Kræft og motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet, Formand for
Effekten af fysisk aktivitet og BMI på død som følge af hjertekarsygdomme, cancer og på død af alle årsager blandt 47.212 midaldrende finske mænd og kvinder. Hu G et al., Int J Obes Relat Metab Disord. 2005 Feb 22
Død af alle årsager - mænd 2 1,5 1 0,5 0 Fat Slim Active Inactive
Død af alle årsager - kvinder 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Fat Slim Active Inactive
Død pga. hjertekarsygdomme - mænd 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Fat Slim Active Inactive
Død pga. hjertekarsygdomme - kvinder 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Fat Slim Active Inactive
Død pga. cancer - mænd 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Fat Slim Active Inactive
Død pga. cancer - kvinder 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Fat Slim Active Inactive
Mangel på motion er en selvstændig risikofaktor for sygdom og død.
Fysisk aktivitet som forebyggelse af kræft
Sammenhæng mellem inaktivitet og risiko for kræft En rapport fra den internationale kræftforskningssammenslutning IARC peger på, at overvægt og manglende fysisk aktivitet er årsagen til 25-30 pct. af alle tilfælde af brystkræft, tyktarmskræft og kræft i livmoderhulen.
Sammenhæng mellem inaktivitet og risiko for kræft Jo mere fysisk aktiv man er, jo mindre er risikoen for at få disse kræftformer. Dette gælder både, når man vurderer fysisk aktivitet på arbejde og fysisk aktivitet i fritiden.
Tyktarmskræft Studier med mere end 100 cases IACR Antal studier Nedsat risiko Signifikant Cohort studier 14 12 9 Case - control 15 15 10 Konklusion Epidemiologiske data er bemærkelsesværdigt konsistente på tværs af populationer i Europa, Asien og Amerika og ved brug af meget forskellige mål for fysisk aktivitet.
- Endetarm Mere end 100 cases Antal studier Risiko Signifikant Cohort studier 2 Ingen effekt Case - control 10 6 nedsat 3 øget 1 4 ingen Konklusion Fysisk aktivitet beskytter næppe mod endetarmskræft.
30 Rate per 100.000 Kræft i tyktarmen 20 10 0 1945 1950 1960 1970 1980 1990 År 2.357 nye tilfælde i Danmark i 1999 Observeret 5 års overlevelse 32% for mænd og 39% for kvinder
++ Bryst Mere end 100 cases IACR Antal studier Nedsat risiko Signifikant Cohort studier 14 8 5 Case - control 19 14 10 Konklusion 22 ud af 33 studier fandt beskyttende effekt af fysisk aktivitet. Der er ikke samme klare resultater som ved tyktarmskræft, men sammenlagt tyder det på, at der er en beskyttende effekt for brystkræft ved fysisk aktivitet.
90 Rate per 100.000 Brystkræft 60 30 0 1945 1950 1960 1970 1980 1990 År 3.776 nye tilfælde i Danmark i 1999 Observeret 5 års overlevelse 68% og 10 år 47%
Prostata 28 studier med 22.521 prostatatilfælde 14 studier viste signifikant nedsat risiko ved fysisk aktivitet. 3 studier viste øget risiko. Dosis respons i 10 ud af 19 studier Data er inkonsistente. Thune og Furberg
+ Livmoder Livmoder 3 cohort-studier finder beskyttelse. 7 case-control finder beskyttelse. Konklusion: For få studier til konklusion, men det tyder på, at fysisk aktivitet beskytter mod kræft i livmoderen uafhængigt af vægt.
Ovarier 3 cohort-studier 2 finder øget risiko 1 finder ingen effekt 2 case-control finder beskyttelse. Konklusion: For få studier til konklusion.
Testis 2 cohort-studier viser ingen effekt (under 100 cases). 5 case-control 3 beskyttelse 1 ingen effekt 1 øget risiko (hård fysisk aktivitet mere end 5tim/uge) Ingen dosis respons Konklusion: ingen konklusion ud fra tilgængelig viden.
Nyre 2 cohort 1 finder beskyttelse hos mænd ikke hos kvinder 1 studie finder ingen effekt. 4 case control 1 finder beskyttelse. 3 gør ikke. Konklusion: ingen konklusion ud fra de få studier.
Fysisk aktivitet og risiko for kræft Fysisk aktivitet beskytter mod tyktarmskræft og brystkræft. Evidensen er stærk nok til at anbefale fysisk aktivitet som forebyggelse.
Formentlig kan man spare 700 kræfttilfælde om året i Danmark, hvis befolkningen opfylder følgende: Bevæg dig mindst 30 min hver dag.
I vor del af verden er cancer og hjertekarsygdomme de vigtigste årsager til præmatur død.
Cancer er benævnelsen for en gruppe sygdomme domineret af ukontrolleret cellevækst, hvilket resulterer i kompression, invasion og nedbrydning af nærliggende friskt væv.
Maligne celler kan føres med blod eller lymfe til perifere organer og give anledning til sekundære kolonier = metastaser.
Den tilgrundliggende fælles mekanisme for alle cancersygdomme er, at det genetiske materiale i en celle ændres = mutation.
Årsager til mutationer Tobaksrygning Stråling Forurening Infektioner
Mutationer kan medføre, at cellens egenskaber ændres, og at de mekanismer, som kontrollerer cellens livslængde, forstyrres. Dermed kan cancerceller leve uhindret og ukontrolleret.
Hyppige symptomer Nedsat fysisk formåen som følge af nedsat kondition og muskelatrofi. Træthed Vægttab, herunder tab af muskelmasse Almen sygdomsfølelse Kvalme og dårlig appetit Depressive symptomer og angst Smerter
Den dekonditionerede cancerpatient Mange mennesker bliver inaktive, når de bliver syge af cancer. Det er der mange årsager til.
Den dekonditionerede cancerpatient Behandlingerne mod kræft er som regel enormt krævende, tager lang tid, giver mange bivirkninger og kræver hyppige indlæggelser.
Den dekonditionerede cancerpatient Der er tradition for at ligge i sengen, når man er på hospitalet.
Den dekonditionerede cancerpatient Den samlede livssituation er vanskelig og kan være præget af angst for fremtiden. Man er syg og sløj og mangler overskud.
Den trætte cancerpatient Træthed er et helt dominerende symptom. Det er ikke kun patienter med pågående cancer, der er trætte. Trætheden opleves også hos radikalt behandlede patienter.
Dårlig kondition og ringe muskelstyrke opleves som træthed.
.. Selv om man umiddelbart bliver mere træt, når man træner, bliver man mindre træt på sigt.
Kvalme og appetitløshed Disse symptomer kontraindicerer ikke træning. På sigt medfører træningen mindre kvalme og en bedre appetitregulering.
Depression og angst Fysisk aktivitet er et middel i behandling af patienter med egentlig depression. Det er sandsynligt, at træning også har positiv effekt hos patienter, der har depressive symptomer og angst.
Depression og angst I studier, hvor man har monitoreret patienterne med hensyn til gastrointestinale symptomer, rapporteres om: Mindre kvalme Større appetit Vægtøgning
Krævende behandlingsregimener (operation, kemoterapi og strålebehandling) medfører: Svækket immunsystem og øget risiko for infektioner Påvirket koagulationssystem og øget risiko for blødninger
Der er kun enkelte kontraindikationer og forsigtigheds regler, når man træner patienter med cancer.
Mål med træningen Kondition Mindre træthed Muskelstyrke Mindre angst og depression Mindre kvalme, større appetit Bedre livskvalitet i videste forstand
Mål med træningen er ikke primært større overlevelse Der er dog nogen evidens for bedre overlevelse, hvis man begynder at træne efter at have fået diagnosticeret kræft i tyktarmen eller brystkræft.
Brystkræft I et prospektivt observationsstudie baseret på 2.987 kvinder blev det fundet, at fysisk aktivitet, efter kræftdiagnosen var stillet, reducerede risikoen for at dø af kræften. Den største effekt fandt man hos kvinder, som var fysisk aktive svarende til at gå 2-5 timer pr. uge. Holmes et al. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis. JAMA 2005 May 25;293(20):2479-86
Tyktarmskræft Data fra to observationsstudier viser, at moderat fysisk aktivitet fordoblede chancerne for at overleve og undgå tidlig død pga. kræftsygdommen. J Clin Oncol 2006 Aug 1;24(22):3527-34 J Clin Oncol 2006 Aug 1;24(22):3535-41.
Der er evidens for, at træning af patienter med cancer giver: øget kondition øget muskelstyrke vægtøgning mindre træthed reduceret kvalme større selvtillid større tilfredshed
Hos den meget syge cancerpatient er målet imidlertid at undgå betydelig dekonditionering og muskelsvaghed, snarere end at opnå træningseffekt i traditionel forstand.
Inaktivitet gør inaktiv Fysiske formåen falder. Tiltagende inaktivitet Fysisk skrøbelighed Fysisk krævende gøremål undgås i dagligdagen.
Det man taber ved 3 ugers sengeleje, kræver 30 ugers træning at bygge op igen. Det man taber på 3 ugers sengeleje, svarer til 30 års aldring. Dallas bed rest studies, Circulation,1968
Kun 3 ugers sengeleje vil medføre, at man helt op til 10 år efter har dobbelt så stor risiko for hoftebrud. Law MR, Wald NJ, Meade TW. BMJ 1991; 303(6800):453-459.
Generelle råd til den indlagte cancerpatient Sørg for ofte at skifte stilling, når du ligger ned. På den måde får du bevæget musklerne.
Generelle råd til den indlagte cancerpatient Det er en god idé at begrænse den tid, hvor du ligger ned. Når du sidder op, får du nemlig brugt musklerne mere aktivt end i liggende stilling. Sid op i sengen eller i en stol på stuen, på gangen eller i opholdsstuen.
Generelle råd til den indlagte cancerpatient Sørg for at stå ud af sengen. Det kan være for at gå på toilettet, hente drikkevarer osv. Har du problemer med selv at komme ud af sengen eller hen til opholds-stuen, så bed personalet på afdelingen om at hjælpe dig.
Generelle råd til den indlagte cancerpatient Gå en tur. Du kan gå rundt på stuen. Du kan også gå en tur til kiosken også selv om du ikke skal købe noget. Gå ned i opholdsstuen. En tur på trapperne giver meget motion.
Generelle råd til den indlagte cancerpatient En tur uden for i den friske luft kan også være en god ide. Når du har besøg, så spørg om dine gæster ikke har lyst til, at I går en tur og snakker sammen.
Generelle råd til den indlagte cancerpatient Spørg personalet, om de har holdtræning for cancerpatienter. Jo flere, der spørger, jo større er chancen for, at der bliver etableret et hold.
Ti x To x Tolv i sygesengen Bente Klarlund Pedersen. Motion på Recept. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Træningsanbefalinger Cancerpatienters symptomer er meget forskellige, og der er tale om patienter i alle aldre. Den fysiske træning skal derfor individualiseres. Træningen bør omfatte både konditionstræning og styrketræning.
Styrketræning i maskiner Maskinbaserede øvelser er en effektiv og sikker træningsform for den person, der har mulighed for og lyst til at gå i fitnesscenter eller helseklub, eller hvor hospitalet kan organisere holdtræning.
At inducere adaptation i mest mulig muskelmasse Eksempelvis: 1. Læg 2. Haser 3. Knæstrækker 4. Hoftemuskler 5. Lænderyg 6. Mave 7. Brystmuskler 8. Deltamusklen 9. Øvre ryg 10.Armbøjere 11.Armstrækkere 8 7 10 6 3 11 9 5 4 2 1
Et effektivt minimumsprogram Presbevægelser med benene Presbevægelser med overkroppen Mave- hoftebøjningsbevægelser Trækbevægelser med overkroppen Ryg/hoftestrækningsbevægelser
Et effektivt minimumsprogram 2 gange pr. uge Øvelse Sæt Gentagelser Benpres Brystpres Træk Mave Ryg 1 1 1 1 1 (8) + 12 (8) + 12 (8) + 12 12 12 Utrænede har markant fremgang med selv et sæt pr. muskelgruppe.
Sundhedsformål med styrketræning Styrketræning Neural adaptation Hypertrofi Metabolisk fitness Opretholde / øge funktionsevne Direkte sundhedseffekter
10 x 2 x 12 i træningscenter
10 x 2 x 12 Varm op på cykel eller løbebånd 5-10 minutter ved Borg skala 12. Der er 10 øvelser. Der udføres 2 sæt af hver øvelse. Et sæt består af 12 gentagelser.
Et større effektivt program 10 2 12 10 øvelser, 2 sæt i hver øvelse, 12 gentagelser i hvert sæt Afbalancering af: Styrkeeffekt Hypertrofieffekt Volumen Tidsforbrug Skadesrisiko Variation
Øvelser uden maskiner 1. Step-ups 2. Skulderpres 3. Mavebøjninger 4. Rygøvelse 5. Armstrækninger 6. Armbøjere 7. Skulderabduktioner 8. Benbøjninger 9. Lægøvelse 10.Stående rowing
10 x 2 x 12 Belastningen skal tilpasses således, at man føler sig temmelig anstrengt på den sidste gentagelse i hver sæt og kun med maksimal anstrengelse kunne have lavet 3 gentagelser yderligere.
10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk
Mave Maveøvelser kan laves på flere måder, men for svage, overvægtige eller utrænede personer kan det være en fordel at starte i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.
Ryg Rygøvelser kan laves på mange måder, men svage, overvægtige eller utrænede personer finder det ofte ubehageligt at skulle have hovedet nedad, hvorfor det kan være en fordel at starte rygtræningen i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.
Brystpres Der kan vælges en type af brystpres, hvor der enten presses vandret fremad eller skråt opad. Håndtagene fattes i lidt mere end skulderbreddes afstand.
Vandret træk Til at starte med er det en fordel at vælge en maskine, hvor man sidder oprejst, og der gives støtte foran på brystet. Senere kan der vælges mere frie horisontale trækbevægelser.
Knæstræk De fleste maskiner til isolerede knæekstensioner er ret ens. Ved smerter under patella er det en fordel med en maskine, hvor kraftig fleksion i knæleddet kan undgås.
Knæbøjning Den bedste træning af hasemuskulaturen opnås i de maskiner, hvor man ligger på maven og laver knæfleksioner, men til at starte med vil svage, overvægtige eller utrænede personer finde det mere attraktivt med den type, hvor man sidder oprejst med benene strakt frem foran sig.
Benpres Maskinen bør have indstillingsmuligheder, så bevægeudslaget kan tilpasses personer med forskellig kropsbygning. Af hensyn til blodtryksvariationer bør maskinen ikke være af den type, hvor benene presser skråt opad, men i stedet i det vandrette plan.
Lægøvelser Her kan vælges en maskine, hvor man står oprejst eller sidder med benene bøjede eller strakt foran sig. Tilstræb så stort bevægeudslag som muligt.
Skulder En øvelse hvor armene føres sidelæns ud fra kroppen til vandret. Her kan anvendes en specialmaskine, men en bedre træningseffekt opnås ved anvendelse af lette håndvægte.
Lodret træk Typisk anvendes en maskine, hvor en stang hænger i et kabel. Stangen fattes lidt bredere end skulderbredde og trækkes lodret ned mod brystet. Afhængigt af balancen kan overkroppen lænes lidt tilbage. Underarmene skal hele tiden pege i trækretningen. Øjnene følger stangen.
10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk
At udnytte tiden (effektivitet)
Normal øvelsesafvikling 12 12 Øvelse 1 12 12 Øvelse 2 12 12 Øvelse 10 12 12 Øvelse 3 12 12 12 12 Øvelse 4 Øvelse 9 12 12 Øvelse 8 12 12 Øvelse 7 12 12 Øvelse 6 12 12 Øvelse 5
Cirkelprincippet Øvelse 1 Øvelse 2 12 12 Øvelse 10 12 12 12 12 12 12 Øvelse 3 Øvelse 9 12 12 12 12 Øvelse 4 Øvelse 8 12 12 12 12 12 12 12 12 Øvelse 5 Øvelse 7 Øvelse 6
Parrede øvelser 12 12 Øvelse 1 Øvelse 2 12 12 Øvelse 3 12 12 Øvelse 4 12 12 12 12 Øvelse 5 Øvelse 6 12 12 12 12 Øvelse 7 Øvelse 8 12 12 12 12 Øvelse 9 Øvelse 10 12 12
Kaos Øvelse 10 Øvelse 9 12 Øvelse 1 12 12 12 12 12 Øvelse 8 12 12 Øvelse 2 12 12 12 12 12 12 12 12 12 Øvelse 3 12 12 12 Øvelse 4 Øvelse 5 Øvelse 7 Øvelse 6
Ti x To x Tolv i hjemmet
10 x 2 x 12 giver også metabolisk fitness. Hvis man skal øge sin kredsløbskondition, kan man f.eks. anvende følgende program.
Cancer Træningsprogram i 1.uge Der trænes 2 gange per uge. 10 min opvarmning, 3 min anstrengende, 2 min noget anstrengende, gentages 2 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let
Cancer Træningsprogram i 2.uge Der trænes 3 gange per uge. 10 min opvarmning, 3 min anstrengende, 2 min noget anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let
Cancer Træningsprogram i 3.-8.uge Der trænes 3 gange om ugen 10 min opvarmning, 3 min anstrengende, 2 min noget anstrengende, gentages 4 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let
Cancer Træningsprogram 9.-12.uge, såfremt konditionen er acceptabel. Der trænes 3 gange om ugen. 10 min opvarmning, 4 min anstrengende, 1 min noget anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let
Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Cancer Træningsprogram 13.uge og fremover Der trænes 3 gange om ugen. 10 min opvarmning, 15 min anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let
Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let Cancer Alternativt træningsprogram 9.uge og fremover Der trænes 3 gange om ugen. 10 min opvarmning, 3 min meget anstrengende, 2 min noget anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning
Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let Cancer Alternativt træningsprogram 9.uge og fremover Der trænes 3 gange om ugen. 10 min opvarmning, 3 min meget anstrengende, 2 min noget anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning
Kontraindikationer Leukocytkoncentration under 0,5 x 10(9)/l Hvorfor? Øget infektionsrisiko
Kontraindikationer Thrombocytkoncentration under 20x10(9)/l Hvorfor? Pga. af blødningsrisiko må gerne lave sengeøvelser.
Kontraindikationer Ved temp > 38 C og ved infektion anbefales træningspause til minimum en dags symptomfrihed, hvorefter træningen langsomt genoptages.
Forsigtighedsregler Patienter med knoglemetastaser bør ikke udføre styrketræning med høj belastning.
Hvis du/i træner cancerpatienter, så er det hensigtsmæssigt at monitorere Konditest Styrketest træningen. Spørgeskema, der vedrører livskvalitet. Enkelte blodprøver
Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch Sponsorering: Trygfonden