Animeret til læsning

Relaterede dokumenter
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan for dansk i 4.klasse

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Årsplan for 4.klasse i dansk

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London Lytte aktivt til andre og

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Periode Emne Beskrivelse Mål

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse dansk

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Uge Emne/ område Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Det skrevne sprog, læse Materialer: Skønlitterært læsekursus

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

Bent Haller Af Louise Molbæk

Årsplan for 3.klasse i dansk

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Astrid Lindgrens forunderlige verden

Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Undervisningsplan. Fag : Dansk

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne

Årsplan i dansk for 4. klasse

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie

Læsepolitik for Snedsted Skole

Stil: Katastrofen, afl fredag. Stil: afl. til eleverne fredag. 34 Skriftlig fremstilling Novelleanalyse

Årsplan for dansk i 2. klasse

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

(c) 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side FREMSTILLING

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan 2015/ Dansk i 4.a

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Det handler bl.a. om:

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Madopskrift forløbsvejledning

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Årsplan for dansk i kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole

Transkript:

Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College

Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets læreprocesser berige hinanden?

Projektets overordnede intention: at bidrage til en æstetisk læreproces, hvor diktomier ophæves og dialektikker udvikles

Projektbeskrivelsen kan ses på www.videnomlaesning.dk En inkluderende læsepædagogik (Aase) En pædagogik, som er rettet mod læseforståelse og de dertil knyttede læreprocesser (Jette) En pædagogik, som bidrager til opfyldelse af trinmålene for mellemtrinnets danskundervisning (Jette) En æstetisk og i praksis realiserbar pædagogik (Hanne)

Sprog er noget, vi skaber Skriftsprog, filmsprog, talesprog, kropssprog, billedsprog..

Sproget skaber os

Sproget udvikles i fællesskaber

Sproget udvikler fællesskabet

15-20%

det almene og det specielle Nogen kalder dette rummelighed

Vi er alle specielle For nogen er dette rummelighed

Pædagogik må defineres som et forhold mellem elevens forhold til sin læring og lærerens forhold til sin undervisning

Udviklingsstigen: De nederste trin kan aldrig undværes det kan de øverste

At producere en animationsfilm er sprogskabelse

Læseforståelse og animation

Caunter Aben The Matrix PC-spillet Counter Strike

Hvordan defineres læseforståelse? Leseforståelse kan defineres som å utvinne og skabe mening ved å gjennomsøke og samhandle med skrevet tekst. (Ivar Bråten, Leseforståelse, s.45)

Hvad har betydning for en god læseforståelse? God sprogforståelse Baggrundsviden el. forhåndsforståelse At kunne danne inferenser At kunne danne relevante indre forestillingsbilleder At have et godt genrekendskab At have en aktiv læseindstilling

Læseforståelsesstrategier gentage nøgleord, definitioner og sætninger Hukommelsesstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier Overvågningsstrategier overvåge og tjekke egen forståelse spørge sig selv om man har forstået vide hvad man gør hvis man ikke forstår ordne information fx vha. begrebskort, tankekort kompositionsmodeller fx berettermodellen bearbejde uddybe sammenligne eksemplificere bruge egne erfaringer

Arbejdet med læseforståelse i animation God sprogforståelse i animation: afklaring af ord udvidelse af ordforråd via førlæsningsstrategi genfortælle for at tjekke kohæsion og kohærens (både som førlæsnings- og efterlæsningsstrategi) organisere vha. berettermodellen (storyboard)

Arbejdet med læseforståelse i animation Baggrundsviden el. forhåndsforståelse i animation: oplæsning samtale som førlæsningsstrategi (ordafklaring, trække på egne erfaringer) Lær dem at stille hv-spørgsmål

Arbejdet med læseforståelse i animation At kunne danne inferenser og relevante indre forestillingsbilleder i animation: gennem samtale, herunder arbejdet med storyboard gennem synliggørelsen af litterære begreber som fx personer, miljø, tid etc.

Arbejdet med læseforståelse i animation At have et godt genrekendskab i animation:

Arbejdet med læseforståelse i animation At have en aktiv læseindstilling i animation: løbende tilpasning pga. mediet, procesorienteret skrivning på speed? resumere, diskutere (stille spørgsmål, opklare) og opsamle læseforståelsesstrategi eller -test?

Animation og folkeskolens nye trinmål

Ckf ere hvor animationen kan supplere og berige elevernes læseforståelse Det talte sprog bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden læse tekster op med tydelig artikulation og betoning lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer

Ckf ere hvor animationen kan supplere og berige elvernes læseforståelse Det skrevne sprog læse læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner

Ckf ere hvor animationen kan supplere og berige elevernes læseforståelse Det skrevne sprog skrive skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster strukturere egen tekst kronologisk skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper bruge skrivning til at fastholde og strukturere idéer og tanker

Ckf ere hvor animationen kan supplere og berige elevernes læseforståelse Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryksmiddel vide hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation

Ckf ere hvor animationen kan supplere og berige elevernes læseforståelse Sprog, litteratur og kommunikation fortsat kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse kende brugen af sproglige virkemidler forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form

Hvordan laver man animation?

Udstyr Computer Kamera Software

Materialer Pap Lærertyggegummi Modellervoks Alt: gamle bøger, legetøj o.s.v

Hvorfor besvære sig? Alt er muligt Alt skabes Det er langsomt Ingen efterredigering Animation ligger i forlængelse af det talte sprog Teamarbejdet Opdrager til senere multimedieproduktioner

Animationsprocessen Ide/historie Synops Storyboard Design Animation Lyd Overførsel til andet medie Visning

Didaktikken Æstetisk proces Selv-evaluering Sprogudvikling

Anekdoter fra det virkelige liv Den æstetiske proces Krop Egne gemmer Give mening Metaforer

Uden ord siger man mest