Bjarne Corydon og DONG Energy Bjarne Corydon and DONG Energy

Bjarne Corydon og DONG Energy Bjarne Corydon and DONG Energy Gruppe 12 1st Semester 2015 VEJLEDER: JACOB DAHL RENDTORFF SAM-BACH Anslag: 99.132 Gruppemedlemmer: Alan Riad Salman 57680 Jonas Tormodarson Stora 58602 Jeppe Mattern Nielsen 58399 Rajveer Singh 57819 Magnus Brandt Pedersen 58194 1

Forord Da vi gik ind i dette projekt, kendte vi til den store utilfredshed omkring kapitaludvidelsen af Dong Energy A/S igennem investeringsbanken Goldman Sachs. Vi mente på dette tidspunkt, at det var en sag der var værd at fordybe os i. Vi ville blandt andet undersøge hvorfor handlen alligevel endte, at blive gennemført, trods den udbredte utilfredshed. Vi stødte på en masse udfordringer i fordybelsesfasen, da vi hovedsageligt blev mødt med en lang række forhindringer, i form af fortrolige oplysning og dokumenter, og dette gjorde sagen svær at undersøge. Det var derfor problematisk, at drage konklusioner ud fra denne sag. Vi endte med at drage nogle konklusioner på baggrund af vores metode- og teorivalg. 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Teaser... 4 Problemfelt... 5 Problemformulering... 7 Metode rapport... 8 Redegørelser af involverede parter... 9 Indledning, med fokus på Bjarne Corydon indtræden i sagen... 10 Dong Energy A/S... 10 Dongs direktører... 12 Bjarne Corydon... 13 Goldman Sachs... 13 Goldman Sachs s vej ind i Dong... 15 Hvad er Incitamentsprogrammet?... 16 Samråd... 17 Metodeafsnit... 18 Metodetilgang... 19 Interview som metode:... 20 Afgrænsning... 22 Analyse af tabsrisiko... 22 Værdiansættelse... 23 Transskribering af samråd:... 23 Metode rapporten - kvalitetssikring.... 24 Tidslinje metodeafsnit... 25 TEORI... 26 Legitimitets Teori... 27 Pierre Bourdieu... 29 Magt:... 30 Metode... 36 Analyse af tabsrisiko... 36 Analyse af værdiansættelse af Dong Energy A/S... 39 Konklusion:... 45 Perspektivering... 47 Litteraturliste... 48 3

Indledning Teaser I 2012 satte Dong Energy nye rekorder, da de havde opnået deres dårligste regnskab på daværende tidspunkt. Regnskabet skrives ind i selskabets historie, som et af de ringeste år i selskabets historie. Dong Energys nedgang i 2012 skyldes blandt andet, at man i USA fandt på en ny og mere effektiv måde hvorpå skifergas blev udvundet på. Det fik de europæiske priser på gas til at styrtdykke, hvilket havde store konsekvenser for det danske selskab, Dong Energy. For at sikre Dong Energys forspring på det Skandinaviske marked, blev Dong Energy nødsaget til, at søge efter ny kapital, hvilket blev en proces som den daværende finansminister Bjarne Corydon igangsatte. Dong Energys søgen efter ny kapital vækkede interessen hos den ellers kontroversielle investeringsbank Goldman Sachs. Goldman Sachs indgik en aftale med Dong Energy A/S, hvor de endte med at købe 19% af Dong Energys aktier, hvilket blev mødt af et hav af kritik. Købet af aktierne resulterede i landsdækkende debatter, hvor en stor del af befolkningen var utilfreds med valget af Goldman Sachs som investor. De bliver blandt andet kritiseret for den måde virksomhedens selskabsstruktur blev bygget op på. Denne selskabsstruktur gik grundlæggende ud på, at investeringerne gik igennem skuffeselskaber for at undgår, at betale udbytteskat i Danmark. Borgerne vendte deres utilfredshed imod den daværende finansminister, Bjarne Corydon, og mediernes opmærksomhed sværmede omkring den hemmelighedsfulde sag. Da meningsmålingerne viste klar utilfredshed med sagen, vidste politikerne godt at der skulle reageres, og det skete der blandt ved sammenkaldelse af samråd i Folketinget.

Problemfelt I starten af dette projekt, blev det besluttet af projektet skulle have noget med ulighed, at gøre. Da valg af emne og gruppe skulle træffes, havde vi fundet sammen om idéen om, at vores projekt skulle omhandle overemnet magt Vi begyndte hurtigt, at diskutere Dong Energy sagen, der seks måneder forinden havde været oppe i medierne, og det var med til at fange vores interesse. For at forstå de forskellige facetter i sagen, begyndte vi hurtigt, at undersøge de forskellige holdninger og begivenheder, der havde floreret omkring Dong Energy sagen. Forhandlingerne omkring salget af Dong Energy aktierne var blevet kritiseret på mange forskellige områder. Blandt andet har forskellige meningsmålinger vist, at størstedelen af befolkning var utilfredse med den retning, forhandlingerne havde medført. Vi har fundet frem til forskellige meningsmålinger som vi har gjort brug af. De blev foretaget af forskellige kilder, dengang salget af Dong Energy A/S var oppe at vende i medierne. Vi inddrager disse meningsmålinger for, at vise at vores problemstillingen er reel. Den 28. januar 2014 stillede Denkorteavis.dk deres læsere spørgsmålet Støtter du finansminister Bjarne Corydons salg af aktier i Dong Energy A/S til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs?. Denkorteavis.dk gav deres læsere muligheden for, at stemme Nej, Ja eller Ved ikke. Hele 88% af deltagerne endte med at stemme Nej, 10% af deltagerne stemte Ja, mens kun 2% af deltagerne stemte Ved ikke (Redaktionen 2014) Ligesom Denkorteavis.dk stillede Ekstrabladet.dk lignende spørgsmål til deres læsere. De stillede deres læsere to spørgsmål vedrørende salget af Dong Energys aktier. Det første forlød således Er det OK at staten sælger en femtedel af Dong Energy A/S til Goldman Sachs for 8 milliarder? Læserne kunne vælge mellem 5

svarmulighederne Ja og Nej, hvortil hele 89,48% af deltagerne svarede Nej, imens kun 10,52% af deltagerne svarede Ja til dette spørgsmål. Det andet spørgsmål som Ekstrabladet.dk stillede sine læserer forlød således Skal spørgsmålet om statens salg af en del af Dong Energy A/S til Folkeafstemning?. Hertil faldt over halvdelen af stemmerne på et Ja med 65,3%, imens 34,7% af deltagerne stemte Nej. (Ritzau/Nyheder 2014) En megafon måling foretaget for TV2 og Politiken viste, at 68% af de adspurgte deltagere var imod salget af Dong Energy A/S til investeringsbanken Goldman Sachs. (Hr Politik 2014: 16:31 16.37) Det kan diskuteres hvorvidt disse meningsmålinger kan bruges til noget, da vi ikke kender det præcise antal deltagere som har medvirket, hvilket kan være en fejlkilde ved meningsmålingerne. Da hele sagen var så hemmeliggjort og fortrolig, kan det også være svært, at fastlægge hvor velinformeret deltagerne har været, da de deltog i disse meningsmålinger. Det kan være, at nogle af deltagerne stemte på baggrund af en for snæver indsigt i sagen. Derfor kan deltagerne har svaret anderledes, hvis de var informeret omkring alle de forskellige facetter i sagen. Ekstrabladet.dk har i skrivende stund 211.391 likes.(se bilag 1) Ud fra det store antal likes de har fået på deres facebook side, så antager vi ligeledes at deres læserbase må være i samme størrelsesorden. Det skal dog påpeges, at Ekstra Bladet muligvis havde en mindre læserbase dengang, men vi tager udgangspunkt i vores nuværende antagelse. Disse forhold skal der også tages højde for i de andre meningsmålinger. Vi vil ud fra en samlet vurdering konkludere, at befolkningen generelt var imod salget af Dong Energy A/S til Goldman Sachs. Vi har ved hjælp af en kvantitativ metode komme frem til den overnævnte konklusion. Den kvantitative metode går ud på, at den ved hjælp af en bestemt mængde indsamlet data, kan beskrive flere individers holdninger på et givet 6

emne og samle den til en overordnet holdning. Denne metode kan altså blandt andet bruges til, at beskrive en bestemt befolkningsgruppes holdning og mening, omkring en given problemstilling. Kritik af denne metode er, at den ikke giver et dybere indblik i en given problemstilling. For at få et dybere indblik i en given problemstilling skal man gøre brug af kvalitativ metode. (Bitsch Olsen P. og Pedersen K. 2015. Side 151 157) Uligheden i denne sag fremstår ved, at der er så stor utilfredshed omkring måden hvor kapitaludvidelsen af Dong Energy A/S foregik på. Hovedsageligt var befolkning utilfredse med, at kapitaludvidelsen skete igennem firmaet Goldman Sachs, fordi det blandt andet kom frem, at de benyttede sig af en virksomhedsstruktur, som gjorde, at der i sidste ende forekom skattely. Derudover var det et spørgsmål om etik, da Goldman Sachs havde et ry som mange valgte, at stille spørgsmålstegn ved. Disse punkter kommer vi nærmere ind på senere i rapporten. De involverede aktører, eksperter og andre der undersøgte sagen, giver til dels udtryk for, at denne sag er svær at behandle. Dette bunder i, at mange dokumenter der omhandler sagen holdes fortrolige, og at dele af sagen virkede forhastet. Vi stiller derfor spørgsmålet om, at nogle af disse situationer kan være sket med intentionen om, at den daværende regering forsøgte, at få deres interesser implementeret, og gøre det sværere for modstridende aktører at udøve modstand. Problemformulering Bruger den daværende finansminister, Bjarne Corydon, metoder til at påvirke kapitaludvidelsen til sine egne interessers fordel? 7

Metode rapport I forbindelse med vores projekt, vil vi opstille et erkendelsesskema, som skal hjælpe os med at danne et overblik over vores projektdesign. Vi vil først og fremmest opstille nogle forskellige erkendelsesopgaver, som derefter leder til nogle konkrete spørgsmål. For at få svar på disse opgaver og spørgsmål, er vi nødt til at bruge forskellige metoder og teorier. Vi har udarbejdet en problemformulering, som vi vil besvare vha. disse spørgsmål og opgaver. Vores problemformulering lyder således Bruger den daværende finansminister, Bjarne Corydon, metoder til at påvirke kapitaludvidelsen til sine egne interessers fordel?. I de nedenstående afsnit kommer vi nærmere ind på hvordan vi vil besvare de forskellige erkendelsesopgaver. (Olsen & Pedersen 2015: 55-63) Vores første erkendelsesopgave er: At få indsigt i sagens forløb. Til erkendelsesopgaven har vi stillet nogle konkrete spørgsmål, der lyder: Hvilken form for legitimitet har Bjarne Corydon?, Er der grund til at stille Bjarne Corydons legitimitet til eftertanke? og Hvis interesser er tilgodeset i sidste ende? For at besvare disse spørgsmål vil vi bruge kvalitative analyseteknikker af vores empiri, og prøve at belyse de strategier Bjarne Corydon har gjort brug af i salgsprocessen. Vi vil komme ind på nogle forskellige politologiske og sociologiske teorier, for at få en bedre forståelse af hvordan hans autoritet påvirker beslutningprocesserne. Vi vil desuden finde ud af hvilke former for magt Bjarne Corydon brugte for at få handlen gennemført. Den anden erkendelsesopgave vi har valgt at belyse, lyder således Opnå indsigt i forskellige aktørers forhold. Til denne har vi formuleret et konkret spørgsmål: Hvordan argumenterer forskellige aktører og eksperter for og imod Dong Energys kapitaludvidelse? Vi vil gøre brug af metoden kaldet case studie for at danne os et bedre overblik over sagen og komme dybere ind i sagen, omkring aktørernes interesser i salget af Dong og meninger fra folk med ekspertise indenfor området. Dette vil give os et godt udgangspunkt i en velargumenteret besvarelse til netop denne del af vores projektopgave. Til besvarelse af spørgsmålet, vil vha. af kvalitative analyseteknikker, prøve at kortlægge de 8

forskellige argumenter, som har været i spil, og stille dem op imod hinanden for at nå en konklusion. (Olsen & Pedersen 2015: kap 8) Den tredje erkendelsesopgave lyder således: Fordybelse i udefrakommende faktorer. Hertil har vi stillet to konkrete spørgsmål: Bliver handlen påvirket udefra? og Er der skjulte oplysninger i sagen? For at kunne komme nærmere et resultat af disse spørgsmål, vil vi primært lave en kvalitativ analyse af et interview. Ud fra analysen, vil vi ydermere forsøge at finde ud af, om der er noget der tyder på at holdninger fra eksterne kræfter, præger Bjarne Corydon, eller om der er nogle spilleregler han bliver nødt til at følge (Olsen & Pedersen 2015: 158). Sidste erkendelsesopgave er: At vise at problemet er reelt hvortil vi stiller det konkrete spørgsmål: Hvad mente Danmarks befolkning om salget til Goldman Sachs? For at vise problemet er reelt, vil vi benytte os af kvantitative undersøgelser. Undersøgelserne går ud fra nogenlunde det samme spørgsmål, men er fra forskellige kilder. De kvantitative undersøgelser er statistikker over om deltagerne er for eller imod salget af aktier til Goldman Sachs. Ved hjælp af kvantitativ analyseteknik, kan vi skabe et overblik over store datamængder. (Olsen & Pedersen 2015: 152). Eftersom at Danmark er et demokratisk land, og at alle disse undersøgelser peger mod stor utilfredshed med regeringens beslutning da salget blev vedtaget, er det et bevis på relevansen af projektet. Da konkrete oplysninger omkring sagen er meget fortrolige, og der ikke er meget empiri at hente, kan det blive svært at komme frem til helt præcise svar omkring vores problemstilling, og derfor må vi vurdere os frem til en konklusion. Redegørelser af involverede parter For at give en bedre indsigt i sagen, har vi valgt at redegøre for de involverede aktører, og give en kort opridsning af deres rolle i sagen. 9

Indledning, med fokus på Bjarne Corydon indtræden i sagen I året 2001 blev en ny regering dannet, nemlig VK- regeringen, og en af deres første udmeldinger var, at den danske stats energiselskab, Dong Energy A/S, skulle liberaliseres. I 2004 startede processen, og den daværende finansminister, Thor Pedersen, begyndte at danne sig et overblik over de forskellige muligheder i forhold til salget af Dong Energy A/S. Spørgsmålene, som den daværende finansminister drøftede vedrørende liberaliseringen, var om det skulle sælges helt eller delvist, om Dong Energy A/S skulle børsnoteres, og om en fusionering ville være vejen frem. En ting stod dog klart. Energiselskabet skulle privatiseres. Socialdemokraterne indgik i en aftale om privatiseringen med den daværende regering, dog med den betingelse at staten kun solgte op til 49% af aktierne, så aktiemajoriteten forblev i danske hænder. I 2008 annoncerede regeringen at Dong Energy A/S skulle børsnoteres, men få dage før planen skulle sættes i værk, udskød den daværende finansminister, Lars Løkke Rasmussen (V), planen grundet den finansielle krise. I 2011 blev den nye regering, med Helle- Thorning Smith som statsminister dannet. I forbindelse med dannelsen af den nye regering, fik Bjarne Corydon stillingen som den nye finansminister. På det tidspunkt var snakken om privatiseringen af Dong Energy A/S næsten ikke eksisterende. Det blev der lavet om på, da Dong Energy A/S i december 2012 sendte et fortroligt brev til finansministeren Bjarne Corydon. Dette brev forklarede, at der var behov for ny kapital i Dong Energy A/S, grundet et dårligt regnskab i 2012. Derfor blev jagten på ny kapital sat ind og staten ledte nu efter nye investorer. Dette viste sig at have interesse for en af verdens største investeringsbanker, Goldman Sachs. Sådan startede forhandlingerne mellem finansministeriet og Goldman Sachs. Bjarne Corydon var finansminister på dette tidspunkt og stod nu i spidsen for at lede disse forhandlinger. Senere blev der vist stor utilfredshed ved sagens afslutning og mange mente efterfølgende, at sagen blev håndteret forkert. Dong Energy A/S 10

Dong Energy A/S er et dansk statsejet selskab der blev grundlagt tilbage i 1972 under navnet Dansk Naturgas A/S. Målet med selskabet var at gøre Danmark uafhængigt af andre landes energi. Dong leverer energi til erhvervslivet samt den danske stat i form af el, fjernvarme og gas. Dong står bl.a. for en stor del af Danmarks energiforsyning, og er en af Danmarks største virksomheder. (Mathiasen 2015: 20-30) I 2001 blev Anders Eldrup udnævnt som værende den nye direktør for Dong Energy A/S. Anders Eldrups primære opgave i Dong, var at samle alle landets energiselskaber til et stort selskab (Mathiasen 2015: 27). I ledelse af den daværende finansminister, Thor Pedersen, faldt der i 2006 en fusionsaftale mellem Dong og fem af Danmarks største energiselskaber på plads (Mathiasen 2015: 29). I 2008 rettede Anders Eldrup sit fokus i nye investeringer. Her fik Eldrup øjnene op for vindenergi, og så en potentiel guldgrube (Mathiasen 2015: 44). Dong investerede efterfølgende milliarder af kroner i vindmølleparker. Året 2012 viste sig, at være et rigtigt dårligt år for Dong, rent økonomisk, da udvinding af skifergas i USA, fik priserne på gas til at falde drastisk i Europa (Wittrup 2013). Kul og gas markedet udviklede sig i en anden retning end Dong forventede, og det passede ikke godt med Dong Energys nye investeringer. Dong Energy havde nemlig investeret mange milliarder i havvindmølleparkerne, hvilket resulterede i at Dong mistede en masse penge, da kursen, hovedsageligt på gas, dalede som den gjorde (Mathiasen 2015: 47-48). Derfor stod Dong Energy pludselig med en gæld på 4 milliarder kroner, hvilket passede dårligt med deres nye planer om havvindmølleparker. Folketinget blev i februar 2013 derfor enige om, at tilføre ny egenkapital ind i Dong Energy, hvis Dong Energy skulle have mulighed for at realisere deres planer om opsættelse af havvindmølleparkerne. (Mathiasen 2015: 103-104) Dette kæmpe underskud resulterede i, at Dong Energy A/S skulle fremskaffe mellem 6-8 milliarder kroner for at fastholde og udvide deres markedsandel. Dong havde to muligheder på dette tidspunkt. Den første gik ud på at gøre ingenting og vente på at finanskrisen var ovre. Den mulighed ville dog risikere, at Dong ville tabe markedsandele og at de ville miste deres forspring på vindenergi. Den anden mulighed var en kapitaludvidelse på 6-8 milliarder kroner, hvilket 11

ville sikre en videre satsning på havvindmølleparkerne. Derfor foreslog Henrik Poulsen, Dong Energys administrerende direktør, at Dong solgte ud af aktier for at fremskaffe de omkring 6-8 milliarder kroner. Dette projekt gik under navnet Projekt Pacer (Mathiasen 2015: 103) Dongs direktører Erhvervsmanden, Anders Eldrup, var departementschef i finansministeriet i 1990 erne, og var den i ministeriet, der arbejdede tættest på diverse finansministre. Efter næsten 30 år i finansministeriet, skiftede Eldrup ministeriet ud med Dong, hvor han stod i spidsen for fusionen mellem Dong og fem andre energiselskaber, der i 2006 blev til Dong Energy A/S. (Mathiesen 2015: 54-72) Anders Eldrup forudså i 2008, at vindenergi ville være et fremtidigt forretningsområde Dong Energy kunne stå i spidsen for. Han mente blandt andet, at det ville skabe mange nye danske arbejdspladser og at der på længere sigt var en god mulighed for indtjening. Eldrup havde en plan om, at investeringerne i vindenergi skulle forhøjes, og den plan kaldte han Projekt Red. Eldrups hensigt var at få danske pensionsselskaber til at investere i projektet, hvilket ville sikre at selskabet forblev på dansk jord. (Mathiesen 2015: 54-72) Bestyrelsen i Dong Energy fik i februar, tilsendt et brev omkring, at Anders Eldrup havde givet sine tætteste medarbejdere tilskud i millionklassen. Dette ville Dong Energys bestyrelse ikke lade gå ubemærket hen. (Mathiesen 2015: 54-72) Den 9. marts 2012 var der bestyrelsesmøde i Dong Energy og Anders Eldrup skulle fortælle om de nye regnskaber og Dongs kommende planer. Efter at Anders Eldrup havde talt, viste bestyrelsesformanden dokumenter, som han havde fremskaffet om Anders Eldrups lønforhøjelser og bonusser til sine såkaldte gulddrenge, og det endte med at Anders Eldrup blev fyret. (Mathiesen 2015: 54-72) Efter Anders Eldrups fyring skulle der selvfølgelig findes en ny direktør. Kandidaten til denne stilling skulle være økonomisk stærk, have international erfaring og være yngre. Dertil skulle kandidaten komme fra en ekstern koncernen.en mulig kandidat til denne stilling var Henrik Poulsen,den 12

daværende direktør i TDC. TDC, der før hed TeleDanmark, havde engang været ejet af den danske stat, og var senere blevet overtaget af udenlandske kapitalfonde. Henrik Poulsen levede op til alle kriterierne for en ny direktør, men han sad allerede som chef i en anden stor dansk virksomhed, hvor han fik rigeligt i løn og angiveligt mere end Anders Eldrup havde fået. Missionen var nu at få Henrik Poulsen til at overtage stillingen som den adm.direktør hos Dong Energy A/S igennem et attraktivt tilbud. Henrik Poulsen takkede i sidste ende ja til tilbuddet. Henrik Poulsen krævede 50% mere i løn end Eldrup, og hans mål var, ifølge Jyllands- Postens kilder, at få Dong privatiseret og på børsen hurtigst muligt. (Mathiesen 2015: 54-72) En af Henrik Poulsens opgaver var blandt andet at føre Dong Energy igennem kapitaludvidelsen så smertefrit som muligt. Bjarne Corydon Bjarne Corydon er en dansk politiker og er medlem af Socialdemokratiet. Han blev d. 3 oktober 2011 udnævnt som den nye finansminister. Bjarne Corydon var blandt andet rådgiver for Svend Auken da spørgsmålet om privatisering af Dong var oppe og vende i 2004. Svend Auken ønskede ikke en privatisering af Dong men det gjorde den nye VK- regering (Mathiasen 2015: 31). De fik Dansk Folkeparti med på idéen og nu var det eneste der stod i vejen for en privatisering et gammelt forlig med Socialdemokratiet, SF og De Radikale. Som nævnt tidligere fik Finansministeriet tilsendt et fortroligt brev fra bestyrelsen i Dong Energy omkring nødvedigheden af ny kapital. Umiddelbart efter satte Bjarne Corydon processen igang, og han stod nu i spidsen for at finde den mest optimale løsning i den pågældende problemstilling. Ikke længe efter kom Goldman Sachs på banen som en mulig investor. Goldman Sachs 13

Den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, endte med at opkøbe 19% af aktierne, da Bjarne Corydon og den daværende regering besluttede sig for at sælge ud af deres statslige aktier i 2012. Goldman Sachs har en lang og berygtet historie, som stammer helt tilbage fra 1869, og navnet Goldman Sachs, blev et alvorligt taleemne i Danmark da regeringen annoncerede at salget af Dong aktierne var gennemført, og at køberene var Goldman Sachs. Goldman Sachs blev grundlagt i 1869 af den jødiske immigrant Marcus Goldman, som immigrerede fra Tyskland til Amerika i 1848. Marcus Goldman startede sin karriere som tøjsælger i New Orleans. Han flyttede efterfølgende til New York, hvor han ved hjælp af sin selvskabte formue, åbnede et ydmygt lille kontor i den sydvestlige del af New York. Der foretog han sine første investeringer som gik ud på at opkøbe såkaldte IOU s fra små virksomheder til en billigere pris.(cohan 2011 s.25) En IOU er den gæld som andre mennesker eller virksomheder skyldte til den virksomhed, som Goldman sidste ende handlede med. Han købte dem til en billigere pris, så han i sidste ende ville tjene penge når de blev tilbagebetalt. De virksomheder Marcus Goldman købte IOU s fra, stod ofte i et situation hvor den pågældende virksomhed manglede kapital. Jo flere han købte, jo flere penge ville han i sidste ende tjene. Andre store investeringsbanker startede ligeledes på samme måde, blandt andet den famøse bank Lehman Brothers. Marcus Goldmans nye virksomhed omsatte op til godt 30 millioner dollars på et år, efter blot 13 år i investeringsbranchen. Herefter besluttede Marcus Goldman sig for, at finde sig en partner til sin virksomhed, og valgte dertil, at ansætte sin svigersøn Samuel Sachs. Han mente, at Samuel Sachs havde de rette kvalifikationer som en mulig samarbejdsparter. Derudover kunne de nemmere stole på hinanden da de var i familie sammen. Kort efter opstod navnet Goldman Sachs. (Cohan 2011: 25-29) I dag er Goldman Sachs en stor spiller på det internationale marked. Med deres gigantiske skyskraber i New York som hovedkvarter, og med ca. 32.000 ansatte på global plan, har firmaet en vis form for magt. 14

Der har før i tiden rejst en del spekulationer omkring virksomheden, da de tidligere har gennemført en række tvivlsomme handler, hvor der kan stilles spørgsmålstegn om hvorvidt der forekom interessekonflikter ved handlerne, og om der dertil foregår ulovligheder blandt disse. På baggrund af sine tvivlsomme sager har Goldman Sachs skabt sig et dårligt ry, og bliver blandt andet associeret med korruption og skattespekulationer. Goldman Sachs s vej ind i Dong Goldman Sachs nutidige investeringer er primært opkøb af mindre dele eller hele firmaer, hvor de indsætter eksperter til at få virksomheden til at maksimere deres profit, og dermed vokse. Dvs. At deres investering også vokser, og at de i sidste ende tjener penge på investeringen. Goldman Sachs fik lov til at købe aktier i Dong, og Martin Hintze (administrerende direktør i Goldman Sachs merchant banking) har udtalt dette- Over tid regner vi med at tjene to gange vores investering i Dong (Andersen.P 2015 indledende side). Man kan ud fra dette udsagn ikke beskylde Goldman Sachs for at for at gøre deres arbejde ordentligt, da de i bund og grund er en virksomhed med formålet om at maksimere deres profit. Derfor vil vi undersøge hvorfor der var så meget utilfredshed omkring salget af aktierne til Goldman Sachs. D. 28 februar 2014 blev der kaldt til samråd på Christiansborg, hvor finansministeren Bjarne Corydon skulle besvare spørgsmål omkring salget af aktie salget til Goldman Sachs. Salget endte med at blive gennemført, trods en over 3 timers lang dialog mellem en række utilfredse politikere og Bjarne Corydon. Hovedemnerne der dukkede op omkring utilfredsheden med salget, handlede til stor dels om Goldman Sachs, og hvordan de modstridende politikere ikke mente at det var den rette virksomhed til at eje 19 pct af Dongs aktier. Udover de modstridende politikere, nævnes det også i dokumentaren Dong bag lukkede døre, at 180 tusinde danskere skriver under på at de ikke ønsker at sælge aktierne til Goldman Sachs. (DummeMennesker 2014 Nr.1) 15

Den første begrundelse til utilfredsheden bag salget, er at Goldman Sachs finansierer købet af aktierne i gennem et datter firma ved navn New Energy Investment. Virksomheden er bosat i Luxembourg, og da Danmark indgår en aftale med Luxembourg om at pengeoverførsler fra Luxembourg til Danmark ikke bliver beskattet, og Luxemburg ikke vælger at beskatte pengeoverførsler der går ind i luxembourg, ender Goldman Sachs med at undgå at betale skat i Danmark. Det nævnes også, at New Energy Investment finansieres af 5 Goldman Sachs afdelinger, placeret på henholdsvis Cayman Island og Delaware. Denne aktion kaldes for Luxembourg Finten, og er en måde for et firma et komme i skattely på. Goldman Sachs har et ry for at manipulere med markeder og overtræde handelsbetingelser, hvilket er den næste begrundelse for den store utilfredshed. I den seneste finanskrise, spillede Goldman Sachs en stor rolle, da de fik lov til gamble med folks penge og fik finansieret leverages, og en stor del af penge der blev sat på spil, endte i lommerne på topcheferne. I flere forskellige bøger, nævnes der historier om Goldman Sachs ansatte, hvor de nærmeste har hånden nede i deres kunders lomme, med det eneste formål at gøre sig selv rige. (Andersen.P 2015 s:98) Sidst men ikke mindst, kritiseres handlen for at vær helt i bund og grund dårlig. Samtlige politikere i samrådet, og tidligere folketingsmedlem Poul Nyrup, kritiserer Goldman Sachs for at presse prisen helt i bund, hvilket baner vej for en eksplosiv indtjening hos Goldman Sachs. (DummeMennesker 2014 Nr.2) Dette er bl.a. nogle af de emner vi vil gå i dybden med i vores projekt, med håb om klargøre sagens uklarheder. Hvad er Incitamentsprogrammet? Incitamentsprogrammet er en del af den aftale som S- R- SF- regeringen gik med til, hvilket betød, at medarbejderne i Dong Energy kunne få lov til at købe aktier i koncernen svarende op til 100% deres årsløn. 16

Når selskabet bliver børsnoteret og hvis det går godt for selskabet sammenlignet med de andre energiselskaber, kan investorerne få udbetalt en større sum penge samt kan de kan få op til næsten 125 procent bonus aktier af det oprindelige beløb de havde købt for. Incitamentsprogrammet blev igangsat af ledelsen i Dong Energy og det skulle virke som en motiverende faktor, hvorpå medarbejderne som investerede skulle arbejde hårdere og dermed selv prøve at sikre fremvæksten af koncernen. I alt var der 212 ledende medarbejdere som investerede fra det der svarede til 60 til 100 procent af deres årsløn i selskabet. Selv har den administrerende direktør Henrik Poulsen, købt aktier for 6 millioner kroner og hans årsløn ligger på 8 millioner kroner. Hvis selskabets værdi kommer til at stige med ca. 70 milliarder i de kommende år ville Henrik Poulsen få ca. 15.6 millioner kroner i udbytte. (Hvide Beim, Jakob 2015) Finansordfører Pelle Dragsted synes at programmet er dybt problematisk fordi, ifølge kapitaludvidelsen skulle alle investorerne købe aktierne til den rigtige pris men på grund af der var en lav værdifastsættelse af DONG, var det tiltagende at føre et incitamentsprogram og have en interesse i at bevare den lave værdifastsættelse, og dette ville, fra investorernes side af, have gavn, da deres investering skulle stige hurtigst muligt. (Hvide Beim, Jakob 2015) DONG afviser Pelle Dragsteds kritik og påstår at medarbejdernes investering er deres egne penge og det ikke er risikofrit. Dansk Folkepartiets finansordfører Rene Christensen mener at Incitamentsprogrammet aldrig skulle have indgået i aftalen. (Hvide Beim, Jakob 2015) Samråd Der er to former for samråd. Den første form samråd er den lukkede form som er afgrænset til folketingsmedlemmerne. Den anden form er det åbne samråd. Her har resten af offentligheden mulighed for at deltage i samrådet, dertil også pressen mm. Den eneste betingelse der er gældende for, at afholde et samråd er, at det optages på enten bånd eller en anden form for medie. Indkaldelsen til et 17

samråd forekommer når folketingsmedlemmer indkalder ministre ind til spørgsmål. Spørgsmålene kan blandt andet omhandle arbejdet med beslutningsforslag og/eller lovforslag. Medlemmerne får mulighed for at besvaret diverse spørgsmål omkring en problemstilling eller et emne de mener skal tages op. Dertil skal det nævnes, at medlemmerne også kan stille spørgsmål i forlængelse af den parlamentariske kontrol med regeringen. Samrådet foregår ved, at der udarbejdes skriftlige spørgsmål som besvares mundtligt af ministeren til et møde, altså samrådet foregår som en monolog frem for en dialog, da alle spørgsmål bliver indleveret på skrift, hvorefter de bliver mundtligt besvaret af ministeren så grundigt som muligt, inden ministeren går videre til næste spørgsmål. Det vil sige at der som udgangspunkt ikke er mulighed for, at få besvarelsen uddybet, hvis man mener der er behov for dette. I tilfældet af Kapitaludvidelsen af Dong Energy A/S indkaldte Frank Aeen, den daværende finansminister Bjarne Corydon, til besvarelser af hvorfor Bjarne Corydon mente, at salget af Dong Energys aktier til Goldman Sachs var den bedste løsning. Frank Aeen mente der stadig var mange ubesvarede spørgsmål omkring kapitaludvidelsen, og at en stor del af både befolkning og folketinget krævede klarhed omkring dette emne. (Christian Juul Lentz 2014) Metodeafsnit Dette metodeafsnit vil give et overblik over den fremgangsmåde vi i projektet har benyttet os af. Det er med til at beskrive de forskellige aktørers forhold vi mener er centrale og relevante i besvarelsen af vores problemformulering. Da vi påbegyndte vores projekt, var vores viden omkring projektet meget begrænset, men vi havde alle en interesse for emnet. I starten af projektet lagde vi ud med at fokusere på vores litteratursøgning. Vi orienterede os på internettet og fandt forskellige dokumentarer omhandlende netop vores problemfelt, som er kapitaludvidelsen af Dong Energy A/S. Disse dokumentarer har bl.a. været med til, at skabe vores grundforståelse i vores selvvalgte problemfelt. Derudover besøgte vi forskellige biblioteker, heriblandt Hovedbiblioteket i København, hvor vi søgte rådgivning ift. litteratur omhandlende vores problemfelt. Ud fra den 18

hidtil fundne litteratur, kunne vi allerede se forskellige problemstillinger i den valgte sag. Vi forholdt os meget passivt i forhold til valg af retning i projektet, da vi til at starte med, først ville danne os et overblik over de forskellige forhold i problemfeltet. Vi fandt hurtigt ud af, at forskellige forhold i Dong- sagen er blevet kritiseret af forskellige professorer og politikere for, at være forhastet, hemmeliggjort og i bund og grund at have været håndteret helt forkert. Dette mener den daværende finansminister, Bjarne Corydon, ikke er tilfældet. Dette har givet anledning til en del politiske diskussioner. D. 28 februar 2014 blev der afholdt et samråd i folketinget omhandlende kapitaludvidelsen af Dong Energy A/S. Det er bl.a. dette samråd vores projekt vil have fokus på, da der heri bliver stillet en række spørgsmål vi finder brugbare i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. Vi vil derfor prøve, at stille de forskellige spørgsmål og svar op imod hinanden, og se på hvad finansministeren i samrådet har svaret og sammenligne med hvad han har udtalt i begyndelsen af sagen. I projektet kommer den kvalitative analysemetode hovedsageligt til udtryk i samrådet, hvilket vi ser på som et interview til at fordybe os i udtrykte interesser. Metodetilgang Der findes forskellige fremgangsmåder inden for de forskellige videnskabelige teorier, når man skal skaffe gyldig viden. Tre af disse, som vi vil fokusere på i dette afsnit, er induktiv-, deduktiv- og særligt abduktiv metode. For den induktive metode tages der udgangspunkt i den udvalgte empiri, dvs. at det handler om at komme frem til svar, ud fra de observationer man har. Konklusionerne man gør sig udledes fra mange observationer og systematisering af data. Helt banalt, kan man illustrere det med et klassisk eksempel: Hvis man observerer en række på 100 hvide svaner, kan man induktivt udlede reglen, at svaner er hvide (hvilket i øvrigt ikke er sandt) (Olsen & Pedersen 2015: 116) I modsætning til den induktive metode, tages der i den deduktive metode udgangspunkt i teorier. Når denne metode anvendes, udleder man det konkrete 19

ud fra det generelle. Der opstilles en hypotese, der bliver afprøvet, og på baggrund af observationerne kan hypotesen godtages eller afvises. Altså er deduktion en udledning fra en generel teori til en konkret situation. Slutningen vil derfor være pålidelig, hvis teorien er korrekt vel at mærke. (Olsen & Pedersen 2015: 52) Vi har i vores projekt valgt at arbejde med en abduktiv tilgang. Man kan sige, at det er en mellemvej i forhold til de to øvrige nævnte metoder. Der tages udgangspunkt i det empiriske, hvorefter man forsøger at identificere det, der ligger bag det. I forhold til den induktive metode, der stadfæster noget, så forsøger man med den abduktive at undersøge, hvorfor den præcise stadfæstning er således. (Olsen & Pedersen 2015: 116) Med andre ord handler det i abduktionen om at generere en hypotese og kritisk efterprøve denne, for at vurdere gyldigheden deraf. Vi vil gå ind og analysere udtalelser og sætte dem op imod hinanden, for siden at undersøge om de holder stik. Den abduktive slutning er ikke logisk, men heller ikke tilfældig. (Olsen & Pedersen 2015: 327) Interview som metode: For at få en anden tilgangsvinkel og komme i dybden med vores problemstilling, vil et interview være meget brugbart. I vores empiri er der et par dokumentarer, hvori der bliver foretaget adskillige interviews, som vi har tænkt os at gøre brug af. Da vores projekt omhandler en kontroversiel sag, er der mange, der ikke ønsker at deltage i interviews, og derfor har vi forsøgt at få fat på blandt andet nogle af dokumentarernes medvirkende personer. Det er lykkedes os at få arrangeret et interview med professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet. Vi har dog desværre ikke samtykke til at nævne personens navn. Han har dannet sig et godt overblik over sagen og kan være meget nyttig til problemstillingen vi har valgt at arbejde med, og kan ydermere svare på nogle spørgsmål, der ikke allerede er blevet stillet i dokumentarene. Han har medvirket i dokumentaren omhandlende Dong Energy, ved navn Dramaet om Dong. Her fortæller han blandt andet. at Dong Energy ikke var tvunget til at sælge til en privat investor. Dette passer godt til vores problemstilling, hvorfor han vil være god til at give os større indsigt og muligvis et anderledes perspektiv på forskellige argumenter fra diverse involverede aktører i sagen. 20

Efter at have modtaget en mail af professoren, der bekræftede hans deltagelse i interviewet, gik vi igang med at udarbejdede vores spørgsmål. Dertil sendte vi spørgsmålene til ham få dage inden interviewet, så han på den måde fik mulighed for at forberede nogle kvalificerede svar, således at kvaliteten af vores kvalitative interview ville være så høj som muligt. For at søge i dybden, få særlige forhold frem og få eksakte svar på vores spørgsmål, valgte vi at foretage et kvalitativt interview. For at få en afslappet tilgang til interviewet, valgte vi at udføre interviewet på interviewpersonens eget kontor. I interviewet med professoren fik vi stillet nogle spørgsmål, der i nogen grad kunne hjælpe os med at få svar på vores problemstilling. Desuden var meningen med interviewet, at vi kunne bruge nogle af interviewpersonens besvarelser til at stille op mod udtalelser fra andre om samme spørgsmål, og på den måde finde forskellige udtalelser, der strider imod hinanden, således at vi kan få en diskussion ud af det. Vi mødte fire op til interviewet, hvor to af os virkede som interviewere, gennemførte interviewet og stillede spørgsmålene, mens de to andre tog noter til de opfølgende spørgsmål. Ydermere fik vi lov til optage hele samtalen, der varede i omtrent ti minutter, sådan at vi kunne transskribere det efterfølgende, og bruge direkte referencer fra interviewet. Da han allerede havde fået vores fire spørgsmål tilsendt, var han meget afklaret og virkede sikker på, hvad det var han ville sige. Der var et enkelt spørgsmål han ikke kunne svare rigtigt på, fordi han mente at der ikke var noget svar på dette. Pålideligheden af kvalitative interviews er vigtig. Man skal være sikker på at det indsamlede data er korrekt, og pålideligheden kan påvirkes, hvis interviewpersonen muligvis misforstår spørgsmålene, eller hvis spørgsmålene er for dårligt formuleret. (Olsen & Pedersen 2015: 334) Selvom vi kun havde skaffet et enkelt interview, føler vi at interviewet har været givende, da spørgsmålene var ret specifikke, og de data vi fik var mere relevante end de var irrelevante. Vi udarbejdede spørgsmålene således at de ikke var til at misforstå, og da 21

interviewpersonen har været med i en stor dokumentar om sagen, og har sat sig rigtig godt ind i tingene kan vi konstatere at det data vi fik ud af interviewet er brugbart til vores projekt. Afgrænsning I starten af projektet havde vi en masse forskellige problemstillinger, og havde fundet en masse forskellig litteratur, men da vores projekts indhold kun kan indeholde et vist omfang af sider, og skal overholde en hvis tidsramme, har vi set det nødvendigt at afgrænse nogle af vores problemstillinger, og vælge nogle af de emner fra vi ellers havde tænkt os at berøre nærmere. Goldman Sachs rolle i salget var i starten af projektprocessen tiltænkt at være vores hovedsynspunkt, men desto dybere vi kom ind i projektet, desto længere bevægede vi os hen imod et problemfelt, der fokuserede mere på finansministeren og regeringen, da vi syntes at det ville være mere aktuelt at se på det med danske øjne. Goldman Sachs havde ikke nogen interesse i Danmark, men kun i egen vinding, og med tiden fik investeringsbanken en betydeligt mindre rolle i vores projekt, og noget af det fundne materiale var ikke længere brugbart. Vi havde tænkt os at se på lignende sager, som Goldman Sachs havde foretaget sig, og analysere dem nærmere og sammenligne dem med Dong sagen. Det undlod vi og fastslog istedet, at de har haft en lang historie af sager, der minder om Dong sagen, som har skabt kontroverser. Der er nogle begrænsninger i vores projekt, da sagen ikke er afsluttet og der ikke findes noget konkret svar på det hele og derfor er der ikke noget materiale, der giver en konklusion. De officielle papirer omhandlende selve handlen og processen af denne, er blevet overstreget og er ikke til at få fat i. Udspillet har vi sat sammen til dels ved hjælp af forskellige avisartikler og journalist udtalelser, og da de fleste af disse har et præget syn på sager, der involverer danske aktører, som f.eks. den danske stat, kan de efterlade en vis usikkerhed, og derfor er det en nødvendighed at vi ikke ser subjektivt på det hele. Analyse af tabsrisiko I den første analyse del sætter vi fokus på tabsrisiko. Vi vil undersøge, hvilke af handlingsmulighederne der havde været bedst i forhold til størrelsen af tabsrisiko den danske stat havde haft, og komme ind på hvilke fordele og 22

ulemper der var for at sælge til henholdsvis offentlige eller private virksomheder. Da vi har valgt at foretage projektet som et case- studie, undersøger vi hvorvidt udtalelser fra forskellige involverede aktører strider mod hinanden, og bruger dem til at analysere om finansministeren solgte til dem, der kom med det bedste bud. Vi vil tage grundlag i samrådet, hvor der bliver stillet mange spørgsmål til finansministeren vedrørende dette. Altså hvordan man kunne opnå det bedste resultat for den danske stat. Ved hjælp af kvalitative analyseteknikker af vores empiri, kan vi analysere indsamlet data og udtalelser fra involverede aktører og sammenligne argumenter, for at komme frem til en delkonklusion. Ved objektivt at gå ind i analysen uden nogle former for opfatninger, giver denne teknik plads til megen fortolkning. (Olsen & Pedersen 2015: kap. 8) Værdiansættelse I anden analyse del, bliver fokus rettet mod værdiansættelsen af Dong. På samme måde som i forrige analyse, vil vi sætte argumenter op imod hinanden, for at undersøge om der er forskellige udtalelser omkring værdiansættelsen, der strider imod hinanden. Ydermere vil vi undersøge og diskutere, om sagen i nogen grad blev forhastet af finansministeren, eller om han tog den korrekte beslutning. Ud fra vores valgte empiri, vil vi også her gøre brug af kvalitative analyseteknikker, for at komme til en konklusion om værdiansættelsen var blevet sat for lavt til at starte med, og undersøge om handlen blev gennemført på rette tidspunkt, eller om den kunne have været udskudt, for at få den bedste handel. Denne teknik giver mulighed for en åben diskussion. Transskribering af samråd: Vi har dertil set samråd videoen som vi har transskriberet dele af, for at belyse nogle af Bjarne Corydons argumentationer vedrørende salget af Dongs aktier. Samråd videoen har virket som vores centrale kilde i dette projekt. Vi har observeret den som en systematisk kvalitativ metode. Samrådet er et møde, hvor en minister skal holde en mundtlig redegørelse for en given sag. Dertil fungerer samrådet også som en måde hvorpå der kan blive udøvet kontrol med regeringen af folketingsmedlemmerne. Vi har valgt at bruge samrådet som et 23

interview hvor vi vil analysere de forskellige aktørers svar og stille dem op imod hinanden. Metode rapporten - kvalitetssikring. Vi har i løbet af vores projekt benyttede af nogle bestemte metoder og disse metoder er valgt på baggrund af deres egenskaber. Der er altså forskellige metoder med forskellige kvaliteter og svagheder, som vi bruger på forskellige tidpunkter i projekt rapporten. Vi har efter bedste evne, brugt de mest kvalificerede metoder til de pågældende erkendelsesopgaver og konkrete spørgsmål. Vi kommer løbende med eksplicite begrundelser for valg af metode, som skal redegøre for vores valg af metode og hvorfor lige netop disse metode er de rigtige at benytte sig af i de pågældende erkendelsesopgaver. Dette skal også sikre, at de forskellige erkendelsesopgaver i projekt rapporten har relevans i forhold til hinanden, og dette ville være med til, at skabe den råde tråd i projekt rapporten. På den måde skabes der gyldighed omkring vores projekt, da vi igennem projektet belyser forskellige aspekter af problemformuleringen, ved hjælp af vores delkonklusioner. (Bitsch Olsen & Pedersen 2015: 189 190) Vores projekt benytter sig overordnet set af den abduktive metode. Den abduktive metodetilgang går, som nævnt tidligere, ud på, at generere en hypotese og kritisk efterprøve denne, for at vurdere gyldigheden deraf. Problemet ved, at anvende den abduktive metode som den overordnede metode i projektet er, at der ikke kan drages nogen konkret eller bestemt konklusion med projektet. Det man gør i den abduktive metode er, at man i løbet af opgaven opstiller nogle forskellige hypoteser. Disse hypoteser bliver efterprøvet og ud fra dette, kan hypotesen enten understøttes eller forkastes. Hvis en hypotese bliver understøttet, betyder det ikke, at hypotesen er bekræftet. Det betyder bare, at hypotesen har en vis gyldighed. Desto mere understøttelse en hypotese får, desto større gyldighed tilegner den sig. Man kan derfor aldrig konkludere noget konkret i den abduktive metode, men man kan understøtte og på den måde øge gyldigheden for en bestemt hypotese. (Bitsch Olsen & Pedersen 2015: 327) Perspektiveret til vores projekt benytter vi os af den abduktiv metode, da vi i vores projekt ikke kan konkludere noget konkret. Det vi gør i vores opgave er, at 24

vi løbende kommer med delkonklusioner som vi bruger til, at understøtte den overordnede konklusion vi fremlægger. På den måde skabes der gyldighed omkring projektet konklusion, da de vi løbende kommer med delkonklusioner. Tidslinje metodeafsnit I december 2012 sendte Dong Energy A/S et fortroligt brev til den daværende finansminister, Bjarne Corydon. Dette brev forklarer, at der er behov for ny kapital i Dong Energy A/S, grundet et dårligt regnskab i 2012. Derfor blev jagten på ny kapital sat ind og staten ledte nu efter nye investorer. (Hr Politik 2014: 06:10-06:27) I februar 2013 mødtes finansministeren, Bjarne Corydon, sammen med de andre forligspartier, bestående af DF, V, SF, A, B, C, til et møde omkring den delvise privatisering af Dong Energy A/S. Her gav de forskellige partier mandat på, at man i finansministeriet kunne arbejde videre med planen. (DummeMennesker 2014 Nr.2: 07:15-07:23). (Hr Politik 2014: 06:53-07:05) I juni 2013 var der deadline for investorernes første bud. Aktindsigten viser tilbud som kommer fra de danske pensionskasser ATP, PFA, PensionDanmark samt investeringsbanken Goldman Sachs. Forhandlingerne stoppede tidligt med PensionDanmark. (DummeMennesker 2014 Nr.2: 11:35-12:00) Den 3 september 2013 kommer der et bud fra Goldman Sachs, ATP og PFA. Dette bud bliver afgivet ud fra en samlet værdiansættelse af Dong Energy A/S på 31,5 milliarder kroner. (DR nyheder 2014) I oktober 2013 kommer finansministeriet til enighed omkring vilkårene i et kapitalindskud på 11 milliarder kroner i Dong Energy A/S. Kapitalindskuddet kommer fra pensionsselskaberne ATP, PFA og Goldman Sachs, hvilket udgør en ejerandel på 26% til selskaberne. (DR nyheder 2014) Goldman Sachs indskyder omkring 8 milliarder kroner i Dong Energy A/S, hvilket giver den amerikanske investeringsbank en ejerandel på 19% ud af de 26%, som der er blevet solgt ud af. Dertil får investeringsbanken Goldman Sachs andre fordele i form af vetorettigheder i Dong Energys bestyrelse og retten til, at sælger aktierne tilbage til staten hvis Goldman Sachs fandt det nødvendigt. (DR nyheder 2014) 25

Den 25 Januar 2014 afviser den daværende finansminister, Bjarne Corydon, et muligt tilbud fra fire danske pensionskasser bestående af PKA, PBU, Lærernes Pension og PenSam Holding. Bjarne Corydon holdte fast i aftalen med Goldman Sachs på det grundlag, at det er den bedste løsning for Dong Energy A/S og den danske stat. (Ritzau 2014 Nr.1) (Ritzau 2014 Nr.2) Den 28 januar 2014 indkaldte Enhedslistens Frank Aaen til samråd omkring kapitaludvidelsen i Dong Energy A/S. Til dette samråd havde blandt andre Enhedslisten og Dansk Folkeparti mulighed for, at stille den daværende finansminister, Bjarne Corydon, spørgsmål vedrørende salget af Dong Energy A/S. (DR nyheder 2014) Den 30 januar 2014 falder den endelige aftale på plads i Folketingets Finansudvalg. Dette sker på baggrund af et flertal bestående af regeringen Venstre, De Konservative og SF. Samme dag forlader Annette Vilhelmsen formandsposten i SF og kan samtidig annoncere at SF træder ud af regeringen. (Ritzau 2015) TEORI I dokumentaren DONG Bag om Dramaet, (Hr Politik 2014: 07:10-08:00) får man af vide at Bjarne Corydon indkalder andre finans repræsentanter til et fortroligt møde. I dette mødet deltager finansordførerne Rene Christensen DF, Jesper Petersen Socialdemokraterne, Peter Christensen Venstre, Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen, Mike Legarth Konservative og Lisbeth Bech Poulsen SF, hvor de bliver enige i om beslutningen at DONG har brug for en kapital og der er tale om at kapitaludvidelsen skal foregå gennem eksterne og private investorer. Før mødet med forligskredsen, (Hr Politik 2014: 08:20-10.00) er de i finansministeriet allerede nået til enighed om de endelige aktører, uden forligskredsen eller regeringen er blevet involveret en sag, som de ellers skal tage stilling til. 26

Efter syv måneders tid, hvor forligskredsen ikke har hørt yderligere om den mulige handel, bliver forligskredsen igen indkaldt til et møde, hvor Bjarne Corydon præsenterer Goldman Sachs som den aktør der indtil videre har givet det bedste bud, og forligskredsen melder enige i beslutningen. I dokumentaren (Hr Politik 2014: 12:00-13.38) fortæller Rene Christensen at der ikke var blevet stillet nogle spørgsmål til Bjarne Corydons forslag. Vi undrede os over hvorfor at de tilstedeværende finansrepræsentanter ikke stillede nogle form for kritik for det præsenterede bud som Bjarne Corydon havde fremlagt og derfor vil vi prøve at implementere de valgte teorier for at drage en konklusion, til for et bedre indblik hvorfor de ikke stillede spørgsmål? Bjarne Corydon opnår en form for legitimitet ved at erhverve sig stilling som finansminister. Legimitet forklares som en måde hvor en aktør har gjort sig fortjent til at udøve sin autoritet og tage beslutninger. (Heywood 2007: 81.) Når man har gjort sig fortjent til til denne form for legitimitet, antager vi at man i sine beslutninger også beviser at man er sin legitimitet værdig. Formålet ved at forklare Bjarne Corydons legitimitet, er at forstå ham som aktør, og finde ud af om han lever op til sin rolle. Vi benytter os derfor af Max Weber s forskellige autoritetsformer. Legitimitets Teori Max Weber definerede legitimitet som et sociologisk fænomen, hvor han inddelte forskellige former for autoritet i tre forskellige kategorier, for hvem der havde legitimitet i samfundet og hvordan de havde fået det. Den traditionelle autoritet: En form for autoritet der kendetegnes ved at den har altid eksisterede igennem historien og de forrige generationer har accepteret den (forekommer ofte i meget bureaukratiske og industrilande). Denne form for legitimitet har altså intet med individets status, social position eller materialistiske kapital at gøre. Et eksempel på traditionel autoritet er den patriarkalske familie (faren bestemmer fordi det har han altid gjort). Man ser også den traditionelle autoritet i de regimer hvor man arver magt og privilegier som f.eks. I Saudi Arabien, Kuwait osv. Man ser kun den traditionelle magt en lille 27