Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi B Svend Møller 3ngB Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Introforløb Jorden og livets historie Befolkningsgeografi og byer Titel 3 Energi, klimaændringer og COP 21 Titel 4 Titel 5 Natur og naturkatastrofer Gangessletten og Himalaya Globalisering og udvikling Indien som case Side 1 af 6
Titel 1 Introforløb - Jordens og livets historie m.fl. (2. udgave) s. 27-62, 90-102 og 109-110. Andet uv-materiale: Atlas, 4cm-kort og fotos / kort / satellitbilleder fra nettet / Google Earth, DVD (Månen, Jordens dannelse, Fur og Stevns), artikler mm. 19 blokke a 95 min Sammenhængen mellem den geologiske udvikling og livets udvikling på Jorden. Vigtige geologiske begivenheder, de forskellige geologiske perioder, kontinenternes vandring (pladetektonik, oceanbundsspredning og bjergkædedannelse, se titel 4), klimaændringer osv. Massedød ved overgangen fra Perm til Trias og Kridt til Tertiærtiden. Nordatlantens dannelse, årsager til PETM opvarmningen for 56 mio. år siden og fossilerne i moleret på Fur. Dannelsen af nogle af jordens geologiske ressourcer. Det geologiske kredsløb, de tre bjergartstyper og Danmarks undergrund. Salt, senjura ler (se Nordsøens olieforekomster i titel 3), kridt og moler. Danske råstoffer. Naturgeografis metoder (den induktive og den hypotetisk-deduktive) Klasseundervisning, Gruppearbejde. Mundtlige oplæg / power-point oplæg over udvalgte geologiske perioder. (elevtid 4 timer) Ekskursion til Fur med feltarbejde og rapport (elevtid 4 time) Side 2 af 6
Titel 2 Befolkningsgeografi og byer m.fl. s. 294-318, 319-338, 262-264. Naturgeografi - vores verden, J.Mangelsen m.fl (Geograff. 2011) s.87-97 Andet uv-materiale: Avisartikler og internet (satellitbilleder fra nettet / Google Earth og De bynære Havnearealer i Århus), Atlas, 4cm-kort, fotos og Geoviden: Megabyer http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-1-2008.html) 11 blokke a 95 min Befolkningsudvikling og erhvervsudvikling i Danmark og Indien (jf. titel 5). Årsager til fertilitetsforskellene fx mellem ilande og ulande, og fx mellem Nord- og Sydeuropa og mellem fx Indien og Afrika. Vandringsårsager. Befolkningsstruktur og befolkningspolitik. Global befolkningsudvikling og overbefolkningsproblematik (Ny-Malthusanerne og den boserupske skole) Byerne i fortiden, nutiden og i fremtiden. Byerne og deres vækst i Danmark og globalt. Push og pull begreberne. Byens historiske udvikling. By-modeller og arealanvendelsen i bylandskabet. Infrastruktur, planlægning og Danmarks bystruktur omkring 2050. Århusområdet som Danmarks millionby nr. 2 - forudsætninger? Storbyens klima og den grønne fremtidsby - hvilke faktorer bør der tages hensyn til i planlægningen? Megabyer storbyvækst i ulandene med Mumbay som eks. Slum og konsekvenserne af stigende havniveau. Klasseundervisning og gruppearbejde. Ekskursion til Århus. Power-point oplæg: Demografisk transition og forslag til befolkningspolitik for et selvvalgt land. (elevtid 3 timer) Skriftlig øvelse: Eks. På byudvikling i Danmark og især Århus og Mumbay. (elevtid 3 time) Side 3 af 6
Titel 3 Energi, klimaændringer og COP 21 m.fl. s. 218-232, 244-249, 250-256, 181-184. Naturgeografi - vores verden, J.Mangelsen m.fl (Geograff. 2011) s.20-26, 158-162, 167-169 (og 281-286 rep fra 2.g) P.Agger m.fl.: AT tema Klima, s. 10-45. Andet uv-materiale: Avisartikler og net mm. (De tre slugters dæmning i Kina, skiffergas i Danmark og kul) Film (Atomkraft og Finland) 7 blokke a 95 min Dannelse og forbrug af fossile energiressourcer og deres rækkevidde. Nordsøens olieforekomster oprindelig dannet i senjura ler (jf. titel 1) Skifergas i USA og Danmark. Kul dannelse og forbrug. Atomkraft med eksempler fra Finland og Japan. Vedvarende energiressourser med vægt på vandkraft (jf. mangeformålsprojekter som De tre slugters dæmning), sol og vind. Lagring af VE og brintsamfundet. Klima og klimaændringer tidligere i jordens historie (jf titel 1). Naturlig drivhuseffekt og menneskeskabt drivhuseffekt. Det globale kulstof-kredsløb og konsekvenser af vores nuværende energiforbrug baseret på fossile energiråstoffer. Tilbagekoblingsmekanismer. Fremtidens klima / IPCC s fremtidsscenarier. COP 21. Energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning og fremtidens energikilder? Handlingskompetence: Betydningen af vores egen livsstil. Klasseundervisning og gruppearbejde med internetsøgning. PP-oplæg: Energiplan for et selvvalgt lands fremtidige energiforsyning. (elevtid 3 timer) Side 4 af 6
Titel 4 Natur og naturkatastrofer Gangessletten og Himalaya Naturgeografi Jorden og mennesket s.51-54 (læst i emne 1) Naturgeografi - vores verden, J.Mangelsen m.fl. s. 197-209, 231-233, 240-254, 256-263 (og 266-273 + 31-35 repetition fra 2g). Vandets veje Systime, Vandløbserosion s. 30-34 (dannelse af en flodslette) Konsekvenser af klimaændringerne: http://viden.jp.dk/klima/undervisning/reportager/default.asp?cid=124890 https://www.information.dk/udland/2012/08/indiens-overophedning-ramtvaeksten DVD: Naturens kræfter Vand, Kontinenternes vandring - Asien, Kæmpedæmningen i Indien 12 blokke a 95 min Jordskælv, vulkaner og vores viden om jordens indre. Pladegrænsetyper. Wegeners teori om kontinentaldrift og hans beviser. Den geografiske udbredelse af naturfænomener som jordskælv og vulkaner. Jordskælv og vulkanudbrud og dertil knyttede naturkatastrofers betydning for livet på jorden (Askelagene på Fur, Laki 1783, jordskælvet på Haiti jan 2010, vulkanudbruddet på Island april 2010 og jordskælvet i Japan 2011) Bjergkædedannelse, herunder Himalaya-bjergkædens dannelse, jordskælvsrisiko og samfundsmæssige betydning. Det globale vindsystem, monsunen i Indien og konvektionsregn i tropernes ITK-zone. Trusler fra havet som fx havstigning, ekstreme vejrfænomener som tropiske cykloner og El Nino og Grønlandspumpe og iltsvind. Vands kredsløb, grundvandsdannelse og den aftagende N på Gangessletten fra Calcutta op mod Delhi og frem til Punjab. Hvad kan forsinke monsunen og hvad kan forstærke monsunen? Flodens arbejde og dannelsen af de store flodsletter. Forskellen på Gangesslettens og Amazonslettens frugtbarhed. Konsekvenserne af fældningen af skove på Himalayas skråninger. Dæmningsbyggeri fordele og ulemper, herunder risikoen for kæmpeoversvømmelser ved de store floder (jf. Koshi i august 2008). Global opvarmning og fremtidens klima i Indien (med stigende risiko for oversvømmelser og tørke). Klasseundervisning, gruppearbejde, internetsøgning Eksperimentelt arbejde: Klimaændringer og mulige konsekvenser (fx havstigning og trusler mod kystbyer som Mumbay jf. emne 2 eller tørke) Side 5 af 6
Titel 5 Globalisering og udvikling Indien som case m.fl. s. 283-284, 287-292. (globalisering) Naturgeografi - vores verden, J.Mangelsen m.fl (Geograff. 2011) s. 40-47, 313-325 Illust. Vid. 18 2009: Ny grøn revolution. Vandets veje: Ganges, s. 30-40 Andet uv-materiale: 6 blokke a 95 min Erhvervsudvikling, Fourastiés model og Indien. Landehierakiet og måling af velstand / velfærd. Hvad er forskellen på rige og fattige lande? Økonomisk vækst med global velstand og bæredygtig ressourceforbrug er det muligt? Verdenshandel globalisering og outsourcing. Er outsourcing en win-winsituation for fx både Danmark og danske virksomheder og Indien? Udviklingsteorier, Rostows moderniseringsteori >< afhængighedsteorierne. Forklaringer på de globale uligheder i velstand / fattigdommen. Indiens befolkningsudvikling og udviklingsstrategi. Modernisering af indisk landbrug / Grøn revolution. BRIK-landet Indien: Indien en succes. Blokeringer for vækst og udvikling (naturskabt eller samfundsskabt)? Klasseundervisning, gruppearbejde. Øvelse: (elevtid 5 timer) Nåede det ikke! Side 6 af 6