RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE Undersøgelsen er gennemført i Lev Vel projekt Forebyggende Selvmonitorering, som del af SPOR 1. Undersøgelsen har været gennemført i perioden jan. feb. 2012, og data evalueret og behandlet marts 2012. 1

Indhold Om undersøgelsen... 3 Undersøgelsens formål... 3 Metode... 4 Respondenterne... 5 Validiteten af materialet... 6 Resultater fra undersøgelsen... 7 Er det tilfældet, at primært personer med kroniske sygdomme bruger selvmonitorerende teknologi?... 7 Er det tilfældet, at kun få bruger selvmonitorerende teknologi forebyggende... Er det tilfældet, at alder er afgørende for, om man er villig til at bruge selvmonitorerende teknologi... 12 Er der en skepsis omkring at dele oplysninger/målinger med andre?... 16 Hvad motiverer til adfærdsændring... 17 Tryghedsteknologier... 18 Opsamling... 20 2

Om undersøgelsen Projektsamarbejdet Lev vel, er et samarbejde mellem private og offentlige aktører, med det formål at bidrage til at løse de samfundsmæssige udfordringer der er forbundet med en større andel af ældre i befolkningen. Denne undersøgelse er blevet til under delprojektet Forebyggende Selvmonitorering, som har til formål at udvikle koncepter, produkter og services, der kan gøre den ældre bedre informeret om sin egen sundhedstilstand, og dermed med selvhjulpen i forhold til at tage hånd om eget helbred. Projektets målgruppe er borgere i alderen 50 år og ældre. Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Line Richter (antropolog), Simon Eiriksson (antropologistuderende), Julie Bønnelycke (KU CESA), Sara Striegler (Center for Sundhedsinnovation), Svend Thielsen (Alexandra Instituttet), Henrik Gundsø (C4U) og Eva Kühne (DELTA). Undersøgelsens formål Undersøgelsens formål er at afdække danskernes brug af selvmonitoreringsteknologier. Med disse teknologier menes apparater som borgeren kan bruge til at måle sin egen sundhedstilstand, det kan for eksempel være en badevægt, en blodsukkermåler eller et pulsur. Formålet med selvmonitorering kan både være forebyggende og afhjælpende; forebyggende, når man ønsker at holde øje med sit blodtryk for at forebygge blodprop og afhjælpende, hvis man ønsker at komme ned vægt, og derfor systematisk vejer sig. Undersøgelsen er blevet sat i værk for at afdække hvorledes man bedst muligt kan efterkomme ældres ønsker og behov i forhold til selvmonitorering. Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i en række spørgsmål: Teser: Tese 1. Tese 2. Tese 3. Tese 4. Primært personer med kroniske sygdomme bruger selvmonitorerende teknologi Få bruger selvmonitorerende teknologi forebyggende Alder er afgørende for om man er villig til at bruge selvmonitorerende teknologi Der er en skepsis omkring at dele oplysninger/målinger med andre Spørgsmål: Motivation i relation til viden om egen tilstand hvad ønsker vi at vide om vores egen tilstand? Hvilke data om sig selv vil man dele med andre? Hvad motiverer til adfærdsændring Hvilke teknologier findes i hjemmet? Forholdet mellem hjælp og overvågning - hvornår opleves noget som overvågning og hvornår opleves det som en hjælp? Det er primært disse spørgsmål, der vil blive fremlagt og besvaret i denne præsentation af resultaterne fra undersøgelsen. 3

Metode Undersøgelsen er blevet foretaget som en web-survey bestående af 29 spørgsmål, der afdækker respondentens forhold til følgende emner: Personlige oplysninger (alder, geografi og køn) Helbred (kroniske sygdomme) Teknologi (hvilke apparater ejer respondent) Deling af data (opsamlet fra teknologi) Udbytte af selvmonitorerende teknologi Brug af teknologi Praktisk brug (af teknologier) Tryghedsteknologi (brugen af tyveri- overfaldsalarmer og lignende) Træningsaktivitet I alt 191 personer har besvaret spørgeskemaet, hvoraf 165 besvarelser har været tilstrækkeligt udfyldte til at blive medtaget i analysen. Analysen har til dels bestået i at opstille resultater i tabeller og diagrammer, der viser respondenterne forhold til de relevante spørgsmål. Når det har været relevant, er der i analyserne af spørgsmålene lavet fordelinger over alder og respondenternes sundhedstilstand. 4

Respondenterne Aldersmæssigt er respondenterne på spørgeskemaet spredt mellem 22 og 83 år, og sammenlignet med aldersfordelingen på landsplan fordeler de sig procentvis som vist i nedenstående tabel og diagram. Som det fremgår af diagrammet, er respondenterne centreret omkring 30-69 år, i modsætning til aldersfordelingen på landsplan, hvor aldersfordelingen er mere ligelig fordelt. Tabel 1, aldersfordelinger Figur 1 Fordeling Danmark Fordeling af respondenter Aldersgruppe 0-9 år 12% 0% -19 år 13% 0% 20-29 år 11% 5% 30-39 år 12% 24% 40-49 år 15% 33% 50-59 år 13% 19% 60-69 år 13% 15% 70-79 år 7% 2% 80- år 4% 1% I alt 0% 0% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00%,00% 5,00% 0,00% Aldersfordelinger Danmark Respondenter 0-9 år -19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80- år Ligeledes er der, som figur 2 viser, en overvægt af mænd blandt respondenterne. Figur 2 Den geografiske fordeling af deltagerne i undersøgelsen viser en overvægt i Region Midtjylland: Mand; 7 Kvinder; 58 Tabel 2 Region Andel af respondenter Andet 1,8% Region Hovedstaden 21,2% Region Midtjylland 57,0% Region Nordjylland 1,2% Region Sjælland 7,3% Region Syddanmark 11,5% Hovedtotal 0,0% 5

Validiteten af materialet I undersøgelsen indgår 165 respondenter, hvilket har vist sig at være for få til at angive statistisk signifikante resultater. For at kunne opnå statistisk signifikans anbefales det sædvanligvis, at man indsamler 400 fuldt udfyldte besvarelser. Alligevel kan undersøgelsen bruges eksplorativt til at give en række ledetråde til, hvor man kan fokusere arbejdet med selvmonitorering fremover. Ligeledes matcher kønsfordelingen samt den geografiske fordeling ikke de nationale tal, som det blev bemærket i gennemgangen af respondenterne. I forbindelse med survey-besvarelserne gjorde en del respondenter opmærksom på, at en række af spørgsmålene var svære at svare på, når man ikke allerede anvendte selvmonitorering. 6

Resultater fra undersøgelsen Resultaterne fra undersøgelsen præsenteres i forbindelse med de tilhørende teser / forskningsspørgsmål. Er det tilfældet, at primært personer med kroniske sygdomme bruger selvmonitorerende teknologi? I undersøgelsen spørges der til, om respondenten lider af en kronisk sygdom. Som det fremgår af tabel 3 er der en svag, om end ikke signifikant, overvægt af kvinder, der lider af en kronisk sygdom. Mand 17% 83% Kvinder 28% 72% 0% 20% 40% 60% 80% 0% Kroniker Ikke-kroniker Figur 3 (n=165, p=,3%) Tabel 3 og figur 4 viser fordelingen af kronikerne i undersøgelsen, opdelt på alder. Tabel 3 Aldersgruppe Kroniker Ikkekroniker I alt 20-29 år 3 6 9 30-39 år 4 36 40 Aldersfordeling på kronikere Kroniker Ikke-kroniker 40-49 år 12 42 54 60 50-59 år 6 26 32 50 60-69 år 8 17 25 40 70-79 år 1 3 4 30 80-89 år 1 1 20 Ialt 34 131 165 0 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år Figur 4 7

De kroniske lidelser er fordelt jævnfør figur 5. I kategorien andet falder fire tilfælde af astma, fire tilfælde af allergi, og en række andre kroniske sygdomme. 30 25 20 15 5 0 Fordeling på typer af kroniske lidelser 24 3 1 7 Andet (angiv venligst) Hjerteproblemer KOL Ryglidelse Sukkersyge Figur 5 For at undersøge tesen, om kronikere er mere interesserede i selvmonitorering, blev der stillet en række spørgsmål til brugen af apparater til selvmonitorering. Figur 6 viser, hvor mange af respondenterne, der er indehavere af forskellige type apparater til selvmonitorering. 70 60 50 40 30 20 0 Hvilke apparater har du? 48 38 22 26 8 4 8 11 12 2 2 Ikke-kroniker Kroniker Figur 6 8

0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Har du mindst et af apparaterne på listen? 45 24 86 Kroniker Ikke-kroniker ejer ikke ejer Det viser sig dog, at der ikke er nogen væsentlig eller signifikant sammenhæng mellem respondenternes sundhedstilstand og deres præferencer vedrørende selvmonitorering, som det fremgår af figur 7. Til spørgsmålet om respondenten ønsker automatisk at indlæse data fra selvmonitoreringsapparater, svares der som vist i figur 8. Figur 7 Hvilke funktioner om dit helbred og din sundhedstilstand kunne du tænke dig målt og indlæst automatisk? Andet (angiv venligst) 2 4 Jeg vil slet ikke indlæse data om mig selv 6 24 Min kost og min sundhedstilstand 15 74 Min velvære (depression, stress, smerter m.m.) 14 44 Mine kognitive funktioner (hukommelse, analytiske evner, etc.) 43 Mine fysiske funktioner (Vægt, blodtryk etc.) 24 89 0 20 40 60 80 0 120 Kroniker Ikke-Kroniker Figur 8 Denne undersøgelse peger altså på, at der ikke er nogen tendens til, at kronikere skulle være mere interesserede i selvmonitorering end ikke-kronikere. 9

Er det tilfældet, at kun få bruger selvmonitorerende teknologi forebyggende Ud af de 1 adspurgte, der er indehavere af et apparat til selvmonitorering, svarer 43 at de bruger det med henblik på forebyggelse, og 42 svarer at de har apparatet, fordi de har en generel interesse i deres helbred. Det skal dog bemærkes, at ud af de respondenter, der har et apparat til selvmonitorering, svarer hhv. 5 og 6 at de har apparatet for at kunne følge med i deres sygdoms udvikling. Hvad ligger til grund for at, du har apparatet/apparaterne? Andet (angiv venligst) 34 Jeg vil gerne holde mig ung så længe som muligt og synes at en overvågning af mit helbred hjælper til med det. Jeg er generelt interesseret i mit helbred og vil sikre mig imod sygdomme 43 42 Jeg er i risikogruppen for arvelige sygdomme og monitorerer for at forebygge disse Jeg har en kronisk sygdom og monitorer for at forebygge følgesygdomme Jeg har en kronisk sygdom og er nødt til at monitorere den 5 6 6 0 5 15 20 25 30 35 40 45 50 Figur 9 Ville du være villig til at lade eksisterende sundhedsydelser (f.eks. lægebesøg, rådgivning, etc.) erstattes af selvmonitorering, eksempelvis ved brug af apparater? Ikke-kroniker 79 33 17 Kroniker 18 7 9 0% 20% 40% 60% 80% 0% Ja Ved ikke Nej Figur Med hensyn til hvordan selvmonitorerende teknologier kan anvendes i forhold til de eksisterende sundhedsudbud, fremgår det af figur og 11 at 77 % svarer, at de gerne vil bruge dem som supplement til eksisterende sundhedsydelser, men kun 60 % vil bruge dem som erstatning.

Det er bemærkelsesværdigt, at mens kronikere er mere tilbøjelige til gerne at ville understøtte de eksisterende sundhedsydelser med selvmonitorering end ikke-kronikere, er kronikerne mindre tilbøjelige til at lade selvmonitorering erstatte lægebesøg end ikke-kronikere. Ville du være villig til at bruge nogle af disse apparater som supplement til eksisterende sundhedsydelser? F.eks. lade data danne baggrund for vurdering om lægebesøg er nødvendig, for at forberede lægebesøg? Ikke-kroniker 98 11 20 Ja Ved ikke Kroniker 27 5 2 Nej 0% 20% 40% 60% 80% 0% Figur 11 Til spørgsmålet om hvor mange der bruger selvmonitorering forebyggende, kan det her konkluderes, at mange bruger selvmonitorering forebyggende (40 og 43 %), mens en stor del (77 % af respondenterne) er interesserede i at anvende selvmonitorering som supplement til allerede eksisterende sundhedsydelser. 11

Er det tilfældet, at alder er afgørende for, om man er villig til at bruge selvmonitorerende teknologi For at undersøge denne tese er respondenterne blevet inddelt i tre aldersgrupper: 20-39 år, 40-49 år og 50 og ældre. I tabel 12 ses svarene på spørgsmålet om, hvilke apparater til selvmonitorering respondenterne har, fordelt på aldersgrupper. Hvilke apparater har du? Elektronisk pilleæske Kolesterolmåler Skridttæller Pulsmåler Blodsukkermåler Blodtryksmåler Vægt; med BMI og fedtprocent 1 1 23 12 15 17 22 20 6 4 2 23 11 2 0 5 15 20 25 50- år 40-49 år 20-39 år Figur 12 Af figur 13 fremgår det, at der er en svag overvægt af ældre der har apparater til selvmonitorering. Figur 12 viser, at denne tendens særligt gør sig gældende med hensyn til skridttællere og blodtryksmålere. Ejer mindst et af apparaterne 50- år 40-49 år 20-39 år 0% 20% 40% 60% 80% 0% Ejer mindst et af apparaterne Ejer ikke nogen af apparaterne Figur 13 12

Figur 14 viser, hvad respondenterne har svaret på spørgsmålet om, hvorfor de har deres apparater til selvmonitorering. Hvad ligger til grund for at, du har apparatet/apparaterne? Andet (angiv venligst) 8 15 11 Jeg vil gerne holde mig ung så længe som muligt og synes at en overvågning af mit helbred hjælper til med det. 16 8 19 Jeg er generelt interesseret i mit helbred og vil sikre mig imod sygdomme 12 12 18 Jeg er i risikogruppen for arvelige sygdomme og monitorerer for at forebygge disse 11 4 Jeg har en kronisk sygdom og monitorer for at forebygge følgesygdomme 2 1 2 Jeg har en kronisk sygdom og er nødt til at monitorere den 2 1 3 0 5 15 20 25 30 35 40 45 50 20-39 år 40-49 år 50- år Figur 14 Figur 15 viser aldersfordelingen blandt de respondenter, der er positive over for automatisk at indlæse data om selvmonitorering. Hvilke funktioner om dit helbred og din sundhedstilstand kunne du tænke dig målt og indlæst automatisk? Andet (angiv venligst) 3 Jeg vil slet ikke indlæse data om mig selv 12 11 7 Min kost og min sundhedstilstand Min velvære (depression, stress, smerter m.m.) Mine kognitive funktioner (hukommelse, analytiske evner, etc.) 24 18 17 23 21 15 17 31 34 50- år 40-49 år 20-39 år Mine fysiske funktioner (Vægt, blodtryk etc.) 33 33 47 0 5 15 20 25 30 35 40 45 50 Figur 15 13

For at vurdere om ældre er mere skeptiske end yngre omkring brug af apparater og selvmonitoreringsteknologier blev respondenterne spurgt om deres villighed til at supplere eller helt at erstatte de eksisterende sundhedsydelser med selvmonitorering. Figur 16 og 17 illustrerer, at mange er interesserede i dette, men at der ikke er nogen klar tendens til at dette er aldersbetinget. Ville du være villig til at bruge nogle af disse apparater som supplement til eksisterende sundhedsydelser? F.eks. lade data danne baggrund for vurdering om lægebesøg er nødvendig, eller for at forberede lægebesøg? 60- år 48 6 8 50-59 år 42 7 4 Ja Ved ikke 20-49 år 36 3 Nej 0% 20% 40% 60% 80% 0% Figur 16 Ville du være villig til at lade eksisterende sundhedsydelser (f.eks. lægebesøg, rådgivning, etc.) erstattes af selvmonitorering, eksempelvis ved brug af apparater? 60- år 50-59 år 36 31 8 17 13 Ja Ved ikke 20-49 år 31 8 Nej 0% 20% 40% 60% 80% 0% Figur 17 14

Figur 18 viser de tre aldersklassers forhold til elektronik, i procent af aldersgruppen. Dette peger på, at ældre ikke lader sig holde tilbage i forhold til ny elektronik tværtimod. Ældre køber hellere end unge nye, men gennemtestede produkter. Brug af elektronik Når der kommer nye elektroniske produkter på markedet, vil jeg gerne prøve dem med det samme Jeg køber nye elektroniske produkter før andre - dog ikke før de er gennemtestede Jeg køber generelt kun elektroniske produkter, som har været på markedet i en årrække, og som jeg derfor ved virker Jeg er godt tilfreds med de elektroniske produkter, jeg har og har ikke behov for nye Ingen af ovenstående 5% 13% 13% 30% 23% 19% 15% 13% 22% 26% 25% 21% 28% 25% 23% 0% 5% % 15% 20% 25% 30% 35% 50- år 40-49 år 20-39 år Figur 18 Hvilke af disse apparater og systemer kunne du se fordel i at bruge i relation til sygdom? Andet (angiv venligst) 1 3 Ingen 6 18 24 50- år Varsling og alarm til familie i forbindelse med sygdomsparametre (f.eks. af blodsukkerværdier) 14 18 13 40-49 år 20-39 år Overvågning og varsling (til dig selv) i forbindelse med sygdom (f.eks. forvarsling ved lavt blodsukker ved diabetes) 24 34 36 0 5 15 20 25 30 35 40 Figur 19 Samlet set peger undersøgelsen på, at ældre ikke er tilbageholdende over for nye teknologier, der kan hjælpe dem med at holde sig sunde. Tværtimod har flere ældre end yngre blodtryksmålere og skridttællere, og ældre borgere er også mere parate end yngre til at købe ny elektronik. 15

Er der en skepsis omkring at dele oplysninger/målinger med andre? For at undersøge dette blev der i undersøgelsen spurgt til, om og i givet fald hvem respondenten ville dele eventuelle oplysninger om sin sundhedstilstand med. Hvem må få adgang til dine data? Andet 6% Familie/venner Sundhedspersonale (fx andre læger end din praktiserende) Plejepersonale 14% 16% 33% Din praktiserende læge 63% Kun dig selv 53% 0% % 20% 30% 40% 50% 60% 70% Figur 20 Det er bemærkelsesværdigt, at en del af respondenterne her både har svaret at de ikke ville lade andre se deres data, men samtidigt har svaret, at deres læge skulle have adgang til deres data. Der er dog en klar tendens blandt de spurgte, til at man ikke vil dele information med udenforstående. 16

Hvad motiverer til adfærdsændring Blandt undersøgelsen respondenter er der en klar tendens til, at dem der bruger elektronik til at måle deres fysiske aktiviteter, også mener at de dyrker mere motion. Årsagerne til denne tendens kan være forskellige og kunne undersøges nærmere ved uddybende studier. Er tendensen et tegn på, at hvis man får flere til at bruge elektronik, vil man dermed også få dem til at motionere mere? Eller er der udelukkende tale om ændringer i respondenternes selvopfattelse, og ikke i deres adfærd? Bruger du på nuværende tidspunkt,teknologi til at måle din aktivitet (f.eks. skridttæller, gps, pulsur, sociale netværk / medier eller lignende)? Og er du efter din egen mening fysisk aktiv? Bruger ikke teknolog 2% 68% 30% Ved ikke Fysisk aktiv Bruger teknologi 0% 90% % Ikke fysisk aktiv 0% 20% 40% 60% 80% 0% Figur 21 17

Tryghedsteknologier Dette afsnit undersøger, om respondenten er interesseret i hvad, der her kaldes tryghedsteknologi teknologi, der ikke bruges til direkte at måle på noget, men derimod på at alarmere. Kun få respondenter har svaret, at de ikke er interesseret i at bruge disse systemer. Er du interesseret i at anvende apparater og systemer i forbindelse med din tryghed i og udenfor hjemmet? N 94 44 24 0% % 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 0% Ja Måske Nej Figur 22 Blandt svarene kan man se et mønster, der peger på at respondenterne er glade for teknologier Hvilke af disse apparater og systemer kunne du se fordel i at bruge i hjemmet? Andet (angiv venligst) Ingen 5% % Udstyr til hjemmetræning og/eller genoptræning Apparat til at øge egen træning i hjemmet 38% 43% Måling af høreniveau og hørenedsættelse Måling af aktuelt stressniveau Videoopkobling til familie Videoopkobling til professionelt center eller kommunen Opkald til professionelt center, ifm. spørgsmål og sundhed, kost og livskvalitet Opkald til professionelt center, ifm. spørgsmål omkring sygdom 19% 27% 31% 19% 18% 28% Overvågning og alarm, ifm. brand Indbrudssikring og indbrudsalarm 67% 65% Overfaldsovervågning og alarm Detektering af fald i hjemmet 24% 31% 0% % 20% 30% 40% 50% 60% 70% Figur 23 18

der kan sikre hjemmet, så som indbrudssikring og brandalarmer, men som samtidigt ikke involverer andre, såsom video- og telefonsystemer. Hvilke af disse apparater og systemer kunne du se fordel i bruge at udenfor hjemmet? Andet (angiv venligst) 2% Ingen Varsling og alarm på sundhedsparametre; som f.eks. blodsukker, iltmætning mv. Udstyr til at understøtte træning og træningsmotivation Sporing af taske/pung mm., i forbindelse med tyveri Alarm signal til politi / familie / venner, i forbindelse med tyveri Alarm signal til familie / venner ved overfald 19% 33% 28% 35% 52% 55% 0% % 20% 30% 40% 50% 60% Figur 24 Ligesom i tilfældet inden for hjemmet peger ovenstående spørgsmål om brugen af apparater uden for hjemmet på, at respondenterne er mest interesserede i apparater, der ikke kræver kommunikation til andre. Den samme tendens gør sig også gældende i det sidste spørgsmål, hvor svarene peger på, at flest gerne vil bruge sygdomsvarsling til sig selv, mens ikke så mange er interesserede i at deres familie bliver varslet. Hvilke af disse apparater og systemer kunne du se fordel i at bruge i relation til sygdom? Andet (angiv venligst) 2% Ingen Varsling og alarm til familie i forbindelse med sygdomsparametre (f.eks. af blodsukkerværdier) 29% 27% Overvågning og varsling (til dig selv) i forbindelse med sygdom (f.eks. forvarsling ved lavt blodsukker ved diabetes) 57% 0% % 20% 30% 40% 50% 60% Figur 25 19

Opsamling Selvom datagrundlaget for undersøgelsen ikke er stort nok til at drage egentligt signifikante konklusioner, kan man alligevel bruge materialet til at pege på nogle tendenser. Tese 1: Med hensyn til tesen om kronikere er mere interesserede i selvmonitorering, peger undersøgelsen på, at kronikere ikke har en højere tendens til at bruge apparater til selvmonitorering end ikkekronikere. Til gengæld ser de mere positivt på muligheden for at bruge selvmonitorering, som supplement til allerede eksisterende sundhedsydelser. Tese 2: Med hensyn til brug af selvmonitorerende teknologi angiver 39 %, at de bruger dette forebyggende. Baggrunden er primært en generel interesse i eget helbred og et ønske om at holde sig ung så længe som muligt. Det skal hertil bemærkes, at de primært anvende apparater og teknologier er blodtryksmåler og skridttæller. Tese 3: Med hensyn til forholdet mellem alder og selvmonitorering peger undersøgelsens resultater på, at ældre er mere uvillige til at lade selvmonitorering erstatte de allerede eksisterende sundhedsydelser. Men til gengæld er de ældre i undersøgelsen meget parate til at købe ny elektronik når bare den er testet. Tese 4: Det viste sig i undersøgelsen, at en del respondenter ikke var indstillede på at dele selvmonitorerede sundhedsinformationer. Dette kan sammenholdes med besvarelserne om tryghedsteknologier, der også viste en tendens til, at borgerne nok gerne vil bruge teknik til at sikre sig, men alligevel helst ikke vil involvere andre i deres situation. I det hele taget peger undersøgelsen på, at mange er positivt indstillet over for selvmonitorering og hele 63 % svarer, at de gerne vil dele data med deres egen læge. 20