LOKALPLAN 214 for Dyssegård bydelscenter GENTOFTE KOMMUNE
INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 214 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING LOKALPLAN 214 BESTEMMELSER BILAG KORTBILAG Dyssegårdsvej Munkely Mindevej Plantevej Vangedevej Sønderdalen Søborg Hovedgade GLADSAXE KOMMUNE Eskeager Grøntoften Vesterdalen Stjerneborg Alle Søndergårdsvej Gladsaxevej Bækkebo KØBENHAVNS KOMMUNE
REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 214 for Dyssegård bydelscenter LOKALPLANENS BAGGRUND Detailhandelen i Gentofte Kommune er kendetegnet ved en decentral centerstruktur. Gentofte Kommunalbestyrelse ønsker at fastholde denne struktur ved at tilvejebringe nye bestemmelser, der regulerer detailhandelsudviklingen i kommunen. Denne proces indledtes med at Kommunalbestyrelsen den 24. september 2001 vedtog en ny kommuneplan Kommuneplan 2001, hvoraf det fremgår, at kommuneplanens detailhandelsbestemmelser skal følges op af en mere detaljeret planlægning af kommunens bydelscentre gennem udarbejdelse af nye lokalplaner for samtlige bydelscentre i kommunen, herunder denne lokalplan for Dyssegård bydelscenter. Kommunalbestyrelsen har ønsket at præcisere kommuneplanens rammebestemmelser i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanerne. Det er således formålet at sikre, at kommuneplanens rammebestemmelser generelt er entydige for samtlige centerområder i kommunen, hvortil kommer at flere af centerområdernes geografiske omfang ønskes justeret. Afgrænsningen af Dyssegård bydelscenter er uforandret. På den baggrund er der ligeledes udarbejdet et kommuneplantillæg (tematillæg), som nærmere fastlægger det overordnede plangrundlag for kommunens centerområder og lokalcentre. Kommuneplantillægget præciserer bestemmelserne fra Kommuneplan 2001 og erstatter Kommuneplan 2001 for så vidt angår detailhandelsbestemmelserne. Kommunalbestyrelsen har desuden besluttet iværksætte en dialog om mulighederne for en styrkelse af centerområdernes tiltrækningskraft gennem visuelle og funktionelle forbedringer. EKSISTERENDE FORHOLD Beliggenhed: Lokalplanområdet er beliggende i den sydvestlige del af Dyssegård bydel og grænser op til Gladsaxe Kommune og Københavns Kommune. Området omfatter Dyssegård bydelscenter langs Søborg Hovedgade fra Dyssegårdsvej i nord til Gladsaxevej i syd. Området er ca. 4 ha, excl. vejarealer. 1
Centerfunktioner: Dyssegård bydelscenter er i dag bydelens vigtigste indkøbsområde med ca. 25 butikker, hvoraf ca. 20% er dagligvarebutikker. Der er ca. 10 publikumsorienterede servicefunktioner som f.eks. caféer, ejendomsmæglere, frisører, fitnesscenter, mm. og enkelte liberale erhverv, som f.eks. lægeklinik. Herudover er der 1 ungdomspension samt ca. 25 boliger i stueplan. Det samlede bruttoetageareal til butikker er på ca. 4.500 m 2, hvoraf dagligvarebutikkerne udgør ca. 27%. Den gennemsnitlige butiksstørrelse er på 180 m 2 bruttoetageareal. Dyssegård bydelscenter er et næsten udbygget centerområde med en overvægt af udvalgsvarebutikker i forhold til dagligvarebutikker. En yderligere udbygning af området i mindre omfang med dagligvarebutikker er mulig uden større indgriben i det bestående miljø. Stationsnærhed og tilgængelighed: Området er stationsnært beliggende i en afstand fra både Dyssegård Station og Vangede Station på ca. 1.000 meter. Herudover betjenes området af 3 buslinier med forbindelse til såvel Dyssegård bydelen som store dele af kommunen samt til regionens øvrige busnet. Med sin beliggenhed op til bydelens boligområder er der ud over kollektiv transport tillige generelt god tilgængelighed for såvel gående, cyklende og bilende kunder til centret. Parkering: Området har i dag en samlet parkeringskapacitet på ca. 190 offentligt tilgængelige ppladser i form af offentlige og private parkeringspladser samt kantstensparkering. Udlæg af nyt parkeringsareal i større omfang skønnes ikke nødvendigt. Rammebestemmelser: Området er i Kommuneplan 2001 omfattet af enkeltområderne 7.C17.C5, som i henhold til Kommuneplantillæg 03 er justeret vedr. antallet af enkeltområder, som er reduceret fra 5 til ét, 7.C1. 2
LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Det er lokalplanens formål at fastholde Dyssegård bydelscenter som et af kommunens 6 bydelscentre samt fortsat at udvikle området til et velfungerende centerområde med et varieret udbud af butikker og publikumsorienterede servicefunktioner, offentlige formål, liberale erhverv, boliger i form af helårsboliger og parkering. Det er desuden lokalplanens formål at definere strøggaders beliggenhed og udstrækning. Langs strøggaderne fastlægger lokalplanen således hvilke ejendomme eller dele heraf, som er udpeget som strøggadeorienteret bebyggelse med dertil hørende særlige anvendelsesbestemmelser. Lokalplanen fastlægger herudover særlige anvendelsesbestemmelser, dels for anden gadeorienteret bebyggelse end bebyggelse langs strøggader og dels for ikke gadeorienteret bebyggelse, jf. skema side 6. Disse bebyggelsers beliggenhed fremgår af lokalplanens kortbilag. Lokalplanen fastlægger tillige bestemmelser for centerområdets maksimale butiksstørrelser, for mulighederne for nyetablering af yderligere butiksetageareal i henhold til den tildelte kvote på 1.000 m 2, jf. skema side 7, samt for udlæg af parkerings og opholdsarealer. Lokalplanen udlægger ikke nye byggefelter. Opførelse af nyt byggeri i større omfang kræver udarbejdelse af supplerende lokalplan. Søborg Hovedgade 3
LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING REGIONPLANLÆGNING Folketinget vedtog en ændring af planloven med ikrafttrædelse i februar 2000. Ændringen af planloven har medført nye krav til amternes og kommunernes planlægning for detailhandelen. På baggrund af planlovsændringen har Københavns Amt udarbejdet Regionplantillæg 8, der indeholder retningslinier for den fremtidige lokalisering og udvikling af regionens detailhandel. Regionplantillægget fastlægger bl.a. kvoter for detailhandelens maksimale udbygning i de enkelte kommuners bydele. Regionplantillægget er siden indarbejdet i Regionplan 2001. KOMMUNEPLANLÆGNING Gentofte Kommunalbestyrelse ønsker at fastholde den decentrale centerstruktur ved at tilvejebringe nye bestemmelser, der regulerer detailhandelens udvikling i kommunen. I overensstemmelse med Regionplan 2001 har Gentofte Kommune med Kommuneplantillæg 03 fastlagt et overordnet plangrundlag for hele centerstrukturen i kommunen. Centerstrukturen i Gentofte Kommune består af 6 bydelscentre (centerområder) og 10 lokalcentre. Derudover findes en decentral centerdannelse ved Nybrovej (IKEA mfl.) og en række detailhandelsbutikker til forsyning af nærområderne. Disse butikker indgår ikke i centerstrukturen. Centerområderne indeholder mange, forskellige funktioner. Blandingen af og alsidigheden i disse funktioner er med til at sikre centerområderne som attraktive og velfungerende byområder. Det overordnede plangrundlag fastlægger differentierede bestemmelser for de enkelte funktioner. Af denne årsag er det nødvendigt at fastlægge definitioner af funktionerne, herunder detailhandelen, inden for centerområderne. Eksempler på de forskellige funktioner findes side 5 samt bagest i lokalplanen som bilag. Søborg Hovedgade 4
Definitioner på anvendelser i centerområder: Detailhandel Butik Supermarked Dagligvare Udvalgsvare Publikumsorienteret service Liberalt erhverv Offentlige formål (Publikumsorienteret service) Bruttoetageareal Detailhandel er erhverv, der defineres som salg til privat brug. En butik er et lokale med detailhandel. En større butik med et bredt varesortiment primært dagligvarer. En dagligvare er et produkt, der indgår i husholdningers daglige brug. En udvalgsvare er et langvarigt forbrugsgode, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen. Publikumsorienteret service, herunder særlige offentlige formål, defineres som funktioner, der ikke er detailhandel, men som med fordel kan lokaliseres i strøggader sammen med detailhandel. Publikumsorienteret service er typisk erhverv, men kan også udgøre visse typer af offentlige formål. Til liberale erhverv medregnes erhvervsgrupper som læger, tandlæger, fysioterapeuter, advokater, ingeniører, arkitekter og lignende kontorvirksomheder, som ikke ved karakter, omfang eller aktiviteter er eller umiddelbart kan blive til gene for de omkringboende. Til offentlige formål medregnes funktioner som bibliotek, museum, posthus og lignende, men f.eks. ikke institutioner. Begrebet bruttoetageareal er defineret i Bygningsreglement 95. For så vidt angår opgørelse af areal til detailhandel er definitionen af bruttoetageareal skærpet med planlovsændringen, idet kælderareal altid medregnes. Ved bruttoetageareal forstås således samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsarealer, baglokaler, lager, kælder, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria o.lign., men ikke parkeringsarealer. Strøggader Et bydelscenter (centerområde) rummer mange funktioner. Det område, som indeholder den største koncentration af publikumsorienterede funktioner, benævnes strøggade. En strøggade indeholder funktioner, der med udstillingsvinduer udgør en del af det levende bymiljø. Søborg Hovedgade 5
Kommunalbestyrelsen ønsker at opretholde en koncentration af publikumsorienterede funktioner i strøggaderne. Samtidig giver Kommunalbestyrelsen mulighed for lokalisering af mindre åbne funktioner i yderkanten af centerområderne. Derfor har Kommunalbestyrelsen fastlagt nedenstående kriterier for lokalisering af de enkelte funktioner inden for centerområderne. stueplan 1. sal øvrige etager Strøggadeorienteret bebyggelse detailhandel pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig bolig Anden gadeorienteret bebyggelse detailhandel pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig bolig bolig Ikke gadeorienteret bebyggelse pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig bolig bolig Lokalisering af funktioner i centerområder 1 Kun som publikumsorienteret service 6
En anden vigtig bestanddel af det overordnede plangrundlag er en nærmere fastlæggelse af regionplanens tildeling af kvoter for detailhandelen for de enkelte centerområder og lokalcentre i Gentofte Kommune. For bydelscentrene Gentofte, Vangede og Dyssegård samt for de 10 lokalcentre er den tildelte kvote iht. regionplanen samlet på 4.500 m 2 til fordeling på de enkelte centre. Fastlæggelsen af kvoter og maksimale butiksstørrelser baserer sig på en helhedsvurdering og analyse af de eksisterende forhold i de enkelte centerområder og lokalcentre. Kommuneplantillæg 03 fastlægger således følgende kvoter for nyetablering af maksimale bruttoetagearealer til detailhandel: Udvidelsesmulighed ved nybyggeri og omdannelse Bydelscentre Hellerup, heraf 8.000 m 2 til Tuborg Syd 10.000 m 2 Ordrup 4.000 m 2 Charlottenlund 4.000 m 2 Gentofte 1.000 m 2 Vangede 1.000 m 2 Dyssegård 1.000 m 2 Lokalcentre (i alt 10 stk.) I alt 1.500 m 2 Dyssegård bydelscenter er i henhold til Kommuneplantillæg 03 tildelt en maksimal udvidelses og omdannelsesmulighed på 1.000 m 2. Dyssegård bydelscenter fremtræder i dag ikke som et fuldt udbygget centerområde. En større bygningsmæssig sammenhæng langs Søborg Hovedgades sydside omkring servicestationen og eksisterende parkeringspladser anses for hensigtsmæssig og mulig. Det er Kommunalbestyrelsens vurdering, at omdannelse og/eller nybyggeri af detailhandel på maksimalt 1.000 m 2 vil styrke bymiljøet, herunder bydelens indkøbsmuligheder og ikke påvirke områdets friarealerne og trafikale forhold nævneværdigt. Regionplanmyndigheden HUR har efter anmodning fra Gentofte Kommune meddelt, at en reduktion af rammerne for Ordrup og Charlottenlund bydelscentre med hver 1.000 m 2 og en tilsvarende forøgelse af Hellerup bydelscenter med 2.000 m 2, anses for at være af underordnet betydning for den regionale detailhandelsstruktur. 7
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING Lokalplanen ledsages af Kommuneplantillæg 03, der præciserer kommuneplanens rammebestemmelser. Kommuneplantillæggets bestemmelser afløser bestemmelserne i Kommuneplan 2001, herunder generelle rammer, for så vidt angår detailhandlen. Kommuneplantillæggets rammebestemmelser vedr. maksimale butiksstørrelser, er øvre grænser for indholdet af bestemmelser i lokalplaner. Lokalplaner kan således indeholde bestemmelser om maksimale butiksstørrelser, der er mindre end kommuneplanens angivelser, hvilket er tilfældet i denne lokalplan. Med Kommuneplantillæg 03 samles hele centerområdet i ét enkeltområde. Området benævnes 7.C1 Søborg Hovedgade. En lokalplan, som træffer bestemmelser for enkeltområde 7.C1 Søborg Hovedgade skal bl.a. sikre: Fremtidig anvendelse Centerformål: Detailhandel, publikumsorienteret service, liberale erhverv, off. formål og boliger Bebyggelsens art Etagehuse Max. bebyggelsesprocent 100 for den enkelte ejendom Max. etageantal 5 Max. bygningshøjde 18 meter Min. opholdsareal 10% af erhvervsareal, 50% af boligareal og 25% af off. areal Min. udlæg af ppladser 1 pr. bolig 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv 1 pr. 25 m 2 etageareal til butik 1 pr. 12½ m 2 etageareal til supermarked 1 pr. 50 m 2 etageareal til off. formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal Butikkers indpasning Max. opførelse og indpasning af nyt bruttoetageareal til detailhandel på 1.000 m 2 Max. bruttoetageareal for den enkelte detailhandelsbutik: dagligvarer 1.200 m 2 udvalgsvarer 500 m 2 Bevaring Andet Stationsnært 7.B42 7.C1 7.B2 7.B21 7.B44 7.B45 7.B3 8 Udsnit af kortbilag til rammer for lokalplanlægning iht. Kommuneplantillæg 03
BYPLANVEDTÆGTER OG LOKALPLANER Lokalplanens område er på nær 2 ejendomme (matr.nr.ene: 20t og 20z, begge Vangede) omfattet af lokalplan 42 for et område langs Søborg Hovedgade. Lokalplan 42 ophæves i forbindelse med denne lokalplans gennemførelse. VARMEPLANLÆGNING I henhold til lov om varmeplanlægning har Gentofte Kommunalbestyrelse vedtaget planer for varmeforsyningen i kommunen med delplan for kraftvarmeforsyning og delplan for naturgasforsyning. Dele af lokalplanområdet skal forsynes med kraftvarme i henhold til delplan for kraftvarmeforsyning og dele af lokalplanområdet skal forsynes med naturgas i henhold til delplan for naturgasforsyning. AFVANDINGSFORHOLD Ved afvanding af området må det samlede afløb ikke overstige den vandmængde, der svarer til de afløbskoefficienter, der er fastsat i kommunens spildevandsplan. Søborg Hovedgade TRAFIK Gentofte Kommunalbestyrelse har vedtaget Trafik og Miljøplan 19972009, hvori kommunens veje bl.a. er opdelt i vejklasser. Søborg Hovedgade er en amtsvej, hvilket betyder, at Københavns Amt er vejbestyrelse. Lokalplanen omhandler ikke de overordnede trafikale forhold og fastlægger ikke bestemmelser for regulering af trafikken. Etablering af fartdæmpende foranstaltninger eller indføring af hastighedsnedsættelse på veje inden for området behandles således ikke i lokalplanen. Evt. beslutning om ændringer i de trafikale forhold træffes af Teknisk Udvalg. 9
RÅDEN OVER VEJAREAL VAREUDSTILLING OG LØSE SKILTE PÅ FORTOV STADEPLADSER UDENDØRS SERVERING MM. Tilladelse til udstilling og salg af varer, herunder også udendørs servering, kræver tilladelse fra politiet. Såfremt der er tale om offentligt vejareal kræves tillige tilladelse fra vejbestyrelsen. Søborg Hovedgade er en amtsvej med amtet som vejbestyrelse. Er der tale om privat vejareal, kræves foruden politiets tilladelse, ejerens samt Kommunalbestyrelsens tilladelse. SERVITUTTER Ifølge planlovens bestemmelser bortfalder private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke indholdsmæssigt er forenelige med lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke bortfalder som følge af disse bestemmelser, vil fortsat være gældende. KYSTNÆRHED Lokalplanen er ikke omfattet af planlovens bestemmelser for de kystnære dele af byzoneområderne. MILJØFORHOLD Støj og lugtgener: Området er et tæt beboet centerområde, hvor støj og lugt fra erhvervsmæssige aktiviteter kan give anledning til gener. Eksempelvis kan levering af varer forårsage støjgener og bør således kun forekomme inden for normal arbejdstid fra mandag til fredag mellem kl. 07.00 og 18.00 og lørdag mellem kl. 07.00 og 14.00. Med henblik på bl.a. begrænsning af støj og lugtgener har Gentofte Kommune udarbejdet en vejledning vedr. miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af restaurationer m.m. og denne vejledning bør følges af alle typer restauranter og forretninger med køkkenaktiviteter, idet disse virksomheder bør have installeret et udsugningsanlæg med et afkast frit over tag. Kommunen kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 42 påbyde en virksomhed at nedbringe støj og lugtgener. Forurening: Matr. nr. 19aa, Vangede, er af Københavns Amt kortlagt som forurenet. Ejendommen har i perioden fra 1930 til 1992 været erhvervsvaskeri og i perioden fra 1963 til 1966 desuden også renseri. kortlægningen indebærer, at arealet ikke må yderligere bebygges eller overgå til anden anvendelse medmindre arealet af Københavns Amt frigives hertil. 10
TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER 1 Hvis en ejendom er eller bliver kortlagt som forurenet, skal der søges tilladelse fra amtet til ændring i arealanvendelsen samt til udførelse af bygge og anlægsarbejder efter regler, som er gældende i henhold til jordforureningslovens 8. Amtet vil i nogle tilfælde stille krav om, at ansøgeren for egen regning udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at den planlagte ændrede anvendelse eller det planlagte bygge og anlægsarbejde er miljø og sundhedsmæssigt forsvarligt. Til tilladelsen kan desuden knyttes vilkår om, at ansøgeren gennemfører sådanne miljø og sundhedsmæssige foranstaltninger på arealet, som er nødvendige af hensyn til den planlagte aktivitet. 2 Som vejbestyrelse for Søborg Hovedgade har Københavns Amt pålagt en byggelinie på 20 meter fra vejmidten. Opførelse af bebyggelse og ændring af anvendelsen på arealerne mellem byggelinien og vejskel må kun finde sted med amtets tilladelse. 3 Lokalplanens virkeliggørelse er herudover ikke afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end Kommunalbestyrelsen. 11
12
LOKALPLAN 214 for Dyssegård bydelscenter I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 beskrevne område: 1 FORMÅL Det er lokalplanens formål: at udvikle området til et attraktivt og velfungerende centerområde, at give mulighed for et varieret udbud af butikker, publikumsorienteret service, offentlige formål, liberale erhverv og boliger, at definere strøggaders beliggenhed og udstrækning, at sikre området en tilstrækkelig parkeringsforsyning, 2 OMRÅDET Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag og omfatter følgende matr.nr.e.: Del af 19b, 19d, 19e, 19f, 19q, 19r, 19s, 19v, 19ø, 19aa, 19ab, 19af, 19an, 19ao, 19ap, 19ay, 19io, 20a, 20b, 20f, 20h, 20i, 20n, 20p, 20t, 20v, 20x, 20z, 20æ, 20ab, 20ac, 20ae, 21b, 21f, 21o, 21eg og del af 109a alle Vangede, samt alle parceller, der efter den 20. november 2002 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 13
3 ANVENDELSE 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til centerformål, dvs. detailhandel, publikumsorienteret service, liberale erhverv, offentlige formål og boligformål, kun som helårsboliger. 1 3.2 Nyetablering af detailhandel ved nybyggeri og omdannelse kan kun finde sted inden for en kvote på maksimalt 1.000 m 2 bruttoetageareal. 3.3 Der må ikke etableres dagligvarebutikker med et etageareal større end 200 m 2, heri medregnet eventuelle baglokaler til salgslokaler. Bruttoetagearealet 2 må maximalt udgøre 300 m 2. Der må ikke etableres udvalgsvarebutikker med et etageareal større end 200 m 2, heri medregnet eventuelle baglokaler til salgslokaler. Bruttoetagearealet 2 må maximalt udgøre 300 m 2. Der må indrettes supermarkeder med et maximalt bruttoetageareal 2 på 1.200 m 2. 3.4 Strøggadeorienteret bebyggelse, jf. kortbilag: Etageareal i stueplan må kun anvendes til detailhandel og publikumsorienteret service, herunder offentlige formål. Etageareal på 1. sal må kun anvendes til boliger (helårsboliger) og liberale erhverv. Etageareal i øvrigt må kun anvendes til boliger (helårsboliger). 3.5 Anden gadeorienteret bebyggelse, jf. kortbilag: Etageareal i stueplan må kun anvendes til detailhandel, publikumsorienteret service herunder offentlige formål, liberale erhverv og boliger (helårsboliger). Etageareal i øvrigt må kun anvendes til boliger (helårsboliger). 3.6 Ikke gadeorienteret bebyggelse, jf. kortbilag: Etageareal i stueplan må kun anvendes til publikumsorienteret service herunder offentlige formål, liberale erhverv og boliger (helårsboliger). Etageareal i øvrigt må kun anvendes til boliger (helårsboliger). 1 Nedlæggelse af en bolig kræver Kommunalbestyrelsens tilladelse efter boligreguleringslovens 46. 2 Bruttoetagearealet omfatter alle arealer, der kan anvendes til butiksformål, herunder salgsarealer, baglokaler til salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria m.v. Beregning af arealet sker efter reglerne i bygningsreglementet, dog medregnes kældre uanset deres højde i forhold til det omgivende terræn. Parkeringsareal medregnes ikke. Både nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butikker indgår i bruttoetagearealet. 14
4 VEJ, STI OG PARKERING 4.1 Veje og stier i området bibeholdes med nuværende beliggenhed 3. 4.2 Ved opførelse af ny bebyggelse og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse skal der udlægges parkeringsareal til mindst: 1 pplads pr. bolig, 1 pplads pr. 50 m 2 etageareal til erhverv, 1 pplads pr. 25 m 2 etageareal til publikumsorienteret service og detailhan del, dog 1 pplads pr. 12,5 m 2 supermarked og 1 pplads pr. 50 m 2 etageareal ved offentlige formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal pladser. 4.3 Parkeringspladser kan etableres på terræn, i kælder eller under terræn. 4.4 I området udlægges arealer til parkering, jf. kortbilag. 5 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 5.1 Opførelse af ny bebyggelse, bortset fra mindre tilbygninger, udhuse, garager, carporte o.lign., kræver udarbejdelse af supplerende lokalplan. 5.2 Områder udlagt til parkeringsformål må ikke bebygges, jf. kortbilag. 5.3 Inden for området kan der opføres transformerstationer og lignende installationer til sikring af den nødvendige energiforsyning. 5.4 Arealer mellem byggelinier og vejskel må ikke bebygges eller ændre anvendelse uden vejmyndighedens tilladelse 4. 5.5 Områder udlagt til grønt område, må ikke bebygges, jf. kortbilag. 6 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 6.1 Ny bebyggelse skal tilpasses eksisterende bebyggelse og skal udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning. 6.2 Skiltning, facadeudformning og beklædning, opsætning af markiser og belysning mv. af blivende art må kun finde sted med Kommunalbestyrelsens tilladelse. 6.3 Bebyggelsens vinduesarealer må ikke overmales, tildækkes med plakater eller lignende. 3 Søborg Hovedgade er en amtsvej, hvor Københavns Amtsråd er vejmyndighed. 4 Søborg Hovedgade er en amtsvej, hvor der p.t. er fastlagt byggelinier på 20 meter fra vejmidte. Københavns Amtsråd er vejmyndighed. 15
7 UBEBYGGEDE AREALER 7.1 Den del af områdets ubebyggede arealer, der ikke benyttes til parkering, gårdsplads eller lignende, skal anlægges og vedligeholdes som grønt område. 7.2 Det på kortbilaget med særlig signatur viste grønne område skal bevares som sådant og må ikke ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. 7.3 Der skal anlægges udendørs opholdsarealer svarende til mindst: 10% af etageareal til erhverv, 50% af boligetagearealet og 25% af etageareal til offentligt formål. 7.4 Terrænregulering på mere end +/ 0,5 meter må kun finde sted med Kommunalbestyrelsens tilladelse. 7.5 Oplag, herunder opstilling af containere må kun finde sted med Kommunalbestyrelsens tilladelse. 8 LEDNINGS OG ANTENNEANLÆG 8.1 Nye elledninger i området, herunder ledninger til intern vejbelysning skal udføres som jordkabler. 8.2 Inden for området må der på terræn opsættes indtil 1,80 meter høje fritstående antenner og parabolantenner i en afstand af mindst 2,5 meter fra skel mod naboejendom og mindst 10 meter fra skel mod vej. For ejendomme, hvor lokalplanen pålægger byggelinier langs vejskel på mere end 10 meter, gælder dog denne linie som mindsteafstand mod vejskel for opsætning af antenner. 8.3 Tagantenner må ikke gives en højde på mere end 2,5 meter over den enkelte ejendoms højeste bygningsdel 8.4 Det er tilladt at opsætte parabolantenner med en diameter på højst 100 cm. 9 OPHÆVELSE AF LOKALPLAN Lokalplan 42 for et område langs Søborg Hovedgade, tinglyst den 13. juli 1984, aflyses for de af lokalplanen omfattede ejendomme med følgende matrikelnumre: Del af 19b, 19d, 19e, 19f, 19q, 19r, 19s, 19v, 19ø, 19aa, 19ab, 19af, 19an, 19ao, 19ap, 19ay, 19io, 20a, 20b, 20f, 20h, 20i, 20n, 20p, 20v, 20x, 20æ, 20ab, 20ac, 20ae, 21b, 21f, 21o, 21eg og del af 109a, alle Vangede, samt alle parceller der efter den 20. november 2002 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 16
10 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING 10.1 Forinden ny bebyggelse må tages i brug til bolig og institutionsformål, skal det på de primære opholdsarealer sikres, at støjniveauet ikke overstiger 55 db(a) fra vejtrafik. Støjdæmpende foranstaltninger skal udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger nr. 3/1984, Trafikstøj i boligområder. Det skal tillige sikres, at grænsen for vibrationer, der er 75 db, bliver overholdt, jf. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 10.2 For ejendommen matr.nr. 19aa, Vangede, gælder at ændring af anvendelsen, etablering af bebyggelse og anlæg kun kan finde sted med Københavns Amts tilladelse. 11 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 11.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, i henhold til planlovens 18 kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 11.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. 11.3 Lokalplanen indeholder i 9 bestemmelser om, at nærmere angiven lokalplan aflyses for lokalplanens område. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Gentofte Kommunalbestyrelse den 25. august 2003 Hans Toft (sign.) Jørgen Steen Knudsen (sign.) 17
Nærværende lokalplan begæres i henhold til 31 i lov om planlægning tinglyst på følgende matr.nr.e.: Del af 19b, 19d, 19e, 19f, 19q, 19r, 19s, 19v, 19ø, 19aa, 19ab, 19af, 19an, 19ao, 19ap, 19ay, 19io, 20a, 20b, 20f, 20h, 20i, 20n, 20p, 20t, 20v, 20x, 20z, 20æ, 20ab, 20ac, 20ae, 21b, 21f, 21o, 21eg og del af 109a alle Vangede, samt alle parceller, der efter den 20. november 2002 udstykkes fra de nævnte ejendomme. Endvidere begæres i henhold til samme lov de i 9 følgende omtalte lokalplan aflyst for de af lokalplanen omfattede ejendomme som følger: Lokalplan 42 for et område langs Søborg Hovedgade, tinglyst den 13. juli 1984, aflyses for de af lokalplanen omfattede ejendomme med følgende matrikelnumre: Del af 19b, 19d, 19e, 19f, 19q, 19r, 19s, 19v, 19ø, 19aa, 19ab, 19af, 19an, 19ao, 19ap, 19ay, 19io, 20a, 20b, 20f, 20h, 20i, 20n, 20p, 20v, 20x, 20æ, 20ab, 20ac, 20ae, 21b, 21f, 21o, 21eg og del af 109a, alle Vangede, samt alle parceller der efter den 20. november 2002 udstykkes fra de nævnte ejendomme. Gentofte Kommune, Teknisk Forvaltning den 23. september 2003. Jørgen Steen Knudsen (sign.) Hanne Rostock (sign.) Offentliggjort den 25. september 2003 Tinglyst den 1. oktober 2003 18
BILAG: Eksempler på funktioner i bydelscentrene Detailhandel Erhverv, defineret som salg til privat brug. Publikumsorienteret service herunder særlige offentlige formål Liberalt erhverv Dagligvarebutikker Butik der forhandler produkter, der indgår i husholdningers daglige brug. Udvalgsvarebutikker Butik der forhandler længerevarende forbrugsgode. Funktioner der ikke er detailhandel, men som med fordel kan lokaliseres i strøggader sammen med detailhandel apotek antikviteter/antikvariat avisredaktion kontor bager blomster charcuteri beklædning bøger/papir boligudstyr bank bedemand bibliotek klinik (læge, tandlæge, dyrlæge, hudpleje, akupunktur, fysioterapi m.m.) chokolade/konfekture cykler/knallerter biograf køreskole delikatesse kiosk fisk/vildt frugt/grønt helsekost kolonial materialist ost pizzaria u. restaurant servicestation med kiosksalg slagter/viktualie smørrebrød supermarked tobak/vin videobånd/salg/leje detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler dyrehandel elinstallatør m. butik farve/tapet foto gaveartikler genbrug glarmester m. butik guldsmed/juveler gulvbelægning hælebar isenkram kunst/galleri køkken/badeudstyr legetøj låseservice med butik café ejendomsmægler fitnesscenter fotoatelier frisør hotel hundesalon museum netcafé pizzaria m. restaurant posthus rejsebureau renseri restaurant solcenter teater vaskeri reklamebureau tegnestue mobiltelefonsalg optiker pejseudstyr plader/musik radio/tv skotøj sportsudstyr tunghøreudstyr tæpper udlejning af varer urmager vvsinstallatør m. salg
Dalstrøget Dyssegårdsvej Dyssegårdsvej NORD 21eg 21f 21b 21o Munkely Mindevej Vangedevej 19io 19ap 19f Plantevej 19ao 19e 19an 19q 19aa 19ay Sønderdalen 19s 19af 109a 19ab 19ø 19d 19r Grøntoften Stjerneborg Alle Søborg Hovedgade Eskeager 19v 20ab 20t 20ac 20v 19b 20ae 20æ 20n Vesterdalen Langengen Søndergårdsvej 20z 20x 20f 20a 20h 20p 20i Bækkebo Gladsaxevej 20b KORTBILAG Lokalplan 214 for Dyssegård bydelscenter MÅL 1:3.000 Lokalplangrænse Støggadeorienteret bebyggelse Anden gadeorienteret bebygge Ikke gadeorienteret bebyggelse Grønt område friholdt for bebyg Parkering GENTOFTE KOMMUNE, TEKNISK FORVALTNING 2003