Sovjetunionen under den kolde krig
De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur. (Russisk vittighed: Hvad er socialisme? - Den længste omvej fra feudalisme til kapitalisme ) Økonomienvar baseret på en planøkonomi, hvor staten ejede midlerne.
Indhold Geografi Politik Forfølgelser og GULAG Økonomi Kollektiviseringer Industrien Reformer stilstand krise nedgang
Sovjetunionen= Rusland+ 14 andre republikker Kilde: Denstoredanske.dk
Kilde: http://www.fc-thl.dk/~np/historisk_atlas/ Østblokken
Politik For at kunne styre de mange forskellige nationaliteter, lagde man grænserne på en måde dergjorde, at de etniskegrupperblevblandet. Fx. blevkrim-halvøengjorttilen del afukraine (i stedetfor Rusland), Moldova komtilat beståaf bådeslavereogrumænere. Samtidigsørgedeman for, navnligunder Stalin, at den lokale militære og politiske ledelse kom udefra.
Politik I sovjetunionen og Østeuropa gik den eneste vej til magten gennem kommunistpartiet. Generalsekretær (=formand) Politbureau & sekretariat (15-20 personer) Centralkomiteen (ca. 300 medlemmer) Partikongres (ca. 5000 personer) Kontroller Formand for ministrerådet (=statsminister) Formand for den Øverste Sovjet præsidium (=præsident) Den Øverste Sovjet (Svarede på visse områder til et parlament). 1500 medlemmer valgt for 4 år. Kommunistpartiet opstiller alle kandidater. Der er stemmepligt. Kilde: Fra kold krig til ny verdensorden, s. 30.
Tintin i Sovjet (er dog lavet før krigen )
Forfølgelser Navnlig under Stalin blev anderledes tænkende forfulgt og brutalt behandlet. Forfølgelserne havde været værst i 20 erne og 30 erne, men fortsatte også efter anden verdenskrig. Mest kendt er nok GULAG (forbogstaverne betegner på russisk Hovedstyrelsen for korrektions- og arbejdslejre ). Det anslås i dag, at GULAG s arbejdslejre ialt harrummetml. 15 og30 mio. mennesker, hvoraf ca. 4-5 miodødei løbetafopholdet. (www.britannica.com, Gads historieleksikon).
Gulag De indsattevarbåde almindeligekriminele, politiskefanger, kunstnere, krigsfanger, egne soldater der havde været taget til fange af amerikanerne eller briterne, tidligere storbønder osv.
Gulag InstitutionenGulag blevopløsti1956, men systemet med at sende fanger i arbejdslejre fortsatte i mindre omfang. Læge-sammensværgelsen i 1953 var den sidste af Stalins kampagner. Ni læger, navnlig jøder, blev anklagetfor at have forgivetto afstyretsledere, oghave planer omfleremord. Sagennåedeikke for retten, idetstalin døde. Efterfølgendebleven embedsmandognoglepolitifolkhenrettetfor at have fabrikeret beviser i sagen.
Efter Gulag Forfølgelserne tog af efter Stalins død, men det var fortsat ikke muligt ustraffet at kritisere systemet. Boris Pasternak (forfatter) blev i 1958 forbudt at modtage Nobelprisen, ligesom det skete for Solsjenitsyn(forfatter) i 1974 og Sakharov (fysiker) i 1975.
Økomoni Femårsplaner: Centrale beslutninger Lokale indberetninger Centrale diktater for 5 år Lokal planlægning Forudsætter korrekte indberetninger, hvilket kræver stor og dygtig administration og ingen korruption eller uærlighed.
Kollektiviseringer Industrienblevnationaliseret, dvs. overtaget af staten. Landbruget blev kollektiviseret: Tidligereprivatejetjordblevnu overtaget af staten, mens brugsretten blev givet enten til familier(evt. familiefællesskaber, de såkaldte kolkhoser) eller kollektiver. Kilde: jourapp.com og vilnews.com
Kollektiviseringer I kollektiverneskulleen del afjordendyrkesi fællesskab. Afgrøder mv. Blev herefter fordelt blandt alle indbyggere i landet. Den samlede erfaring var, at produktiviteten faldt på de kollektive landbrug, fordi folk først og fremmest lagde deres energi på deres egne jorder.
Kollektiviseringer Kollektiviseringen af landbruget var ingen success, og landbruget forblev den svageste del aføkonomieniruslandogde flesteandre republikker i Sovjetunionen. Mens en amerikansk landarbejder kunne producere føde til 46 mennesker, producerede en russisk landarbejder kun til 7 personer.
Hymne til Sovjetunionen
Industrien Kilde: V.I. Lenin Steel mill, Magnitogorsk, 1991. From Monroe Gallery of Photography, photographed by Shepard Sherbell.
Industrien Fra afslutningen af anden verdenskrig til midt- 70 erne havdesovjeten årligvækstpå. ca 5%. Mens bruttonationalproduktet i 1950 svarede tilca. 30% afusa s, vardeti1975 næsten 60%.
I midten af 70-erne var Sovjetunionen samtidigverdensstørsteproducentafbla. kul, stål og olie. Samme år, men forskellige vejr Kilde: http://englishrussia.com/2006/09/20/sovietpropaganda-against-usa-posters/
Teknologi Også inden for teknologi og militær kunne Sovjet konkurrere 1957: opsendelsen af Sputnik 1961: første mand(juri Aleksejevitj Gagarin) i kredsløb om jorden Kilde: englishrussia.com
Fra reform til stilstand Sovjetiske generalsekretærer under den kolde krig: 1922-53 Joseph Stalin 1953-55 Georgji M. Malenkov (regeringschef) 1955-64 Nikita Krustjov 1964-82 Leonid Bresjnev 1982-84 Jurij Andropov 1984-85 Konstantin Tjernenko 1985-91 Michael Gorbatjov EfterStalinsdødi1953 går et par årmed magtkampe. Fra 1955 er Krustjov generalsekrætær, og han iværksætter en række reformer, samt et opgør med Stalin-tiden.
Fra reform til stilstand Forsøgpåat forbedrelandbrugetvedhjælpaf mere videnskabelige metoder, indvinding af nyt land, bla. i Sibirien. Reformerne sker delvist på bekostning af sværindustrien og militæret. Reformerneslåristore trækfejl, ogkrustjovmå trække sig (også pga. fejlslagen udenrigspolitik). Bresjnev ønsker stabilitet. Under ham standses reformerne, og investeringerne flyttes igen til militærogsværindustri.
Krise og nedgang Med oliekrisenibegyndelsenaf1970 erne begynderde vestligelandefor alvorat effektivisere virksomheder og stat for at få mere ud af de samme ressourcer. DetteskerikkeiSovjet, somunder Bresjnev ikke var gearet til eller interesseret i forandring.
The end Herefter sker gradvist en opbremsning af økonomien i Sovjetunionen, og det medvirker til, at partieti1985 erparattilat vælgeden kun 54-årige Michael Gorbatjov til generalsekretær. Kilde: kristeligt-dagblad.dk, spiegel.de, padresteve.com
Litteratur A History of the Modern World Palmer & Colton. McGraw-Hill Publishing 1984 Fra kold krig til ny verdensorden Palle Roslyng-jensen, Gyldendal 2003 Gads historieleksikon Bekker-Nielsen, mfl. Gads forlag 2005 www.britannica.com denstoredanske.dk