Borgmesteren: Så går vi videre til sag nummer 11, som er implementering af kontanthjælpsreformen.

Transkript

1 Sag 11: Implementering af kontanthjælpsreformen Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Så går vi videre til sag nummer 11, som er implementering af kontanthjælpsreformen. Peder Udengaard: Første januar træder en ny reform af kontanthjælpssystemet i kraft. Og der er tale om en reform, som både har indflydelse på indsatsen i jobcentret og på forsørgelsesydelserne i Jobcenter Aarhus. Helt overordnet er sigtet med reformen at sørge for, at de unge borgere får de bedste forudsætninger for at komme ind på arbejdsmarkedet og få en tilknytning. Det gør man ved at ændre indsatsen for unge uden uddannelse under 30, så man indfører et uddannelsespålæg og opretter nyttejob. Og det gør man ved at ændre indsatsen for personer over 30 og unge med en uddannelse. Og samtidig går man ind og ændrer på den gensidige forsørgelsespligt for sammenlevende. Og det betyder altså, at ydelsescentret træffer afgørelser om samliv for kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25, og som er samlevende med en person på over 25 år. Det, som indstillingen er, beskriver og redegør for, er jo netop de initiativer, som der lovpligtigt er truffet afgørelser om i den nye reform, og som vi skal til at gå i gang med at implementere. Socialdemokraterne har tillid til, at forvaltningen og rådmanden selvfølgelig kan løfte den opgave. Og derfor kan Socialdemokraterne også tiltræde den indstilling, vi i dag behandler. Thomas Medom: Arbejdsløshed er spild af menneskers drømme. Og der er ingen tvivl om, at selvom der i Danmark er meget langt til sydeuropæiske tilstande, så har der været brug for en reform af kontanthjælpssystemet. Med reformen bliver det gjort meget tydeligt, at ret og pligt går hånd i hånd. Og der bliver både skubbet bagpå og hjulpet på vej, så flere kommer i uddannelse, og flere kommer i job. At unge uden for uddannelse og i uddannelse bliver ligestillet økonomisk er kun fair og rimeligt. Vi har i alt for mange år haft et ydelsesniveau, der gør det mere attraktivt at være på kontanthjælp frem for at være i uddannelse. Men jeg synes ikke, vi skal lægge skjul på, at reformen også bliver en omvæltning for nogen og et wake up -call for andre og også bliver hård kost for nogen. Der er jo ikke adgang til eksempelvis billige su-lån eller billige studieboliger, når man er på kontanthjælp. Så det er altafgørende, at både Aarhus Kommune og uddannelsesinstitutioner er i stand til løfte det store ryk-ind, der nu kommer på uddannelsesinstitutionerne. Og ja, det bliver en anden gruppe for nogle af de unge, der kommer ind på uddannelsesinstitutionerne. Man skal være i stand til at arbejde med nogen, der måske ikke har 1

2 den helt samme motivation, som man har været vant til rundt omkring på skolerne. Der skal opgraderes på pædagogik. Og der skal opgraderes på de forskellige fastholdelsesinitiativer i både kommune og i uddannelsesverdenen. Implementeringen af en ny stor reform kræver altid en hel masse ekstra af rigtig mange mennesker. Og medarbejderne på beskæftigelsesområdet har været igennem en hel del de seneste 15 år. Så de skal i hvert fald ikke være i tvivl om, at vi her i Aarhus Byråd fuldt ud er klar over, at folketinget endnu engang beder medarbejderne om rigtig meget. Men det er helt nødvendigt med en reform, der gør kravene tydeligere og giver nogle klare rettigheder. Vi noterer, at de ansatte har peget på, at visitation er særlig vigtig, så man rent faktisk får mulighed for at bruge de rettigheder, der knytter sig til de forskellige målgrupper. Indstillingen taler så også om en tydeligere visitation på baggrund af medarbejdernes ønske. Vi kan godt tænke os, at vi dykker endnu mere ned i, hvad det helt konkret betyder, når der skal være en endnu tydeligere visitation. Er det flere medarbejderressourcer? Eller er det opkvalificering af dem, der skal lave visitation? Eller hvad betyder det helt konkret? Det vil vi gerne lidt dybere ned i, i en udvalgsbehandling. Vi vil også gerne lidt tættere på i en udvalgsbehandling, hvad det nye job- og cv-værksted er for en størrelse. Er man allerede parat til at starte den første i første? Hvor mange medarbejdere og hvilken type kommer med? Og hvor bliver det egentlig rent fysisk placeret henne? I udvalgsbehandlingen vil vi også gerne have en vurdering af, om vi tror, at uddannelsesstederne i Aarhus er klar til det store ryk-ind, de formentlig kan se frem til at unge kontanthjælpsmodtagere. Den helt store opgave for ikke bare beskæftigelsesforvaltningen men for hele Aarhus Kommune bliver at få oprettet de nye nyttejob og ikke mindst få dem til at blive en succes, så vi undgår at komme tilbage til det, vi tidligere har set med en meget uhensigtsmæssig aktiveringstrædemølle. Grundprincippet om, at man skal yde for kunne nyde, er rigtigt. Og vi skal selvfølgelig så fokusere på i fællesskab at undgå, at det her kommer til at tage en masse rigtige stillinger og på den anden side bliver meningsløst. Men det grundlæggende i det er rigtig fornuftigt. Så kan det så også give mening at afsøge rammerne for, om det kan være andet end rent offentlige nyttejob. Men alt i alt en rigtig fin udmøntning af den lovgivning, som der var meget bred politisk opbakning til i folketinget. Vi glæder os til at dykke mere ned i nogle af de her konkrete spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Gert Bjerregaard: Der er ingen tvivl om, at vi står over for nye muligheder og nye (red. lyd mangler). 2

3 (red. lyd mangler) giver jo mulighed for, at de unge mennesker kan få en succes. Det stiller selvfølgelig også krav. Og i Venstre er vi jo helt på linje med, at hvis man skal have en kontanthjælp, så skal man også yde noget for sin kontanthjælp. Til en udvalgsbehandling ønsker vi i Venstre at få set på, hvor mange nyttejob, vi har nu her pr. første januar. Hvor mange er klar til, at man kan tage fat om? Hvad er mulighederne for at brede de her nyttejob yderligere ud i forhold til en virksomhedskontakt? Vi ser også frem til, at der nu bliver et ifølge indstillingen større rette netop mod virksomhederne og virksomhedskontakten. Og der bliver jo beskrevet i indstillingen, at der vil være et særligt team, som skal tage sig af virksomhedskonsulenter, der skal tage sig af den opgave. Hvor mange ekstra hænder har man ansat og vil ansætte i forhold til det? Hvad er det, vi ikke længere skal foretage i beskæftigelsesforvaltningen, vi nu laver et nyt sigte imod. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre under sidste års budgetdrøftelser pegede på, at der skulle en reform til, der gjorde op med den måde, vi så tingene på bagudrettet og tog hul på netop den del, der hedder ny reform omkring kontanthjælpssystemet. Vi tror på, at vi kan gøre rigtig meget for de penge, vi har inde i vores system i dag. Og vi tror ikke, det i sig selv er nok at lave nogle mindre justeringer og omlægninger for at få succes på det her område. Og derfor til udvalgsbehandlingen vil vi også gerne prøve at komme ned i maskinrummet og få en indsigt i, hvad det er, man i grunden allerede har gjort, og hvad det er, man står parat med her pr. første januar Der står i indstillingens beslutningspunkter, at beskæftigelsesforvaltningen vil gennemføre en evaluering af nyttejob-indsatsen om et år. En af de helt store og afgørende ting for, at den her reform får en succes, er, at vi har en sikkerhed for, at der kommer til at ske tilstrækkeligt på det her område fra starten af. Og derfor synes vi, det er alt for sent, at byrådet om et år skal have en evaluering på det her område. Vi har brug for, at man allerede kommer til byrådet efter et halvt års tid. Vi kunne forestille os, at de første seks måneder blev brugt, og der blev optaget de erfaringer, og at der så kom en egentlig afrapportering ved første byrådsmøde efter sommerferien. Så har vi også mulighed for at sætte ind i forhold til økonomi og retning i forhold til det budget, vi så skal lægge for Vi er bekymrede allerede fra starten af for, at vi har forberedt os nok på, at vi når i mål med den her indsats i Og derfor skal vores fokus også være under udvalgsbehandlingen at se på de mange tiltag, som vi har en forventning om, at man kan fremvise, at der allerede er lavet et markant retningsskifte på den måde, at man har tænkt beskæftigelse og uddannelse for unge kontanthjælpsmodtagere. Om det er fordi, man allerede har taget hul på det vi ved jo, at der har været henover 2013 en eksplosiv vækst i forhold til unge på kontanthjælp, at den nu så småt er ved at knække. Er det så fordi, man allerede har påbegyndt den her nye indsats? Eller er det af andre årsager? Det ønsker 3

4 vi også en indsigt i, så vi gør mere af det, der virker og ingenting af det, som overhovedet ikke virker. Rabih Azad-Ahmad: Jeg synes, det er en rigtig god indstilling i forhold til implementering af en kontanthjælpsreform, der kommer. Og der er ingen tvivl om, at det er på tide, at der kommer en reform, der sætter gang i noget, der skal gøre, at flere unge begynder at tage en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Vi skylder de unge, at vi sætter noget i gang, så de ikke bliver parkeret på kontanthjælp. Det, der også er godt ved indstilling, er, at den er nuanceret i forhold til både dem, der er uddannelsesparate og jobparate, og så selvfølgelig dem som der skal tages hånd om, hvor man sådan set opdeler dem og sætter fokus på den hjælp eller dem, der har mest brug for hjælpen. Jeg synes, det for eksempel er rigtig godt, at man vil tage fat i nogen af dem, der er langt fra arbejdsmarkedet i forhold til en koordineret sagsbehandler, som skal tage sig af at få dem tættere på arbejdsmarkedet. I forhold til nyttejob, der mener jeg faktisk også, det er rigtig godt, at man tager fat i de her unge. For hvis vi gerne vi have, at de unge ikke kommer til at miste hele deres erhvervsevne eller lysten til at komme i gang med en uddannelse, så skal det altså helst ske så hurtigt som muligt, og mens de har motivationen, lysten og den energi og det drive, der skal til for, at de kan tage en uddannelse eller komme i gang med beskæftigelse. Og der er jo selvfølgelig en del unge, der vil det. Det er bare at finde den rette vej. Det er at finde nogle nyttejob, som de til at starte med kan gå i gang med. Jeg synes, det er rigtig fint, at der bliver iværksat de her nyttejob. Det, jeg egentlig har et spørgsmål til, det er i forhold til de her job- og cv-værksteder. Hvordan har man tænkt sig, at de her skulle implementeres? Noget andet, jeg også lige har tænkt mig at spørge om, er for en ting er jo, hvad man skal gøre i forhold til de her nyttejob hvordan man har tænkt sig at skulle knytte det samarbejde og intensivere det samarbejde, der skal være også med det private arbejdsmarked i forhold til, at endnu flere jo kan være kommet i beskæftigelse og ikke mindst også i praktikpladser. For det er også noget af det, der nu engang skal til for, at de ligesom kan komme et skridt videre. Men alt i alt synes jeg, det er et rigtig godt og nuanceret forslag i forhold til implementering, der dels tager fat i dem, der kan være parate, og dem, som vi skal have tættere på arbejdsmarkedet. Så vi støtter op om det her. Vi er ikke sikre på, at en evaluering før, der er gået et år, vil have nogle målbare resultater, som vi kan bruge. Men jeg forstår godt, at Gert Bjerregaard fra Venstre gerne vil have, at vi selvfølgelig sætter turbo på. Og det vil vi selvfølgelig også gerne. Det er bare mere et spørgsmål om, hvorvidt man kan har noget målbart, som så kan bruges til også at intensivere det her arbejde. For det skal jo på den anden side heller ikke være så forhastet, at vi ikke kan nå at få noget ud af det, vi iværksætter. 4

5 Jette Jensen: Egentlig havde jeg tænkt mig at forholde mig til indstillingen, der jo handler om implementering af kontanthjælpsreformen. Men et par af de tidligere ordførere får mig alligevel til at sige noget, som måske i højere grad handler om selve reformen om kontanthjælp. SF s ordfører siger, at det kun er fair, at unge uden job og unge, der ikke er i uddannelse, bliver ligestillet med unge i uddannelse. Jeg havde så troet, at SF s ordfører vi sige, at SU en derfor skal forhøjes. Men nej, så handler det om, at kontanthjælpsmodtagere ikke have mere end en SU. Men vi ved jo alle sammen, at en SU ikke er tænkt som det, man skal kunne leve for. Derfor kan man tage SU-lån. Og derfor kan man som SU-berettiget have et job ved siden af. Det kan man ikke som kontanthjælpmodtager. Jeg synes, det er en træls tankegang, at unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse, skal straffes. Og jeg tror faktisk ikke på, at hele strafsystemet er det, der får unge til at gennemføre en uddannelse. Når det så er sagt, så vil jeg gerne prøve at forholde mig til selve implementeringen af kontanthjælpsreformen. Jeg er ikke vild tilhænger er nyttejob forstået, som de bliver i kontanthjælpsreformen, hvor der altså ikke er en sammenhæng mellem de timer, man arbejder, den ydelse man giver, og den ydelse man får. Hvis man begynder at udregne timelønnen for det arbejde, man skal udføre i nyttejob, så er det en meget lav timeløn. Og jeg synes faktisk ikke, det er i orden. Og når man så går ind og ser på vores egen implementering af nyttejob, så vil jeg opfordre til, at man i højere grad får sammentænkt de nyttejob, der måtte være, men nogle af de områder, som de unge kunne udvikle sig på. Nyttejob behøver ikke at være at tage ud og slå græsplænen eller vaske trappen for nogen. Det kunne også være at lave kulturaktiviteter. Det kunne være at lave aktiviteter inden for et af de områder, hvor man faktisk har en interesse og dermed være med til at anspore den eller de unge til at komme i gang med en uddannelse inden for området. Det kunne være, at vi valgte at sige, at nyttejob i højere grad skulle inspirere de unge til at komme i gang frem for at true dem til at komme i gang. Og det synes jeg jo godt, man kunne tænke over. En anden ting i indstillingen jeg kan se, at flere har hæftet sig ved job- og cv-værkstedet, og det har jeg nok også selv, og jeg tror, jeg har tænkt, at jeg ikke håber, at det bare er et sted, hvor unge skal lære at lave en jobansøgning, for er det det, så har jeg det lidt sådan, om man ikke kunne finde på noget andet. Det, jeg vil hæfte mig ved, er den del, der handler om ressourcerne til at føre det her ud i livet. Og her taler jeg om medarbejderressourcerne. Vi står med en gruppe medarbejdere, som i forvejen er pressede. Man kan også se det på den udtalelse, der ligger fra medudvalget. 5

6 Vi har to arbejdstilsynssager, der har givet påbud omkring de ansattes arbejdsvilkår. Og jeg er nødt til at spørger ind til, hvordan det er, vi sikrer, at de i forvejen pressede medarbejdere, der er på området her, ikke bliver yderligere pressede, ikke oplever det kæmpe pres, det vil give at skulle udføre noget, som der faktisk ikke er medarbejderressourcer til. Jeg hører, at det er noget, man kan løse med omorganisering. Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad det er for en omorganisering, man kan lave, som kan løse det problem, at der altså er for få hænder til at udføre arbejdet. Gert Bjerregaard: Nu er det jo op til SF s ordfører selv at svare. Men det er da klart, at det udsagn, Jette Jensen fremfører, hvis Venstre hører det rigtige i det, er, at man fint selv kan vurdere, når man er på kontanthjælp, hvornår man går i uddannelse, og hvornår man har tænkt sig at påtage sig et arbejde. Hvis det er sådan forstået, at det skal være op til den enkelte at gøre det. Så kan jeg kun sige, at det fuldstændig er misforstået. Er man en del af kontanthjælpssystemet årsagen kan være den ene eller anden så skal man være parat til at komme i arbejde gerne fra Venstre i uddannelse først, så man har de fornødne kundskaber til at kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Så der skal selvfølgelig være en tilpas styring på, at det sker. Og sker det ikke, så er det fint for Venstre. Så afleverer man sin kontanthjælp, og så finder man selv ud af, hvad man selv vil. Det er jo det frie valg. Så er vi til gengæld lige så betænkelige, som Jette Jensen er, i forhold til job- og cv-værkstedet. Vi har set nogle uheldige eksempler, og vi har ikke mindst også hørt om dem. Og det gælder for så vidt også, når man besøger A-kassen. Der er rigtig mange, der mener, at det at skrive en ansøgning, lærer man hurtigt, og at mange har færdigheden. Og vi håber, at en del af det her vil gøre, at man så ud fra at kunne skrive en god ansøgning også kan gebærde sig i forhold til samtaler, så man eventuelt bliver koblet op på mentorer, men at man i det hele taget har hele paletten med. Vi kunne også godt frygte, at man i bundtvis satte unge ind bagved en computer og skrev et cv ud, som man hurtigt kunne få bearbejdet, og så gik der en masse anden tid med, at man i bedste fald mødte om morgenen og så ikke foretog sig noget, der var relateret til netop at komme videre i uddannelse eller job. Og det er de nedslag, vi vil gå tæt på at følge i Hvilke typer af job der er jo beskrevet lidt af det, og vi har også hørt noget om det vi har behov for at få en hel fyldestgørende liste over, hvad man har tænkt, de her nyttejob er, og dermed også forberede os på, hvad vi yderligere ønsker at få ind i den her pallet. Jette Jensen: Jeg ved ikke, om Gert Bjerregaard hører det, han vil høre, eller om det er fordi, jeg udtrykker mig uklart. Jeg vil sige, at vi ikke har det sådan, at det er den unge selv, der skal bestemme, hvornår han eller hun vil have udbetalt kontanthjælp, eller hvornår han eller hun vil det ene eller det andet. Jeg talte alene for, at hvis man bruger nyttejob, så brug dem dog inden for nogle områder, der kan 6

7 motivere den unge til at søge en uddannelse. Altså, vælg nogle af de områder, der kan inspirere en ung eller få en ung i gang med noget i stedet for bare at sige: Lav dog noget. Rådmand Hans Halvorsen: Tak for en foreløbig god dialog om den her indstilling. Jeg vil lige prøve at koncentrere mig om selve indstillingen. Selve indstillingen går jo på, at byrådet beslutter, at beskæftigelsesforvaltningen i samarbejde med øvrige forvaltninger i Aarhus Kommune etablerer aftaler om nyttejob. Og det betyder jo omskrevet, at beskæftigelsesforvaltningen ikke kan løfte opgaven med at skaffe nyttejob, uden at alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune medvirker til det. Så kort kan det jo siges. Jeg har ikke nogen fyldestgørende lister. Der ligger i nogen fyldestgørende liste på nuværende tidspunkt over, hvad det er for nogle nyttejob, vi kan tilbyde de unge mennesker efter første januar. Det afhænger helt af de indmeldinger, vi får, fra de øvrige magistratsafdelinger, om den fælles opgave det er for Aarhus Kommune at løfte opgaven ved at tilbyde nyttejob til de unge mennesker, som skal have et nyttejob af 13 ugers varighed som udgangspunkt. Når det er sagt, så håber jeg meget på, at vi kan undgå at gøre nyttejob, som jo kan være et ganske udmærket redskab, gøre nyttejob til en ny aktiveringsfabrik, hvor vi bare aktiverer for aktiveringens skyld, fordi lovgivningen kræver. Jeg er sådan set enig med det, jeg hører, Jette Jensen siger. Kan vi finde job nu er vi altså på vej mod kulturby 2017, og der må vel også være job her, som de unge mennesker kan komme til at interessere sig for og dermed blive sporet ind på nogle job, hvor de kan se sig selv, men hvor de også efterfølgende kan komme i uddannelse. Men det afhænger igen helt og aldeles af de indmeldinger, vi får, fra de enkelte magistratsafdelinger. Hvor mange skal vi etablere? Vi forventer i begyndelsen af første halvår af 2014, at det er omkring cirka 400 nyttejob stigende nok op mod 800 nyttejob, når vi kommer i fuld implementering af det her. Så det er en stor opgave. Og som udgangspunkt er det det offentlige arbejdsmarked, der skal være med til at løfte den her opgave. Vi søger med lys og lygte mulighed på nuværende tidspunkt, om vi kan sprede det ud til også at omfatte private virksomheder. Jeg vil dermed også sige, at kan vi ikke det med lovgivningen i hånden, så vil vi selvfølgelig også her lægge vægt på praktikaftaler med private virksomheder, som kan gå ind og delvist erstatte nyttejob. Som loven er nu og der vil jeg da gerne lige kommentere noget af det, Jette Jensen siger så er det rigtigt, at der ikke er ligestilling imellem unge, der har nyttejob, på SU-lignende ydelse og unge mennesker, der kommer i uddannelse. Om det får flere til at gå i uddannelse, det tror jeg egentlig, det vil. Det kan vi jo se fra tidligere. Men det er fuldkommen rigtigt, at man ikke kan tjene noget ved siden af det beløb, man får små kroner når man er på en SU-lignende ydelse som ung kontanthjælpsmodtager. 7

8 Men det vigtigste er indholdet. Det vigtigste er, at vi får nogle tilbagemeldinger, som indstillingen siger, fra de øvrige magistratsafdelinger, og selvfølgelig også de økonomiske konsulenter, som er beskrevet i AT3 i indstillingen. Jeg ser frem til, og det kan vi jo nå i indeværende år, får en god drøftelse i beskæftigelsesudvalget, hvor jeg går ud fra, indstillingen bliver tilsendt her den 12. december, så sagen kan kommer tilbage til byrådet og forhåbentligt blive behandlet færdig på det sidste byrådsmøde inden jul nemlig den 18. december. Men der er rejst rigtig mange spørgsmål, og jeg glæder mig i hvert fald til at være med til at drøfte dem i udvalget. Gert Bjerregaard: Vi skal selvfølgelig bestræbe os på, at den udvalgsbehandling bliver klaret i næste uge, så vi kan få den med. Det har alle interesse i. Sideløbende har jeg en god opfordring til rådmanden: Gå endelig i gang. Gå endelig i gang med at se på de her 400 nyttejob. Og der er jo det, jeg hører inden efter det halve år, og derfor med netop det forslag, Venstre har stillet, kunnet det jo være passende, at vi lige satte fingeren ned og så, hvad vi havde nået. Man kunne også orientere et kommende beskæftigelsesudvalg allerede efter tre måneder, hvordan det går i forhold til det her. Jeg tror, alle også byrådet medlemmer er klar over, at det her bliver ekstremt svært at nå. Og derfor skal opfodringen også være: Lad os prøve og se, om vi kan brede det her ud, så det også bliver private virksomheder, det kommer til at tage del i det her. Vi når ikke kan jeg allerede røbe for byrådet at skaffe 400 job til sommerferien og stigende op mod 800, inden året er ude. Det tror jeg simpelthen ikke er muligt, uanset hvor dygtige de nye rådmænd på områderne bliver. Så en opfordring til, at man kigger andre steder hen end kun i det offentlige. Og til Jette Jensen, ja hvis man kan finde noget, der relaterer sig til et job, så ville det være rigtig godt. Når det ikke kan lade sig gøre, så er det vigtigt for Venstre at sige, at vælger man at have kontanthjælpen, så tager man selvfølgelig også del i det nyttejob, der bliver stillet til rådighed. Rådmand Hans Halvorsen: Nu kan jeg høre, Gert Bjerregaard er blevet synsk og siger, at vi ikke når det i 2014 og slet ikke det første halve år. Det tror jeg nu på, vi gør, hvis vi alle sammen bestræber os på at løfte den her opgave. Og det er hele byrådet. Det er alle magistratsafdelinger. Hele vejen rundt. Hvis vi virkelig lægger os an, så når vi også den her indsats. I forhold til evalueringen synes jeg ikke, det er afgørende, om vi vil evaluere efter tre måneder, et halvt år eller efter et år. Jeg tror, vi skal passe på med ikke at lægge os fast på, at vi skal evaluere lige præcis til et eller andet tidspunkt. Derimod vil jeg gerne tage Gert Bjerregaards bemærkninger om, at det nye beskæftigelsesudvalg løbende følger det her. Det vil være en hel klar opgave for et kommende beskæftigelsesudvalg at følge det her og løbende diskutere og løbende kan tilpasse sammen med forvaltningen, om vi kan gøre noget, hvad vi kan gøre, og hvordan og hvorledes vi kan ændre det. Det er en klar politisk opgave for et nyt beskæftigelsesudvalg. Borgmesteren: 8

9 Godt. Sagen er sendt til behandling i Beskæftigelsesudvalget. 9