2. Generation frivilligt offentligt partnerskab

Transkript

1 2. Generation frivilligt offentligt partnerskab 26. september 2011 Følgende notat er en sammenskrivning af resultaterne fra 19 samtaler foretaget beboere på Plejeboligerne Birkehøj, Pensionistcentret Bakkebo, Plejeboligerne v. Ulfborg Aktivcenter, Plejeboligerne Mellemtoft og Sevel Alderdomshjem. Notatet er det første delresultat i projekt Anden generation frivilligt-offentligt partnerskab i ældreplejen. Projektets formål er at udvikle det frivillige-offentlige partnerskab på ældreområdet. Samlet notat fra beboersamtaler

2 Indhold 1. Intro Resultater fra beboersamtaler Aktiviteter og frivillige tiltag på plejecentrene Sådan opleves de frivillige Beboernes ønsker til fremtidige frivillige aktiviteter og tiltag Konklusion...7

3 1. Intro Holstebro Kommune arbejder målrettet med udvikling af ældresektoren. Der tegner sig et billede af et stigende antal ældre beboere, men formentlig ikke flere ressourcer. Derfor er der hele tiden behov for at tænke i nye muligheder, og at der opnås konkrete erfaringer med nye måder at håndtere ikke-kerneopgaver på. Holstebro Kommune har fået økonomiske midler fra Socialministeriet til projekt Anden generation frivilligt-offentligt partnerskab i ældreplejen. Projektets formål er at udvikle det frivillige-offentlige partnerskab. Der eksisterer allerede i dag et omfattende og mangfoldigt frivilligt socialt net, der med omhu og interesse er en del af det sociale liv på plejecentrene. Det gælder frivilliges igangsættelse af aktiviteter, deltagelse i planlagte aktiviteter og den individuelle sociale indsats som eks. besøgsvenneordninger eller den nye Tryghedstjeneste. Det brede og allerede godt fungerende samarbejde vil vi gerne udvikle og bygge videre på ud fra spørgsmålet: På hvilken måde kan de frivilliges sociale indsats supplere plejeopgaven i plejeboligerne her i Holstebro Kommune?. I den forbindelse vil vi gerne vide lidt mere om beboernes ønsker og tanker om ideer der kan styrke den frivillige indsats på plejecentrene. Den snak har vi taget med 4 beboere på henholdsvis Plejeboligerne Birkehøj, Pensionistcentret Bakkebo, Plejeboligerne v. Ulfborg Aktivcenter, Plejeboligerne Mellemtoft. På Sevel Alderdomshjem er der foretaget 3 samtaler. I samtalerne med beboerne har vi bl.a. bedt dem om at fortælle om de frivillige tiltag og aktiviteter der foregår på deres plejecenter; Hvilke tiltag og aktiviteter er der tale om? Hvordan opleves de? Foregår der for lidt, for meget, eller er det passende? Vi har også spurgt ind til beboernes oplevelse af gruppen af frivillige der kommer på plejecentrene. Sidst men ikke mindst er det igennem samtalerne med beboerne søgt at klarlægge beboernes ønsker, ideer, tanker og behov for øvrige frivillige tiltag og aktiviteter. Dette notat udgør en sammenskrivning af resultaterne fra de 19 beboersamtaler. Notatet udgør den første delrapport i projekt Anden generation frivilligt-offentligt partnerskab i ældreplejen.

4 2. Resultater fra beboersamtaler 2.2 Aktiviteter og frivillige tiltag på plejecentrene Som nævnt i introduktionen eksisterer der allerede i dag et omfattende net af frivillige som er med til at sætte deres præg på plejecentrene i form af organiseringen og tilrettelæggelsen af forskellige tiltag og aktiviteter. Ifølge beboerne er det bl.a. aktiviteter som sang og musik, idræt, besøgsvenner, udflugter, gåture, litteraturoplæsning, fester/grillaftner og lign.. Nedenstående skema opsummerer de frivillige tiltag og aktiviteter som, ifølge beboerne, finder sted på de enkelte plejecentre. Plejecenter Plejeboligerne v. Ulfborg aktivcenter Plejeboligerne Birkehøj Plejeboligerne Mellemtoft Pensionistcentret Bakkebo Sevel alderdomshjem Aktiviteter Bowling, træarbejde, sang/musik, udflugter, banko, gåture, fester/grillaften, modeshow, koncerter, besøgsvenner, idræt, terapi, skubbehold, kunsthåndværk, oplæsning. Sang, gymnastik, bage, høstfest, børnehave på besøg, sang, gåture, udendørsledsager. Spisning, husvenner, pakkespil, besøg, gymnastik, grillfest, høstfest, musik/dans, litteratur, udflugt to gange årligt, gudstjeneste, gåture, vennekreds. Førhen var her have/drivhus, husholdning. Musik/sang en gang om ugen, hyggeaftner, underholdning, søndagscafé, køreture, bankospil, kortspil, gåture, skubbehold, dagcenter aktiviteter, fester, lejr, madlavning, strikkeklub, maling, gymnastik, børnehaven på besøg, bagning, servering af kaffe. Bobspil, udflugter, gåture, skubbeture, kortspil, fester, håndarbejde, oplæsning, tirsdagsklub, gudstjeneste, sang, spil, boccia, herreklub, dagpleje på besøg, gymnastik. Det er forskelligt, hvor ofte beboerne deltager i de forskellige aktiviteter som arrangeres på de enkelte plejecentre, men hovedparten af beboerne giver dog udtryk for, at de deltager enten altid eller ofte,

5 eller så meget som helbredet eller tiden tillader det. Få deltager kun sjældent, enten fordi de ikke er så gode til at komme ud eller fordi de ikke kender så mange af de andre beboere. Der kan også være specifikke aktiviteter, som enkelte beboere ikke deltager i enten på grund af manglende lyst og interesse for den specifikke aktitivitet, på grund af helbredsmæssige årsager, eller fordi de ikke mener at de evner det (f.eks. sang, strikkeklub, gymnastik og lign.). For hovedparten af beboernes vedkommende foregår der dog ikke nogle aktiviteter på plejecentrene som de normalt ikke hat lyst til at deltage i. I forhold til beboernes oplevelse af mængden af de forskellige frivillige tiltag og aktiviteter mener langt de fleste af beboerne overordnet set, at det er passende. Kun få beboere giver udtryk for et ønske om flere frivillige aktiviteter og tiltag. Disse ønsker fremsættes primært af beboere fra Plejeboligerne Mellemtoft, hvilket kunne skyldes det forhold, at Mellemtoft først for relativt nyligt er blevet tilknyttet den frivillige gruppe, Mellemtoftens Venner, som står for arrangeringen samt organiseringen af aktiviteter og tiltag. En enkelt beboer fra Mellemtoft udtaler da også, at han oplever, at der er begyndt at ske mere. Der er generelt en stor tilfredshed med aktiviteterne blandt beboerne. På spørgsmålet om, hvilke aktiviteter beboeren bedst kan lide svarer mange, at det hele er godt. Enkelte svarer også, at de gerne ville deltage i mere, hvis der skete mere. Det er både godt med det sociale samvær (fester, hyggeeftermiddage o.lign.), indendørsaktiviteter (strikke, små spil, kortspil, bage) og udendørsaktiviteter (gåture samt udflugter ud af huset). 2.3 Sådan opleves de frivillige De frivillige får generelt en utrolig positiv tilbagemelding fra beboerne. De beskrives bl.a. som søde, venlige og dygtige. De gør det rigtig godt, de har tid, de er venlige og gode til at snakke. Enkelte af beboerne beskriver gruppen af frivillige som uundværlige. Eksempelvis siger en beboer: Bakkebo uden Vennekreds ville ikke være Bakkebo. Langt hovedparten af beboerne er tilsvarende utrolig taknemmelige for den gruppe af frivillige som kommer på plejecentrene, fordi de er med til at sørge for at der sker noget, at der er nogle aktiviteter og tiltag. Det er samtidig med til at skabe liv på plejecentrene. I forhold til sammensætningen af gruppen af frivillige har hovedparten af beboerne en oplevelse af, at det er fint, det ikke kunne være bedre. Dog fremsætter enkelte af beboerne ønske om flere frivillige, mens en beboer også fremsætter ønske flere yngre frivillige.

6 2.4 Beboernes ønsker til fremtidige frivillige aktiviteter og tiltag Overordnet set er der, som nævnt, en stor tilfredshed blandt beboerne med de frivillige aktiviteter og tiltag der på nuværende tidspunkt finder sted på plejecentrene, men udover disse tiltag og aktiviteter har beboerne yderligere en række forslag og ønsker til øvrige/alternative aktiviteter. Nogle af beboernes ønsker relaterer sig til det man kunne kalde hverdagsaktiviteter såsom at skrælle kartofler, at vaske tøj, plukke blomster og sætte dem i vand, at tørre støv af, gå i haven og lign.. Andre forslag relaterer sig til ønsket om mere socialt samvær mellem beboerne som eksempelvis kaffemøder, fester, besøg i andre huse og hyggeaftner, og i det hele taget samtale uden der er tale om et egentlig arrangement. Endelig giver flere af beboerne udtryk for et ønske om gåture, bevægelseshold, skubbehold, små kurser som eksempelvis maling, sang og musik. I nedenstående skema er beboernes ønsker og forslag til aktiviteter på de enkelte plejecentre opsummeret. Plejecenter Plejeboligerne v. Ulfborg aktivcenter Plejeboligerne Birkehøj Plejeboligerne Mellemtoft Pensionistcentret Bakkebo Sevel Alderdomshjem Ønsker til aktiviteter Udflugter, gåture, forskellige festivitas, spille kort, fodre fugle, små kurser f.eks. male, gymnastik, hyggeaftner, hvor man evt. kan mødes og spise og se film, papirklip, markedsdage, idræt. Nogle at følges med, gerne mere ud, skubbeture, dans. Fælles aktiviteter, årstidsbestemte ting, skrælle kartofler, strygeklub, strikkeklub, vaske tøj i hånden, gåture hver dag, plukke blomster og sætte i vand, tale sammen, bevægelseshold, dække bord, feje, holde hus, shoppe, drivhus, besøg hos hinanden, tørre støv af hos sig selv, høns, gå i haven, vaske op, systue, kor/sang, kaffemøde, have, flere fester, skubbehold. Musik/dans, kortspil Her fremsættes ingen ønsker og forslag om yderligere aktiviteter og tiltag.

7 For at besvare spørgsmålet om på hvilken måde de frivilliges sociale indsats kan supplere plejeopgaven i plejeboligerne, har det været centralt at afdække hvorvidt der er områder, hvor de frivillige kan supplere plejeopgaven, som beboeren måske ikke umiddelbart tænker på og forbinder med de frivilliges indsats. For at afdække disse forhold er beboerne bl.a. blevet spurgt ind til, hvad de har tidligere fået tiden til at gå med, og om der er noget af det de kunne tænke sig, at de havde mulighed for den dag i dag. Det er meget forskelligt, hvad beboerne hver især har beskæftiget sig med i deres arbejdsliv. Nogle fortæller om et liv med pasning og pleje af børn, hus og have, andre fortæller om et travlt arbejdsliv på landet, som butiksassistent, politimester eller købmand. Tilsvarende er det meget forskelligt, hvad beboerne har foretaget sig i deres fritid og om de overhovedet oplever, at de har haft en fritid eller fritidsaktiviter. Om det beboerne har foretaget sig efter deres arbejdslivs ophør og inden de er kommet til at bo på plejecentrene fortæller nogle, at det har været en tid med hus og have, børn og børnebørn, nogle har brugt tid på kreative aktiviteter, såsom syning, papirklip eller mailing, nogle har brugt tid på læsning og andre har fået tiden til at gå med gåture og/eller cykelture i naturen. På spørgsmålet om, hvorvidt beboerne ønsker muligheden for at foretage sig nogle af de samme ting på plejecentret, som de har gjort tidligere svarer flere bl.a. Nej, det har jeg lavet nok af eller Gider ikke mere. Jeg har prøvet det jeg skulle. eller nej, her er sjovt nok. I den sammenhæng bør det bemærkes at netop kendte aktiviteter er mere betydende for demente borgere. Enkelte fremsætter dog også ønske om specifikke aktiviter. En beboer, der eksempelvis har brugt meget af sin fritid på at male, kunne godt tænke sig at male sammen med de andre beboere. Tilsvarende svarer en beboer, der tidligere har brugt det meste af hendes fritid på håndarbejde, at det måske også var noget hun godt kunne tænke sig at gøre igen. 3. Konklusion Beboersamtalerne har med al tydelighed vist, at der i dag allerede i forvejen eksisterer et omfattende frivilligt netværk, som med en større mængde forskelligeartede aktiviteter og tiltag er med til at skabe og sætte deres præg på det sociale liv på plejecentrene. Beboerne udtrykker generelt en meget stor tilfredshed både når det kommer til oplevelsen af disse frivillige tiltag og aktiviteter, men også når det kommer til oplevelsen af selve opholdet på plejecentrene, som af mange beskrives i meget positive vendinger.

8 Beboerne er utrolig glade for de frivillige, som kommer på plejecentrene. De beskrives bl.a. som venlige, dygtige, gode at snakke med, og så gør de et godt/uundværligt stykke arbejde. Det betyder utrolig meget for hovedparten af beboerne, at de frivillige kommer på plejecentrene, særligt på grund af de aktiviteter og tiltag som de frivillige står for at arrangere og organisere, og fordi de er gode at snakke med. Det er med til at skabe liv på plejecentrene. Skal man vurdere på hvilke områder de frivilliges indsats på plejecentrene kan styrkes, kan det være relevant at tage udgangspunkt i beboernes egne ideer og forslag til alternative/øvrige aktiviteter og tiltag, som blev opsummeret i skemaet i afsnit 2.4. Her fremgik bl.a. forslag om flere hverdagsaktiviteter (skrælle kartofler, at vaske tøj, plukke blomster og sætte dem i vand, at tørre støv af, gå i haven og lign.), mere socialt samvær mellem beboerne (kaffemøder, fester, besøg i andre huse og hyggeaftner) samt almindelig samtale. Beboernes forslag knytter sig naturligt til de enkelte plejecentre set i forhold til de tiltag som på nuværende tidspunkt finder sted på centrene. Både når det gælder det rent indholdsmæssige samt mængden af frivillige tiltag og aktiviteter, er det dog centralt at fremhæve, at langt hovedparten af beboerne er meget tilfredse med de frivillige tiltag og aktiviteter der allerede på nuværende tidspunkt foregår på plejecentrene. De fleste deltager da også i aktiviteterne, hvis ikke altid eller ofte, så i den grad helbredet eller tiden tillader det. Der vil uvilkårligt være forskel på beboernes aktivitetsniveau på plejecentrene, hvor meget de helbredsmæssigt er i stand til at deltage i, og hvad de er interesserede i at deltage i. Det billede som beboerne tegner af plejecentrene samt de mange aktiviteter og frivillige tiltag, kan måske umiddelbart virke i modstrid med det generelle mere negative - billede, der ofte er af, hvordan ældre har det. De ældre kategoriseres oftest enten som de svage ældre eller de stærke ældre. De svage ældre omtales oftest når man lægger vægt på de ældre som en homogen gruppe, på trods af dens forskelligheder, mens man ofte støder på billedet af de stærke ældre når de ældre taler selv, eller man taler om de ældre som individer. I den forbindelse er det centralt at sætte fokus på udvælgelsen af beboere. Kun de beboere der både fysisk og mentalt har haft overskud til, samt mulighed for, at deltage i samtalerne, har været udvalgt. Med denne udvælgelse er det meget sandsynligt, at den udvalgte gruppe af beboere udgør en specielt god /ressourcestærk gruppe af ældre, som formentlig også har specielt gode forudsætninger for at deltage i de frivillige aktiviteter og tiltag der arrangeres på plejecentrene.

9 Med beboernes forskelligheder taget i betragtning bl.a. hvad angår deres aktivitetsniveau, ønsker og behov synes det centralt, at de løbende tages med på dialog i det frivillige arbejde. Dette synes netop afgørende i forhold til at sikre det frivillige arbejdes relevans for den enkelte beboer. Dernæst synes ovenstående billede at rette opmærksomhed mod at de aktiviteter der igangsættes af de frivillige præges af de forhåndenværende søms princip, hvormed menes, at de aktiviteter der eksisterer, afspejler de frivilliges interessefelter og umiddelbare oplevelse af hvad der kunne være godt for beboerne. En mere strategisk tilgang til dette, kunne på udvalgte områder i højere grad understøtte de fokusområder som plejecentrene har og i øvrigt arbejder med. Eksempelvis som rehabilitering, vedligeholdelsestræning eller særlige fokusområder som hvert enkelt plejecenter måtte have. Disse forslag er givet, uden de mange og omfattende tilbud på nogen måde i øvrigt skal forklejnes. I tillæg hertil synes der at være en udfordring i at inddrage beboere som enten ikke selv kan eller som af andre årsager har svært ved at komme fra egen bolig til fælles arrangementer. I det hele taget synes de nuværende aktiviteter at være rettet mod arrangementer frem for mindre samlinger, en til en eller en til to eventuelt i egen bolig, også dette felt kunne der rettes opmærksomhed mod.