Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst. Ingen kendte til farens overgreb, som fortsatte i mange år og ødelagde pigens barndom. Først efter ti år brød Line tavsheden og fik hjælp og afklaring. Læs mere 1 af 5
Gerningsmænd slipper legende let fra seksuelle overgreb på børn Når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes, har gerningsmanden frit spillerum for sine lyster. Ofrene føler sig skyldige og står tilbage uden afklaring. Det hjælper ofre, hvis deres krænker bliver dømt. Af Cathrine Søvang Mogensen Line udsætter det så lang tid, hun kan. Endelig rejser hun sig og går ud i skuret. Her venter faren. Han voldtager hende. Igen. I mindst 10 år bliver Line seksuelt misbrugt af sin far. Hun fortæller det først til nogen, da hun er 16 år gammel. Først her får hun afklaring. Overgreb mod børn foregår i det skjulte Seksuelle overgreb kommer ikke altid frem i lyset, og barnet står tilbage med skyld og traumer, mens gerningsmanden forbliver på fri fod og kan fortsætte med at misbruge børn. 1 ud af 100 børn har været udsat for seksuelle overgreb indenfor den nære familie, viser en ny undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Ser man på det generelle tal for seksuelle overgreb på børn, både i og uden for familien, har ni procent af pigerne og en procent af drengene været udsat for seksuelle overgreb. I mange tilfælde kender barnet sin krænker. Børn tager ansvar for overgreb og føler skam og skyld. Foto: Cathrine Søvang Mogensen. Modelfoto Voldtaget 200 gange I dag er Line 22 år og mærket af barndommens oplevelser. Hjemme i sin lejlighed fortæller den voksne kvinde om den far, der ødelagde hendes barndom. Lines forældre blev skilt, da hun var fem år. Hun boede hos sin mor, men besøgte sin far og hans nye familie hver anden weekend. Her var der økonomisk overskud og en glæde, som Line ikke oplevede i samme grad hos sin mor. Det glade familieliv blev levet i dagslyset. Et andet liv foregik i mørket i det skur, faren havde indrettet som soveværelse. Når farens kæreste og Lines halvsøskende sov, fik den lille pige voksne seksuelle erfaringer ude i skuret. Overgrebene skete hver gang, hun var på besøg. Tit flere gange. Faren onanerede med hende og lavede samlejebevægelser mod hendes krop. Når faren var færdig, vendte Line sig om på siden, græd og faldt i søvn. Som hun blev ældre udviklede overgrebene sig til voldtægter, selv om det gjorde ondt. Jeg er nok blevet voldtaget 200-300 gange. Da Line blev teenager, var livet blevet et helvede. Jeg vidste, at det var forkert. Jeg ønskede brændende at få hjælp. Hver dag ønskede jeg, at fortælle nogen om det i håb om, at det ville stoppe. Forfulgt af barndommens oplevelser Det kan have store konsekvenser, hvis ikke børn får hjælp efter seksuelle overgreb. Anne Melcior Hansen, der er leder hos SISO, Socialministeriets landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle overgreb fortæller, at seksuelle overgreb i barndommen ofte forfølger en person op gennem voksenlivet. Man har brug for psykologhjælp efter at have været udsat for seksuelle overgreb. Sagens gang er oftest, at en lærer eller en anden har mistanke og underretter kommunen, der så anmelder et seksuelt overgreb på et barn, hvorefter politiet griber ind. Anmeldes et seksuelt overgreb mod et barn har kommunen pligt til at sørge for psykologhjælp til barnet. Overgreb anmeldes ikke 80 procent af de voksne ofre, der søger hjælp hos centre, der hjælper ofre udsat for seksuelle overgreb i barndommen, har ikke anmeldt det til politiet. Det viser Servicestyrelsens Årsstatistik 2009. 2 af 5
Vicepolitiinspektør for Central Efterforskning i Midt- og Vestjyllands politi, Michael Kjeldgaard var efterforskningsleder i Tøndersagen. Han er klar over, at en del seksuelle overgreb ikke opdages: Det vil være at sætte sig selv blår i øjnene at tro, at vi får alle anmeldelser om seksuelle overgreb på børn. Samfundet har nogle potentielle gerningsmænd, der går rundt, fordi de ikke er blevet anmeldt eller opdaget. Det er vores lille hemmelighed Hos Landsforeningen mod Seksuelle Overgreb er opfattelsen også, at det sjældent sker, at seksuelle overgreb på børn anmeldes. En forklaring på dette er ifølge Anne Melchior Hansen fra SISO, at krænkeren påvirker barnets tankegang: Krænkeren får barnet til at føle sig medskyldigt, idet vedkommende overbeviser barnet om, at det er med i det. Barnet tager ansvaret for overgrebet og føler skam og skyld. Barnet trues til at holde på hemmeligheden og kan få at vide, at hvis det fortæller om overgrebet, vil der ske en masse ulykker, og familien bliver ødelagt, fortæller Anne Melchior Hansen om den manipulation, barnet er udsat for. Børn føler sig skyldige Jeg var ikke i stand til selv at søge hjælpen og blev holdt tilbage af frygten og skammen. Jeg følte mig magtesløs og følte, at jeg var et dårligt menneske, uanset hvad jeg gjorde, fortæller Line, som var nervøs for, hvordan søsteren ville reagere: Ville hun tilgive mig for at tage hendes far fra hende? Jeg tænkte, at så længe jeg var der, og han kunne misbruge mig, ville han ikke røre hende, fortæller Line om det væld af tanker, hun gjorde sig om at fortælle om overgrebene. Lyst til børn Hvis man har begået overgreb på et barn, er der stor sandsynlighed for, at man vil gøre det igen, fortæller vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard. En seksuel krænker er besat af seksualitet i forhold til børn. Hos Det Kriminalpræventive Råd er opfattelsen, at seksuel interesse for børn er langt mere udbredt, end man forestiller sig. Typisk vil vedkommende fortsætte med at forgribe sig på børn, hvis ikke han eller hun bliver stoppet. Det var Lines frygt for, at hendes lillesøster ville blive misbrugt, der medvirkede til, at hun fortalte om overgrebene. Dom hjælper barnet Da Line var 16 år fik hun sin første kæreste. Endnu engang forgreb faren sig på sin datter. Da hun kom hjem, brød hun sammen og fortalte kæresten om det. Han fik Line til at opsøge hendes læge. Herefter blev kommunen blandet ind sagen. Kommunen anmeldte Lines far. Selv havde hun ikke overvejet anmeldelse. Lines far blev anholdt. En lang retssag, med modstridende forklaringer mellem datter og far, begyndte. Jeg var så vred, fordi min far ikke ville erkende, at han havde misbrugt mig, siger Line om faren, der blev idømt fem års fængsel for misbruget af sin datter. Skyld placeres hos gerningsmanden Line føler, at dommen på hendes far hjulpet hende: Det, at han er blevet dømt, har hjulpet mig. Det betyder, at jeg kan sige, at det ikke var min skyld. Det var ham, der var noget galt med, og det var hans skyld. Det var min far, der var ond. Det er forløsende for et barn, hvis der falder dom i sagen. Det fratager barnet skylden for overgrebene og placerer den på gerningsmanden. Overgreb skal frem i lyset Seksuelle overgreb er fortsat tabu. For at komme problemet til livs skal overgreb opdages. Kampagnen Sig det bare er netop nu i gang og er Servicestyrelsens forsøg, i samarbejde med kommunerne Århus, Hjørring og København, på at få kontakt til og hjælpe børn udsat for seksuelle overgreb. Børn skal have øje på, at der er hjælp at hente, fortæller projektleder Karin Riis Munch i Århus. I den måned, kampagnen hidtil har varet, har Karin Riis Munch ikke fået nogen henvendelser fra børn. Vi har med kampagnen fået fat på nogle af dem, der er tæt på børnene. Vi har fået kontakt nogle professionelle, som lærere og pædagoger og familiemedlemmer. Børnene tør ikke henvende sig. 3 af 5
Line er anonym. Redaktionen er bekendt med hendes identitet. Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far har ødelagt en masse i mig. Han har ødelagt min normale barndom. Jeg har været voksen hele mit barneliv. Line bor i dag sammen med den kæreste, der hjalp hende med at fortælle om overgrebene, da hun var 16 år. Line er på vej videre efter overgrebene. Hun er ved at uddanne sig til pædagog, men studiet hæmmes af de koncentrationsvanskeligheder, Line har efter traumet. Hun afventer at kunne starte i terapi hos et af de centre, der hjælper voksne ofre. Jeg har stadig brug for hjælp. Anmeldte forbrydelser efter område, overtrædelsens art og tid 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 Hele landet Blodskam m.v. 20 24 7 17 Heterosek. sæd.f. børn u. 31 48 35 55 12 år Homosek. sæd.f. børn u. 12 år 3 3 1 1 4 af 5
Misbrugte børn lider som hjemvendte soldater Børn udsat for seksuelle overgreb har stor risiko for at udvikle psykiske lidelser, der minder om soldaters traumer efter krig. Det viser en ny undersøgelse. Af Cathrine Søvang Mogensen Børn udsat for seksuelle overgreb lider som soldater hjemvendt fra krig. Posttraumatisk stress syndrom kendes fra soldater, der kommer hjem fra krig. Ny forskning fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb fra familiemedlemmer har ti gange så stor risiko for at udvikle posttraumatisk stress syndrom i forhold til resten af befolkningen. Traumer og selvmord 60 procent af de børn, der har været udsat for seksuelle overgreb lider af senfølger, der udvikles efter overgreb. Posttraumatisk stress syndrom er en af konsekvenserne. Det viser sig som mareridt, lavt selvværd, depression, angst, misbrug og problemer med seksualitet og relationer. Undersøgelsen viser desuden, at seksuelt misbrugte børn, ti gange hyppigere end deres jævnaldrende, har overvejet at begå selvmord. Seksuelle overgreb på børn koster Posttraumatisk stress og selvmord er fyldt af personlige omkostninger, men det er også en samfundsøkonomisk byrde, siger Seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Mogens Nygaard Christoffersen, der står bag forskningen. Ofre for seksuelle overgreb kan have svært ved at fungere på arbejdspladser. Nogle bliver selv krænkere. Ofte har socialt udsatte været udsat for seksuelt misbrug. En del misbrugere og hjemløse har været seksuelt misbrugte som barn. Det oplyser Servicestyrelsen. Seksuelle overgreb opdages ikke Af Mogens Nygaard Christoffersens forskning fremgår det, at kun en meget lille del af de seksuelle overgreb opdages: Det er kun en tredjedel af de sager, som de unge fortæller om i undersøgelsen, som kommunerne har opdaget. Ifølge Mogens Nygaard Christoffersen kan man ikke regne med, at barnet giver sig til kende. Barnet skal have en vis alder og modenhed for at kunne henvende sig til offentlige myndigheder eller andre. Derfor er det professionelle, der skal opdage, at noget er galt. Tidlig indsats er afgørende. Seksuelle overgreb skal opdages. En tidlig indsats er nemlig altafgørende i forhold til barnets fremtid. Hos SISO, Socialministeriets landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn arbejder man for at oplyse professionelle om seksuelle overgreb på børn, så der kan gribes ind. Leder Anne Melchior Hansen fortæller: Vi tror hos SISO, at det er fagpersoner, som pædagogen i daginstitutionen eller læreren i skolen, der skal reagere. Hvis barnet udviser tegn på mistrivsel, er det vigtigt, at fagpersonen går til barnet og er åben i forhold til at høre den værst tænkelige historie. Og ikke mindst er parat til at handle på det, de hører, for at hjælpe barnet med at få stoppet overgrebene. Voksne skal opdage, at børn bliver misbrugt. Derved undgås det, at børn lider, som soldater hjemvendt fra krig. 5 af 5