. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er bygget af spinkle stolper, der ikke var gravet særlig dybt ned i jorden. Derfor var alle stolpehuller i huset ikke bevaret, da det blev gravet ud. Oprindeligt har der sikkert været en regelmæssig række stolper i hver af langvæggene. Imellem disse stolper kan der have været grenfletning med lerklining. I midten af huset findes også en række stolper. Disse stolper har båret taget, der sikkert har været stråtækt. Hvor døren har været, var der ingen tydelige spor af, så om den har været midt i huset, som vist på tegningen, er ikke sikkert. Der var heller ingen spor af stald i huset. I yngre stenalder var klimaet mildere, så dyrene kunne gå ude året rundt. 0 m. Stenalderhus. Middelalderhus
. Hus fra ældre bronzealder 00-00 før Kristus Huset er et af de 6 huse fra ældre bronzealder, som fandtes på denne bakkeknold. De 6 huse har afløst hinanden, så der lå kun et hus ad gangen. Husene fra ældre bronzealder er store og velbyggede, med kraftigt tømmer i væggene og i tagkonstruktion. Huset her er ca. 9 m langt og 6, m bredt. Imellem de solide vægstolper kan der have været vandret tømmer en såkaldt bulvæg. Men om døren har siddet midt i langvæggen, som vist på tegningen, er ikke sikkert. Der fandtes ingen spor af døren og heller ikke af stald eller ildsted. Til gengæld fandtes flere kogegruber uden for huset, dvs. jordovne til tilberedning af maden. Huset er et godt eksempel på den nye byggeskik, der blev indført i hele landet i ældre bronzealder. Det treskibede langhus, kalder vi det. I stedet for en enkelt række tagstolper midt i huset fik man nu to rækker, som delte huset i tre sektioner på 0 m langs og gav mere friplads midt i rummet. Denne byggeskik fulgte man i resten af oldtiden.. Stenalderhus. Middelalderhus
. Hus fra førromersk jernalder 00-00 før Kristus Dette hus har hørt til en af de gårde, der lå i s område i begyndelsen af jernalderen. Det er m langt og m bredt og er bygget af forholdsvis spinkelt tømmer. Fra begyndelsen af jernalderen blev husene bygget efter et meget fast skema. Indgangene ligger altid over for hinanden midt i huset (ved pilene). Stuen er næsten altid i den vestlige halvdel af huset og stalden i den østlige halvdel. Stalden kan kendes på båsene til dyrene. I de korte render på tværs af huset mellem tagstolperne og væggen har der stået båseskillevægge. I dette hus har væggen været bygget af lodrette stolper sat ned tæt ved siden af hinanden i en gravet rende. Der var kun bevaret spor af væggen i staldenden. Den måtte funderes mere solidt her end i boligenden, fordi dyrenes båse var bygget sammen med væggen. 0 m. Stenalderhus. Middelalderhus
4. Storbondens gård fra ældre romersk jernalder ca. 00 efter Kristus Huset er rekonstrueret på stedet, hvor det blev fundet. Det er ca. 8 m langt og m bredt. Det var det største hus, måske storbondens gård, i den ældste landsby, som lå på dette sted i. Det var kun en lille landsby med -4 gårde. Det er et stort og regelmæssigt hus med vægstolperne solidt funderet i en væggrøft. Væggene har sikkert været lerklinede. Måske har der også været en bred græstørvsvæg udvendig, som det kendes fra mange andre af tidens huse. Huset har to indgange over for hinanden midt i langvæggene. De deler huset i to halvdele, hvor den vestlige har været til beboelse, den østlige til stald. Stuen er blevet lidt større end i den foregående periode; der er nu tre sæt tagstolper i stedet for to. Staldens størrelse afhænger derimod af, hvor mange dyr bonden ejede. I denne stald har der været plads til 0- dyr. 0 m Ofte hører der et eller to småhuse til gården, og der bygges hegn mellem husene. Dette var dog ikke tilfældet med storbondens gård.. Stenalderhus. Middelalderhus
. Hus fra yngre romersk jernalder 00-00 efter Kristus Dette hus har været hovedbygning i en stor gård fra midten af jernalderen. Gården lå i en lille landsby med 4 gårde, som lå øst og vest herfor. Huset er m langt og, m bredt. Væggene har været lerklinede og taget stråtækt. Der er to indgange over for hinanden midt i huset (ved pilene). Fra indgangsrummet kan man gå ind i den vestlige halvdel, som var menneskenes afdeling, eller den østlige, som var dyrenes. I stalden står tagstolperne tættere, da de har været støtte for båseskillevægge. Der har også hørt et lille udhus til gården; det lå få meter længere mod øst. Hele gården har været indhegnet med et kraftigt stolpehegn, og det indhegnede areal var ca. 60 m i Ø-V og 40 m i N-S. På indersiden af hegnet var der bygget halvtag til opbevaring af vinterfoder, afgrøder, brændsel, byggematerialer og redskaber. stald lade? stue 0 m I midten af jernalderen havde gårdene vokseværk. Både bygninger og gårdareal blev udvidet. Hovedbygninger, dvs. langhuse, på 0-40 m længde var almindelige. De var altid delt i - rum: stue, stald og lade. Denne gård har haft plads til mindst dyr.. Stenalderhus. Middelalderhus
6. Hus fra vikingetid 800-000-tallet Dette lille hus har været udhus på en stor gård fra vikingetid. Kun en del af gården blev udgravet, resten ligger fortsat under Grønnegård på den anden side af. Huset er 6, m langt og m bredt på midten. Det er et typisk vikingetidshus med regelmæssigt buede langvægge og lige gavle. Det har 4 par tagstolper, hvoraf de yderste par står i gavlene. Huset har to indgange, en i vestvæggen og en i nordgavlen. Om der har været skillevægge i huset, som vist på tegningen, er derimod ikke sikkert. Vikingetidens gård var større og havde flere bygninger end tidligere. Gårdens hovedbygning var altid et stort langhus på 0-0 m længde. Et sådant hus blev fundet vest herfor ud mod. Omkring dette lå en række mindre huse og grubehuse, gårdens udbygninger. Jernalderens stramme byggeskik var nu i opløsning. I vikingetid var der stor variation i husenes 0 m orientering, størrelse, ruminddeling og i placering af indgange og ildsteder. Lerklinede vægge og stråtag var stadig almindeligt, men nu sås også huse bygget helt i træ.. Stenalderhus. Middelalderhus
. Hus fra tidlig middelalder 00-00-tallet I middelalderen lå landsbyen Tovrup på dette sted. Huset her har været stuehus i en af landsbyens gårde. Det er m langt og 6, m bredt på midten, altså ca. 40 m svarende til et moderne parcelhus. Det har været et træhus med vandret tømmer mellem de lodrette vægstolper. I den østlige ende af huset var der gravet et stort hul, antagelig en kælder. I begyndelsen af middelalderen indførtes en ny byggeskik. Boligen og stalden fik hver sin bygning. I stuehuset fjernede man tagstolperne og satte i stedet spærene på væggene for at få helt stolpefri rum. Vægstolperne blev derfor gravet dybt i jorden, og de blev bundet sammen på tværs af huset med bindbjælker som i senere tiders bindingsværkshuse. Skillevægge findes der sjældent spor af, for de stod på fodtømmer, dvs. vandrette bjælker lagt oven på jorden. Til gården hørte også flere andre bygninger, som bl.a. rummede stald, lade m.m. Bygningerne lå 0 m Kælder på gårdtoften, der var afgrænset af en grøft og en vold. Toften var gårdens særjord i modsætning til bymarken og gadejorden, der var fælles for landsbyens gårde.. Stenalderhus. Middelalderhus