Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet



Relaterede dokumenter
Arbejdsrapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

Stenrev som marint virkemiddel

Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Fiskenes krav til vandløbene

Læsø Trindels nye rev i Arbejdsrapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Stallingen en spændende laksefisk

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

ABC i vandløbsrestaurering

BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J - FRI

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark

MiljøBiblioteket. havets oaser. Stenrev. Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig. Gads Forlag

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord.

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

WWF Verdensnaturfonden

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

HAVETS NATUR. et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet. Det Grønne Kontaktudvalg Oktober Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon

Havbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning

Design af stenrev Livø NV

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening -

Natura 2000 December 2010

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Institut for Akvatiske Ressourcer

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Produktion i plantelaguner

Vadehavet. Navn: Klasse:

Projektbeskrivelse Kunstigt rev i Det Sydfynske Øhav

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Varmere klima giver mere iltsvind

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Jagten på den gode økologiske tilstand

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev

Referat af 7. møde i Natura 2000 Dialogforum afholdt den 27. juni 2013

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 2500 m 2 på ejendommen matr. nr. 1a Lindholt Gde, Tvis.

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Status for laksen i Danmark -siden Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

Edderkopper - målestok

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr :

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

Tilladelse til at rørlægge del af afvandingsgrøft på matrikel 3ad Skellerup By, Linå

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Endelave, den 11. januar Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

30. januar Indledning, baggrund og formål

Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012

Teknisk anvisning for marin overvågning

Transkript:

Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500 øer

Størsteparten af kysten består af blødbund

Blødbund, levested for mange bunddyr, der lever i eller ovenpå bunden Ingen struktur Byttedyr, der enten grave sig ned eller bevæger sig ovenpå bunden Tilsyneladende bart men der kan være over 100.000 ind/m 2 Fra Danmarks Natur

Stenrev Stor artsrigdom Stor mængder På 4 m 2 blev der fundet: 67 algearter 19.000 dyr fordelt på 163 arter Dahl et al. 2003 Foto: Kim Lundshøj, www.naturstyrelsen.dk

Stor variation i saltindhold Stor variation i den vegetation og dyresamfund der findes på disse rev. Fra Dahl, Lundsteen og Helmig, 2003. Ca 1.200 km 2 dækket af stenrev

Almindelige stenrev danner små eller større oaser af liv på havbunden. Den hårdbund fungerer som fæste for tangskovens planter. Foto: Scanpix/Svend Erik Jørgensen. Fra Dahl, Lundsteen og Helmig 2003.

Almindelige stenrev danner små eller større oaser af liv på havbunden. Den hårdbund fungerer som fæste for fastsiddende bunddyr. Foto: Per Dolmer. DTU Aqua

Havkarussen er den mest almindelig fisk på danske stenrev. Tangskoven og stenene fungerer som opvækst eller gydeområde for mange fisk. Foto: Erling Svensen Fra: Dahl, Lundsteen og Helmig, 2003.

Sportsfiskere kender godt disse produktive stenrev Randers fjord: Udover fiskeriet langs kanterne, kan der vades og fiskes både på nord og sydsiden af "revet". Specielt nordsiden er interessant idet bunden her er dækket med store mængder blåmuslinger. http://www.brakvand.com/index.php/fiskpladser/randers-fjord/120-stenrevet

Tangspræl lever i vegetationen. Tangskoven og stenene fungerer som skjulesteder for fisk og skaldyr. Foto: Steffen Lundsteen Fra: Dahl, Lundsteen og Helmig, 2003.

Fladfisk bruger blødbunden i mellem sten eller stenrev. Stenrev fungerer som fødekammer. Foto: DHI

Stenrev er enestående miljøer for planter og dyr oftest forbundet med høj biodiversitet Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon www.dn.dk Planterne i tangskoven optager og binder kvælstof og fosfor fra havet.

Tangskoven skaber en kompleks struktur, der rager op over bunden. Her ses ofte mange kutlinger. Fotos: Kim Lundshøj og Steffen Lundsteen Fra: Dahl, Lundsteen og Helmig, 2003. Stenrev fungerer som områder hvor fisk søger til for at finde føde (bunddyr eller småfisk). Kultinger er byttedyr for mange fiskearter

Tangskovens dannelse afhænger af en stabil fasthæftningsmulighed, samt bl.a. dybden (lys) og saltindhold. Foto: Fra Dahl, Lundsteen og Helmig 2003. Stenrevene med deres tangskove i kystnære områder beskytter kysten mod havets kræfter (energi dæmpende effekt)

Huledannende rev er mere spektakulære stenrev. Hulrum mellem stenene kan være levested for fisk, hummer eller krabber. Hulrummene danner levesteder for mange dyr, heriblandt småfisk, fiskeyngel og hummer

Brunalger På huledannende rev findes de store sten; dem der især har interesse for stenfiskere Rødalger Brunalger På de store sten findes især de store brunalger. Her dannes tangskoven. Havkarusser Rødalger Rødalger med mosdyr (Foto af Karsten Dahl)

Sten (antal) Stenrevs struktur, påvækst og fiskesamfund i Lillebælt (NATURA 2000) Christensen, Dinesen, m.fl. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Fra 16 dykkertransekter af 50 m længde (dybde: 4.5-7.9 m) (antal sten: 470) <20 cm >45 cm Bevoksning: 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Sten størrelse i diameter (cm) Mosdyr, rød- & brunalger Rød- & brunalger Brunalger Rødalger

De huledannende stenrev på lavt vand var især genstand for stenfiskeri. Estimeret at 40 km 2 stenrev er fjernet på 50 år. Estimeret at kun omkring 5 ha af de oprindelig huledannende revområde på lavt vand ikke er blevet berørt af stenfiskeri.

Fra Stig Helmig, Naturstyrelsen Natura2000 områder samt habitatområder

Konklusion De store sten er vigtige for at stabilisere stenrevene Hullerne mellem stenene kan være vigtige leve og skjulesteder for fisk og skaldyr Tangskoven, der vokser på stenrevene optager og binder kvælstof og fosfor Tangskoven, der vokser på stenrevene kan ligeledes være en vigtig leve og skjulested for mange dyrearter

Konklusion Enkelt stående sten er også vigtige som hårdbund for vegetation og fastsiddende dyr hvad betyder de i sammenhæng for et område? Enkelt stående sten kan fungerer som trædesten i havet og dermed som Blå korridorer bl.a. for mindre migrerende fisk og krebsdyr, men vi ved endnu ikke hvor store og tætte stenene skal være for at opnå en gunstig virkning

Konklusion Stabile stenrev er vigtige habitater i marine økosystemer fordi de: danner hårdsubstrat for fastsiddende dyr og planter betydning for biodiversiteten er vigtige gyde og opvækstområder for fisk og skaldyr

Konklusion Stenrev er især vigtig på lavt vand (< 10 m) her er i særlig grad levested for hårdbundsvegetation (lyset) Vegetationen kan optager næringssalte (N og P) Stenrev samt tangskoven kan have en funktion som beskyttelse mod kysterosionen