Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur lyn@niras.dk 1
Truslen fra vandet - hvordan tilpasser vi samfundet. Klimatilpasning fokuserer primært på to faktorer: Skybrud truslen fra himlen. truslen fra havet OBS: Det er to vidt forskellige udfordringer! Skybrud 2
Skybrud truslen fra himlen. Øget nedbør, højere grundvandsstand Kraftigere sommerregnskyl Kraftigere afsmeltningssituationer Skybrud truslen fra havet Stigende vandstand Kraftigere storme Samfundets tilpasning kræver forskellige indsatser til hhv. skybrud og stormflod men metoden er den samme: Vi indretter os til et valgt sikringsniveau overskrides dette indtræder beredskabet efter en aftalt beredskabsplan. 3
Bodil kom forbi - hvad skete der? ingen tvivl om det. ( = +20års hændelse) Frederikssund ca. 2,05m Springflod + storm fra den HELT forkerte retning. Holbæk 1,80m Roskilde 2,06m Kilde: Politiken 4
Bodil kom forbi - hvad skete der? ingen tvivl om det. ( = +20års hændelse) Springflod + storm fra den HELT forkerte retning. Målt vandspejl over dagligt vande: Holbæk 1,80m Roskilde 2,06m Frederikssund: Over 2,0 - formentlig omkring 2,05m Frederikssund ca. 2,05m Holbæk 1,80m Roskilde 2,06m Roskilde 2,06 Fr.sund stop v. 1,4/1,8 Værebro Å stop v. 1,6 Vandstanden oversteg måleprogrammets kapacitet Kilde: Politiken 5
Hvad skete der? Kystdirektoratets højvandsstatistik (Måleserie for Roskilde Havn) +1000 års hændelse? Frederikssund ca. 2,05m Bodil Holbæk 1,80m Roskilde 2,06m Kilde: Politiken 6
Frederikssund vandstand 2,05m Kronprins Frederiks Bro Sillebro Ådal Stationen Bløden Roskilde 2,06m 7
Hvor kom oversvømmelserne fra? Massive oversvømmelser fra 3 kilder: A: Direkte over terræn langs kysten B: Tilbagestuvning gennem kloakker og dræn C: Tilbagestuvning i kystnære vandløb Oversvømmelse kom IKKE fra: Tilstrømning fra oplandet Nedbør (periodevis regn men ikke betydende) Skybrud Roskilde 2,06m 8
Hvor kom oversvømmelserne fra? A: Direkte over terræn langs kysten Alle kyststrækninger med terræn lavere end vandstand i fjorden Hertil bidrag fra bølger. Væsentlig kilde til oversvømmelse af Bløden Havnen kl. 14.45 Roskilde Havnen 2,06m ca. kl. 16.30 Kilde: Politiken 9
Hvor kom oversvømmelserne fra? B: Tilbagestuvning gennem kloakker og dræn Gennem kystnære kloakker (vejriste, utætheder mv) Gennem overløbsbygværker Borgervænget kl. 14.30 Roskilde 2,06m 10
Hvor kom oversvømmelserne fra? C: Tilbagestuvning i kystnære vandløb Sillebro Å ved Jernbanegade/Ågade Græse Å ved Topsøe/Byvej Havelse Å ved Havelse Mølle Værebro Å m.v. Ågade kl. 15 11
Hvorfor gik det så galt? Eksempel: Hyllingeriis. Skybrudstruede Skybruds- Historiske og kort stormflodstruede 1842-1899 områder (2m o. dagligt vande) Lavtliggende områder nær kysten 17 december 2013 Kommunen under vand Hvad gør vi? 12
Hvorfor gik det så galt? Eksempel: Hyllingeriis. Moderne kort Orthofotos Skybrudstruede Skybruds- og stormflodstruede områder beregnet områder med (2m o. NIRAS dagligt HydroDTM vande) 13
Klimatilpasning ifm. stormflod: Havet står højere end det plejer. DK planlægning delvist på plads, indsats er ikke så langt som for skybrud Ansvarsfordelingen - i grove træk : Staten (ved Kystdirektoratet): Implementering af: EUs oversvømmelsesdirektiv (EUO) Nationale planer, lovgivning, rammer EUO områder: Risikostyringsplaner (2014) Kommuner: Planlægning, mynd.beh., evt. indsats Forsyningsselskaber: Ansvarlig for egne anlæg Beredskabet: Skal opdateres til stormflod Borgere/digelag/virksomheder: Ansvarlige for kystsikring af egen ejendom. Udpegede områder (EUO) 14
Valg af sikringsniveau ifm. stormflod: OBS: Valg af sikringsniveau afgør omkostningerne til afværge Forebyggelsesindsatsen bør stå mål med de sikrede værdier Sikringsniveauet: Bør vælges med fokus på eksisterende værdier Bør vælges med fokus på en fremtidshorisont på + 30-50 år, ikke mere! Bør vælges ud fra de lokale forhold det er derfor ikke Er ikke ens for alle sikrede områder afhænger af kystens geometri mv. 15
Til rådighed for alle borgere med web-adgang: http://www.klimatilpasning.dk /vaerktoejer/havvandpaaland/ havvand-paa-land.aspx STORMEN BODIL, HVAD SKETE DER OG HVAD GØR VI? Vi har både data, redskaber og viden nok DKs hydrologiske højdemodel frie data fra NIRAS hele DK Viser vandets vej, når kloakken står af og når havet stiger Bygget på relationer mellem enkelte celler (1,6*1,6 m2) i højdemodellen 16
STORMEN BODIL, HVAD GØR VI? Indsatser mod stormflod: Roskilde Fjord Mulige indsatser - stormflod: Sluse v. Hundested Omkostning ca. 1,3-1,5 mia. Sikrer Isefjord/Roskilde Fjord Meget dyr Store driftsudgifter Påvirker vandkvalitet og natur Øget sikring af kystnære lavbundsområder >7 kommuner involveret Næppe en realistisk indsats Natura2000 målopfyldelse Roskilde og Isefjord ikke mulig 17
STORMEN BODIL, HVAD GØR VI? Indsatser mod stormflod: Roskilde Fjord Mulige indsatser - stormflod: Sluse v. Kulhuse Omkostning ca. + 0,5 mia. Sikrer hele Roskilde Fjord Sikrer ikke Isefjord Relativt dyr Store driftsudgifter Påvirker vandkvalitet og natur Øget sikring af kystnære lavbundsområder >5 kommuner involveret Næppe en realistisk indsats Natura2000 målopfyldelse Roskilde Fjord ikke mulig 18
STORMEN BODIL, HVAD GØR VI? Indsatser mod stormflod: Roskilde Fjord Mulige indsatser - stormflod: Sluse v. Frederikssund Omkostning ca. 0,1-0,2 mia. Relativt billig løsning Kan etableres ifm. ex. vejbro Kræver hævning af vej, samt kystsikringsindsats på land Begrænsede driftsudgifter 19
STORMEN BODIL, HVAD GØR VI? Indsatser mod stormflod: Roskilde Fjord Sluse v. Kronprins Frederiks Bro Eksempel på løsning (NIRAS). Venedigsluse Sluseklapperne placeret på bunden Ingen ændring i normalsituation Ved stormflodsvarsel: Sluseklapper hæves Ingen indstrømning udefra Inderfjorden stiger langsomt Påvirker ikke vandkvalitet og natur Øget sikring af kystnære lavbundsområder Realistisk indsats Den dyre del af Roskilde Fjord sikres Kræver samarbejde mellem Roskilde, Egedal, Frederikssund og Lejre Kommuner 20
STORMEN BODIL, HVAD GØR VI? Indsatser mod stormflod: Frederikssund Kommune Mulige indsatser (NIRAS): Kystsikring og afværgeanlæg ved kystnære byer/sommerhusområder: Relativt billig indsats Begrænsede driftsudgifter Begrænset påvirkning af vandkvalitet/natur. Lokalt initiativ Bør etableres med omtanke for omgivelser, natur, landskab, friluftsliv Bør gennemføres intelligent med fokus på synergier og besparelse 21
STORMEN BODIL, HVAD GØR VI? Indsats mod stormflod, eksempel: Frederikssund By Mulige indsatser (NIRAS): Hævning på eksisterende havne/vandløbskanter i byer Langs kajkanter/hævning af hammer Langs vandløbsbredder (Sillebro og Græse Å) Højvandssluse på vandløb? 22
STORMEN BODIL, HVAD GØR VI? Indsats mod stormflod, eksempel: Frederikssund By Mulige indsatser (NIRAS): Sikring af kloaksystemer mod tilbagestuvning fra havet Sikring mod tilbageløb via overløbsbygværker Tætning af kystkloakker Sikring mod fejltilslutninger 23
STORMEN BODIL, HVAD GØR VI? Indsats mod stormflod, eksempel: Frederikssund By Mulige indsatser fremover (NIRAS): Planlægning: Samarbejde ml. aktører, klar ansvarsfordeling Samarbejde på tværs af kommunegrænser Beslutning omkring sikringsniveau både ifm. stormflod og skybrud Fremtidig udvikling fremtidig udbygning med hensyntagen til vandet Anlæg og drift (marine anlæg, ledninger, terræn m.v) Sikring af funktion indtil valgt serviceniveau Drift & vedligeholdelse af sikringsanlæg og funktionen af disse Beredskab Erfaringsopsamling vi kan lære meget af Bodil Beredskabsplan suppleres fsva oversvømmelse, herefter løbende opdatering, før/under/efter Fælles beredskab på tværs af kommunegrænser? 24
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Vi kan ikke vinde kampen mod vandet men vi kan SPØRGSMÅL OG DISKUSSION vælge en grøn/blå slagmark, hvor vi har råd til at tabe (Lynghus).
26
17 december 2013 Kommunen under vand Hvad gør vi? 27