Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og administrativ forvaltning af loven... 3 2. Botanik... 4 3.

Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nyborg Kommune 2009

Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og administrativ forvaltning af loven.... 3 2. Botanik... 4 3. Biologiske og Økologiske egenskaber.... 5 4. Kæmpebjørneklo, en invasiv art, en udfordring for naturen lokalt og nationalt... 6 5. Problemformulering... 6 5.1 Målsætning.... 7 6. Tidsfrister for bekæmpelse... 7 7. Registrering af Kæmpebjørneklo... 8 7.1. Kortlægning.... 8 8. Hvordan bekæmpes kæmpebjørneklo.... 10 8.1. Rodstikning.... 11 8.2. Manuel Slåning.... 11 8.3. Skærm-kapning.... 11 8.4. Græsning.... 12 8.5. Opgravning og pløjning.... 12 8.6 Kemisk bekæmpelse... 13 8.7. Alternative metoder..... 13 8.7.1. Waipuna Systemet.... 14 8.7.2. VegaNo.... 14 8.7.3. Flydende kvælstof.... 14 8.8. Bekæmpelsesmetode i forhold til lokalitet og plantetæthed.... 14 9. Sundhedsrisiko.... 16 Litteraturliste:... 17 2

Handleplan for kæmpebjørneklo i Nyborg Kommune Nærværende handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i Nyborg Kommune, indeholder en generel beskrivelse af planten mht. biologi, økologi og bekæmpelsesstrategi. Endvidere lovgrundlag for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo ved udarbejdelse af en egentlig indsatsplan samt kort over områder i Nyborg Kommune, hvor bekæmpelse af Kæmpebjørneklo skal prioriteres. Udarbejdelse af indsatsplaner skydes til 2009, idet der politisk på nuværende tidspunkt evalueres et behov for at ændre lovgrundlaget i forbindelse hvilket beføjelser der skal administreres efter. Det forventes at reglerne for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo skærpes, således som de kendes fra flyvehavrebekendtgørelsen, og at det kommunale administrative arbejde dermed lettes. 1. Lovgivning om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo og administrativ forvaltning af loven Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo er reguleret af bekendtgørelse nr. 862 af 10 /09 2009. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov nr. 434 af 9. juni 2004 om drift af landbrugsjorder. Det er lovens formål, at planten udryddes, således at den enkelte plante dør og at den enkelte plante ikke på noget tidspunkt reproducerer sig selv. Ifølge bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo har kommunen mulighed for at udarbejde en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo på private og offentlige arealer. En indsatsplan skal indeholde en angivelse af indsatsområdet, en detaljeret plan for bekæmpelsen med frister for, hvornår bekæmpelsen skal have fundet sted de enkelte år samt en vejledning i hvilke bekæmpelsesmetoder, der hensigtsmæssigt kan anvendes. Ifølge bekendtgørelsens 4, er kommunen forpligtiget til at føre kontrol med bekæmpelsen af Kæmpebjørneklo på de pågældende arealer. Indsatsplanen er forpligtende for både Nyborg Kommune og private lodsejere. Forslaget til indsatsplanen skal offentliggøres, når kommunen har vedtaget planen, og det skal være muligt at fremsætte indsigelser m.v. mod forslaget til indsatsplan i mindst 8 uger. Efter høringsperioden kan planen endeligt vedtages. Hvis der foreligger en vedtaget offentliggjort indsatsplan, har ejere af arealerne pligt til at bekæmpe planten effektivt i overensstemmelse med indsatsplanen. Overholdes indsatsplanens bestemmelser ikke, kan kommunen, ifølge bekendtgørelsens 5, påbyde lodsejeren, at bekæmpe Kæmpebjørneklo på sin matrikel. Efterkommes påbuddet ikke, kan lodsejeren pålægges en bøde. Endvidere har Kommunalbestyrelsen hjemmel til at sørge for bekæmpelsen, men kan ikke afkræve udgiften dækket. 3

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til Plantedirektoratet. Plantedirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det fremhæves, at vedtagelsen af en indsatsplan kan kræve betydelige ressourcer for kommunen, både administrativt og driftsmæssigt. Der er nemlig ikke afsat statslige midler til udarbejdelse af indsatsplaner, administration af en vedtaget indsatsplan eller til den egentlige bekæmpelse, da opgaven ikke er lovbunden. Der må derfor påregnes administrative omkostninger i forbindelse med kontrol af indsatsplanens overholdelse, sagsbehandling efter Naturbeskyttelsesloven, ved bekæmpelse på naturarealer, udstedelse af påbud, kontrol af overholdelse af påbud og eventuelle politianmeldelser. Hertil kommer, at der i driftsafdelingen skal anvendes ressourcer til, at foretage bekæmpelse på kommunalt ejede arealer samt privat ejede arealer, i de tilfælde, hvor ejere af arealer, med forekomst af Kæmpebjørneklo, ikke overholder udstedte påbud. Bekendtgørelsen om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo er som nævnt udstedt i medfør af Lov om drift af landbrugsjorde, ligesom i øvrigt bekendtgørelse om bekæmpelse om flyvehavre er udstedt af samme lov. Loven er udpeget til lovovervågning og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i den forbindelse bl.a. bedt kommunerne redegøre for, hvordan loven anvendes samt at fremkomme med forslag til forbedringer. Redegørelser skulle foreligge inden den 10. august 2007. I forlængelse af denne redegørelse, har ledergruppen fra de fynske kommuner, iværksat en fælles kommunal evaluering af de administrative meromkostninger ved implementering af en indsatsplan. Der er endvidere af regeringen igangsat et arbejde med at udarbejde en samlet handleplan for bekæmpelse af invasive arter. Handleplanen udkom i efteråret 2008 og indeholder en række anbefalinger om invasive plantearter. På baggrund af handleplanen og lovovervågning er der forventning om, at det politisk vurderes, om der er behov for at justere loven. 2. Botanik Kæmpebjørneklo er en skærmplante, som bliver mellem 2 til 5 meter høj. Planten har store hvide blomster-skærme, der kan have en diameter på op til 80 cm og ses i juni til august hvorefter frøene spredes fra august til oktober. Bladene er store, ofte meterlange og saftiggrønne. Stænglen er furet og mere eller mindre håret og er op til 10 cm i diameter med rødviolette pletter. 4

Fig. 1. Udvikling af bladene hos Kæmpebjørneklo fra kimblad til fuldt udviklet blad (Tegning af J. Ochsmann). Kæmpebjørneklo har med sine store og kraftige blade en skyggende effekt, der fortrænger de naturlige forekommende plantesamfund. Planten kan blive 12 år gammel, men i de fleste tilfælde dør planten efter 3 til 5 år, når den har blomstret. Det er i tilfælde, hvor vækstbetingelserne er dårlige f.eks. på næringsfattig jord, skygge, tørke eller regelmæssig græsning eller slåning, at blomstringen udskydes, indtil planten har opbygget tilstrækkelige næringsreserver. Kæmpebjørneklo trives godt i vort klima, hvor den gror på de fleste lokaliteter, den foretrækker imidlertid en fugtig jordbund og ses derfor ofte langs vandløb, moser og søer. 3. Biologiske og Økologiske egenskaber Plantens succes som invasiv art skyldes, at den er særlig konkurrencedygtig overfor andre planter, hvilket skyldes både biologiske og økologiske egenskaber. Kæmpebjørneklo vigtigste egenskaber: 1. Spirer tidligere i foråret end den omgivende vegetation. 2. Hurtig vækst hos vegetative planter og evne til, at danne et tæt plantedække henover den omgivende vegetation. 3. Stabil andel af planter, der blomstrer og producerer frø. 4. Blomstring tidligt i vækstsæsonen sikrer frøene tilstrækkelig tid til at gennemføre udviklingen. 5. Evne til at udsætte blomstringen under stress indtil rigelige næringsreserver er oplagret. 6. Evne til at producere levedygtige frø ved selvbestøvning. 7. Stor frøsætning, der gør det muligt for en enkelt plante at starte en invasion. 5

8. Mange plantefrø i jorden, som er spiredygtige efter flere år. 9. Effektiv nedbrydning af frøenes dvaletilstand ved lave temperaturer om vinteren. 10. Høj spiringsprocent for alle frø, uanset hvor på moderplanten frøene er produceret. 11. Lav dødelighed hos etablerede planter. 12. Mange og forskellige sekundære plantestoffer, som virker som effektive forsvarsstoffer. Der findes derfor ganske få naturlige fjender men ingen artsspecifikke insekter og svampe på planten. Kæmpebjørneklo har en meget stor frøformeringsevne, blot en enkelt plante spreder op til 20.000 frø, hvoraf der i gennemsnit er 2.000 spiredygtige frø/m 2 det efterfølgende år. Frøene kan være spiredygtige i op til 10 år og spredes i øvrigt naturligt af vinden, med fugle og med strømmen i vandløb. 4. Kæmpebjørneklo, en invasiv art, en udfordring for naturen over land- og kommune grænser Kæmpebjørneklo stammer fra Kaukasus og er omkring 1870 indført til Danmark som prydplante især i herregårds- og klosterhaver. Igennem de sidste 50 år er der sket en markant spredning af planten i hele Europa og beskrives ifølge den Europæiske Plantebeskyttelsesorganisation (EPPO) at udgøre en trussel mod plantesundhed, miljø og den biologiske mangfoldighed. I det danske udkast til en national handleplan for invasive arter (2008) er Kæmpebjørneklo listet bland 33 andre invasive terristiske plantearter, en liste som opdateres løbende. Invasive arter er et geografisk grænseoverskridende problem, hvorfor det er vigtigt, at både det internationale og regionale samarbejde om kortlægning og regulering af arterne, udvikles sideløbende med de nationale tiltag. En harmoniseret regulering skal bl.a. muliggøre og etablere nødvendige beskyttelsesordninger i hele det relevante område. Det er nemlig ikke praktisk muligt at forhindre eller kontrollere de invasive arters udbredelse gennem traditionel lovgivning alene. Af udkast til en national handleplan fremgår nemlig, at en væsentlig grundsten i forebyggelsen og bekæmpelsen af invasive arter er, at fremme bevidstheden om arternes forekomst, deres trussel for den danske natur og mulige bekæmpelsesmetoder, således at alle, hver enkel borger, virksomhed og myndighed kan tage ansvar for at bekæmpe og forhindre spredning af invasive arter. Det er derfor vigtigt at staten og kommunerne sikre de bedst mulige rammer for de lokale og nationale bekæmpelsestiltag. 5. Problemformulering Igennem flere år er der foregået et registreringsarbejde af Danmarks flora og fauna (NOVANA). I Nyborg Kommune så vel som i resten af Danmark har man kunne konstatere, at diversiteten af plantearter er for nedadgående. Alene 28 plantearter er forsvundet fra de fynske overdrev siden 1980 og yderligere 30 arter formodes at uddø i den nærmeste fremtid. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed tillægges især følgende fem faktorer: naturen har for lidt plads og er fragmenteret, hvilket svækker reproduktionen landskabet er mange steder drænet for vand overbelastet med næringsstoffer præget af stor ensformighed 6

under konkurrence fra invasive arter, herunder Kæmpebjørneklo. I et forsøg på at bremse tilbagegangen af den danske artsmangfoldighed, er der fra international side bestræbelser på, at skabe fokus på også den danske artsreduktion. Nyborg Kommune har derfor indgået en aftale om aktivt, at bekæmpe tab af biodiversitet i Nyborg Kommune, ved underskrivelse af CountDown 2010 deklarationen i januar 2008. Deklarationen blev underskrev ved en ceremoni, som blev afholdt på Koldinghus, og arrangeret af en arbejdsgruppe i EU-regi. Det er derfor i tråd med erkendelsen om en reduceret arts-mangfoldighed, at Nyborg Kommune årligt afsætter midler til aktivt, at bekæmpe Kæmpebjørneklo på kommunale arealer. 5.1 Målsætning I det danske udkast til en handleplan for invasive arter har man vurderet, at Kæmpebjørneklo kan bekæmpes til et lokalt acceptabelt niveau. Med dette følger at planten ikke kan forventes at kunne udryddes nationalt. Med baggrund i denne erkendelse er det Nyborg Kommunes bestræbelse at fortrænge planten langs de store vandløbssystemer, som gennemløber kommunen og inden for en begrænset tidsfrist. Erfaringer fra andre kommuner har vist, at det er en realistisk målsætning at udrydde planten indenfor en årrække på 6-20 år. Tidshorisonten er mulig, når kommunen, private og interesseorganisationer arbejder målrettet sammen. Nyborg Kommune vil i 2009 arbejder for at skabe et samarbejder med Faaborg- Midtfyn Kommune og Kerteminde Kommune om en fællesbekæmpelsesstrategi langs Vindinge Å. Det er endvidere målet at bevidstgøre borgere, grundejere, interesseorganisationer og virksomheder om udbredelsen og bekæmpelsen af Kæmpebjørneklo, at alle tager et ansvar i bekæmpelsen af planten. Oplysning og information iværksættes ved avisannoncering, løbende opdatering af kommunens hjemmeside og kampagner. Lodsejere, som har Kæmpebjørneklo på sin ejendom, skal informeres om problemstillingen om planten og hvordan planten mest effektivt bekæmpes. Kommunens driftsafdeling prioriterer i 2009 en tidlig indsats på kommunens arealer. Det planlægges, at bekæmpelsen påbegyndes fra marts/april måned og at arbejdsopgaven fra begyndelsen af vækstsæsonen fordeles på en større arbejdsstyrke. I Hjulby Mose langs Vindinge Å har to medarbejder siden 2000 varetaget bekæmpelsen. I kommende år forventes at yderligere 3 medarbejdere at sættes på opgaven. 6. Tidsfrister for bekæmpelse Kæmpebjørneklo skal bekæmpes i hele vækstsæsonen, da hver enkelt plante kan skyde igen fra roden eller rodnettet, uanset bekæmpelsesmetode. Den årlige bekæmpelsesindsats deles op i tre perioder. 7

Første bekæmpelse skal finde sted inden den 1. maj. Anden bekæmpelse bør finde sted inden den 15. juli og den tredje bekæmpelse finder sted inden den 1. oktober. Der bør ikke være blomstrende planter efter endt vækstsæson, men en bekæmpelse på dette sene tidspunkt kan sætte nye vegetative planters vækst alvorligt tilbage i forhold til det efterfølgende års blomstring. 7. Registrering af Kæmpebjørneklo I sommeren 2007 og 2008 er Kæmpebjørneklo registreret primært langs kommunens vandløb. Det er medarbejdere fra kommunens driftsafdeling, som har stået for registreringen af kæmpebjørneklo. Borgere opfordres via avisannonce og kommunes hjemmeside til at kontakte kommunen, hvis planten opdages på nye arealer. Endvidere er det muligt at benytte kommunens hjemmeside, hvor der er adgang til kommunekortet og hvor borgere kan registrerer planten. 7.1 Kortlægning Nyborg Kommune har i alt ca. 170 km vandløbstrækning. Kæmpebjørneklo har et stort spredningspotentiale, hvor planten vokser langs vandløbene, hvilket afspejles i registreringsarbejdet. Det er af denne grund, at bekæmpelsen af Kæmpebjørneklo er rettet mod kommunens 3 store vandløb, nemlig Vindinge Å, Kongshøj Å og Bredemosegrøften. Fælles for de tre vandløb, gælder at de også gennemløber nabokommunerne. Vindinge Å Figur 2. Kort over Vindinge Å. I Hjulby Mose er Kæmpebjørneklo bekæmpet siden år 2000. Vindinge Å system gennemløber tre kommuner. Vandløbet tager sin begyndelse i Faaborg-Midtfyns Kommune fortsætter igennem Kerteminde Kommune og ender i 8

Nyborg Kommune hvor vandløbet har sit udløb i Storebælt ved Holckenhavn Fjord og Nyborg Havn. I Nyborg Kommune er vandløbet ca. 12 km og der er 4 større tilløb til vandløbet. Det er tilløbene Hulemoseafløbet, Ullerslev grøften, Kullerupgrøften og Lamdrup Bæk, som er de fire store tilløb til Vindinge Å. I foråret 2009 arbejdes der for en fælles koordineret indsats med nabokommunerne. Af de 12 km vandløbsstrækning, som gennemløber Nyborg Kommune har kommunen, ca. 4250 meter langs Vindinge Å. De øvrige 7750 meter vandløb er private arealer, og er for den største dels vedkommende landbrugsjord. Kæmpebjørneklo forekommer i tætte og store bestande langs en stor del af Vindinge Å, men er primært knyttet til den øvre halvdel af vandløbet. Planten findes i plantebestande på op til 10.000 stk. på enkelte områder, og det er især arealerne ved Hjulby Mose, jorderne omkring Hindemae, ca. 1 km. syd for Ullerslev, og en 1 km lang vandløbsstrækning, som danner kommunegrænse med Kerteminde Kommune. Det anbefales ikke at bekæmpe Kæmpebjørneklo med sprøjtemiddel inden for 2 meter bræmmerne. Bestandene langs Vindinge Å er imidlertid så omfattende, at det i praksis kan være nødvendigt, at benytte denne bekæmpelsesmetode. I Hjulby Mose, som er et beskyttet 3 areal, anbefales at arealerne afgræsses med kvæg eller får. Metoden er effektiv men kræver daglig tilsyn af dyr og hegn (se skema s. 16). Afhængig af bestandsstørrelse og tæthed på landbrugsjorden langs Vindinge Å anbefales, at bekæmpelsen foregår ved enten græsning, slåning eller sprøjtning. Ved kemiske bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Hjulby Mose og øvrige arealer, der er udpeget som beskyttede naturtyper, skal der søges om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Kongshøj Å Figur 3. Kort over Kongshøj Å. 9

I den sydlig del af Nyborg Kommune, løber Kongshøj Å. Vandløbet gennemløber den nordlige del af Svendborg Kommune fortsætter i Nyborg Kommune hvor der er udløb til Storebælt. Vandløber er ca. 16 km langt. Der er adskillige mindre tilløb langs vandløbet, men Fiskebækken, er det største tilløb, og løber til Kongshøj Å fra syd. Der er registreret Kæmpebjørneklo langs hele Kongshøj Å og navnlig nær Tårup Lund er der tætte bestande. Det er private lodsejere, som er lodsejere af matriklerne langs vandløbet. Bredemoseafløbet Figur 4. Kort over Bredemoseafløbet. Bredemoseafløbet er beliggende i den sydligste del af kommunen, hvor vandløber løber fra Nyborg kommune ind i Svendborg Kommune. Modsat Vindinge Å og Kongshøj Å, er Nyborg Kommune beliggende opstrøms i forhold til nabokommunen. Vandløbet er knap 2,5 km langt og jorden langs vandløbet ejes af private lodsejere. Der er ingen kommunale arealer langs vandløbet. Der er registreret Kæmpebjørneklo langs hele Bredemoseafløbet. 8. Hvordan bekæmpes Kæmpebjørneklo Der er primært fire metoder til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (slåning, rodstikning, kemisk bekæmpelse og græsning), men andre metoder kendes også. Valget af den mest effektive bekæmpelsesmetode afhænger af, hvor stort arealet dækker, adgangsforhold og plantetæthed. Bekæmpelsen er tidskrævende, besværlig og 10

oftest hårdt manuelt arbejde Behandlingerne skal gentages hvert efterfølgende år, og op til tre gange i løbet af en vækstsæson. Bekæmpelsen er mest intensiv i de første år og aftager efterhånden, som planten fortrænges. Nedenfor er listet en oversigt over bekæmpelsesmetoder: 1. Rodstikning 2. Manuel slåning 3. Græsning 4. Kemisk bekæmpelse 5. Opgravning og pløjning 6. Alternative metoder (private firmaer) 8.1 Rodstikning Rodstikning er hårdt manuelt arbejde, men en meget effektiv metode. Rodstikning skal foretages, mens planten stadig er af en lille størrelse. Arbejdet påbegyndes derfor fra det tidlige forår omkring april måned. Ved rodstikning benyttes en almindelige skarp spade. Planten hugges/skæres lige under vækstpunktet og roden mister herefter sin kraft og dør. Bladene har sit hæfte ved vækstpunktet, som ligger i jordoverfladen, oftest fra 0 2 cm under jordoverfladen. Det kan derfor ikke anbefales at stikke dybere end et par få centimeter (2-3 cm) under jordoverfladen. For at sikre sig at planten er skåret under vækstpunktet, kan man kontrollere, at der løber en mælkehvid saft fra snittet. Er plantesaften klar og med grønne bestanddele afskæres endnu en skive. Man kan herefter træde hullet til med jord. 8.2 Manuel slåning Slåning foregår med le, machete eller med et specielt udviklet bjørneklo jern. Slåning anbefales primært, det samme år Kæmpebjørneklo sætter blomst. Metoden er meget effektiv. Planten dør ikke umiddelbart ved slåning, metoden skal derfor gentages, førend roden omsider mister energi til at skyde på ny, og dør. Slås planten for tidligt, kan den nå at sætte nye skud og blomstre samme vækstsæson. Slåning af planter kan fremme muligheden for ny vækst, idet nyspirende og mindre eksemplarer af Kæmpebjørneklo, der står i skyggen af større Kæmpebjørneklo, opnår en fordel ved den mere lysåbne bevoksning. Første slåning anbefales at foregå i juli måned, når planten har sat blomster og efter frøudvikling og siden gentages min. 3-4 uger senere. Allerede efter 3 uger kan planten nå at blomstre igen. Disse panikblomster er kendetegnet ved at være flere men mindre blomsterskærme. Anden slåning lettes derfor ikke pga. de mere talrige og væsentlig lavere placerede blosterstande. 8.3 Skærm-kapning Kæmpebjørneklo, der allerede er i blomst, kan bekæmpes ved, at blomsterskærmen afkappes. Metoden er en rigtig god løsning ved den sene bekæmpelse af planten. Metoden forhindrer, at frø spredes fra de allerede blomstrende planter. Det er vigtigt, at blomster 11

blomsterskærmene indsamles, så man undgår, at frøene modnes og siden spirer. 8.4. Græsning Græsning er en forholdsvis nem og effektiv metode til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo på større arealer. Får anbefales primært. Der er flest erfaringer med græsning med får og kvæg end græsning med heste og geder. Erfaringerne viser, at når fårene er blevet introduceret for planten, foretrækker de fleste fåreracer, Kæmpebjørneklo frem for den øvrige vegetation. Græsning med får anbefales dog ikke, hvor Kæmpebjørneklo vokser på en blød og fugtig bund. Langs vandløb og lavtliggende oversvømmede jordstykke, hvor der ikke er hegnet, er det derfor ikke hensigtsmæssige at lade afgræsse med får. Fårene foretrækker en lav beplantning og undgår afgræsning af større urter og buske. Store Kæmpebjørneklo standere vil fårene undgå, hvorfor det er vigtigt, at fårene udsættes i det tidlige forår, hvor de når at få smag for planten. April måned, når planten viser sine første saftige spirer, er bedste tidspunkt for at begynde afgræsning. Det er især racen gotlandsk pelsfår, som er meget almindelig herhjemme, som egner sig godt til græsning af Kæmpebjørneklo og navnlig på relativt store arealer. Den er hårdfør, robust og opsøger gerne sin føde på store arealer. Køer og heste anbefales ikke til afgræsning af Kæmpebjørneklo. Både fordi de ikke har samme præference for smagen, og da nogle individer kan udvikle en allergisk reaktion på især mule, yver og ører. Efter første afgræsning sættes nye skud, som spirer frem samme væsktsæson. Ved en fortsat afgræsning af arealet mister roden efterhånden energi og kraft til at kunne sætte nye skud og dør efter få år. Effekten svarer i princippet til effekten ved slåning. Dyrene fjerner overjordiske plantedele og hæmmer derved fotosyntesen. Roden tømmes derved omsider for energi oplagret i roden, til vækst og opretholdelse. I nedenstående skema ses forholdet mellem antallet af græssende får i løbet af vækstsæsonen ved en generel høj plantetæthed. Ved meget tætte bestande af Kæmpebjørneklo anbefales et højt græsningstryk Forår, fra april måned 20-30 får pr. ha Sommer, slutningen af juni 5-10 får pr. ha Figur 5. Græsningstrukket skal følges vækstsæsonen. Ref.: Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter. Det Økologiske Råd. Juni 2007. Græsningstrykket er et udtryk for forholdet mellem antallet af dyr og arealets bæreevne. 8.5 Opgravning og pløjning Alternativt til rodstikning og slåning, kan planteroden graves op. Roden er en pælerod og op til ca. 50 cm lang. En opgravet rodstump med blade kan sætte nye rødder, og det er derfor vigtigt, at roden fjernes eller placeres på det vegetative bladmateriale, så rodstumpen med bladskud tørrer ud og dør. 12

Opgravning kan dog generelt ikke anbefales, idet metoden er meget arbejdskrævende. Kæmpebjørneklo, der vokser på brakmarker, kan bekæmpes ved, at marken pløjes i det tidlige forår, hvorved det vegetative plantemateriale ødelægges. 8.6 Kemisk bekæmpelse Som udgangspunkt bør en kemisk bekæmpelse af planter undgås på offentlige som på private arealer. Nyborg Kommune arbejder på at minimere brugen af pesticider og skal ifølge Agenda 21 opnå at vedligeholde offentlige arealer uden brug af giftstoffer. Der er lempet på brugen af kemisk bekæmpelse i forbindelse med bekæmpelsen af bjørneklo. Er rodstikning eller slåning en uoverkommelig opgave, kan kemisk bekæmpelse være en mulighed. Det aktive stof glyphosat er, som det eneste pesticid, godkendt til bekæmpelsen, og findes bl.a. i Roundup. Sprøjtningen skal ske i tørt og vindstille vejr, når planterne er ca. 20-50 cm høje. De bedste resultater fås, hvis bevoksningerne sprøjtes inden 1. maj. Ca. 1 uge efter sprøjtning bør arealet genbesøges, og planter, der ikke viser tegn på skader fra første sprøjtning, skal gensprøjtes. Kun i særligt store bevoksninger bør der sprøjtes med maskine, ellers er en rygsprøjte med afskærmet sprøjtelanse, weedwiper eller pensel at foretrække. Herved kan bekæmpelsen rettes mod hver enkelt plante, og spild på jorden og anden vegetation kan minimeres. Det er meget vigtigt, at man sikrer sig, at det kun er Kæmpebjørneklo bestanden der rammes ved sprøjtningen, idet Glyphosat ikke kun udrydder Kæmpebjørneklo, men også alle al anden vegetation. Brugen af glyphosat må dog ikke ske efter den 15. september, pga. øget risiko for udvaskning til grundvand i vinterhalvåret. Beskyttede naturområder, offentlige som private, er reguleret af Naturbeskyttelsesloven og der skal derfor søges om dispensation, hvis man ønsker at bekæmpe Kæmpebjørneklo kemisk på disse arealer. Naturtyperne, der kan være omfattet af lovgivningen, er enge, overdrev, heder, moser og strandenge. Endvidere er vandløbsnære arealer samt brakmarker, hvor der er aftaler om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ), ligeledes reguleret af lovgivningen. På disse arealer skal der ligeledes søges om dispensation til en kemisk bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Vokser Kæmpebjørneklo helt ned til vandgrænsen, er der stor risiko for en forurening af vandløb. I disse tilfælde skal bekæmpelsesmidlet udbringes under særlig vilkår og ved brug af særlige redskaber, som f.eks. Easy Roller eller Weed Wiper. Planten påsmøres bekæmpelsesmidlet på bladdele eller overskårne stængler. De særlige redskaber kan erhverves hos forskellige forhandlere af have- og landbrugsudstyr. Hvis planten har sat blomsterskærme, er en kemisk bekæmpelse for sent, da frøene kan nå at udvikles, inden planten dør. 8.7 Alternative metoder Foruden de ovenfor nævnte gængse bekæmpelsesmetoder, findes der endvidere private firmaer, som har specialiseret sig i at udvikle alternative bekæmpelsesmidler/metoder til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Effektiviteten af 13

flere af midlerne er begrænset videnskabeligt dokumenteret. Der savnes især flere års dokumenteret erfaringer ved brug af de forskellige midler. Udbredelsen af metoderne er endvidere begrænset, hvilket kan tyde på, at metoderne er både dyre og resultaterne usikre. 8.7.1 Waipuna Systemet NCC Roads A/S har udviklet en termisk ukrudtsbekæmpelse med varmt skum. Metoden benævnes Waipuna systemet, og bygger på en behandling af planter med meget varmt vand, tilsat planteekstrakt udvundet fra majs og kokos. Væsken skummer op under udbringningen og lægger sig som et isolerende lag ovenpå plantematerialet. Ved dette ødelægges cellevæggene i planterne og planten udtørrer og siden dør. Det erfares at der forekommer genvækst ved et begrænset antal planter, og efter genbehandling er bekæmpelsen afsluttet. Behandlingen med Waipuna kræver særligt udbringningsudstyr. NCC Roads A/S tilbyder derfor både totalløsninger, hvor firmaet forestår bekæmpelsen. Det er også muligt at leje det nødvendige udstyr, hvorved kommunens egne medarbejder selv forestår bekæmpelsen. 8.7.2 VegaNo VegaNo bygger på planteekstrakter fra 8 danske plantearter uden tilsætning af kemiske stoffer. Produktet sælges i en vandig-opslemning. Firmaet har i 2005 modtaget en miljøgodkendelse fra Miljøstyrelsen, og har endvidere fået en tillægsgodkendelse pga. effekten på Kæmpebjørneklo. Midlet er dog ikke godkendt til behandling af Kæmpebjørneklo på 2 meter-bræmmen langs vandløb, idet effekten på vandløbsfaunaen ikke er undersøgt. Foreløbige resultater ved behandlingen med midlet har vist fine resultater med en genvækst af panikskud på 10 15%. Udbringningen kræver intet særligt udstyr. De virksomme stoffer formodes at hæmme enzymproduktionen i planten. 8.7.3 Flydende kvælstof Rentokil Initials A/S har i samarbejde med Lope Machine Tool Aps og Teknologisk Institut udviklet en metode til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Metoden bygger på en behandling af Kæmpebjørneklo med flydende kvælstof. Planten brændes med kulde, når den påvirkes med 200 ºC koldt kvælstof. Metoden er noget ressourcekrævende og erfaringer viser, at behandlingen skal gentages for at opnå god effekt af behandlingen. Arbejdet med flydende kvælstof er ikke ufarligt, hvilket bør tages med i overvejelserne ved valg af bekæmpelsesmetode. 8.8 Bekæmpelsesmetode i forhold til lokalitet og plantetæthed Nedenfor er opstillet en skematisk oversigt, der viser den mest hensigtsfulde bekæmpelsesmetode skitseret for forekomsten af Kæmpebjørneklo på landbrugsarealer, enge og naturarealer og endelig langs hegn, bræmmer og vandløb. Skemaet er opdelt for at opnå en bedre overskuelighed, således at bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i mindre bestande er vist i et skema for sig. Figur 6. Oversigt over bekæmpelsesmetoder på forskellige naturtyper og mindre bestande Kæmpebjørneklo. 14

Metode Rodstikning Manuel Slåning Græsning Sprøjtning Naturtype Vandløb 2 m bræmmer. Hegn. Remiser mm. Anbefales (100 planter pr. time). En mulighed (100-200 planter på mindre end time ved brug af le). En mulighed (tidsforbrug: 1.000 timer pr. år for dagligt tilsyn og flytning af 170 får fordelt på 10 forskellige arealer). Anbefales ikke Mindre bevoksninger < 100 pl. Enge og Natur-arealer. Anbefales (100 planter pr. time). En mulighed (100-200 planter på mindre end time ved brug af le). Anbefales (tidsforbrug: 1.000 timer pr. år for dagligt tilsyn og flytning af 170 får fordelt på 10 forskellige arealer). Anbefales ikke Landbrugsarealer. Anbefales (100 planter pr. time). En mulighed (100-200 planter på mindre end time ved brug af le). En mulighed (tidsforbrug: 1.000 timer pr. år for dagligt tilsyn og flytning af 170 får fordelt på 10 forskellige arealer). En mulighed (pletbehandling: 100-200 planter pr. time) Figur 7. Oversigt over bekæmpelsesmetoder på forskellige naturtyper og større bestande af Kæmpebjørneklo. Metode Rodstikning Slåning Græsning Sprøjtning Store bevoks ninger > 100 pl. Naturtype Vandløb 2 m bræmmer. Hegn. Remiser mm. En mulighed En mulighed En mulighed En mulighed 15

Enge og Natur-arealer. En mulighed Anbefales ikke Anbefales Anbefales ikke (tidsforbrug: 1.000 timer pr. år for dagligt tilsyn og flytning af 170 får fordelt på 10 forskellige arealer). Landbrugsarealer. Anbefales ikke Anbefales ikke Anbefales Anbefales (Ref.: Gabriel, S. et al. (2007), Nielsen, C. et al. (2005). 9. Sundhedsrisiko Kæmpebjørneklo indeholder flere giftige stoffer indenfor stofgruppen furocoumarin. Furocomariner er kendetegnet ved at være fotosensibiliserende stoffer, dvs. sollyset fremmer den giftige effekt. Det er alle plantedelene, der indeholder nogle eller flere af disse stoffer og i så høje koncentrationer, at planten kan være allergifremkaldende for både mennesker og dyr. Furocomariner kendes dog også fra andre spiselige grøntsager, men optræder i så små mængder, at der ingen risiko er forbundet ved indtagelsen af disse. Efter hudkontakt med plantesaften kan der gå nogle timer, inden der sker en allergisk reaktion. Hudens følsomhed er størst mellem 30 min og 2½ time efter kontakt med plantevæsken (Nielsen et al., 2005). Stofferne reagerer med cellerne i huden, og kroppen reagerer på samme måde, som hvis man fik en forbrænding. Sår fra saften af Kæmpebjørneklo kan i nogle tilfælde være op til et halvt år om at hele, og overfølsom hud kan være lysfølsom i op til flere år efter kontakt med saften fra Kæmpebjørneklo. Den sundhedsskadelige risiko ved plantesaften bør ikke undervurderes. De sundhedsskadelig effekter ved hudkontakt med plantesaften spænder fra at forårsage blistre på huden til formodninger om at være kræftfremkaldende og at kunne forårsage fosterskader (Nielsen et al., 2005). Det er vigtigt, at der bruges det nødvendige beskyttelsesudstyr, der, foruden handsker og beskyttelsesbriller, kan udgøre en heldragt, der kan beskytte mod stænk fra plantepartikler. Der kan f.eks. bruges en heldragt som Kleenguard T65 XP, der f.eks. benyttes i landbrugsdriften 16

Litteraturliste: Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning. Københavns Universitet, Hørsholm. 250 s. ill. Bruun, Hans Henrik og Rasmussen, Ejrnæs (1998): Overdrev en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. 222 s ill. Esbensen, W. (200 Danmarks Naturfredningsforening. elektronisk: http //www.dn.dk/sw16382.asp Gabriel, S. et al. (2007). Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo. HedeDanmark a/s, Orbicon A/S og Hedeselskabet. Landsskuet (2005). Herning. Hjemmeside om fåreracer. Elektronisk: http://www.landsskuet.dk/dokumenter/2005/faareracer2005.pdf Nielsen, C., H. P. Ravn, W. Nentwig and M. Wade (red.), 2005. Kæmpebjørneklo forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Skov & Landskab, Hørsholm, 44 sider. Nielsen, H. (2007): Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive Plantearter. Det Økologiske Råd. http://www.skovognatur.dk/natur/invasivearter/landskabsukrudt/kaempebjoer neklo/mandenogspaden.htm Overhead : Terrestisk natur, Tilførsel af N fra luften. Undersøgelse udført af Miljøcenter Odense. Møde vedr. vand- og naturplaner i opland Storebælt, d. 29.09.2007. Miljøcenter Odense. Natura 2000. Pedersen, P. E. (2008). Vigtige gener kan gå tabt. Vækst nr. 2, 2008. side 14-16. Plantedirektoratet (2006): Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. BEK nr. 17 af 13/01/2006 Plan og Kultur. Faaborg-Midtfyns Kommune (2008). Redegørelse om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Faaborg-Midtfyns Kommune. Rentokil Initial A/S. www.rentokil.dk Giftfri og miljørigtig bekæmpelse af bjørneklo. 7s. ill. Nielsen, C., H.P. Ravn, W. Nentwig and M. Wade (red.), (2005). Kæmpebjørneklo forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Skov og Landskab, Hørsholm, 44 s. ill. Udkast til Handlingsplan for invasive arter. 50 s. Skov og Naturstyrelsen, (2008). Veterinær- og Fødevaredirektoratet (1997). Mad med mange kulhydrater. Fødevarestyrelsen (1997). Elektronisk: http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/publications/1997211/rapport1.asp 17

Torvet 1 5800 Nyborg www.nyborg.dk 18