Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Eftermiddagens program Den Globale udfordring med særligt fokus på Syrien Flygtninge i Danmark Traumer og PTSD symptomer og behandling Påvirkning af og symptomer på mistrivsel hos flygtningebørnene Hvordan møder vi bedst familierne og deres børn i daginstitutionerne? Fælles faglig drøftelse
DFH Integration hvem er vi?
Den globale udfordring 60 mio flygtninge og fordrevene Den globale udfordring 60 mio flygtninge og fordrevene
Syrien Flygtninge registreret af UNHCR Tyrkiet:1.800.000 Libanon: 1.200.000 Jordan: 630.000 Irak: 250.000 Egypten: 135.000 Tyrkiet Syrien Libanon Jordan Irak Plus mange ikke-registrerede Egypten I regionen Ca. 4 mill. syriske flygtninge
Hospitalet i Aleppo før og efter
Aleppo før og efter
Kurser/uddannelse IT
Kiosken i flygtningelejren
Fakta om Syrien Befolkning: ca. 22 mio. indbyggere 90,3% arabere og 9,7% kurdere, armenere og andre. Ca. 87% muslimer (sunni 74%, alawi, shia og ismaili 13%), 3% drusere, 10% kristne. Sprog: Arabisk (officielt), kurdisk (kurmanji), armensk, assyrisk m.m. Gratis uddannelse for alle (i begyndelse af 2000-tallet læser og skriver 90% af alle mænd og 77% af alle kvinder). Familien forstås som den udvidede familie. Både støtte og kontrol. Familiens ry er ligeså vigtigt som den enkeltes frihed Fysisk straf er for nogle en naturlig del af børneopdragelsen i Syrien. Cultural Orientation Ressource Center, november 2014
10,7 mill. syrere på flugt > 6,5 millioner syrere er på flugt i deres eget land. > Flere end 4 millioner syrere er ifølge FN flygtet til nabolandene Jordan, Libanon, Irak, Egypten, Tyrkiet og Nordafrika. > Andre prøver at få asyl i Vesteuropa.
Syriens børn 5,7 millioner syriske børn er på flugt 3,7 millioner børn er på flugt i Syrien internt fordrevne- de resterende 1,9 millioner er i nabolandene. 2,3 millioner børn inde i Syrien går ikke i skole Undervisningsområdet i Syrien har mistet 50.000 lærere ¼ af skolerne i Syrien er ødelagt
Flygtninge i Danmark
Tallene Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Asylansøgere 5.155 3.806 6.184 7.557 14.815 21.225 Tilladelser 2.124 2.249 2.583 3.889 6.104 10.856 Største asylansøgergrupper 2015 1 Syrien 8.604 2 Iran 2.771 3 Afghanistan 2.288 4 Eritrea 1.738 5 Statsløse 1.717 6 Irak 1.531
Opholdsgrundlag i Danmark Konventionsflygtninge ( 7.1) forfulgt på grund af race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhør til en særlig social gruppe (Ophold gives for 2år plus 2år) Beskyttelsesstatus ( 7.2) (Ophold gives for 1år plus 2år) Midlertidig beskyttelsesstatus ( 7.3) (Ophold gives for 1år+1år+1år uden adgang til familiesammenføring) Rejseform i forhold til Danmark Spontane flygtninge Kvoteflygtninge Familiesammenførte til flygtninge kan ikke længere få rejsen betalt.
Opholdsgrundlag i Danmark (2) Midlertidig opholds- Permanent Statsborgerskab opholdstilladelse opholdstilladelse alle efter 6 år efter 8 år
Flygtninges fordeling til kommunerne Årets 17.000 flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter - kommuner med flest flygtninge i 2016: Ålborg (855) Århus (607) København (335) Region Sjælland: 2.907 i alt Slagelse 225 - Roskilde- 314 Næstved 302 Holbæk 241 Solrød 81 Ringsted 87 Stevns 95 Lolland 155
Kommunernes integrationsopgave > Modtagelse og boliganvisning > Integrationsplan og kontrakt > Helbredsscreening > Danskundervisning 5 års uddannelsesret > Hjælp til beskæftigelse > Koordinering af den generelle integrationsindsats
Flygtningenes økonomi Integrationsydelsen for de nye flygtninge fra 1. sept. 2015 > Opholdskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp (7 af 8 år) > Integrationsydelse til alle der ikke opfylder opholdskravet. SUniveau: 11.888 kr. (enlige forsørgere) 8319 kr. (forsørgere) 5945 kr. (enlige udeboende) > Ingen ret til ferie for integrationsydelsesmodtagere > Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse ved bestået PiD2 (1500 kr.) mulighed for dispensation 1. juli 2016 gælder dette for ALLE, der ikke har haft ophold i DK de seneste 7 ud af 8 år. Alle sager gennemgås fra 1. april > Fuld ret til børnepenge kræver 2 års ophold i Danmark
At bo i eksil > Oplevet ekstreme forhold (flygtningene) > Tab og afsavn (flygtningene) > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient
30-45% af flygtninge i Danmark har traumer LG Insight 2013
Post Traumatic Stress Disorder
Post Traumatisk Stress Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og Rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhe- derne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncen- tration og indlæring, overreaktioner
Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Vordingborg Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg Telefon: 58 27 13 96 E-mail: psyvisitations@regionsjaelland.dk Afdeling i Køge og Slagelse Klinikken har fælles central visitation: Psykiatrisk Visitationsklinik Dr. Sells Vej 35A 4291 Dianalund. Telefon: 58 27 13 96 E-mail: psyvisitations@regionsjaelland.dk
Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress
Børn i traumatiserede familier
Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.
Børns vilkår i traumatiserede familier Usikkerhed om familiens fremtid: - Under flugten - På asylcentret - I omstillingsfasen/integrationen i DK Manglende basal tryghed. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.
Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer smitter > Intergenerationel traumevandring > Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle > Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab > Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst > Brudstykker af forældrenes traumehistorie > Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning
Kort øvelse 2 og 2 Tænk på et minoritetsbarn i mistrivsel I gerne vil hjælpe Snak i 5 min med sidemanden om, hvad barnets symptomer på mistrivsel er
Risiko og beskyttelsesfaktorer afgørende for trivslen > Børn med traumesymptomer ved ankomst til DK: 74,8% > > 9 år senere: > > Børn med symptomer: 22,9% > > Børn uden symptomer: 51,9% > > Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22: 477-489.
STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier > S STRUKTUR > T TALE > R RITUALER > O ORGANISERING > F FORÆLDRESAMARBEJDE Udviklet af Lars Gustafsson, svensk børnelæge
Struktur > Faste rammer > Forudsigelighed > Tydelighed
Tale og Tid > Voksne der gerne vil tale med og lytte til barnet og som tager sig tid til det > Hjælp til at italesætte, også gennem andre udtryksformer end verbalt > Samtale på barnets vilkår > Opfølgning på konflikter > Tid til at lytte til og tale med barnets forældre
Ritualer > Faste ritualer i løbet af dagen, fx omkring start og slut på dagen og spisning > Ritualer omkring fødselsdage og højtider > Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til tidligere > Ritualer er med til at skabe kontrol i eget liv
Organisering > Organisering er med til at skabe tryghed, forudsigelighed og kontrol og hjælpe børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed > Vise, at man forventer noget af barnet og give udfordringer i nærheden af det barnet kan > Lære barnet regler for lege. > Støtte børnenes leg, indtil de magter, at overtage den igen.
Forældresamarbejde Hvis nødvendigt, brug altid tolk. Klare dagsordener til mødet helst kun et punkt. Fortæl hvad du ved om familien Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan mistrivslen handle om? Hjemmebesøg hvis muligt Formidle skrevne og uskrevne regler i skole, institution og fritid. Vær tydelig og konkret
Forældresamarbejde - fortsat Oplys om barnets faglige udvikling og trivsel Udnyt de ressourcer der er hos familien Respekt for forældrenes rolle og ansvar. Afklare gensidige forventninger. Alle vil barnet det bedste Gå aldrig ud fra, at socialforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt og husk den skærpede underretningspligt
FØR: Forældresamarbejde med tolk Det er pædagogen der er samtalens vært ikke tolken Brief kort tolken deltagere, emner, varighed overhold tiden! UNDER: præsenter tolken og forklar rollen: neutral, tavshedspligt, oversætter alt Tal direkte til forældrene og ikke til tolken Tal i enkle og korte sætninger husk tid til oversættelsen Forklar evt. begreber Ved lange samtaler - hold en pause undervejs Afslut samtalen med en opsamling, der sikre alle har forstået alt. EFTER: Saml kort op sammen med tolken.
Fritidspuljen > https://fritidspuljen.flygtning.dk/ansoegning-formular > Hotline: 26 11 06 22
Tak for ordet Tak for ordet! Maiken.lundgreen@drc.dk