Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.



Relaterede dokumenter
Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Kongens Mose Delprojekt nummer: 10 SAC: DK009X061 Besigtigelsesdato: 8.

RESUME. Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/ LIFE Raised Bogs

Figur 3. Rødgran beplantningen på NST s del af Tuemosen er udlagt til urørt skov, som er under forfald.

Som oplæg til ekskursion har Mariagerfjord og Rebild Kommune udformet et oplæg til ekspertpanelet og et kort med besigtigelsesstederne (bilag 1).

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Langkær Delprojekt nummer: 4 (NST) SAC: DK00DZ153 Besigtigelsesdato: 10.

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca ha. (se kortbilag).

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat

Som oplæg til ekskursion har NK udformet et oplæg (bilag 1) om projektområdet i Gjesing Mose i Løvenholm Skov.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Holmegaard Mose Delprojekt nummer: 2 (NST) SAC: DK006Y231 Besigtigelsesdato: 7.

Delopland A (nord og syd) samt B og C - Skjern Å vandløbssystem

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 1400 m² på matr. nr. 1e Fannerupgård, Ginnerup

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

LIFE14 NAT/DK/ Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær

DWW Landbrug ApS Dato: Kvæsthusgade 1, 1. sal

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK


Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af bro over Gels Å i st. 4590, ca. 300 m vest for Kaltoftvej 1

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28 maj 2008 kl Mødelokale 1

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Drænvandsvirkemidler i et delopland

3) Hvis du støder på fortidsminder skal arbejdet stoppes og museet kontaktes med det samme.

Ulfshale. Lejer- og Grundejerforening -Hjemmeside: Forslag til afledning af overfladevand i området øst for Horsnæsvej

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Åbning af rørlagt strækning af Bjerregård grøft

Forest Stewardship Council

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse

Plejeplan for Lille Norge syd

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Center for Plan & Miljø

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Maglemose projekt 2014

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Dato: 22. juni qweqwe

Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

Martin Jensen Lindevej Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Sådan søger du støtte for GLM-søer, - vandhuller og -fortidsminder

Den nye skydebane. Vamdrup Jagtforening. Projektmappe

Vådområdeprojekt Svenstrup Å

Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj tlf:

Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

Udgravningsberetning. RSM St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

Råstofplan #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Sundby Sø. Afvandingen

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/

Vandløbsforum arbejdsgruppe 3. Vurdering af virkemidler og alternative virkemidler. Indspil fra Bæredygtigt Landbrug. KONFLIKTFRI VANDLØBSFORVALTNING

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Jens Pedersen Jensen Vesterbyvej 10, Øland 9460 Brovst

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: M: E:

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager Af Peter Søgaard Jørgensen

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den Kl. 15:30 Miljø og Teknik

OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2

Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st.tv 6000 Kolding

Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis af

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Beliggenhed af vandløbene fremgår af vedlagte kortbilag.

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Rambøll leverede i maj 2011 et udkast til et vådområdeprojekt ved Sillerup Bæk i Haderslev Kommune.

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Transkript:

26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8. december 2015 Vedlagt materiale Bilag 1: Oversigtskort med besigtigelsessteder Bilag 2: Ekspertpanelet - deltagerliste Bilag 3: Deltagerliste med underskrift Bilag 4: Oversigtkort med angivelse af transekter for profil af højdemodel Billeder: Claus Paludan, Bangsgaard og Paludan ApS Formålet med ekspertpanelet er at få en praktisk tilgang til de forvaltningstiltag, der skal gennemføres i LIFE projektet. Projektområderne besøges derfor enkeltvis, med henblik på at diskutere konkrete forvaltningsmæssige problemstillinger på konkrete lokaliteter. Den opnåede viden og erfaring kan dermed føres direkte videre i de opgaver, der skal løses fremadrettet i projektet. På besigtigelsesturen i Hønning Mose blev der fokuseret på problemstillinger i forhold til genopretning af aktiv højmose på 7 udvalgte lokaliteter. Problemstillingerne med tilhørende diskussioner og anbefalinger til fremtidig forvaltning er gennemgået nedenfor. Lokalitet 1 (Nordøstlig del af Hønning Mose) Problemstilling: På denne lokalitet findes en betydelig del af de omdriftsarealer, der er beliggende i projektområdet. Omdriftsarealerne dyrkes med majs. Arealerne er forholdsvis højt beliggende (figur 1) og skråner mod vest ned mod naturarealerne i Hønning Mose og den nordøst-sydvest gående grøft, der danner den vestlige grænse af projektområdet. Vandløbet har mod vest forbindelse til Renbæk i Renbæk Plantage. Det ønskes diskuteret, hvordan omdriftsarealerne kan indgå i projektet. Diskussion og anbefaling: Jordbundsforholdene på omdriftsarealerne er domineret af sand og tørveindholdet er stærkt begrænset. Umiddelbart er det ikke muligt at sikre vandstandsforhold, der kan begunstige udvikling af aktiv højmose på denne lokalitet. Arealerne bør tages ud af drift og kan herefter virke som bufferzone mellem højmosen og omgivelserne. På overgangen mellem omdriftsarealerne og naturarealerne findes en del opvækst af nåletræer. Disse kan fældes i forbindelse med de øvrige vegetationsrydninger, der planlægges i området. Figur 1. Terrænforhold fra lokalitet 1 (st. 0 m) til den nordøst-sydvest gående grøft længere mod vest. I denne del af Hønning Mose ligger naturarealerne i kote 27,5 m til ca. kote 26,0 m. Transektets beliggenhed er vist på kortet i bilag 4. Side 1

Lokalitet 2 (central del af Hønning Mose) Problemstilling: Mod nord (figur 2 og figur 3) ligger flere store afgravede flader omgivet af tørvebalker. De afgravede flader afvandes nogle steder gennem balkerne. Der er spredt vækst af tørvemosser på fladerne. De nordlige områder afgrænses mod øst af en højere beliggende øst-vest gående adgangsvej. Figur 4 viser at terrænforholdene varierer op til ca. 0,5 m på tværs af de afgravede flader. Det ønskes diskuteret, hvordan der kan sikre en stabil vandstand på de afgravede flader, så væksten af tørvemosser fremmes. Diskussion og anbefaling: Det kan konstateres, at der er et tørvelag på ca. 0,6 m efterfulgt af sand. Lækagerne i balkerne består sandsynligvis af risfaskiner, som dog ikke er synlige i dag. Med henblik på at stoppe disse lækager bør det kortlægges, hvor afvandingen fra fladerne sker. Dette kan fx gøres i en periode med meget nedbør og stor afstrømning. I forbindelse med anlægsarbejdet kan de gamle risfaskiner graves op og herefter blokeres med friskt tørveholdigt materiale. Blokeringen etableres, så der er frisk tørv mod frisk tørv. Pas på, at der ikke graves ned i det underliggende minerallag. Herefter bør der kunne opretholdes en mere stabil vandstand. Figur 2. Udsigt fra lokalitet 2 mod nord over afgravede moseflader. Figur 3. Ekspertpanelet diskuterer hvordan vandstanden kan hæves på de afgravede moseflader ved lokalitet 2. Side 2

Figur 4. Terrænforholdene nord for adgangsvejen (st. 0 m) ved lokalitet 2. De afgravede flader gennembrydes af højere beliggende tørvebalker. Terrænet varierer ca. 0,8 m på den afgravede flade. Omkring st. 240 m er der endnu en adgangsvej. Transektets beliggenhed er vist på kortet i bilag 4. Lokalitet 3 (nordvestlig del af Hønning Mose) Problemstilling: I denne del af projektområdet er der mod nord afgravede moseflader. Disse afvandes flere steder mod syd i rør (110 mm PVC) under den øst-vest gående adgangsvej. Denne del af projektområdet skråner desuden svagt mod vest. Det ønskes diskuteret, hvordan vandstanden øges og holdes stabil i dette område. Diskussion og anbefaling: Det kan konstateres, at der findes ca. 0,5 m tørv efterfulgt af sand. Umiddelbart bør rørunderføringerne fjernes, så afstrømningen fra mosefladerne stoppes. På det svagt skrånende terræn kan der arbejdes med at opstemme vandet i terrasser eventuelt ved brug af membraner. I den henseende skal der udvises forsigtighed, så vandstanden ikke bliver for høj med risiko for at skabe områder med forholdsvist dybt og brunt vand. I forbindelse med planlægning af de hydrologiske tiltag bør det også undersøges, hvilken effekt det underliggende sandlag har på afvanding af projektområdet og hvordan en eventuel effekt kan afhjælpes. Det vurderes endvidere, at potentialet for genopretning af aktiv højmose er bedst i et bånd mellem lokalitet 2 og 3, mens potentialet for genopretning af aktiv højmose vurderes at være mindre vest for lokalitet 3. Disse vestlige arealer vurderes dog som vigtige at inddrage i projektet for at kunne sikre den nødvendige terrænnære og stabile vandstand i de centrale dele af projektområdet. Lokalitet 4 (vestligste del af Hønning Mose) Problemstilling: Denne del af projektområdet (figur 5) afgrænses mod vest af den nordøst-sydvest gående grøft med forbindelse til Renbæk i Renbæk Plantage. Flere store afvandingskanaler fra Hønning Mose har afløb til grøften. Det ønskes diskuteret, hvilke tiltag der kan iværksættes i forbindelse med grøften og kanalerne, for at hæve og stabilisere vandstanden i Hønning Mose. Diskussion og anbefaling: Det blev diskuteret, om det vil være gavnligt, at bygge en tørvedæmning (som foreslået i LIFE ansøgningen) umiddelbart øst for den nordøst-sydvest gående grøft med henblik på at bremse afvandingen fra mosen til grøften. Henset til det skrånende terræn vil det sandsynligvis være bedre at placere en tørvedæmning længere mod øst, men dette bør undersøges nærmere ved at analysere højdedata. Det bør desuden undersøges nærmere, om tiltaget kan medvirke til at skabe en opadgående vandstrøm. Der skal sandsynligvis arbejdes med terrassering henset til at terrænet stiger fra vest mod øst (figur 6). Tørvedæmningen kan måske også erstattes af andre virkemidler, hvilket skal belyses nærmere. Ligeledes kan der arbejdes med at opstemme vandet i kanalerne med flere stem op gennem vandløbet. Hvis kanalerne udelukkende sikrer den interne afvanding, kan de alternativt kastes helt til. Hvis kanalerne aftager vand fra naboarealer bør det sikres, at de genoprettede moseflader ikke oversvømmes med næringsbelastet vand efter opstemningerne er etableret. Side 3

Figur 5. Ekspertpanelet ved den nordøst-sydvest gående grøft i projektområdets vestlige afgrænsning. Figur 6. Terrænet stiger fra den nordøst-sydvest gående grøft (St. 0 m ved lokalitet 4) mod øst. Dette bør indgå i betragtningerne om placering af tørvedæmning og ud fra behovet for at arbejde med terrassering således, at vandstanden vil variere fra sted til sted. Transektets beliggenhed er vist på kortet i bilag 4. Lokalitet 5 (centralt i Hønning Mose) Problemstilling: På denne lokalitet findes en større del af det mest træbevoksede område i Hønning Mose. På sydsiden af en større afvandingskanal findes således en bevoksning på ca. 1,5 ha med store nåletræer (figur 7). Det ønskes diskuteret, om træer skal fældes i forbindelse med øget vandstand. Det ønskes også diskuteret hvordan vandstanden øges i afvandingskanalen. Diskussion og anbefaling: Der var bred opbakning til at nåletræerne kan fældes. De skyder ikke igen og med den højere vandstand vil frøplanter formentlig ikke spire. Afvandingskanalen er flere meter bred, men der er formentlig tale om en intern afvandingskanal uden direkte forbindelse til oplandet. Der foreslås derfor, at kanalen tilkastes i forbindelse med projektet. Figur 7. Nåletræsbevoksningen ved lokalitet 5. Den store afvandingskanal forløber lige ved skovbrynet. Side 4

Det kan desuden konstateres, at arealerne mellem lokalitet 4 og 5 og øst for lokalitet 5 allerede er våde med vandstand i eller lidt over terræn. Der er tydeligvis vækst af spagnum mosser, men ikke nok til at opbygge tørv. Det tyder på, at området tørrer ud i perioder. Her drejer det sig derfor om at fastholde den nuværende terrænnære vandstand i en større del af året. Lokalitet 6 (centralt i Hønning Mose ved sø) Problemstilling: På lokaliteten findes en mindre sø på ca. 0,2 ha (figur 8). Søen er formentlig opstået efter tørvegravning og der er ikke noget tørvelag tilbage. Der er en proces i gang med udvikling af hængesæk i kanten af søen. Det ønskes diskuteret, om søen skal bevares med den vandstand der er nu, eller om der skal stiles mod en generelt højere vandstand på arealerne rundt om søen selvom dette vil resultere i, at hængesækken ikke umiddelbart kan bevares. Diskussion og anbefaling: Isoleret set er vandstanden på det rigtige niveau og hængesækken vil med tiden udvikle sig mod aktiv højmose. Det vurderes dog som vanskeligt at sikre denne vandstand, hvis der i øvrigt skal ske en vandstandsstigning i området. Det må afvejes om dette på sigt vil medføre dannelse af mere aktiv højmose end hvis søen alene bevares som den er. Figur 8. Mindre sø ved lokalitet 6. Der er udvikling af hængesæk i søkanten. Lokalitet 7 (den østlige del af Hønning Mose) Problemstilling: Lokaliteten domineres af skov på forholdsvis tør og højt beliggende bund. Det ønskes diskuteret, om skoven skal bevares eller om træerne skal fældes som led i projektgennemførslen. Diskussion og anbefaling: Fra skovbrynet lidt vest for lokaliteten og længere mod øst stiger terrænet. Det betyder, at skovområdet ligger 2-3 m højere end de egentlige moseflader i den centrale del af Hønning Mose. Det vil derfor sandsynligvis være vanskeligt at sikre en generelt højere vandstand i denne del af projektområdet. Overordnet set anbefales det derfor ikke at foretage generel og omfattende rydning på denne lokalitet. Dog kan der måske mere lokalt sikres terrænnært vandstand. I så fald kan det være berettiget at rydde skoven og sikre lys til terrænoverfladen. Side 5

Bilag 1: Oversigtskort over besigtigelsesruten (rød streg) i Hønning Mose. Side 6

Bilag 2: Deltagerliste Navn Conny Brandt Ole Ottosen Simon Petersen Jens Hjerrild Hansen Paul E. Lange Aksel Voigt Mette Risager Niels Riis Marianne Skaarup Lindhardt Torben Hviid Annette Limborg Madsen Anja Daubjerg Hansen Claus Paludan Organisation Tønder Kommune Tønder Kommue Tønder Kommune Naturstyrelsen Vadehavet Naturstyrelsen Vadehavet Rådgiver AV-Konsulent Rådgiver, Risager Consult Rådgiver, Naturrådgivningen A/S Jammerbugt Kommune Naturstyrelsen Storstrøm Norddjurs Kommune Rebild Kommune Rådgiver, Bangsgaard og Paludan aps Side 7

Bilag 3: Underskrevet deltagerliste Side 8

Bilag 4. Tranksekter for profiler af højdemodel Side 9