Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Kultur, fase 1: Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper. Historie: Færdighedsmål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. Historiske scenarier, fase 1: Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier. Kilde: www.emu.dk Opgave: Kvindeliv Med udgangspunkt i skeletterne og genstandene i udstillingen og/eller Charlotte Amalie Griffenfelds historie, skal I producere en film, der sætter fokus på kvinders liv og vilkår i middelalderen eller under enevælden. I skal perspektivere til, hvordan livet for kvinder er i dag - enten i Danmark eller udlandet. I kan komme ind på emner som: Fødsel og barnedødelighed - hvordan er forholdene i dag? Hvordan er det at være ung mor i dag? Ligestillingsdebatten omkring køn i dag? Flere vælger at få børn sent i dag og i stedet fokusere på udannelse og karriere. Hvilke problematikker skaber det? I kan også komme ind på sorgen ved at miste et barn og skulle begrave det hvordan håndterer man f.eks. at miste 7 børn? Hvordan opfatter man det at have børn i dag sammenlignet med middelalderen og de følgende århundreder? I kan perspektivere til andre lande: I kan også perspektivere til andre kulturer og lande i forhold til ligestillingsdebatten og kvinders vilkår og muligheder. Eller I kan se på ulande med dårlige forhold for fødende kvinder og høj barnedødelighed spiller religion, kultur, oplysning osv. en rolle? I Danmark får kvinder i gennemsnit 1,67 børn, men hvordan ser det ud i andre lande? Er der en sammenhæng mellem fattigdom, barnedødelighed, og hvor mange børn kvinder får? Eller har det måske noget med religion, kultur eller oplysning at gøre?
Baggrundsviden: Kvindeliv og vilkår I dag virker det måske som en selvfølge, at kvinder arbejder og gør karriere frem for at være i hjemmet, men det var først i 1960 erne, at kvinder begyndte at komme rigtigt på arbejdsmarkedet. Så sent som i slutningen af 1800-tallet fik kvinder adgang til universiteter og anerkendte videnskabelige uddannelser. Kvinder fik stemmeret i 1915, altså for blot 100 år siden. Kvinder har gennem størstedelen af historien stået under mænd og har hverken haft samme vilkår eller muligheder. Synet på kvindekønnet som svagt og uselvstændigt kan man læse om i kilder, der går tilbage til middelalderen. Den berømte krønikeskriver Saxo Grammaticus, som levede i slutningen af 1100-tallet, bruger udtrykket kvindagtig om de mænd, der i krønikerne optræder svagt, hysterisk og på anden måde følelsesmæssigt reagerende. Sådan er kvinder ofte blevet omtalt siden; som svage og hysteriske, men ser man på kvindernes liv gennem historien, har de fleste været nødt til at være ualmindeligt stærke for at komme igennem fødsler og ofte store sorger. Kvinderne i middelalderen I middelalderen var arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder skarp. Kvindernes rolle var at tage sig af hjemmet og børnene, og de stod blandt andet for madlavning, vask og produktion af tøj. Der var ikke samme muligheder for kvinder som for mænd, når det gjaldt udannelse og arbejde. Man kan måske sige, at klostrene var middelalderkvindernes mulighed for at gøre opgør mod kønsrollerne. Når man blev nonne, måtte man leve under strenge religiøse regler, til gengæld havde man mulighed for at få en uddannelse og arbejde med sygepleje. Kvinderne gik klædt i langærmede kjoler. De rige kvinder havde råd til at gå i farvede kjoler af silke og fløjl, mens de fattigere kvinder gik i praktiske kjoler af lærred og uld. De gifte kvinder gik med tildækket hår og havde både hatte, tørklæder og hårnet til formålet. Nonnerne gik i en sort og hvid hørdragt med tildækket hår. Kvindernes udseende ved man mest om fra middelalderens billeder, men man har få bevarede dragter, bl.a. dronning Margrethe d. 1. s guldkjole med vævet granatæblemønster fra begyndelse af 1400-tallet ( Uppsala Domkirke) og de velbevarede uldkjoler fra 1300-tallet fundet på Grønland ( Nationalmuseet).
Graviditet, fødsel og børn Graviditet og fødsel var farligt i middelalderen. Man vidste ikke særlig meget om kvindekroppen og ca. hver 12. fødsel endte med, at kvinden døde. Ideelt kunne kvinden få hjælp af en erfaren jordemor, der havde instrumenter til at få barnet ud, lavede beroligende drikke og kunne trøste kvinden under fødslen. Nogle kvinder brugte en fødselsstol, og fødsler foregik med tildækket underliv, som man kan se på billedet herunder fra 1513 ( www.gallowglass.org). Ved komplikationer greb jordemoderen til mere hårdhændede metoder. Hun kunne lægge sig på kvindens mave eller trække i hvilken legemsdel af barnet, der var til at få fat på, for at få barnet ud. Hvis alt gik galt, kunne hun foretage et kejsersnit, men det var den sikre død for kvinden. For børnene var livet også en risikabel affære. Ca. en fjerdedel af alle børn døde i deres første leveår, og i alt nåede kun halvdelen voksenalderen. Dette skyldtes blandt andet, at børn har et dårligere immunsystem og er modtagelige overfor mange sygdomme. Kvinderne begyndte at føde børn tidligt i livet, og de fødte mange, velvidende at der var stor sandsynlighed for både at miste barnets og eget liv. Herunder ses en tegning fra middelalderen, der forestiller døden, der kommer efter barnet ( Bartlett, R. The medieval world complete).
I udstillingen kan man se skelettet af en ca. 20-årig kvinde. Dødsårsagen er uklar, men et godt bud er, at hun var én blandt mange kvinder, der døde i barselseng. I udstillingen kan man også se skeletterne af to børn på ca. 5-6 år samt skelettet fra et spædbarn. Dødeligheden blandt børn var stor, og man finder dem også i et stort antal på kirkegården. Herunder er der billeder af nogle af de børn og spædbørn, der blev fundet under udgravningen af kirkegården i Sejet. De er begravet med samme omsorg som de voksne, så selvom barnedødelighed har været velkendt, har det ikke været mindre forfærdeligt eller sørgeligt for forældrene. Kvinderne i 16-1700-tallet Noget senere i historien, under enevælden i slutningen af 1600-tallet, har forholdene ikke ændret sig meget. Der har selvfølgelig været forskel på, om man var rig eller fattig, men for størstedelen af kvinderne brugtes livet på at passe hjem og føde børn. Uanset om man var fattig eller rig, var graviditet og fødsel farligt for både mor og barn. Charlotte Amalie Griffenfeld En virkelig historie om hvordan et kvindeliv kunne se ud i 16-1700- tallet, har vi fra Stensballegård i Horsens. Her levede Charlotte Amalie Griffenfeld, som var datter af Kong Frederik d. 3. s rigskansler, Peder Griffenfeld. Hun var gift med Baron Friderich Kragh. Billedet til højre er et portræt af Charlotte Amalie Griffenfeld ( Peter Kannegaard), og her kan man tydeligt se, at hun hørte til de rige fruer.
Hun døde som 31-årig i barselseng under fødslen af hendes 12. barn, hvor barnet også døde. I alt efterlod hun sig fem levende børn, to sønner og tre døtre. Det vil sige, at syv af hendes børn døde, flere af dem var dødfødte og andre blev kun få år gamle. Hun fik sit første barn som 19-årig, og hun har stort set været gravid og født børn frem til sin død. Se tidslinjen herunder. Det må have været hårdt for både kroppen og psyken, og det er næsten ikke til at forestille sig, hvordan det har været at begrave så mange af sine børn. Kvinderne blev gift, imens de var unge. Hvis de var adelige eller en del af overklassen, var det som regel i forbindelse med en ægteskabsalliance, hvor slægten kunne gifte sig til gods, rigdom og politisk indflydelse. At kvinderne blev gift tidligt, er Charlotte Amalie Griffenfelds mor et godt eksempel på. Hun hed Karen Nansen og blev gift som 14 årig med den noget ældre Peder Schumacher Griffenfeld. Deres ægteskab var kort, for hun dør 16 år gammel i barselsseng efter fødslen af Charlotte Amalie. Spædbarnstøj fra 1700 tallet. Gravfund fra Skt. Olai Kirke i Helsingør. Foto: www.natmus.dk