HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. februar 2016 Sag 195/2015 Advokaterne Peter Christian Kierkegaard, Jacob Monberg, Niels Ulrik Heine og Michael Amstrup kærer Østre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Finansiel Stabilitet A/S (tidligere FS Finans A/S) (advokat Carsten Fode) mod 1) Peter Marner Åge Jacobsen (advokat Søren Lundsgaard, beskikket) 2) Henrik Ørsted (advokat Jacob Monberg, beskikket) 3) Knud Jørgen Strange (advokat Niels Ulrik Heine, beskikket) 4) Brian Toft (advokat Michael Amstrup, beskikket) 5) Jesper Søndberg Clausen (advokat Peter Christian Kierkegaard, beskikket) 6) Kim Michael Sandberg (advokat Erik Øvlisen, beskikket) 7) Hans Jóhan Laksá (advokat Jes Anker Mikkelsen) 8) P/F Nota (advokat Jes Anker Mikkelsen) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 8. afdeling den 26. juni 2015 om acontosalær til Peter Christian Kierkegaard, Jacob Monberg, Niels Ulrik Heine og Michael Amstrup som beskikkede advokater.
- 2 - I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Lene Pagter Kristensen, Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Advokat Jacob Monberg har påstået det ham tillagte acontosalær på 100.000 kr. med tillæg af moms forhøjet til 580.000 kr. med tillæg af moms, subsidiært et mindre beløb. Advokat Niels Ulrik Heine har påstået det ham tillagte acontosalær på 200.000 kr. med tillæg af moms forhøjet til 1.385.000 kr. med tillæg af moms, subsidiært et mindre beløb. Advokat Michael Amstrup har påstået det ham tillagte acontosalær på 110.000 kr. med tillæg af moms forhøjet til 645.000 kr. med tillæg af moms, subsidiært et mindre beløb. Advokat Peter Christian Kierkegaard har påstået det ham tillagte acontosalær på 110.000 kr. med tillæg af moms forhøjet til 635.000 kr. med tillæg af moms, subsidiært et mindre beløb. Mere subsidiært har de kærende nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved landsretten. Østre Landsret har henholdt sig til den trufne beslutning. Sagsfremstilling Kæremålet udspringer af en erstatningssag, der i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1, er henvist til Østre Landsret. Sagen blev af Finansiel Stabilitet A/S (tidligere FS Finans A/S) anlagt den 30. december 2011 med et krav om erstatning på 250 mio. kr. på grundlag af et foreløbigt opgjort tab på ca. 3.3 mia. kr. mod de sagsøgte Peter Marner Åge Jacobsen, Henrik Ørsted, Knud Jørgen Strange, Brian Toft, Jesper Søndberg Clausen, Kim Michael Sandberg, Hans Jóhan Laksá og P/F Nota i anledning af deres varetagelse af hvervene som henholdsvis bestyrelsesmedlemmer, direktion og revision i den nu opløste Eik Bank Danmark A/S. Finansiel Stabilitet har i sagen overordnet gjort gældende, at de sagsøgte er ifaldet erstatningsansvar bl.a. på grund af manglende etablering af fornøden intern regulering, manglende
- 3 - overholdelse af faktisk etableret intern regulering, utilstrækkelig og uklar organisatorisk struktur, utilstrækkeligt organiseret kreditafdeling, inkompetent kreditafdeling, utilstrækkelig risikostyring, utilstrækkelig forretningsmodel og strategi, uforsvarlig anvendelse af upsides i långivning, utilstrækkelig funktionsadskillelse i bankens organisation, utilstrækkeligt kontrolsystem i kreditafdelingen, utilstrækkelig og inkompetent bemanding i relation til udenlandske lån og større ejendomsprojekter, usædvanlig og uforsvarlig risikoprofil, mangelfuld kreditsagsbehandling, risikoovervågning og risikostyring, manglende udvikling af kreditvurderings- og back-office-funktioner til at modsvare den valgte risikoprofil, aflæggelse af årsog delårsrapporter i strid med lov om finansiel virksomhed, herunder ikke retvisende ledelsesberetninger, undladelse af nedskrivninger trods objektive indikationer for værdiforringelse og nedskrivningsbehov, undladelse af at efterleve Finanstilsynets advarsler, undladelse af at efterleve rådgivning i revisionsprotokollat, uforsvarlig bevilling og opfølgning på seks store udlånsengagementer, uforsvarlig drift af bankens pantebrevsafdeling, herunder manglende forretningsgange, uforsvarlig risikoprofil, uforsvarlig organisation, uforsvarligt tilsyn og for sen opfølgning på konstaterede omstændigheder, utilstrækkelig prioritering af arbejde med forretningsgange, bevillinger og instrukser, påtagelse af ukontrollerbare risici, for kortsigtet tilgang til belåninger samt afgivelse af urigtige oplysninger til Finanstilsynet. Stævningen, der består af 441 sider og er ledsaget af 10 ringbind med 268 bilag, 126 underbilag og 7 hjælpebilag, indeholder et forbehold om at forhøje den nedlagte betalingspåstand samt at udvide søgsmålet med flere ansvarspådragende forhold end de påberåbte. Den 2. september 2013 beskikkede landsretten advokat Jacob Monberg som advokat for Henrik Ørsted, advokat Niels Ulrik Heine som advokat for Knud Jørgen Strange, advokat Michael Amstrup som advokat for Brian Toft og advokat Peter Christian Kierkegaard som advokat for Jesper Søndberg Clausen efter retsplejelovens 259, stk. 3, 2. pkt., hvorefter retten kan beskikke en advokat for en person, som retten har givet pålæg om at lade sin sag føre ved advokat. På baggrund af de beskikkede advokaters anmodning om acontosalær med opgørelser af tidsforbrug pr. januar 2014 besluttede landsretten den 19. maj 2014 at tilkende et acontosalær på 800.000 kr. med tillæg af moms til advokat Jacob Monberg for 512 opgjorte timer, et acontosalær på 425.000 kr. med tillæg af moms til advokat Niels Ulrik Heine for 291 opgjorte timer,
- 4 - et acontosalær på 300.000 kr. med tillæg af moms til advokat Michael Amstrup for 212 opgjorte timer og et acontosalær på 700.000 kr. med tillæg af moms til advokat Peter Christian Kierkegaard for 455 opgjorte timer. I landsrettens beslutning, som tillige omfatter advokaterne Søren Lundsgaard og Erik Øvlisen, anføres herefter: En endelig stillingtagen til salærernes størrelse udskydes til afgørelsen af de pågældende advokaters samlede salær i forbindelse med sagens afslutning. På baggrund af de beskikkede advokaters anmodning om acontosalær med opgørelser af tidsforbrug pr. oktober 2014 besluttede landsretten den 22. december 2014 at tilkende et acontosalær på 200.000 kr. med tillæg af moms til advokat Jacob Monberg for 663 opgjorte timer, et acontosalær på 50.000 kr. med tillæg af moms til advokat Niels Ulrik Heine for 177 opgjorte timer, et acontosalær på 50.000 kr. med tillæg af moms til Michael Amstrup for 68,5 opgjorte timer og et acontosalær på 200.000 kr. med tillæg af moms til advokat Peter Christian Kierkegaard for 556 opgjorte timer. Af landsrettens beslutning, som tillige omfatter advokaterne Søren Lundsgaard og Erik Øvlisen, fremgår bl.a.: Ved landsrettens fastsættelse af a conto salærer den 19. maj 2014 blev der blandt andet taget hensyn til, at advokaterne skulle forholde sig til den konkrete sag, som er meget omfattende og angår krav af en meget betydelig økonomisk værdi. Det blev endvidere tillagt betydning, at der er tale om et kompliceret retsområde. Det bemærkes, at det af advokaterne anførte tidsforbrug svarer til, at der er anvendt et sted mellem knap 18 uger og knap 2 uger a 37 timer i en periode på omkring 8-9 måneder alene på denne sag. Ved nærværende fastsættelse af a conto salærer er der foretaget en vurdering af nødvendigheden og relevansen af de indgivne processkrifter og de i øvrigt foretagne dispositioner i den ovennævnte periode fra januar til oktober 2014. Der er tillige blandt andet taget hensyn til, at spørgsmålet om søgsmålskompetence efter selskabslovens 364, stk. 1, har været mundtligt forhandlet over 1½ retsdag.
- 5 - En endelig stillingtagen til salærernes størrelse udskydes til afgørelsen af de pågældende advokaters samlede salær i forbindelse med sagens afslutning. Efterfølgende fremlagdes endeligt svarskrift (145 sider) af 1. april 2015 med bilag fra advokat Jacob Monberg på vegne af Henrik Ørsted, svarskrift (215 sider) af 26. marts 2015 med bilag fra advokat Niels Ulrik Heine på vegne af Knud Jørgen Strange, endeligt svarskrift (121 sider) af 9. april 2015 med bilag fra advokat Michael Amstrup på vegne af Brian Toft og svarskrift (34 sider) af 10. april 2015 med bilag fra advokat Peter Christian Kierkegaard på vegne af Jesper Søndberg Clausen. Af udskrift af landsrettens retsbog af 26. juni 2015 fremgår bl.a.: Der fremlagdes følgende anmodninger om a conto salær: Anmodning af 5. maj 2015 fra den for sagsøgte 2 beskikkede advokat, advokat Jacob Monberg. Anmodningen vedrører tidsforbrug vedrørende sagen fra den 15. oktober 2014 (oplyst telefonisk af advokat Jacob Monberg) til 30. april 2015 på 537 timer. Af det samlede tidsforbrug på 537 timer kan i alt 195 timer henføres til tidligere salæranmodning af 12. november 2014. De 195 timer anser advokaten ikke for honoreret. Anmodning af 30. april 2015 som korrigeret ved skrivelse af 23. juni 2015 fra den for sagsøgte 3 beskikkede advokat, advokat Niels Ulrik Heine. Anmodningen vedrører advokatens tidsforbrug i sagen i tiden fra 15. oktober 2014 indtil 1. april 2015 på 815,5 timer. Af det samlede tidsforbrug på 815,5 timer kan de 69 henføres til advokatens tidligere salæranmodning af 12. december 2014. De 69 timer betragter advokaten for ikke honoreret ved den seneste afregning Anmodning af 5. maj 2015 fra den for sagsøgte 4 beskikkede advokat, advokat Michael Amstrup. Anmodningen vedrører advokatens tidsforbrug fra 1. november 2014 (oplyst telefonisk af advokat Michael Amstrup) til 30. april 2015 på 380 timer, hvoraf 29,5 timer kan henføres til tidligere salæranmodning, og af advokaten anses for ikke honoreret ved seneste afregning. Anmodning af 1. juni 2015 fra den for sagsøgte 5 beskikkede advokat, advokat Peter C. Kierkegaard. Anmodningen vedrører advokatens tidsforbrug i sagen i perioden fra 16. oktober 2014 til 30. april 2015 på 373 timer. Landsretten har ikke modtaget a conto anmodninger fra den for sagsøgte 1 beskikkede advokat, advokat Søren Lundsgaard, og den for sagsøgte 6 beskikkede advokat, advokat Erik Øvlisen.
- 6 - Efter votering besluttede landsretten på grundlag af de foreliggende oplysninger skønsmæssigt at tilkende følgende a conto salærer: Sagsøgte 2, advokat Jacob Monberg: for perioden fra den 15-10-2014 til 30-04-2015: oplyst tidsforbrug 342 timer, tilkendt a conto salær: 100.000 kr. med tillæg af moms. Sagsøgte 3, advokat Niels Ulrik Heine: for perioden fra den 15-10-2014 til 01-04-2015: oplyst tidsforbrug 746,5 timer, tilkendt a conto salær: 200.000 kr. med tillæg af moms. Sagsøgte 4, advokat Michael Amstrup: for perioden fra den 01-11-2014 til 30-04-2015: oplyst tidsforbrug 380 timer, tilkendt a conto salær: 110.000 kr. med tillæg af moms. Sagsøgte 5, advokat Peter Christian Kierkegaard: for perioden fra den 16-10-2014 til 30-04-2015: oplyst tidsforbrug 373 timer, tilkendt a conto salær: 110.000 kr. med tillæg af moms. Det bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om baggrunden for de ganske store forskelle mellem de ovennævnte 4 advokaters samlede tidsforbrug frem til april 2015. De tilkendte salærer betales foreløbigt af statskassen. En endelig stillingtagen til salærernes størrelse udskydes til afgørelsen af de pågældendes advokaters samlede salær i forbindelse med sagens afslutning. Hovedforhandlingen anslås på nuværende tidspunkt at ville vare omkring 100 retsdage og forventes berammet til foretagelse i 2019/2020. Hovedforhandlingen vil med gennemsnitligt 2½ retsdag om ugen vare ca. et år. Anbringender De kærende advokater har navnlig anført, at beskikkede advokater skal vederlægges med acontosalær i rimeligt omfang på en måde, som medfører, at de kan arbejde forsvarligt med sagen. I sager, hvor en part har fri proces, må advokatbistanden hverken være eller fremstå som discount, jf. Finansministeriets svar af 28. juni 2011 på Retsudvalgets spørgsmål nr. 930 af 23. maj 2011 (Alm. del), og ved tilkendelse af acontosalær skal der ske en afvejning af hensynet til, at de beskikkede advokater løbende vederlægges i rimeligt omfang, samt hensynet til, at afgørelsen om den endelige honorering først sker ved sagens afslutning, hvor retten har det fulde billede af de beskikkede advokaters arbejde med sagen, jf. UfR 2007.2928 Ø. De beskikkede advokater er imidlertid ikke blevet vederlagt med acontosalær i rimeligt omfang. Landsretten indledte med at anvende timetakster på omtrent 1.500 kr. ved første aconto-
- 7 - salærtildeling. Derpå har landsretten væsentligt reduceret taksterne. Advokaterne er derfor nu efterladt med det uacceptable indtryk, at de i tiden frem til hovedforhandlingens afslutning formentlig tidligst omkring 2020 forventes at arbejde til en acontotakst på under 300 kr. pr. time. Et acontosalær i en så lang periode til knap 300 kr. pr. time sikrer ikke en forsvarlig behandling af sagen, og det er uacceptabelt for de beskikkede advokater at arbejde i uvished om, hvad det afsluttende tilkendte salær vil blive, herunder om retten vil lægge de sædvanlige takster til grund, eller ud fra skønsmæssige betragtninger reducere salæret væsentligt, som det er sket i den forgangne periode med de tilkendte acontosalærer. Hovedformålet med reglerne om fri proces er at opnå en højere grad af reel lighed i de muligheder, som personer med forskellige økonomiske forhold har for at føre retssag, således at ingen på urimelig måde afskæres fra at føre retssag på grund af sine økonomiske forhold, jf. betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), s. 360. Det samme hensyn gør sig gældende i denne sag, hvor privatpersoner uden væsentlig formue, er blevet stævnet af staten (Finansiel Stabilitet) i en helt overvældende stor sag. De af landsretten tilkendte acontosalærer på knap 300 kr. pr. time er langt under kostpris og decideret tabsgivende for de beskikkede advokater, der primært kommer fra mindre advokatvirksomheder, som ikke har mulighed for at finansiere sagens førelse ved at arbejde under kostpris i mange år frem. Acontosalærerne er derfor udtryk for discountpriser. Der er i langvarige straffesager praksis for, at der løbende udmåles acontosalærer for det oplyste timetal både under sagens forberedelse og under hovedforhandlingen til den gældende timesats for beskikkede advokater. De samme hensyn, som i straffesagerne begrunder, at der løbende udbetales acontosalærer efter kendt, rimelig timesats, taler for, at tilsvarende betaling af acontosalær skal ske i en sag som denne. Der er ikke risiko for, at retten med tildeling af væsentlig højere acontosalærer vil udbetale mere i acontosalær end hvad det endelige, rimelige honorar vil udgøre. Salæret til beskikkede advokater i civile sager skal efter mangeårig praksis fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakster, der anvendes ved fastsættelse af sagsomkostninger, men således at der tillige kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang, jf. f.eks. UfR 2015.2301 H. Udgangspunktet i de vejledende takster for en sag som denne er 3 %
- 8 - af sagens værdi, som er et sted mellem 250 mio. kr. og 3,27 mia. kr., hvoraf 3 % udgør fra 7,5 mio. kr. til 98 mio. kr. Yderligere omfatter sagen i hovedtræk alle væsentlige forhold ved Eik Bank Danmarks drift i perioden 2005-2010 og vedrører kompliceret og omfattende særlovgivning, hvilket taler for, at de tilkendte salærer skal forhøjes markant i forhold til den vejledende 3 %-regel. Der er derfor rigelig plads inden for det forventede salær til at tilkende de beskikkede advokater acontosalær i væsentligt yderligere omfang end sket. Selv hvis man måtte finde, at de vejledende satser i en sag som denne ikke kan føre til et salær på mere end f.eks. 7,5 mio. kr., og at der forventeligt udestår så meget arbejde med sagen, inden den er afsluttet, at der ikke er plads til yderligere acontosalær, kan dette ikke retfærdiggøre de lavt fastsatte acontosalærer. Det skal ikke komme de sagsøgte og heller ikke deres beskikkede advokater til skade, at staten (Finansiel Stabilitet) af principielle årsager har valgt at anlægge en særdeles voluminøs sag uden nærmere tilskæring af materie og anbringender, som medfører en arbejdsindsats for de beskikkede advokater, som ikke kan dækkes inden for de vejledende satser, jf. i samme retning UfR 2005.743 H. Det afgørende for acontosalærets størrelse er, hvor meget arbejde der med rimelighed og forsvarlighed er udført med sagen i lyset af sagens værdi, omfang og beskaffenhed, og statens (Finansiel Stabilitets) advokats tidsforbrug med sagen er en indikator herfor. Sagen er ikke et tag-selv-bord for de beskikkede advokater, da det ikke er de sagsøgte eller deres advokater, som har anlagt sagen med en så usædvanlig omfattende ramme som sket, men derimod staten (Finansiel Stabilitet) som har truffet dette valg efter nøje overvejelse. Staten (Finansiel Stabilitet) har anlagt sagen primært af principielle, politiske årsager, da ingen af de sagsøgte har mulighed for at kunne betale det krævede erstatningsbeløb, og staten anser det endvidere angiveligt for nødvendigt og forsvarligt, at statens (Finansiel Stabilitets) advokater anvender mange tusinde timer på denne principielle og politisk betonede proces. De sagsøgtes advokater har ikke mulighed for at begrænse denne voldsomt tidskrævende proces, men har under alle omstændigheder forsøgt at dele arbejdet mellem sig og formentlig samlet uanset modstridende interesser blandt de enkelte ledelsesmedlemmer anvendt mindre tid på sagen end Finansiel Stabilitets advokat. Der skal ved tilkendelse af acontosalær i sagen anvendes en timesats på 1.700 kr.
- 9 - Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår fastsættelse af acontosalær til beskikkede advokater i en langvarig og særdeles omfattende erstatningssag. Efter retsplejelovens 334, stk. 4, fastsætter retten salæret til den beskikkede advokat samtidig med sagens eller retshandlingens afslutning. Uanset bestemmelsens ordlyd er det i praksis antaget, at der i særlige tilfælde kan tilkendes et acontosalær til en beskikket advokat i en civil sag. Højesteret finder, at det må bero på en konkret vurdering, om en anmodning om acontosalær skal imødekommes, men at det generelt må kræves, at der er tale om en stor og langvarig sag, at det endelige salær utvivlsomt vil blive betydeligt, at der på det tidspunkt, hvor anmodningen fremsættes, er udført et betydeligt arbejde, hvis relevans der ikke er grundlag for at betvivle, og at der ved fremsættelsen af anmodningen om acontosalær er lang tid til sagens forventede afslutning i den pågældende instans. Højesteret finder endvidere, at det ved fastsættelsen af acontosalærets størrelse gælder, at der må tages udgangspunkt i det oplyste hidtidige tidsforbrug og den sædvanlige timetakst for beskikkede advokater (for tiden 1.700 kr. eksklusiv moms), at der skal foretages en forhåndsvurdering af, hvordan det endelige salær må antages at skulle fastsættes, og at størrelsen af acontosalæret må fastsættes forsigtigt, så det utvivlsomt ligger inden for rammerne af det forventelige endelige salær. Den foreliggende sag har en værdi på 250 mio. kr. og er på grund af dens omfang og kompleksitet særdeles omfattende med en langvarig forberedelse og hovedforhandling i vente. Højesteret finder, at en forsvarlig udførelse af sagen nødvendiggør et betydeligt tidsforbrug, som alt efter omstændighederne med passende mellemrum bør honoreres ud fra de foran nævnte principper. Det endelige salær til de beskikkede advokater skal fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakster, der anvendes ved fastsættelsen af sagsomkostninger, men således, at der tillige kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang, jf.
- 10 - bl.a. Højesterets kendelser af 27. maj 1999 (UfR 1999.1414/2) og af 30. november 2004 (UfR 2005.743). Da landsretten fastsatte de seneste acontosalærer, var der afgivet stævning og svarskrift og truffet en delafgørelse om Finansiel Stabilitets søgsmålskompetence efter en forudgående mundtlig forhandling. Når man lægger den gældende timetakst for beskikkede advokater på 1.700 kr. plus moms til grund, svarer det til, at landsretten ved den påkærede afgørelse har fastsat acontosalærerne på grundlag af et tidsforbrug, der er reduceret med mere end 80 % i forhold til det, advokaterne har oplyst. Landsretten har ikke nærmere begrundet, hvorfor den ved fastsættelsen af acontosalærerne ikke tilnærmelsesvis har honoreret det oplyste tidsforbrug. Herefter og efter sagens omfang og kompleksitet har Højesteret ikke grundlag for at foretage en nærmere vurdering af, om samt på hvilket grundlag der ved fastsættelsen af acontosalærerne eventuelt er anledning til ikke tilnærmelsesvis at honorere det oplyste tidsforbrug med sædvanlig timetakst. Højesteret hjemviser derfor sagen til landsretten til fornyet stillingtagen til anmodningerne om tilkendelse af acontosalær i lyset af de ovenfor anførte retningslinjer for fastsættelse af acontosalær til beskikkede advokater i civile sager. Thi bestemmes: Sagen hjemvises til landsretten til fornyet stillingtagen til anmodningerne om tilkendelse af acontosalær fra advokaterne Peter Christian Kierkegaard, Jacob Monberg, Niels Ulrik Heine og Michael Amstrup. Kæreafgiften tilbagebetales.