Harald Børsting 1. maj 2014



Relaterede dokumenter
Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Mandag den 1. februar 2016, 06:00

Nye standpunkter og 2020-forlig

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk :00:45

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Nr.5 2. årgang Side 1. Her er de konservative kandidater til Kommunalvalget 2013

Bilag. Interview. Interviewguide

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Landsmødet den 11. og 12. september september 2010

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Samfundsfag, niveau C Appendix

Valgdebat på Køge Gymnasium

Tillykke til Lützensvej Plejecenter

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Transkript:

Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme, og EU. I debatten om vækst, uddannelse, arbejdsmiljø og den danske model. Og mere til. Lønmodtagerne er den vigtigste stemme i debatten om, hvor Danmark skal hen. Det er lønmodtagerne, som får vores samfundshjul til at dreje rundt. Det er lønmodtagerne, som skaber vækst og værdi. Og det er lønmodtagerne, som også fremover skal sikre en fremtid for vores næste generation. LO-fagbevægelsen er lønmodtagernes talerør. Og med 1 million medlemmer, 1 million stemmer, så udgør vi en vigtig funktion. Det er danskerne enige med os i. En ny måling viser, at 69 procent af danskere mener, at fagbevægelsen har en vigtig rolle i samfundet. Det gør os stolte. Og det styrker os i vores faglige sammenhold. Et sammenhold, hvor vi er stolte af vores fag. Stolte af vores hænders værk. Og vores praktiske uddannelser. Og hvor vi er stolte af vores medlemmer, som hver dag holder Danmark i gang. Hvad enten det er smeden, sosu-assistenten, VVS eren eller HK eren så bidrager vores medlemmer. Vores medlemmer fortjener, at den politiske elite og typerne fra whisky-bæltet anerkender deres indsats. Det er på høje tid! 1

Venner. Når man står i lort til halsen... Så handler det om ikke at bøje nakken. Så handler det om ikke at lade sig rive med af dårlige meningsmålinger, latterlige sladderbladsforsider og intern fnidder-fnadder. Så handler det om ikke at lade sig forføre af de borgerliges politik og tomme løfter. Vi skal fokusere på det, som betyder noget for vores samfund. Og det er, at folk er i arbejde. At de er rustet til det med uddannelse. Det er netop det, regeringen har haft som første prioritet. Vi skal ikke blot give mennesker noget at leve af men noget at leve for. Vi skal ikke lukke os om mennesker men sætte dem fri og give dem muligheden for at klare sig selv. Vi skal tage os af hinanden. Vi skal sikre, at alle får samme muligheder og lige adgang. Og så skal vi sørge for, at de, som har brug for fællesskabets opbakning, får den. Hvad enten man er arbejdsløs eller syg. Ung eller gammel. Jeg er klar over, at nogen vil mene, at linjen har været hård. At reformdagsordenen har haft en pris. Jeg synes, det har været prisen værd men vi skal nu få betalt tilbage til dem, som har betalt for meget. Det er helt fint at skubbe til folk, som selv kan flytte sig. Men jeg har aldrig troet på at skubbe til folk, som ingen mulighed har for at flytte med. Her tænker jeg på de svageste i vores samfund. Dem skal vi holde hånden under. Vi skal vise dem omsorg og respekt. Og med den fornødne hjælp skal vi sikre dem en ny chance. Den gode gamle rettesnor om, at et samfund skal kendes ved dets evne til at tage hånd om sine svageste, er stadig rigtig. Ikke mindst for os og en S-ledet regering. Den værste storm er redet af, og det er tid til at vinde nye kræfter. Kræfter som skal bruges til at rette blikket mod øget velfærd. Vi skal skubbe dem i gang igen. 2

Det skal regeringen hjælpe med. Det skal vi hjælpe med. Venner. Det må vi kæmpe for sammen. For alternativet er ikke til at bære. Vi har ikke glemt Lille Lars fra Græsted, Støjsenderen, Kuglestøderen og Tulle. Vi ved, hvad de står for! Vi husker, hvad de gjorde for lønmodtagerne: De halverede dagpengeperioden. De hævede genoptjeningskravet. De fjernede efterlønnen. De fjernede penge til efteruddannelse, skabte et råddent beskæftigelsessystem, og lod de unge kæmpe alene i kampen for en praktikplads. De gjorde intet. Lad det aldrig blive sådan igen! De borgerlige kan noget med ord. Forleden kom jeg til at tænke over, hvad det er, de borgerlige siger. Det er ellers ikke noget, jeg bruger meget tid på. Det lyder godt. Men i virkeligheden er det et ideologisk korstog. Pakket ind i smarte one-liners. Lad mig give jer et par eksempler: Skattestop Udgiftsstop Byrdestop Og senest min favorit: nulvækst Hvor er det simpelt! Enten siger de STOP eller også siger de NUL. Stop til at de rige skal bidrage. Nul til at resten af Danmark får ordentlig service og velfærd. De borgerlige er dog ikke de eneste, der kan det med ord. Kære Løkke og Co. 3

I har været: En svær byrde at trækkes med. En enorm udgift. Og en stopklods om benet. Det skal være slut. Vi siger nul. Og stop til Venstre! Regeringen ønsker, at danskerne er i arbejde. Danskerne ønsker det samme. Det ved vi. For vi har spurgt. En ny måling viser, at 2 ud af 3 danskere oplister flere arbejdspladser som politikernes vigtigste prioritet. Det ved regeringen. Det er derfor, de løbende er kommet med vækstplaner. For at sikre nye arbejdspladser. Men det er også derfor, at de nu tager et hårdt opgør med 10 års borgerlig beskæftigelsespolitik. Regeringen lancerede i går sit udspil til en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik. Et udspil, som sætter vores arbejdsløse kollegaer i centrum. Et udspil, som sætter massiv fokus på uddannelse. Et udspil, hvor varig beskæftigelse er målet. Og et udspil, som sikrer vores arbejdsløse en målrettet og individuel indsats, blandt andet ved hjælp af en klog arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre. Venner. Det her udspil er et helt afgørende opgør med 10 års borgerlig beskæftigelsespolitik! Et opgør med Inger Støjberg, Claus Hjort og Dansk Folkepartis urimelige behandling af vores gode kollegaer. 4

Nye tider er på vej! Kontrol erstattes med tillid og ansvar. Indholdsløs aktivering og spaghettikurser erstattes af reelle uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder. Jobcentrenes og a-kassernes dobbeltarbejde erstattes med en klar arbejdsdeling. Det giver mulighed for tidligere at stille hjælp og kendskab til den enkeltes branche til rådighed. Og til sidst anerkendes det, at det er arbejdsløsheden, der er problemet og ikke den arbejdsløse. Et af de helt centrale elementer i udspillet er uddannelse. Vores ufaglærte får nu ret til at uddanne sig til faglærte. Det har vi længe kæmpet for i fagbevægelsen. For vi ved, at når arbejdsmarkedet rykker sig så må vi rykke med. Det kalder på uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering. At kombinere uddannelsestilbud med en målrettet indsats, og tæt kontakt til sin a-kasse de første 6 måneder, er den helt rigtige løsning for vores arbejdsløse. Samtidig fastholder vores jobcentre sin ekspertise og på den måde kan vi udnytte begge systemer optimalt, frem for at de arbejdsløse skal piske rundt mellem de to. Det bliver mere målrettet. Der kommer midler til efteruddannelse af medarbejderne på jobcentrene og a-kasserne. Og så kommer der en stærkere virksomhedskontakt. Nødvendige tiltag, som vi hilser mere end velkommen i fagbevægelsen! Nu er regeringen kommet med sit udspil. Næste skridt er, at partierne på Christiansborg indtager forhandlingsbordet. Det er nu, alvoren sætter ind. Det er nu, partierne på Christiansborg skal vise ansvarlighed og bide til bolle. Venner. Jeg har også læst aviserne! Læst, at dette skulle være tilbagebetaling til LO-fagbevægelsen. At det er den rene gavebod. Sukkerknald. Og hvad det ellers er blevet kaldt. Det kunne ikke være mere forkert! 5

Det her handler ikke om LO-fagbevægelsen. Eller tilbagebetaling. Det her handler om vores arbejdsløse kollegaer. Dem, som har betalt den største pris for krisen. Det handler om manden på gulvet. Lønmodtageren. Regeringen har lagt linjen. Nu mangler vi, at de borgerlige slår til. Det håber jeg. Men jeg kan have mine tvivl. For hvor regeringen vil investere i vores arbejdsløse så vil Venstre spare. Venstre vil spare 4 milliarder kroner på indsatsen til vores arbejdsløse kollegaer. Venstre vil spare på uddannelsesmulighederne. Venstre vil ikke trække på kompetencerne i både jobcentre og a-kasser, og dermed sikre en målrettet indsats. Men hvad vil Venstre så? Hvad er de til? Jo, de er mest til sparevejen, og til at bruge pengene på at gi skattelettelser til erhvervslivet! Hvor står Thulesen Dahl i det? Det vides endnu ikke. Men af erfaring ved vi jo, at Dansk Folkeparti følger trofast efter, når Løkke logrer med halen. Venner! Vi har meget at glæde os over denne 1. maj. Arbejdsløsheden er dalende. Flere arbejdspladser er på vej. Der er bedring i økonomien. Der er planer for udvikling af væksten. Vores erhvervsuddannelser har fået et markant løft.... og så er reformen af en ny arbejdsmarkedspolitik præsenteret. Der bliver ikke kun taget hånd om Danmarks udfordringer. Der er blevet taget fat. Grundigt fat. Også når det fx kommer til social dumping. Her har regeringen for alvor sat ind og sagt stop. Stop for griske arbejdsgivere og udnyttelse. I fagbevægelsen er vi ikke i tvivl om, at der kan gøres mere. Det kan der altid. Men vi er godt på vej! 6

Kære Venner. For et år siden kunne vi alle en historie: Om krisen, som stadig prægede Danmark. Om en tidligere kollega eller bekendt, som havde vekslet lønsedlen med en fyreseddel. Om virksomheder og firmaer som lukkede ned. Og om arbejdspladser, der forsvandt til udlandet. Nu er historien en anden. Nu hører vi: At der er en bedring i økonomien. At flere stillinger slås op. At arbejdsløshedskøen bliver mindre. At vores unge kan få en ordentlig erhvervsuddannelse og en praktikplads. At der er en ny arbejdsmarkedspolitik på vej. Og at virksomheder igen trækker produktionen hjem til Danmark. Det går i den rigtige retning. Den retning skal vi fortsætte. Lad os gøre det sammen. For sammen er vi stærkere. God 1. maj! 7