FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA SIR GORDON SLYNN SAG 234/81

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA SIR GORDON SLYNN SAG 234/81 polymetylmetacrylat samt en ganske lille procentdel katalysatorer og andre hærdere, henhører under pos. 39.02 C XII i den fælles toldtarif, når det indføres i form af plader, og under pos. 39.07 B V d), når det indføres i form af produkter fremstillet af dette materiale, og det kan ikke tariferes under nogen anden position i den fælles toldtarif. O'Keeffe Bosco Koopmans Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 7. oktober 1982. Justitssekretæren efter bemyndigelse H. A. Rühi Ekspeditionssekretær A. O'Keeffe Formand for første afdeling FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT SIR GORDON SLYNN FREMSAT DEN 8. JULI 1982» Høje Domstol! Englands High Court, Queen's Bench Division, Commercial Court, har i medfør af EØF-traktatens artikel 177 anmodet om en præjudiciel afgørelse af spørgsmålet, hvorvidt et produkt ved navn»corian«skal tariferes under pos. 68.11 i den fælles toldtarif, der bl.a. omfatter kunststen, eller under henholdsvis pos. 39.02 C XII og 39.07 B V d), der omfatter visse polymere stoffer og plaststoffer, eventuelt under andre positioner. Spørgsmålet er rejst i en sag for Commercial Court, og sagens første sagsøger er selskabet E. I. Du Pont de Nemours Inc., herefter benævnt»du Pont«, som er stiftet og har hjemsted i Delaware, og som driver en omfattende virksomhed med fremstilling og forhand- 1 Oversat fra engelsk. 3528

DU PONT DE NEMOURS / COMMISSIONERS OF CUSTOMS AND EXCISE ling af produkter besternt til såvel privat forbrug som til anvendelse i industrien. Sagens anden sagsøger er selskabet Dewfield, et ansvarligt selskab, som er stiftet og hjemmehørende i England, og som driver handel med bygningsmaterialer.»corian«er varemærket for et produkt, der fremstilles af Du Pont og købes af Dewfield med henblik på afsætning i Det forenede Kongerige. Du Pont og Dewfield har for Commercial Court nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Corian skal tariferes under pos. 68.11 i den fælles toldtarif. Sagsøgte, Commissioners of Customs and Excise, har gjort gældende, at produktet skal tariferes under pos. 39.02, når det importeres som plader, og under pos. 39.07, når det importeres som genstande fremstillet af det pågældende materiale. Her under sagen for Domstolen har Kommissionen støttet Commissioners of Customs and Excise's sandpunkt. Den første komponent, der i rumfang * udgør to tredjedele af det samlede produkt (og efter det oplyste halvdelen i vægt 2 ), beskrives af sagsøgerne som gibbsit og af de sagsøgte som aluminiumhydroxid. Dette stof angives at være aluminiumshydrat i krystallinsk form, der ved en kemisk proces fremstilles af bauxitmaim, der udvindes i Arkansas i USA. Stoffets anden komponent er et plaststof ved navn polymetylmetacrylat. Under den mundtlige forhandling blev det oplyst, at det for»corian«udtagne patent også omfatter produkter fremstillet med andre mineraler end gibbsit/ aluminiumhydroxid. Den foreliggende sag drejer sig imidlertid udelukkende om det produkt, der fremstilles ved hjælp af den i forelæggelseskendelsen beskrevne proces. Positionerne 39.02 og 39.07 har følgende ordlyd : Parternes fælles resumé af»corian's«egenskaber er omhyggeligt og betænksomt medtaget i forelæggelseskendelsen. Af dette resumé fremgår det, at»corian«er et ikke-bærende byggemateriale, der af fabrikanten angives at have udseende som marmor. Det anvendes til en lang række formål i privathjem og i hoteller, forretningsejendomme og andre offentligt tilgængelige bygninger. Materialet støbes i plader af varierende tykkelse samt i form af badekar, håndvaske og lignende. Sidstnævnte artikler må bearbejdes og færdiggøres af installatøren. Det er et fast, gennemskinneligt, homogent materiale, der efter støbning og størkning hverken kan formes, vakuumformes eller varmebehandles, men kan bearbejdes med værktøjer såsom en sav eller et bor med hårdmetalskær. Materialet indeholder to hovedkomponenter, bortset fra katalysatorer og hærdere.»39.02: Polymerisations- og copolymerisationsprodukter (f.eks. Polyethylen, polytetrahalogenethylen, polyisobutylen, polystyren, polyvinylchlorid, polyvinylacetat, polyvinylchloracetat og andre polyvinylderivater, polyacrylsyrederivater og polymethacrylsyrederivater, cumaronindenharpikser)... C.... XII.... polymethacrylsyrederivater 39.07: Varer af de under pos. 39.02-39.06 nævnte materialer...«1 O.a. : Skal formentlig være vtegt. 2 O.a. : Skal formentlig være rumfang. 3529

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA SIR GORDON SLYNN SAG 234/81 Pos. 68.11 har følgende ordlyd: må»corian«herefter kunne under pos. 39.02 og pos. 39.07. henføres»varer af beton eller kunststen, også armerede (herunder varer af slaggebeton og varer af granuleret marmor, agglomererei med cement)«. Der er enighed om, at»corian«kun kan tariferes under denne position, hvis det kan anses som»kunststen«. Fremstillet på den beskrevne måde kan»corian«ikke hævdes udelukkende at være et»polymerisations- og copolymerisationsprodukt«. På den anden side er det ubestridt, at et af stoffets bestanddele (polymetylmetacrylat) er et polymetacrylsyrederivat, der er udtrykkeligt nævnt i pos. 39.02 C XII. Den anden bestanddel eller komponent, der anvendes i»corian«(gibbsit eller aluminiumhydroxid), falder uden for artikel 39. Pkt. 2, b), i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende Nomenklaturen i den fælles toldtarif (herefter benævnt»tariferingsbestemmelserne«) bestemmer bl.a. følgende:»når et bestemt materiale nævnes i en positionstekst, henhører materialet under positionen såvel i ren tilstand som blandet med eller i forbindelse med andre materialer. Når varer, fremstillet af et bestemt materiale, nævnes, tages der herved sigte på varer, fremstillet såvel helt som delvis af det pågældende materiale.«dette må følgelig betyde, at pos. 39.02's omtale af polymetacrylsyrederivater omfatter materialet»corian«, samt at pos. 39.07's omtale af varer af polymetacrylsyrederivater omfatter produkter fremstillet af»corian«. Som udgangspunkt Spørgsmålet er nu, om»corian«rent umiddelbart også kan henføres til andre positioner, således at tariferingsbestemmelsernes pkt. 3 finder anvendelse? Ud fra tariferingsbestemmelsernes pkt. 2, b), må det således overvejes, hvorvidt»corian«kan tariferes på grundlag af gibbsiten, som sagsøgerne kalder stoffets anden komponent eller aluminiumhydroxidet, som Commissioners of Customs and Excise kalder denne anden komponent. Hvis komponenten er gibbsit, er der tydeligvis tale om en mineralmalm, der umiddelbart må henføres under pos. 26.01. Kapitlets bestemmelse 2 fastsætter imidlertid, at positionen ikke omfatter mineraler, der er undergået behandlinger, som ikke er sædvanlige for mineraler, der skal anvendes til metallurgiske formål. Kommissionens anbringende om, at mineralet blev udvundet gennem en proces, der ikke er sædvanlig for mineraler, der skal anvendes til metallurgiske formål, er ikke blevet bestridt, og det er hverken gjort gældende eller dokumenteret, at gibbsiten er blevet udvundet ved en sådan proces. Følgelig finder pos. 26.01 efter min opfattelse ikke anvendelse. Hvis komponenten antages at være aluminiumhydroxid, der er udtrykkeligt nævnt i pos. 28.20, udelukkes materialet»corian«imidlertid i medfør af kapitlets bestemmelse 1, a), hvori (i det væsentlige) det bestemmes, at kapitlet kun indeholder isolerede grundstoffer og isolerede kemisk definerede forbindelser, hvilket»corian«ikke kan hævdes at være. Tilbage står pos. 68.11, som sagsøgerne har påberåbt sig, og navnlig varen»kunststen«. For en isoleret betragtning kan dette begreb efter almindelig sprog- 3530

DU PONT DE NEMOURS / COMMISSIONERS OF CUSTOMS AND EXCISE brug være så omfattende, at det omfatter ethvert produkt, der ikke er sten, men har udseende som sten, har stens egenskaber og benyttes til lignende formål som sten. I den fælles toldtarif skal begrebet imidlertid fortolkes ud fra konteksten eller i overensstemmelse med»opbygningen af denne position«(jfr. sag 165/78, IMCO-Michaelis mod Oberfinanzdirektion Berlin, Sml. 1979, s. 1837, på s. 1844). Der kan endvidere hentes støtte til fortolkningen af begrebet i den pågældende branche, videnskabsgren eller tekniske gren og i de forklarende bemærkninger, der ikke kan anfægte en sikker fortolkning af teksten, som er fastslået ad anden vej, men som i almindelighed kan tjene som nyttig vejledning ved fortolkningen af positionerne (jfr sag 183/73, Osram mod Oberfinanzdirektion, Sml. 1974, s. 477, på s. 486, og sag 54/79, Hako-Schuh mod Hauptzollamt Frankfurt, Sml. 1980, s. 311, på s. 318).»præfabrikerede blokke af imiteret natursten. Stenens indre består af beton, og den ønskede overflade består af beton blandet med støv eller småstykker af den natursten, der efterlignes«. Hvis»kunststen«ikke blev fortolket snævert på denne måde, ville det omfatte en lang række produkter, der ville bestå af udelukkende syntetiske materialer. Desuden har toldmyndighederne som anført af Kommissionen mulighed for at følge en fast og klar praksis, når kriteriet er, om det pågældende produkt indeholder komponenter af natursten. Hvad for det første konteksten angår, må det antages, at man ved de øvrige varer i positionen (varer af beton, varer af granuleret marmor, agglomererei med cement) sædvanligvis ville gå ud fra, at de omfattede dele af natursten, selv om man som hævdet i dag kan træffe på betonvarer uden naturlig sten. Dette peger i retning af, at»kunststen«indeholder dele af natursten. Størsteparten af de leksikalske definitioner, som er fremlagt for Domstolen, støtter det synspunkt, at efter teknisk sprogbrug omfatter kunststen som en af sine komponenter natursten. Således udtales det eksempelvis i Chambers'»Dictionary of Science and Technology«, at kunststen som et byggeteknisk udtryk betyder: I Toldsamarbejdsrådets»Forklarende Bemærkninger«udtales det, at»kunststen er imitationer af naturlige stenarter, der almindeligvis fremstilles ved at agglomerere stykker, korn eller pulver af naturlige sten (kalksten, marmor, granit, porfyr, serpentin etc.) med kalk, cement eller andre bindemidler, f.eks. plast. Varer af kunststen omfatter også varer af 'terrazzo', 'granito', etc.«. Sagsøgerne lægger vægten på ordet»almindeligvis«og gør med nogen føje gældende, at dette som udgangspunkt må betyde, at der undtagelsesvis også forekommer tilfælde, der falder uden for denne beskrivelse. Hvis derimod»almindeligvis«som fra anden side hævdet går på»agglomerere«, så kan sagsøgerne ikke påberåbe sig»forklarende Bemærkninger«, da undtagelserne i så 3531

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA SIR GORDON SLYNN SAG 234/81 fald vil omfatte tilfælde, hvor der benyttes andre former end»agglomerering«til at binde naturstenen. Skulle ordet»almindeligvis«ikke sigte på disse tilfælde, kan jeg dog under ingen omstændigheder gå ind for, at»forklarende Bemærkninger«med ordet»almindeligvis«skulle kunne udvide det, der ellers måtte anses som det korrekte anvendelsesområde. Uanset de fremførte argumenter i modsat retning mener jeg således, at kunststen i denne position kun omfatter produkter, der indeholder natursten. Sagsøgerne har endvidere påberåbt sig domme, der fremhæver vigtigheden af at se på produktets karakter og objektive egenskaber. Jeg kan være enig i, at berøringsindtryk, udseende, skørhed, gennemskinnelighed, homogenitet, holdbarhed, porøsitet og modstandskraft over for varme og ild er faktorer, der må tages hensyn til ved afgørelsen af, om et produkt er natursten, og i den foreliggende sag peger disse faktorer i retning af, at varen har egenskaber som sten, snarere end som plast. Disse faktorer er imidlertid efter min mening kun relevante, hvis den pågældende vare indeholder natursten. Efter min bedømmelse indeholder»corian«ikke natursten. Bauxit er en mineralholdig malm, og ikke en sten, og det stof, der udvindes af malmen uanset om det anses som gibbsit eller ej er ikke en sten i sig selv. Efter det for Domstolen oplyste må det antages, at det er et krystallinsk mineral, og med hensyn til aluminiumhydroxidet er dette et metaloxyd. På denne baggrund mener jeg ikke, at»corian«kan henføres under pos. 68.11, og der bliver derfor ikke behov for at tage stilling til tariferingsbestemmelsernes pkt. 3. Hvis man derimod måtte mene, at det ikke er nødvendigt, at et produkt indeholder natursten for at kunne anses som kunststen under den fælles toldtarif, så er jeg enig i, at»corian«umiddelbart må henføres til pos. 68.11 af de af sagsøgerne påberåbte grunde. Da produktet imidlertid efter min mening også umiddelbart er omfattet af pos. 39.02 og 39.07, nødsages man i så fald til at anvende princippet i tariferingsbestemmelsernes pkt. 3. Pkt. 3, a), bestemmer, at man skal foretrække den position, der har den mere specificerede varebeskrivelse, fremfor positioner med den mere almindelige varebeskrivelse. Jeg er ikke enig med sagsøgerne i, at beskrivelsen i pos. 68.11 er mere specificeret end beskrivelsen i pos. 39.02. Man kan kun give sagsøgerne ret, såfremt begrebet»kunststen«i pos. 68.11 er så vidt, at det som formuleret af sagsøgerne omfatter»ethvert materiale, der har egenskaber som en imitation af natursten«. Dette ville efter min opfattelse udvide positionen til et meget stort antal produkter, og varebeskrivelsen måtte anses for at være mindre specificeret end beskrivelsen i pos. 39.02. De almindelige tariferingsbestemmelsers pkt. 3, b), bestemmer, at såfremt blandinger ikke kan tariferes efter reglen i punkt 3, a), skal tariferingen ske som om varen bestod af det materiale eller den bestanddel, der er karaktergivende, for så vidt udøvelsen af et skøn herover forekommer mulig. Efter min opfattelse kan denne regel ikke yde nogen hjælp i den foreliggende sag. For det første finder den ikke anvendelse, når en vare kan tariferes efter pkt. 3, a), (således som tilfældet er her), og for det andet fører den til usikre resultater her i sagen. Sagsøgerne har fremhævet gibbsitens (eller aluminiumhydroxidets betydning) for»corians«egenskaber, og har gjort 3532

DU PONT DE NEMOURS / COMMISSIONERS OF CUSTOMS AND EXCISE gældende, at det er et af de dyreste»fyldmaterialer«, man kan anvende, samt at kun ren gibbsit fra bauxitemalmen i Arkansas kan give»corian«dets egenskaber. Kommissionen har på sin side gjort gældende, at»corians«væsentligste egenskaber (fasthed, skønhed, brillans, gennemskinnelighed og modstandsdygtighed over for påvirkninger) stammer fra polymetylmetacrylat og at aluminiumshydroxidet blot er et fyldstof. Efter min bedømmelse hidrører»corians«væsentligste egenskaber fra begge de to hovedkomponenter, det er fremstillet af, og det kan ikke hævdes, at dets karaktergivende egenskaber kun stammer fra én af komponenterne, nemlig gibbsiten eller aluminiumhydroxidet. Jeg er følgelig stadig af den opfattelse, at»corian«skal henføres under pos. 39.02 og 39.07, og ikke under pos. 68.11. Ved valget af dette standpunkt har jeg ikke påberåbt mig de resultater, som toldmyndighederne i medlemsstaterne er nået til, og heller ikke de afgørelser, der er truffet af Nomenklaturudvalget for den fælles Toldtarif eller TSR-Nomenklatur-komiteen, som Domstolen har fået oplyst, uanset at sidstnævntes afgørelse støtter mit resultat. Af nævnte grunde mener jeg, at spørgsmålet fra Commercial Court bør besvares således: Produktet»Corian«(fremstillet på den i forelæggelseskendelsen beskrevne måde) skal henføres under pos. 39.02 i den fælles toldtarif, når det importeres som plader, og under pos. 39.07 når det importeres som varer fremstillet af»corian«, og det kan ikke henføres under andre positioner i toldtariffen. 3533