Kemi, mad og molekyler

920 Intro til kulhydrater 1 af 1 Kemi, mad og molekyler Vores mad består bl.a. af sukker, stivelse og fiber. De udgør gruppen af kulhydrater, som vi spiser hver dag. Kostfibre er store kulhydrat-molekyler, som stort set ikke kan fordøjes. Fibrene sætter din mave på arbejde, så den fungerer som en velsmurt maskine. Fibrene binder vand og nogle næringsstoffer, som så frigives senere i fordøjelseskanalen. Fiber er medvirkende til, at man føler sig mæt i længere tid. Mad og kemi er et stort emne, og det er lidt svært at forstå, at det meste af vores mad består af kulstof, brint og ilt. Årsagen er, at det er de samme grundstoffer, som vores krop er lavet af. Vi har brug for byggeklodser til at bygge vores legeme op af. Derfor er det vigtigt, at vi kender noget til kulhydrater, som bør udgøre den største del af vores mad. Ud over kulhydrater skal vi også have fedtstoffer, proteiner, mineraler og vitaminer. Det kommer vi ind på senere. Vi begynder med kulhydrater, fordi det er det nemmeste af forstå og det vigtigste i vores kost. Vi kan klare os længe på brød og frugt. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

921 Model af et sukkermolekyle 1 af 3 Det er ikke så svært at bygge et sukkermolekyle. Se bare de fire piger fra 9.c på Vejlefjordskolen, hvor godt de er kommet i gang. De klarede det med højt humør. Det er jo næsten som at lege med Lego. Du følger bare vejledningen i din mappe med forsøgene... Formål At illustrere hvordan et sukkermolekyle er lavet At bygge et glycosemolekyle C 6 H 12 O 6 Materialer Molekylesæt med mange sorte, røde og hvide kugler, som symboliserer henholdsvis kulstof, ilt og brint. Teori Kulhydrat betyder egentlig kul og vand. Ordene hydrat og hydro kommer fra græsk og betyder vand. I formlen for sukker er der jo dobbelt så mange brintatomer som ilt. Sådan er det også i formlen for vand, H 2 0. Fremgangsmåde 1. Forbind 5 kulstofatomer og 1 iltatom i en ring. 2. Byg en CH 2 OH gruppe af 1 kulstofatom, 1 iltatom og 3 brintatomer. 3. Anbring CH OH-gruppen på ringen med kulstof lige ved siden af 2 iltatomet. 4. Monter 5 brintatomer på ringen - ét brintatom i hvert af de 5 kulstofatomer. 5. Lav 4 OH grupper (ilt og brint), 6. og sæt dem i de tomme huller på de 4 kulstofatomer. Check antallet af atomer om det passer med formlen C 6 H 12 O 6.

921 Model af et sukkermolekyle 2 af 3 Når to monosakkarider danner en disakkarid Når du har bygget to molekyler af monosakkarider, kan du bygge dem sammen til en disakkarid. Billeder viser hvordan du kan lægge molekylerne ved siden af hinanden. I midten af billedet ser du to brintatomer og ilt. Tag et brintatom af det ene molekyle og en OH-gruppe af det andet molekyle. Du har nu byggestenene til et vandmolekyle. Når to monosakkarider går sammen, dannes der nemlig vand. Her er de to monosakkarider sat sammen til en disakkarid. Vandmolekylet ses nederst i billedet. Har du flere monosakkarider, kan du binde dem sammen til en polysakkarid, dvs. stivelse. Her har 9.c samlet hele 3 monosakkarider og sat dem sammen til en polysakkarid, altså stivelse. Vi siger tak, fordi de ville stille op til et stilfuldt foto.

922 Sødestoffer 1 af 2 Der er mange slags sukker. De fleste kender druesukker og oplever det lidt sødere end det sukker, vi kommer på havregrøden. I dette forsøg smager vi på flere forskellige slags sukker. Du skal afgøre, hvor meget det søder i forhold til almindeligt sukker. Du skal ikke fortælle, om du kan lide det eller ej. Rørsukker kommer fra sukkerrør. Danmark ejede engang De Vestindiske Øer, hvor der var plantager med sukkerrør. Slaver stod for det hårde arbejde med høsten. Da slaveriet blev ophævet, var eventyret på De Vestindiske Øer slut. Vi måtte lave vores eget sukker i Danmark ud fra sukkerroer. I dag er druesukker blevet populært. Mange sportsfolk ved, at det er en hurtig måde at få energi på. Kemisk set inddeler vi sukker i monosakkarider og disakkarider. Druesukker er en monosakkarid, som smager lidt sødere end almindeligt sukker. Firmaet Frederiksen sælger en smart lille kasse med 6 forskellige sukkerarter i. Den kan bruges på flere forskellige måder: Del dem op i mono- og disakkarider Smag på dem og giv dem point i forhold til sødme Hvilke sukkertyper kender du, og hvilke er nye? Hvor finder vi de forskellige sukkertyper i hverdagen?

922 Sødestoffer 2 af 2 Honning er en blanding af forskellige slags sukker. Bierne flyver rundt og samler honning, og de samler både mono- og disakkarider. Søg på nettet og find mere om honning. Økolariet i Vejle har bier. Selv i en by er der så mange blomster, at bierne kan finde honning. Faktisk er honning fra en by meget smagfuld, fordi det er så mange forskellige blomster, bierne har besøgt. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

923 Påvisning af stivelse 1 af 2 Dette forsøg går ud på at afgøre, om et kulhydrat er overvejende stivelse eller sukker. Det interessante er, at en frugt kan indeholde begge dele, og så er det sjovt nok sukkerdelen, vi spiser. Vi bruger en opløsning af kaliumiodid som stivelsesindikator. Den virker med det samme, så der er ingen ventetid. Man siger, at kaliumiodid farver mørkeblåt, men det ser nu ofte sort ud. På billedet ses det tydeligt, at der er stivelse i brød. Vi spiser ikke denne brødbid. Den er ikke giftig, men vi spiser ikke noget med indikatorvæske på. Stivelse er en slags energidepoter, som langsomt nedbrydes, så man har energi i et længere tidsrum, end hvis man spiste rent sukker.

923 Påvisning af stivelse 2 af 2 Der er stivelse i kiks, knækbrød og rå kartofler. Prøv at teste en peberfrugt. Der er sukker i det, vi spiser, men i centrum af frugten kan man finde stivelse. Bananer er sjove og smager godt. Hør her hvorfor... En grøn banan indeholder 17% stivelse og 3% sukker. En moden banan indeholder 3% stivelse og 17% sukker. Kemi er sjovt. Her ses nogle af elevernes kreationer. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

924 Enzymet amylase 1 af 3 Vi skal opleve, at vores spyt kan omdanne stivelse til sukker. Det sker ved hjælp af enzymet amylase. Vi bruger spaghetti til forsøget. Vi bruger kaliumiodid som stivelsesindikator. Den kender du fra det forrige forsøg nr. 923. Her ser du det røde iod. Dryp ganske lidt iod på et stykke spaghetti. Put det lille stykke spaghetti med stivelsesindikator på ned i et reagensglas. Spyt ned i glasset, så det dækker spaghettien. Nogle synes, at spyt er klamt og ulækkert. Spyt derfor selv ned i det glas, du arbejder med.

924 Enzymet amylase 2 af 3 Her ses det lille stykke spaghetti med kaliumiodid på. Sørg for at holde spyttet og dermed enzymet varmt, dvs. kropstemperatur. Det gøres ved at sætte reagensglasset ned i et glas med varmt vand. Brug termometer og hold en temperatur på 40 grader Celcius. Dette afsnit er testet på levende elever i 9. årgang i fire forskellige klasser. Alle overlevede. En lang række af monosakkarider Når en polysakkarid bliver nedbrudt af et ensym, skæres der en disakkarid af i den ene ende af kæden. Det er illustreret på billedet herover. Hver kugle symboliserer en monosakkarid. Saksen er et ensym, som frigører en disakkarid. Bagefter deles disakkariden til to monosakkarider.

924a Enzymernes verden 1 af 2 Vi skal lige se lidt på nogle af de små arbejdsheste i biokemien. Uden enzymer ville kroppen slet ikke kunne fungere. Teksten herunder er sakset et eller andet sted fra. Der kan findes meget mere om enzymer på nettet. Enzymer er nogle meget vigtige stoffer i vores verden. Enzymer har den evne, at de kan hjælpe andre stoffer med at binde sig sammen eller blive skilt fra hinanden. Man kan sammenligne enzymerne med forskellige slags værktøj, f.eks. en skruetrækker eller en nøgle. Ligesom en skruetrækker kun kan bruges til en bestemt type skruer, kan et bestemt enzym kun bruges til arbejde på en bestemt måde. F.eks. kan enzymet amylase kun bruges til at nedbryde stivelse til kulhydrater. Enzymer er katalysatorer. D.v.s. de arbejder med i den kemiske proces uden selv at blive omdannet eller brugt. Et enzym kan genbruges mange gange. Men ligesom en skruetrækker bliver slidt og går i stykker, så bliver enzymerne også slidt og går i stykker. Det betyder dog ikke noget for levende organismer, da de danner nye enzymer hele tiden. Utrolig mange biokemiske processer foregår ved hjælp af enzymer. Således er vi som mennesker storforbrugere af mange forskellige enzymer. Vi skal hele tiden både have klippet stoffer i stykker og sammenføjet andre stoffer. Ét enzym kan altså kun være med til enten at klippe eller sammenføje et stof. Men heldigvis er vi samtidig vores egen enzymfabrik. En af grundene til at vi danner og bruger enzymer i kroppen er, at nogle biokemiske processer behøver stor energi. Hvis enzymerne ikke var til stede og hjalp til med de kemiske processer, ville vores kropstemperatur være noget højere. Når mennesker eller dyr indtager føde, skal det omdannes, så kroppens celler kan bruge det i en form som byggemateriale eller som energi. Denne omdannelse er en kemisk proces der allerede starter, når føden kommer ind i munden. Det sker ved hjælp af et enzym, der kaldes amylase, og som er en del af vores spyt. Spytamylasen er altså det første enzym, føden kommer i kontakt med. Inden maden er fuldstændigt omdannet til brugbart materiale for kroppens celler, er det blevet bearbejdet af mange forskellige typer enzymer. Det svarer til, at man skal skille en cykel ad. Her skal der jo også bruges meget forskelligt værktøj. Formålet med enzymerne i kroppen (og alle andre steder i naturen) er altså, at få de kemiske processer til at forløbe hurtigere uden større energiforbrug. F.eks. er der enzymer i blodet, der øger hastigheden for spaltning af sukker med en billion gange, og i vaskepulver betyder enzymerne, at vask, der normalt skal have 60 C, kun behøver 40 C, hvorved der spares ca. 1/3 af el-forbruget. Der skal således mange forskellige enzymer til at få et menneske til at fungere. Til sammenligning kan det nævnes, at der i en bakterie er over 2000 forskellige enzymer i "arbejde" for at gøre den funktionsdygtig. Nogle af de enzymer, vi har i kroppen, bruges også i vaskepulver, så vasketemperaturen kan sættes ned. Typisk er der lipaser som nedbryder fedtstoffer, proteaser som nedbryder proteiner og cellulase som nedbryder cellulose. Fedtstof, proteiner og cellulose er jo stoffer vi ofte spiser og spilder på tøjet. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

925 Bolsjer 1 af 2 Hjemmelavede bolsjer er populære. Vi laver forsøg med bolsje-fremstilling, fordi det lærer os noget om: sukkers smeltepunkt mono- og di-sakkarider tilsætningsstoffer fedtstoffer forarbejdningsprocesser fotosyntesen, verdens største kemiske produktion To salgs sukker giver en god konsistens Man kan selv lave bolsjer af druesukker og flormelis. Sukkermassen opvarmes til 162 gr Celsius og afkøles på en bolsjemåtte. Rent sukker ville størkne meget hurtigt, men ved at tilsætte druesukker med et mindre molekyle og dermed lavere smeltepunkt, fås en god konsistens. Der tilsættes nogle få dråber smagsstoffer og farve. Langt det meste af bolsjerne er altså sukker. Bolsjemåtten og redskaberne skal være smurt med madolie. Brug en pensel. Til afgangsprøven må du meget gerne snakke om bolsjer, men du får ikke lov at lave nogle. Det er tiden for kostbar til. Farve- og smagsstoffer Farve- og smagsstoffer til madvarer er ofte opløst i sprit. Der er flere slags alkohol: Ethanol, glycol, glycerin. Alkohol er et konserveringsmiddel, så farve og smag ikke ødelægges eller rådner.

925 Bolsjer 2 af 2 Alkohol koger ved ca. 79 gr. celcius. Vi kommer farve- og smagsstofferne i bolsjemassen, når den er omkring 120 gr. celcius, så der er ingen alkohol tilbage i de færdige bolsjer. Du bliver ikke fuld af at spise bolsjer. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

Solen og fotosyntese 1 af 3 Hvordan dannes sukker ude i naturen? Solenergi er mere end du tror! Solen er afgørende for alt livs beståen her på Jorden. Hvis Solen holdt op med at skinne, ville vi ikke få varme og lys; ingen planter ville kunne vokse. De meget gamle bondekulturer var klar over Solens betydning, og nu i moderne tid kan vi med fysik og kemi forklare nøjagtigt hvorfor. Masse bliver til energi Hvis Solen var kulfyret, ville en kulbunke på Jordens størrelse give energi til 18 minutter. Men Solen har en mere effektiv energikilde. Her bliver brint omdannet til helium. Dog således at lidt af brintens masse bliver til energi. Hver gang 1 kg brint omdannes til helium, bliver 7 gram omdannet til energi. 1000 g brint bliver til 993 g helium. Denne kerneomdannelse kaldes for en fusion. Det smarte ved denne proces er, at der ikke er nogle affaldsstoffer; det er nemlig problemet i atomkraftværker. Fusionen afgiver godt nok radioaktiv stråling, men det beskytter jordens atmosfære imod. Processen sker i flere trin, men lidt kort kan siges, at... 4 brintkerner går sammen og danner 1 heliumkerne, 2 positroner og gammastråling. Fusion sker ved højt tryk og høj temperatur. I Solens centrum er der ca. 15 mill. grader celcius. Solens overflade-temperatur er på omkring 6.000 gr Celsius og afgiver derfor en mængde lys/energi som elektromagnetisk stråling. Fotosyntese verdens største kemiske industri Her på Jorden har vi glæde af solenergien på flere måder, men specielt i fotosyntesen og ilts kredsløb i naturen. Mennesker og dyr bruger ilt. Vor udåndingsluft er iltfattig og indeholder kuldioxid, dvs. CO 2. Naturen skaber balance i dette store forbrug af ilt ved, at de grønne planter kan omdanne kultveilten til ilt. Men denne kemiske proces kræver meget energi, nemlig solenergi. Lad os se på processen... Udåndingsluft + vand + sol-energi druesukker + ilt Kuldioxid + vand + lys-energi glucose + oxygen 6 CO 2 + 6 H 2 O + energi C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 Kun planter med grønkorn kan udføre fotosyntesen, hvor solenergi omdannes til kemisk energi i druesukker. Sukkeret omdannes senere til stivelse.

Solen og fotosyntese 2 af 3 Fotosyntesen: Vi ser en energiomsætning, hvor der indgår vand. Fotosyntesen nedbryder kultveilte, og er ansvarlig for dannelsen af al organisk materiale (biomasse). Solenergi, fotosyntese og kropsvarme Energi fra Solen optages i planterne i forbindelse med fotosyntesen. Faktisk er der omdannet solenergi i SOLGRYN. Baby, ung eller voksen? Vi kører alle på energi fra Solen. Hvordan? Jo, når vi spiser f.eks. SOLGRYN får vi glæde af den energi, der er i maden. Ude i cellerne forbrænder vi energien og danner kropsvarme. Det er da smart, ikke? Energiomsætning, trin for trin Atomkraften i Solen bliver til varme, ca. 6.000 grader på overfladen. Den høje temperatur udsender lys, som transporterer energien ned til os. De blå og røde lysbølger bruges i planternes grønkorn i forbindelse med fotosyntesen, og energien lagres som kemisk energi i sukkeret. Når vi spiser mad, omdanner vi den kemiske energi til varmeenergi. Mad og energi Druesukker hører til gruppen kulhydrater, som også indeholder stivelse og cellulose. Når vi spiser havregryn eller brød, så er det i egentlig sammensatte sukkermolekyler. Tygger man længe på brød, opløser mundens spyt stivelsen til sukker, og det smager sødere. Så sagt ganske kort: Vi får ingen mad uden solenergi. Stofskiftet på celleplan Når vi spiser havregryn, fordøjes de i mave/tarm og kommer ud i blodet som druesukker. Ude i hver eneste celle sker der en iltning af sukkeret, som giver kropsvarme, kuldioxid og vand. Altså: Vi ser en energiomsætning, hvor der indgår vand. Omkring 60% af menneskelegemets energiforbrug går til opvarmning; det er nemlig livsvigtigt for kroppens processer. Vand og CO ud af kroppen 2 Vi får vand ind i kroppen gennem det vi spiser og drikker. I forbindelse med stofskiftet på celleplan bliver der frigivet vand. Men hvor bliver det af? Der er 3 veje ud af kroppen: Noget vand går via blodet tilbage til lungerne, således at vi har ca. 700g vand i vores udåndingsluft pr. døgn. Noget vand udskilles som sved, ca. 1000-1400g pr. døgn afhængigt af aktivitetsniveau. Noget af vandet går gennem nyrerne inden det forsvinder ud som urin. Mængden kan variere fra 800-2000g. Kuldioxiden går med blodet tilbage til lungerne, 900-950g pr døgn. Genbrug i naturen Sammenligner vi formlen for fotosyntese og formlen for produktion af kropsvarme er faktisk den samme. Formlen genbruges baglæns: Fotosyntese den ene vej Stofskifte den anden vej Fotosyntesen binder energi... udåndingsluft + vand + sol-energi druesukker + ilt kuldioxid + vand + lys-energi glucose + oxygen 6 CO + 6 H O + energi 2 2 C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 Stofskiftet afgiver energi... druesukker + ilt udåndingsluft + vand + energi glucose + oxygen kuldioxid + vand + energi C H O + 6 O 6 12 6 2 6 CO 2 + 6 H 2 O + energi Der er genbrug i naturen. Læg mærke til, at atomerne går heller ikke til grunde. Der er en stofbevarelse på begge sider af pilen ligningerne. Genbrug er naturens opfindelse - ikke kun moderne snak for miljøinteresserede.

Solen og fotosyntese 3 af 3 Næringsstoffer - hvad skal der til for at få en køn plante? Druesukkeret er ikke nok til at få en plante til at vokse. Vigtigst er NPK-gødning, men også en række mineraler, nemlig makro og mikronæringsstofferne. Kulstof, ilt og brint udgør over 90 % af en plantes væv og dermed de vigtigste grundstoffer i forbindelse med opbygningen af organisk materiale. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

Forbrænding af sukker 1 af 3 Her vil vi først omtale forsøget og derefter se på forskellige former for sukker og kulhydrater. Den sorte pølse Et af de sjoveste kemiforsøg er helt afgjort "Den sorte pølse". Det gør ud på at hælde stærk svovlsyre ned i sukker. Du kan og må ikke selv lave forsøget. Syren er ikke i salg i butikkerne, og forsøget skal laves med udsugning eller udendørs. Derfor er dette et lærer-/fællesforsøg. Forsøget viser, at der er kemisk energi bundet i sukker. Svovlsyren er i stand til at finde "vand" i sukkeret C 12 H O. 22 11 Brint og ilt findes jo i samme forhold som i vand, H 2 O. Når svovlsyren hældes ned i sukkeret, sker der hurtigt en reaktion. Syren finder sammen med brint og ilt, og der udvikles meget varme. Flormelisen skifter farve. > > Meget hurtigt kommer der vanddamp op rundt om den sorte kulstof-pølse. Vi har vist, at der er følgende i sukker: Brint og ilt, som omdannes til vanddamp. Kulstof Energi; den kemiske energi frigøres som varmeenergi. Der kommer også en del svovldampe fra svovlsyren. Forsøget skal derfor laves med god udsugning, eller helst udendørs. > >

Forbrænding af sukker Nu er pølsen blevet meget stor. Den er oppustet og vejer ikke ret meget. Vanddampen har gjort den porøs og let. > > Forsøget kan bruges til at illustrere, hvorledes vi producerer kropsvarme. Vores stofskifte forbrænder druesukker, dextrose. I vores krop bruges der selvfølgelig ikke syre for at sætte reaktionen i gang, men enzymer. De spalter sukkermolekylet i flere trin - en slags samlebånd. Dextroer slik, der er lavet af druesukker. Navnet er afledt af ordet dextrose, dvs. et andet ord for mono-sakkaridet glukose. Druesukker optages direkte i kroppen. Det skal ikke nedbrydes først, derfor giver det hurtigt energi. Bemærk udtrykket: "Quick extra energi" Sportsfolk bruger druesukker for at få energi nok under krævende præstationer. Ritter Sport en en populær chokolade. Nu kan den endda fås med druesukker. Kulhydrater: Sukker, stivelse og cellulose Der er flere grunde til at vi lige skal se lidt på sukkerstoffer: Sukker indgår i fotosyntesen Vi forbrænder sukker i kroppen De to processer bruger sådan set den samme kemiske formel Kulhydrater er et fælles navn for sukkerstoffer, stivelse og cellulose. Druesukker og frugtsukker er de grundlæggende stoffer, som de andre er dannet af. Vores normale sukker hedder egentlig sakkarose og indeholder ligesom druesukker brint og ilt i samme forhold som i vand: Druesukker Kemisk navn: glukose Alm. sukker Kemisk navn: sakkarose Formel: C 6 H 12 O 6 Formel: C 12 H 22 O 11 En - to - mange Kulhydrater kaldes også for sakkarider. De simple sukkermolekyler hedder mono-sakkarider. Dernæst kommer di-sakkeriderne. Når mange sukkermokyler går sammen, får vi poly-sakkaridene som er svære eller umulige for vores krop at nedbryde. Mono betyder "én", di betyder "to", og poly betyder "mange". 2 af 3

Forbrænding af sukker 3 af 3 Vi sætter det op i et skema... Mono-sakkarider Di-sakkarider Poly-sakkarider Druesukker (glukose) Frugtsukker (fruktose) F.eks. alm. sukker (sakkarose). Består af 2 sakkarider: druesukker og frugtsukker. Stivelse (f.eks. havregryn) og cellulose (f.eks. træ) er sammensat af mange druesukker-molekyler. Tror du virkelig på den? Læs lige igen: Træer er lavet af sukker! Ja, træmasse er dannet i forbindelse med fotosyntesen, hvor der dannes druesukker i træernes blade. Mere om det i næste afsnit. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

926 Sødestoffer i Cola 1 af 4 Der drikkes rigtig meget cola, ikke bare i Danmark. To ud af tre sodavand, der sælges på verdensplan, er cola. Cola er en sød drik, så mange mennesker med tendens til fedme er gået over til cola med kunstige sødestoffer. Klassisk cola eller zero Mange ser det som et enkelt valg. Vil du have almindeligt sukker, så køb den gamle cola. Tænker du på du vægt, så vælger du den sukkerfri cola til højre. Denne påskrift skal skabe tillid til cola. Den gamle cola giver indtryk af at være åhh-så-god. Kan vi nu også være sikker på det? Den nye Cola Zero prøver også at skabe tillid. Smagen er den rigtige, og så der der ikke noget fedende sukker. Zero betyder nul, tallet 0. Indtil nu har vi ingen grunde til at være mistænkelige.

926 Sødestoffer i Cola 2 af 4 Påvisning af sukker Vi går i kemilaboratoriet og undersøger, om der er sukker i Coca Cola og intet i Cola Zero. Her er nogle fra 10. klasse i gang med påvisning af glukose. De følger øvelsesvejledningen. Påvisning af sukker sker med Benedicts reagens. Det består af vand, trinatriumcitrat, natriumkarbonat og kobbersulfat. Heldigvis kan det købes færdigblandet. Man tager 5 ml cola i et reagensglas og tilsætter 5 ml Benedicts reagens. Vi skal teste to slags cola, derfor er der to reagensglas. Coca Cola til venstre og Cola Zero til højre - både i billedet til venstre og nærbilledet til højre. Vi sætter glassene i vandbad og varmer op til kogepunktet. Den røde væske indeholder sukker, den grønne er sukkerfri. Google Nu skal vi i gang med at analysere varedeklarationerne på de to cola'er. Vi får hjælp af vores PC, nettet og Google. Dette er faktisk hyggeligt at lave som gruppearbejde. Lav en liste over indholdet i en almindelig cola og find mere information om de stoffer, du ikke kender... vand sukker kuldioxid karamel-farve E150d tilsætningsstof nr. E338 koffein Hvad er formålet med E338 og koffein?

926 Sødestoffer i Cola 3 af 4 Cola Zero indeholder noget nyt... E331 aspartam acesulfamkalium phenylalaninkilde natrium Natrium i en varedeklaration betyder køkkensalt. En cola fra sodavandsfabrikken Frem i Ribe indeholder både almindeligt sukker og aspartam. Varedeklarationen fortæller, at der cola'en indeholder flere syrer, bl.a. fosforsyre. ASPARTAM Lidt om aspartam Der er sagt mange grimme ting om aspartam. Der er også forsket på området. Generelt mener man, at indtagelse af aspartam ikke skader i små mængder. Læs faktaboksen her til højre... Aspartam blev godkendt i 1981 under navnet Nutrasweet og har siden været omgærdet af kontroverser. En af grundene er stoffets kemiske karakter. Det indeholder det giftige metanol (træsprit) og nedbrydes bl.a. til formaldehyd (balsameringsvæske), men i så små mængder, at danske myndigheder ikke anser det for problematisk. Et diskussionspunkt er, om stofferne kan ophobe sig i kroppen. Aspartam har tidligere været på Pentagons liste over krigsgifte. Danmark godkendte tilsætningsstoffet i 1983. EU offentliggør i 2013 resultatet af en omfattende risikovurdering. Flere hundrede eksperter mener, at aspartam er sikkert. De mener, at stoffet ikke er årsag til kræft og fosterskader, som skeptikere ellers påstår. Pest eller kolera Der er mange cola'er at vælge imellem. Forhåbentlig vælger du helt cola fra. Det er nemlig også en mulighed. Efter dette forsøg er du sikkert blevet klogere på indholdet i en cola. Nogle mener, at valget imellem de forskellige cola'er er et valg imellem pest og kolera. Fosforsyre Der er fosforsyre i cola fordi... du får et sukker-kick; sukkeret optages hurtigere spytproduktionen stimuleres og dermed forstærkes tørstfornemmelsen forstærker aromaen forøger holdbarheden

926 Sødestoffer i Cola 4 af 4 Syreskader Desværre har fosforsyren nogle skadelige virkninger... æder emaljen på tænderne kan skade knoglerne Cola er meget populær. Desværre er det den mest usunde sodavand, du kan vælge at drikke. Den er meget sur bl.a. på grund af dens indhold af forskellige syrer. Rådet er er drikke vand, rent vand. Skal vandet smage af noget, så kom et brev urte-te i et glas koldt vand. Uanset hvilken cola, du vælger, så undgår du ikke de forskellige syrer. Colas lave ph er til skade for tænderne. Herunder ses et gebis med ødelagt tandemalje. Billedet er venligst udlånt af Roskilde Kommunale Tandpleje. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

927 Forbrænding af sukker 1 af 2 Mange advarer mod brugen af sukker. Der bliver lagt afgift på slik og sodavand for at begrænse salget. Nogle tror endda, at sukker er giftigt. Faktisk kører vi på sukker! Vi forbrænder druesukker ude i cellerne. En række af enzymer nedbryder sukkermolekylet til vand, kuldioxid og varme-energi. 60% af vores mad bliver til kropsvarme. 13% bliver brugt til hjerneaktivitet. Vi bruger meget energi uden at røre en finger! Her er 2 nemme forsøg, men du kan nu lære meget af dem alligevel. Forsøg 1: Påvis vand i udåndingen Prøv at ånde ind i en kolbe. Der kommer vanddamp på glassets inderside. Der er vanddamp i udåndingsluften. Vandet forlader også kroppen som sved og urin. Forsøget viser vand, et element af respirationen. Når vi forbrænder druesukker ude i cellerne, kommer der vanddamp, kultveilte og varme. Og det er en proces, hvor der indgår ilt. Formlen er enkel og ser således ud... Energien opleves som kropsvarme. Har du lidt humor, så læg et par fingre på panden og mærk varmen! Forsøg 2: Påvis kultveilte i udåndingen Det er nemt at påvise CO 2 i udåndingen... Kom lidt mættet kalkvand i en kolbe Ånd ind i den Hold en hånd over kolbens åbning Ryst vandet rundt i kolben Observer hvad der sker med kalkvandet På meget kort tid bliver det mættede kalkvand hvidt. På billedet herover ser du, hvad nogle elever fik ud af det med ovennævnte forsøg. Det er nemt at se kridt i vandet. Nu må vi lige have styr på reaktionen mellem kalkvand og kultveilte. Kalkvand + kultveilte bliver til kridt + vand

927 Forbrænding af sukker 2 af 2 Kemisk salt Kridt er et kemisk salt. Det består af et metal, calcium og syreresten fra kulsyre, carbonat. Respiration og kulstofs kredsløb Her er en lille animation, der viser respiration og fotosyntese som en del af kulstofs kredsløb. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

928 Varedeklaration og kulhydrater 1 af 2 Vi går en tur i byen efter kulhydrater. Der står på pakkerne, hvor meget protein, kulhydrat og fedt, der er i varen. Nu ved vi, at kulhydrater både kan være sukker, stivelse og fiber, og derfor er det sjovt at se, hvad der står på indpakningen. Her er nogle eksempler... Havrekagerne er rigtig sunde og indeholder rigtig mange gode kulhydrater. Der er et højt indhold af fiber, som er kulhydrater eller cellulose, som kroppen ikke kan nedbryde. Kellogg's er gode til at oplyse om kulhydrater. Du kan spise All-Bran med god samvittighed. Det indeholder mange gode kulhydrater, som langsomt fordøjes og afgiver energi til kroppen. Guldkorn bliver ofte beskyldt for at være usundt. Sukkerindholdet er højt, men der er nu mange gode kulhydrater i alligevel. Fiberindholdet burde være højere. Varedeklarationen fortæller ikke noget om indholdet af stivelse. Heldigvis ved vi, at honning er sukker; ofte en blanding af flere forskellige typer sukker. Havregryn indeholder mange gode kulhydrater og et lavt indhold af sunde, umættede fedtsyrer. Proteiner er der også nok af.

929 Prøvespørgsmål 1 af 1 Hele emnet/kapitlet om kulhydrater kan opsummeres i et prøvespørgsmål. Her et eksempel: Tegn og fortæl, planlæg og udfør nogle forsøg, der siger noget væsentligt om: Du kan f.eks. komme ind på... Mad og molekyler mono-, di- og polysakkarider model af et kulhydrat Hverdagens kulhydrater hvor møder du kulhydrater? hvad betyder ordet kulhydrat? hvilke kulhydrater kender du? Når du har læst spørgsmålet her i rammen ovenover, så prøv at forestille dig, at du er til afgangsprøven i fysik/kemi. Lav en disposition som viser, hvordan du vil gribe det hele an: Hvilke to forsøg vil du gennemføre fra først til sidst? Hvilke forsøg vil du evt. blot omtale mundtligt? Hvor vil du finde teori i tekstbogen, som støtter forsøgene Sæt teorien op i en logisk rækkefølge. Forklar, hvorfor den valgte teori er relevant. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

Nøglehullet 1 af 1 Det skal være nemmere for os at finde de sunde varer, når vi går i Brugsen eller Kvickly. Det grønne nøglehul er en nem måde at se de bedste fødevarer i butikken. Der er tale om en frivillig ordning, som har været i brug i Sverige siden 1989. Det er nu blevet et officielt ernæringsmærke som fortæller os, at her er der en god varedeklaration, hvor der er tænkt på fedt, sukker, salt og fibre. Helt ærligt - mange varedeklarationer er svære at læse. Det grønne nøglehul er derfor en hjælp til dig i en travl hverdag. Det findes på mange forskellige varer... Mælk og ost Kødvarer, fisk og fjerkræ Brød og pålæg Færdigretter Morgenmadsprodukter Alt frugt og grønt er et sundere valg naturligvis! Se mere på... http://www.noeglehullet.dk/forside.htm Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

Fordøjelsen Vores mad består af... kulhydrater fedtstoffer proteiner vitaminer mineraler Maden kommer ikke bare ned i maven, og så er det godt. Nej, fordøjelsen er faktisk mange forskellige processer, og her når vi kun at få et lille indblik i biokemien i vor krop. Formål med fordøjelsen... Udnytte energi Optage næringsstoffer Udskille affaldsstoffer Fordøjelsen nedbryder vores mad i mindre dele, dvs. de grundelementer, som maden er opbygget af. Fordøjelsen sker på 2 måder - både fysik og kemi Mekanisk, fysisk Maden tygges, så store stykker nedbrydes til små stykker Maden æltes i munden, i spiserøret og mavesækken Maden transporteres i tarmene ved hjælp af peristaltiske bevægelser Billedet er venligst udlånt af Roskilde Kommunale Tandpleje. Kemisk Maden opløses i vand og mavesyre Molekyler nedbrydes ved hjælp af enzymer De enkelte grundelementer optages i cellerne via blod og lymfevæske. Spyt indeholder enzymet amylase, som kan nedbryde stivelse til sukker 1 af 4

Fordøjelsen 2 af 4 Kulhydrater Munden Enzymer fra spytkirtler nedbryder stivelse Tolvfingertarmen Enzymer fra bugspytkirtlen og fra tarmvæggen nedbryder stivelse, maltose og laktose Tyndtarmen Optagelse af sukkerstof via blodet Fedtstoffer Tolvfingertarmen Enzymer fra bugspytkirtlen nedbryder fedt med hjælp fra galdesaft Tyndtarmen og tyktarmen Optagelse af glycerol og fedtsyrer via lymfevæsken Proteiner Maven Enzymer fra mavevæggen nedbryder protein Tolvfingertarmen Enzymer fra bugspytkirtlen og fra tarmvæggen nedbryder protein og proteinfragmenter Tyndtarmen Optagelse af aminosyrer via blodet

Fordøjelsen 3 af 4 Illustration: Peder Gasbjerg/Systime

Fordøjelsen 4 af 4 Illustration fra Wikipedia; kunstneren har givet tilladelse til offentliggørelse. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal