RETTEN = ÅRHUS UI ki IFT af dombogen for borgerlige sager D O M afsagt den 31. august 1993 af Retten i Århus, i sag 11. afdeling, BS 9207272-11 mod Under denne sag har sagsøgerne, B og I, der har fri proces, nedlagt påstand om, at sagsøgte,, skal betale 46.728, 99 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 26. november 1992. Sagsøgte har påstået frifindelse. Det påstævnte beløb udgør sagsøgernes tab i anledning af en omprioritering, som sagsøgte har forestået. Sagens omstændigheder er følgende :
Sagsøgerne ejer ejendommen, matr.nr.. Århus bygrunde. Der er i ejendommen 4 lejligheder, hvoraf sagsøgerne bebor den ene. Ejendommens administration varetages af H.E. Møller-Nielsen Ejendomsadministration ApS. Ejendomsmægler M indhentede i september måned 1990 på sagsøgernes vegne lånetilbud hos Nykredit til brug for en omprioritering af ejendommen. Sagsøgerne besluttede sig for et nyt lån på 658.000 kr., der forventedes at kunne give et provenu på 552.707 kr., baseret på kurs 85,15. Med skrivelse af 17. oktober 1990 fremsendte ejendomsadministrationsselskabet det udstedte - utinglyste - pantebrev til sagsøgte. I skrivelsen hedder det : "Emne : Fremsendelse af realkreditpantebrev. I henhold til aftale med I og B har jeg herved fornøjelsen at fremsende pantebrev stort kr. 658.000,- med henblik på tinglysning og hjemtagelse af lån. Jeg vedlægger til brug for Deres ekspedition kopi af lånetilbud, kopi af betalingsoversigter samt div. fuldmagter. Ved tinglysning af pantebrevet anmodes De venligst om at indlevere evt. ejerpantebrev forsynet med behørig respektpåtegning. Debitor har i den forbindelse oplyst, at skødet henligger i bankboks hos Dem. I forbindelse med hjemtagelsen af lånet anmodes De venligst om af foretage indfrielse af følgende lån : Ø 82.5 18,793 % til rest kr. 29.359,73 xd 22.5 9,000% til rest kr. 258.650,51 xd 22.5 9,000% til rest kr. 32.223,21 Private panter til rest kr. 96.768,25 Ind- og udbetalinger lånet vedrørende bedes venligst gennemført på ejendommens konto nr. 578 Alle meddelelser samt i ndfrielsesopgørelser bedes venligst fremsendt til med kopi til administrationen i takt med ekspeditionernes gennemførelse med henblik på løbende kontrol. Overskydende provenu vedr. sagen bedes venligst anvendt i forbindelse med indfrielse af de- -2-
bitorernes private lån i banken. Min faktura vedr. omprioriteringssagen vedlægges. Med venlig hilsen H.E. Møller -Nielsen Ejendomsadministration ApS Med skrivelsen fremsendtes en fuldmagtsblanket, underskrevet af sagsøgerne, hvoraf fremgår, at sagsøgte har fuldmagt til at modtage lånet. En rubrik om "vilkår for låneafregning" er efter det foreliggende først udfyldt senere ved afkrydsning ud for mulighed A : "Udbetales hurtigst muligt". Af et kontoudtog (af 31. december 1990) fremgår, at banken den 25. oktober 1990 har debiteret sagsøgerne for stempel til det nye pantebrev. Den 25. oktober 1990 har sagsøgerne - efter det foreliggende uden ejendomsadminstrationsselskabets mellemkomst - underskrevet en blanket, som sagsøgte fremsendte direkte til sagsøgerne, og hvorefter sagsøgte anmodes om at berigtige lånet, bemyndiges til at indfri tinglyste hæftelser, der er til hinder for lånets hjemtagelse og til at sælge obligationerne. Med skrivelse af 14. november 1990 fremsendte sagsøgte det nu tinglyste pantebrev til Nykredit og indestod samtidig for, at anmærkning om foranstående hæftelser ville kunne slettes. Sagsøgte anmodede samtidig om, at obligationerne blev realiseret gennem sagsøgtes hovedkontor. Med skrivelse af 19. november 1990 afregnede Nykredit 558.854,36 kr. til sagsøgte. Det fremgår af afregningen, at En fredag - som efter det foreliggende må være den 16. november 1990 - talte sagsøgeren, I, i sagsøgtes lokaler med fuldmægtig G, som hos sagsøgte forestod lånesagen, og efter sin forklaring forstod sagsøgeren, at "nu var der handlet". -3-
obligationerne er afregnet til kurs 86,3. Det er oplyst, at sagsøgte den 21. november 1990 indfriede et privat pantebrev, og det fremgår af indfrielsesopgørelser fra Kreditforeningen Danmark, at 4 lån er indfriet kontant den 23. november 1990. I skrivelse af 13. december 1990 til sagsøgte udbad ejendomsadminstrationsselskabet sig underretning om, hvorledes lånesagen forløb, og med skrivelse af 14. december 1990 fremsendte sagsøgte kopier af indfrielsesopgørelserne. I skrivelse af 6. februar 1991 redegjorde sagsøgte over for sagsøgerne for lånesagens forløb og fremsendte en foreløbig opgørelse over den oprettede omprioriteringskonto, der viste, at det endelige provenu af omprioriteringen blev 29.700 kr. Med skrivelse af 10. november 1991 indbragte ejendomsadministrationsselskabet sagen for Pengeinstitutankenævnet. I skrivelsen klages der over, at sagsøgte i strid med selskabets instruks oprettede en omprioriteringskonto, og det hedder herefter i skrivelsen : Som rådgiver for I; og B foreslog jeg i september 1990 en tillægsbelåning af ejendommen, Å rhus C i den hensigt at opnå en betydelig reduktion af prioritetsydelserne samtidig med, at der kunne frigøres midler til indfrielse af øvrige mellemværender med Provenuet af tillægsbelåningen var kalkuleret til ca. 70.000,- excl. omkostninger til bank og og honorar til undertegnede. Uagtet instruksen om at alle bevægelser vedr. lånesagen skulle gennemføres over konto nr. 578 opretter banken en omprioriteringskonto nr. 496. Om oprettelsen af denne konto gives der ingen besked til hverken klagerne eller undertegnede. Kontoen blev oprettet med standardprofil, d. v.s. udsendelse af kontoudtog i forbindelse med rentetilskrivning. -4-
Uagtet indstruksen om, at "Alle meddelelser samt indfrielsesopgørelser bedes venligst fremsendt til med kopi til administrationen i takt med ekspeditionernes gennemførelse med henblik på løbende kontrol." fremsendte i umiddelbar forlængelse af sagens modtagelse et særskilt dokument til underskrift. Dokumentet blev sendt direkte til klagerne og der blev ikke afgivet nogen form for orientering herom til undertegnede. Jeg vedlægger kopi af dokumentet, som klagerne underskrev den 25.10.1991. Der gives heller ikke efterfølgende besked til undertegnede om, at klagerne i henhold til omtalte dokument har ændret den instruks, som var afgivet til banken i henhold til min skrivelse af 17.10.1990. I perioden 28.10-30.11.1991 retter mit kontor flere gange telefonisk henvendelse til for at forhøre om sagens stilling. Mine medarbejdere taler i den forbindelse med bankens medarbejder, G, som i forbindelse med 3 telefonsamtaler oplyser : 1. "Pantebrevet er stadig til tinglysning" 2. "Kreditforeningspantebrevet til tinglysning er ikke kommet retur, men forventes i løbet af et par dage. 3. Er tinglyst, provenuet mangler". På et efterfølgende møde i med henblik på sagens oplysning har G meddelt, at han umiddelbart forinden pantebrevets afsendelse til NyKredit har haft en drøftelse med I vedr. kursudviklingen og foreslået at sagen blev ekspederet og lånet hjemtaget, men man erkendte samtidig, at der ikke blev rettet henvendelse til undertegnede. G har oplyst, at han ved forelæggelse af sagen til beslutning af I oplyste, at der gennem længere tid havde været en negativ kursudvikling, men på det sidste et lille hop opad. Han anbefaledede derfor et salg på dette tidspunkt. I intet tilfælde oplyses det, at der handles efter anden instruks end den, som jeg havde afgivet overfor banken. Ved skrivelse af 13.12.1990 rykkede jeg skriftligt for en redegørelse vedr. sagen, og den 14.12.1991 fremsendte en skrivelse med kopier af de indfrielsesnotaer, som banken havde modtaget ultimo november 1990. Som det fremgår af ovenfor omtalte forløb har jeg ikke på nogen måde kunnet udøve kontrol med sagens forløb, og jeg har følgelig heller ikke været i stand til at afgive nye direktiver til banken, da der indtrådte et betydeligt kursfald på -5-
obligationer i løbet af november måned. En hel analog sag, som i samme periode blev gennemført i vedr. en anden klient, blev i tide korrigeret, således at indfrielse af gamle lån skete til lave kurser, men obligationssalget blev udskudt til marts / april 1991. Den mellemliggende periode blev finansieret af banken, om den pågældende klient opnåede en betydelig kursgevinst udover det beløb, som var kalkuleret i forbindelse med beslutning om tillægslåning. overholdt den anførte instruks om løbende fremsendelse af alle dokumenter m.v. I tilslutning til årsudskriften på omprioriteringskontoen ( modtaget i januar 1991 ) noterede klagerne sig, at provenuet på kontoen var betydeligt mindre end det beløb, som jeg havde anslået, da tillægsbelåningen blev påbegyndt. Ved skrivelse af 03.04.1991 meddelte banken mine klienter en rentegodtgørelse på kr. 1.299,20, men man afviste yderligere kompensation i sagen. Pengeinstitutankenævnet traf afgørelse i sagen ved kendelse af 14. april 1992, hvori det hedder : Ankenævnets bemærkninger : Uagtet den uhensigtsmæssige formulering af skrivelsen af 17. oktober 1990 fra ejendomsadministrationsanpartsselskabet finder Ankenævnet, at indklagede burde have forstået skrivelsen således, at selskabet ønskede løbende indsigt med ekspeditioner i omprioriteringssagen. Indklagede findes herefter at være erstatningsansvarlig for det tab, som må anses for at være en følge af indklagedes undladelse af at kontakte selskabet om lånets hjemtagelse, men Ankenævnet ser sig ikke på det foreliggende grundlag i stand til at fastslå dette tab. Som følge heraf b e a t emme s : Indklagede bør anerkende at være erstatningsansvarlig overfor klagerne for disses tab i anledning af indklagedes ekspedition af hjemtagelsen af omprioriteringslånet. -6-
I skrivelse af 11. maj 1992 tilkendegav sagsøgte over for Pengeinstitutankenævnet, af den trufne afgørelse. at man ikke ønskede at være bundet Statsautoriseret ejendomsmægler m har i en skrivelse af 23. april 1992 opgjort sagsøgernes erstatningskrav. Opgørelsen er sket med baggrund i den omprioriteringssag, mægleren også den 17. oktober 1990 for en anden klient fremsendte til om hvis forløb det hedder : "..... Den anden sagsbehandling fik jeg bremset, da de nye lån skulle optages og jeg etablerede en aftale med den anden bank om indfrielse af de gamle lån over ejerens kassekredit mod pant i de obligationer, som blev hjemtaget i forbindelse med lånesagen. Skal man se på mulighederne for tab og geså vinst ( og dermed erstatningsbeløbet), kan jeg opstille jeres omprioritering, som om den var for- løbet som den anden sag. Indfrielse af gamle lån : 21.11.1990 betalt til Kreditf. Danmark, netto Rente 16,5% p.a. fra 21.11.90 til 14.03.91 Ialt udgifter kr. 319.825,82 kr. 16.710,86 --------------- kr. 336.536,68 Rente, obligationslån i samme periode 9,3% kr. 9.418,85 Reel udgift til indfrielse af lån, hvis der var disponeret som i den anden lånesag kr. 327.117,83 Oprindelig betalt ved indfrielsen kr. 319.825,82 Tab ved mellemfinansiering - kr. 7.292,01 Salg af obligationer : Aktuelt obligationssalg til kurs 86,30 Obligationssalg i anden lånesag til kurs 94,25 kr. 567.854,00 kr. 620.165,00 Fortjeneste ved mellemfinansiering kr. 52.311,00 Det absolut mest optimistiske krav, som kan opstilles - overfor Arbejdernes Landsbank kan derefter -7-
bestå af flg. beløb : Merfortjeneste ved mellemfinansiering kr. 52.311,00 Rentetab ved mellemfinansiering kr. 7.292,01 Garantiprovision, kr. 3.290,00 --------------- Tabt provenu ved sagens fejlbehandling kr. 41.728,99 M Til det sidstnævnte beløb er lagt 5.000 kr. incl. moms, der udgør ejendomsmæglerens honorar for behandlingen af klagesagen, "kulancemæssigt nedsat til" det nævnte beløb. Som det fremgår af erstatningsopgørelsen, der i øvrigt ikke er bestridt af sagsøgte bortset fra honoraret til ejendomsmægleren, forudsættes det, at indfrielsen af de gamle lån sker på det tidspunkt, hvor det nye pantebrev foreligger i tinglyst stand - som det er tilfældet i nærværende sag - mens salget af obligationerne fra det nye lån først sker den 14.marts 1991 til en noget højere kurs. Der er ikke under sagen tilvejebragt nærmere oplysninger om, på hvilke vilkår sagsøgerne i givet fald kunne have fået finansieret det til indfrielsen fornødne beløb. Der er under sagen fremlagt kopi af M is omprioriteringssag med. Af denne sag fremgår, at stempel til nyt pantebrev er betalt ved check den 19. oktober 1990, og at Nykredit har afregnet det nye låns obligationer den 14. november, hvor obligationerne er overført til VP-konto, at beløb til indfrielse. af gamle lån er hævet den 23. og 26. november, og at banken i skrivelse af 24. januar 1991 har meddelt, at omprioriteringssagen var afsluttet, "dog bortset fra salget af obligationer til indfrielse af overtrækstilladelse." Der er også fremlagt bilag vedrørende en anden lånesag, ejendomsadministrationsselskabet med skrivelse af 17. oktober 1990 fremsendte til sagsøgte. Denne sag vedrørte en ombygning af en ejendom, hvortil sagsøgte havde ydet byggelån. I skrivelsen til banken anmodede selskabet om at modtage kontoudtog og udbetalingsbilag, "idet vi udarbejder -8-
byggeregnskab". I skrivelsen er endvidere anført : "Alle fremtidige meddelelser samt udbetalingsbilag bedes venligst fremsendt til administrationen i takt med ekspeditionernes gennemførelse med henblik på løbende kontrol." Det fremgår af denne sag, at administrationsselskabet med skrivelse af 21. januar 1991 rettede henvendelse til sagsøgte og bemærkede, at moderniseringen var afsluttet, og vurderingsinspektøren havde været på besigtigelse. Brevet fortsætter herefter : "Henset til den nuværende krise i Mellemøsten var det måske en god ide, at salget af obligationerne blev udsat nogle måneder, således at byggekreditten fortsatte...". Sagsøgte meddelte en frist til 1. maj 1991 til indfrielse af byggekreditten. Obligationerne er solgt den 26. marts 1991 til kurs 94. Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren, I', og vidnerne, bankfuldmægtig G, og statsautoriseret ejendomsmægler M I: har forklaret, at hun fik kontakt med M i 1979. Han har bistået med beregningen af huslejerne og den øvrige administration af ejendommen. Han foreslog i eftersommeren 1990 en omprioritering med nye 30- årige lån. omprioriteringen forventedes at give et provenu på 70.000 kr. Sagsøgerne regnede fortsat med, at det var M(, der styrede sagen, også efter at den var overgivet til sagsøgte. Sagsøgeren kan ikke huske, om hun har underrettet M om underskrivelsen af den blanket, de fik tilsendt fra sagsøgte, men hun har løbende spurgt M om sagens forløb. Hun har fået at vide, at pantebrevene lå til tinglysning. Sagsøgeren var normalt en gang ugentligt i banken. Ved en sådan lejlighed - en fredag i november - viste Gt hende en seddel med en masse kurstal, og hun fik opfattelsen af, at der nu var handlet, da kursen var gunstig. Hun spurgte ikke G om han havde haft forbindelse med M G har forklaret, at han har været ansat 21 år hos sagsøgte og primært behandler lånesager. Mens sagsøger- -9-
ne er gamle kunder i banken, har han ikke tidligere haft noget med M at gøre. Det var vidnets indtryk, at banken havde fået overdraget lånesagen fra M og vidnet har ikke opfattet M s skrivelse af 17. oktober 1990 til sagsøgte således, at han ønskede indflydelse på, hvornår indfrielse af gamle lån og hjemtagelse af det nye lån skete. Dette er heller ikke tilfældet, når banken modtager lånesager fra advokater. Han har alene forstået M s skrivelse sådan,, at han ønskede rente- og ydelsesmeddelelser af hensyn til ejendommens regnskab, huslejeberegning m.v. Det er kundens afgørelse, om salg af obligationerne skal vente. Da det nye pantebrev var tinglyst, så vidnet ingen grund til at vente med hjemtagelsen. Da I var tilstede i banken, viste han hende en kursliste og foreslog hjemtagelsen. Han har ikke i den forbindelse udarbejdet en provenuberegning. Vidnet har modtaget to telefoniske forespørgsler fra M s kontor. Den ene besvarede vidnet med, at pantebrevet var til tinglysning, den anden, at pantebrevet var sendt til hjemtagelse. Det er upraktisk, at lade omprioriteringen gennemføre via ejendommens konto, der i dette tilfælde var en budgetkonto. Banken oprettede derfor en omprioriteringskonto, men har godtgjort sagsøgerne renteforskellen. Det kan ikke afvises, at banken ville have medvirket til en tidsmæssig adskillelse af indfrielsen af de gamle lån og hjemtagelsen af det nye lån, men det er først og fremmest kundens egen afgørelse. Hf har forklaret, at han siden sagsøgernes køb af ejendommen i 1970 har bistået med ejendommens administration. Han foreslog sagsøgerne at omprioritere ejendommen, da et stort banklån belastede økonomien. Han forventede et nettoprovenu på ca. 53.000 kr., baseret på de forventede kurser. Vidnet skulle efter sagsøgernes opdrag sørge for omprioriteringens gennemførelse i samarbejde med sagsøgte. Vidnet forventede efter indholdet af skrivelsen af 17. oktober 1990 - der er en standardskrivelse, vidnet har benyttet i mange andre omprioriteringssager - til sagsøgte løbende at modtage kopi af bilag, hver gang der blev foretaget en ekspedition. Vidnet har ikke set sagsøgernes -10-
erklæring af 25. oktober 1990 for i januar 1991. Han blev forbavset over, at erklæringen forelå, og ville, såfremt han havde fået en kopi, da den forelå, straks have reageret, fordi erklæringen indebar, at han var blevet "hægtet af sagen". Vidnet havde aftalt med I:, at obligationerne skulle sælges til kurs 92. Vidnet har en gang personligt og en medarbejder 2 gange i november måned telefonisk kontaktet sagsøgte og fået samme besked, at pantebrevet var til tinglysning. Vidnet har ikke modtaget nogen dokumentation herfor, og har ikke modtaget underretning om, at penge til betaling af stempel var trukket på sagsøgernes konto. Vidnet betvivlede derfor rigtigheden af oplysningen om, at pantebrevet var sendt til tinglysning. 0 Vidnet har løbende haft kontakt med I, og det undrede dem, at lånesagen forløb langsommere end forventet. Vidnets ønske om, at det var ejendommens konto, der blev benyttet ved omprioriteringen, hang sammen med, at kontoudtog blev udsendt månedligt vedrørende denne konto. Vidnet har haft en helt parallel omprioriteringssag i, hvor vidnet løbende modtog alle bilag, og dermed blev sat i stand til at styre forløbet af lånesagen. - Vidnet har ikke tilkendegivet over for sagsøgte, at der ikke måtte disponeres uden vidnets samtykke, og vidnet har ikke under lånesagens gang følt sig foranlediget hertil, da vidnets instruks i skrivelsen af 17. oktober var klar nok. Vidnet fandt det nødvendigt skriftligt at rykke sagsøgte i skrivelsen af 13. december 1990. Det undrede ikke vidnet, at sagsøgte kun fremsendte kopi af indfrielsesopgørelserne, ikke af låneafregningen, idet vidnet gik ud fra, at sagsøgte havde lagt pengene til indfrielsen ud. Sagsøgerne har anført, at sagsøgte burde havde forstået M s skrivelse af 17. oktober således, at ejendomsadministrationsselskabet ønskede løbende kopi tilsendt af alle relevante bilag. Erklæringen af 25. oktober 1990 gav sagsøgte mulighed for at hjemtage lånet, og navnlig dette bilag burde sagsøgte have sendt i kopi til M,. Sagsøgte har ikke haft nogen anledning til at gå ud fra, at I havde ændret Mt.5 instruks. Havde sagsøgte været i tvivl, burde sagsøgte have -11-
søgt spørgsmålet afklaret. Sagsøgte har derfor pådraget sig et erstatningsansvar over for sagsøgerne. Sagsøgte burde i al fald have forstået, at der skulle sendes kopi af alle ekspeditioner i sagen til M, og M~ ville have haft mulighed for at gribe ind i lånesagens forløb, hvis han havde fået disse bilag, navnlig sagsøgernes erklæring af 25. oktober 1990. Forløbet af den helt parallelle sag i viser, at M ville have grebet ind, såfremt han havde modtaget disse bilag, og ved tabets opgørelse må det lægges til grund, at M ville have handlet på samme måde, således at indfrielsen af de ældre lån og hjemtagelsen af det nye lån tidsmæssigt blev adskilt. Sagsøgte har anført, at M s instruks til sagsøgte er meget uklar, hvis meningen har været, at der ikke måtte disponeres uden M s samtykke. Sagsøgte har, uden at det kan bebrejdes sagsøgte, ikke opfattet skrivelsen således, og sagsøgerne har intet foretaget sig over for sagsøgte med hensyn til at klargøre dette standpunkt. Sagsøgerne har heller ikke over for M foretaget sig noget for at følge lånesagen op og har ikke over for sagsøgte tilkendegivet eller antydet, at M skulle tages med på råd, herunder at sagsøgerne skulle indlade sig på spekulationsforretninger. Sagsøgte har derfor ekspederet lånesagen på helt sædvanlig måde. Sagsøgerens erstatningsopgørelse bestrides f.s.v. ikke, men det bestrides, at M s faktura for sagens indbringelse for Pengeinstitutankenævnet kan medtages i erstatningsopgørelsen. Retten skal udtale : Det må efter sagsøgeren I s forklaring lægges til grund, at sagsøgtes hjemtagelse af det nye lån og salget af de i den anledning udstedte obligationer og indfrielsen af de gamle lån, har fundet sted, efter at banken formentlig fredag den 16. november 1990 i bankens lokaler har opnået sagsøgernes accept heraf. -12-
Det må efter den af bankfuldmægtig G afgivne forklaring lægges til grund, at sagsøgte har forstået ejendomsmægler M skrivelse af 17. oktober 1990 således - hvilket også er den mest nærliggende forståelse - at ejendomsmægleren, der fremsendte sagen til sagsøgte på vegne "Ejendomsadministrationen ApS", ønskede kopi tilsendt af indfrielsesopgørelser og "meddelelser" med henblik på den regnskabsmæssige førelse af bevægelserne. Banken har derfor ikke, hverken efter skrivelsens indhold eller de telefoniske henvendelser, banken havde modtaget fra ejendomsmægleren og hans kontor, haft grundlag for at få den opfattelse, at ejendomsmægleren ønskede indflydelse på, hvornår det nye lån skulle hjemtages, og hvornår de gamle lån skulle indfries. Spørgsmålet er dernæst, om ejendomsmægler M havde haft nogen mulighed for at påvirke lånesagens gang, såfremt sagsøgte havde fremsendt "alle meddelelser" og indfrielsesopgørelser, efterhånden som de forelå. Banken har først fremsendt kopi af indfrielsesopgørelserne, der er dateret 23. november 1990, efter at ejendomsmægleren i skrivelse af 13. december 1990 havde spurgt til sagen. Dette har ikke været i overensstemmelse med ejendomsmæglerens instruks til banken, men en fremsendelse i overensstemmelse hermed har ikke kunnet påvirke lånesagens gang. Banken har ikke fremsendt kopi af Nykredits låneafregning af 19. november. Det er uklart, om dette bilag kan anses for en " meddelelse", men en fremsendelse af dette bilag har heller ikke givet ejendomsmægleren mulighed for at påvirke lånesagens forløb, i al fald f.s.v. angår hjemtagelsen af det nye lån. Banken har heller ikke fremsendt kopi af det bilag, der må have været udfærdiget i forbindelse med hævningen af et beløb på sagsøgernes konto til betaling af stempel til det nye pantebrev. Denne omstændighed findes imidlertid at være helt uden betydning under hensyn til, at ejendomsmægler M flere gange telefonisk havde fået underretning om, at pantebrevet var under tinglysning uden at foretage sig videre i den anledning.-det bemærkes herved, at der ikke kan tillægges ejendomsmæglerens forklaring om, at han betvivlede rigtigheden af disse oplysninger, nogen vægt overhovedet. -13-
Banken har endvidere ikke fremsendt kopi af den formular, som sagsøgerne underskrev den 25. oktober 1990, hvori banken anmodes om at berigtige det nye lån, indfri gamle lån og sælge obligationerne. Denne blanket, som efter det foreliggende er en sædvanlig benyttet formular i forbindelse med en lånesag, findes banken ikke at have haft nogen anledning til at fremsende til underskrift gennem ejendomsmægler M, og banken findes heller ikke at have haft nogen anledning til at fremsende den underskrevne formular i kopi til ejendomsmægleren. Hertil kommer, at det efter dokumentets indhold næppe ville have givet M anledning til at ændre sin instruks til sagsøgte. Endelig har sagsøgte ikke fremsendt kopi af sin skrivelse af 14. november 1990 til Nykredit, hvormed det med retsanmærkninger tinglyste pantebrev fremsendtes til Nykredit. Det er på samme måde som skrivelsen af 19. november uklart, om dette bilag, som ikke har været påberåbt under proceduren, kan anses for en " meddelelse ", omfattet af M s instruks, men en fremsendelse af bilaget ville have givet mulighed for at påvirke lånesagens forløb. Den fejl, sagsøgte har begået med hensyn til den sene fremsendelse af indfrielsesopgørelserne, har efter det foreliggende ikke påvirket lånesagens forløb, og M s uklare formulering af sin instruks til sagsøgte må medføre, at sagsøgerne selv må bære risikoen for, at M ikke er blevet underrettet om pantebrevets fremsendelse til Nykredit. Under disse omstændigheder findes sagsøgte ikke at have pådraget sig noget erstatningsansvar over for sagsøgerne, og sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Under de foreliggende omstændigheder findes der ikke tilstrækkelig grundlag for uanset sagens udfald at tilkende sagsøgte sagsomkostninger. T h i k e n d e s f o r r e t : Sagsøgte,, frifindes. -14-
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden elr. til statskassen. Holm