SKITSPROJKT IDOPLÆG TIL NY IDARSLUND Leroy Design A/S Arkitekter & Designere MAA All rights reserved juli 2015 paul@leroy.dk www.leroy.dk tel +45 40 71 71 09
ANALYS AF LOKALPLAN OG ORORDND GNRLL HLHDURDRINGR I Lokalplan 400-22 er byggefelterne for Ny idarslund udlagt i en konveks hesteskoform, der åbner op mod sydvest og ned mod Præstø Fjord og Marjatta. Landskabet er svagt kuperet og kulturlandskabet erkendetegnet ved afgrænsninger og levende hegn, der har retlinede spor fra matrikelskel, der er opstået efter Stavnsbåndets ophævelse 1788. Området gennemskæres af Orup Bæk, der slynger sig igennem matriklerne. indbyvold-gårdlængen og tilhørende mur mod Præstøvej i kalksten er klassificeret som bevaringsværdige med arkitektonisk Save-værdi 5 (middel) og kulturhistorisk værdi 3 (høj). Muren er gennembrudt 2 steder, murkrone er afdækket af nyere teglsten og den oprindelige portindkørsel i staldlængen er skæmmet af nyere tilbygning. På længere sigt [og hvis der kan findes særlige midler til støtte hertil], bør den oprindelige indkørsel fra indbyholtvej retableres, mure genopføres og tag udskiftes. Der er ikke umiddelbart nogen begrundelse for at skabe adgang til nye boliger via gårdspadsen med indkørsel fra Præstøvej. I stedet foreslås at nye boliger benytter eksisterende indkørsel fra indbyholtvej. t markant og bevaringsværdigt element, som ikke er nævnt i Lokalplanen er stensætningen fra staldlængen og parallelt med indbyholtvej og den høje træbeplantning, der skærmer mod vejen. Dette element bør forlænges mod øst og danne en naturlig ryg og værn mod vejen. Denne beplantning vil være med til at forstærke det karakteristiske slyngede forløb af indbyholtvej. På indersiden af denne beplantning udlægges ny smal adgangsvej på nordsiden af eksisterende og ny bebyggelse. Dette vejforløb afsluttes i den cirkulære parkering. Som byggefeltet er udlagt vil det gennemskære eksisterende hegn og allérum. Den eksisterende beplantning af høje træer bør bevares i støst muligt omfang, således at beplantning står helt tæt på ny vej. Ny afskærmende beplantning bør plantes som afskærmning mod de 4 enfamiliehuse på Præstøvej. Kerneområdet som er centret for den valgte hesteskoform savner i dag et indhold. Fokalpunktet bør beplantes med kirsebærtræslund eller blommetræer, som har høje stammer, således at udsigten mod syd bevares. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at rensningsanlæg afskærmes mod nord med naturlig beplantning. I valget af materialer på belægninger, belysning, udendørsinventar bør der vælges holdbare materialer, som ikke giver associationer til institutionsbyggeri. Store flader med sf-sten bør undgås, og istedet benyttes grus, perlesten og brosten i granit.
NY IDARSLUND SITUATIONSPLAN N P A U L Projekt: 410 Tegning: 001 Sign.: PAL L R O Y paul leroy -mail paul@leroy.dk www.leroy.dk Arkitekter og Designere Dato: 25.07.15 Revision: Mål 1 : 1000
GOMTRI Grundformen er et udsnit af en hesteskoform i byggefeltet, der er defineret af Lokalplanen. Formen etableres ved et retlinet orthogonalt midterfelt og 2 vinklede sidepartier. KONSTRUKTION Konstruktion er baseret på et søjlesystem og afstivende og evt. bærende skillevægge. Konstruktion følger det rationelle gridsystem.. Det gælder også for tagkonstruktion. TKNISK INSTALLATIONR and-, afløbs-, varme-, el.- og ventilationsinstallationer er koncentret og optimeret i bygningens midterzone og følger det rationelle lineære og orthogonale system. Alle vådrum følger dette system og kan være præfabrikkerede. ANTROPOSOFISK RUMOPLLS ariationen og det "blødere" antroposofiske formsprog skabes i ikke-bærende facadepartier og lette indvendige vægge og lofter, således at denne kvalitet kan etableres uden at belaste byggesum ekstraordinært.
ARALR Bolig A Bruttoetageareal 43 m2 Bolig G Bruttoetageareal 43 m2 Bruttoetageareal 830 m2 Bolig B Bruttoetageareal 45 m2 Bolig H Bruttoetageareal 45 m2 A B G H Bolig Bruttoetageareal 33 m2 Bolig I Bruttoetageareal 32 m2 D F I J K L Boliger bruttoetageareal 438 m2 Bolig D Bruttoetageareal 34 m2 Bolig J Bruttoetageareal 32 m2 Bolig Bruttoetageareal 32 m2 Bolig K Bruttoetageareal 34 m2 Bolig F Bruttoetageareal 32 m2 Bolig L Bruttoetageareal 33 m2 Fælles bruttoetageareal 392 m2
PLAN 1 : 250 op D U O1 O2 N M L Q P R1 R2 U ned A S U G F H U W S ned I K J T T B STUPLAN A. Byggefelt i hht. Lokalplan B. Tagudhæng. Terrasse med brostensbelægning D. Indgangsparti. indfang, Garderobe / sofabænk F. Køkken som centralt samlingspunkt G. Kerne og køkkenø med højskabe, køl, frys, installationer, vask og opvaskemaskine H. Kerne og køkkenø med højskabe, pejs, ovn, installationer, kogezone og emfang I. Spisezone J. Opholdsstue K. Ovenlys m. motoriseret åbning og solgardin L. Handikap/gæstetoillet M. Byggers/garderobe N. Depot med udslagsvask O1. Teknik / depot O2. Trappe op til loftrum og ventilationsteknik P. agtlokale og medicinskab Q. Personale bad og toilet R1. Personalekontor R2. Gruppekontor m. lille mødefacilitet S. Decentral køkkenfacilitet T. Opholdszone U. Boliger med plant loft h. 250 cm og indbyggede loftskinner til lift. Boliger med skrålofter mod facader W. Indvendig kældertrappe X. askekælder 21 m2 netto Y. Teknikkælder til jordvarmeanlæg mm. 36 m2 netto X Y op op KÆLDRPLAN 0 1 2 3 5 meter
BOLIG D Bruttoetageareal 34 m2 Mål 1:100 A F Ø 200 cm B D H G K I L J K N M A. Gangareal B. Garderobeskabe til loft. Knagerække D. andret loft højde 250 cm o.fg.. Skrå lofter med større højder F. Badeværelse, handikapvenligt 2,20 x 2,50 m, andret loft 250 cm. vt. præfabrikkeret G. Seng 203 x 91 cm H. Arbjedsbord med hylde/reol I. æghængt sengebord J. Glasparti, evt. med skydedør K. Lukket facadeparti L. Terrasse M. Tagudhæng N. Belægningskift brosten til græs 0 1 2 3 5 meter
FAAD 1 : 250 B A D F A. Asfaltpap med plankedækning B. Stort tagudhæng med indbygget skjult tagrende. Skorstene D. Ovenlys med varmereflektrende glas. vt. påbyggede solceller i format som ovenlys F. Tilbagetrukne glaspartier faste og gående og lukkede facadepartier
PRINIPSNIT 1 : 200 D A F G 25,00 B 6477 2260 2500 A. Asfaltpap med plankedækning B. Stort tagudhæng med indbygget skjult tagrende. Skorstene D. Langsgående tagrem på søjler. Tilbagetrukne glaspartier faste og gående og lukkede facadepartier F. Skrålofter G. Loftrum med ventilationsinstallationer 0 1 2 3 5 meter
RFRN PHOTOS Længebyggelse med tilbagetrukket facade Asfaltpap med plankedækning Stort markant spidst tagudhæng Kirsebærtræslund som fokalpunkt i bebyggelsesplanen Interiør med træbeklædning
SUMMARISK BSKRILS AF ARKITKTONISK ID OG STOFLIGHD Bebyggelsens form er skabt af et midterparti med fællesfunktioner og 2 mere eller mindre identiske og spejlvendte sidepartier med boliger og decentrale køkkener og opholdszoner. For at opnå den buede hesteskoform er sidepartier vinklet i forhold til midterpartiet. Midterpartiet størrelse kan variere alt efter pladskrav til fælles funktioner. ariationer af boliger i sidepartierne skabes ved at etablere en regulær bærende struktur under et stort tag med udhæng. Under det store tag kan den lodrette klimaskærm bugte sig i variende linier. Boligernes størrelse kan dermed varieres idet den lodrette facade kan rykkes ind eller ud. Den lodrette klimaskæm er tænkt som en serie af lodrette felter af variende bredder. Sidepartpierne afsluttes med decentrale køkkener og opholdszoner, der ligeledes kan varies i størelsen ved modulation i facadelinierne. Selve formgivningen af bygningen søger at tage højde for en rationel/økonomisk totalentrepriseproces med et robust design som hovedanslag. Konstruktion og tekniske installationer er alle opbygget i rationelt system, men selve den rumlige oplevelse varieres ved ikke bærende vægge, facader og lofter. Tagbeklædning skal i henhold til Lokalplan udføres i tagpap. Den foreslås udført som asfaltpap med plankedækning for at skabe markante vandrette bånd. Det store tagudhæng er med til at skærme mod solens direkte stråler. Den lodrette facade er tænkt som glaspartier med skydedøre i sorteloxeret aluminium og faste fyldningspartier alt efter ønsket om udsigt kontra indblik. Mod syd er boligerne udført med skrålofter, uden for installationszonerne. På nordsiden af gangarealer etableres 4 boliger med indbygggede loftskinner for evt. senere montage af elektrisk personlift. Fællesområder og gangarealer kan aflukkes med døre eller blot stå åbne. Loftrummet i teknikzone og nordsiden benyttes til ventilations- og varmeteknik med adgang fra loftlem.