STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen til socialpædagog. PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium

STUDIEORDNING Professionsbacheloruddannelsen til socialpædagog PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium September 2015 1

Indholdsfortegnelse 1 FORORD 4 1.1 OM DENNE STUDIEORDNING 4 1.2 IKRAFTTRÆDELSE 5 2 INDLEDNING 5 2.1 OM UDDANNELSEN GENERELT 6 2.1.1 UDDANNELSENS GRUNDLAG OG FORMÅL 6 2.1.2 UDDANNELSENS MÅL 6 2.1.3 UDDANNELSENS RAMMER OG STANDARDER 7 2.2 OM UDDANNELSEN SPECIELT PÅ PI/SPS. 7 3 UDDANNELSENS OPBYGNING 8 3.1 GRØNLANDSK PERSPEKTIV I UDDANNELSEN 10 3.2 STUDIE- OG UNDERVISNINGSFORMER 10 3.3 UDDANNELSENS EVALUERINGSFORMER I FAGENE OG DE FAGLIGE FORLØB I UDDANNELSEN. 10 3.4 UDDANNELSENS FORLØB 12 3.5 PROGRESSION, SAMMENHÆNG OG KONTINUITET I UDDANNELSEN 13 3.6 DET PÆDAGOGISKE HOVEDOMRÅDE. 14 3.7 DET SAMFUNDS- OG SOCIALFAGLIGE HOVEDOMRÅDE 14 3.8 DET KULTURELT-KREATIVE OMRÅDE 15 3.9 KURSER OG EMNER 15 3.10 PRAKTIK 16 3.11 FORDYBELSE 17 3.12 VIDENSKABSTEORI 17 3.13 BACHELORPROJEKTET 17 3.14 EKSAMEN OG PRØVER, BEDØMMELSE OG CENSUR 18 3.14.1 BESTEMMELSER VEDR. EKSAMEN OG PRØVER I FAG OG FAGLIGE ELEMENTER I UDDANNELSEN. 18 3.14.2 FØRSTEÅRSPRØVEN 19 3.15 BESTEMMELSER VEDR. REEKSAMINATION, SYGEEKSAMEN OG REPARATIONSPRAKTIK 20 3.16 BESTEMMELSER VEDRØRENDE CENSORER VED PRØVERNE 20 3.17 EKSAMENSBEVIS OG DIPLOMA SUPPLEMENT 20 4 UDVIKLINGSARBEJDE I UDDANNELSEN. 20 5 VEJLEDNING UNDER UDDANNELSEN 21 5.1 HOLDETS DAGLIGE KONTAKT 21 5.2 STUDIEVEJLEDEREN 21 5.3 FAGLIG VEJLEDNING 22 5.4 PRAKTIKVEJLEDNING 22 6 INTERNATIONAL DIMENSION I UDDANNELSEN 22 7 DELTAGELSE I UDDANNELSEN 22 7.1 DELTAGELSESPLIGT 22 7.2 REGISTRERING AF FREMMØDE 23 7.3 MANGLENDE DELTAGELSE 23 2

8 MERIT, FRITAGELSE OG DISPENSATION 23 8.1 MERIT OG FRITAGELSE 23 8.2 DISPENSATIONSBESTEMMELSER. 24 9 ANDRE BESTEMMELSER 24 9.1 STØTTE UNDER UDDANNELSEN. 24 9.2 ORLOV 24 9.3 BARSELSORLOV 25 9.4 AFBRYDELSE OG GENOPTAGELSE AF UDDANNELSEN. 25 9.5 BORTVISNING FRA UDDANNELSEN 25 9.6 INDGÅELSE AF PRAKTIKAFTALE OG TAVSHEDSPLIGT FOR STUDERENDE I PRAKTIK 25 10 KLAGER 26 11 OVERGANGSBESTEMMELSER 26 12 OM UDDANNELSESRÅDET 26 Rektors forord Denne studieordning for Socialpædagoguddannelsen ved Perersaanermik Ilinniarfik / Socialpædagogisk Seminarium (PI/SPS ) fastsætter regler for, hvorledes uddannelsen til socialpædagog er tilrettelagt. Studieordningen er udarbejdet i henhold til 12 i Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen. Studieordningen respekterer og inddrager principper i Tunngaviit 7. Selvstyrets syv standarder og Studieordningen er udarbejdet efter en gennemført evaluering af uddannelsen (2012). Uddannelsesrådet har herefter fastsat bestemmelser for studieordningens indhold. Nuka Kleemann Rektor 3

1 Forord Denne studieordning for Socialpædagoguddannelsen ved Perersaanermik Ilinniarfik / Socialpædagogisk Seminarium (PI/SPS ) er et dokument, der fastsætter regler for, hvorledes uddannelsen til socialpædagog er tilrettelagt inden for rammerne af gældende love, forordninger, bekendtgørelser og andre bestemmelser. Eksternt fastlagte bestemmelser for Socialpædagoguddannelsen: Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. xx af xx. xxxxx 2005 om socialpædagoguddannelsen Dispensation til tilrettelæggelse af Socialpædagoguddannelsen som forsøgsordning, Grønlands Hjemmestyre, 18. juni 2008 Studieordningsbestemmelser, fastlagt af Uddannelsesrådet for Perersaanermik Ilinniarfik / Socialpædagogisk Seminarium, Bestemmelser for afholdelse af eksamen, for censur og for karaktergivning (Greenlandic Grading System, 2008) ved uddannelser i Grønland Internt fastlagte bestemmelser fremgår af studieordningens afsnit 7, 8 og 9. 1.1 Om denne studieordning PI/SPSs Uddannelsesråd og rektor har i 2012 taget beslutning om at gennemføre en evaluering af studieordningen for socialpædagoguddannelsen. Evalueringen er gennemført efter international standard. Evalueringsrapporten Den Interne revision af studieordningen for Socialpædagoguddannelsen på Perersaanermik Ilinniarfik / Socialpædagogisk Seminarium, 20. juni 2012 har været grundlaget for ændringer, der er medtaget i denne studieordning. Udviklingsrådet har samtidig fremadrettet iværksat et udviklingsprojekt inden for rammen af denne studieordning. Dette udviklingsprojekt finder sted fra august 2015 april 2016 med formålet at kvalitetsudvikle en række pædagogiske problemstillinger af betydning for socialpædagoguddannelsen i det grønlandske samfund. Det er et ønske at sætte et forstærket fokus på uddannelsen som en grønlandsk uddannelse i et grønlandsk samfund. Formålet er at styrke professionsfagligheden hos de studerende til gavn for institutioner og arbejdspladser, hvor de som færdiguddannede socialpædagoger skal virke. Udviklingsprojektet vil kunne medføre justeringer af såvel denne studieordning samt de tilhørende studie- og praktikhåndbøger. 4

PI/SPSs Uddannelsesråd og rektor har i konsekvens af evalueringsrapporten fastlagt bestemmelser for studieordningen i den af Hjemmestyret godkendte forsøgsordning. Studieordningen skal herefter indeholde bestemmelser og regler om: 1. Fagenes nærmere indhold og tilrettelæggelse 2. Praktikuddannelsen, herunder placering af praktikperioderne 3. Generaliserings-/specialiseringsbestemmelser i uddannelsen 4. Tværprofessionelle elementer i uddannelsen 5. Udarbejdelse og tilrettelæggelse af bachelorprojektet 6. Undervisnings- og arbejdsformer, herunder også IT, studieophold samt andre særlige studieaktiviteter 7. Internationalisering 8. Deltagelsespligt og studieaktivitet 9. Prøver, herunder eksamen og censur 10. Overgangsbestemmelser 11. Meritbestemmelser 12. Vejledning 13. Andre regler, der er fastsat af seminariet selv 14. Bestemmelser vedr. dispensation fra studieordningens regler Uddannelsesrådet har endvidere fastsat, at seminariet ved udarbejdelse og væsentlige ændringer af studieordningen indhenter udtalelse fra Uddannelsesrådet som den direkte foranliggende myndighed. En studieordning, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde overgangsregler, såfremt sådanne er påkrævet. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på seminariets hjemmeside. 1.2 Ikrafttrædelse Denne studieordning for socialpædagoguddannelsen er revideret efter anbefalinger i den foreliggende evaluering af uddannelsen. Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og erstatter tidligere studieordninger. 2 Indledning Studieordningen indeholder de faglige og pædagogiske bestemmelser for socialpædagoguddannelsen ved PI/SPS. Desuden omfatter den en beskrivelse af fagene, deres mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og indhold. Studieordningen suppleres af en studiehåndbog og en praktikhåndbog. I studiehåndbogen findes en mere detaljeret beskrivelse af studiet samt oversigter over de 5

enkelte studieår, herunder års- og semesterplaner, fag- og studieplaner for de enkelte fag og faglige elementer. I studiehåndbogen findes også oplysninger om PI/SPSs studiemiljø og de forskellige studieaktiviteter, råd og udvalg samt en del praktiske oplysninger. I praktikhåndbogen findes mere deltaljerede beskrivelser af alle forhold vedr. praktikken og de studerendes deltagelse i og gennemførelse af praktikken Uddannelsesrådet ved PI/SPS har ved godkendelsen af studieordningen lagt vægt på, at seminariet medvirker til udvikling af et aktivt demokrati. Derfor har PI/SPS i dag en målsætning om, at de studerende skal tage medansvar for deres uddannelse i samarbejde med PI/SPS. De studerende har medindflydelse på studiets og undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. De studerende opfordres således til under studiet at være i dialog med medstuderende, undervisere, ansatte og ledelse inden for de områder, hvor demokratiet kan udfolde sig. 2.1 Om uddannelsen generelt 2.1.1 Uddannelsens grundlag og formål Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig indsigt, viden og færdigheder og kompetencer til som socialpædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. Uddannelsens formål er: at kvalificere den studerende til at kunne indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende, at kvalificere den studerende til at kunne formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund, at kvalificere den studerende til at kunne tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis, at kvalificere den studerende til at kunne tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer, at kvalificere den studerende til at kunne deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende fagområder, og at kvalificere den studerende til at kunne analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde. 2.1.2 Uddannelsens mål 6

De studerende skal i uddannelsen opnå indsigt, viden og færdigheder og kompetencer, som har betydning for deres muligheder for at udøve det professionelle arbejde som socialpædagog. Indsigt skal forstås sådan, at den studerende tilegner sig kendskab til teori og praksis. Viden skal forstås sådan, at den studerende arbejder med teori og praksis. Indsamler data, empiri og skal kunne analysere, reflektere og perspektivere sin faglige viden i pædagogisk arbejde. Færdigheder og kompetencer skal forstås sådan, at den studerende kan omsætte viden om socialpædagogisk arbejde til kompetencer til og færdigheder i at kunne sætte mål, vælge metoder og planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb i arbejdet. 2.1.3 Uddannelsens rammer og standarder Seminariet har fastsat som adgangskrav for at blive optaget på uddannelsen, at man skal have bestået en gymnasial uddannelse eller være fyldt 20 år, have anden relevant uddannelse med bogligt indhold og have bestået en optagelsesprøve. Bestået uddannelse som socialassistent giver adgang til uddannelsen. Uddannelsen er efter forsøgsordningen af 18. juni 2008 defineret som en professionsbacheloruddannelse, normeret til 3,5 studenterårsværk, svarende til 210 ECTSpoint. Uddannelsen er semesteropdelt i 7 semestre, hvert af et omfang svarende til 30 ECTSpoint. Et studenterårsværk er efter Bologna-processen defineret som en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ETCS point). Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiets påbegyndelse. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. de gældende regler herfor. Seminariet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år. 2.2 Om uddannelsen specielt på PI/SPS Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i det grønlandske samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. Uddannelsen skal endvidere bidrage til et særligt fokus på socialpædagoguddannelsen i et grønlandsk samfunds- og kulturperspektiv. Dette søges opnået ved at lade en synlig grønlandsk dimension indgå i indholdet i alle fag og faglige elementer undervejs i uddannelsen samt i de afsluttende prøver. Den nærmere udformning af denne dimension fremgår i fag- og studieplaner, jf. Studiehåndbogen. 7

3 Uddannelsens opbygning Uddannelsen er opbygget over 7 semestre, hvert af et halvt studieårs varighed (30 ECTS). Figur 1. Oversigt over fagområder og faglige elementer, semestre ECTS points 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem ECTS (P) (P) Pædagogisk 12 3 5 8 28 hovedområde pædagogik psykologi Socialfagligt 7 3 7 11 14 42 hovedområde Samfunds- og Socialfag Kommunikation, organisation og ledelse Individ, institution, samfund Kreativt fagområde 6 7 4 14 31 Udtryk, Musik, Drama og værksted Praktik 2 18 2 30 2 54 1. praktik 2. praktik Kurser og international 3 2 16 21 Natur, sundhed og bevægelse Arktisk førstehjælp Studierejse Intro Specialisering / (14) fordybelse Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Bachelorprojekt 8 22 30 Videnskabsteori Projektarbejde Førsteårsprøven 4 4 30 30 30 30 30 30 30 210 8

Uddannelsens fag og faglige elementer er grupperet i 3 faglige områder, obligatoriske kurser og faglige elementer, en tværfaglig fordybelses-/specialiseringsdel samt praktik: Pædagogisk fagligt hovedområde Socialfagligt hovedområde Kreativt fagligt hovedområde. Obligatoriske kurser / faglige elementer Fordybelses-/specialiseringsdel Praktik 1.semester gennemføres over 5 måneder og består af forløb med Introduktion til studiet med studieteknik (3 ETCS), pædagogik og psykologi (6 ETCS), Kommunikation, organisation og ledelse (7 ETCS), Udtryk, Musik, Drama og Værksted (6 ETCS), livshistorier og iagttagelser (6 ETCS) og endelig praktikforberedelse til normalpraktikken (2 ETCS) og kursus i Arktisk Førstehjælp. 2. semester gennemføres over 5 måneder og består af 14 ugers praktik (16 ETCS), praktikopsamling (2 ETCS), pædagogik og psykologi (3 ETCS), kommunikation, organisation og ledelse (3 ETCS) og førsteårsprøven (4 ETCS). Praktikken på 2. semester benævnes Normalpraktikken, hvor den studerende i løbet af 1. semester forberedes til denne praktik gennem fagundervisning og temaer som livshistorier og iagttagelser, der vil være grundlæggende for den praksisfortælling, der skal udarbejdes i praktikken og kobles til første års prøven ved afslutningen af 2. semester. Ved normalområdet forstås, at praktik finder sted på et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed. Sådanne praktiksteder vil typisk være daginstitutioner, fritidsforanstaltninger, ungdomsklubber, vuggestuer, integrerede institutioner og indskolingen. 3. semester gennemføres over 5 måneder og består af forløb med Natur/Friluftsliv, Sundhed og Bevægelse (8 ECTS), Individ, Institution og Samfund (7 ECTS), Studierelevant ophold i udlandet (7 ECTS) og Udtryk, Musik, Drama og Værksted (8 ECTS). 4. semester gennemføres over 5 måneder og består af forløb med Videnskabsteori (8 ECTS), en 11 ugers fordybelses periode (14 ECTS), hvor der arbejdes tværfagligt med fag fra de tre hovedområder og vælges mellem ét eller flere af flg. temaer: Udsatte børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne, Mennesker med sociale problemer. Hovedområderne bidrager i det tværfaglige forløb således: Pædagogisk hovedområde (5 ETCS), Samfundsfagligt hovedområde (5 ETCS), Kreativt hovedområde (4 ETCS). Semestret indeholder endvidere Individ, institution og samfund (6 ECTS) samt praktikforberedelse til specialpraktikken på det følgende semester (2 ECTS). 5. semester gennemføres over 5 måneder og består af 18 ugers specialpraktik (30 ECTS). Praktikken på 5. semester benævnes Specialpraktikken og gennemføres inden for de områder, hvor der kan tilbydes praktik med et målrettet arbejde, omfattende pædagogisk bistand til børn, unge eller voksne med sociale eller fysiske/psykiske handicap. Sådanne praktiksteder vil 9

typisk være anbringelsessteder, døgninstitutioner, dag- og døgninstitutioner for fysisk/psykisk handicappede. 6. semester gennemføres over 5 måneder og består af forløb med Praktikopsamling (2 ECTS), Samfunds- og socialfag (7 ECTS), Socialfag/KOL eksamen (7 ECTS), Udtryk, musik, drama og værksted (7 ECTS) og eksamen i det Kreative fagområde (7 ECTS). 7. semester gennemføres over 5 måneder, som indeholder eksamen i pædagogik/psykologi (8 ECTS) og udarbejdelse af bachelorprojektet og eksamen på grundlag af dette (22 ECTS). Studiet afsluttes således med bachelorprojektet, hvor den studerende med et afgrænset emne inden for det socialpædagogiske område skal vise at have opnået indsigt, viden og færdigheder og kompetence som fagprofessionel socialpædagog. 3.1 Grønlandsk perspektiv i uddannelsen Uddannelsen skal i alle fag anlægge et synligt grønlandsk samfunds- og kulturperspektiv. En række forhold af betydning for socialpædagogens virke i Grønland indarbejdes i indholdet i fagene og de faglige elementer undervejs i uddannelsen samt i de afsluttende prøver. Grønlandsk identitet, kultur og værdier, historie, traditioner og livsvilkår er væsentlige indholdsområder i uddannelsens fag og vil fremgå af studieplaner og fagbeskrivelser, jf. Studiehåndbogen. 3.2 Studie- og undervisningsformer I løbet af uddannelsen møder den studerende forskellige studie- og undervisningsformer. Der kan f.eks. være tale om traditionel forelæsning, holdundervisning, studiegruppe- og projektarbejde og feltarbejde. Andre hensigtsmæssige undervisningsformer vil opstå ud fra den aktuelle undervisningssituation. Indholdet i undervisningen og den studerendes arbejde undervejs i uddannelsen vil være bestemmende for valg af form og metode, jf. Studiehåndbogen. 3.3 Uddannelsens evalueringsformer i fagene og de faglige forløb i uddannelsen De forskellige evalueringsformer vurderes og gentænkes løbende både generelt og specielt i de faglige hovedområder og faglige elementer. Generelt evalueres den studerendes arbejde og opnåede resultater i fagene og i de faglige forløb ud fra bestemmelserne i lovgrundlaget for uddannelsen. En evaluering er i denne sammenhæng en bedømmelse af den studerendes standpunkt ved afslutningen af et fag eller et fagligt forløb. For Pædagogisk hovedområde, Samfundsfagligt hovedområde og Kreativt fagområde anvendes en mundtlig eksamination på grundlag af en skriftlig synopsis, se bestemmelser herom i 10

Studiehåndbogen. Bedømmelsen gives som en helhedsvurdering efter grønlandsk karakterskala. For bachelorprojektet anvendes en mundtligt eksamination på grundlag af en større skriftlig opgave, se bestemmelser herom i Studiehåndbogen. Bedømmelsen gives som en helhedsvurdering efter grønlandsk karakterskala. Praktikkens 1. og 2. forløb evalueres på grundlag af en skriftlig opgave. Der gives en afsluttende, samlet praktikbedømmelse og udtalelse, hvor bedømmelsen gives som godkendt / ikke godkendt. Kurser, 1. års prøven samt tværfaglige forløb evalueres gennem en kombination af skriftlig/mundtlig afslutning på forløbet, jf. Studiehåndbogen. Bedømmelsen gives som godkendt/ikke godkendt. 11

3.4 Uddannelsens forløb Uddannelsen er organiseret i årgangshold for fagene i de faglige hovedområder og de faglige elementer. Figur 2. Oversigt over fagområder og faglige elementer samt ETCS 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem ETCS Pædagogisk hovedområde 5 28 pædagogik 6 3 4 psykologi 6 4 Socialfagligt hovedområde 5 42 Samfunds- og Socialfag 7 Kommunikation, 7 3 7 organisation og ledelse Individ, institution, samfund 7 6 Kreativt fagområde 4 31 Drama Musik 6 7 14 værksted Praktik 54 1. praktik 2 18 2. praktik 2 30 2 Kurser 21 Natur, sundhed og bevægelse 8 Arktisk førstehjælp 2 Studierejse 8 Intro 3 Specialisering / fordybelse Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Bachelorprojekt 30 Videnskabsteori 8 Projektarbejde 22 Førsteårsprøven 4 4 30 30 30 30 30 30 30 210 12

3.5 Progression, sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen Studieforløbet struktureres hen over semestrene og mellem fagene ud fra en forudsætning om, at der skabes en naturlig sammenhæng og en progression i uddannelsen. Dette kan understøttes gennem en fastlagt tematik hen over semestrene og ned gennem uddannelsens faglige hovedområder samt faglige elementer. Om progression Uddannelsen tilrettelægges således, at der er en progression i fagene og i uddannelsen, en sammenhæng mellem de forskellige fag og en kontinuitet mellem den teoretiske og den praksisorienterede del af uddannelsen. Uddannelsen tilrettelægges endvidere således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i muligt omfang i uddannelsen. Om sammenhæng Den studerende skal gennem de pædagogiske og socialfaglige hovedområder opnå kompetence til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejde som socialpædagog. Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formidle og begrunde den pædagogiske indsats. Fagene og de faglige elementer tilrettelægges således, at de har både indbyrdes sammenhæng og sammenhæng til uddannelsens øvrige fag, praktikken og de faglige elementer og indgår således også i fordybelses-/specialiseringsdelen. 1. årsprøven indgår i denne sammenhæng og skal sammenfattende dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogens forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres muligheder for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Om kontinuitet Kontinuitet i uddannelsen understøttes af en tematik, der er knyttet til og inspireret af den beskrivelse, der findes for praktikken. I praktikken kan den studerende i den første periode fokusere på den pædagogiske relation og i den sidste periode på de institutionelle forhold og på professionen. Under uddannelsen kan den studerende derfor opleve, at kompleksiteten i de temaer, som bliver drøftet i de forskellige læringsrum, bliver øget og perspektiveret. Praktikforløbene er tilsvarende vigtige dele i kontinuiteten, og PI/SPS inddrager løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen på seminariet. 13

3.6 Det pædagogiske hovedområde Signalement af det pædagogisk hovedområde Fagområdet bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession. Fagområdet er centralt i uddannelsen, og indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. I fagområdet indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk og filosofisk teori og metode. Fagområdet kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og demokratisk deltagelse. Pædagogik Faget Pædagogik bidrager til, at de studerende erhverver sig indsigt i pædagogisk virksomhed, herunder med de enkelte børns, unges og voksnes udvikling og trivsel samt indsigt i pædagogiske teorier og deres forhold til pædagogisk praksis. De udvikler personlige og faglige kompetencer med henblik på relationer og refleksion i det pædagogiske arbejde. Endvidere er formålet, at de studerende erhverver sig forudsætninger for at kunne analysere, vurdere og redegøre for pædagogiske og etiske spørgsmål. Socialpædagogik Faget Socialpædagogik bidrager til, at de studerende erhverver sig viden om socialpædagogiske arbejdsopgaver, arbejdsformer og arbejdsområder, samt erhverver sig færdighed i at opstille begrundede socialpædagogiske handlingsforslag, herunder forslag til fornyelse af socialpædagogisk arbejde. Psykologi Faget Psykologi bidrager til, at de studerende erhverver sig indsigt i psykologiske forhold, der vedrører menneskers udvikling, væremåde, virkelighedsopfattelse, selvforståelse og handlemuligheder under forskellige samfundsmæssige og kulturelle livsvilkår, med henblik på vurdering, planlægning og udførelse af socialpædagogisk arbejde. 3.7 Det samfunds- og socialfaglige hovedområde Signalement af det samfunds- og socialfaglige hovedområde Fagområdet bidrager til, at den studerende tilegner sig forudsætninger for og færdigheder i at klarlægge sociale situationer og give begrundede forslag til løsning af sociale problemer i forbindelse med socialpædagogisk arbejde, samt at den studerende opnår indsigt i det sociale samspil mellem den enkelte, familien og samfundet. 14

Endvidere skal den studerende tilegne sig viden om den samfundsmæssige udvikling og om det samfundsmæssige grundlag for den lovmæssige udmøntning på det sociale område, herunder om den forvaltningsmæssige opbygning og opgavefordeling mellem selvstyret og kommunerne. Samfunds- og socialfag Fagområdet bidrager til at give den studerende viden om den samfundsmæssige udvikling, om det samfundsmæssige grundlag for og den lovmæssige udmøntning af social- og uddannelsespolitiske forhold, der er af betydning for pædagogisk arbejde, samt viden om den forvaltningsmæssige opbygning og opgavefordeling i forbindelse hermed. Det giver samtidig indsigt i det sociale samspil mellem den enkelte, familien og samfundet. Kommunikation, Organisation og Ledelse Fagområdet bidrager til at give forudsætninger for og færdigheder i at analysere, vurdere og deltage i en arbejdsplads udvikling, samt tilegner sig mundtlige og skriftlige færdigheder i at udtrykke sig nuanceret, præcist og forståeligt. Endvidere skabes der indsigt i rammer og roller i forbindelse med samarbejde og ledelse. Individ-institution-samfund Fagområdet bidrager til at forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund. Det belyser også det professionelle samarbejde med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende. 3.8 Det kulturelt-kreative område Signalement af det kulturelle og kreative fagområde Fagområdet bidrager til, at den studerende tilegner sig viden om fagenes grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der er af betydning for det socialpædagogiske arbejde, og at den studerende opnår indsigt i kulturelle og kreative livs- og udtryksformer, får sans for værdier, kvalitet og æstetiske begreber, og desuden forudsætninger for at vurdere og udvælge aktiviteter inden for de kulturelle og kreative områder, der egner sig til socialpædagogisk arbejde. 3.9 Kurser og emner Signalement af Natur/friluftsliv, sundhed og bevægelse Fagområdet bidrager til, at den studerende får indblik i hvordan man teoretisk og praktisk kan anvende natur og friluftsliv i pædagogisk arbejde med forskellige målgrupper inden for normalog specialområdet. Endvidere til at den studerende får indsigt og viden om friluftslivs teori- og 15

praksisfelt, og dermed selvstændigt kan arbejde videre med at bruge natur og friluftsliv kvalificeret i det pædagogiske arbejde med forskellige målgrupper. Der udvikles forståelse for forskellige natursyn og for friluftsliv med udgangspunkt i forskellige kulturers måde at bruge og være i naturen på. Signalement af Arktisk førstehjælp Kurset i Arktisk førstehjælp bidrager til at give den studerende redskaber til at forebygge og handle i forhold til uheld, ulykker og sygdom i forbindelse med arbejdet som socialpædagog. Den studerende erhverver sig den nødvendige viden og indsigt for at kunne handle kvalificeret i situationer hvor forebyggelse af ulykker, førstehjælp eller basal sygdomslære er påkrævet. 3.10 Praktik Signalement af Praktikuddannelse Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Praktikken gennemføres på to forskellige typer af praktiksteder. Den første af praktikperioderne på 2. semester gennemføres på et praktiksted inden for normalområdet. Den anden praktikperiode gennemføres inden for specialområdet på 5. semester. Uddannelsens to praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. Praktikken udgør en central og væsentlig del af uddannelsen, og er et øverum for pædagogisk praksis og professionsudøvelse. 16

3.11 Fordybelse Signalement af Fordybelse / specialisering Det faglige element bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Der er formålet, at den studerende kan anvende viden og indsigt i arbejdet med specifikke brugergrupper samt opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for specialiseringsområderne kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Fordybelsen i og konkretiseringen af de specifikke arbejdsområder bidrager til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Fordybelsesperioden giver den studerende lejlighed til fagligt at arbejde sig dybere ned i følgende tre områder: Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne og Mennesker med sociale problemer. Fagene og praktikken indgår i fordybelses-/specialiseringsperioden. 3.12 Videnskabsteori Signalement af Videnskabsteori Videnskabsteori bidrager til at den studerende kvalificerer sin teoretiske viden, sin metodiske bevidsthed og sine metodiske færdigheder. Endvidere at den studerende bliver sikrere i sit kritiske refleksionsniveau og sin evne til at skabe viden gennem forskellige erkendelsesformer med henblik på at kunne følge, anvende og deltage i forsøgs-, udviklingsarbejde inden for det pædagogiske område. 3.13 Bachelorprojektet Signalement af Bachelorprojektet Uddannelsens afgangsprojekt bidrager til, at den studerende gennem selvstændigt arbejde i studiets afsluttende semester tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt. Desuden tilegnes en færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Projektet bidrager til, at den studerende demonstrerer kendskab til videnskabelig teori og metode samt inddrager undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis. 17

3.14 Eksamen og prøver, bedømmelse og censur 3.14.1 Bestemmelser vedr. eksamen og prøver i fag og faglige elementer i uddannelsen Eksamen og prøver er mundtlige, skriftlige eller en kombination heraf. Pædagogisk hovedområde, Samfundsfagligt hovedområde, Kreativt fagområde samt Bachelorprojektet Eksamen inden for det pædagogiske, samfunds- og socialfaglige område, det kreative fagområde samt bachelorprojektet er omfattet af bestemmelserne vedr. ekstern censur. Den grønlandske karakterskala (GGS) anvendes. Kurser og faglige elementer Prøver inden for kurser samt fordybelseselementet og førsteårsprøven er omfattet af bestemmelserne vedr. intern censur. Bedømmelsen er godkendt/ikke godkendt Kursus i arktisk førstehjælp Der udstedes bevis for gennemført kursus. Praktik Praktikken er omfattet af både intern og ekstern bedømmelse. Vedrørende vilkår for godkendelse af praktikkens gennemførelse henvises til Praktikhåndbogen. 1. praktikperiode retter fokus mod den konkrete pædagogiske relation og institutionelle perspektiver i normalpraktikken. I det første praktikforløb udarbejder den studerende en skriftlig opgave. Den skriftlige opgave er en praksisfortælling, hvor den studerende viser evne til at analysere og koble teori og praksis. Praktikforløbet afsluttes med en skriftlig opgave med intern bedømmelse som godkendt/ikke godkendt. 2. praktikperiode i specialpraktikken fokuseres yderligere på også at placere den pædagogiske opgave i forhold til det samfundsmæssige perspektiv. I anden praktik indgår en skriftlig opgave, der formuleres af den studerende i samarbejde med praktikinstitutionen. Praktikopgaven skal tage udgangspunkt i et for institutionen relevant og aktuelt emne. Med henblik på, den studerende udviser forståelse for, og har evnen til at reflektere og skabe egne holdninger til det pædagogiske arbejde skal opgaven relatere til problemstillinger, der tager udgangspunkt i emner, og hvor indholdet bærer præg af, at institutionen kan bruge det som et udviklingsprojekt/arbejde. Opgaven har intern bedømmelse efter den grønlandske karakterskala (GGS). Efter 2. praktikperiode skal den studerendes samlede praktik bedømmes under medvirken af både praktiksteder og seminariet. Bedømmelsen gives som godkendt / ikke godkendt. Ved ikke godkendt har den studerende retten til at gå praktikken om én gang. Vurderes den nye praktik godkendt, fortsætter den studerende til næste semester. Vurderes den nye praktik ikke godkendt vil den studerende normalt ophøre studiet. 18

Er der mellem praktiksteder og seminariet uenighed om bedømmelsen træffes afgørelse af rektor efter skriftlige udtalelser fra parterne. Bedømmelsen for det samlede praktikfag er Godkendt / ikke Godkendt. Figur 3. Oversigt over prøver/eksamen * inden for uddannelsens fagområder og faglige elementer Pædagogisk hovedområde pædagogik psykologi Socialfagligt hovedområde Samfunds- og Socialfag Kommunikation, organisation og ledelse Individ, institution, samfund Kreativt fagområde 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem Eksamen Drama Musik Værksted Praktik Prøve Prøve 1. praktik 2. praktik Kurser Natur, sundhed og bevægelse Arktisk førstehjælp Specialisering / fordybelse Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Bachelorprojekt Videnskabsteori Projektarbejde Førsteårsprøven Prøve Prøve Eksamen Eksamen Prøve Eksamen 3.14.2 Førsteårsprøven Formålet med førsteårsprøven er at vurdere, hvorvidt den studerende - analytisk og sammenhængende kan redegøre for og begrunde egne opstillede problemstillinger - kan dokumentere tilstrækkelig indsigt og forståelse i de involverede fagområder - kan kombinere uddannelsens fagområder med pædagogisk praksis. 19

Prøven er mundtlig på grundlag af en synopsis, jf. Studiehåndbogen. Prøven vurderes godkendt / ikke godkendt. 3.15 Bestemmelser vedr. reeksamination, sygeeksamen og ny praktikperiode For studerende, der ikke har gennemført prøver og eksamen på grund af sygdom, der er dokumenteret ved lægeattest, eller andet lovligt forfald, afholdes der sygeeksamen efter seminariets bestemmelse og således, at sådanne prøver senest finder sted næste gang, der afholdes ordinær prøve i faget. Ved afsluttende eksamen afholdes prøve snarest muligt efter den ordinære eksamenstermin og som hovedregel ikke senere end i august samme år. Genindstilling til de afsluttende prøver og specialet kan normalt kun ske 2 gange ved hver prøve. Genindstilling kan kun finde sted ved bedømmelsen ikke-godkendt eller ved karaktererne for ikke-bestået; Fx eller F (GGS-skalaen). 3.16 Bestemmelser vedrørende censorer ved prøverne Kvaliteten i uddannelsen sikres blandt andet gennem anvendelse af eksterne censorer fra et godkendt censorkorps. Censorerne rekvireres af seminariet og medvirker efter rektors godkendelse, ligesom rektor beslutter antallet af medvirkende eksterne censorer ved prøverne i de faglige hovedområder. Ved interne prøver anvendes censorer udpeget af seminariet efter rektors godkendelse. 3.17 Eksamensbevis og Diploma Supplement Ved afsluttet eksamen udstedes bevis for gennemført uddannelse som professionsbachelor som socialpædagog. Beviset udstedes på både grønlandsk og dansk. Såfremt den studerende ønsker det, udsteder seminariet endvidere et Diploma Supplement. Dette bevis er udarbejdet på engelsk af European Commission, Council of Europe og UNISCO/CEPES med det formål at tilvejebringe gennemsigtighed og professionel anerkendelse og dokumentation for gennemført uddannelses indhold, omfang og niveau. 4 Udviklingsarbejde i uddannelsen Udviklingsarbejde indgår i uddannelsen for at den studerende skal kunne opnå viden om, hvordan en målrettet og systematisk proces kan være med til at udvikle og forandre 20

praksisformer i det fremtidige arbejde som socialpædagog. Udviklingsarbejde som tema indgår i de faglige hovedområder og fremgår af studieplaner og programmer, jf. Studiehåndbogen. Udviklingsarbejde for den studerende kan også kobles til studieopholdet og det internationale element. I forbindelse med udviklingsarbejdet eller det internationale modul, hvor temaet kunne være etnicitet, kulturmøder, kulturkonflikter, religioner. Studieophold for den studerende finder sted inden for de rammer, der er fastsat af seminariet, jf. Studiehåndbogen. 5 Vejledning under uddannelsen Den studerende modtager studievejledning og faglig vejledning gennem hele studiet. Der vil være forskellige former for vejledning som tilbydes. Vejledningen kan foregå på hold, i grupper, for en hel årgang eller individuelt. Initiativet til vejledningen kan komme fra såvel enkelte studerende eller grupper som fra hold- og/eller studievejleder og undervisere. Vejledningens mål er at skabe gode vilkår for, at den studerende tager ansvar for studiet og sin uddannelse og dermed opnår personlig og faglig udvikling. Gennem hele studiet er der mulighed for at få vejledning fra den centrale studievejleder. 5.1 Holdets daglige kontakt For hver årgang udpeges en underviser som det faste holdepunkt og kontakt for holdet med særlig fokus på holdets og de studerendes indbyrdes trivsel. Studieadministrationen vejleder omkring det praktiske i forbindelse med studiet, bolig og uddannelsesstøtte. 5.2 Studievejlederen Gennem hele studiet er der mulighed for at få vejledning fra den centrale studievejleder. Vejledningen kan foregå på hold, i grupper, for en hel årgang eller individuelt. Initiativet til vejledningen kan komme fra såvel enkelte studerende eller grupper som fra hold- og/eller studievejleder og undervisere. Vejledningen kan blandt andet omhandle generelle studiespørgsmål, studieproblemer (sociale og personlige), herunder svigtende deltagelse i uddannelsen, samarbejde med bl.a. studenterrådgivningen, sygdom med mulighed for tilrettelæggelse af særlige studieforløb, faglige studieproblemer (samarbejde med undervisere, tilrettelæggelse af særlige forløb), specialpædagogisk støtte. 21

5.3 Faglig vejledning Samtlige undervisere, der er tilknyttet holdet, yder faglig vejledning og støtter den studerende i dennes arbejde i uddannelsen og studier i fagene. Der kan gennemføres en individuel samtale hvert semester i de fag, der har været i det pågældende semester. 5.4 Praktikvejledning Praktikinstitutionens ledelse har ansvaret for, at den studerende under praktikken får vejledning i overensstemmelse med de fastlagte mål. Praktikstedets ledelse uddelegerer normalt vejledningsopgaven til den uddannede medarbejder, som er ansvarlig i den daglige kontakt med den studerende. Praktikvejlederen er en nøgleperson for den indlæring, erfaring og refleksion, som den studerende skal nå i praktikken. I forhold til den skriftlige opgave er det den studerendes ansvar at udføre opgaven, og praktikvejlederen vejleder udelukkende på emnet. 6 International dimension i uddannelsen Den studerende gennemfører i løbet af studiet et studieophold i udlandet. Formålet med studieopholdet, er at den studerende erhverver sig indsigt i og forståelse for andre landes levevilkår for børn og unge og voksne. Studieopholdet har et fagligt pædagogisk formål, der vægter indblik i sammenlignelige institutioner og i den fælles pædagogiske historie, der er for det arktiske område og Norden. Studieopholdet har et kulturelt formål, hvor der lægges vægt på, at den studerende får kulturelle oplevelser enten i Norden eller i tredjeland. 7 Deltagelse i uddannelsen Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet i henhold til forordninger og bekendtgørelser. Seminariet skal registrere den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten, og seminariet skal orientere de studerende om deltagelsespligten og om registreringen af deres deltagelse i uddannelsen. 7.1 Deltagelsespligt Den studerende har pligt til at være studieaktiv og til at møde til alle dele af uddannelsen, herunder studiedage, samtaler, kurser, forelæsninger, vejledning, projekter, studieture, studiegrupper mv. Studieaktivitet indebærer, at den studerende overholder mødepligten, 22

afleverer de opgaver, som uddannelsen og undervisningen kræver samt deltager i uddannelsens prøver. Dermed har man som studerende et ansvar for at indgå i læreprocesser, som er i det synlige samarbejde mellem undervisere, medstuderende, praktikstedernes ansatte. Deltagelsen er således både tilstedeværelse, vilje til konstruktivt samarbejde og nye måder at tænke og arbejde på i læringsrummene. Studiet kræver såvel deltagelse i den skemalagte undervisning og vejledning og i et aktivt studiegruppe- og selvstudium. 7.2 Registrering af fremmøde Deltagelse i den daglige undervisning registreres kontinuerligt og opgøres månedligt for den enkelte studerende. Overtrædelse af bestemmelserne for deltagelsespligten kan medføre krav om yderligere faglig indsats, manglende godkendelse af forløb, advarsel og evt. bortvisning fra uddannelsen. Nærmere om deltagelsespligt og registrering findes i Studiehåndbogen. 7.3 Manglende deltagelse Manglende opfyldelse af deltagelsespligten medfører, at den studerende pålægges at indhente det forsømte og kan herunder pålægges at gå dele af uddannelsen om. Opfyldelse af deltagelsespligten er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i det pågældende fag eller faglige element og for at få den enkelte praktikperiode godkendt. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde deltagelsespligten, kan den studerende bortvises fra uddannelsesinstitutionen. 8 Merit, fritagelse og dispensation 8.1 Merit og fritagelse Beståede uddannelseselementer ved en uddannelsesinstitution, der udbyder tilsvarende uddannelse på professionsbachelorniveau, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Seminariet kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af seminariet i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne forsøgsgodkendelse. 23

Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Seminariet kan give merit for dele af uddannelsen efter nærmere og individuel vurdering af ansøgningsgrundlaget. Seminariet kan endvidere tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af fag eller faglige elementer, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i et reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset. 8.2 Dispensationsbestemmelser Seminariet kan dispensere fra reglerne i denne studieordning, der er fastsat af seminariet selv. Seminariet kan i særlige tilfælde og efter godkendelse af Uddannelsesrådet dispensere fra andre regler i uddannelsen. 9 Andre bestemmelser 9.1 Støtte under uddannelsen Det er studievejlederens opgave at vejlede den studerende om muligheder for hjælp uden for seminarieregi. Det kan være i de situationer, hvor den studerende har personlige problemer, der har indflydelse på studierne. Der gives tilbud om hjælp til ansøgning hos lokal kommune om familiestøtte i tilfælde, hvor der skønnes behov for det. Der gives tilbud om formidling af kontakt til forebyggelseskonsulent, psykolog eller andre, der kan hjælpe den studerende i forhold af betydning for gennemførelsen af uddannelsen. Ved gentagen vold i den pågældendes parforhold eller ved anden form for overgreb, støttes den studerende til at kontakte relevante myndigheder. 9.2 Orlov Seminariet har fastlagt bestemmelser vedr. studerendes adgang til orlov fra uddannelsen Der kan ikke bevilliges orlov før førsteårsprøven er bestået. Der kan efterfølgende bevilges orlov til studerende i situationer, hvor den studerende har personlige forhold, der bør afklares for at den studerende kan gennemføre studiet. PI/ SPS kan anbefale orlov til den studerende når det vurderes, at den studerende har brug for orlov i forbindelse med andre forhold, der påvirker studiet i en sådan grad, at den studerende 24

ikke får det udbytte af studiet, som er nødvendigt for at kunne gennemføre uddannelsen på forsvarlig vis. Orlovens varighed vil i sådanne tilfælde skulle aftales med rektor. Ved længerevarende sygdom skal der ansøges skriftligt til rektor. Der søges orlov for et år ad gangen og højst 2 år sammenhængende. 9.3 Barselsorlov Der gives barselsorlov til studerende efter gældende regler om barselsorlov i Grønland. Barselsorlov under praktik gives under hensyntagen til praktikstedet samt den studerendes eget udbytte af selve praktikforløbet. Er der tale om en mindre periode af praktikken, og hvis praktikstedet kan godkende fraværet, hvis resten af praktikken forløber tilfredsstillende, samt hvis praktikken er passende for den pågældendes graviditet, kan der laves en individuel aftale med den studerende om barselsorlov. 9.4 Afbrydelse og genoptagelse af uddannelsen Afbrudt uddannelse kan kun genoptages efter ansøgning til og godkendelse fra rektor. 9.5 Bortvisning fra uddannelsen Rektor kan bortvise en studerende, hvis adfærd, levevis, engagement og studieaktivitet er af en sådan karakter, at den studerende skønnes ikke at ville kunne gennemføre uddannelsen forsvarligt fagligt og pædagogisk. Forinden beslutning om bortvisning træffes, indhentes vurderinger om den studerendes faglige standpunkt og studieegnethed fra undervisere og studievejledere. 9.6 Indgåelse af praktikaftale og tavshedspligt for studerende i praktik Før den studerende kan begynde i praktik, skal der indgås en praktikaftale mellem seminariet, den studerende og praktikstedet. Aftalen skal beskrive tidsrammen for praktik, praktikbesøg, evaluering og vurdering. Den studerende er under praktikforløb omfattet af reglerne om tavshedspligt på lige fod med øvrige medarbejdere i institutionen. Praktikinstitutionen er ansvarlig for ved praktikkens start at sørge for, at den studerende underskriver en tavshedserklæring. Tavshedspligten er også gældende efter praktikopholdet. Tavshedspligten er gældende ved udarbejdelse af opgaver. Det vil sige, navne på personer i opgaverne skal være anonyme. Praktikopgaverne er ikke offentligt tilgængelige. 25

10 Klager Seminariets afgørelser kan påklages af den studerende. Klage skal være begrundet og skriftlig, og skulle indgives senest 2 uger fra den dag, en afgørelse er meddelt den studerende. Den studerende vil, forud for indgivelse af en klage, kunne modtage klagevejledning ved henvendelse til seminariets ledelse. Studerendes klage over seminariets afgørelser indgives altid gennem rektor til Uddannelsesrådet, der træffer afgørelse i klagen. Hvor det drejer sig om juridiske spørgsmål, kan Uddannelsesrådet vælge at videresende klagen til departementet for en vurdering forinden afgørelse træffes. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den studerende. 11 Overgangsbestemmelser Denne studieordning, der er godkendt af Uddannelsesrådet for PI/SPS efter indstilling fra rektor, erstatter uden overgangsordninger tidligere studieordninger for igangværende studerende. 12 Om Uddannelsesrådet Uddannelsesråd ved PI/SPS er etableret i henhold til Landsstyrets forordning nr. 2 af 20. maj 1998 og består af 7 medlemmer som følger: et medlem udpeget af landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, KIIIN et medlem udpeget af landsstyremedlemmet for departementet for familie og sundhed et medlem udpeget af KANUKOKA et medlem udpeget af socialpædagogernes faglige organisation, PIP rektor på PI/SPS et medlem udpeget af, og blandt, lærerne på socialpædagoguddannelserne et medlem udpeget af, og blandt, studerende på socialpædagoguddannelserne Uddannelsesrådet skal følge udviklingen på det socialpædagogiske område og være rådgivende om initiativer til udvikling af socialpædagoguddannelsen, og om efter- og videreuddannelsesbehovet. Uddannelsesrådet er rådgivende over for Selvstyret i en række forhold, herunder optagelsesudvalg og optagelsesprøve samt godkendelse af praktikpladser. Uddannelsesrådet er endvidere klageinstans for de i forordningen og bekendtgørelsen nævnte afgørelser. 26

27