Psykisk sygdom smitter ikke - det gør tabu. Landsindsatsen EN AF OS

Relaterede dokumenter
Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland

Landsindsatsen EN AF OS

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS

EN AF OS en landsindsats for alle

Projektmedarbejder Lars Toft og Ambassadør Gitte Nyberg

Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft

Workshop på konferencen Rummelighed i praksis Radisson Blu, Arhus den 2. juni 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet

BILAG 6: HANDLEPLAN FOR UNGEOMRÅDET

Desuden skal der være opmærksomhed på alders- og kønsforskelle ved planlægningen af indsatsen.

Foreløbig plan for de regionale indsatser i EN AF OS 2014/2015 (de regionale indsatser er tæt forbundet med de nationale spor)

Nordisk Psykiatritopmøde

Workshop på konferencen Rummelighed i praksis DGI-byen den 8. maj 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red

Sæt fokus på afstigmatisering

Q1 Hvad er dit køn? 1 / 47. Ambassadør Survey. Besvaret: 114 Sprunget over: 0. Kvinde. Mand. Andet. Ønsker ikke at oplyse

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Kommunal/regionalpolitik

Om kampagnen. Oversigt over kampagnens elementer og forløb. Om kampagnen

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Temadag om Førtidspensionsreform

For og imod åbenhed. Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom

Borgeren skal opleve reel involvering!

Hvad er planerne for den landsdækkende kampagne?

Selvhjælps- og netværksgrupper

Skizofreni kan helbredes men alt for få ved det

Mænds Sundhed. Mie Møller Nielsen

Mental sundhed. Handicap- og psykiatriafdelingen

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Det svære liv i en sportstaske

Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner

KOM GODT I GANG MED START DIALOGEN I SOCIALPSYKIATRIEN

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

8 Vi skal tale med børnene

PROJEKT EN AF OS Overordnet tidsplan og handleplan

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Mental sundhed i sundhedspolitikken

Organdonationsdag opsamling og evaluering

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

Nordisk Psykiatritopmøde

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Response Response Percent Count Kvinde 78,8% 252 answered question 320

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

BLIV VEN MED DIG SELV

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Sund ledelse Hvordan? 16. september HR- og forretningsudviklingschef Helle Mørk Balling

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 5,3% 4-8 år 3 15,8% 9-13 år 5 26,3% år 7 36,8% 20 år eller mere 3 15,8% I alt ,0%

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

1. Onboarding og uddannelse

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G K L

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

At genfinde sig selv & håbet...

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere

Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

Brugeren som samarbejdspartner

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Når jeg bliver gammel

Information og samtykkeerklæring

Validerede instrumenter til 15M

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015

Kortlægningsskema år

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Transkript:

Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2016 Tid: Mandag den 2. maj 2016 kl. 9.30-15.30 i Odense Psykisk sygdom smitter ikke - det gør tabu Hvorfor er der behov for fokus på afstigmatisering af psykiske lidelser og hvad ved vi om, hvad der virker og hvad der ikke gør? Og hvordan kan den viden inspirere i forhold til Sund By Netværkets fokus på alkoholområdet? Landsindsatsen EN AF OS ved Projektleder og psykolog Johanne Bratbo

Disposition 1. Hvad betyder stigmatisering 2. Kort om Landsindsatsen EN AF OS rammer og fokusområder 3. Hvad virker og hvad ikke i indsatser for afstigmatisering? Eksempler på anvendte virkemidler i EN AF OS

Stigma = miskrediterende særtræk Mærke eller negativt kendetegn, der hæftes på en person som et socialt stempel Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller et ideal om det. Stigma og psykiske lidelser som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser, SFI 2010 Illustration af Frits Ahlefeldt 2015

Vision Gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser.

Hvem står bag? Mandat: Fokus på holdningsbearbejdning og vidensformidling som led i afstigmatisering Ikke mandat til: Kritik af struktur, tilbud og finansiering af tilbud til personer med psykiske lidelser 1. fase: 2011-2015 2. fase: 2016-2020

Mindst tre vigtige grunde til at arbejde med afstigmatisering 1. Mediernes negative historier - på grund af deres tendens til især at bringe og sprede de dramatiske historier der knytter psykisk sygdom sammen med farlighed : Psykisk syge står bag flere drab.. 2. Psykisk sygdom rammer flere og flere og flere får psykiatriske diagnoser - og problemer med at fastholde uddannelse og arbejde 3. Synliggørelse af bedringsmuligheder - der bryder med kronicitetsfortællinger, fordi det sker stadig, at både unge og voksne ikke oplyses om håb for recovery men at deres lidelse er kronisk og kræver medicin resten af livet

Hvad arbejder vi for? Overordnet fokus Øge danskernes viden om livet med psykisk sygdom. Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse. Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig Indsatsområder 1. Brugere & pårørende 2. Personale i sundheds- og socialsektorerne 3. Arbejdsmarkedet 4. Unge og de professionelle omkring de unge 5. Befolkningen & medierne Overordnet handleplan med målsætninger og målgrupper for hvert indsatsområde

Overordnet projektmodel for EN AF OS Fælles branding Nationale kampagner Målrettede indsatser Nationalt niveau Regionalt niveau Initiering, koordinering, mediekampagne og andre understøttende tiltag Planlægning, styring, involvering og mobilisering lokalt Lokale initiativer Lokalt niveau Face to face aktiviteter

Her finder du os Elektronisk nyhedsbrev til aktive og involverede i EN AF OS EN AF OS-panel: Elektroniske surveys Ca. 2000 medlemmer med egne erfaringer med psykiske lidelser Twitter, Instagram og Spotify www.en-af-os.dk

https://www.youtube.com/watch?v=7p0vlatbpck Jeppe på bjerget m Buster Larsen trailer

Hvorfor drikker Jeppe? Fattigdom Konflikter i ægteskabet Livskrise Lyst og nydelse Provokation/oprør Selvmedicinering pga psykiske problemer Mobning og vold Risiko for socialt statustab Ensomhed

Mænd og depression - animationsfilm

Øvelse: Møder du disse opfattelser i din hverdag? Antagelse Ja Nej Måske Der er ikke plads til psykisk svage medarbejdere på jobbet og ikke råd til medarbejdere, hvor særlig tilpasning er nødvendig Medarbejdere med en psykisk lidelse skal have tid og ro til at komme sig Det er mere acceptabelt blandt kollegerne at have en fysisk end en psykisk sygdom? Det er kun svage medarbejdere, som får stress og udvikler depressioner Medarbejdere der har haft psykiske lidelser, kan ikke (igen) tildeles selvstændige og ansvarsfulde opgaver Arbejdspladsen kan ikke løse den syges problemer på hjemmefronten Medarbejdere, der én gang har været psykisk syg vil altid være mere ustabil arbejdskraft Sæt X er og drøft dine svar med din sidemand

Øvelse: Møder du disse opfattelser i din hverdag? omsat til alkohol som problem Antagelse Ja Nej Måske Der er ikke plads til medarbejdere på jobbet der har problemer med alkohol og ikke råd til medarbejdere, hvor særlig tilpasning er nødvendig Medarbejdere med misbrugsproblemer skal have tid og ro til at komme sig Det er mere acceptabelt blandt kollegerne at have en fysisk sygdom end at have misbrugsproblemer? Det er kun svage medarbejdere, som får problemer med at håndtere alkohol Medarbejdere der har haft problemer med alkohol og misbrug, kan ikke (igen) tildeles selvstændige og ansvarsfulde opgaver Arbejdspladsen kan ikke løse den misbrugendes problemer på hjemmefronten Medarbejdere, der én gang har haft misbrugsproblemer vil altid være mere ustabil arbejdskraft Sæt X er og drøft dine svar med din sidemand

Selvstigmatisering Selvstigmatisering optræder, når man f.eks.: Forventer at møde andres negative og stigmatiserende holdninger og handlinger Eksempel: En kvinde med en psykisk lidelse vælger ikke at få børn En kvinde skjuler sit alkoholindtag ved at drikke ude i køkkenet ved gæstebud fremfor ved bordet Reagerer på stigmatiserende oplevelser ved fremadrettet at forsøge at undgå situationer, hvor dette kan forekomme Eksempel: En ung fyr undlader at melde sig ind i en idrætsforening, da nogle drenge i en tidligere tennisklub kom med nedladende kommentarer pga. hans psykiske lidelse Undgår sammenkomster, hvor der udskænkes alkohol for at undgå at skulle forklare, hvorfor man ikke drikker mere og ikke vil falde i igen 15

Lille test på selvstigma Antagelse Ja Nej Måske Mennesker kan se, at jeg har psykiske problemer ud fra den måde, jeg ser ud på Jeg er flov og skamfuld over, at jeg har psykiske problemer At leve med psykiske problemer har gjort mig til en hårdhudet overlever Jeg oplever, at det i høj grad er mine psykiske problemer, der spænder ben for en bedre eller hyppigere kontakt til andre mennesker Dilemma-øvelse: Hvad er jeres erfaringer med at gå i dialog med brugere om selvstigmatiserende adfærd?

Følgevirkning af selvstigma Selvstigma får mennesker til at miste håbet og mindsker deres forventninger til fremtiden er forbundet med en følelse af værdiløshed og fiasko, lavt selvværd og tab af selvtillid indebærer social tilbagetrækning fra venner, familie eller steder, hvor personen ellers har holdt af at være sammen med andre gør det vanskeligere at tale om psykisk lidelse, og forhindrer den åbenhed der kan hjælpe andre til at tilbyde støtte People can and do fight back, but it is a hard and ongoing battle Kilde: Rapport Pushing Back. A pilot study on self-stigma in Scotland, See Me 2012

Metoder der ikke virker - alene Gængs formidling om sygdom og symptomer kan ikke stå alene Forenkling af problemstilling ved at sammenligne psykisk sygdom med fx et brækket ben eller diabetes. Det udelader nemlig det forhold, at selvopfattelsen og relationerne påvirkes mærkbart, når man er psykisk syg. Og det er i det spændingsfelt, der opstår tavshed, vrede, afstandtagen og fordomme oftest pga. tvivl og usikkerhed. Skræmmekampagner eller løftede pegefingre!

Den løftede pegefinger. Situation på psykiatrisk afsnit: En sygeplejerske forsøger på meget belærende måde at undervise en mand i, hvor urimeligt han opfører sig. Til sidst siger manden selv: Du skal altså ikke tro, at det er nemt at være psykopat. Der blev sygeplejersken tavs. Eksempel fra holdningsundersøgelsen i Region Hovedstadens psykiatri 2011-12

Metoder der virker brugt med omhu At fremme identifikation og indlevelse uden at moralisere men som skaber refleksion, via f.eks.: Social kontakt: mødet med personer med egne erfaringer (ambassadører) og dialog om psykisk sygdom Film, billeder og lydoptagelser med personer med egne erfaringer Fremme af dialog via f.eks. elektroniske medier Klare budskaber der trænger sig på uden at være påtrængende og et stærkt brand Udfordre myter med fakta bl.a. gennem egne undersøgelser Ambassadør i kontakt

Personer med egen erfaring med psykisk sygdom. Rekrutteres blandt frivillige, der har meldt sig til EN AF OS nationalt, regionalt eller lokalt. Både unge og voksne Evnen til at sætte personlige erfaringer i perspektiv. Vigtigt at ambassadører er godt på vej i deres recoveryproces eller et godt sted i deres liv Tre-dages træningsforløb sammen med andre ambassadører om formidling og modtagerorienteret brug af egne erfaringer. Indgår i regionale korps og netværk Pt. ca. 100 aktive ambassadører på landsplan Evaluering efterår 2014 dokumenterer, at rollen som ambassadør også bidrager til egen empowerment og recovery Ambassadører i EN AF OS social kontakt i mange sammenhænge

Aktivitetsstrategi i EN AF OS - nationalt, regionalt og lokalt 1. Planlægning og afholdelse af aktiviteter samt udvikling af koncepter og materialer fx undervisning og oplæg, værktøjskasser, konferencestande, events, konferencer og temadage, cases, mm. 2. Befolknings- og EN AF OS panelundersøgelser, indoor og outdoor annoncering og kampagner, film, pressehistorier og samarbejde med trykte og elektroniske medier samt radio og tv 3. Opdyrker netværk og kontakter der giver mulighed for at koble EN AF OS til eksisterende og nye aktiviteter afholdt af relevante samarbejdspartnere, fx festivaller, messer, konferencer, undervisningsforløb, sparring, cases, mm. Fordi: Det sparer ressourcer for kampagnen ikke at skulle planlægge og afvikle alle aktiviteter selv Det forøger chancerne for implementering på sigt Det giver mulighed for at være tilstede med budskaber, materialer og kontakt også i sammenhænge, hvor deltagere ikke ellers selv så naturligt ville opsøge viden om forhold vedrørende psykisk sygdom

Overordnet kommunikationsstrategi Differentieret og modtagerorienteret kommunikation ved planlægning af indsatsen: I forhold til personer med og uden personlige erfaringer med psykiske lidelser I forhold til både lettere psykiske lidelser og svære psykiske lidelser Alder og køn Kendte og ikke kendte rollemodeller især identifikation i øjenhøjde Tilstede hvor målgruppen befinder sig både fysisk og virtuelt Udfordrer den traditionelt ensidige og negative mediedækning omkring psykisk sygdom med ny viden knyttet sammen med personlige historier Outdoor i forbindelse med lancering af EN AF OS i september 2011

At trænge sig på uden at være påtrængende - tilpasset forskellige målgrupper

Manden i mørket

Fordeling i temaer i mediebilledet Unikke historier 135 artikler Alle historier 211 artikler 22% 45% 34% 36% 12% 21% 16% 14% Psykiatrien Psykisk sygdom Politik Kriminalitet Psykiatrien Psykisk sygdom Politik Kriminalitet

Samarbejde med Danmarks Radio Danmarks public service kanal 1. Tv-programmet Gal eller Normal maj 2012 2. DR-kampagnen Usynligt Syg forår 2014, herunder Gal eller Normal til Jobsamtale 3. Faglig sparring og bidrag til rekruttering til DR s programmer i 2015 om hhv. ensomhed, retspsykiatri og selvmord 4. Levering af casepersoner til diverse radio- og tv-indslag, webartikler mm.

Holdninger til recovery perspektiver - mere viden i befolkningen er vigtig! Personer med skizofreni kan komme sig Personer med depression kan komme sig 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Enig Uenig Ved ikke Mænd Kvinder 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Enig Uenig Ved ikke Mænd Kvinder Kilde: Repræsentatiiv Befolkningsundersøgelse for EN AF OS 2011 28

Aktuel viden fra seneste diskriminationsundersøgelse -lanceret 10. oktober 2015 Jo mere psykisk sygdom fylder i selvopfattelsen, jo mere oplevet diskrimination og selvstigmatisering Områder der skiller sig særligt ud i forhold til høj grad af oplevet diskrimination: De nære relationer, opsøge nye sociale kontakter, jobsøgning, søge offentlige ydelser, psykiatrisk/socialpsykiatrisk personale Overvældende mange personlige kommentarer/historier særligt i forhold til jobcentre og mødet med det somatiske sundhedsvæsen Unge scorer højere i forhold til diskrimination og selvstigmatisering end gruppen som helhed De danske niveauer er sammenlignelige med andre lande, der har benyttet samme spørgeskema (DISC-12) Undersøgelsen kan findes på www.en-af-os.dk Viden og værktøjer EN AF OSundersøgelser

EN AF OS-panelet: Undersøgelse om erfaringer med det somatiske sundhedsvæsen, november 2015, 932 respondenter Du har mødt afvisning eller moralisering i forbindelse med selvmordsforsøg eller selvskade Fysiske symptomer er blevet afvist som psykiske Du har oplevet det ubehageligt ikke at kunne bestemme selv, om du vil oplyse om psykisk sygdom Du har undladt at søge lægehjælp på trods af behov af frygt for at blive mødt med fordomme pga. din psykiske lidelse Holdningen til dig har ændret sig negativt, når personalet efterfølgende har set din psykiatriske diagnose i journalen Du har mødt manglende forståelse for, at du har udvist psykiske reaktioner i tilknytning til en fysisk lidelse Dine motiver for at henvende dig med angivelse af fysiske symptomer er blevet mistænkeliggjort Din psykiatriske diagnose har haft betydning for, hvordan der er blevet talt til dig Har ikke fået nødvendig behandling for (tegn på) alvorlig fysisk lidelse Har fundet det nødvendigt at have en bisidder med til konsultationer 1 gang Flere gange 0 10 20 30 40 50 60 7

Psykisk sygdom rammer flere og flere Eks.: Udviklingen i forhold til unge i alderen 15-24 år, der får en diagnose ADHD mm F90-98 Borderline og andre Spiseforstyrrelser m.m. F50-59 Fobier, panikangst, PTSD, mm F40- Bipolar lidelse, depression, angst, Skizofrenilignende lidelser F21-29 2013 2001 Skizofreni F20 Psykiske lidelser ved misbrug F10-19 0 500 1000 1500 2000 Kilde: Det psykiatriske Centrale Forskningsregister Tabel 9: Påbegyndte førstegangskontakter ved ambulante forløb, hele landet

At trænge sig på Tal med mig

En håndsrækning fra omgivelserne er vigtig

Simon 21 år Skizofreni og spiseforstyrrelse

Ikke bare ord men også farver som sprog

Materialer og værktøjskasser - værktøjskasser, foldere, plakater, film etc. Pædagogisk princip Fremme identifikation og indlevelse der stimulerer dialog og refleksion med henblik på holdnings- og adfærdsændringer. Værktøjskasser til Psykiatrisk personale: Dialogstarteren Brugere og personale i socialpsykiatrien: Start dialogen i socialpsykiatrien Unge og undervisere i uddannelsessektoren: Bryd tavsheden Jobcentre dialogkort under udvikling Brugere selvstigmamateriale under udvikling Find værktøjskasserne her: www.en-af-os.dk Viden og værktøjer Værktøjskasser

Start dialogen - i socialpsykiatrien: Diagnose

Evalueringsredskaber Aktivitetsregistrering via ANTAL 90 hjemmesiden og internt system 80 Befolkningsundersøgelser 70 EN AF OS-panelundersøgelser 60 Medieovervågning og analyser 50 40 Ekstern statusevaluering ved KORA 30 Statistiske analyser af aktivitet og 20 trafik på de sociale medier 10 Brug af validerede internationale 0 0 spørgeskemaer Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov LÆSERTAL/ UNIKKE BRUGERE 18.000.000 16.000.000 14.000.000 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 Infomedia: Opgørelse over udvikling i medieomtale 2014 OBS: DR s Usynligt Syg marts-maj

Fra ambassadørernes facebookgruppe eksempel på spontan tilbagemelding Sidste forår/sommer var jeg ude og holde oplæg for en slags klasse med unge, der har diagnoser herfra og til den anden verden! Jeg får så kontakt til en ung pige på 18, som holder meget stålsat fast på, at hun var sin diagnose. Jeg vælger så at udfordre tankegangen hos hende til "jeg har en diagnose, og pigen bryder sammen, da hun begynder indse, at man ikke kan være sin diagnose. Pigen, som jeg mødte den gang, dukkede op tidligere på ugen nede på min gamle arbejdsplads (en cafe der er drevet af psykiatribrugere). Og jeg får snakket med hende om, hvordan det går. Hun siger så, at det oplæg, hvor jeg var der, havde givet hende mod til at ændre sin tilværelse, og hun var begyndt i behandling, og hun var glad for, at jeg havde snakket til hende, som jeg gjorde. Hun fortalte mig, at hun også havde brugt EN AF OS siden til at formidle ud til sin omgangskreds, at man ikke er sin diagnose. Så hun var taknemmelig for det arbejde, som jeg og vi alle sammen yder for at ændre synet på psykiatriske sygdomme

TAK for ordet! Hvis I vil vide mere også efter i dag, så er I meget velkomne til at kontakte det nationale sekretariat i EN AF OS: Johanne Bratbo: jb@en-af-os-dk mobil 40 89 27 29 Eller find os på: www.en-af-os-dk eller facebook EN AF OS