Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Transkript

1 Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen

2 Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. bl.a. med tydelige læringsmål 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Flere og anderledes timer Lektiecafeer Samarbejde lærere-pædagoger

3 Det det handler om Hvordan lærer elever mest muligt? Hvordan lærer elever bedst muligt? Hvordan skal nogle elever støttes på nogle områder? Hvordan skal nogle elever udfordres på nogle områder?

4 Tydelige læringsmål som udgangspunkt for undervisningsdifferentiering evaluering

5 Et andet udgangspunkt Fra emner og aktiviteter som udgangspunkt til læringsmål som styrende Fra: Hvilke emner vil fange dem? Til: Hvilke emner/eksempler kan de lære af som også kan fange? Fra klasseledelse som adfærdsledelse til klasseledelse som læringsledelse Fra underforståede læringsmål Til tydeligt formulerede læringsmål

6 Udvikling i spiral Faglige mål omsat fra FM Lærerens (og elevers) evaluering af hvad eleverne har lært/lært af Elevforudsætninger for det der er mål her Valg af varierede metoder der hjælper til at lære Vurdering af det faglige stofs sværhedsgrad

7 Læringsmål Fra emner og aktiviteter som udgangspunkt til læringsmål som styrende for valg af emner, tekster og aktiviteter Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke mål der er for, hvad de skal lære Det er lettere for læreren at undervise, når der er tydelige læringsmål

8 Fælles Mål De nye mål er ligesom Fælles Mål 2009 normalmål, hvilket betyder, at målene bygger på det gennemsnitslige forventningsniveau for et klassetrin. Målene er fælles for alle elever. Kompetenceområder Et antal færdigheder tilsammen: kompetencer Viden hører til hver færdighed

9 Dannelse og kompetencer Dannelse: Den overordnede hensigt, der er for det, man skal bruge kompetencerne til. Kompetence: - at man er i stand til at bruge sine færdigheder og dermed sin viden og erfaringer i samspil - ved løsning af opgaver i praksissituationer, der er komplekse, forskelligartede og under stadig udvikling - med personlig forankring - og med blik for den enkelte praksissituations sammenhæng med større perspektiver

10 Læringsmål med fokus på nederste del ( Brede læringsmål for to-tre år Kompetencer Færdigheds- og vidensmål omsat til læringsmål i en årsplan Læringsmål for et forløb på fx to-tre uger læringsmål for modul/ time, aktivitet

11 Forskellige slags mål Faglige læringsmål Mål der vedrører Holdninger Engagement, lyst o.l. Arbejdsmåder Det sociale område

12 Læringsmål for forløb, modul, aktivitet Mål for hvad eleverne (helst) skal lære, ikke kun for hvad de skal nå at lave Få faglige mål i fokus Færdighedsmål, ikke mål knyttet til eksempler Færdighed i at anvende viden Prioriterede mål: det grundlæggende og det uddybende Mål for klassens læring

13 Få faglige mål i fokus Mål i fokus Det nye, eleverne skal lære i det forløb/den time, som skal bygge ovenpå det, de (fleste) allerede kan Brug og træning Det, eleverne har lært tidligere, som de nu skal bruge og træne, så det sidder godt fast

14 Formulering af læringsmål Fra have om og gøre til lære Fra mål knyttet til eksempel til mål for det, eleverne kan bruge i mange sammenhænge Fra kun mål for kende, vide, forstå o.l. til også mål for forklare, sammenligne, analysere, bruge til det&det, vurdere m.m. Fra brede mål for lang tid til mål for den afgrænsede tid Fra upræcise mål til evaluerbare mål Få mål ad gangen, men ikke nødvendigvis korte formuleringer

15 Faglig progression Hvad har (de fleste af) eleverne allerede lært som der kan bygges videre på? LÆRINGSMÅL FOR DETTE FORLØB Hvad skal der nok bygges videre med? = Hvad skal nok være læringsmål næste gang?

16 Brug af evaluering som grundlag for efterfølgende differentiering Lærerens faglige evaluering skal vise - hvad eleverne allerede har forstået og kan gøre - af det som er mål med undervisningen - hvad eleverne (endnu) ikke har lært - af det som er mål med undervisningen - hvordan forskellige elever bedst lærer Evalueringen skal bruges til - at læreren fastlægger mål og vælger metoder som kan støtte og udfordre eleverne i at komme videre når de lige nu er netop der og når det ser ud til at de lærer af det og det Emnenavn torsdag den 1. maj 14

17 Litteratur Hattie, John (2013): Synlig læring for lærere, Dafolo Levin, Ben (2012) How to change 5000 schools. A Practical and Positive Approach for Leading Change at Every Level, Harvard Education Press Cambridge, Massachusetts Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendals Lærerbibliotek Nielsen, Bodil (2006): Faglig evaluering i skolen, Gyldendals Lærerbibliotek Plauborg et al. (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Hans Reitzels Forlag Winter, Søren og Vibeke Lehmann Nielsen (red.) (2013): Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen, SFI, Kan downloades frit fra Nielsen, Bodil (2013): Læringsmål og læringsmåder. Undervisningsdifferentiering i praksis, Gyldendals Lærerbibliotek Boysen, Lis og Bodil Nielsen (2013): Vejledning. Skolens vejledere som ressourcepersoner, Gyldendals Lærerbibliotek Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål Nielsen, Bodil (2012): Læringsmål i praksis, Danmarks Evalueringsinstitut projekter/2012/laereres-brug-af-faelles-mal/projektprodukter