Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler man bipolar lidelse? 04 Hvad er stemnings stabiliserende medicin? 05 Typer af medicin 07 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin passer til dig? 08 Hvordan kontrollerer man behandlingen? 08 Er medicinen skadelig? 09 Forebyg tilbagefald: kend dine tidlige tegn 10 Hvor længe skal du have medicin? Denne pjece handler om stemningsstabiliserende medicin ved bipolar lidelse. Den er skrevet til dig, der er i behandling i psykiatrien i Region Midtjylland, og til dine pårørende. Pjecen beskriver, hvad bipolar lidelse er, og hvordan man kan behandle bipolar lidelse med stemningsstabiliserende medicin. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende kan blive klogere på stemningsstabiliserende medicin. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf. 78 41 00 00
HVAD ER BIPOLAR LIDELSE? Hvis du har en bipolar lidelse, vil du opleve unaturligt store udsving i energi og humør. Du vil have gentagne sygdomsperioder med mani, depression eller blandingstilstand. En sygdomsperiode kan vare fra få uger op til flere måneder. Mani I perioder med mani kan du være mere irritabel og måske virke vred eller aggressiv. Du kan føle dig i ekstremt godt humør eller ligefrem euforisk, optimistisk, udadvendt, iderig og usædvanligt hurtigtænkende. Samtidig kan du føle, at du har meget mere energi og mindre behov for søvn. Det kan også være, at du har en ubehagelig rastløshed i kroppen. Depression I perioder med depression kan du mangle energi og lyst, være nedtrykt, have dårlig selvtillid og hukommelsesproblemer. Du kan have svært ved at overskue dine daglige gøremål, føle håbløshed og måske få selvmordstanker. Nogle deprimerede sover mere end normalt, mens andre har sværere ved at sove. Blandingstilstand Når du har en blandingstilstand, kan du opleve at få maniske og depressive symptomer på én gang, eller du kan svinge hurtigt mellem manisk og depressiv tilstand (fra time til time eller dag til dag). HVORFOR BEHANDLE BIPOLAR LIDELSE? Det er oftest smertefuldt at opleve en depression eller blandingstilstand, og begge dele giver øget risiko for selvmord. En mani er for det meste også ubehagelig. Lettere grader af mani (kaldet hypomani) kan nogle gange give en følelse af eufori. Alligevel ønsker de fleste at forebygge og behandle mani. Det er der to grunde til: For det første bliver en mani som regel efterfulgt af en depression, som varer meget længere end selve manien. For det andet kommer man ofte til at gøre ting i en mani, som man bagefter fortryder inderligt. Det kan for eksempel være, at man kommer op at skændes med sin familie, venner eller andre tæt på én, eller at man gør spontane, uovervejede ting, fx stifter stor gæld. 3Stemningsstabiliserende medicin
HVORDAN BEHANDLER MAN BIPOLAR LIDELSE? Formålet med at behandle din bipolare lidelse er at forebygge sygdomsperioder og derved øge din livskvalitet. behandlingen dog fortsat hjælpe med at dæmpe og afkorte sygdomsperioden og forebygge selvmord. Når du kommer i behandling med medicin, vil din risiko for sygdomsperioder blive nedsat betydeligt. Alligevel kan du godt opleve at få en mani, depression eller blandingstilstand. Her kan For at nedsætte risikoen for nye sygdomstilfælde er det vigtigt, at du - foruden medicin - også får psykoedukation (undervisning i udløsende faktorer, tidlige sygdomstegn m.m.). HVAD ER STEMNINGS- STABILISERENDE MEDICIN? Stemningsstabiliserende medicin kan forebygge og helbrede depression, mani og blandingstilstande hos de fleste. Der findes mange forskellige slags lægemidler, som kan bruges enkeltvis eller i kombination. De enkelte lægemidler stabiliserer aktiviteten i forskellige signalsystemer i hjernen. Derfor er nogle former for medicin bedre til at forebygge depression end mani og omvendt. Fordi lægemidlerne virker på forskellige måder, har de også forskellige bivirkninger. Din behandling bliver tilpasset ud fra dit sygdomsforløb og dine ønsker. Din behandler kan fortælle dig om fordele og ulemper ved forskellige typer medicin. På den måde er du bedre klædt på til at træffe beslutningen om, hvilken behandling du ønsker. Man kan ikke på forhånd sige med sikkerhed, hvilken medicin der hjælper dig bedst. Man kan heller ikke vide, præcis hvilke bivirkninger du måske vil opleve. Det kan derfor være nødvendigt at afprøve flere former for medicin, før du sammen med din behandler finder frem til det lægemiddel, der passer bedst til dig. MEDICIN MOD DEPRESSION Når du har bipolar lidelse, bør du kun tage medicin mod depression (antidepressiva) sammen med stemningsstabiliserende medicin. Hvis du alene tager medicin mod depression, kan det udløse en mani. 4
TYPER AF MEDICIN Der findes tre overordnede typer af stemningsstabiliserende medicin: Lithium Medicin mod epilepsi (antiepileptika) Medicin mod psykoser (antipsykotika) Lithium Lithium er et grundstof, som forekommer naturligt i blandt andet grundvand, sten og klipper. Lithium har forebyggende og helbredende effekt på både depression og mani. Lithium kan også forebygge selvmord. Det har nemlig vist sig, at selvmord er sjældnere i områder, hvor der er meget lithium i drikkevandet. Lithium i for høje doser kan være skadeligt for nyrerne. Derfor er det meget vigtigt, at dosis af lithium passer til dig. Når du starter i behandling, får du derfor taget regelmæssige blodprøver i de første 2-3 uger. Når du sammen med din behandler har fundet frem til den rette dosis for dig, er det fortsat nødvendigt at kontrollere behandlingen med en blodprøve cirka hver tredje måned. Her sikrer din behandler, at dine nyrer fortsat tåler mængden af lithium. Samtidig bliver dit stofskifte kontrolleret, fordi det i nogle tilfælde kan blive påvirket af behandlingen. Hvis det sker, kan du få et tilskud af stofskifte-hormon sammen med lithium. HUSK VÆSKE Når du er i behandling med lithium, skal du sørge for at drikke regelmæssigt. Ellers er det ligesom med saftevand; hvis man hælder saft i et glas, men kommer for lidt vand i, bliver saften for stærk. På samme måde forholder det sig, hvis du tager lithium, men glemmer at drikke væske; så bliver koncentrationen af lithium i dit blod for høj. Husk derfor at drikke mere væske, salte maden ekstra eller sænke din dosis af lithium, hvis du har høj feber eller sveder meget (f.eks. under rejser i varme lande). I så fald er det en god ide at kontakte din behandler for at få vejledning, inden du tager afsted. Det er ikke alle, der får bivirkninger af behandling med lithium, men mange får lette bivirkninger. Hyppigst ses let rysten på hænderne, øget tørst eller tendens til tynd mave. Nogle tager lidt på i vægt eller får mere uren hud. Generende bivirkninger kan i nogle tilfælde afhjælpes med bivirkningsmedicin. Medicin mod epilepsi (antiepileptika) Antiepileptika er medicin, som man i mange år har brugt til at behandle epilepsi. I dag ved man, at medicin mod epilepsi også kan være med til at forebygge og behandle bipolar lidelse. 5
Der findes flere typer medicin, som har forskellige fordele og ulemper. Nogle er bedst til at forebygge og behandle manier eller blandingstilstande, mens andre er bedst til at forebygge og behandle depressioner. Nogle former for medicin virker nærmest med det samme, mens andre former skal trappes langsomt op til virksom dosis over mange uger. De hyppigst anvendte lægemidler er Lamotrigin og Valproat. Lamotrigin: Har få bivirkninger, men skal trappes langsomt op til virksom dosis over 6 10 uger. Valproat: Virker allerede efter få dage, men har hyppigere bivirkninger som f.eks. træthed. Medicin mod psykoser (antipsykotika) Antipsykotika er oprindeligt udviklet til behandling af psykoser, men kan også bruges til at forebygge og behandle manier. Nogle former for medicin kan man bruge til at behandle depression og blandingstilstande, mens andre virker på angst og søvnproblemer. Hvilket lægemiddel og hvilken dosis, der passer til dig, finder din læge frem til i samarbejde med dig. VIDSTE DU At bivirkninger somme tider kan bruges til noget positivt? Hvis du fx har svært ved at falde i søvn om aftenen, kan du med fordel tage medicin med søvndyssende bivirkning lige inden sengetid. På den måde kan medicinen udover at nedsætte din risiko for sygdomsperioder også hjælpe dig til en god nattesøvn. De forskellige antipsykotika kan have forskellige bivirkninger. Nogle kan give stivhed i muskulaturen eller rysten, som eventuelt kan behandles med bivirkningsmedicin. Andre kan give øget appetit eller ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer. Ofte vil bivirkningerne afhænge af dosis. Mens en relativt lille dosis kan have forebyggende effekt, vil der ofte være behov for en højere dosis til at behandle akut mani eller blandingstilstand. Derfor kan man nogle gange vælge at acceptere visse bivirkninger i en begrænset periode for at blive hurtigere rask af f.eks. en mani. VIDSTE DU At det i nogle tilfælde kan være en god ide at kombinere de forskellige former for medicin? Det kan være relevant, hvis behandling med ét præparat ikke hjælper dig godt nok. 6
HVORDAN INDTAGER MAN MEDICINEN? Lithium og antiepileptika fås kun som tabletter, der skal indtages en eller to gange om dagen. Antipsykotika fås både som almindelige tabletter og som smeltetabletter, der opløses, når man lægger dem på tungen. Enkelte lægemidler kan fås som en opløsning, man kan drikke. HVILKEN MEDICIN PASSER TIL DIG? Din læge vil i første omgang foreslå et af de lægemidler, som har færrest bivirkninger og bedst dokumenteret effekt på netop den type sygdomsperiode, du har flest af (mani, depression eller blandingstilstand). Det er dog umuligt at forudsige, hvilke lægemidler der passer bedst til dig. Derfor kan det ofte være nødvendigt at skifte lægemiddel flere gange. Der kan også være særlige hensyn at tage; f.eks. hvis du har andre kroniske sygdomme Flere former for antipsykotika fås også som depotmedicin, det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, der gives hver anden til ottende uge. Depotmedicin kan være en god ide, hvis du gerne vil være fri for at tage medicin til daglig, eller hvis du har svært ved at huske at tage dine tabletter. eller er meget bekymret for bestemte bivirkninger. Endelig er det afgørende, om du foretrækker at få din medicin som tabletter hver dag eller som en indsprøjtning med ugers mellemrum. De forskellige typer af medicin kan også kombineres for en mere effektiv behandling. Hvilken dosis, du har behov for, kan variere over tid. Det er derfor vigtigt, at du løbende går til kontrol hos din læge. 7Stemningsstabiliserende medicin
HVORDAN KONTROLLERER MAN BEHANDLINGEN? Når du er i behandling med stemningsstabiliserende medicin, vil din behandler spørge dig, om medicinen har virket efter hensigten, og om du har haft bivirkninger. Din læge vil sørge for at justere din dosis og løbende forny dine recepter. Hvis du får flere lægemidler på samme tid, sørger din læge for, at de fungerer sammen. er korrekt, og at du kan tåle medicinen. Alt afhængig af, hvilket lægemiddel du er i behandling med, vil du få taget blodprøver hver tredje til tolvte måned. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at kontrollere vægt og livvidde eller at tage et hjertekardiogram (EKG) for at kontrollere hjerterytmen. Din læge vil løbende bestille og holde øje med blodprøver for at sikre, at din dosis ER MEDICINEN SKADELIG? Det er generelt ikke skadeligt at tage stemningsstabiliserende medicin heller ikke gennem længere tid. Hvis du får behandling med lithium, er det dog vigtigt, at du husker at gå til regelmæssig blodprøvekontrol. Der er ikke beskrevet skadevirkninger på hjernevæv ved længere tids brug af stemningsstabiliserende medicin, og bivirkningerne forsvinder generelt hurtigt, når du stopper med medicinen. Stemningsstabiliserende medicin giver ikke risiko for misbrug eller afhængighed. Du får ikke abstinenssymptomer ved brat ophør med medicinen, men du kan risikere akut depression eller mani, hvis du stopper fra den ene dag til den anden. MEDICIN OG GRAVIDITET Nogle typer af medicin bør ikke indtages under graviditet. Tal med din behandler, hvis du planlægger at blive gravid. 8
FOREBYG TILBAGEFALD: KEND DINE TIDLIGE TEGN Det er en god ide, at du lærer dine tidlige tegn på mani, depression og hypomani at kende. På den måde kan du bedre forebygge, at du får en ny sygdomsperiode. For at få overblik over dine tidlige tegn på sygdom, er det en god ide, at du skriver dine erfaringer ned. Det kan også være en hjælp at spørge din familie, hvilke tidlige tegn, de har bemærket hos dig. Tidlige tegn kan både være fysiske og psykiske, f.eks. anfald af hjertebanken, nedsat lystfølelse, ændringer i appetit eller søvnbehov eller besvær med at falde i søvn. Når du har lært dine tidlige tegn at kende, kan du lave en forebyggelsesplan i samarbejde med din behandler. I forebyggelsesplanen skriver I, hvad du VIDSTE DU At du som patient eller pårørende kan kontakte psykiatriens rådgivningstelefon, hvis du står i en akut psykisk krise? Telefonen er åben døgnet rundt. 78 470 470 kan gøre, hvis du er bekymret for, om en ny sygdomsperiode er på vej. Du kan også bruge et stemningsregistreringsskema til at forebygge tilbagefald. I skemaet registrerer du hver dag, hvordan du har det. Hvis du kan se, at du gennem flere dage har fået det værre, ved du, at det er på tide at søge hjælp. 9Stemningsstabiliserende medicin
HVOR LÆNGE SKAL DU HAVE MEDICIN? Mange er bekymrede for, om de skal have stemningsstabiliserende medicin resten af livet. Generelt kan man sige, at jo flere sygdomsperioder man har haft, desto længere bør man fortsætte med behandlingen. Ligeledes gælder det, at jo alvorligere sygdomsperioder, desto længere bør man fortsætte med medicinen. Hvis man har været sygdomsfri i flere år, kan det for nogle være en god ide at forsøge at udtrappe medicinen i samråd med sin behandler. Nogle har et stort ønske om at blive fri for medicin, mens andre hellere vil sikre sig bedst muligt mod tilbagefald. Nogle oplever bivirkninger til medicinen, andre gør ikke. Der er derfor ikke noget enkelt svar på, hvor længe du skal fortsætte med din stemningsstabiliserende medicin. Det er en god ide, at du løbende opvejer fordele mod ulemper ved behandlingen i samarbejde med din behandler. På den måde kan I i fællesskab afklare, om din behandling virker som den skal, eller om den bør ændres eller helt stoppes. Mange finder med tiden frem til en behandling, som de er så tilfredse med, at de fortsætter i mange år eller måske hele livet igennem. TAL MED DIN LÆGE Hvis du ønsker at stoppe med din medicin, er det en god ide først at snakke med din læge. Sammen kan I lægge en plan for, hvornår og hvordan du bedst trapper ud af medicinen. 10
Tak til forfatter Afdelingslæge Anne Bastholm Blicher, Afd. Q, Afdeling for Depression og Angst Aarhus Universitetshospital, Risskov Tak til faglig ansvarlig Overlæge, klinisk lektor, speciallæge i psykiatri, ph.d. Erik Roj Larsen, Afd. Q, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital, Risskov Stemningsstabiliserende medicin Hvor kan du søge MERE INFORMATION Psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog Min.medicin.dk Scan QR-koden og få adgang til mere viden om stemningsstabiliserende medicin, nyttige links, videoer, bøger m.m. 11
Udgave 1.01 2016 Psykiatri og Social psykinfomidt.dk