Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte for modul 4 inklusiv beskrivelse af studietilbud og inspirationsspørgsmål FAM Tema 1: At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed Patientens reaktioner og sygepleje i forhold til mestring, håb, håbløshed, livskvalitet og velvære. Patientens reaktioner og strategier i bearbejdningen af sygdom, ulykke og forestående død. Patienten i sygehusmiljøet, herunder dennes livssyn, værdier og normer Patientens oplevelse af patientrollen. Mødet med pårørende. Deltage i modtagelse af patienten. Deltage i plejen omkring udvalgte patienter. Kommunikation med både patient og pårørende (Være observerende i den svære samtale) Deltage i kontakten af de pårørende. Deltagelse i plejen omkring en svær syg patient være observerende i forhold til patientens/de pårørendes mestring. Deltagelse i kommunikationen med og plejen af patienter med anden etnisk baggrund. Følge patienten igennem forløbet (følge med til undersøgelse, operation eller ud på afdeling) Inspirationsspørgsmål til tema 1: Hvilke overvejelser har du som studerende, set i forhold til at patienten selv tager del i eget plejeforløb og aktiviteter? Hvilken betydning kan det have for patienten, at du respekterer patientens individuelle aktiviteter? Hvilken betydning kan det have for patienten, at du respekterer patientens individuelle behov og adfærdsmønster? Hvad ligger der i begrebet menneskesyn? Hvad ligger der i begrebet empati? Hvordan vil du bruge din empati i sygeplejen? Hvad er god sygepleje? Hvad vil det sige at blive indlagt?
Hvordan vil du indtænke sygeplejeetiske retningslinjer i din sygepleje til patienten? Hvad ligger der i sundhedsloven og hvordan vil du medtænke den i din sygepleje til patienten? Hvad er god kommunikation (verbal/nonverbal)? Hvad kan hæmme/fremme en god dialog med patienten? Hvordan kan man skabe et tillidsforhold til patienten? Hvilken rolle kan patienten få, når de bliver indlagt (integritet/identitet)? Tema 2: At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Identificere og begrunde forskellige vidensformer i praksis. Arbejde med sygeplejeprocessen som metode til begrundelse for sygeplejeinterventioner. Indsamle, analysere og vurderer data. Formulere mål for sygeplejen. Planlægge intervention samt udføre sygeplejehandlinger. Evaluere sygeplejeinterventionen. Anvende sygeplejediagnoser, kliniske retningslinier, evidensbaseret sygepleje og best practice. Søge relevant evidensbaseret og forskningsbaseret litteratur. Deltage i modtagelse/udskrivelse af en patient - anamneseoptagelse samt bruge Cosmic i forhold til sygeplejeprocessen. Deltage i plejen og evaluering af denne. VIPS-modellen (ligger på infonet) SMART-modellen. I forhold til planlægning af plejen skal der benyttes kliniske retningslinjer på infonettet. Udvalgt forskningsbaseret artikel gennemgås. Inspirationsspørgsmål til tema 2: Hvad er sygepleje interventioner? Hvad går sygeplejeprocessen ud på og hvordan bruger du den i din daglige pleje til patienten? Hvad betyder evidensbaseret viden? Hvad betyder best practice? Hvordan bruger du kliniske retningslinjer i din sygepleje ved patienten? Tema 3: At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Observere og identificere grundlæggende fysiologiske og psykologiske behov med udgangspunkt i teori f.eks. V. Henderson og D. Orem. Observere og identificere afvigelser fra det normale samt patientens reaktioner herpå, Deltagelse i modtagelsen / udskrivelsen af en patient (evt i forhold til Orem og Henderson) Deltage i plejen af udvalgte patienter. Mulighed for at gå i dybden med en patientoplevelse i forhold til teorien, det kunne evt. være et af emnerne som
eksempelvis i forhold til patientens psykiske og fysiske tilstand, patientens videns - og udviklingsniveau, patientens kommunikationsevne, angst, smerte, aktivitetsniveau, bevidsthedsniveau, søvn og hvile, seksualitet, ernæringsbehov, kvalme, respiration, kredsløb, temperaturregulering, udskillelser, hud, væv og slimhinder. understøtter tema 3. Anvendelse af A-B-C-D-E i forhold til den akutte patient. Anvendelse af triageringsmodel (triage kort udleveres på afdelingen) Deltage i plejen af den kronisk syge patient. Skelne mellem akutte og kroniske patologiske tilstande som påvirker patientens behov for sygepleje. Inspirationsspørgsmål til tema 3: Hvordan kan V. Hendersons teori understøtte din sygepleje hos patienten? Hvordan kan D. Orems teori understøtte din sygepleje hos patienten? Hvilke sanser bruger du når du møder en patient, der afviger fra det normale? Hvordan vil du handle hvis du kommer ind til en patient, som afviger fra det normale? Hvad vil det sige at være kronisk syge? Hvad vil det sige at være akut syg? Tema 4: At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. Anvende, sygeplejeprocessen til dataindsamling, analyse og vurdering af patientens tilstand. Kliniske metoder til indsamling af data. Udsagn fra patienten. f.eks. via indlæggelsessamtaler eller målrettet kommunikation under plejeforløb. Egne og andres observationer. Anvende patientjournalsystemer, såvel elektronisk som papir. Forskellige kliniske retningslinier/procedurer som anvendes til kvalitetssikring af dataindsamling hos patienterne. F.eks. standard plejeplaner, kostscreening, udregning af BMI, vurdering af patienters bevidsthedsniveau, forskellige observationsskemaer osv. Kliniske målemetoder: Måling af blodtryk, puls, temperatur og respiration. Måling og vejning af forskellige udskillelser. Det sygeplejefaglige skøn fortolkning og handling. Inspirationsspørgsmål til tema 4: Deltage i modtagelsen/udskrivelsen af en patient. Deltage i plejen af en udvalgt patient. Anvende, standarden for modtagelse af patienten. Anvende, standarden for SAMBO (samarbejdsaftalen mellem sekundær og primær sektor) til udskrivelse af patienter. Introduktion til infonettet i forhold til kliniske retningslinjer standarder vedrørende pleje og behandling i FAM. Måling og observation af udskillelse. Sende prøver fra til undersøgelse (f.eks. ekspectorat, urin, fæces, podninger og punktur) Væskeskema. Værdimåling og triagering på udvalgte patienter.
Hvad forstår du ved det sygeplejefaglige skøn (brug af sanser, empati og viden)? Hvordan forholder du dig kritisk til standarder (f.eks. kostscreening, indlæggelse)? Hvordan forholder du dig kritisk i forhold til brugen af de elektroniske redskaber i afdelingen (f.eks. blodtryksmåler, saturationsmåler, øretermometer) Hvad forstår du ved målrettet kommunikation (brug af standarder/tjeklister)? Hvilke overvejelser gør du dig når du skal sende en patient til undersøgelse / hvilke overvejelser gør du dig, i forhold til kommunikationen? Tema 5: At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Anvende relevante kliniske metoder til identifikation af patientens behov for sygepleje Kliniske metoder til indsamling af data. Kliniske målemetoder. Det sygeplejefaglige skøn. Anvende, sygeplejeprocessen i konkrete patientsituationer og i samarbejde med patient. Arbejde med problemorienteret dokumentation. Anvende elektroniske patientjournalsystemer. Anvende de evaluerings- og dokumentationsredskaber der bruges på det kliniske undervisningssted. Deltage i modtagelse /udskrivelse af patient. Deltage i plejen til en udvalgt patient. Dokumentation i Comsic. Brug af VIPS-modellen. (ligger på infonettet) Inspirationsspørgsmål til tema 5: Hvordan sikrer du et individuelt patientforløb og samtidig benytte de foreskrevne standarder? Hvad siger lovgivningen omkring patientdata (opbevaring og dokumentation)? Hvilke overvejelser har du i forhold til dokumentation set i lyset af at patienten har aktindsigt? Hvordan medtænker du tavshedspligten i forhold til medpatienter, pårørende og samarbejdspartnere? Hvordan medtænker du at kunne medtage det sygeplejefaglige skøn i din dokumentation i Cosmic? Tema 6: At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Samarbejde om planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen med udgangspunkt i patientens og pårørendes livssyn, værdier, normer og reaktioner og oplevelser af det at være patient. Tværfagligt samarbejde. Deltage i modtagelse/udskrivelse af patienter. Deltage i plejen af udvalgte patienter. Deltage / observere ved samarbejdet med fys, ergo portør mm. Være observatør i forhold til lægernes
Bruge, afdelingens interne samarbejdspartnere og kende til andre faggruppers kompetence og ansvarsområder, f.eks. Social- og sundhedsassistent, læge, fysioterapeut, portør, sekretær m.fl. Samarbejde med relevante tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, f.eks. hjemmesygeplejerske, visitator, praktiserende læge, social- og sundhedshjælper / assistent m.fl. journaloptagelse og gennemgang. Være observatør i forhold til anæstesiens arbejde i afdelingen. Benytte, sig af serviceafdelingens personale på afdelingen. Inspirationsspørgsmål til tema 6: Hvordan ser du lægen som sparringspartner i forhold til din patient? Hvordan ser du sygeplejersken som din sparringspartner? Hvilken betydning har fysioterapeutens og ergoterapeutens rolle i forhold til dine patienter? Hvilke samarbejdspartnere er der mere på FAM? Hvordan kan du samarbejde med primærsektor? Hvilke overvejelser har du i forhold til det at modtage en patient og følge patienten igennem systemet? Hvilke overvejelser har du i forhold til at skulle skrive en sygeplejerapport til hjemmeplejen ved udskrivelsen? Hvad forstår du ved begrebet patientperspektiv og hvordan bruger du det i sygeplejen? Tema 7. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Patientens personlige hygiejne. Faktorer der kan have betydning for personlig hygiejne, f.eks. alder, køn, kulturelle forhold, feber, smerte, mentale og fysiske evner og bevidsthed. Observationer under personlig hygiejne, f.eks. hud, slimhinder, øjne, negle, respiration, kredsløb, kropstemperatur, smerter, mobilitet og aktivitetsniveau og mentale tilstand. Planlægning og udførelse af personlig pleje, f.eks. sengebad, brusebad, vask ved håndvask, øvre/nedre toilette, observationer og pleje af kateter og dræn, hudpleje, fodpleje, mund og tandpleje, hår og neglepleje og personlige hjælpemidler. Bevidsthed. Faktorer som kan påvirke bevidstheden, f.eks. alder, smerter, angst, alkohol og medicin, respiration og kredsløb samt patientens sygdom. Observation af patientens bevidsthed, f.eks. bevidsthedsniveau, kognitiv og mental Brusebad. Sengebad. Etagevask. Hårvask. Mundpleje. Tandpleje / protesepleje. Neglepleje. Fodbad. Decubitusprofylakse herunder bruges hjælpemidler til aflastning (sårtyper / sårpleje). Infektionsprofylakse her under håndhygiejne. Pleje af briller / kontaktlinser. Pleje af høreapparat. Sengeredning. Deltage i plejen til commotio patienter samt i plejen til apopleksipatienter Deltage i plejen af den forgiftede patient samt den demente, psykisk syge og den udviklingshæmmede patient. Glascow coma score.
status, hukommelse og orienteringsevne, sprogfunktion og kommunikationsevne. Reagere adækvat på ændringer i patientens bevidsthedsniveau, f.eks. lejring og måling af værdier i samarbejde med plejepersonale. Rating score (abstinensscore) Respiration. Faktorer som kan påvirke respirationen, f.eks. alder, aktivitetsniveau, sengeleje, frygt og angst, smerter, bevidsthedsniveau, feber, medikamenter, rygning og andre ydre faktorer. Observation af patientens respiration, f.eks. patientens oplevelse af situationen, respirationsfrekvens, brug af hjælpemuskler, hudfarve, ekspektorat, ændringer i bevidsthedsniveau og respirationslyde. Sygeplejehandlinger, f.eks. hvilestillinger ved respirationsbesvær, sekretophobning og iltbehandling. Kredsløb. Faktorer som kan påvirke kredsløbet, f.eks. alder, aktivitet, kropstemperatur, overvægt, kropsstilling, sengeleje og immobilisering, forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen, smerter og rygning. Observationer, f.eks. huden, slimhinder i mund og på tunge, ødemer, blodtryk, puls, urin og smerter i benene. Sygeplejehandlinger, f.eks. sengeleje, lejring af patienten, forebyggende tiltag ved ændring i kredsløbet. Temperaturregulering. Faktorer som kan påvirke temperaturen, Lejring.(Fowlers leje) Deltage i måling og vurdering af saturation. Forebyggelse af pneumoni. Mundpleje. Næsepleje. Deltage ved nasal O2 behandling - transportabel O2-behandling. (Nasalkateter / venturi-maske). Deltage ved ventolinebehandling på paristar. Observere ved sugning af svælg. Miljøet omkring patienten Deltagelse i pleje af f.eks. KOL og pneumoni-patienten. Deltagelse i forsendelse af expectorat til dyrkning. Samarbejde med fysioterapien omkring anvendelse af pep-fløjte Deltagelse i peakflowmåling. Observere undersøgelser på lungeambulatoriet.. Deltage i plejen af f.eks. hjertepatienten, den dehydrede/overhydrerede patient, sepsispatienten, commotiopatienten, blødningspatienten, den immobile patient. Deltage i måling og vurdering af BT og puls. Deltage i anvendelse af visuel analog skema (VAS) samt smerteanamnese.. Observation af patient efter operation, anæstesi og undersøgelse. Tromboseprofylakse TED-strømper, kompressionsforbinding. Deltagelse i plejen af den febrile og
f.eks. alder, fysisk aktivitet, tidspunkt på døgnet, ernæringstilstand, temperatur og luftfugtighed, sygdomstilstand, infektion, smerter, alkohol og lægemidler. Observationer af patientens kropstemperatur, f.eks. måling af kropstemperatur, kernetemperatur, normal kropstemperatur, hypertemi, hypotermi, patientens oplevelse af ændringer i kropstemperatur, huden og kulderystelser. Sygeplejehandlinger, f.eks. forebyggelse at hypertemi og hypotermi og tiltag ved feber og kulderystelser. Defækation. Faktorer der påvirker defækation f.eks. omgivelser, tarmperistaltik, diarré, obstipation, specifikke sygdomme, smerter, aktivitet og hvile, væske og ernæring, lægemidler, alder, følelsesmæssige påvirkninger. Observationer af patientens afføring, f.eks. farve, udseende, konsistens, udseende, hyppighed og lugt. Sygeplejehandlinger, f.eks. anamnese, sygepleje ved diarré, obstipation, afføringsinkontinens, tarmudrensning og forsendelse af diverse fæcesprøver. Vandladning. Faktorer der påvirker vandladning, f.eks. omgivelserne, mad og drikke, sygdom og skader, smerter, lægemidler, obstipation og sengeleje. Observationer af patientens urin, f.eks. farve, udseende, lugt, mængde, forskellige former for urininkontinens og urinretention. Sygeplejehandlinger i forhold til f.eks. god blæretømning, hygiejne, urininkontinens, urinretention og kateterpleje, urinprøver, urinundersøgelser samt prøveforsendelse. hypoterme patient. Deltagelse i Temperaturmåling samt vurdering af resultatet. Kendskab til de forskellige temperaturmålingsmetoder. Vejledning i mave/tarmfunktionen Deltage i plejen hos patienter med obstipation diare og melæna. Hjælpe patienter med mobilisering til toilet bækkenstol. Deltage i plejen hos patienter der skal have afføringsmidler, både pr.os og rectalt. Deltage i plejen ved forsendelse af patogene tarmbakterier. Deltage i plejen til patienter der skal enden mobiliseres til toilet, i forhold til vandladning. Deltage i plejen til patienter der enden skal have bækken eller kolbe i forbindelse med vandladning. Deltage i plejen til patienter der skal blæreskannes. Deltage i plejen til patienter der skal have anlagt kateter. Deltage i plejen til patienter der skal have hjælp til nedre personlig hygiejne. Deltage i plejen af urin som skal undersøges. Deltage i plejen af forsendelse af urinprøver til dyrkning og resistens. Seksualitet. Faktorer som påvirker seksualiteten f.eks. Deltage i plejen hos patienter med forskellige
indlæggelse, alder, demens, sygdomme og lægemidler. Observationer i forhold til patientens ændrede seksuelle adfærd. Sygeplejehandlinger i forhold til mødet med patienten med seksuelle problemer, f.eks. åbenhed, empati og dialog i forhold til patientens problemstillinger. Søvn og hvile. Faktorer som påvirker søvn og hvile, søvnens fysiologi, individuel døgnrytme, samfundsbestemt døgnrytme, omgivelserne, søvnvaner, lyde, lys, smerter, sovemiljø og ændringer heraf, aktivitet og stress. Observationer i forhold til patientens søvnrytme og søvnforstyrrelser. Sygeplejehandlinger i forhold til søvn og hvile f.eks. omkring sovemiljø, ændret søvnrytme og søvnforstyrrelser. diagnoser. Deltage i plejen af patienter med ændret adfærd, som kan påvirke deres seksualitet. Hvis der ikke kommer noget omkring dette emne, kan den studerende være opsøgende i forbindelse med emnet seksualitet. Nogle studerendes fremlæggelse af emnet seksualitet har været: Hvilken medicin kan have indflydelse på patientens seksualitet og bliver patienterne oplyst ang. dette Nogle har gået i dybden med den demente patient som har ændret adfærd set i forhold til dennes diagnose. Nogle har været inde omkring patienten med anden etnisk baggrund hvad, betyder det for kvinden at det er en mand der undersøger dem. Deltage i plejen af patienten i aften og nattevagter Deltage i plejen af patienter som er i søvn og hvile underskud Aktivitet og immobilitet sengelejets komplikationer. Faktorer som påvirker mobiliteten, f.eks. komplikationer fra skelet og muskler, hjerte og kredsløb, vejrtrækning, huden, mave og tarmkanalen, urinvejene, stofskiftet, smerter og ændringer i den psykiske og sociale funktion. Observationer af påvirkninger og afvigelser fra det normale i forhold til f.eks. skelet og muskler, hjerte og kredsløb, vejrtrækning, huden, mave og tarmkanalen, urinvejene, stofskiftet og ændringer i den psykiske og sociale funktion. Sygeplejehandlinger og forebyggelse i forhold til tab af aktivitetsniveau, Deltage i mobilisering af patienter med nedsat mobilitet herunder patienter med smerter, apopleksi patienter, KOL patienter, hjertepatienter, demente patienter, udviklingshæmmede patienter, den synshæmmede patient, Deltage i anvendelse af afdelingens hjælpemidler til mobilisering af- og forebyggelse hos den immobile patient Samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører Anvende Bradenscoreren som arbejdsredskab
funktionsevne og komplikationer i relation til immobilitet, f.eks. personlig pleje, mobilisation af patient, venepumpeøvelser, lejring og valg af underlag, information og vejledning. Ernæring og væske. Faktorer som påvirker ernærings- og væskeindtagelse, f.eks. angst, smerter, krise, alder, immobilitet, sygdomstilstand etc. Observationer af patientens væske- og ernæringstilstand samt tilstande der påvirker indtagelse og udskillelser, f.eks. kvalme, opkastning, dehydrering, lugte samt fysiske, psykiske, sociale og kulturelle forhold. Sygeplejehandlinger, f.eks. kostscreening, BMI, kostregistrering, udregning af ernæringsbehov og vurdering af kostform, hjælp til at spise - herunder madning og sondeernæring, information, vejledning og undervisning. Undervisning i ernæring ved diætist under forløbet på de 10 uger. Vejledning i kosttyper i afdelingen. Deltagelse i ernæringsshreening af patienten. Observerende i forhold til når sygeplejersken opsætter iv. væsker, som basisvæsker, NaCL væsker glucose ringer). Vejledning hvorfor man giver iv.væsker til patienterne. Vejledning i hvad det vil sige at FASTE / faste regler herunder hvorfor informationer til patienten er vigtige. Deltagelse i servering af kost til patienten. Observationer af indtag af kost væske Dokumentation af kost og væske i cosmic. Kvalme og opkastning Faktorer der forårsager kvalme og opkastning, f.eks. fysiske og psykiske tilstand, stress, angst, sygdomme, smerter, lugte, medicinsk behandling, graviditet, operationer og obstipation Observationer af patientens tilstand i forbindelse med kvalme og opkastning, f.eks. årsag, varighed, hyppighed, udseende, mængde etc. Sygeplejehandlinger i forbindelse med kvalme og opkast, f.eks. beskrivelse og registrering af kost, væskeindtag, kvalme og opkast, forebyggelse, intervention og vejledning i relation til kvalme og opkastning. Deltage i plejen af patienten med opkast og kvalme Deltage i plejen af opkast hos den bevidsthedssvækkede patient og patienten med dysfagi. Deltagelse i plejen ved patienter med opkast, hvor der bliver anlagt ventrikelsonde, med baggrund i deres diagnose. Observationer i det output som kommer fra ventrikelsonden. Dokumentation af patientens udskillelser. Inspirationsspørgsmål til tema 7: Inspirationsspørgsmål til patientens personlige hygiejne: Hvordan ser patientens hud ud? Faktorer der hæmmer og fremmer hudens funktion.
Konsekvenser for patienten. Patientens oplevelse af situationen. Hvilke handlinger vil jeg iværksætte? Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen? Inspirationsspørgsmål til bevidsthed: Hvilke kommunikative overvejelser gør du i forbindelse med plejen af den bevidsthedspåvirkede patient? Hvilke andre overvejelser gør du dig i forbindelse med plejen af denne patient? (svækkede sanser, immobilitet, ernæring) Hvordan påvirkes bevidstheden ved den normale aldring? Inspirationsspørgsmål til respiration: Hvordan er lungernes fysiologi og anatomi? Hvordan trækker patienten vejret? Faktorer der hæmmer og fremmer patientens vejrtrækning. Patientens oplevelse af situationen. Hvilke handlinger vil jeg iværksætte? (fysisk og psykisk pleje) Hvordan kan jeg forebygge/genoprette homeostase? Hvilke forskellige former er der ved respirationsbesvær? Hvad er normal vejrtrækning? Hvad kendetegnes ved en normal vejrtrækning? Hvad er formålet med at observere respiration? Hvad betyder respirationsfrekvens? Hvornår kan der være variationer for normal respiration? Inspirationsspørgsmål til kredsløb: Hvilke faktorer påvirker blodtrykket? Anatomi og fysiologisn omkring hjertekredsløb. Hvad observerer du ved den kredsløbsforstyrrede patient. Hvorfor danner nogle, patienter ødemer? Hvordan er patientens kredsløb? Faktorer der hæmmer/fremmer kredsløbets funktion. Konsekvenser for patienten. Patientens oplevelse af situationen. Hvilke handlinger vil jeg iværksætte? Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen. Inspirationsspørgsmål til temperaturregulering: Hvilke faktorer går i gang anatomisk fysiologisk når patienten får temperaturstigning? Hvilke overvejelser har i / du i forhold til observationerne plejen af den febrile / hypoterme patient? Faktorer der påvirker patientens temperatur? Patientens oplevelse af situationen? Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen? Hvad er temperaturforhøjelse et udtryk for? Hvilke handlinger vil jeg iværksætte. Inspirationsspørgsmål til defækation:
Hvad er tarmfunktionens opgave? Hvad kan din opgave være i forbindelse med observation af afføring? Hvad er afvigelser fra normal, fæces? Hvad er patogene tarmbakterier? Hvad er obstipation? Hvad er diarre? Hvilke sygeplejehandlinger er der i forhold til obstipation? Hvilke sygeplejehandlinger er der i forhold diarre? Hvorfor og hvornår er isolation relevant? Hvordan kan du i modtagelsen af patienten, spørge indtil patientens mave/ tarm funktion? Hvad betyder afføringsinkontinens? Inspirationsspørgsmål til vandladning: Hvad er nyrernes funktion? Hvordan kan du observere patientens udskillelser af urinen? Hvordan kan man undersøge en urin? Hvad kan man aflæse ud fra en urin? Hvilke hjælpe midler kan du bruge til patienter med urinincontinens? Hvad betyder urinrention? Hvilke handlinger er der i forhold til urinretention? Hvad er årsagen til blærebetændelse? Hvad er symptomerne på blærebetændelse? Hvordan forebygges blærebetændelse? Hvilke bakterier er hyppigst årsag til blærebetændelse? Hvad betyder urininkontinens? Hvilke typer af urininkontinens er der? Hvilke hjælpemidler bruges der til patienter med urininkontinens? Inspirationsspørgsmål til seksualitet: Hvad kan det betyde at patienterne ligger mænd og kvinder på samme stue? Hvad vil det sige at være muslimsk patient på afdelingen? Hvad betyder det for en patient at skulle vaskes for neden /have anlagt kateter af en fremmed person? Hvordan spiller patientens seksualitet ind på den demente patient? Hvilke sygeplejehandlinger er der i forhold til patienten som hår diagnosticeret en sygdom der fremtidigt kan påvirke vedkommendes seksualitet? Inspirationsspørgsmål til søvn og hvile: Hvilke stadier har søvn og hvile? Hvilke overvejelser gør du dig ved de forskellige stadier af søvn og hvile? Hvilke forhold kan være forstyrrende i forhold til patientens søvn og hvile? Hvordan vil du som sygeplejestuderende skabe fred og ro hos patienten? Hvilke muligheder har vi på afdelingen for at patienten får optimale betingelser for god hvile og søvn? Hvordan vil du inddrage patientens egne erfaringer for at forsøge at sikre god søvn og hvile? Hvad kan der ske hvis en patient ikke får tilstrækkelig søvn og hvile? Hvilke observationer gør du i forbindelse med at undersøge om din patient er i underskud af søvn og hvile?
Inspirationsspørgsmål til aktivitet og immobilitet sengelejets komplikationer: Hvilke komplikationer kan der opstå hvis patienten er immobil og sengeliggende? Hvilke faktorer kan have indflydelse på patientens mobilisering? Hvilke fordele/ulemper ser du ved anvendelse af Bradenscoreren? Hvilke overvejelser har du i forbindelse med plejen af- og kommunikationen med den immobile patient? Hvilke overvejelser har du i forhold til forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler? Hvilke hjælpemidler anvendes på afdelingen til forebyggelse af immobilisering og immobiliseringskomplikationer Inspirationsspørgsmål til ernæring og væske: Hvad afhænger vores ernæringstilstand af? Hvilke næringsstoffer skal en alsidig kost have? Hvilke faktorer kan have indflydelse på vores ernæringstilstand? Hvilke faktorer kan have indflydelse på appetitten? Hvordan kan du som sygeplejestuderende vurdere patientens ernæringsstilstand ud fra en BMI? Hvordan kan du som sygeplejestuderende pleje patienter med nedsat appetit? Hvilken viden har du omkring sonde ernæring? Hvad vil det sige at faste? Hvad sker der med kroppen når patienten faster? Hvorfor er det vigtigt at patienten får proteiner i sin kost? Hvis patienten er småtspisende - og har nedsat væskeindtag, hvordan vil du registrere det i Cosmic? Hvilke overvejelser vil du gøre set i forhold til din dokumentation i Cosmic omkring kosten væskeindtag? Hvad er normal væskeindtag? Hvor i kroppen udskiller vi udskillelser? Hvordan beregner man væskebalancen? Hvad kan være årsag til forskydning i væskebalancen? Hvad kan være årsag til dehydrering? Hvilke symptomer er der på dehydrering? Hvordan kan du forebygge dehydrering igennem væsken? Hvis patienten er obstiperet, hvordan kan du være med til at forebygge igennem kosten? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forbindelse med servering af kost til patienten? Inspirationsspørgsmål til Kvalme og opkastning: Hvad er definitionen på opkast? Hvad er det for en mekanisme der sættes i gang, når man skal kaste op? Hvad kan årsagerne være til at en patient kaster op? Hvad er vigtigt at observere når patienten har kastet op? Hvad kan man gøre for at mindske/forebygge kvalme og opkast hos patienten? Hvilke oplysninger er vigtige at få fra patienten i forbindelse med at lave en brugbar anamnese for patientens opkast og kvalme? Hvilke tilstande er patienten i fare for at udvikle ved opkast og kvalme? Tema 8: At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Anvende viden om sygehusinfektioner ved at indgå aktivt i forebyggelse heraf. Deltage i indlæggelse/udskrivelse af patienter.
Afbryde, smitteveje gennem korrekt hygiejnisk adfærd (inklusiv egen personlig hygiejne). Skelne rent fra urent. Hånddesinfektion og håndvask. Oprydning og rengøring. Desinfektion og sterilisation. Faktorer (fysiske, psykiske og sociale) hos patienten, der påvirker dennes immunforsvar og deltage i øgningen heraf. Afdelingens isolationsregime ved særlig smitsomme patienter og beskyttelsesisolation af patienter med stærk nedsat immunforsvar. Procedure i forbindelse med rent og sterilt arbejdsteknik. Vejleder patienter og pårørende i hygiejniske forholdsregler på sygehuset. Afdelingens hygiejniske retningslinjer. Deltage i plejen af udvalgte patienter. Deltage i plejen omkring en isoleret patient og en patient i barrierepleje. Sårskift. Pleje, observation og seponering af Perifer vene kateter (venflon). Anvende bækkenkoger. Håndtering af risikoaffald. Deltage i anlæggelse af kateter a demeure, engangskateterisation samt seponering af dette. Deltage i sondeanlæggelse. Observere ved steril anlæggelse af dræn, topkateter, peg-sonde mm foretaget af lægen på afdelingen. Samt være deltagende ved efterfølgende observationer. Får vejledning omkring plejen af patientgrupper med nedsat immunforsvar. Deltage i at fjerne suturer. Inspirationsspørgsmål til tema 8: Hvilke faktorer påvirker immunforsvaret? Hvilken betydning har håndhygiejne? Hvordan ser du smittekæden i forhold til plejen af patienterne og hvor har du mulighed for at bryde den? Hvorfor hedder det en smittekæde? Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til at passe en isolationspatient? Hvad er forskellen på isolationspatient kontra barriereplejepatienten. Hvordan vil du håndtere diverse rekvisitter du har brugt ved patienten (bækken, fade, sutursæt, katetersæt mm) Hvad er de hyppigste bakterier på sygehuset? Hvad er de mest almindelige nosokumielle sygdomme? (sygehuserhvervede infektioner)