Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion... 5 Et sted at høre til... 6 Betydningen af samvær... 8 Personalets betydning... 9 Ønsker om flere aktiviteter... 10 Åbningstider... 12 2
Indledning Huset er et brugerdrevet værested, der henvender sig til borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne og sent udviklede unge over 18 år med sociale problemer. Værestedet er, for mange af brugerne, et supplement til den socialpædagogiske, hvor disse borgere kan komme og have hyggeligt samvær med ligestillede. Det kan eksempelvis være i form af at spise sammen, spille spil og tage på udflugter. Ofte modtager brugerne af Huset socialpædagogisk støtte, hvad der også kaldes hjemmevejledning. Denne rapport er en undersøgelse af brugernes tilfredshed med værestedet og hvilken betydning værestedet Huset har for brugerne. Formålet med at afdække tilfredsheden og Husets betydning for brugerne er at få dybdegående viden om, hvad Huset betyder for deres hverdagsliv, hvad de glæder sig til ved at komme der, samt at høre deres mening om aktiviteter og åbningstider og forhold til personale og de andre brugere. Undersøgelsen bygger på interviews med 6 brugere, der kommer fast i Huset. De brugere som blev spurgt om at deltage i denne undersøgelse, er nogle af de bedst kognitivt fungerende af Husets brugere. Brugernes og personalets navne er anonymiserede, således at ingen bliver nævnt ved deres rigtige navn. 3
Om Huset og dets brugere Huset ligger centralt i Ølby Center tæt på S-tog, regionaltog og busforbindelser. Værestedet indeholder et spise- og opholdsrum (cafeen), en TV-stue, et computerrum og et mindre samtalerum. I cafeen har brugerne mulighed for at deltage i aktiviteter som madlavning. Dette er frivilligt, men giver brugerne mulighed for at oparbejde eller vedligeholde færdigheder. Der er fællesspisning hver tirsdag, fredag og lørdag hvor et frivilligt hold af brugere laver mad med hjælp fra personalet. Huset arrangerer desuden fester med andre væresteder og afholder temafester såsom Halloween. Huset har åbent mandag, tirsdag, fredag og lørdag, og har lukket søndage og helligdage. I åbningstiden er Huset bemandet af socialpædagogisk personale. Brugerne som er med i undersøgelsen modtager socialpædagogisk støtte, ligesom flertallet af brugerne der kommer i Huset. Støtten kan være i form af hjælp til at læse og forstå post fra det offentlige, ordne ting med kommunen, vaske tøj, tage med til lægen osv. Således er det en støtte, der tager udgangspunkt i, hvad den enkelte har brug for hjælp til. Brugerne er meget knyttede til deres vejledere, som for nogles vedkommende også arbejder i Huset. Af interviewene fremgår det, at Huset har stor betydning for at brugerne kan være en del af et socialt fællesskab. Det er her, de møder deres venner og tager til fester med andre væresteder. Det er karakteristisk for brugerne af Huset, at deres netværk udenfor Huset er meget sparsomt. Ifølge personalet har mange af brugerne svært ved f.eks. at have gæster på besøg, da det er vanskeligt for dem at skabe de rammer, som der er en forudsætning for, at de kan have et socialt liv. Eksempler på rammer er at invitere på kaffe, sidde ned og snakke sammen, spille spil, se en film osv. Dette kan mange brugere ikke i eget hjem - men i Huset, hvor der er pædagogisk personale og klare normer og regler for, hvordan man skal være social, er det nemmere, fordi der allerede er de rammer, som brugerne ikke selv kan skabe. Derfor er det som oftest i Huset, at brugerne er sammen med deres venner, som er de andre brugere. 4
Mange har kendt hinanden i mange år og nogle er kommet siden Huset blev oprettet. Således er værestedet på mange måder flettet ind i brugernes livshistorie. De mest kognitivt velfungerende af brugerne har et arbejde. Hovedsagligt i form af et deltidsarbejde på ITC, der er et beskæftigelses- og samværstilbud til borgere primært med udviklingshæmning, eller i andre af kommunens tilbud, som køkken- eller rengøringshjælp. Ligeledes er der få udviklingshæmmede borgere, som er ansat i skånejob andre steder, også i private firmaer. Tre af de interviewede brugere er kommet i Huset, siden det blev oprettet i 1987, mens de nyeste er kommet der fast i de sidste to til otte år. Nogle af dem kommer op til tre faste dage om ugen og andre kun om tirsdagen, hvor der er fællesspisning om aftenen. Konklusion Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteams ønske med at afdække Husets betydning for brugerne er, at få dybdegående viden om, hvad Huset betyder for brugernes hverdagsliv, hvad de glæder sig til ved at komme der, samt deres mening om aktiviteter, åbningstider og forhold til personale og de andre brugere. Husets brugere har nedsat kognitiv funktionsevne, hvilket gør, at der ikke er så mange steder udenfor institutionelt regi, hvor de har mulighed for at indgå i fællesskaber med ligestillede. De er således afhængige af socialpædagogisk støtte for at kunne deltage i og opretholde deres sociale fællesskab med hinanden, som følge af deres udviklingshæmning. I interviewene med brugerne står det klart, at Huset er en centralnerve i deres liv, både i forhold til at opleve socialt tilhørsforhold såvel som for deres livskvalitet. Det er et sted, som giver brugerne et fællesskab med ligestillede, hvor de ikke har oplevelsen af at være anderledes. Huset udgør en form for familiefællesskab og netværk omkring brugernes liv. Det er her, de holder fødselsdag, inviterer gæster på besøg og holder julearrangementer. 5
Personalet spiller en stor rolle i brugernes liv. Det er dem, brugerne taler med, hvis de er kede af det, bliver uvenner eller har det svært. Brugerne vil meget gerne hjælpe personalet med gøremål i Huset, som f.eks. indkøb og fællesspisning. Brugere er meget glade for personalet, og glæder sig til at se dem, når de kommer i Huset. Personalet spiller også en vigtig rolle, da det er dem som skaber den struktur og de rammer, som gør, at brugerne kan være sammen socialt. Det fylder meget for de interviewede brugere, at de savner flere aktiviteter i Huset, så de ikke keder sig. Det er særligt bowling, almindelige spil, dart og boldspil, der ønskes mere af. I den forbindelse ønskes mere styring fra personalets side, samt at personalet deltager i aktiviteterne, mens andre brugere opfatter det som brugernes eget ansvar. Det er i savnet af aktiviteter som boldspil og kortspil mm. at de interviewedes udviklingshæmning får en særlig betydning, fordi de har svært ved omsætte deres ønsker til virkelighed. Der er således en konflikt i mellem de interviewede brugeres ønsker og den udviklingshæmning som gør, at de ikke kan realisere dem. Et sted at høre til Husets brugere har nedsat kognitiv funktionsevne, hvilket gør, at der ikke er så mange steder, hvor de har mulighed for at indgå i fællesskaber med ligestillede. De er således afhængige af socialpædagogisk støtte for at kunne deltage i og opretholde deres sociale fællesskab med hinanden, som følge af deres udviklingshæmning. På trods af forskellige forudsætninger er brugernes behov for at opleve tilhørsforhold og dét at være en del af et fællesskab det samme som alle andre menneskers, og derfor er Huset også af særlig betydning i brugernes liv. I interviewene fortæller flere af brugerne om, hvordan de før deres gang i Huset ikke havde prøvet at opleve at være en del af et fællesskab. Flere beskriver, hvordan de oplevede at føle sig udenfor, behandlet som anderledes og ikke blev forstået. Disse erfaringer står i modsætning til, hvordan de bliver mødt og accepteret i Huset, hvor de igennem Husets fællesskab oplever at have et sted, hvor de hører til. Det følgende er eksempler på dette. 6
Katrine begyndte at komme i Huset for næsten to år siden, da hun flyttede til Køge. Hun havde ikke prøvet at komme på et værested tidligere, men blev hurtigt glad for at komme i Huset. Det var et sted at stå op til om morgenen i det år, hun ikke arbejdede og er i dag blevet til en fast del af hendes liv. Da hun begyndte at komme i Huset, var det første gang, hun oplevede ikke at føle sig anderledes eller holdt udenfor fællesskabet: Når man er ude blandt almindelige mennesker i gåseøjne, så føler man nogle gange, at man ikke rigtig passer ind, man føler sig anderledes på en måde. Men her, der er man lidt ligesom alle andre. Altså, der er godt nok nogle som er bedre til ting end andre, men sådan er det også ude i den virkelige verden. Her bliver man ikke holdt udenfor fællesskabet, som man gør i den virkelige verden, fordi man er anderledes. Da jeg kom og var ny og sådan noget, så var det sådan Hej, du er ny, hvordan går det? Hvor kommer du fra? Sådan rigtigt imødekommende. Det var første gang, jeg havde prøvet det at være en del af slænget. Katrine fortæller, at personalet og de venner hun har fået i Huset, har gjort at hun bedre kan lide sig selv. Hun siger, at det er dejligt at blive set som man er, og ikke blive opfattet som dum, sådan som hun har oplevet det i skolen. Hun har lagt mærke til, hvor meget gladere hun er blevet, efter hun er blevet en del af et fællesskab med ligestillede. For Katrine har dét at være af en del af et fællesskab, hvor hun bliver anerkendt og accepteret som hun er og ikke set som hende der er anderledes, gjort, at hun har fået større livskvalitet og ro: Jeg hviler mere i mig selv og er mere glad og mere imødekommende. En anden bruger, John, er kommet i Huset siden det blev oprettet og for ham er Huset både et sted, hvor han føler et stort tilhørsforhold, samtidig med at det er hans forbindelse til omverdenen: Jeg er MEGET glad for det her sted, hvis ikke der var noget her, så ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre. Så kunne jeg sætte mig på en stol uden at vide noget om nogen ting og lukke døren for mig selv. Der ville ikke være så meget til livet. Det giver mig meget glæde at komme her. 7
En anden bruger, Lise, er kommet i Huset siden 1987 og har lidt meget af depression over en lang årrække. Hun fortæller, at Huset har givet hende stabilitet gennem et omtumlet liv og har været et holdepunkt igennem forskellige livsfaser, som i tiden da hendes mors døde, og dengang hun havde meget svært ved at være sammen med andre mennesker. Hun er kommet meget i Huset i de perioder, hvor hun har haft det dårligt: Hvis ikke Huset havde været der, ville det være svært at vide, hvad jeg så havde gjort. Lise fortæller, at hun i dag har fået det meget bedre og nu kommer fast to-tre gange i Huset om ugen. Det er kun, hvis hun er syg, at hun ikke kommer. Huset har således stor betydning for de interviewede brugeres livskvalitet og livsglæde, og i den forbindelse for deres sociale liv. Selvom de andre interviewede brugeres udsagn ikke er fremhævet her, fremgår det i alle seks interviews, at brugerne oplever at have et fast tilhørssted i deres liv i Huset. Betydningen af samvær Brugernes netværk er sparsomt og de har til fælles, at deres venner og evt. kærester og ægtefæller er nogle, de har mødt i Huset. De interviewede brugere fortæller, at de ikke har venner udenfor Huset og at det kun er i Huset, de ser hinanden. Brugerne kender hinanden godt og mange af dem er kommet i Huset i mange år. Den yngre - og nyere - del af brugerne har også et godt fællesskab indbyrdes, og sådan er der tætte fællesskaber blandt de forskellige aldersgrupper. Dette er dog på godt og ondt, da brugerne til tider godt kan komme op at skændes, især når de er mange brugere i Huset. Lise synes, at der til tider kan være meget larm og for meget fjolleri. Størstedelen af brugerne fortæller, at det de glæder sig mest til, når de kommer, er det sociale samvær med de andre brugere. Samværet kendetegner sig ved at være i form af at snakke sammen med de andre brugere, drikke kaffe og hygge sig, og spise sammen, ligesom det er glæden ved at lave noget sammen. Det bedste huset har, er samvær, simpelthen samvær. (John) 8
Glæden ved at komme er det sociale med de andre, som jeg har kendt i mange år. (Lise) Det bedste er at se vennerne. (Caroline) Huset giver altså de interviewede brugere et sted at høre til og et sted hvor de oplever at være en del af et fællesskab. Samtidigt fremgår det, at Huset er en forudsætning for, at disse brugerne har et socialt liv. Brugerne er på mange måder er hinandens sociale netværk, og deres måde at være sammen på kan ses som en form for familiefællesskab, hvor de holder fødselsdage og julearrangementer og tager til fester sammen. Ifølge personalet ringer brugerne også hjem til Huset, hvis de er på ferie, for at fortælle at de har det godt. Ligeledes er det også her, at de efter aftale med personalet inviterer gæster på besøg og fejrer andre begivenheder. Tidligere blev der også afholdt nytårsaften, men det har det af økonomiske grunde været nødvendigt at nedprioritere denne aktivitet Personalets betydning Medarbejderne spiller en stor rolle for de interviewede brugere. Det er medarbejderne, som de taler med, hvis de har problemer og hvis der sker noget godt, ligesom det er medarbejderne, som sørger for at opretholde strukturen og rammerne i Huset omkring madlavning og indkøb, samt organisering af fester og ture med andre væresteder. For flere af de interviewede brugere er medarbejderne også deres hjemmevejleder eller har været det førhen, og brugerne har stor tillid til medarbejderne. Dette fremgår bl.a. i interviewet med John, da han bliver spurgt om han er glad for personalet: Fuldstændig bare Simpelthen, personalet er gode at tale med. Hvis der er noget galt, kan de sige, Hvad er der galt, John? og så kan vi snakke om det. De er varme mennesker. Samtidig føler John også et ansvar for at hjælpe personalet i Huset: 9
De ser meget højt på at man hjælper dem med nogle ting og det skal vi blive ved med, så længe jeg lever. Leanna har ligeledes en ansvarsfølelse overfor personalet, men den karakteriseres i høj grad af en opfattelse af, at de som brugere skal kunne så mange ting selv som muligt, så de ikke lægger personalet til last. Hun er meget glad for personalet og synes, at personalet i forvejen hjælper brugerne meget med at tage med dem til fester og med indkøb til fællesspisning. Derfor føler hun ikke, at de som brugere er berettiget til mere hjælp, selvom de nogle gange godt kunne bruge det, specielt i forhold til hjælp med at lave aktiviteter sammen. For Trine og Katrine er medarbejderne i Huset nogle, som de glæder sig til at se, når de kommer. Det er bare måden, de er på. Jeg kan bare mærke, at de er glade for deres arbejde. (Katrine) Katrine fortæller, at før hun fik de gode veninder, som hun har nu, var det personalet, som hun glædede sig mest til at se. For Trine, er personalet også en meget vigtig del af glæden ved at komme i Huset, fordi de altid er der til at tale med. Hun har haft kærestesorger og har haft det meget svært, og nogle gange bliver hun stadig ked af det, og så hjælper det at tale med personalet, De er utroligt søde. Medarbejderne bliver således på forskellig vis værdsat både i kraft af deres jobfunktion, såvel som for deres personligheder. Ønsker om flere aktiviteter I interviewene fremgår det, at brugerne gerne vil være aktive sammen og er meget glade for at spille spil. Hertil er aktiviteter, som at tage til fester og møde brugere fra andre væresteder, noget som alle de interviewede brugere glæder sig til, fordi der sker noget udover det sædvanlige. 10
Vi er glade for at komme ud, når der er fester og kan lide at snakke med de andre brugere. (John) Festerne er samtidig en begivenhed, fordi det er her, nogle af brugerne får kærester, f.eks. har Trine mødt sin kæreste til en fest med Huset, og Katrine, Caroline, Lise og Leanna nævner også festerne som en af de ting, de glæder sig til. De kan nemlig godt kede sig i hinandens selskab, dels fordi de er så meget sammen og sjældent har netværk udenfor Huset, og dels fordi det er svært for dem at organisere at lave aktiviteter sammen på værestedet. For Leanna er festerne en mulighed for at møde andre brugere, for hun kan godt kede sig, når de altid er de samme mennesker sammen. Selvom Huset er brugerdrevet og har sit eget aktivitetsudvalg, som tager brugernes ønsker til aktiviteter op, et gennemgående tema i interviewene, at brugerne savner at der bliver lavet flere aktiviteter. Leanna og Trine vil eksempelvis meget gerne spille flere spil, da de sommetider keder sig. Leanna synes, at det er kedeligt at komme i Huset, og fortæller at aktiviteter er afgørende for at hun lærer de andre bedre at kende: Fester og aktiviteter er sjove, men der kunne godt ske noget mere. Det er okay, at man sætter sig ned og får en kaffe, men når der er gået en time til halvanden, kunne der godt ske lidt. Så er det, så sidder man bare dér og så går ud og ryger - men så sidder man bare der i flere timer. Det er død, død, død sygt. Når man laver noget sammen, lærer man hinanden bedre at kende. Det er ikke det samme, når man snakker og når man laver noget sammen. Det er to vidt forskellige ting. John synes også der sker for lidt i Huset, han kunne godt tænke sig, at de lavede flere ting sammen: Jeg synes, at der skulle foregå noget mere, at vi skal spille nogle ting. Der skal være noget mere at lave her i Huset, simpelthen. Og det er.. vi kunne lave nogle turneringer, jeg tænker på boldspil, på bowling, jeg tænker på dart. Det har været vores førende spil og vi har haft dartturnering op til jul. Og der kunne vi få et diplom for at have været med i dartturneringen. Det er det, jeg godt kunne tænke mig at få igen. 11
Det er i savnet af aktiviteter som boldspil og kortspil mm. at de interviewedes udviklingshæmning får en særlig betydning, fordi de har svært ved omsætte deres ønsker til virkelighed. Der er således en konflikt i mellem de interviewede brugeres ønsker og den udviklingshæmning som gør, at de ikke kan realisere dem. Det pointerer John, som føler en afmagt overfor at få brugernes ønsker gjort til virkelighed og han savner mere styring og deltagelse fra personalet: Jeg kan lide at være med i opgaverne, jeg kan lide at hjælpe til i køkkenet, men det er jo ikke sikkert at de forslag som er kommet til Aktivitetsrådet, at der er nogle af os, der kan få det igennem. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom nogle flere over tingene, så der skete noget. Leanna som også er utilfreds med manglen på aktiviteter, synes at det er brugernes eget ansvar at igangsætte aktiviteter og ikke personalets opgave: Vi er jo voksne og burde selv kunne holde os i gang. Vejlederne gør i forvejen rigtig meget med os, holder nytår 1 og jul med brugerne. De gør alt muligt, så jeg synes ikke, at det er deres ansvar at hjælpe os brugere med at finde ud af, hvad vi skal lave. Hertil er Leanna ligesom John, bevidst om at det er meget forskelligt, hvad brugerne kan, da de har forskellige grader af udviklingshæmning. Særligt John, Caroline og Lise som er kommet i Huset, siden det blev oprettet, fortæller at de kan mærke konsekvenserne af de besparelser, som der er blevet lavet for nogle år siden. Tidligere tog de på flere ture, havde et kreativt værksted og lavede flere ting sammen. Åbningstider Det er forskelligt hvilke dage og hvilke tidspunkter de interviewede brugere kommer i Huset. Men for de fleste gælder, at de kommer faste dage på ugen. I interviewene siger brugerne, at de er tilfredse med åbningstiderne. Eksempelvis synes de at det er dejligt, at der er aftenåbent om tirsdagen, så dem der arbejder på ITC om dagen, kan nå at komme efter arbejde. 1 Der holdes ikke længere nytår i Huset. 12