Delaflevering gruppe 11 Happyweb



Relaterede dokumenter
Eksamenscase: Cevea delaflevering

Projekt om Københavns Musikteater

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Førsteårsprøven Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

CSR. 2. Semester 1. projekt Udarbejdet af MulA: Anders Lauridsen. Casper Christiansen

Delaflevering. De Digitale Hippier. Indhold. Frank Holdt og Linh Tran

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø

Grafisk design. sundfertilitet.dk

Projekt - Valgfrit Tema

Gruppe 15. Redesign af bageriet FeelGood Bakery s website. Gruppen Består af: Nanna Søderquist Christian Thorsø Rolf Josephsen Søren Henrik Wilhardt

Selvvalgt Projekt. ( Det smager godt ) af Ke vin Hartmann, Hold 305.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Redesign af Cinnober. Analyse af hjemmesiden Cinnober

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, Kenneth Hansen,

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

WORKFLOW & PRODUKTION

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring

Senior Sundhed. Webdesign project / Mul A, 1. sem. / november 2014

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her?

Introduktion til problemfelt. Konceptbeskrivelse

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

Rapport Cupcake Projekt

Information om gruppen og delafleveringen Indledning Problemfelt Problemformulering Metode Interview...

Pædagogisk værktøjskasse

GRUPPE 5 Line - Nanna - Thea - Sarah

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Helosan og Kræftens Bekæmpelse

DSU Dansk Stavgang Union

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Analyse af website: cinnobershop.dk

Grafisk Design Louise Schibbye Pedersen Mediegrafiker Svendeprøve 2016

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Computerens anatomi. Flashklip for børn

Dokumentation. Grafisk Design

Automatisering Af Hverdagen

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

optagelsesprøve Professionsbachelor i DESIGN & BUSINESS 2012

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

fotografisk kommunikation

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

MÅLGRUPPE Alle typer af boligselskaber, ejer- og andelsforeninger samt div. institutioner (store som små) på Sjælland. Ikke private kunder.

Delaflevering, 8. november

I Assens Kommune lykkes alle børn

Roskildes tekniske gymnasium. Kulløse Mijlømesse. Afsluttende kom/it projekt

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX

Kompetencebevis og forløbsplan

Velkommen. KEA Design/Business - E-designteamet. Dit navn: CPR.nr: - til optagelsesprøven på E-Design 2012 mandag d. 16. april, Kl

Indhold. Dagtilbudspolitik

Undervisningsmateriale - Rapport

Gode lønforhandlinger

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Ahmad Celik, Garwun Jeffrey Lai og Besir Redzepi : 3. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 28/ Aflevering: 09/10-209

1-1 Usability evaluering af den simple udgave

Sådan vælger du den rette bil

Design Generelt. Udformningen. Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen.

18. Effektiv Medlemskommunikation

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

At lave dit eget spørgeskema

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Læringsmå l i pråksis

Æstetik på pilgrim.dk

SERVICE design. Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb. Dansk Design Center

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

Superskolernes kampagne

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

Bannerprojekt Mul B 2013 Gruppe: 6

METODESAMLING TIL ELEVER

Der har været fokus på følgende områder:

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: se@ldi.dk Hj side:

JAGT & GAMEFAIR. Jagt - fiskeri - hunde - heste - outdoor

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Få mere ud af hjemmesiden - med SEO og gode webtekster Skab overblik Fokuser på læseren Skil dig ud fra mængden...

Øvelse 7 - delaflevering

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

JAN MØLLER JD DESIGN CMK

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Iværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Transkript:

Delaflevering gruppe 11 Happyweb Af Lene Engholst, Betina Mærsk, Barbara Elbæk, Elin Skjefstad og Henriette Balslev Oplæg til vejledning Vi har valgt at anvende persuasive design i vores opgave med at redesigne hjemmesiden for Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao. Men der skal være en balance i forhold til at hjemmesiden skal få netværket til at fremstå som professionelt og troværdigt. Ved næste vejledning vil vi derfor gerne have gode råd til, hvordan det kan gøres i praksis. Hvilke metoder er pursuasive metoder og hvordan anvendes de i designprocessen? Hvordan kan vi teste om det er persuasive, og om vi får brugerne til at udføre det vi vil have dem til? Eksempler på handlinger vi gerne vil overtale brugerne til at udføre: Melde sig ind i netværket Få en positiv holdning overfor bæredygtighed Skrive et indlæg på facebook-gruppen Derudover vil vi gerne have gode råd til det videre arbejde med projektet i forhold til vores disposition. Er der noget vi specielt skal være opmærksomme på mv.? Problemstilling og problemformulering Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao er et netværk i Danmark, der arbejder for at fremme dansk kaffe-, te- og kakaokultur samt en bæredygtig udvikling i de producerende lande. Netværkets medlemmer er importører af kaffe, forbrugere, risterier, caféer, entusiaster mfl. Netværket er en NGO, der lever af medlemmernes årlige kontingent og har 3 deltidsansatte. Netværkets overordnede vision er at være et synergiskabende og innovativt netværk i kaffe- te- og kakaobranchen. Derudover har netværket to fremtidige mål: at bistå kaffe-, te- og kakaobranchen i Danmark i at gå forrest ift. bæredygtighed at være dem man henvender sig til, hvis man vil vide mere om kaffe, te og kakao. Netværket har eksisteret siden 2005 og har i dag ca. 40 medlemmer. Det er et udtrykt ønske fra netværket at tiltrække nye medlemmer, således at netværket kan blive et centralt referencepunkt for bæredygtighed af og viden om kaffe, te, kakao. 1

Tidligere beskæftigede netværket sig kun med kaffe og hed Dansk Netværk for Kaffe, men i foråret 2010 blev konceptet for NGO en ændret, således at også produkterne te og kakao blev inkluderet i netværkets arbejde. Organisationen ændrede derfor navn til Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao. Netværket har en hjemmeside www.danskkaffenetvaerk.dk. Da netværket er en NGO med begrænsede midler, må det antages at hjemmesiden er den absolut vigtigste kilde til information for netværkets medlemmer samt indgangsporten til netværket for nye medlemmer. Da netværkets eksistens beror på kontingent fra nuværende og fremtidige medlemmer, er en velstruktureret, relevant, informativ og designmæssigt attraktiv hjemmeside essentiel for opfyldelsen af netværkets målsætninger. Som hjemmesiden fremstår i dag er fokus primært på kaffe. Netværket ønsker, at hjemmesiden fremover afspejler arbejdet med alle 3 produkter - kaffe, te og kakao. Efter en umiddelbar gennemgang af hjemmesiden har vi identificeret en række problemer, som efter vores overbevisning begrænser netværket i at kunne opfylde sine mål, og dermed også begrænser muligheden for at tiltrække nye medlemmer. Helt overordnet er det uklart, hvad formålet med hjemmesiden og dermed også netværket er. Hjemmesiden fremstår uoverskuelig uden egentlig struktur. Forsiden er alt for lang og rodet, der er intet søgefelt, navigationsmenuen er forvirrende og i 4-5 niveauer. Informationsarkitekturen virker tilfældig. Det er ikke klart, hvad medlemmer får ud af et medlemskab. Brugerne inddrages ikke i kommunikationen. Siden fremstår kedelig, den er ikke motiverende på det emotionelle plan og dermed heller ikke umiddelbart tillokkende for nye medlemmer. Feltet med bliv medlem er svagt og toner helt ud for derefter svagt at komme frem igen. Med afsæt i netværkets målsætninger, behov og ovenstående problemfelter har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan kan websitet www.danskkaffenetvaerk.dk re-designes, så sitet afspejler netværkets arbejde med bæredygtighed af kaffe, te og kakao samt bidrage til at tiltrække nye medlemmer til netværket? Metodisk tilgang Vores problemformulering afføder en række spørgsmål som vi gerne vil have svar på for at kunne udarbejde et design som løser den overordnede problemstilling. Vi vil gerne vide noget om brugerne. Hvem er netværkets medlemmer? Hvad søger de? Hvordan kan vi motivere dem til at blive medlem af netværket? Vi vil også gerne vide hvem Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao er? Hvad er deres sigte? Hvem henvender de sig til? Vi vil endvidere gerne undersøge den nuværende kommunikation mellem netværket og 2

målgrupperne Hvordan fungerer kommunikationen i dag? Hvordan skal sitet designes så det rammer de rigtige målgrupper? Og ikke mindst hvilken historie skal sitet fortælle? Skal vi satse på faglig dybdeborende og seriøs information til professionelle eller skal vi skabe et socialt netværk for mennesker, der arbejder inden for kaffe, te og kakao? Eller måske begge dele? Det er et udsnit af de spørgsmål vi prøver at besvare og som er retningsgivende for, hvilke metoder vi vælger til vores undersøgelser og udvikling. Spørgeskemaundersøgelse Vi ønsker naturligvis og undersøge hvem målgruppen er. Den mest umiddelbare og nemmeste metode er at spørge de nuværende medlemmer. Vi har til dette formål udarbejdet en række spørgsmål. Da respondentgruppen ikke tæller mere end 40 medlemmer har vi allerede på nuværende tidspunkt besluttet at gennemføre en række telefoninterviews. Det har den fordel at vi kan være sikre på at få respondenterne til at svare og at vi kan få kvalitative svar af højere kvalitet, da vi kan spørge ind til emner der spontant dukker op i løbet af interviewet Interviewene kan give os et fingerpeg om hvad medlemmerne søger i netværket og hvilke fordele de ønsker i et medlemskab. Research på nettet som inspiration til designprocessen En anden metode der kan give os nyttig viden om målgruppen er at undersøge hvad der findes på internettet af lignende information og lignende netværk. Vi søger fx oplysninger på nettet om emner der berører NGO, landbrug i den tredje verden, bæredygtighed, foreninger osv. Det kan være lignende netværk, ngo'er, forhandlere og i brancheforeninger. Hvordan gør de? Hvad har de behov for? Dette kan give os ideer og inspiration til, hvordan vi kan udvikle vores design så det virker motiverende og målrettet de rigtige målgrupper. Her skal vi huske referenceliste. Personas Målgruppeanalysen skal munde ud i en eller flere idealtyper som befinder sig inden for vores målgrupper. Det er givtigt at udvikle personas at styre design og udvikling efter. I og med vi på nuværende tidspunkt ved at vi vil fokusere på fair trade filosofien og bæredygtighedstanken har vi allerede på forhånd en vision om, hvad den ideelle bruger er for en type. Vi tænker overvejende typer som tænker etisk i bæredygtighed og fairtrade. De har overskud og er nysgerrige, innovative og oftest veluddannede. De har overskud til at hjælpe andre og er interesserede i verden omkring dem. Det siger allerede noget om, hvordan sitets historier skal fortælles. Vi vil naturligvis rette personas ind efter hvordan resultatet af interviews med medlemmerne ser ud. 3

Heuristisk evaluering af site Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao's nuværende site kan også fortælle os, hvilken kommunikation netværket hidtil har søgt at skabe med omverden. Vi har besluttet, at gennemgå sitet ved en heuristisk evaluering for at se om det er brugervenligt. Er der dele af det nuværende indehold vi gerne vil have med? Hvilke mangler lider sitet under? Er det rodet? Er sitets mål og fortællinger klare? Gennemgangen skal vise hvor de største vanskeligheder ligger og hvor vores indsats bør ligge. Idekatalog Til udviklingen af ideer tænkte vi først på at lave en brainstorm på funktionaliteter på sitet, men er efter flere overvejelser endt med at lave et idekatalog på nettet, som vi til enhver tid kan smide ideer ind i efterhånden som, de dukker op. Det har den fordel, at ideudviklingen ikke er begrænset til de ti minutter en brainstorm forløber. Endvidere er fordelen, at vi har et sted at holde alle ideer samlet. I idekataloget er alle ideer tilladt som et led i en frugtbar ideudvikling, hvor vi arbejder i forhold til divergens og konvergens i processen. Modsat kan man hævde, at vanskeligheden består i at få lukket for ideudviklingen i god tid (konvergens) så den ikke løber løbsk og fokus mistes. USP Vi har talt en del om, hvad der skal få målgruppen til at synes, at det er en god ide at blive medlem af lige dette netværk og ikke et andet tilsvarende netværk? Hvad kan dette netværk som andre ikke kan? Hvad er dets vision? Vi vil gerne have, at dette site er stedet man først søger viden om fx emner om kaffeimport eller kakaoproduktion på bæredygtig vis. I spørgsmålet om Unique Selling Position skal vi vide noget om konkurrenterne. Hvem er konkurrenterne? Hvordan adskiller dette netværk sig fra dem? Netværket kan eventuelt bruge blue ocean strategi til at udvikle sin egen USP. Dette arbejde handler om at finde og udvikle en strategi, som gør netværket unikt. Dette netværk fokuserer eksempelvis på kaffe te og kakao, hvilket er unikt. Det er måske knap så unikt, at de taler om fairtrade og bæredygtighed. Det er der flere der gør. Netværket kan måske udvikle deres egen måde at formidle og italesætte tanker om bæredygtighed. Det er disse spørgsmål, der skal indgå i overvejelserne. ESP Et vigtigt delmål i strategien går ud på, at sitet skal tale til den besøgende på en måde så vedkommende melder sig ind i netværket. Det forudsætter at der er trafik på sitet. En del af denne trafik skal ende med at blive medlemmer af netværket. For at et besøg på sitet fører til den handling at melde sig ind i netværket kan sitet tale til den besøgendes følelser. Vi skal altså finde nogle virkemidler som taler 'samme sprog' som den besøgende. Derfor er det vigtigt, at sitets design skaber den rigtige stemning, som taler til målgruppen. Målgruppen skal kunne lide det, de ser på sitet. Vi sælger ikke blot et medlemskab af en forening. Vi sælger en følelse. Denne følelse skal være 'god'. Fx god samvittighed, samvær, at stå sammen om at gøre noget godt for vores klode, at være en del af noget 4

overskudsagtigt. Man har overskud til at hjælpe andre osv. Dette hænger også sammen med vores undersøgelser af, hvordan vi kan anvende persuasive design i udviklingen. Sketching og prototyping 'Fail early, fail often' skal være vores rettesnor i arbejdet med prototyping. Vi er allerede begyndt at lave de første skitser som en del af processen. Vi gør det på papir og på tavle, så designet ikke fra start kommer til at ligne noget, der er færdigt, da der i tidlig i processen er fare for at processen fastfryses og ideudviklingen går i stå pga. de alt for 'pæne' skitser. Ved at bruge papir og pen kan der endvidere i den fysiske håndtering af materialerne opstå ideer undervejs, når vi tegner. Fordelen er også at vi kan krølle papiret sammen, smide det ud og starte forfra, uden for meget spild af tid. Vi satser på meget hurtige iterationer i udviklingen, så vi hurtigt kan ændre design i takt med at ideerne opstår. I de hurtige iterationer indgår små tests af papirprototyper med få brugere som kan give os en ide om vi er på rette vej. Mini prototypetests I udviklingsprocessen vil vi udføre små hurtige tests og så rette ind på designet og så teste hurtigt igen, idet vi ikke begrænser os alt for meget tidsmæssigt. Vi kan til tests have en række små opgaver klar, som vi kan rette til og bruge. Og vi kan have en række punkter parat som vi skal opservere, når vi tester. Eksempel på testopgaver Find søgefunktion Hvad tror du sker under linket her. Tilmeld dig netværket Observationer Hvad 'klikkede' brugeren allerførst på? Hvad var svært? Valg af litteratur og andre kilder Bill Buxton, Sketching User Experiences B. J. Fogg, Computers as Persuasive Tools in Persuasive Technology Using computers to Change what we think and do Jens H., Jensen, Motiverende design Ole Gregersen & Ian Wisler-Poulsen, Hvad er Usability? i Usability Jennifer Niederst Robbins Learning Web Design 5

Projektorganisering og tidsplan Gruppen består af 5 medlemmer. Vi mødes hver torsdag på universitetet og derudover på andre dage efter behov. Indledningsvist diskuterer vi i fælleskab projektets mål, metode, fremgangsmåde mm og senere design/struktur mm af nyt website. Opgaver bliver uddelegeret til gruppemedlemmer og der arbejdes individuelt eller i små grupper imellem gruppemøder. Vi har udarbejdet en detaljeret tidsplan, som opsummerer den samlede proces med deadlines og ansvarsområder for gruppens medlemmer. Se tidsplan Til sidst i processen vil 1-2 redaktører have ansvaret for at sammensætte de forskellige delelementer af opgaven til den endelige projektrapport. Tilgængelige ressourcer Vi har kontakt til Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao, og har således mulighed for at få uddybende/afklarende informationer, der kan hjælpe os i arbejdet med hjemmesiden. Vi er i gang med at få adgang til netværkets medlemmer for at lave en indledende brugerundersøgelse af netværkets eksisterende medlemmer. Vi har en række programmer til rådighed, når vi skal lave et re-design af hjemmesiden, herunder Photoshop, notepad++/dreamweaver. Vi anvender Google flittigt i vores arbejde, da vi har oprettet en Google Gruppe, hvor vi kommunikerer med hinanden, uploader filer og billeder, laver brainstorm mm. Gruppens medlemmer har forskellige baggrunde, og vi vil således trække på hinandens faglige kompetencer i projektprocessen. En foreløbig disposition af projektrapporten INDLEDNING OPGAVEVALG TILGÆNGELIGE RESSOURCER PROJEKTORGANISERING PROBLEMOMRÅDE PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODISK TILGANG INTRODUKTION TIL NETVÆRKET NETVÆRKETS BRUGERE NETVÆRKETS MEDLEMMER 6

KOMMUNIKATIONSPLAN MARKEDSFØRING REFERENCER MÅLGRUPPE USP OG MOODBOARD INFORMATIONSARKITEKTUR SITEMAP WIREFRAMES DESIGN FASEN PROTOTYPE USABILITY TEST AF PROTOTYPE BRUGERVENLIGHEDSFAKTORER TÆNKE-HØJT-TEST TESTRESULTAT OG ANVENDELSE HTML OG CSS? SAMMENFATNING OG KONKLUSION REFLEKSION KILDER BILAG GRUPPENS ERFARINGER MED OPGAVEN HVAD VAR SVÆRT HVAD VIL VI GØRE ANDERLEDES NÆSTE GANG Første resultater og refleksioner Målgruppe Vores målgruppe har vi defineret som "fagpersoner i kaffe-, te- og kakaobranchen, der interesserer sig for bæredygtighed". Som nævnt ovenfor har vi allerede en forestilling om, at personer i målgruppen er veluddannede, nysgerrige, har overskud, er vant til at begå sig på internettet, er interesseret i verden omkring sig, går ind for økologi og at gøre noget godt for kloden mm. Disse forestillinger vil blive uddybet yderligere efter en egentlig målgruppeanalyse. Persuasive design Vores site skal overbevise den besøgende om, at det er en fordel at være medlem af Dansk Netværk for Kaffe Te og Kakao. Sitet skal derfor 'overtale' brugeren til at tilmelde sig. Her vil vi undersøge, hvordan vi kan anvende persuasive designmetoder i vores udformning af sitet og finde en god balance mellem den gode oplevelse og den milde 7

overtalelse af brugeren. Vi tænker her på nøgleord som indbydende, nemhed, enkelthed og troværdighed. USP (Unique Selling Proposition) Nøgleord: Netværk / Bæredygtighed Den unikke positionering for Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao: 1 Det er et netværk 2 Det omhandler bæredygtig handel med kaffe, te og kakao. Formålet med bæredygtig handel er: at forbedre dårligt stillede producenters vilkår på markedet at fremme social lighed at beskytte miljøet at øge bevidstheden om de ulige handelsforhold mellem nord og syd at påvirke offentligheden gennem kampagner Det er svært at være unikke i den moderne verden i dag - med et overkommunikeret marked, der er fyldt med informationer, produkter og et massiv visuelt indtryksbombardement. Alligevel begrænses brugernes søgen efter ligestillede produkter, selv med nettets udbredelse, sig til nogle ganske få ydelser - hovedsagligt på grund af faktorer som tid og arbejdsindsats. Vi har valgt at positionere Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao ud fra en unik indfaldsvinkel gennem 3 vigtige punkter: 1 Netværket skal vise at det er forskelligt fra andre lignende hjemmesider og signalere at det har nogle unikke egenskaber: Det er et netværk, der samler både medlemmer og oplysninger om branchen. 2 Medlemmerne skal kunne værdsætte informationen, de får fra Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao: Netværket skal tale til medlemmernes kvalitetsbevidsthed med informationer, der er sagligt begrundede og uddybende om emnet. 3 Netværket skal have et klart budskab, der signalerer at medlemmerne får noget ud af at være med i netværket: Budskabet for medlemmerne er, at man interesserer sig for at produkterne bliver behandlet bæredygtigt. På den måde tilbyder netværket noget unikt. 8

Potentielt samler Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao alle, der har noget at gøre med kaffe, te og kakao (så som importører, risterier, caféer, entusiaster, organisationer mv.), og det samlende element er bæredygtig handel med produkterne. ESP (Emotional Selling Proposition) Nøgleord: Bæredygtighed Som positioneringsstrategi appellerer netværkets ESP mere direkte til det potentielle medlem: Hvis man er medlem af netværket støtter man samtidig bæredygtig handel med kaffe, te og kakao. Det kan formuleres helt enkelt: Netværket sælger god samvittighed Ved at forstærke budskabet om bæredygtighed og den gode samvittighed udløses der en følelsesmæssig reaktion hos det potentielle medlem. Vi vil appellere til en målgruppe, der er interesserede i verden omkring os; til en målgruppe, der ikke vil opbruge verdens ressourcer på en uhensigtsmæssig måde. Det er vigtigt at netværket differentierer sig fra de mere konservative brancheforeninger (f.eks. Brancheforeningen for Kaffe og Te) der primært baserer sig på informationer. Det kan vi gøre ved at netværket udstråler innovation og dynamik i modsætning til et mere statisk udtryk. Det er derfor nødvendigt at fremhæve dynamikken på hjemmesiden i form af aktiviteter, networking, evt. et forum, hvor medlemmer kan kommunikere med hinanden mv. På samme måde er det vigtigt, at synliggøre værdikæden fra jord til bord, det vil sige hele processen fra produktionen af produkterne til det færdige produkt, så netværket derved viser, at de tager hensyn, er miljøbevidste og at de bekymrer sig for de yderste led af produktet - producenterne og deres vilkår. For at understøtte netværkets vision om at være nyskabende og innovativ skal der findes et nyt navn for Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao. Det nuværende navn er værdineutralt og signalerer traditionel brancheforening og er derved ikke sammenhængende med brandet. Moodboard Vores indledende undersøgelser og refleksioner omkring målgruppen, USP og ESP er mundet ud i et moodboard, der forsøger at skabe den stemning vi gerne vil videreformidle på sitet. Se bilag 3. 9

Informationsarkitektur Hjemmesiden skal være nem at bruge Navn og logo skal fremgå øverst på forsiden. Forsiden skal give få, men nyttige/relevante informationer. Vi vil primært bruge forsiden til at "brande" sitet/netværket. Vi vil minimere mængden af tekst på forsiden. Der skal være et stort billede i midten af siden med en kort tekst kan f.eks. være en teaser til et arrangement, nyhed ol. Billede og tekst udskiftes løbende, således at siden fremstår dynamisk. "Bliv medlem", et centralt element allerede på forsiden. Det skal være nemt at blive medlem Navigationen er opdelt i 2: Øverst på siden er en servicemenu med "om os", "presse", "kontakt", søgefunktion mm information om netværket grupperet sammen. Derudover, en indholdsnavigation, som en del af selve indholdet på forsiden få, men relevante navigationspunkter illustreret med billeder, der understøtter brugernes ærinde på hjemmesiden. Der skal være link tilbage til forsiden fra alle undersider Designmæssig sammenhæng mellem forside og undersider Se bilag 1 + 2 for foreløbig sitemap og wireframe for forsiden. 10

Bilag 1: Overordnet sitemap for Dansk Kaffe Netværk Home Om os Netværket Medlemmer Bestyrelsen Kontakt Presse Sponsorer Søg Produkter Kaffe Te Kakao Nyheder Arrangementer Bæredygtighed Certificering Etiske regler Klima Finansiering Bliv medlem 11

Bilag 2: Wireframe indexside 12

Bilag 3: Moodboard 13