-2: Landbrugs- og skovbrugsmaskiner - Brændekløvere - Sikkerhed - Del 2: Skruekløvere * UNA: Uden Nærmere Angivelse. Betegnelsen bruges, når man ikke har detaljerede oplysninger om maskinen, men kun om hvilken overordnet type det drejer sig om. * IAN: Ikke Andetssteds Nævnt. Betegnelsen bruges, når man har detaljerede oplysninger om maskinen, men den ikke er nævnt i Arbejdstilsynets kodeliste. 14
Gummi/plast: DS/EN 12012-1: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Findelingsmaskiner. Del 1: Sikkerhedskrav til knivgranulatorer DS/EN 12012-2: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Findelingsmaskiner - Del 2: Sikkerhedskrav til strenggranulatorer DS/EN 12012-3: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Findelingsmaskiner - Del 3: Sikkerhedskrav til finskæremaskiner Fødevarer: DS/EN 12331: Fødevaremaskiner - Hakkemaskiner - Sikkerheds- og hygiejnekrav DS/EN 12855: Fødevaremaskiner - Hurtighakkere - Sikkerheds- og hygiejnekrav 7.2 Ulykker ved blande-, røre- og æltemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter blande- og æltemaskiner til fødevarer, røre- og dejæltere til fødevarer, cement- og betonblandemaskiner samt sandblæser og sandpiskere. Der er registreret i alt 437 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 2% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 12. Udviklingen i antallet af ulykker ved blande-, ælte- og røremaskiner mv. Maskintyper 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt Blande- og røremaskiner 6 4 5 4 11 4 4 6 5 49 Blande-, ælte- og røremaskiner IAN 8 3 7 8 4 2 5 9 4 50 Blande-, ælte- og røremaskiner UNA 1 13 5 2 5 8 5 2 6 47 Blande-, æltemaskiner til fødevarer IAN 6 5 5 7 6 6 4 2 6 47 Blande-, æltemaskiner til fødevarer UNA 4 2 8 2 7 2 4 9 3 41 Cement- og betonblandemaskiner 13 10 10 10 11 12 12 7 10 95 Røremaskiner og dejæltere til fødevarer 13 11 13 14 11 15 8 9 7 101 Sandblandere, sandpiskere 2 1 1 1 2 7 I alt 53 49 54 47 56 49 44 44 41 437 Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af blande- og røremaskiner (146), røremaskiner og dejæltere (101), blande- og æltemaskiner (88), og de fleste af ulykkerne med disse maskiner sker i forbindelse med betjening/håndtering af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller hvor der sker skred, nedstyrtning eller tabe af værktøj eller materialer. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder. Handlingen lige før ulykken sker Ved 256 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 100 af ulykkerne er der tale om anden håndtering af maskinen, ved 33 af ulykkerne er der tale om arbejde med håndholdt værktøj og ved 37 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 11 af ulykkerne er handlingen uoplyst. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 223 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af eller håndtering af maskinen. I 139 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidtes legemsdel bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Udstrømning og fordampning har forårsaget 43 ulykker. Skred eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 24 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af 15
skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder Måden skaden sker på 218 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte få en legemsdel klemt eller mast i maskinen. I 78 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande, i 62 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse, og 32 af tilfældene kommer skadelidte i kontakt med skadelige og sygdomsfremkaldene stoffer og materiale. 274 af ulykkerne sker ved, at skadelidte bliver ramt eller mast i stationære arbejdsmaskiner og maskindele, og ved 47 af ulykkerne kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande fra stationære arbejdsmaskiner og maskindele. I 32 tilfældene kommer skadelidte i kontakt med skadelige stoffer fra kemiske stoffer og produkter. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre, som tegner sig for 103 af ulykkerne. Dernæst forekommer 64 skader med knoglebrud efterfulgt af 46 termisk skader. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 126 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hænder og arme med 64 tilfælde. Der er 2 dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at rengøre blenderen i en røremaskine og får armene i maskinen samtidig med skadelidte kommer til at skubbe kontakten i startstillingen. Ulykken får dødelig udgang. Under rengøring af rundvirker, som bruges til opvirkning af franskbrød får skadelidte fingrene i klemme og mister en finger. Skadelidte er i gang med at rengøre en dobbeltblender mens strømmen er slået fra pga. strømsvigt. Under rengøring stikker skadelidte en finger ind blenderen, og i det samme starter maskinen. Skadelidte mister en finger. Relevante standarder Fødevarer DS/EN 453: Fødevaremaskiner - Dejæltere - Sikkerheds- og hygiejnekrav EN 454: Fødevaremaskiner - Røremaskiner - Sikkerhed og hygiejnekrav Gummi- og plast DS/EN 12013: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Indvendige mixere - Sikkerhedskrav 7.3 Ulykker ved presse-, stansemaskiner, excenter mv. Maskiner i denne gruppe omfatter presse- og stansemaskiner, excenter- og krumtappres-sere, eriktions-, spindel- og knæledpressere, kantpressere og kantbukkemaskiner, presser med løse stansejern, trykkebænke, stationære ballepressere, presser til formning af brændsel, byggemateriale, sæbe mv. og foder- og fødevarepressere. Der er registreret i alt 2637 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 10% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 13. Udviklingen i antallet af ulykker ved presse- og stansemaskiner, excenter mv. Maskintyper 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt Presse- og stansemaskiner UNA 90 119 102 129 110 98 81 86 58 873 Excenter- og krumtappressere 56 62 78 63 84 50 78 46 42 559 Eriktions-, spindel- og knæ- 3 3 1 1 2 1 2 13 16
Tabel 13. Udviklingen i antallet af ulykker ved presse- og stansemaskiner, excenter mv. ledspressere Kantpresser og kantbukkemaskiner 43 55 47 77 72 80 73 70 45 562 Pressere med løse standsejern 1 2 2 1 2 2 3 13 Trykkebænke 1 3 3 1 4 1 13 Stationære ballepressere 3 1 6 1 2 4 6 7 2 32 Pressere til formning af brændsel, byggematerialer, 5 8 7 7 5 10 20 5 4 71 sæbe m.v. Foder- og fødevarepressere 7 10 10 9 8 8 14 9 2 77 Presse- og stansemaskiner IAN 54 71 48 45 39 44 49 45 29 424 I alt 262 329 301 337 322 301 325 277 183 2637 Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af presse- og stansemaskiner (1297), exenter- og krumtappresere (559) og kantpressere og kantbukkemaskiner (562). Langt de fleste af ulykkerne (2282) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af eller maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 256 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen eller maskinanlægget, lige før ulykken sker. Ved 198 af ulykkerne er der tale om anden håndtering af maskinen, ved 55 af ulykkerne er der tale om arbejde med håndholdt værktøj, ved 81 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 21 af ulykkerne ulykker er handlingen uoplyst. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 1821 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 576 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 178 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder. Måden skaden sker på 1588 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i maskinen. I 475 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og i 394 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse. 1318 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i stationære arbejdsmaskiner og maskindele, og 174 af ulykkerne bliver skadelidte i klemt eller mast af enkeltelementer og i 209 tilfældene kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra enkeltelementer. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre, som tegner sig for 839 af ulykkerne. Dernæst forekommer 515 skader med knoglebrud efterfulgt af 182 skader amputation af finger/fingre. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 1021 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hænder og arme med 482 tilfælde. Der er 3 dødsulykker i denne gruppe. 17
Eksempler Mens skadelidte afventer signal fra industripresseren, passerer skadelidte mellem presse- og saksebord og bliver fanget mellem tryk og aktivitet. Skadelidte bliver klemt mellem saksebord og udfarende plan. Ulykken får dødelig udgang. Skadelidte er ved at efterse et bord i presseren, da den sætter i gang. Skadelidte bliver klemt mellem øvre og nedre pressebord. Ulykken får dødelig udgang. Relevante standarder DS/EN 692: Mekaniske presser. Sikkerhed DS/EN 693: Maskinværktøjer - Sikkerhed - Hydrauliske presser DS/EN 12622: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Hydrauliske kantpresser DS/EN 13736: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Pneumatiske presser DS/EN 13985: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Maskinsakse 7.4. Ulykker ved valse- og oprullemaskiner Maskiner i denne gruppe omfatter koldvalsmaskiner og valsebukkemaskiner, papirvalsemaskiner, valsemaskiner til gummifremstilling, valsemaskiner til sukker- og fødevareindustri, varmvalsemaskiner og oprullemaskiner for plast, tagpap, metalplader mv. Der er registreret i alt 634 ulykker med disse maskiner, hvilket udgør 2,5% af samtlige ulykker ved stationære arbejdsmaskiner. Tabel 14. Udviklingen i antallet af ulykker med valse- og oprullemaskiner. Maskintyper 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antal Valsning, valsebukning og oprullemaskiner UNA 23 23 30 32 30 17 33 31 23 242 Koldvalsemaskiner, valsebukkemaskiner 13 11 12 16 17 12 14 10 9 114 Papirvalsemaskiner 15 3 6 19 16 7 8 12 10 96 Valsemaskiner til gummifremstilling 2 1 1 1 1 2 6 2 16 Valsemaskiner i sukkervareog fødevareindustri 2 6 2 3 2 4 2 4 4 29 Varmvalsemaskiner 1 1 1 3 Oprullemaskiner for plast, tagpap, metalplader m.v. 4 11 8 8 1 3 5 6 1 47 Valsning, valsebukning og oprullemaskiner IAN 11 13 15 7 7 10 11 8 5 87 I alt 70 69 74 87 74 56 79 73 52 634 Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af koldvalsmaskiner og valsebukkemaskiner (114), papirvalsemaskiner (96) og andre maskiner (242). Langt de fleste af ulykkerne (562) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller bliver fanget i maskindelen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 562 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 47 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, ved 12 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj og ved 13 af ulykkerne ophold, færden eller bevægelse i nærheden af maskinen. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 315 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 288 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver fanget eller hænger fast i 18
maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 24 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder. Måden skaden sker på 438 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidtes legemsdel bliver klemt eller mast i maskinen. I 89 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og i 57 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse. 399 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i stationære arbejdsmaskiner og maskindele, og 16 af ulykkerne bliver skadelidte i klemt eller mast af enkeltelementer og i 38 tilfældene kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra enkeltelementer. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger, som tegner sig for 275 af ulykkerne. Dernæst forekommer 116 skader med knoglebrud efterfulgt af 68 forstuvninger og 41 amputationer. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 437 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hænder og arme med 116 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at rengøre pulvertilførslen til valsemaskine. Under rengøringen griber pigvalse fat i skadelidtes skjorteærme, hvorved skadelidtes arme vrides rundt af pigvalsene. Skadelidtes venstre arm kommer i klemme og bliver knust. Skadelidte er i gang med valsning af pladedele. Valsen griber fat i skadelidtes arbejdshandske og højre hånd, hvorved skadelidte mister tommel- og pegefinger. Under bukning af emner på bukkemaskine sætter et emne sig skævt og skadelidte prøver at rette emnet. Skadelidte får fingrene i klemme og mister en finger. Relevante standarder Gummi/plast DS/EN 1417: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Valseværker. Sikkerhedskrav DS/EN 12301: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Kalandere - Sikkerhedskrav Læder DS/EN 972: Garverimaskiner. Frem- og tilbagegående valsemaskiner. Sikkerhedskrav Fødevarer: DS/EN 1674: Fødevaremaskiner - Rulleborde - Sikkerheds- og hygiejnekrav 7.5 Ulykker ved støbe- og formemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter cementstøbemaskiner, plast- og bakelitstøbemaskiner, rørstampere, flisestøbemaskkiner, vibrationsborde og rørstøbemaskiner, plastsprøjtestøbemaskiner, plastextruderingsmaskiner, metalstøbemaskiner og sandforme- og kærne-maskiner maskiner. Der er registreret i alt 547 ulykker med disse maskiner, hvilket udgør 2,1% af samtlige ulykker ved stationære arbejdsmaskiner. Tabel 15. Udviklingen i antallet af ulykker ved støbe- og formemaskiner. Maskintyper 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt Cementstøbemaskiner IAN 1 1 1 3 Cementstøbemaskiner UNA 2 3 1 2 5 13 19
Tabel 15. Udviklingen i antallet af ulykker ved støbe- og formemaskiner. Metalsprøjtestøbemaskiner 2 1 2 7 7 2 4 2 2 29 Metalstøbe- og sandformemaskiner IAN 3 2 1 2 1 1 3 13 Metalstøbe- og sandformemaskiner UNA 5 8 6 10 5 1 2 2 5 44 Plast- og bakelitstøbemaskiner IAN 7 2 5 2 2 3 1 3 1 26 Plast- og bakelitstøbemaskiner UNA 19 10 13 12 14 8 19 10 7 112 Plastextruderingsmaskiner 3 8 8 10 2 7 8 9 1 56 Plastsprøjtestøbemaskiner 14 7 17 10 9 8 5 8 6 84 Rørstampere, flisestøbemaskiner, vibrationsborde og rørstøbemaskiner 3 2 1 4 2 1 13 Sandforme- og kærnemaskiner 6 6 7 2 2 3 6 4 7 43 Støbe- og formemaskiner IAN 7 7 7 10 4 8 2 6 1 52 Støbe- og formemaskiner UNA 8 9 5 14 6 7 2 5 3 59 I alt 78 62 72 78 56 54 55 56 36 547 Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af plast- og bakelitstøbemaskiner (138), støbe- og formemaskiner (111), plastsprøjtemaskiner (84), metalstøbe- og sandforme-maskiner (57) og plastextruderimaskiner (56). Langt de fleste af ulykkerne (404) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller hvor den skadelidte udsættes for udstrømning og fordampning af kemiske stoffer og produkter fra maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 404 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen lige før ulykken sker. Ved 62 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, ved 44 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 37 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 273 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 117 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver udsæt for udstrømning og fordampning fra kemiske stoffer og i 98 af tilfældene bliver den fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 37 af ulykkerne og brud, sprængning og deformation af maskindele eller enkeltelementer forårsaget 16 af ulykkerne Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 232 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i maskinen eller i maskindele. I 129 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med eller i berøring af temperaturekstremer, i 63 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse og i 51 af tilfældene kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra arbejdsmaskiner og maskindele. Ulykkens konsekvenser De fleste ulykker med maskiner i denne gruppe er mindre alvorlige ulykker, idet der er 128 termisk skader, 136 sårskader på finger eller fingre eller andre kropsdele, 63 blødskader på øvre ekstremiteter og 36 forstuvninger. Af de alvorlige ulykker er der 24 amputationer af finger eller fingre, 53 knoglebrud på øvre ekstremiteter og 8 knoglebrud på nedre ekstremiteter og nedre kropsdele. 20