SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ

Indhold Sporene på Svnø og Avnø Sde Ldt om Svnø og Avnø 4-5 Avnø Naturcenter 6-7 Rødt spor: Det åbne land 8-9 Strandengens mange lyde 10-11 Blåt spor: Frluftslvet 12-13 Gult spor: Hstorens vngesus 14-15 Kort over sporene på Avnø & Svnø 16-17 Flyvestaton Avnø 18-19 Brunt spor: Kærlghedssten 20-21 Landmandens marker 22-23 Turks spor: Bondegårdsturen 24-25 Llla spor: Natursporet 26-27 Hvdt spor: Fortdens mnder 28-29 Natur og sund fornuft 30-31 Velkommen V håber, at du får nogle skønne tmer den fantastske natur på Avnø og Svnø. Denne gude er en llle appettvækker, der fortæller ldt om, hvad du kan opleve området. Der er opsat nformatonstavler med yderlgere oplysnnger på strategske steder. Husk at lukke ledene tl kreaturfolde efter dg. Der er syv spor på Svnø og Avnø. Alle sporene, der varerer længde fra crka 2,5 klometer tl 15 klometer, starter ved Avnø Naturcenter, hvor du kan parkere. De syv spor dækker et 3000 hektar stort område. Derfor kan det være svært at nå det hele på en gang. Så tag guden med hjem tl næste gang du kommer eller læg den tlbage kassen, så andre kan få glæde af den. Eller måske kan du gve den tl én du kender, der lgesom dg vl sætte prs på en oplevelse det hstorske kulturskabte landskab. God tur! Guden er udgvet samarbejde mellem: Agrov og Skov- og Naturstyrelsen Sporene er etableret af landmændene bag Forenngen Køng Sogn Naturster og Skov- og Naturstyrelsen som et projekt under Spor Landskabet. Tekst: Brgtte Mose Layout og kort: Lght on Paper, Emle Ganouna Foto: Kar Hald Tryk: PE offset Illustratoner: Jette Jørgensen Sporene er afmærket med farvede ple. Sydsjællandsleden følger en del af sporene 2 3

Ldt om Svnø og Avnø Som navnene fortæller, har både Avnø og Svnø engang været rgtge øer. Øerne blev mere eller mndre landfaste forbndelse med de store landndvndngsprojekter Danmark mdten af 1800-tallet. Først 100 år senere var afvandngen dog så effektv, at jorden kunne dyrkes fornuftgt. Svnø Svnø har sandsynlgvs fået st navn fra de marsvn, der tdlgere levede mange af Dybsø Fjord nord for Svnø. Tre velbevarede gravhøje vdner om, at Svnø har været beboet helt tlbage oldtden. Oldtdsjægerne har levet af fsk fra fjorden suppleret med kød fra de rensdyr, der brugte Svnø som trækrute. Avnø Avnø nævnes allerede 1370 med navnet Agnøø, der sandsynlgvs henvser tl de rejer, man fangede fjorden og brugte som agn ved fsker. Når man skulle ud på Avnø gamle dage foregk det ved at køre eller gå på de mest lavvandede områder sundet mellem Svnø og Avnø. Naturen på Avnø er helt enestående. Et rgt udvalg af fugle og sjældne padder trves på halvøen, og en stor bestand af spættet sæl boltrer sg fjorden. Svnø er kendt for at have én af egnens bedste badestrande. Men også en smuk mndelund for de allerede flyvere, der faldt over Sydsjælland under Anden Verdenskrg, er et kendt udflugtsmål. 4 5

Avnø Naturcenter Formålet med Avnø Naturcenter er at nsprere tl oplevelser naturen og at gve de besøgende ndsgt - og forståelse for - vgtgheden af at værne om den danske natur. Centret drves samarbejde mellem Vordngborg Kommune, Næstved Kommune og Falster Statsskovdstrkt, der ejer bygnngerne og arealet. Den daglge leder er ansat Skov- og Naturstyrelsen, men aflønnes af de to kommuner. Avnø Naturcenter består af to afdelnger. Et åbent center og en naturskole. Naturcentret blev nvet 17. maj 2004 efter en lang frednngssag. Det åbne center Indgangen tl den offentlge del af Avnø Naturcenter fnder du tårnenden af den markante bygnng. Centret er kke fast bemandet, men du er allgevel velkommen døgnet rundt, året rundt. Der er adgang tl toletter og mulghed for at spse den medbragte mad ved borde og stole ndendørs. I forhallen kan du se en llle udstllng om Avnøs hstore, du kan låne fagbøger og fangstredskaber eller du kan gå en tur op tårnet og få det store overblk. Naturskolen Besøg på Avnø Naturskole har været efterspurgt fra dag et. Allerede første år tog knap 3000 børn og 1000 voksne mod tlbud om naturvejlednng. Naturskolen har ndgang gavlen modsat tårnet. Avnø Naturskoles tlbud om naturformdlng er prmært rettet mod børn og unge fra lokale skoler og dagnsttutoner. Nogle kommer på endagsbesøg, andre overnatter en eller flere nætter. Naturvejlederen tager små og store elever med ud på Avnø, så alle får oplevelser på egen krop. Det gør dem nysgerrge og så blver lærng næsten en leg. Avnø Naturskole tlbyder også kurser for pædagoger, lærere med flere. Et naturskolebesøg er sundt både for krop og sjæl. WC Naturcenter Entré Naturskole P Entré P 50 m 6 7

Rødt spor Det åbne land Rødt spor er på crka 2,5 klometer og byder på fuglekvdder, kvækkende frøer og spættede sæler. Det er en rgtg god de at tage en kkkert med på turen. Udsgt tl fugle og sæler Du kan opleve det rge fuglelv mange steder langs sporene på Avnø. Rødt spor leder hen tl en gammel skydevold fra besættelsestden. Fra toppen af volden kan du se ud over både Avnø Fjord, strandengene og det store vådområde, Hylteholme. Og du har mulghed for at studere det ntense fuglelv på Avnø Røn. Både sommer og efterår er Avnø Fjord fuld af charmerende spættede sæler, der har fundet et frsted på stenene syd for sejlrenden (se sde 11). Du kan se sælerne hele vejen langs Avnøs sydkyst sær hvs du har en god kkkert med på turen. Et kulturlandskab forvandlng Avnø lgger mdt et nternatonalt fuglebeskyttelsesområde, men halvøen blev først fredet 2002 efter en masse tovtrækkerer. Naturen vandt tl sdst. Avnøs strandenge er nu levested for mange sjældne og sårbare fugle- og paddearter. Da der var mltær flyvestaton på Avnø (se sde 18), blev området drænet for at holde vandet væk fra græslandngsbanerne. Nu hører halvøen under Mljømnsteret, og februar 2005 blev drænene ødelagt for at genskabe en naturlg vandstand. Mdt på sommeren blver engene slået. Herefter blver strandenge og overdrev græsset af køer. Køerne går frt rundt på arealerne hele efteråret, hvor de sørger for, at græsset har den helt rgtge højde tl fuglenes næste ynglesæson. Hvs kke der gk køer og græssede vlle landskabet langsomt forvandles tl krat - og sden hen tl skov. Strandengenes lavvandede søer er også hjemsted for sjældne tudsearter, nemlg strandtudsen og den grønbrogede tudse, der begge yngler på såvel Avnø som Svnø (se sde 10 og 26). På stlle lune forårsaftener kan du høre tudsernes specelle kvækken blande sg koret af fugle. Skydevold 1km Avnø Naturcenter 8 9

Strandengens mange lyde Når du går tur på Avnø kan du kke undgå at høre fuglesang og kvækkende frøer. Der er set næsten 200 forskellge fuglearter på halvøen, og frøer og padder trves de nye vandhuller på strandengen. Strandskaden bygger rede på engene. Hvs du kommer for tæt på, blver du udsat for noget af en koncert. Strandskadens skngre stemme kan overdøve næsten alle naturens andre lyde. Det er en smuk vadefugl, der ankommer fra Sydvest-Europa februar og kan opleves på Avnø helt frem tl september. Uden for yngletden optræder den tt små flokke på de våde engarealer, hvor den leder efter føde med st lange næb. Den grønbrogede tudse er tlbage både på Avnø og Svnø. Den kaldes også fløjtetudsen, ford hannerne yngletden sdder vandkanten og afgver serer af fløjtetrller. Hvs du tager en overnatnng shelterne en lun aften kan du rskere at blve holdt vågen af fløjtetudsen tl langt ud på natten. Hvs hannerne er vrge, kan deres kvæk høres på to klometers afstand. Scanpx Et sælsomt lv Den spættede sæl boltrer sg Avnø Fjord. Med en god kkkert kan du se dem tydelgt, når de hvler på de store sten mellem Avnø og Knudshoved Odde. Det er også hér, de føder deres unger jun jul. En nyfødt sæl vejer kun crka 10 klo. Men på bare 30 dage tager en sund sælunge 20 klo på. Og det er kke så underlgt. Modermælken består nemlg af 45 procent fedt. Komælk og modermælk fra mennesker har kun en fedtprocent på crka fre. I den første perode af st lv er ungen dybt afhængg af sn mor. Men modersælen er nødt tl at efterlade sn unge, mens hun går på jagt og fsker fjorden for at skaffe føde tl sg selv. Hun kommer kun tlbage, hvs der er fred og ro omkrng ungen. Når sælen er fuldt udvokset vejer den mellem 65 og 140 klo. En han-sæl kan blve op tl to meter lang. Hunnerne er ldt mndre. De voksne sæler lever af fsk og krebsdyr og kan dykke helt ned tl 450 meter under havoverfladen. Den spættede sæl kan blve under vandet op tl en halv tme. Inden frednngen af Avnø var der et halvt hundrede spættede sæler fjorden. Dette tal er tredoblet nu. 10 11

Blåt spor - Frluftslvet Den blå rute er på crka 3.5 klometer og går gennem den llle Nokkeskov, hvor de gamle træer får lov tl at forfalde naturlgt tl glæde for svampe, nsekter og småfugle. En del af sporet følger kystlnen med fn udsgt tl Knudshoved Odde. Og på vej tl skoven kan du fnde sjældne planter som Smalbladet Hareøre og Soløje- Alant. Slå lejr Nokkeskoven I det sydøstlge hjørne af Nokkeskoven møder du en lejrplads med to shelters tl fr afbenyttelse - dog maksmalt to nætter træk. Shelterne kan kke reserveres, men optages efter først tl mølle-prncppet. Så tag eventuelt et telt med bare for en skkerheds skyld. Der er to bord-bænkesæt og tre bålsteder med rst på pladsen. Og du er velkommen tl at save dt brænde af de væltede træer skoven. Husk økse, sav, gryder, pander og tændstkker. Vand kan du hente ved Avnø Naturcenter. Se kortet sde 7 Sejl ud på fjorden Du kan søsætte og ophale kanoer og kajakker både ved shelterpladsen og ved kysten 600 meter lge lne syd for Naturcentret. Når du sejler på fjorden skal du følge reglerne frednngen. Blv mellem sejlrenden og Avnøs kystlnje. Det er kke tlladt at gå land på Avnø Røn. Hvs du går en tur op udsgtstårnet udkanten af Nokkeskoven, får du et fnt ndtryk af det område, du kan sejle nemlg Mulvg og Avnø Fjord. Oplev Avnø tl hest Rdnng er tlladt på alle sporene på Avnø og Svnø. Du skal bare huske at tage hesten op skrdt god td, nden du møder andre. Huse, gårde og ndhegnnger med dyr skal også altd passeres skrdt. Hvs du kan se, at der kke er andre på sporet langt fremad, kan du godt rde hurtgt. Men husk et rolgt rdt gver de største naturoplevelser. Avnø Naturcenter Mulvg 1km Nokkeskov 12 13

Gult spor - Hstorens vngesus Det gule spor på crka 5 klometer går forb Avnøgård og op tl den restaurerede jættestue, Østerhøj. Avnøgård er prvat eje. Og der er kke offentlg adgang. Så du skal blve på sporet - man kan sagtens få et godt ndtryk af gården derfra. Når du besøger jættestuen, er det en behagelg fordel at have lange bukser på - og en god dé at medbrnge en lommelygte eller et tændt stearnlys. Avnø Naturcenter Avnøgård Østerhøj 1km Jættestuen Østerhøj Du kan gå på opdagelse hele to jættestuer på Svnø, nemlg Østerhøj og Måneshøj (se sde 28). Begge jættestuer er restaureret samarbejde med Kulturarvsstyrelsen på opfordrng af lodsejerne. En tredje gravhøj på Svnø lgger jomfruelgt uberørt hen. V opfatter tradtonelt jættestuer som begravelsespladser, men nye fund og teorer peger retnng af, at de oprndelgt var hellge steder, som senere blev genbrugt tl begravelser. Østerhøj på gult spor er et fantastsk eksempel på vore forfædres genale arktektur. Hvs du kravler nd jættestuen gennem den tre meter lange ndgang, kan du sdde ldt og overveje teoren om et hellgt sted. Avnøgård Avnøgård tlhørte oprndelgt Vordngborg Ryttergods, men blev solgt fra sammen med 11 andre hovedgårde 1774. Marnemnsteret lejede sg nd og købte senere Avnøgård med tlhørende 235 hektar jord af godsejer A. Prejsz. En bestyrer sørgede for, at der stadg blev drevet landbrug med malkekøer. Fra 1960 tl 1995 blev Avnøgård bortforpagtet. Skov og Naturstyrelsen overtog Avnøgård med tllggende jorde 2001. Bygnngerne blev solgt fra og Avnøgård er dag prvat eje. De tlhørende arealer ndgår Avnøs frednng og blver nu naturplejet med afgræsnng og høslæt af de lokale landmænd. Stuehuset nedbrændte 1903, men er sden genopbygget talensk vllastl med to etager 14 15

DYBSØ FJORD Svnø Strand Kostræde Banker Svnø Vandhuller Træer eller buske Vådområde By Levende hegn Hovedvej Asfalteret vej Grusvej / Markvej Gård / Hus Krke Fredet fortdsmnde Vndmølle Informatonstavle Bord / Bænke Overnatnng Udsgtstårn Sydsjællandsleden SPOR Rødt spor 2,6 km Blåt spor 3,3 km Gult spor 5,2 km Brunt spor 9,6 km Llla spor 13,9 km Hvdt spor 14,9 km Turks spor 14,9 km AVNØ FJORD Rdnng tlladt på alle spor Cyklng kun tlladt på rødt & blåt spor 1km

Flyvestaton Avnø I sommeren 1926 luskede to promnente offcerer fra Marnens Flyvevæsen rundt på Sydsjælland en lejet bl - klædt cvl. De ledte efter et godt sted at etablere en ny flyveskole. Valget faldt på Avnø, og 1930 lejer Marnemnsteret 40 hektar jord af Avnøgård. Der blev al hast opført en hangar, en skolebygnng og tre barakker - og det første hold flyveelever ankom foråret 1931. Fre år senere køber Marnemnsteret yderlgere 66 hektar jord og udvder luftmarnestatonen med kaserne, gymnastksal og endnu en hangar. Efter 50 år præsenterer mnsteret et helt nyt bygnngskompleks på 600 kvadratmeter grundplan. Et bygger tl 15,3 mlloner kroner starter jul 1987. Rejsegldet for den topmoderne bygnng med kontroltårn fandt sted 13. november 1989 og så faldt Berlnmuren Forsvarsmnsterets budget blev skåret ned og flyveskolen flyttede tl Karup. Flyvevåbenets æra på Avnø var forb, og 25. januar 1993 fløj det absolut sdste fly fra halvøen. Rgspoltet overtog kasernen med tllggende bygnnger, skov og drætsplads, og 2001 blev resten af det mltære anlæg overdraget tl Mljømnsteret. Året efter blev hovedparten af de forladte mltære bygnnger revet ned. Kun den nye bygnng, en enkelt hangar og en enkelt barak står tlbage. Bygnngerne huser nu Avnø Naturcenter, der blev ndvet 17. maj 2004. Besættelsestden 9. aprl 1940 var der ntet lv på Flyvestaton Avnø og ngen fly var ude. Tyskerne opdagede først det mltære anlæg nogen dage senere. Flyvestaton Avnø var derfor den eneste flyvestaton Danmark, der kke blev bombet sønder og sammen af tyskerne under Anden Verdenskrg. Avnø blev først overdraget tl besættelsesmagten 5. august 1940, og tyskerne anvendte øen med bygnnger først som øvelsesplads - sden som flyveskole. Tyskerne byggede skydevolden og anlagde flyskjul, der stadg kan ses flere steder terrænet. Hvs du følger rødt spor (sde 8) kommer du forb hele syv flyskjul. Det længst mod vest er meget velbevaret. Ruten har også en afstkker tl skydevolden. I slutnngen af besættelsestden kom mere end tusnde tyske krgsflygtnnge tl Avnø. 18 19

Brunt spor Kærlghedssten Det brune spor er på 9,5 klometer og fører dg forb Avnø Pumpestaton og et fantastsk flot udsgtspunkt ved Mulvg. Her kan du holde hånd ved borde og bænke og nyde kgget over det storslåede landskab. Sporet brnger dg også forb Fjordgården, hvor du på få meters afstand kan opleve opdræt af vldsvn på frland. Hold afstanden og lad være med at fodre svnene. En del af sporet følger den slagne landevej, der er anlagt på oprndelg havbund. Lvet vandet Når du kgger ud over Mulvg kan du se en række ruser vandet. Både Mulvg og Avnø Fjord er rge på ål og rejer. Og erhvervsfskere har generatoner drevet deres erhverv vandene omkrng Avnø. Knapt 10 erhvervsfskere holder stadg tl vgen og fjorden, hvor de hvert år lander tonsvs af ål og henter for tusndvs kroner rejer. Lvet på landet For 100 år sden havde bønderne på Svnø trange kår. Deres marker var oversvømmet halvdelen af året, og landndvndngs-projekterne mdt 1800-tallet var kke nok tl at holde vandet ude og lede det væk. I 1917 havde bønderne fået nok. De begyndte at undersøge mulghederne for at forbedre afvandngen. Det brune spor fører dg forb Avnø Pumpestaton, der blev opført 1933 af et pumpelaug bestående af de lokale bønder. Dét hjalp. Efter tre år var grundvandstanden Noret faldet med næsten tre meter. Pumpestaton Hvs du fortsætter ad sporet på den llle afstkker mod syd, møder du endnu en af de gamle afvandngskanaler, Fuglebækken, som det brune spor krydser tæt ved Koholtegård. 20 Fjordgården 1km AVNØ FJORD 21

Landmandens marker Sporene på Svnø går forb en masse marker der ser meget forskellge ud også fra år tl år. En stor del af dem drves efter prncpperne for MVJ, MljøVenlg Jordbrugsdrft (se sde 26). Afgrøderne på markerne Roer bruges tl husdyrfoder og fremstllng af sukker. Landmændene Storstrøms Amt står for landets største produkton af sukkerroer. Byg er sammen med hveden den vgtgste kornsort Danmark. Byg fndes både som vnterog vår-afgrøde. Den sarte vnterbyg bruges kun tl husdyrfoder. Vårbyg bruges også tl fremstllng af øl. Du kan kende byggen på de lange hår. Hvede er verdens vgtgste kornsort. Den bruges tl husdyrfoder og mel. Hveden sås om efteråret og gror tl crka 5 centmeters højde. Den hvler vnteren over og gror vdere om foråret. Du kan kende de unge hvedeplanter på deres grågrønne farve. Havre er en vårafgrøde, der bruges tl hestefoder, havregryn, müesl med mere. Havren kendes af alle ford den har bjælder på.... Raps anvendes som spseole, ved farve- og lakprodukton og som brændstof. Rapsen fndes både som vnterog vår-afgrøde. Planterne kan blve op tl to meter høje, og du kan let kende dem, ford deres karakterstske gule blomster dufter langt væk. Rug anvendes tl fremstllng af mel. Den kan klare sg på meget nærngsfattg jord. Du kan kende planten på de korte hår. 22 23 Majs dyrkes tl husdyrfoder og dur kke tl menneskeføde. Planten er meget karakterstsk og kan blve op tl 2,5 meter høj. Græs høstes mdt på sommeren og bundtes tl høballer eller prepareres tl enslage / wrap. Hø og wrap bruges tl dyrefoder. Efter høsten må markerne afgræsses. Frø høstes næsten som korn, men som regel først når afgrøden er to år. Danmark er verdens største producent af græsfrø. Brak lgger hen tl glæde for dyrelvet. En brakmark må hverken gødes, høstes eller afgræsses.

Turks spor Bondegårdsturen Det turkse spor er på crka 15 klometer. Sporet går fra oprndelg havbund og op over et af de højeste udsgtspunkter på Svnø. Du kommer forb Norvang, hvor der produceres slagtesvn, og langs sporet kan du se bllebanker og barjordsstrber tl glæde for agerhøns - og vandhuller tl glæde for frøer (se sde 26). Grsen Antonus På Norvang og Mosegården bor der alt 1.400 Antonusgrse forskellge størrelser. Ejendommene leverer omkrng 6.000 svn tl slagtnng om året. Antonusgrsene går halm og har mere plads tl sg selv end almndelge baconsvn. De får lov tl at beholde deres krølle på halen. Den blver nemlg kke kuperet. Antonusgrse er også ldt større, når de blver slagtet. Grsene får mneraler og fodres med soya, byg og hvede. Kornet dyrker landmanden selv. Køng Mølle og fn udsgt På toppen af Kostræde Banke stod engang Køng Mølle. Den kørte bønderne op tl, når de skulle have malet korn tl mel. Når de skulle have malet korn tl foder, skete det nede hos mølleren Svnø By. Begge møller er revet ned, men fra bakken, hvor Køng Mølle tronede, kan du klart vejr se helt tl Storstrømsbroen. Læbælter Fra toppen af banken kan du også se, at landskabet gennemskæres af adskllge læbælter, der er med tl at hndre den værste sandflugt. Bønderne på Svnø har nemlg kke kun været plaget af oversvømmelser. Også sandflugt og udtørrng har været et problem. 1km Pumpestaton Læbælterne er plantet og blver vedlgeholdt af landmændene, der lægger vægt på at gøre beplantnngen attraktv for dyrelelvet på Svnø. Norvang Kostræde Banker Mosegården 24 25

Llla Spor Natursporet Det llla spor er på crka 14 klometer og fører dg gennem Svnø Nor, hvor du går på den oprndelge havbund. Du passerer agerhønsenes spsekamre og solpladser, en gård med Antonusgrse (se sde 24) og en række vandhuller, hvor der arbejdes med at skabe gode betngelser frøer og tudser. Tl glæde for naturen De fleste marker langs sporet drves efter MVJ-ordnngen som Mljø Venlgt Jordbrug. I alt 46 landmænd på Svnø er gået sammen om at mndske udvasknng af kvælstof og skabe bedre forhold for planter og dyr på 300 hektar agerjord. (Se pjecen: Svnø- Projektet) Markerne gødes og sprøjtes kke, men afgræsses af kreaturer, der sørger for at ngen planter blver domnerende. Herved skres en rgdom af plantearter, der tltrækker mange forskellge dyr og nsekter. Tl glæde for agerhønsene Flere steder på Svnø kan du se små områder, hvor jorden er forhøjet 30-50 centmeter. Landmændene kalder dem bllebanker, ford jorden her hurtgere blver varm og tør og tltrækker nsekter. Dsse banker fungerer som spsekamre for agerhønsene. Andre steder har landmændene pløjet 2 meter barjordsstrber, hvor agerhønsene kan tage solbad. Landmændene har også sørget for områder med lav beplantnng, hvor agerhønsene kan skjule sg. Hvs der er høje træer, er der ngen agerhøns. Træerne fungerer nemlg som udsgtsposter for store rovfugle. Tl glæde for frøerne Rundt omkrng området graves vandhuller. Nogle bruges tl kvægvandng, andre er tl glæde for sjældne arter af padder som klokkefrøer, strandtudser og fløjtetudser. Pumpestaton Tudserne lægger æg aprlmaj, og når haletudserne er blevet tl tudser, må vandhullerne gerne tørre ud. Så har næste års tudseæg stor chance for at overleve, da rovdyrene vandet kke kan tåle udtørrng. Norvang Mosegården 26 27

Hvdt spor Fortdens mnder Det hvde spor er på crka 15 klometer og fører dg forb en åben restaureret gravhøj og en meget smuk mndelund ved Svnø Krke. En del af sporet går gennem det lavtlggende Svnø Nor. Der er en afstkker ud tl fskerlejet ved Nørrestrand, og du kommer forb en række tltag, der skaber bedre forhold for planter og dyr (se sde 26) Mndelund for faldne flyvere Ved Svnø Krke kan du besøge en meget smuk mndelund for de allerede flyvere, der faldt over Sydsjælland under Anden Verdenskrg. Mndelunden blev ndvet 1950, men den første plot - en englænder der blev skudt ned over Møn - blev begravet ved krken allerede 1942. Med tden ønskede mange pårørende dog at få deres slægtnnge hjem. Således blev 45 amerkanske soldater flyttet fra Svnø 1948. En llle pjece om faldne soldater på krkegården fndes krkens våbenhus. Jættestuen Måneshøj Det ældste fortdsmnde på hvdt spor er Jættestuen Måneshøj, der er mere end 5.000 år gammel. Jættestuen blev restaureret 2004 og står som en åben jættestue, da flere af de gamle tons tunge topsten manglede ved restaurerngen. Måneshøj er sær bemærkelsesværdg, ford det er en tvllngegravhøj med to ndgange. Du kan læse mere om jættestuer på sde 15. Marsvnene Dybsø fjord I tdernes morgen havde gårdejere med jord ud tl Smålandshavet tlladelse tl at drve marsvns-fsker. Hvs du følger sporets afstkker ud tl Nørrestrand fnder du et bådleje, der nu mest benyttes af frtdsfskere. Marsvnene blev fanget net, når de jagede sld. Sldene slap gennem, men marsvnene gjorde kke. De blev kørt hjem på gårdene, hvor trannen blev kogt af. Den kunne sælges tl brug tranlamper eller tl ndfedtnng af læderstøvler og seletøj tl heste. Fsker af marsvn stoppede omkrng 1920. 1km Svnø 28 29 Nørrestrand Måneshøj Mndelund Avnø Naturcenter Pumpestaton

Brug naturen og dn sunde fornuft Moton og frluftslv er godt, men det er vgtgt at du tænker dg om, når du færdes på sporene. Du skal tage hensyn tl naturen og dne medmennesker. Husk at lukke ledene tl kreaturfolde efter dg. Lev op tl det ansvar det er, at du har fået lov tl at færdes på landmændenes prvate ejendom. Vs hensyn - blv på sporene Uventet aktvtet og fremmede lugte kan betyde, at dyr og fugle kke tør vende tlbage tl deres spsekammer eller tl deres unger. I yngletden er fugle- og dyrelvet er særlgt følsomt for forstyrrelser. Derfor skal du altd blve på sporene. På Skov- og Naturstyrelsens arealer på Avnø må du færdes overalt - undtagen fuglenes yngletd fra 15. marts tl 15. jul Hold dn hund snor Mange mennesker er bange for hunde. Vldtlevende dyr og fugle er skrækslagne. Selv den fredelgste famlehund forstyrrer naturen, hvs den kke er snor. Også selv om den tlsyneladende kke gør noget. Alle hunde har et medfødt jagtnstnkt. De følger kke sporet, men afsøger terrænet omkrng sporene. Selv om dn hund er velopdragen og under dn stemmes kontrol, udgør den en trussel mod naturen. Der er også regler for rdnng naturen. Dem kan du se på sde 13. Tag dt affald med dg Det skal helst se ud som om, du aldrg har været her. Så tag venlgst dt affald med dg. Du kan slppe af med det contanerne ved Naturcentret. Lad være med at grave det ned. Rævene graver det bare op. Pas på brandfaren Det er en god dé at have en spand vand stående ved bålstederne. Gå aldrg fra et bål, før det er brændt ned - og spred eventuelle gløder godt. Selv en llle glød fra en cgaret eller et uskyldgt henkastet skod kan medføre store ødelæggelser af naturen og sætte dyrenes lv på spl. Landdstrktkonsulent Rkke Sønder 58 58 30 81 rkke@sjfl.dk Forenngen Landbrugets Naturplan for Køng Sogn Gårdejer Peter Chrstensen 23 93 17 07 Forenngen Køng Sogns Naturst Klaus Larsen 20 83 67 96 larsen@mato-hunger.dk Skov- og Naturstyrelsen Naturvejleder Kar Hald 55 36 63 46 kah@sns.dk 30 31