Renovering og nybyggeri

RENOVERING OG NYBYGGERI Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 31.03.05 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.05U dskrift dato: 31.03.05 Renovering og nybyggeri Generelt Transport Opbevaring Depoter Ventilation Ventilation gennem åbne vinduer Sengeredningscentral Operationsafdeling Andre forhold på operationsgangen Generelt for materialer og inventar på senge- og behandlingsafsnit og øvrige rum Skyllerum Sengestuer Rengøringsvenlig indretning o Gulvbelægning o Vægbeklædning o Loftsbeklædning o Ventilationsarmaturer o Hånddesinfektionsmiddel o Håndvaske o Toiletter o Inventar Side 1 af 1 3743-119.doc

RENOVERING OG NYBYGGERI Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 01.07.05 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 01.07.05 Renovering og nybyggeri. Generelt Ved planlægning af sygehus eller andet institutionsbyggeri og renovering af det eksisterende er det nødvendigt at tage vidtgående hensyn til infektionshygiejne. Det bør i videst muligt omfang tilstræbes at skabe optimale vilkår for isolation af smittekilder og afbrydelse af smitteveje gennem indbygget hygiejne Ved indbygget hygiejne forstås bygningsmæssige forhold, der sikrer rigtige arbejdsgange og at afdelingens funktioner kan udføres på en sådan måde, at det virker lettest og logisk for personalet og patienterne at udføre. Indbygget hygiejne må være konsekvent, logisk, de rigtige procedurer må være de letteste og de billigste. Side 1 af 16

NOROVIRUS Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 18.04.07 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 18.04.07 Kort om Norovirus: Norovirus- virus sygdommen er udbredt i Danmark i det sene efterår og starten af vinteren. Der er ingen opgørelser over indsendte fæcesprøver fra Grønland og det er dermed svært at sige noget om udbredelsestidspunktet på Grønland. Med grønlandske ptt. der bliver behandlet i Danmark, ledsagere til disse ptt., grønlandske ferie og forretningsrejsende i Danmark er denne infektionssygdom dog også en risiko for det grønlandske samfund og for sundhedssektoren i særdeleshed. Infektionen hører til under de nosokomielle infektioner, altså en infektion man pådrager sig under sin indlæggelse/behandling. Infektionssygdommen kaldes også populært for Roskildesyge, idet den er beskrevet der for første gang i 1935. Sygdommen skyldes en infektion i tarmslimhinden med et virus, også kaldet Small Round Structured Virus. Virus kan påvises i fæces ved hjælp af elektronmikroskop. Dette udføres i virologisk afdeling ved Statens Serum Institut og kun påvisning af virus i fæces giver mulighed for at diagnosticere sygdommen. Sygdommen giver sig udtryk i pludseligt indsættende opkastninger af nærmest eksplosiv karakter. Man kan have kvalme, diarre, almen utilpashed, svimmelhed og eventuelt temperaturforhøjelse og mavesmerter. Disse symptomer kan optræde enkeltvis eller man kan have flere af symptomerne samtidigt. Inkubationstiden, d.v.s. den tid det tager fra man er blevet smittet til man bliver syg er 1-2 dage. Sygdomsvarigheden er som regel 2-3 dage. Ældre mennesker eller personer, som i forvejen er svækkede, kan være længere tid om at komme sig. Smittespredning: Norovirus virus er meget hårdfør og kan overleve udtørring, kulde og opvarmning. Den kan overleve, men ikke opformere sig i fødevarer. Sygdommen spredes meget let, idet der kun skal 10-100 viruspartikler ned i mavetarm-kanalen for at man bliver smittet. Smitten sker således ved direkte kontakt med fæces, opkast eller genstande, der er blevet forurenet med dette. Om man kan blive syg af de viruspartikler, der kan holde sig svævende i rummet efter en eksplosiv opkastning er ikke afklaret. Derimod ved man, at ca. 50 % af de personer, der er udsat for smitte bliver syge. Efter at have været smittet med Norovirus vil man opnå kortvarig immunitet overfor sygdommen. Man vil dog ikke opnå immunitet overfor andre virustyper som giver lignende sygdom. Norovirus er altså ekstremt smittende og giver som sådan et indtryk af hygiejnen i den ramte institution. Side 1 af 2 3743-118

Transport Transport i sygehuset omfatter patienter, senge, sengetøj, linned, utensilier og affald. Det ideelle transportsystem må være opbygget således, at der sker en komplet adskillelse mellem rent og urent gods at transportmaterialet ( vogne, stativer, kasser etc.) gennemgår en obligatorisk rengøring og desinficering hver gang det har været anvendt til transport af urent gods. Afdelinger som modtager urent gods er centralkøkkenet, centralforsyningen ( der hvor urent gods modtages, operationsafdelingen eller skyllerum, se senere) og affaldsforbrændingen. På mindre sygehuse og på sygeplejestationer sker forarbejdningen af det urene gods direkte på afdelingen, hvilket stiller krav til indretning af afdelingen og emballering af affald. Opbevaring Opbevaring af gods sker efter adskillelsesprincip rent og urent. Der må derfor være en klar adskillelse mellem rene og urene depoter og depoterne må være placeret på en sådan måde, at deres rette anvendelse er logisk og nem at anvende. Side 2 af 16

Depoter Rene depoter skal findes så nær arbejdsstedet som muligt anbefales at have gennemstikskabe på operationsgang og sygestuer opbevaringshylder skal have en sådan udformning, at godset kan opbevares i den oprindelige beskyttende emballage eller i kasser skal have døre Urene depoter bør placeres så de let kan tømmes uden at det urene gods skal transporteres gennem lokaliteter, hvor der opholder sig patienter bør placeres i tilslutning til skyllerummenes urene side skal være udstyret med håndvaske og hånddesinfektionsmidler skal være udstyret med div. stativer til affald og emballage skal have dør der kan lukkes kan med fordel have vindue i døren Depoter for sterilt materiale skal placeres således at det kun er personale iført rent arbejdstøj og rent fodtøj, der har adgang skal have lukkede skabe, evt. med skuffer skal have dør skabe kan med fordel have glaslåger er ideelt indrettet med særskilt overtryksventilation Side 3 af 16

Ventilation Sædvanlig ventilation sker efter opblandingsprincippet og har kun ringe effekt på luftens bakterieantal. Ved overtryksventilation kan man sikre sig, at luftfornyelsen i det ventilerede område sker via ventilationsanlæggets indblæsningsarmatur, og at luften forlader området via passiv passage gennem aftrækskanaler, dørsprækker og andre utætheder. På operationsstuer, opvågningsstuer og stuer til beskyttelsesisolation, hvor man tilstræber et lavt bakterieindhold i luften bør der anvendes overtryksventilation med filtreret luft, sædvanligvis anvendes 10-20 luftskifter pr. time. Overtryksventilation fungerer kun, hvis alle døre og vinduer er lukkede. Undertryksventilation bør principielt anvendes i urene rum som f.eks. skyllerum og toiletter, men ofte vil man kunne nøjes med passiv ventilation fra de omgivende rum via tilstrækkeligt dimensionerede udluftningskanaler fra de urene rum. Kondensvand i ventilationskanalerne fører til vækst af skimmelsvampe og den relative luftfugtighed bør ligge under dugpunktet. Hvis ventilationskanalerne passerer gennem uopvarmede områder bør de varmeisoleres. Befugtning og køling med vand i åbne systemer bør ikke anvendes. Luftfiltrering er kun aktuelt i operationsstuer. Filtrene skal kunne tilbageholde partikler større end 5 um. Ventilationsarmaturer samler støv på grund af den elektrostatiske opladning og bør derfor have en udformning og en placering, der gør det nemt at rengøre dem. Ventilation gennem åbne vinduer Åbne vinduer i 3-4 min pr time giver en effektiv ventilation. Vinduer anbefales derfor, at kunne åbnes i alle rum. Side 4 af 16

Sengeredningscentral Er en ideel løsning på opbevaring af urene senge fra afdelingen, rengøring af senge og en ren afdeling for rene opredte senge. Der bør være tydelig inddeling af de 3 zoner for urent, rent og opbevaring. Der bør være mulighed for udluftning, depotfunktion for rent linned og urene tekstiler, gulvmateriale der tåler afspuling og mulighed for at aflukke de enkelte rum. Side 5 af 16

Operationsafdeling Inddeles sædvanligvis i 4 zoner: Beskyttelseszone: omklædning, indgangssluser for personale og patienter, evt. kontorarealer, dikterrum og venterum Ren zone: personalekorridor, anæstesirum, rene forsyningsrum og depoter, rum til kirurgisk håndvask og steril iklædning samt røntgenrum. Steril zone: operationsstue, forberedelsesrum og evt. steriliseringszone Afrydningszone: sorteringsrum, rum for rengøring og desinfektion af instrumenter, rum for affald, evt. laboratorium. Sorterting og rengøringsrum bør indrettes som gennemgangsrum, hvor det urene udstyr passerer ind i den ene ende Andre forhold på operationsgangen Der skal være mulighed for at udføre hånddesinfektion på stuen for det cirkulerende gulvpersonale. Patientens seng bør ikke indføres på operationsstuen. Operationsafdelingen bør indrettes således at patienter kan flyttes fra seng til et mobilt leje udenfor stuen. Der bør være omklædningsmuligheder på afdelingen med mulighed for bad ved arbejdets afslutning. For hver to operationsstuer bør der indrettes vaskerum til kirurgisk håndvask med friskt ledningsvand i blandingsbatterier, hvor mulighed for at gennemskylle med hedt vand er tilstede. Vandhaner skal udformes med baghåndskøller eller albuekøller, alternativt knæ- eller fotocellebetjent. Vaskekummer kan med fordel udstyres med skærm til at forebygge sprøjt til tøj og omgivelser. Vaskekumme eller skærm bør anbringes så lavt at de tillader vask med sænkede albuer. Side 6 af 16

Vaskerum skal placeres, så der kan udføres kirurgisk håndvask uforstyrret og med direkte adgang til operationsstuen. Gennemstiksskabe i operationsdøren og samtaleanlæg anbefales, da det begrænser trafikken ud og ind af operationsstuen. Operationsdøren bør åbne indad på stuen og være forsynet med albuebetjente dørhåndtag. Skabe på operationsstue skal være hævet 30 cm over gulvet og gerne med glaslåger. Øvrigt udstyr på operationsstuen bør være i materiale med glatte og let tilgængelige overflader, der tåler rengøring med almindelige rengøringsmidler og lejlighedsvis desinfektion med eks. ethanol eller klormidler. Side 7 af 16

Generelt for materialer og inventar på senge- og behandlingsafsnit og øvrige rum Gulv- og vægmateriale må kunne tåle daglig vask med vand og sæbe, og lejlighedsvis brug af desinfektionsmidler ( eks ethanol og klorholdige midler). Inventar må kunne tåle daglig afvaskning med vand og sæbe og lejlighedsvis overfladedesinfektion med midler indeholdende ethanol og klor. Inventar skal have glatte, bestandige og lettilgængelige overflader. Side 8 af 16

Skyllerum Skyllerummenes indretning er af stor infektionshygiejnisk betydning, idet der her er rige muligheder for krydskontaminering. Skyllerummets størrelse, indretning og antal er bestemt af afdelingens funktion og patientklientel. Skyllerum bør placeres således at der er kortest muligt og gerne direkte adgang fra sygestuerne og således at personalet kan åbne døren uden at bruge hænderne. Skyllerummene bør indrettes enten til gennemgang således at personale og utensilier passerer fra patientstuer ind i det urene område, via det rene område og ud igen på gangen eller som to kommunikerende rum, hvor utensilierne passerer fra det urene rum til det rene via gennemstiksbækkenskyllere og dekontaminatorer eller gennemstikskabe. Skyllerummet kan have følgende funktioner: Destruktion og bortskaffelse af infektiøst materiale som afføring (fæces) urin, opkast, pus etc. Opsamling og emballering af affald Opsamling og emballering af urent linned Desinfektion og rengøring af flergangsutensilier ( vaser, bækkener, vandfade og lign.) Opsamling af prøver af fæces, urin og lign. Opbevaring af rengjorte flergangsutensilier For at kunne opfylde disse funktioner bør der i et skyllerum findes følgende: bækkendekontaminator opvaskemaskine til termisk desinfektion (80 grader i 10 min, 95 grader i 3 min eller 90 grader i 1 minut) evt. udslagskumme til vaskevand, blomstervand og lign. stålbord til evt manuel rengøring stativer til linnedposer stativer med pedallåg til affaldsposer, emballage til bortskaffelse af klinisk risikoaffald Side 9 af 16

skabe med aftræk til opbevarelse af prøver skabe til opbevaring af evt. desinfektionsmidler skabe til opbevaring af rene utensilier stativ til urene bækkener/andre urene utensilier hånddesinfektionsmiddel, håndvask med flydende håndsæbe, håndcreme og papirengangshåndklæder Side 10 af 16

Sengestuer Håndhygiejnefaciliteter skal forefindes (hånddesinfektionsmiddel, håndvask med flydende håndsæbe, håndcreme og papirengangshåndklæder) Vinduer der er til at åbne. Rengøringsvenligt inventar som nævnt ovenfor. Side 11 af 16

Rengøringsvenlig indretning Da der stilles større krav til rengøring i sygehuse end i andre institutioner og i private hjem er det vigtigt, at man ved nybygning og ombygning har fokus på rummenes rengøringsvenlighed. Samtidig må man erindre, at selv om man betragter f.eks plejehjem, langtidsafdelinger og psykiatriske afdelinger som steder man gerne vil give et hjemligt præg, så er sådanne afdelinger/institutioner ligesåvel i risiko for at blive ramt af epidemier og må således også indrettes udfra en hygiejnisk tankegang. Gulvbelægning Bør kunne tåle daglig afvaskning med vand og sæbe, pletdesinfektion med alkohol eller klorholdige midler og en større overfaldedesinfektion med klorholdige desinficerende rengøringsmidler. Tæppebelægning anbefales ikke. Vinyl eller fliser lægges op af væggen i en afsluttende kant. Vinyl lægges uden sammenføjninger, der kan løsnes. Vægbeklædning Bør kunne tåle daglig afvaskning med vand og sæbe, pletdesinfektion med alkohol eller klorholdige midler og en større overfaldedesinfektion med klorholdige desinficerende rengøringsmidler. Loftsbeklædning Skal være glat og uden huller Bør kunne tåle lejlighedsvis ( 2-4 gange årligt) afvask med vand og sæbe Ventilationsarmaturer Skal let kunne tages ned og rengøres. Hånddesinfektionsmiddel Ophængningsstativer til hånddesinfektionsmidler skal være albuebetjente, lette at rengøre og udskifte desinfektionsmiddel på. Side 12 af 16

Hånddesinfektionsmiddel skal opsættes i alle rum, hvor der kræves hånddesinfektion før alle rene procedurer, efter urene procedurer hvor hænderne er blevet tørt men ikke synligt forurenet, samt hvor der er behov for at supplere håndvask med hånddesinfektion. Hånddesinfektionsmidler kan med fordel sættes op ved hver patientseng eller ved indgang til sengestuer. Hånddesinfektionsmidler tilsat glycerol kan hvis der spildes fra dispensoren gøre gulvet fedtet med risiko for faldulykker, - videre kan visse former for gulvbelægning tage skade af hånddesinfektionsmidlet, hvis det drypper ned på gulvet. Hånddesinfektionsmidler bør derfor hænge over f.eks en papirkurv og bør ikke placeres direkte i gangarealer. Håndvaske Håndvaske skal installeres i rum, hvor der udføres funktioner, der kræver håndvask før påbegyndelse af rent arbejde eller efter urent arbejde. Vægbeklædning bag håndvasken skal være af glat vandfast materiale, som kan tåle afvaskning med vand og sæbe og alkohol og klorholdige desinfektionsmidler. Håndvaske skal være uden overløb. Håndvaske med indvendig vandlås bør foretrækkes. Håndvaske skal være udformet således, at de er lette at rengøre og desinficere og så det ikke er muligt at sætte ting fra sig på vasken. Ved håndvaske til patientbrug bør der ophænges en hylde, der gør det muligt for patienten at lægge sine toiletting fra sig. Vandhaner skal udformes med baghåndskøller eller albuekøller, alternativt knæ- eller fotocellebetjent. Dispensor med flydende håndsæbe, desinfektionsmiddel og håndcreme skal ophænges ved vasken. Sæbe-og cremedispensor skal være udformet således at det ikke er muligt at forurene indholdet ved brug. Side 13 af 16

Papirhåndklæder skal dispenseres, så det er muligt at tage håndklæderne ud uden at forurene de øvrige. Papirdispensor skal hænges ved siden af vasken, så en skraldespand kan placeres nedenunder. Toiletter Toiletter bør være vægophængte eller med skjult vandlås og afløb. Toiletter bør være lavtskyllende. Gulv og vægbelægning omkring toilettet må kunne tåle daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler og lejlighedsvis desinfektion med eks. ethanol eller klormidler Sæde og låg skal udformes så rengøring lettes, d.v.s. med glatte flader på både over- og underside. Sæde og låg skal kunne tåle daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler og desinfektion med klorholdige desinfektionsmidler eller alkohol. Der skal altid installeres håndvask, i rum hvor der er toiletter. Inventar Inventar skal udføres således at det er muligt at rengøres og desinficeres. Alle vandrette og lodrette flader skal være af glat, ikke porøst og bestandigt materiale, der tåler daglig rengøring med vand og sæbe og lejlighedsvis pletdesinfektion eller overfladedesinfektion med alkohol eller klorholdige midler. Polstrede stole med fast stofbetræk bør ikke anvendes. Ophængte skabe skal placeres, så det er muligt at vaske under dem. Åbne hylder placeres 30 cm over gulvniveau. Dørgreb skal være af bestandigt materiale, der tåler daglig rengøring med vand og sæbe og lejlighedsvis pletdesinfektion eller overfladedesinfektion med alkohol eller klorholdige midler. Varmeapparater skal have en enkel og glat overflade og må ikke have synlige lameller. Side 14 af 16

Når renovering skal sættes i gang vær da opmærksom på følgende Skærm af Mængden af støv og snavs vil forøges i renoveringsperioden. Vær opmærksom på at orientere de respektive afdelinger Afdæk og skærm af i fornødent omfang. Gennemtænk afskærmningen, således at der oprettes logiske og hygiejniske gennemgange og transportveje for håndværkere, personale og patienter. Orienter via skiltning og afmærkning på gulvet, hvor der er adgang forbudt og hvor man må færdes. Etabler gangområder Forbehold afmærkede elevatorer, trapper og gange til håndværkere. Vær opmærksom på at etablere nye gennemgange efterhånden, som arbejdet færdiggøres, og der begyndes på nye arbejdsområder. Afskærmningen skal være af robust, glat materiale, der skal lukke tæt. Døre i afskærmningen skal være tætte, lette at åbne og bør lukke automatisk. Afskærmning bør indeholde skiltning, der angiver at dette er afskærmet arbejdsområde, og kun for autoriseret personale. Klæd om Omklædning eller overtræk skal bruges i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at håndværkere passerer igennem afdelinger. Ventilationssystemet! Vær opmærksom på forurening af ventilations og vandsystemer, når de i perioder ligger stille. Vær opmærksom på hvor luftindtag placeres under renovation og ved fast placering. Luftindtag skal kunne indhente luft uden form for forurening eller luftgener. Luftfiltre skal checkes hyppigere i perioder og områder med megen støv. Side 15 af 16

1 Luftskiftet på operationsstuen checkes efter at ventilationen er genetableret. Vintermåneder, hvor forekomsten af Aspergillus (svampe) er mindst, er at foretrække til renovering Rengøring Arbejdsplads og omgivende område bør rengøres oftere end resten af hospitalet. Arbejdsområdet rengøres før og efter afskærmningen fjernes. Kontroller renhedsgraden igen 1 uge efter at afskærmningen er taget ned, så lang tid tager det for støvet at sætte sig. Transport af affald Transporter byggeaffald i lukkede containere. Transporter affaldet bort løbende, lad det ikke hobe sig op. Transporter affaldet ud den hurtigste og mest hygiejniske vej, f.eks. gennem vinduet i stedet for med elevatorer og ad gange. Til slut Vær opmærksom på at få åbnet alle vandlinier og at få reetableret alle ventilationskanaler ved slut på renoveringen. 1 Side 16 af 16