Historie Italien er verdens største vinproducent med ca. 5900 millioner l vin pr. år. Der produceres mest enkle bordvine, men andelen af højkvalitetsvine er øget betydeligt de senere år. Alle vintyper produceres, men rødvine dominerer. Følgende beskriver Italiens overordnede vinhistorie... Indhold 1. 1 Historik 2. 2 Vinlove 3. 3 Druesorter 4. 4 Vinregioner - 4.1 Piemonte - 4.2 Veneto - 4.3 Toscana - 4.4 Det det sydlige Italien På den italienske halvø har man dyrket vin formodentlig så langt tilbage i tiden som 2000 år f.kr. Etruskerne, som beboede den vestlige del af Midtitalien fra år 700 f.kr., dyrkede vin her, og det ældste fund af vin daterer sig til 600 f.kr. Grækerne invaderede den sydlige del af landet ca. 700 f.kr. og kaldte det Oenotria, som betyder "Vinlandet". Romerne greb magten i landet 300 f.kr. og plantede vinranker over hele Italien. Det var også romerne som begyndte at lagre vinen på egetønder og fik idéen at anvende glasflasker som opbevaring. 1 / 6
Blandt de vintyper som romerne producerede i Rom kan nævnes vin af typisk tilrøget karakter som blev lagret på loftet over køkkenet, hvor røgen fra komfuret gav sin specielle smag til vinen. En anden vin var Falernum, en kraftfuld rødvin på druen Aglianico. Falernum fremstilles fortsat. Vinlove DOCG segl Idet Italien producerer mange forskellige typer af vine har der længe rådet stor uorden blandt vinene. I 1963 kom den vinlov, som etablerede lidt orden i det italienske vinkaos. Med inspiration fra det franske AOC-system, indførte man klassen DOC (Denominazione di Origine Controllata) men til forskel fra frankrig, hvor en central organisation INAO fastlægger, hvilke kvalitetskrav som gælder, er det i Italien hvert områdes producenter, consorzio som fastlægger kravene. Dette har ført til at kravene i de forskellige regioner varierer meget og DOC har mere fået karakteren af en oprindelsesbetegnelse. DOC regulerer blandt andet hævning, tilladte druesort, vinifikation og den geografiske oprindelse. I 1980 indførte man en ny overklasse, DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita). I 2003 havde 24 vine fået DOCG-titlen. 2 / 6
I 1992 indførtes desuden klassen IGT (Indicazione Geografica Tipica), med lavere kvalitetskrav end for DOC og DOCG. Vinene kommer fra et defineret område og har visse kvalitetskrav. I de senere år har mange vinproducenter, især i Toscana, begyndt at producere vine af høj klasse, men hvor man anvender andre druer end de for området tilladte, for eksempel Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Producenterne kan da ikke anvende betegnelsen DOCG eller DOC og tvinges til at anvendte den lavere IGT. Vinene er kendte som supertoscaner. Følgende klasser findes nu i Italien: 1. Vino da Tavola (VdT). Bordvine, de mest simple af vinene. 2. IGT (Indicazione Geografica Tipica). Vinene må komme fra et vist område, men benytter sig af "ikke tilladte druer" for området. 3. DOC (Denominazione di Origine Controllata). Her stilles desuden krav om hævning, vinifikation og lagring. 4. DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita). "Overklassen" med endnu højere krav end DOC. Druetyper I det nordvestlige Italien og især i landskabet Piemonte er Nebbiolo kongen blandt druer. Druen giver fyldige vine med toner af kirsebær, blommer, chokolade og sød lakrids. "Nebbia" betyder dis på italiensk og det er p.g.a disen, som plejer at ligge over landskabet om efteråret. DOCG - vinene Barolo og Barbaresco stiller krav til 100 % Nebbiolo. I Asti laves søde mousserende vin på Moscato Bianco, i form af Moscato d'asti og Asti Spumante. Asti producerer også rødvine og præcist som i Alba laves disse hovedsagelig på Barbere, Dolcetto og Nebbiolo. I Veneto, eller Venetien som det plejer at hedde på dansk, er omtrent en fjerdedel af vinene kvalitetsvine, resten er enkle bordvine. Af de røde kvalitetsvine står Bardolino og Valpolicella for hoveddelen og hovedsagelig anvendes Corvina Veronese (også kaldet kuncorvina ), Rondinella, Molinara. Det sidstnævnte menes være af lavere kvalitet og anvendes derfor mindre. Druesorterne Oseleta, Croatina, Negrara og Corvinone forekommer også og er tilladte i små mængder. I Soave som producerer hovedparten af Venetos hvide vine dominerer Garganega i vingårdene, men den blandes sommetider med små mængder Chardonnay, 3 / 6
Trebbiano di Soave eller Pinot Bianco (også kendt som Pinot Blanc ). Sangiovese er Toscanas mest dyrkede blå drue. I Brunello di Montalcino kaldes den Brunello (den lille brune). Sangiovese blandes ofte med Canaiolo Nero i Chiantivine. Canaiolo Nero er en mørk drue og anvendes derfor ofte for at give farve til vinene. I alt højere udstrækning anvendes nu også druer som oprindeligt ikke kommer fra Italien, som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. I DOC- og DOCG-vine er det tilladt at have en mindre mængde af disse druer. I de såkaldte supertoscanerne forekommer disse druer i største mængde. De tvinges da anvende klassificeringen IGT (se foroven). Vinregioner I Italien findes en stor mængde vinregioner og nogen af disse beskrives her. Piemonte Regionen ligger ved foden af Alperne i Italiens nordvestlige hjørne. Her findes syv DOCG - områder og 44 DOC - områder. Nebbiolo er den fornemmeste drue for rødvine, og det er på denne drue man producerer vine i DOCG-distrikten Barolo, Barbaresco, Gattinara og Ghemme. I Barolo er vinene dybt røde i deres ungdom, men farven blegner hurtigt idet de lagres. Barolo gærer med stilkene og får lov at ligge mindst to år på fade af kastanje eller eg. Barbaresco er en lidt lettere vin af samme type. Gattinara er til en begyndelse kraftigt og rustik men blødgøres efter et par år på flaske. Ghemme er en enkle vine, dog er kvaliteten øget væsentligt de senere år. De øvrige DOCG-områden er Brachetto d'acqui og Cortese di Gavi. Barbere produceres i områder omkring byerne Alba og Asti, rustikke rødvine. Ofte gode madvine med en stor frugtighed og en vis ruhed. 100 % Barbera-druvor. I Asti produceres mousserende vine, Asti Spumante, på druen Moscato Bianco. Asti procuderer også røde vine på Barbere, Dolcetto og Nebbiolo. Veneto 4 / 6
Veneto ligger i det nordøstlige Italien. Her produceres blandt andet de kendte vine Soave, Bardolino, Amarone og Valpolicella. Regionen har for nærværende to DOCG-vin, nemlig den søde Passitovinet, Recioto di Soave og den tørre røde Bardolino - vin. Valpolicella fremstilles af druerne Corvina, Rondinella og Molinara. Jo mere Corvina desto mere karakter. Amarone er passitovine som får gæret ud og dermed bliver tørre og alkoholstærke. Amarone produceres delvist eller helt på tørrede druer (specielt udvalgte klaser). Det giver kraftige, fyldige vine med toner af kirsebærkerner i smagen. Amaronevinene skal være mindst 14 % i alkoholindhold og skal lagres mindst 3 år på egetønder før salg. Resterne af amaronefremstillingen anvendes endnu en gang ved at man blander det med "sædvanlig" Valpolicella og lader det gære en gang til. Denne metode kaldes Ripasso. I bjergene nord om Treviso produceres Prosecco som er en hvid mousserende vin der forekommer både som sød vin og tør vin. Toscana I Toscana findes seks DOCG - distrikter: Brunello di Montalcino, Carmignano, Chianti, Chianti Classico, Vernaccia di San Gimignano og Vino Nobile di Montepulciano. Desuden produceres de store såkaldte supertoscanerne. Der findes også 30 DOC - vine i Toscana. Den dominerende drue i kvalitetsvine fra Toscana er Sangiovese. En anden sædvanlig drue er Canaiolo Nero som først og fremmest anvendes for den mørke farves skyld i Chiantivin. "Franske" druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah indgår ofte også i vinene, men for at vinen skal have DOCG - status må de kun udgøre 15 % tilsammen. Det det sydlige Italien I det sydlige Italien produceres også vine af høj kvalitet, trods det for vinbearbejdning noget varme klima. I Kampanien produceres den klassiske vin Falernum (se foroven). På Italiens hæl i Apulien laves vine på Primitivo - druen som er populære i Danmark. På Sicilien produceres vine på den lokale drue Nero d'avola som giver komplekser, koncentrerede rødvine. 5 / 6
6 / 6