Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Resume...2 Baggrund...3 Projektbeskrivelse...3 Økonomi...3 Projektgrupper...3 Definition...4 Fald...4 Målsætning...5 Formål...5 Mål / resultater...5 Succeskriterier...5 Projektplan...6 Projektets gennemførelse...7 1. Vidensformidling / vidensdeling...7 2. Risikoanalyse...7 3. Faldregistrering...8 4. Pjece...9 Konklusion...11 De samlede anbefalinger...11 Perspektivering af projektets resultater...12 Overdragelse...12 Bilagsoversigt...13 Litteraturliste...13 Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 1
Resume I løbet af efteråret 2002 var der flere beboere på Solbjerghaven, der faldt og kom til skade med store tab til følge i form af f.eks. knoglebrud, smerter samt tab af funktionsevne. Sådanne fald er desuden forbundet med meget store økonomiske udgifter for det offentlige. Af disse grunde blev projektet påbegyndt med henblik på at reducere antallet af fald, specielt fald med alvorlige konsekvenser. Projektet har været et tværfagligt samarbejde mellem Plejecentret Solbjerghaven og Genoptræningscenteret på Skovgården (fra 1. januar 2007 Furesø Kommunes Genoptræningscenter). Projektet Forebyggelse af fald på Plejecentret Solbjerghaven fandt sted i perioden september 2004 til juni 2007. Projektet var delt i fire dele 1) øget viden om forebyggelse af fald, 2) risikoen for fald hos den enkelte beboer, 3) faldregistrering, 4) udarbejdelse af to pjecer Forebyggelse af fald, en pjece til pårørende og en pjece til nyansatte på Solbjerghaven. Som led i disse dele er diverse arbejdsopgaver ændret og tilføjet. Viden om faldforebyggelse er generelt øget, og der er lavet en Faldmappe, der indeholder noter fra undervisning, diverse skemaer og vejledninger. Faldmappen findes i alle afdeling på Solbjerghaven. For den enkelte beboer er der foretaget vurdering af risiko for fald, der er omsat til daglig brug i plejen. Der er foretaget faldregistrering, der tydeliggør årsager til fald, og der er indsamlet information, der har ført til ny viden og nye arbejdsrutiner. Der er udarbejdet to pjecer om faldforebyggelse, en til pårørende og en til nyansatte på Plejecentret Solbjerghaven. Antallet af fald på Plejecentret Solbjerghaven er på denne måde forebygget og minimeret, specielt er antallet af fald med alvorlige følger blevet minimeret. Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 2
Baggrund I løbet af efteråret 2002 var der flere beboere på Solbjerghaven, der faldt og kom til skade med store tab til følge i form af f.eks. knoglebrud, smerter samt tab af funktionsevne. Til samarbejdsmødet december 2002 mellem Solbjerghavens ledelse og terapeuterne fra Genoptræningscenteret havde terapeuterne, som aftalt på tidligere møde, lavet et oplæg vedr. forebyggelse af fald. Der var bred enighed om at forsøge at reducere antallet af faldepisoder på Solbjerghaven og følgerne heraf. Sådanne fald er desuden forbundet med meget store økonomiske udgifter for det offentlige. Af disse grunde blev der taget initiativ til projektet Forebyggelse af fald på Plejecentret Solbjerghaven med henblik på at reducere antallet af fald, specielt fald med alvorlige konsekvenser. Projektet har været et tværfagligt samarbejde mellem Plejecentret Solbjerghaven og Genoptræningscenteret på Skovgården (fra 1. januar 2007 Furesø Kommunes Genoptræningscenter). Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse tager udgangspunk i Værløse Kommunes Projektarbejdsform & Projektmodel samt Projektmodel for Furesø Kommune, som kommunen anbefaler anvendelse af ved tværgående opgaver. Økonomi Der har ikke været tilført økonomiske eller personalemæssige ressourcer til dette projekt. Det har derfor bevirket, at projektet har strakt sig over en meget lang periode. Projektets gennemførelse har været meget afhængig af, at nøglepersoner for projektet har været de samme gennem hele forløbet. Projektet ville have været afviklet hurtigere og mere effektivt, hvis der havde været tilført ekstra personaleressourcer. Projektgrupper Projektet er organiseret således: Styregruppe / Projektejer Leder af Plejecentret Solbjerghaven Merete Kreibjerg og Leder af Genoptræningscenteret Skovgården Lene Schougaard Højer. Samt fra Plejecentret Solbjerghaven Ulla Thanning, Lene Østergård / Eva Larsen, Lone Nicolaisen / Katharina Markussen samt fra Genoptræningscenteret Jette Holm Jørgensen (kun i første halvdel af projektet) og Anne Kehlet Nielsen. Sidstnævnte er også ansvarlig for projektets helhed og sekretær for projektet. Tre Projektgrupper Gruppe 1: Udformning af skema og vejledning til risikovurdering. Gruppe 2: Udformning af skema og vejledning til faldregistrering. Gruppe 3: Udformning af pjecer. Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 3
Definition Fald Et fald 1 er en hændelse, hvorved en person uden selv at ville det, lander på underlaget. Denne definition er blevet konkretiseret til brug ved dette projekt således: På Solbjerghaven registrerer vi fald, når beboeren falder ned på gulvet og befinder sig enten liggende, siddende eller liggende på knæ, fra stående glider på gulvet fra stol/seng sætter sig ved siden af stolen snubler over hjælpemiddel f.eks. rollator og falder på gulvet. 1 Forebyggelse af fald hos ældre, 28. august 2002, Marianne Kirchhoff & Marianne Schroll, Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 4
Målsætning Målsætningen består af formål, mål/resultater samt succeskriterier. Formål Projektet udføres mhp. at forbygge fald på Plejecentret Solbjerghaven. Mål / resultater Projektet gennemføres ved at have øget viden om forebyggelse af fald ved at - afvikle et undervisningsforløb for medarbejdere på Solbjerghaven - forskellige arbejdsgrupper arbejder med risiko, faldregistrering samt pjece - informere alt plejepersonale løbende om projektet - samle alt materiale i en faldmappe, der findes i hver afdeling taget højde for risikoen for fald hos den enkelte beboer ved at - udarbejde et arbejdsredskab til at vurdere risiko for fald (risikovurderingsskema samt skema til udregning af Calcium og D-vitamin indtag pr. døgn) - foretage risikoanalyse på alle beboere - systematisere denne viden til dagligt brug i plejebog / plejekort foretaget en faldregistrering ved at - udarbejde et skema til faldregistrering - foretage faldregistrering i en periode på ½ år - bearbejde det indsamlede materiale - præsentere resultatet af faldregistreringen for plejepersonale på Solbjerghaven - omsætte resultater / ny viden fra faldregistreringen til rutiner i plejen udarbejdet to pjecer Forebyggelse af fald, en til de pårørende og en til nyansatte. Pjecerne skal uddeles til pårørende og nyansatte på Plejecentret Solbjerghaven. Succeskriterier Succesen for projektet skal måles ved at viden om faldforebyggelse generelt er øget gennem undervisning, gruppearbejde samt information der er lavet en faldmappe, der findes i hver afdeling der er udformet et arbejdsredskab til at belyse risikofaktorer for den enkelte beboer (skema til risikoanalyse, skema til udregning af Calcium og D-vitamin indtag pr. døgn samt en vejledning) vurdering af risiko for fald hos den enkelte beboer er foretaget og omsat til dagligt brug i plejebog / plejekort der er udformet et skema (værktøj) til faldregistrering samt vejledning der er indsamlet og bearbejdet data, der tydeliggør årsager til fald Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 5
der er indsamlet information, der kan føre til ny viden / nye arbejdsrutiner antallet af fald er blevet minimeret, specielt fald med alvorlige følger der er udarbejdet to pjecer om faldforebyggelse, der skal gives til pårørende og nyansatte på Plejecentret Solbjerghaven. Projektplan Der er udarbejdet en køreplan / milepælsplan for projektets fire indsatsområder: 1. Vidensformidling / vidensdeling 2. Risikoanalyse 3. Faldregistrering 4. Pjecer. Planen er løbende blevet opdateret under projektets gang. Se bilag 1 - Køreplan Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 6
Projektets gennemførelse 1. Vidensformidling / vidensdeling Der har været afholdt undervisning i alt fem gange af 3 timers varighed: 2. november 2004 for plejepersonale i Bofællesskab 1 9. november 2004 for plejepersonale i Aflastning / Daghjem 16. november 2004 for plejepersonale i Bofællesskab 2 25. april 2006 for nyansat personale 17. maj 2006 for nyansat personale. Undervisningen blev forberedt af og varetaget af fysioterapeut Anne Kehlet Nielsen fra Genoptræningscenteret. Undervisningsmaterialet bestod af: Definitioner - bilag 2 Forebyggelse af fald noter til undervisningen bilag 3 Balancecirklen bilag 4 Undervisningsmaterialet er sat ind i den faldmappe, der findes i hver afdeling. I faldmappen samles alt materiale vedrørende forebyggelse af fald på Plejecentret Solbjerghaven. Evaluering Ved en gennemgang af balancecirklen (bilag 4) satte ovennævnte undervisning fokus på de mange faktorer, der ofte samtidig spiller ind, når fald skal forebygges. Personalegruppen havde allerede tidligere arbejdet med at forebygge fald, men undervisningen skabte bevidsthed om, at det er nødvendigt at arbejde mere målrettet og systematisk med dokumentation af risikofaktorer og årsager til fald. Plejegruppen blev også gennem undervisningen bevidst om vigtigheden af at samarbejde med de pårørende, således at risikomomenter i dagligdagen minimeres hurtigst muligt, f.eks. ved indkøb af hoftebeskyttere, justering af briller og tilpasninger i boligen. Undervisningen bør gentages med jævne mellemrum for nyansat personale. 2. Risikoanalyse Gruppe 1 skulle stå for udformning af skemaer og vejledning til risikovurdering. Gruppen bestod af Bente Christiansen og Ulla Thanning (Bo1), Jette Stjernstrøm (Bo2), Lone Nicolaisen (daghjem/aflastning) samt Anne Kehlet Nielsen fra Genoptræningscenteret. Kommissorium: Se bilag 5. Der blev afholdt fire møder. Skema til risikoanalyse (bilag 6) samt Udregning af Calcium og D- vitamin indtag pr. døgn (bilag 7) blev udarbejdet, afprøvet i afdelingerne og derefter tilrettet. Der blev udformet en vejledning til risikoanalyse (bilag 8). Materialet er sat ind i den faldmappe, der findes i hver afdeling. Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 7
Der blev i løbet af år 2005 og 2006 lavet risikoanalyser på alle beboere, og der er foretaget forskellige ændringer hos de beboere, hvor det viste sig, at der var en betydelig risiko for fald. Følgende ændringer og tiltag blev på det tidspunkt sat i værk også i et samarbejde med de pårørende: hoftebeskyttere mere hensigtsmæssige sko synskontrol og ændring af briller. Alle dobbeltslebne briller er udskiftet med enkeltslebne mere hensigtsmæssigt tøj bedre indretning af boligen, færre møbler, klare ganglinier, de rigtige hjælpemidler er til stede, medicinjustering Kalk + D-vitamin tilbydes alle beboere fokus på kost og væskeindtag fokus på fysisk aktivitet terrassearealet er blevet ændret så tilgængeligheden er øget samt indrettet, så risiko for fald er minimeret. Evaluering af Skema til risikoanalyse Skemaet har givet et godt overblik over hvor omfangsrigt faldrisiciene er. Imidlertid har det været svært for personalet at beskrive de aktuelle observationer af risikofaktorer i skemaet. Det, der har voldt problemer, har været, at skemaet er for uoverskueligt og med mange fagudtryk. Endvidere har den medfølgende vejledning ikke kunnet bruges til støtte. Personalet oplever, at det er svært at omsætte daglige observationer til skemaform. Skemaet er et nyt arbejdsredskab, som i en bearbejdet form skal bruges. Det er ikke implementeret at arbejde systematisk med risikovurdering baseret på dette skema. Skema og vejledning skal bearbejdes og omformes, så de er mere brugervenlige og lettere for plejepersonalet at arbejde med. Bearbejdningen skal gøres efter projektet er afsluttet (se bilag 15 Overdragelsesdokument). 3. Faldregistrering Gruppe 2 skulle stå for udformning af skema og vejledning til faldregistrering. Gruppen bestod af Susanne Nielsen og Ulla Thanning (Bo1), Susi Klitgaard (Bo2), Katharina Markussen (daghjem/aflastning) samt Anne Kehlet Nielsen fra Genoptræningscenteret. Kommissorium: Se bilag 9. Der blev afholdt tre møder. Skema til registrering af fald blev udarbejdet, afprøvet i afdelingerne og derefter tilrettet (bilag 10,1). Der blev udformet en vejledning til registrering af fald (bilag 10,2). Materialet er sat ind i den faldmappe, der findes i hver afdeling. Der blev indsamlet data om konkrete fald i et halvt år fra 1. september 2005 til 28. februar 2006. Medvirkende i undersøgelsen var beboere i 16 plejeboliger, 4 aflastningsboliger samt borgere i 12 daghjemspladser. Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 8
De data, der blev indsamlet, var: Antal fald, tilknytning til afdeling, tidspunkt for faldet, hvor faldene skete, hvad der skete, hvad der kunne være gjort anderledes for at forebygge faldet, hvordan borgeren kom op efter faldet samt beboerens sædvanlige funktionsniveau. Efterfølgende er disse data om de konkrete, registrerede fald bearbejdet af fysioterapeut Anne Kehlet Nielsen. Resultaterne fremgår af bilag 11. De vigtigste konklusioner på skemaundersøgelsen Registrering af fald er der skete 42 fald fordelt på 15 personer borgeren faldt oftest uovervåget i egen bolig (57 %). faldene skete jævnt fordelt i dag- og aftenperioden faldene er registreret jævnt i hele institutionen, der ses ikke overvægt i en af afdelingerne der sker flest fald om fredagen i ca. halvdelen af tilfældene (53 %) skete ingen skade der skete knoglebrud i to tilfælde (5 %) plejepersonalet har i rubrikken Forebyggelse hvordan kan gentagelse undgås? hyppigst foreslået bedre fodtøj og tættere overvågning af beboerne ved deres vurdering af en fremadrettet forebyggelse borgeren blev for det meste hjulpet op af to hjælpere. Lift bør bruges, når beboeren skal hjælpes op efter fald, så arbejdssikkerheden respekteres. Registrering af fald har medført, at personalet er blevet mere opmærksomme på forebyggelse af fald. Registrering af fald har givet anledning til, at personalet har reflekteret over, hvad der skete, da beboeren faldt, og hvordan faldet evt. kunne være forebygget. Resultaterne blev præsenteret for personalet på Solbjerghaven den 20. juni 2006. Evaluering af Skema til registrering af fald Skemaet har været let at udfylde og vejledningen har været fyldestgørende. 4. Pjece Gruppe 3 stod for udformning af de to pjecer. Gruppen bestod af Eva Larsen (Bo2), Ulla Thanning og Susanne Nielsen (Bo1) samt Anne Kehlet Nielsen fra Genoptræningscenteret. Kommissorium: Se bilag 12. Der blev afholdt to møder. Pjecen Forebyggelse af fald til pårørende (bilag 13) samt Forebyggelse af fald til nyansat personale (bilag 14) blev sendt til høring i afdelingerne i uge 11 i år 2007 og herefter godkendt på personalemøde i april 2007. Evaluering af pjecerne: Generelt reagerer de pårørende med meget stor forståelse for de anbefalinger, vi giver i pjecen og samarbejder særdeles positivt med personalet om størst mulig forebyggelse af fald. Det er også Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 9
vurderingen, at pjecens anvendelse ved indflytnings-samtalen har reduceret de misforståelser, der ofte kan forekomme i relation til hensigtsmæssig møblering af boligen for faldtruede borgere. Pjecen til de ansatte bevirker, at personalet reagerer tidligt på risiko for fald, ofte allerede ved indflytnings-samtalen. Pjecen bruges i det daglige også af personalet som en huskeseddel og en vejledning i forebyggelse af fald. Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 10
Konklusion Plejepersonalet er i forløbet blevet bevidst om, at det er hensigtsmæssigt at arbejde systematisk med emnet faldforebyggelse samt med dokumentation herom. Alt materiale (undervisningsmateriale, skemaer, vejledninger, pjecer, m.m.) vedrørende forebyggelse af fald er samlet i faldmapperne, der findes i hver afdeling. Projektet har ved en faldregistrering klarlagt antal fald, tilknytning til afdeling, tidspunkt for faldet, hvor faldene skete, hvad der skete, hvad der kunne være gjort anderledes for at forebygge faldet, hvordan borgeren kom op efter faldet samt beboerens sædvanlige funktionsniveau. De vigtigste konklusioner på skemaundersøgelsen Registrering af fald er, at der skete 42 fald fordelt på 15 personer, borgeren faldt oftest uovervåget i egen bolig (57 %), der skete knoglebrud i to tilfælde (5 %), plejepersonalet har hyppigst foreslået bedre fodtøj og tættere overvågning af beboerne ved deres vurdering af en fremadrettet forebyggelse. Projektets konklusioner er i øvrigt udformet som et antal konkrete anbefalinger nedenfor, der enkeltvis og samlet kan medvirke til minimering af fald, specielt fald med alvorlige følger. Skemaer og øvrige resultater er i stor udstrækning blevet implementeret på Solbjerghaven under projektets forløb. De få anbefalinger, der ikke er implementeret ved projektets afslutning, er mærket med * og nævnt i overdragelsesdokumentet (bilag 15). De samlede anbefalinger Projektet har mundet ud i et antal anbefalinger i forhold til den enkelte beboer, de pårørende, arbejdsopgaver samt for personalet. Disse anbefalinger er: Den enkelte beboer: beboere på Solbjerghaven skal tilbydes Kalk + D-vitamin for at forebygge knoglehenfald beboere, der kan affinde sig med at bære hoftebeskyttere, skal opfordres til at købe to par. Pleje-personalet vejleder i hvilken type hoftebeskyttere, der skal indkøbes i det enkelte tilfælde beboerens medicin skal gennemgås med egen læge ved indflytning og løbende, så uønskede virkninger, der kan føre til fald, minimeres beboerens syn og briller skal vurderes ved indflytning beboerens behov for hjælpemidler skal vurderes en gang om måneden på det tværfaglige møde. De pårørende: pjecen Forebyggelse af fald skal udleveres til og gennemgås med de pårørende ved indflytningssamtalen. Arbejdsopgaver: risikovurdering for fald skal foretages ved indflytning og herefter mindst en gang årligt * Skema til risikoanalyse og vejledningen hertil skal bearbejdes og omformes, så de er mere brugervenlige og lettere for plejepersonalet at arbejde med Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 11
* det reviderede Skema til risikoanalyse skal implementeres således, at skemaet kommer til at indgå som et arbejdsredskab i Solbjerghavens plejebog for den enkelte beboer * nyt personale skal undervises i faldforebyggelse, så der konstant er fokus på de mange faktorer, der spiller ind, når fald skal forebygges alt materiale vedrørende forebyggelse af fald samles i faldmapperne, der findes i hver afdeling. For personalet: pjecen Forebyggelse af fald skal udleveres til og gennemgås for alt nyt personale lift bør bruges, når beboeren skal hjælpes op efter fald således, at plejepersonalet ikke får arbejdsskader, når de skal hjælpe en beboer, der er faldet. Perspektivering af projektets resultater Efter projektets formelle afslutning er der gjort en væsentlig observation pr. november 2007. Der sker desværre stadig fald på plejecentret Solbjerghaven det kan aldrig helt undgås. Men der har ikke været faldulykker med voldsomme skader så som knoglebrud i de sidste 1½ år. Dette tilskrives projektets fortsatte gennemførelse i det daglige arbejde på plejecentret, hvilket er meget tilfredsstillende for både beboerne, de pårørende og for personalet. Det er uden for enhver tvivl, at denne reduktion af knoglebrud er forbundet med meget væsentlige økonomiske besparelser for det offentlige. Der ses derfor at være et stort potentiale for både velfærdsforbedringer for den enkelte, som optimeringer for det offentlige ved iværksættelse af faldforebyggelse i denne type af beboelse - plejehjem for demente - men vil givetvis kunne udbredes til andre boformer for ældre medborgere med samme gode virkning. Overdragelse Projektet er formelt afsluttet, men der er dog nogle områder, der enten ikke er helt færdiggjorte eller som skal foretages. Det drejer sig om følgende: fortsættelse af de arbejdsopgaver og rutiner, der allerede er iværksat som led i projektforløbet planlægge og indkalde til undervisning af nyansat personale i forebyggelse af fald Skema til risikoanalyse skema og vejledning skal bearbejdes og omformes, så de er mere brugervenlige og lettere for plejepersonalet at arbejde med. Skema til risikoanalyse skal implementeres, således at skemaet kommer til at indgå som et arbejdsredskab i Solbjerghavens plejebog for den enkelte beboer. Overdragelsesdokument: Se bilag 15. Denne rapport over projektet sendes følgende i Furesø Kommune: Social- og Sundhedsforvaltningens direktør Niels Milo Poulsen Sundheds- og Forebyggelsesafdelings Sundhedschef Gitte Ammundsen Ældreafdelings Ældrechef Annelia Jensen Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 12
Bilagsoversigt Bilag 1 Køreplan Faldforebyggelse Bilag 2 Definitioner Bilag 3 Noter til undervisning Bilag 4 Balancecirklen Bilag 5 Kommissorium - risikovurdering Bilag 6 Skema-risikoanalyse Bilag 7 Udregningsskema-Kalk og D-vitamin Bilag 8 Vejledning-risikoanalyse Bilag 9 Kommissorium - faldregistrering Bilag 10 Skema til registrering af fald+vejledning Bilag 11 Resultater af faldregistrering Bilag 12 Kommissorium - pjece Bilag 13 Pjece til pårørende Bilag 14 Pjece til nyansatte Bilag 15 - Overdragelsesdokument Litteraturliste Titel Forfatter År Calciumoversigt 2003 Lene S Mortensen (overlæge, ph.d) 2003 Fald og synkope Finn Rønholt Hansen, Claus Moe og Marianne Schroll 2004 Faldforebyggelse blandt ældre i København København SUND BY 1998 Faldforebyggelse i Fyns Amt. Leveråd. Træningskatalog. Procedurer og skemaer. Afd. læge Jens Lauritsen, Initiativ for Ulykkesforebyggelse, Fyns Amt 2001 Forebyggelse af fald hos ældre statusartikel Marianne Kirchhoff & Marianne Schroll 2002 Furesø Kommune. Plejecentret Solbjerghaven & Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Dec 2007. 13