Pressemeddelelse Oktober 2013 H.K.H. KRONPRINSESSE MARY IGANGSATTE NYT SUNDHEDSPROJEKT OG UDDELTE LEGATER Kronprinsessen besøgte daginstitutionen Koglehuset i Holstebro og igangsatte sundhedsprojektet Fra viden til vaner, et nyt samarbejde mellem Børnehjertefonden, Hjerteforeningen og Holstebro Kommune Efterfølgende uddelte Kronprinsessen Børnehjertefondens forskningslegater i Musikteatret Holstebro Billeder vedhæftet Børnehjertefonden, Hjerteforeningen og Holstebro Kommune bekæmper ulighed i sundhed Der var masser af forventningsfulde børn og voksne til stede, da H.K.H. Kronprinsesse Mary i dag igangsatte et nyt samarbejdsprojekt mellem Børnehjertefonden, Hjerteforeningen og Holstebro Kommune. Fremover skal en af landets største NGO er med en massiv viden og erfaring inden for sundhedsforebyggelse styrke helbredet i Holstebro, både blandt kommunens yngste, blandt hjertepatienter og blandt kommunens erhvervsskoleelever. Fra viden til vaner Projektet bærer titlen Fra viden til vaner og skal udvikle en best practice-model for, hvordan man kan bekæmpe en af velfærdssamfundets nye store udfordringer: Ulighed i sundhed. Statistikkerne viser, at en kortere uddannelse giver et kortere liv. Inden for hjertekarsygdomme gælder det, at: Den mest markante risikofaktor for hjertekarsygdom er social ulighed. Socialt dårligt stillede personer har med andre ord større risiko for at få en hjertekarsygdom end gennemsnittet. Forekomsten af hjertekarsygdomme er dobbelt så stor blandt personer, hvis højeste uddannelse er grundskolen, som blandt personer med en lang videregående uddannelse Hvis den sociale ulighed i sundhed kunne udlignes, således at de sociale dårligst stillede opnåede samme helbredsniveau som socialt bedre stillede, ville forekomsten af hjertekarsygdomme kunne omtrent halveres. Første skridt: Sundhed på førskoleområdet Kronprinsessen indledte dagen i daginstitutionen Koglehuset, hvor hun hilste på børnene og fik forevist en såkaldt Rumlekasse fra Børnehjertefondens. Denne kasse indeholder bolde, sjippetove, hinkesten, frø og gode råd til sund mad og aktive lege. Den uddeles til alle kommunens
daginstitutioner og dagplejere, og den skal gøre det lettere at fylde hverdagen med sunde aktiviteter og madvaner. Første skridt af Fra viden til vaner fokuserer på at øge sundheden i kommunens dagtilbud. Pædagogisk personale fra Børnehjertefonden vil sammen med konsulenter fra Holstebro Kommune varetage et uddannelsesforløb af en eller flere pædagoger fra hver af kommunens daginstitutioner og dagplejere. Forløbet vil lægge vægt på, hvordan sund kost og bevægelse kan integreres i det daglige pædagogiske arbejde. Som endnu en komponent i sundhedsprojektets første del indgår forskellige aktiviteter med Rumlerikkerne, Børnehjertefondens sundhedsteater, som har stor erfaring med at formidle sundhedsrelaterede problematikker til børn. Læs mere om anden og tredje fase af Fra viden til vaner nedenfor. Kronprinsessen uddelte Børnehjertefondens legater til forskning i hjertesygdomme Efter igangsættelsen af Fra viden til vaner i Koglehuset, uddelte Kronprinsessen Børnehjertefondens årlige forskningslegater i Musikteatret Holstebro. Børnehjertefonden uddeler godt 850.000 kr. til forskning i hjertesygdomme, og hovedlegaterne gik i år til: Reservelæge på Kolding Sygehus Mads Damkjær, som skal undersøge om krokodillers særlige hjerteopbygning kan bruges som model i arbejdet med børn med hjertemisdannelser. Ph.d.-studerende Niels Bjerregaard Matthisen ved Aarhus Universitet, som skal undersøge baggrunden for hjerneskader, der er særdeles hyppige hos børn med hjertefejl. Klinisk assistent ved Aarhus Universitetshospital Peter Agger, som skal undersøge, hvordan en udvidet højre hjertehalvdel kan forårsage svære hjerterytmeforstyrrelser og pludselig uventet hjertedød. Andet og tredje skridt: Bedre rehabilitering og sundere livsstil på erhvervsskolerne Anden fase af Fra viden til vaner indledes i januar 2014 med projektet Livslang rehabilitering, der skal forbedre rehabiliteringsarbejdet efter sygehusbehandling for hjertekarsygdom. I dag får 27 % af hjertepatienterne i Danmark ikke tilbudt rehabilitering, og blot 50 % deltager i fysisk genoptræning. Tredje fase, Sunde erhvervsskoler i Holstebro, indledes i sommeren 2014 og skal forbedre sundheden på kommunens erhvervsskoler, hvor et højt antal elever har en usund livsstil. Læs mere på www.boernehjertefonden.dk og www.hjerteforeningen.dk Med venlig hilsen Børnehjertefonden og Hjerteforeningen For yderligere information, kontakt venligst: Rasmus Navntoft // rasmus@have.dk // 30 70 70 08 Kristina Sindberg // kristina@have.dk // 24 86 01 84 Christian Møller // cmo@have.dk // 26 24 01 28
Modtagere af Børnehjertefondens forskningslegater 2013 Hjertefejl er den hyppigst medfødte misdannelse, og hvert år fødes ca. 600 børn med en hjertesygdom, svarende til 1 % af alle børn. Børnehjertefonden giver hjertebørn et bedre liv ved at støtte forskningen i de hjertesygdomme, der rammer børn, ligesom fonden sætter fokus på oplysning om medfødte hjertesygdomme og børns sundhed generelt i relation til kost og motionsvaner. Mads Damkjær, reservelæge, Kolding Sygehus Mads Damkjær har modtaget Børnehjertefondens forskningslegat på 115.000 kr. til sit forskningsprojekt Krokodillen som mulig dyremodel for medført hjertemisdannelse af typen Steno- Fallot s tetralogi. Projektets formål er at afklare, om krokodillens særlige hjerteopbygning kan bruges som model for børn med hjertemisdannelser. Den hyppigste diagnose blandt hjertebørn er misdannelsen Steno- Fallot s Tetralog, som på mange måder minder om krokodillens hjerte. Hvis krokodillen kan bruges som dyremodel, vil det udgøre en ny og lovende basis for studier af den livstruende sygdom. Studiet kan på sigt få betydning for, hvordan man behandler de akutte og livstruende tilfælde, som optræder hos patienter med Steno-Fallot Tetralogi. Mads Damkjær forventer projektet afsluttet den 31. december 2013. Niels Bjerregård Matthiesen, Md/Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet Niels Bjerregård Mathiesen har modtaget Børnehjertefondens forskningslegat på 130.000 kr. til sit forskningsprojekt Medfødte Hjertefejl og Hjerneskader. Projektets formål er at undersøge baggrunden for hjerneskader, der er særdeles hyppige hos børn med hjertefejl. Op til halvdelen af hjertebørnene udviser forstyrrelser af sprog, bevægelse, indlæring og adfærd og allerede hos fostre med hjertefejl ses forsinket vækst af hjernen. Derfor fødes børnene med nedsat hovedomfang, hvilket er et velkendt tegn på hjerneskade. Projektet undersøger hovedomfanget ved fødslen hos børn med såvel sjældne som hyppigt forekommende hjertefejl. Studiet er det første, som undersøger hjertefejls betydning for hjernens vækst og skaber derfor en unik mulighed for tidligt at identificere risikofaktorer for hjerneskade. Niels Bjerregård Matthiesen forventer projektet afsluttet den 31. januar 2015. Peter Agger, Klinisk assistent, Aarhus Universitetshospital Peter Agger har modtaget Børnehjertefondens forskningslegat på 180.000 kr. til sit forskningsprojekt Konsekvenserne af udvidet højre hjertehalvdel ved medfødte hjertesygdomme.
Projektets formål er at undersøge, hvordan en udvidet højre hjertehalvdel kan forårsage svære hjerterytmeforstyrrelser og pludselig uventet hjertedød. En udvidet højre hjertehalvdel skyldes primært en utæthed af lungeklappen mellem hjertet og lungerne. I praksis undersøges de anatomiske og fysiologiske forhold hos en gruppe grise med udvidelse af højre hjertehalvdel, for herefter at anvende de indsamlede erfaringer til at vurdere hjertefunktionen hos en gruppe patienter med utæt lungeklap. Projektet bidrager med ny nødvendig viden, som kan gøre det nemmere at forudse, hvordan hjertesygdommen vil udvikle sig. Peter Agger forventer at afslutte sit forskningsprojekt i april 2016. Yderligere information om Fra viden til vaner Fra viden til vaner sundhed på førskoleområdet Holstebro Kommune har tradition for at prioritere sund kost højt, og kommunen lægger vægt på at understøtte og fremme førskoleområdets indsats for sunde madvarer og måltider. Dette projekt bygger videre på det eksisterende arbejde ved at rette fokus på den mad, vi spiser hvor den kommer fra, og hvordan forvandlingen fra jord til bord finder sted. Pædagogisk personale fra Børnehjertefonden, som er en del af Hjerteforeningen, vil sammen med konsulenter fra Holstebro Kommune uddanne en eller flere pædagoger i hver af kommunens dagsinstitutioner og dagplejer i at integrere sundhed, kost og bevægelse i det daglige pædagogiske arbejde. Ønsket er at skabe rammerne for et lokalforankret projekt, hvor en tidlig indsats med fokus på kost og bevægelse skaber det bedste afsæt for sundheden i Holstebro Kommune. Projektets direkte målgruppe er pædagoger og dagplejere som på baggrund af kurset fungerer som ambassadører for at udbrede sund kost og bevægelse til alle børn i dagtilbud i Holstebro Kommune. Børn, forældre og civilsamfundet i form af frivillige og foreninger vil desuden blive inddraget i implementeringen af projektet, og Rumlerikkerne, Børnehjertefondens sundhedsteater, der laver forestillinger rettet mod børn, vil ligeledes spille en central rolle i formidlingen af budskaberne om sundhed, kost og bevægelse. Livslang rehabilitering Rehabilitering efter sygehusbehandling for hjertekarsygdom forebygger genindlæggelser, mindsker antallet af dødsfald, giver højere livskvalitet og holder kroppen i gang. Livslang rehabilitering med støtte til en sund livsstil sker bedst i lokalområdet tæt på bopælen. I dag får 27 % af hjertepatienterne i Danmark ikke tilbudt rehabilitering. Blot 50 % deltager i fysisk genoptræning, og kun 17 % får tilbudt psykisk støtte. Projektet har til formål at optimere overgangene mellem de forskellige faser i rehabiliteringen. Som et vigtigt element vil projektet have fokus på aktiviteter efter endt rehabilitering, som kan støtte den enkelte i at leve et godt liv med sin hjertekarsygdom også efter sundhedsvæsnet har sluppet
patienten. Indsatser, der understøtter livslang rehabilitering har fokus på både glæden ved at spise sundt og dyrke motion, samt opdyrkning af socialt samvær og støtte fra pårørende og andre personer med hjertekarsygdom. Gevinsterne ved en mere systematisk rehabiliteringsindsats er betragtelige. Et skøn siger en besparelse på 20.000 indlæggelser om året. Det handler om at sikre sig, at ingen borgere tabes på gulvet i de forskellige faser af deres rehabiliteringsforløb, og om at hjælpe dem med at fastholde gode kost- og bevægelsesvaner og få etableret et socialt netværk, der understøtter et godt liv med hjertesygdom. Der er tale om et samarbejde mellem Hjerteforeningen, kardiologisk afdeling på Herning sygehus, rehabiliteringen på Holstebro sygehus samt sundhedscentret i Holstebro. Forløbene vil ud over den mere traditionelle rehabilitering bl.a. også rumme hjertecaféer (arrangementer om det at leve godt med en hjertekarsygdom) og særlige motionsaktiviteter for hjertepatienter. Sunde erhvervsskoler i Holstebro Et højt antal af eleverne på landets erhvervsskoler har en usund livsstil. En tredjedel af eleverne lever f.eks. ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Hvis eleverne gennemfører deres uddannelse, falder de i statistikkerne under kategorien erhvervsfaglig uddannelse. Hvis de ikke gennemfører, hvilket 47 % ikke gør, falder de under kategorien grundskole som højeste uddannelse. Disse to kategorier har flest nye tilfælde af hjertekarsygdomme sammenlignet med andre uddannelseskategorier. Elever på erhvervsskoler er unge voksne, som er på tærsklen til at flytte hjemmefra. Hvis de omgives af sunde rammer i deres uddannelsesforløb og dermed påvirkes positivt til en sundere hverdag, vil nogle af disse vaner med stor sandsynlighed videreføres i deres voksenliv. Med indsatsen over for erhvervsskolerne vil Uddannelsescenter Holstebro (UCH), Holstebro/Lemvig Produktionsskole og Hjerteforeningen forsøge at udvikle et best practice-projekt, hvori der indgår flere indsatsområder ift. kost og fysisk aktivitet, som samlet set vil skabe sundere rammer for eleverne. Nøglen vil være at identificere aktiviteter, som appellerer til eleverne og stemmer overens med de ting, de interesserer sig for det kan f. eks. være at flytte mursten på tid, 100 meter løb med serveringsbakke, træsavning eller fodring af dyr så bevægelse ikke altid handler om at skulle spille fodbold. Fakta om uddannelse, sundhed og hjertekarsygdomme i Holstebro Kommune Kommunens befolkning har, sammenlignet med regionen og hele landet, flere med basisuddannelse, mens færre har lange videregående uddannelser. Der er siden 2004 set en forskydning mellem uddannelsesgrupperne med færre erhvervsfagligt uddannede og flere med basisuddannelser. I årene 2005-2008 var der i gennemsnit 541 dødsfald om året blandt personer over 34 år i kommunen. Heraf var hjertekarsygdomme den største dødsårsag med 175 dødsfald (mænd: 86,
kvinder 91). Det er lidt flere end antallet af dødsfald på grund af kræftsygdomme med 157 dødsfald og luftvejssygdomme med 54 dødsfald. Dødsfaldene af hjertekarsygdomme udgjorde 32 % af alle dødsfald. Kommunens omkostninger til hjertekarsygdomme bestod i 2010 af medfinansiering til regionen samt udgifter til medicin, 7,1 mio. kr. i alt. Hertil skal først og fremmest lægges omkostninger til beskæftigelses- og socialområdet samt omkostninger til genoptræning og rehabilitering. Disse udgifter kan ikke opgøres på diagnoseniveau, hvorfor det anførte skøn over kommunens omkostninger er et minimumstal. Det skal samtidig anføres, at disse kommunale omkostninger anvendes på sygdomme, som i vid udstrækning kan forebygges. De samlede omkostninger, afholdt af region, kommune og patient, til behandlingen af kommunens hjertekarpatienter pr. indbygger over 34 år i 2010 var 2.370 kr. Heraf var 708 kr. udgifter til hjertemedicin og 1.662 kr. til hospitalsomkostninger. Denne samlede omkostning var 5,1 % højere end i regionen og 7,0 % højere end landsgennemsnittet. Kilde: Dansk HjerteStatistik 2010